Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
KOM (2015) 0339 Bilag 1
Offentligt
1544831_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
”En ny aftale for energiforbrugere”
KOM (2015) 339
-
Nyt notat
Forsyning
12. august 2015
Energistyrelsen
J.nr. 2015-3637
Ref. CFE/XB/TS
1. Resumé
Kommissionen har den 15. juli 2015 fremsat en meddelelse om
detailmarkedet ”En ny aftale for energiforbrugere” som en del af
Energiunionens sommerpakke. Meddelelsen følger op på Kommissionens
strategi for Energiunionen fra februar 2015 med særligt fokus på
Energiunionens anden dimension om et fuldt integreret indre
energimarked. Kommissionens vision for den nye udformning af
elektricitetsmarkedet har til formål at reformere energimarkederne til
fordel for energiforbrugere, herunder ved at sammenknytte engros - og
detailmarkederne.
Meddelelsen fokuserer på strategiens vision om en Energiunion, ”hvor
borgerne er i centrum, og hvor de tager ejerskab af energiomstillingen,
drager fordel af nye teknologier, der gør deres regninger mindre, og
deltager aktivt på markedet, alt imens de sårbare forbrugere beskyttes.”
Meddelelsen sætter fokus på tre centrale punkter: forbrugerindflydelse,
udnyttelse af energiintelligente teknologier ved at realisere ”intelligente”
hjem og netværk og særlig vægt på dataforvaltning og -beskyttelse.
Meddelelsen lægger ikke op til konkrete nye initiativer. Dog ledsages
meddelelsen af et forslag til et revideret direktiv om rammer for
energieffektivitetsmærkning samtidigt med, at der identificeres 10
væsentlige punkter for at opnå den politiske målsætning om at sætte
forbrugerne i centrum for et dynamisk og velfungerende energisystem.
Der er tale om tiltag, der i stort omfang allerede er omfattet af
eksisterende EU-lovgivning, og hvor den yderligere indsats for at sikre en
effektiv forvaltning af Energiunionen primært vil skulle ligge på
medlemsstatsniveau under inddragelse af nationale tilsynsmyndigheder,
sektoren, forbrugerorganisationer m.v.
1
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0002.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
Meddelelsen om detailmarkedet er ikke retslig bindende og vil således
ikke have konsekvenser for dansk ret.
Regeringen anser et stærkt detailmarked som et centralt fokusområde for
den fulde gennemførelse af det indre energimarked. Med gennemførelse
af initiativer såsom engrosmodellen, afskaffelse af forsyningspligts-
reguleringen, indførelse af en datahub m.v. er Danmark langt fremme i
realiseringen af et detailmarked med forbrugeren i centrum, som
Kommissionens meddelelse sætter fokus på. Regeringen støtter på den
baggrund Kommissionens meddelelse.
OG KLIMAMINISTERIET
2. Baggrund
Kommissionens meddelelse følger op på Energiunionsstrategien, som
bl.a. fokuserer på forbrugernes rolle i energiomstillingen og forbrugeres
muligheder for nedbringe deres energiomkostninger. Energiunionens
anden dimension vedrører et fuldt integreret indre energimarked, hvor
Kommissionen sætter fokus på forbrugeren og behovet for mere aktive
forbrugere. Meddelelsen er et input til denne målsætning.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har til formål at identificere eleme nter, der
skal til for at sikre, at forbrugerne sættes i centrum for
Energiunionsstrategien.
Konkret fokuserer meddelelsen på tre indsatsområder:
1. styrkelse af forbrugernes markedsindflydelse,
2. energiintelligente hjem og net, og
3. dataforvaltning og -beskyttelse.
Ad 1) Styrkelse af forbrugernes markedsindflydelse
Kommissionen fremhæver nødvendigheden af tilstrækkelig og nøjagtig
information for forbrugere om deres energiforbrug og -priser, samt for at
hjælpe forbrugerne med at træffe et velovervejet valg ved deres indkøb
af energibesparende apparater og ved valget mellem forskellige
energikøbsaftaler på basis af gennemsigtige, pålidelige og direkte
sammenlignelige oplysninger om priser og vilkår samt energikilder.
Kommissionen lægger op til en udfasning af regulerede priser,
fremhæver vigtigheden af forbrugeres adgang til prissignaler, der
fremmer et fleksibelt forbrug, italesætter muligheden for at forbrugere
kan reducere deres elektricitetsomkostninger ved egenproduktion og ved
innovative lokale energiløsninger i fællesskab med andre. Samtidigt
understreger Kommissionen nødvendigheden af fortsat fuld
forbrugerbeskyttelse, herunder mod urimelig markedsføring og
bekæmpelsen af energifattigdom. Kommissionen anfører, at
energifattigdom skal bekæmpes i en bredere kontekst af social sikring,
men uden at der ses bort fra en målrettet indsats for at fremme
energibesparelser. Kommissionen vil bl.a. overveje en forbedring af den
2
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0003.png
EU-dækkende dataindsamling og -overvågning af energifattigdom og
etablering af fælles minimumskriterier med henblik på at identificere
forbrugersårbarhed og energifattigdom.
Ad 2) Energiintelligente hjem og net
Kommissionen nævner især betydningen af intelligente målere med
fælles standarder og deres interoperabilitet med intelligente apparater
samt energistyrelsessystemer i hjemmet med henblik på at fremme
udviklingen af energiintelligente hjem. Herudover nævnes
nødvendigheden af en omkostningsbaseret økonomisk regulering af
distributionssystemoperatører, der giver incitamenter til en
omkostningseffektiv udvikling af innovative netværksløsninger.
Ad 3) Dataforvaltning og -beskyttelse
Endelig omtaler Kommissionen forbrugernes adgang til egne data og
nødvendigheden af at sikre beskyttelsen af disse data. Kommissionen vil
som en del af strategien for det digitale indre marked i 2016 foreslå et
europæisk ”initiativ om frie datastrømme”, hvor ejerskab,
interoperabilitet, brugervenlighed og adgang til oplysninger – herunder
energioplysninger – vil blive taget i betragtning.
Der foreslås ikke ny lovgivning i meddelelsen. Meddelelsen ledsages af
et forslag til et revideret energieffektivitetsmærkningsdirektiv samtidigt
med, at der identificeres 10 væsentlige punkter for at sætte forbrugerne i
centrum for et dynamisk og velfungerende energisystem:
forbrugeres adgang til forbrugs- og prisoplysninger og oplysninger
om energikilder
leverandørskift uden særskilt betaling og mulighed for nemt at
sammenligne forskellige energitilbud
forbrugerbeskyttelse
incitamenter for forbrugeren til at skifte forbruget eller til selv at
producere energi
adgang til egne forbrugs- og måledata
adgang for forbrugeren til konkurrencedygtige og gennemsigtige
markedsbaserede tilbud og målrettet hjælp til sårbare forbrugere
mulighed for forbrugerens deltagelse i kollektive løsninger
interoperabilitet af energiintelligente husholdningsapparater og -
komponenter
omkostningseffektiv netudvikling og neutrale
distributionssystemoperatører
forskning og innovation, der fremmer udvikling af
energiintelligente systemer og komponenter
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Der er i høj grad tale om elementer, der i stort omfang allerede er
omfattet af eksisterende EU-lovgivning, og hvor den yderligere indsats for
at sikre en effektiv forvaltning af energiunionen – med Kommissionen
som drivkraft – primært skal ligge på medlemsstatsniveau under
inddragelse af nationale tilsynsmyndigheder, sektoren,
3
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0004.png
forbrugerorganisationer m.v. Samtidigt lægger Kommissionen op til, at
kommende revisioner af EU-lovgivning (direktivet om energieffektivitet,
direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet for
vedvarende energi, de såkaldte netregler, der bidrager til et fælles
regelsæt for det grænseoverskridende energimarked på operationelt
niveau, og det nye markedsdesigninitiativ i 2016) vil danne rammerne for
yderligere at identificere tiltag på EU-niveau.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale
om en meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der redegøres ikke for de lovmæssige konsekvenser, idet der alene er
tale om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens
meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det
vil medføre lovmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse
udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark .
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
8. Høring
Meddelelsen og rammenotatet er sendt i høring i Specialudvalget for
Energi-, Forsynings- og Klimapolitik hhv. den 18. juli og 24. august. Der
er indkommet 9 høringssvar fra eksterne parter.
Energinet.dk og CO-industrien har ikke haft bemærkninger.
Dansk Byggeri (DB), Dansk Industri (DI), Dansk Energi (DE), Danmarks
Naturfredningsforening (DN), Sekretariatet for Energitilsynet (SET) , Det
Økologiske Råd (DØR) og Vedvarende Energi (VE) har haft
bemærkninger som følger:
4
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0005.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
DB støtter overordnet Kommissionens meddelelse om en ny aftale for
energiforbrugere, og DB er enige i forslagene om at involvere
energiforbrugerene i deres forbrug og dermed opnå energibesparelser.
DB bemærker, at der bør være fokus på selve bygningskroppens
potentiale i forbindelse med energilagring og energiproduktion.
Byggematerialeindustrien arbejder med nye byggematerialer, som kan
sætte selve bygningen i spil i forbindelse med produktion, lagring og
styring af energi. DB foreslår derfor, at teknologierne tænkes med i
Kommissionens, Rådets, Parlamentets og komiteernes videre arbejde.
DI støtter Kommissionens meddelelse samt bemærker, at det er
tilfredsstillende, at Danmark er langt fremme i arbejdet med at
implementere initiativer, der understøtter et velfungerende energimarked
til fordel for forbrugerne. DI støtter bl.a. arbejdet med at indføre en
engrosmodel på el- og gasmarkedet samt nødvendigheden af en
økonomisk regulering af distributionsydelser, som både giver incitament
til omkostningseffektivitet og udvikling af innovative netværksløsninger.
DE støtter Kommissionens målsætning om at bringe forbrugeren i
centrum i fremtidens energiregulering, både som egenproducenter
(såkaldte ”prosumers”) og som mere fleksible elforbrugere.
DE påpeger, at hvis Kommissionens succeskriterie for
detailmarkedsreformen som for energipolitikken generelt er, at
energipriser for slutforbrugere holdes lave, så bør fokus være på det
generelle energinet med central generation, frem for decentral
mikrogeneration og egetforbrug i husstande. DE bemærk er i den
forbindelse, at det centrale energisystem har potentialet til at levere den
laveste energipris.
DE støtter Kommissionens ambition om at sikre, at prissignaler på
engrosmarkedet også smitter af på detailmarkedet. DE påpeger, at
forudsætningen for, at fleksibelt forbrug for slutforbrugeren også udnyttes
i tilfælde med spidsproduktion eller spidsbelastning, er, at en relativt
større andel af den samlede forbrugerpris udgøres af elprisen frem for
høje skatter og afgifter på elektricitet som i dag.
SET gennemgår de tiltag, der er foretaget i det nordiske samarbejde
mellem energiregulatorer, NordREG, vedrørende detailmarkedet for at
fremme markedsintegrationen og udviklingen af et effektivt nordisk
elmarkedet. Blandt initiativerne nævnes engrosmodelle n og datahubben.
Endvidere nævnes tre områder, hvor erfaringer fra NordREG kan bidrage
til det europæiske samarbejde:
(1) Transmission og detailmarkederne bør være tættere forbundet til at
understøtte EU’s samlede forsyningssikkerhed – forbrugernes fleksibilitet
bør strammes på baggrund af prissignaler, timebaserede måledata og
5
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0006.png
finansielle incitamenter til mikroproduktioner baseret på bæredygtige
energikilder.
(2) Et større geografisk detailmarked vil fremme konkurrence samt
innovation – regionalt samarbejde vil øge harmoniseringen, og der burde
implementeres obligatoriske fælles standarder for udveksling af
markedsinformationer. NordREG kan tjene som inspiration for effektivt
regionalt samarbejde omkring emnet.
(3) Der skal være nem og lige dataadgang til forbrugerdata med fælles
regler for administration samt dataudveksling mellem datahubs. TSOerne
eller andre neutrale parter bør administrere data i samarbejde med de
nationale regulatorer. Adgangen skal være i overensstemmelse med
fælles regler om databeskyttelse.
VE og DN er enige i, at forbrugerne bør sikres muligheder for at tage en
aktiv rolle både som aktive forbrugere, der tilpasser forbruget efter aktuel
elproduktion fra vind og sol, og som producenter af vedvarende energi.
Forbrugere og producenter skal sikres ret til måledata, der skal være
tilgængelige i realtid (i praksis inden for mindre end en time) - forslaget i
meddelelsen om ”nær realtid” anses ikke for tilstrækkelig. Forbrugere skal
ikke pålægges urimelige gebyrer, f.eks. ekstragebyrer for timemåling m.v.
eller afgifter og betaling til net for egenproduceret energi. VE er ikke enig
i Kommissionens konklusion om, at regulering af forbrugerpriser er en
barriere for konkurrence, som kan gavne forbrugerne. VE foreslår, at man
frem for at fjerne forbrugerprisregulering sikrer, at reguleringen ikke giver
urimeligt høje forbrugerpriser, f.eks. ved ikke at tillade højere energipriser
end omkostninger, som det f.eks. er tilfældet ved hvile -i-sig-selv
princippet.
DØR støtter Kommissionens meddelelse om at sætte fokus på
energiforbrugernes rolle og vilkår i et europæisk energisystem, der
baseres på produktion af vedvarende energi.
DØR støtter, at forbrugerne gives bedre adgang til oplysning om
energiforbrug og priser. DØR foreslår, at det bør være muligt for
forbrugerne at videreføre disse oplysninger til tredjepart, som mod
betaling til forbrugeren kan anvende oplysninger til gavn for forbrugere og
funktionen af energisystemet.
DØR påpeger, at der bør lægges større fokus på ECO-design og
energimærkning ved at gennemføre revisioner, der strammer op på
minimumskravene, så EU-forbrugere kan vælge mellem energieffektive
produkter. DØR bemærker endvidere, at timepriser for energi skal
afspejle omkostningerne ved produktion.
DØR er derimod skeptisk over for anbefalingen om, at forbrugerne skal
tilskyndes til egen energiproduktion. DØR mener, at der er behov for en
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
6
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0007.png
differentiering mellem krav, i forhold til hvilket niveau de enkelte lande har
for vedvarende energiforsyning.
DØR er enig i, at energifattigdom skal bekæmpes og mener, at det
bedste middel imod dette er energieffektivisering og dermed nedsættelse
af energibehovet. DØR påpeger, at der i en periode kan være behov for
social støtte til socialt sårbare forbrugere. DØR foreslår, at støtten kan
udformes som sociale tilskud, således at motivationen til at spare energi
fortsat er intakt.
DØR støtter Kommissionens fokus på intelligente målere med time- og
fjernaflæsning. DØR mener dog ikke, at udviklingen af energiintelligente
hjem alene er vejen frem, da dette kan blive for vanskeligt at forstå og
styre efter for mange forbrugere.
DØR mener, at der bør sættes øget fokus på at indrette betaling for
adgang til energi efter det maksimale behov for effekt, da det definerer
omkostningen ved udbygningen af energinettene.
DØR støtter bl.a. muligheden for at tilskynde til fleksibelt forbrug og sikre
forbrugernes rettigheder mht. datasikkerhed, leverandørskift, adgang til
data m.v.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I det omfang meddelelsen vil blive genstand for drøftelser i Rådet er det
forventningen, at medlemslandene vil støtte bredt op om meddelelsen.
Dog kan det ikke udelukkes, at nogle medlemslande fortsat vil være imod
en udfasning af regulerede priser, mens andre vil argumentere for en
mere ambitiøs tilgang i den retning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi
med det sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og
forbrugerne samt sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende
energi og øge energiforsyningssikkerheden. Regeringen anser et stærkt
detailmarked som et centralt fokusområde for den fulde gennemførelse af
det indre energimarked. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds-
og efterspørgselssiden navnlig i elmarkedet er afgørende elementer i
bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktuerende
vedvarende energi på omkostningseffektiv vis.
Med vedtagelsen af engrosmodellen, afskaffelsen af forsyningspligten og
indførelse af en data-hub på elområdet er Danmark langt fremme i
henhold til et detailmarkedsdesign, der forventes at bidrage til at øge
konkurrencen på detailmarkedet og at give forbrugerne øget rum for at
agere mere aktivt på markedet. Dertil bidrager også beslutningen om at
forpligte netvirksomheder til landsdækkende at udrulle intelligente
elmålere inden 2020. Endvidere vil opfølgningen på
Elreguleringsudvalgets anbefalinger fra december 2014 om den
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
7
 kom (2015) 0339 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om En ny aftale for energiforbrugere"
1544831_0008.png
fremtidige regulering af elsektoren give mulighed for at sætte fornyet
fokus på en omkostningseffektiv netudvikling,
distributionssystemoperatørers neutralitet og et højt beskyttelsesniveau
for forbrugere. Den igangsatte gasanalyse vil bl.a. bel yse, hvorvidt
lignende tiltag vil kunne gennemføres på gasområdet.
Dermed er Danmark langt fremme i realiseringen af et detailmarked med
forbrugeren i centrum, som Kommissionens meddelelse sætter fokus på.
Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens meddelelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
8