Trafikudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2011) 0144 Bilag 4
Offentligt
Europa-Kommissionen
Kommissær med ansvar for transport
Hr. Siim Kallas
B-1049, Bruxelles
Belgien.
Trafikudvalget og Europaud-
valget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Udtalelse om Kommissionens hvidbog
om ”et fælles europæisk transport-
område” af 28. marts 2011 (KOM(2011) 144
21. juni 2011
Kontakt
Kære Siim Kallas
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Trafikudvalg og Europaud-
valg om Kommissionens hvidbog om
”et fælles europæisk transportområde”.
Udvalgene har behandlet hvidbogen og udarbejdet nedenstående hørings-
svar.
Udtalelse
Udvalgene hilser Kommissionens hvidbog om transport velkommen.
Hvidbogen er et godt og vigtigt dokument for debatten om, hvordan fremti-
dens transportsystem i Europa skal se ud og hvilke strategiske valg, der skal
tages i den forbindelse. Helt overordnet er udvalgene enige med Kommissio-
nen i, at det er vigtigt at have fokus på både mobilitet og miljødimensionen.
Transport er en fundamental forudsætning for et velfungerende samfund, og
transportsystemet i Europa skal på den ene side være effektivt og sikre vækst
og fremkommelighed for personer og varer, men det skal på den anden side
ske med størst mulig fokus på at begrænse de skadelige miljøpåvirkninger fra
transportsektoren.
Der er både store udfordringer og store muligheder i fremtidens transport. Ud-
valgene er enige i, at det er gavnligt at sætte sig fælles ambitiøse mål, hvis
Europa skal opnå og bibeholde en førerposition i forhold til både mobilitet og
økonomisk velstand. I den sammenhæng kan EU spille en afgørende rolle.
Transport er forudsætningen for en virkeliggørelse af det europæiske ideal om
fri bevægelighed for både varer og arbejdskraft, og væksten på det europæi-
ske kontinent kan fremmes ved en konkurrencedygtig og effektiv transport-
sektor. Derfor er udvalgene enige i, at det er store perspektiver i en større
samtænkning og koordinering mellem de forskellige transportformer. Arbejdet
med at skabe mere sammenhængende, fremtidige transportsystemer kan
lettes ved hjælp af fælleseuropæisk regulering, men skal ske med behørig
respekt for hvert enkelt medlemslands ønsker og ambitionsniveauer.
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 3337 5514
1/2