Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3406 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

EU og Internationalt

Den 27. august 2015

MFVM 413

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015

____________________________________________________________________

Markedssituationen for landbrugsvarer

Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome EU-

toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2016-2018

- Tidlig forelæggelse

KOM (2015) 344

Side 7

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/104 for

så vidt angår visse fiskerimuligheder

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 14

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

NOTAT OM EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 7. september 2015

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juli 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rusland har den 24. juni 2015 meddelt, at det nuværende importforbud mod visse landbrugs-

varer fra blandt andet EU forlænges i ét år indtil august 2016. Det indebærer, at det forsat

ikke vil være muligt at eksportere navnligt mejeriprodukter, svinekød samt frugt og grøntsager

til Rusland. Sideløbende med det russiske forbud er EU’s mælkekvotesystem blevet afskaffet

pr. 1. april 2015, og hvad angår mejeriprodukter er der vigende efterspørgsel fra Kina. For-

mandskabet har derfor sat den generelle markedssituation for landbrugsprodukter – navnlig

mejeri og animalske produkter – på dagsordenen for et ekstraordinært rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 7. september 2015 med henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af

synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer er på dagsordenen for et ekstraordinært

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. september i 2015, navnlig mejeri og animalske produk-

ter, med henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Formål og indhold

Generelt er markederne for landbrugsvarer i EU påvirket negativt af det russiske importforbud

fra august 2014 mod visse landbrugsvarer. Den 24. juni 2015 har Rusland meddelt, at man

forlænger de nuværende sanktioner med et år - dog med enkelte tekniske justeringer, idet

også laktosefri mejeriprodukter omfattes.

Rusland var i 2013 det næststørste marked for EU’s landbrugseksport og aftog for 11,8 milliar-

der € landbrugsprodukter og fødevarer fra EU (ca. 10 % af den samlede EU eksport af disse

varer). De EU-produkter, der er omfattet af importforbuddet, udgjorde 43 % af EU’s land-

brugseksport til Rusland eller en værdi på ca. 5 milliarder €, og det er særligt smør, ost svine-

kød samt frugt og grønt, der er ramt af forbuddet.

Sideløbende med det russiske importforbud ophørte mælkekvoterne i EU med virkning fra den

1. april 2015. For at sikre en blød landing uden for stor en produktionsstigning ved kvoteophør

blev der i 2008 indført en gradvis udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i fem år.

Danmark og en række andre medlemsstater, arbejdede forgæves for at sikre en yderligere

blød landing, så der ikke skulle betales afgift i de sidste kvoteår (superafgift). Danmark over-

skred sin nationale mælkekvote for det sidste mælkekvoteår 2014/15, og de berørte danske

mælkeproducenter skal betale en samlet afgift på 181 millioner kr. Det forventes, at den sam-

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

lede afgift på tværs af hele EU vil beløbe sig til ca. 700 mio. €. Kommissionen har fastsat reg-

ler om, at afgiften for det sidste kvoteår af mælkeproducenterne kan betales i tre lige store

afdrag i henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Denne afdragsordning er nu iværksat i Danmark, og

kan benyttes af afgiftspligtige danske mælkeproducenter.

Markedssituationen for mælk

Der er indtruffet betydelige prisfald i EU på smør og skummetmælkspulver efter det russiske

importstop. Prisfaldene skyldes foruden importstoppet også et større udbud af mælk både i EU

og globalt samt vigende efterspørgsel i Kina. Det er i store træk lykkedes for EU at finde anden

afsætning for de mængder, der blev afsat til Rusland, men til lavere priser.

På det seneste er markedssituationen blevet yderligere forværret, og der er i forhold til samme

tid sidste år set prisfald på forarbejdede produkter som smør (16 %), skummetmælkspulver

(37 %), sødmælkspulver (28 %) og prisfald på over 20 % for de fleste ostetyper. Prisfaldet var

størst frem til årsskiftet 2014/2015, hvorefter priserne begyndte at stige frem til marts 2015.

Siden da har prisniveauet igen været faldende. Afregningsprisen til producenterne i EU er fra

starten af det russiske importstop faldet fra 40 €-cent/kg. til nu 30 €-cent/kg. Det skal dog

bemærkes, at 40 €-cent/kg. var en historisk høj pris. I Danmark har Arla over flere omgange

nedsat noteringen fra ca. 0,41 €-cent/kg. i august 2014 til 0,31 €-cent/kg. i august 2015 – et

fald på ca. 24 %.

På EU-niveau er der iværksat ca. 54 mio. € til krisetiltag i mejerisektoren. Der er tale om støt-

te til privat oplagring og mulighed for intervention i alle medlemsstater samt en særlig ordning

til Estland, Letland, Litauen og Finland, da sidstnævnte fire medlemsstater er særligt ramt af

det russiske importforbud. På det seneste har Kommissionen oplyst, at ordningen for støtte til

privat oplagring af smør og skummetmælkspulver vil blive forlænget til udgangen af februar

2016, og at muligheden for intervention af smør og skummetmælkspulver vil blive forlænget til

den 30. september 2016. Der har været en betydelig anvendelse af støtte til privat oplagring,

dog ikke i Danmark, og siden juli 2015 er der fra EU’s side sket interventionsopkøb af skum-

metmælkspulver i foreløbigt fire medlemsstater (Belgien, Polen, Litauen, Storbritannien).

Markedssituationen for korn

EU har som resten af verden haft forholdsvis lave kornpriser i 2014 og 2015. Der har dog ikke

været anvendt opkøb til intervention. Høsten 2015/2016 forventes at blive lavere end den sto-

re høst i 2014/2015, men dog over gennemsnittet.

Markedssituationen for frugt og grønt

Frugt- og grøntsektoren i EU har haft en betydelig eksport til Rusland, og siden det russiske

importforbud har prisniveauet for både frugt og grønt generelt været svingende. I Danmark

har prisniveauet for frugt og grønt ikke været voldsomt påvirket - dog undtaget solbær, hvor

der er overproduktion i EU.

Kommissionen indførte derfor ved starten af det russiske importforbud støtte til sektoren. Støt-

ten ydes som kompensation til landmænd, der trækker deres produkter tilbage fra markedet

(til gratis uddeling, nedpløjning eller til destruktion). Ordningen udløb den 30. juni 2015, hvor-

under der blev anvendt ca. 150 mio. €. Fra dansk side blev der truffet beslutning om ikke at

anvende ordningen i Danmark. Kommissionen har forlænget ordningen til den 30. juni 2016,

idet ferskner og nektariner også er blevet omfattet. Støtten ydes til bestemte produkter i ud-

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

valgte medlemsstater (Danmark ikke omfattet), men ikke-omfattede medlemsstater har ad-

gang til støtte til en mængde på højst 3.000 tons.

Markedssituationen for snitblomster

Snitblomster er ikke omfattet af det generelle russiske importforbud, men på det seneste har

de russiske myndigheder afvist import af partier af hollandske snitblomster med henvisning til

fund af planteskadegørere i disse. Hvis hollandske snitblomster ikke kan eksporteres til Rus-

land, vil det medføre et øget pres på markedet for snitblomster i EU, da Holland står for 35 %

af EU’s produktion af snitblomster. Rusland er største importør af snitblomster og levende

planter fra EU. Snitblomster og levende planter er omfattet af Den Fælles Markedsordning for

Landbrugsvarer. Der er dog ikke nogen støttemekanismer for disse produkter. Snitblomster

kan dog blive omfattet af de særlige kriseordninger i Den Fælles Markedsordning. Der produce-

res i praksis ikke snitblomster i Danmark længere, så et muligt russisk forbud imod import af

hollandske snitblomster vil ikke få konsekvenser for Danmark. Derimod vil det være et pro-

blem, hvis et eventuelt forbud også kommer til at omfatte potteplanter m.v.

Markedssituationen for oksekød

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er go-

de priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Markedssituationen for svinekød

EU havde en betydelig eksport til Rusland, som ophørte i februar 2014 på grund af fund af af-

rikansk svinepest i flere EU-lande. Disse veterinært begrundede importrestriktioner var fortsat

gældende, da det politisk begrundede importforbud af august 2014 blev indført. Importfor-

buddet faldt sammen med et stort udbud, hvilket skabte betydelig ubalance i markedet i slut-

ningen af 2014. I det sidste halvår af 2014 faldt afregningspriserne på svin i Danmark således

med ca. 15 %. Efter blandt andet dansk ønske indførte Kommissionen i marts 2015 støtte til

privat oplagring af svinekød i 3-9 måneder. Ordningen kørte frem til udgangen af april 2015,

og der blev oplagret i alt 65.000 tons, heraf ca. 15.000 tons eller ca. 24 % i Danmark, der blev

største bruger af ordningen. Oplagret kød er nu ved at blive udlagret. I løbet af første halvdel

af 2015 var priserne i Danmark blevet mere stabile, men herefter er de faldet til et lavt niveau,

idet noteringen er faldet fra 9,8 kr./kg i uge 25 til nu 9,0 kr./kg. På EU-niveau har priserne

været forholdsvist stabile men fortsat på et lavt niveau sammenlignet med første halvår af

2014. Kommissionen forventer et stigende udbud i EU i resten af 2015 med deraf følgende

udsigt til faldende priser. EU’s eksport til tredjelande går udmærket, idet mængden af eksport

for januar-maj 2015 er 1,8 % over eksporten for januar-maj 2014 – dog til lave priser.

Markedssituationen for fjerkræ

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er pæ-

ne priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Støtte til salgsfremme

Med henblik på at opnå adgang og at afsætte landbrugsprodukter på alternative markeder, har

Kommissionen øget indsatsen i forhold til at afhjælpe eventuelle handelshindringer, ligesom

Kommissionen samlet vil øge budgettet til salgsfremme med 30 mio. € i 2015, 2016 og even-

tuelt følgende år.

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentet har den 7. juli 2015

vedtaget betænkning om udsigterne for EU’s mejerisektor, herunder virkningen af

mælkepakken (Nicholson-rapporten). Det påpeges blandt andet, at de værktøjer, der allerede

er til rådighed i mælkesektoren, kan anvendes mere målrettet. Videre fremhæves det, at det

eksisterende sikkerhedsnet ikke er tilstrækkeligt, og ikke effektivt kan håndtere kommende

udfordringer i mælkesektoren. Her nævnes blandt andet behovet for udbudsregulering. Ud-

valget finder videre medlemsstaternes implementering af mælkepakken skuffende, og ønsker

at styrke pakken yderligere, herunder med henblik på at styrke kontraktrelationer og fremme

anerkendelsen af producentorganisationer.

Rapporten har også fokus på, at Kommissionen skal være mere involveret i at åbne nye

markeder og fjerne handelsbarrierer. Europa Parlamentet ønsker ligeledes at hæve interventi-

onsprisen på smør og skummetmælkspulver.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke har erhvervsøkonomiske,

statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Såfremt der senere

iværksættes markedstiltag, vil det få konsekvenser for EU-budgettet.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker om svinekød, at der ikke er sket noget i positiv retning på

prisen henover sommeren. Landbrug & Fødevarer ser meget gerne, at Kommissionen får man-

dat til at forhandle tekniske løsninger med Rusland på varer der ikke er omfattet af de russiske

sanktioner (fedt, spæk og biprodukter). Såfremt der ikke i EU kan opnås enighed herom, fore-

slår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en EU-finansieret opkøbsordning for svinefedt og

spæk med henblik på efterfølgende anvendelse til energiformål.

Om mælkeprisen anfører Landbrug & Fødevarer, at den forsat er under hårdt pres, og Arla har

været tvunget til at nedsætte sin mælkepris over flere omgange. Den er således nu på den

meget lave 212,8 ører/kg (efterbetaling ikke indregnet). Landbrug & Fødevarer forventer ikke

en bedring i markedet i den nærmeste tid, omend visse signaler kunne indikere, at vi i de

kommende måneder vil se en stabilisering på nuværende lave niveau. Ifølge Rabobank vil me-

jerimarkedet først se bedring i løbet af 2016.

Landbrug & Fødevarer ønsker endnu engang at understrege, at man er imod udbudsregulering

i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen vurderer Landbrug & Fødevarer, at refe-

rencepriserne for interventionsordningerne for smør og skummetmælkspulverikke afspejler

den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de senere år.

I forhold til anvendelsen af superafgiften mener Landbrug & Fødevarer, at denne burde efter-

gives for seneste kvoteår, hvormed man ville fjerne en finansiel byrde fra de mest effektive

mælkebedrifter, der har skullet betale ind til ordningen. Skulle dette ikke være muligt, er det

vigtigt at sikre, at superafgiften bliver i mælkesektoren, hvor den med fordel kan benyttes til

at hæve interventionsprisen, hvilket tidligere har vist sig at være et effektivt instrument i mar-

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

kedsforvaltningen og forholdsvist billigt for Kommissionen, der tidligere har haft held med at

sælge interventionsprodukter til en merpris, når markedet har bedret sig. Alternativt foreslår

Landbrug & Fødevarer, at afgiften bliver benyttet til markedsrelevante initiativer, herunder

blandt andet sikring af bedre markedsadgang, promotion i tredjelande eller, som sidste alter-

nativ, direkte støtte.

I forhold til oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at der fortsat er rimelige priser og ingen

generel ubalance imellem udbud og efterspørgsel.

Med frugt og grønt finder Landbrug og Fødevarer, at det generelt går fornuftigt, og der sælges

til de aftalte priser, som er lave men acceptable. Der kan komme mindre problemer senere

afledt af den russiske embargo, så sektoren regner med, at Miljø- og Fødevareministeren hol-

der de 3.000 tons til krisestyring åbne for Danmarks vedkommende. Solbærsektoren er dog i

dyb krise. Der er en overproduktion i EU, og der bliver igen reduceret kraftigt i det danske

areal. Det er meget svært at gøre noget ved problemet, og saftfabrikkerne betaler kun mar-

kedsprisen, selv om det betyder, at den danske produktion ender med at blive meget lille.

Med blomster og planter ser der ud til at være for stort udbud og både Holland og Danmark

lider under et presset marked. Indekstallet i Danmark ligger på omkring 96. Samtidigt er ek-

sporten til Rusland også reduceret kraftigt på grund af den store usikkerhed, der er omkring

Rusland. Problemerne med snitblomst til Rusland begynder nu at kunne mærkes i Holland,

men har ikke den store betydning i Danmark.

I forhold til Nicholsons egen initiativ rapport, ønsker Landbrug & Fødevarer endnu engang at

understrege, at man er imod de dele af Europa Parlamentet som advokerer for udbudsregule-

ring i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen henviser Landbrug & Fødevarer til tid-

ligere høringssvar for så vidt angår interventionsprisen (at referenceprisen for interventions-

ordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de sene-

re år).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anerkender den vanskelige markedssituation i særligt mælkesektoren og svine-

kødssektoren, og regeringen lægger vægt på, at der er tale om en europæisk udfordring, og at

der skal findes løsninger i form af fælles europæiske tiltag. I den sammenhæng er der allerede

en række mulige tiltag i den fælles landbrugspolitik, som kan spænde et sikkerhedsnet ud un-

der markedet, eksempelvis muligheden for intervention af mejeriprodukter og privat oplagring

af svinekød. Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen anvender disse tiltag hensigtsmæs-

sigt på tværs af sektorer og vil være parat til at drøfte, hvorvidt der for eksempel er behov for

at tilpasse mængdemæssige begrænsninger på intervention af mejerprodukter med henblik på

at sikre, at prisniveauet ikke falder yderligere. Nye markedstiltag skal være markedsmæssigt

velbegrundede, for eksempel som følge af væsentlige prisfald eller andre former for markeds-

forstyrrelser, og de skal kunne holdes inden for de afsatte budgetrammer. Dog støtter regerin-

gen ikke brug af eksportrestitutioner.

Regeringen er imod at indføre redskaber, der vil modvirke en markedsbaseret udvikling af

mælkeproduktionen efter kvoternes ophør. Det er vigtigt at undgå, at der efter afskaffelsen af

mælkekvoterne genindføres en form for kvotesystem.

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Regeringen opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde for at åbne nye markeder og til at

finde løsninger på tekniske handelshindringer, herunder i svinekødssektoren.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at en række medlemsstater vil efterlyse nye kriseinstrumenter og styring af

produktionen i mælkesektoren. Der vil nok også være ønsker om højere interventionspriser for

mejeriprodukter og indførelse af eksportrestitutioner, hvilket andre medlemsstater vil være

imod.

Der vil også kunne komme ønsker om nye markedsindgreb i frugt- og grøntsektoren, ønsker

om iværksættelse af tiltag i svinekødssektoren samt ønsker om anvendelse af dispensations-

mulighed for forskud på direkte betalinger eller anvendelse af superafgiften på mælk til speci-

fikke tiltag i mælkesektoren. Derudover kan det forventes, at en række medlemsstater vil ud-

trykke bekymring for det fortsatte russiske importforbud samt den svage kinesiske efterspørg-

sel på mejeriprodukter, ligesom der kan blive rejst ønske om en fortsat indsats for at åbne nye

markeder og for at finde løsninger på tekniske handelshindringer.

Endelig kan det forventes, at nogle medlemsstater vil spørge ind til en 24-punkts-plan, som

den franske regering i juli 2015 har lanceret for at støtte den franske husdyrsektor.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved skriftlig forelæggelse den 9. juli 2015

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 3. juli 2015.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome EU-

toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2016-2018

KOM (2015) 344

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. juli 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om åbning og forvaltning af visse EU-toldkontingenter for

fiskevarer for perioden 2016-2018 for at sikre passende forsyningsvilkår for EU's

fiskeforarbejdningsindustri. Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmø-

de med henblik på vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 344 af 16. juli 2015 fremsendt forslag til Rådets forordning

om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden

2016-2018. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 20. juli 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagel-

se.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at toldsatserne i den fælles toldtarif falder under Unionens enekompe-

tence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et led i gennem-

førelse af toldunionens bestemmelser, er regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at EU's forsyning med visse fiskevarer hovedsageligt kommer fra im-

port. EU har de seneste 15 år måttet importere flere fiskevarer for at dække dets hjemlige

forbrug. EU's produktion dækker kun 44 % af EU's behov for fiskevarer og akvakulturproduk-

ter. Hovedformålet med de autonome toldkontingenter for fiskevarer og akvakulturprodukter

er at gøre det muligt for fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til

videre forarbejdning med reduceret told eller toldfrit.

Nærværende forordningsforslag afløser den nuværende forordning 1220/2012 om autonome

toldkontingenter for fiskevarer.

Der foreslås følgende:

Løbenr.

KN-kode

Taric-

under-

position

Varebeskrivelse

Årlig

Kontin-

kontingent

gent-

(tons)

toldsats

70.000

Kontingent-

periode

1.1.2016-

31.12.2018

09.2759

ex 0302 51 10

ex 0302 51 90

ex 0302 59 10

ex 0303 63 10

ex 0303 63 30

ex 0303 63 90

ex 0303 69 10

ex 0305 62 00

Torsk (Gadus

morhua, Gadus

ogac, Gadus macrocephalus)

og fisk af arten

Boreaogadus

saida

(polartorsk), undtagen

lever, rogn og mælke deraf,

fersk, kølet eller frosset,

bestemt til forarbejdning

Torsk (Gadus

morhua, Gadus

ogac, Gadus macrocephalus)

og fisk af arten

Boreogadus

saida

polartorsk), saltet eller i

saltlage, men ikke tørret eller

røget, bestemt til

forarbejdning

Torsk (Gadus

morhua, Gadus

macrocephalus),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

Newzealandsk langhale

(Macruronus

Novaezelandiae),

filet og andet fiskekød,

frosset, bestemt til

forarbejdning

Rejer af arten Pandalus borealis

med skal, ferske, kølede eller

frosne, bestemt til forarbejning

Rejer af arten

Pandalus borealis,

kogte og pillede, bestemt til

forarbejdning

09.2765

3.200

1.1.2016-

31.12.2018

ex 0305 69 10

09.2776

ex 0304 71 10

ex 0304 71 90

ex 0304 95 21

ex 0304 95 25

ex 0304 79 50

ex 0304 95 90

30.000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2761

17.500

1.1.2016-

31.12.2018

09.2798

ex 0306 16 99

ex 0306 26 90

ex 1605 21 90

ex 1605 29 00

9.000

1.1.2016-

31.12.2018

1.1.2016-

31.12.2018

09.2794

30.000

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Løbenr.

KN-kode

Taric-

under-

position

Varebeskrivelse

Årlig

Kontin-

kontingent

gent-

(tons)

toldsats

2.500

Kontingent-

periode

1.1.2016-

31.12.2018

1.1.2016-

31.12.2018

09.2800

ex 1605 21 90

ex1605 29 00

ex 0306 17 92

ex 0306 27 99

Rejer af arten

Pandalus jordani,

kogte og pillede, bestemt til

forarbejdning

Rejer af arten

Penaeus

vannamei,

også uden skal,

ferske, kølede eller frosne,

bestemt til forarbejdning

Kulmule (Merluccius-arter,

undtagen

Merluccius mer-

luccius, Urophycis-arter)

rosa kingklip (Genypterus

blacodes),

frosset, bestemt til

forarbejdning

Stillehavskulmule (Merluccius

productus),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

Ansjos (Engraulis

anchoita),

saltet eller i saltlage, men ikke

tørret eller røget, bestemt til

forarbejdning

Sild (Clupea

harengus, Clupea

pallasii),

af vægt pr. stk. over

100 g, eller sildelapper af

vægt pr. stk. over 80 g,

undtagen lever, rogn og

mælke deraf, bestemt til

forarbejdning

Sild, tilberedt med krydderier

og/eller eddike, i saltlage, i

tønder af drænet nettovægt

70 kg og derover, bestemt til

forarbejdning

Filet (såkaldte "loins") af

tunfisk og bugstribet bonit,

bestemt til forarbejdning

09.2802

20.000

09.2760

ex 0303 66 11

ex 0303 66 12

ex 0303 66 13

ex 0303 66 19

ex 0303 89 70

12.500

1.1.2016-

31.12.2018

09.2774

ex 0304 74 19

ex 0304 95 50

12.000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2770

ex 0305 63 00

2.500

1.1.2016-

31.12.2018

09.2788

ex 0302 41 00

ex 0303 51 00

ex 0304 59 50

ex 0304 99 23

12.000

1.10.2016-

31.12.2016

1.10.2017-

31.12.2017

1.10.2018-

31.12.2018

1.1.2016-

31.12.2018

09.2792

ex 1604 12 99

7.500

09.2790

ex 1604 14 26

ex 1604 14 36

ex 1604 14 46

22.000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2785

ex 0307 49 59

ex 0307 99 11

ex 0307 99 17

Krop af tiarmet blæksprutte

[Ommastrephes-arter,

Todarodes-arter

– undtagen

Todarodes sagittatus

(synonym

Ommastrephes sagittatus),

Nototodarus-arter, Sepioteuthis-

arter] og

Illex-arter,

frosne, med

skind og arme, bestemt til

forarbejdning

Tiarmet blæksprutte

[Ommastrephes-arter,

Todarodes-arter

- undtagen

Todarodes sagittatus

(synonym

Ommastrephes

sagittatus),

Nototodarus-

arter, Sepioteuthis-arter]

Illex-arter,

frosne, hele eller

40.000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2786

ex 0307 49 59

ex 0307 99 11

ex 0307 99 17

1.500

1.1.2016-

31.12.2018

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Løbenr.

KN-kode

Taric-

under-

position

Varebeskrivelse

Årlig

Kontin-

kontingent

gent-

(tons)

toldsats

Kontingent-

periode

fangarme og arme, bestemt til

forarbejdning

09.2777

ex 0303 67 00

ex 0304 75 00

ex 0304 94 90

ex 0304 93 10

ex 0304 94 10

ex 0304 95 10

ex 0304 99 10

ex 0302 89 90

Alaskasej (Theragra

chalcogramma),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

Surimi, frosset, bestemt til

forarbejdning

280.000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2772

46. 000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2746

Sydlig snapper (Lutjanus

purpureus),

fersk, kølet,

bestemt til forarbejdning

Rogn, fersk, kølet eller frosset,

saltet eller i saltlage, bestemt til

forarbejdning

Rogn, vasket, befriet for den

omgivende hinde, kun saltet

eller i saltlage, bestemt til

forarbejdning af

kaviarerstatning

Fladfisk (Limanda

aspera,

Lepidopsetta bilineata,

Pleuronectes

quadrituberculatus, Limanda

ferruginea

Lepidopsetta

polyxystra),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

Kuller (Melanogrammus

aeglefinus)

fersk, kølet eller

frosset, uden hoved og gæller,

renset, bestemt til

forarbejdning

Rejer af arten

Pleoticus

Muelleri,

også afskallede,

ferske, kølede eller frosne,

bestemt til forarbejdning

1.250

1.1.2016-

31.12.2018

1.1.2016-

31.12.2018

1.1.2016-

31.12.2018

09.2748

ex 0302 90 00

ex 0303 90 90

ex 0305 20 00

ex 1604 32 00

5. 700

09.2750

2.000

09.2778

ex 0304 83 90

ex 0304 99 99

5.000

1.1.2016-

31.12.2018

09.2824

0302 52 00

0303 64 00

5.000

2,6

1.1.2016-

31.12.2018

09.2826

ex 0306 17 92

ex 0306 27 99

10.000

4,2

1.1.2016-

31.12.2018

Forslaget indeholder blandt andet:



09.2759 (Torsk): Uændret 70.000 ton/0 %.



09.2776 (Torsk frossen): Uændret 30.000 ton/0 %.



09.2761 (Newzealandsk langhale): Mængde nedsat fra 25.000 ton til 17.500 ton/0 %.



09.2798 (Skal rejer - Pandalus borealis): Uændret 9.000 ton/0 %.



09.2794 (Kogte pillede rejer - Pandalus borealis): Uændret 30.000 ton/0 %.



09.2800 (Jordani rejer): Mængden er sat op fra 2.000 ton til 2.500 ton/0 %.



09.2802 (Penaeus rejer): Uændret 20.000 ton/0 %.



09.2788 (sild og lapper): Mængden nedsat fra 17.500 ton til 12.000 ton/0 %.



09.2792 (Kryddersild/tøndesild): Mængden nedsat fra 15.000 ton til 7.500 ton /6 %.



09.2748 (Rogn fersk): Nedsat fra 11.000 ton til 5.700 ton/0 %.



09.2750 (Rogn vasket): Nedsat fra 6.600 ton til 2.000 ton/0 %

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15



09.2778 (Fladfisk): Uændret 5.000 ton/0 %.

I relation til kontingentet for rejer af arten Pandalus borealis, kogte og pillede, (09.2794), der

er fastsat til 30.000 ton pr. år, er det anført, at dette kontingent reduceres automatisk til

7.000 ton årligt fra 1. januar i året efter det år, hvor den omfattende økonomi- og handelsafta-

le mellem EU og Canada træder i kraft eller anvendes midlertidigt, afhængigt af, hvad der ind-

træffer først. Differencen svarer til Canadas traditionelle andel.

Nye kontingenter:



09.2824 (Kuller): 5.000 ton/2,6 %



09.2826 (Pleoticus Muelleri skalrejer): 10.000 ton/4,2 %

Fodnoter:

Fodnoterne er omskrevet og ”glasering” indgår nu som en præcisering i fodnote 2 under ”be-

handlinger”. Kryddersild (09.2792) udtrykkes fortsat i drænet nettovægt (fodnote 5).

Forslaget indeholder ikke følgende nuværende kontingenter:



09.2762 (languster)



09.2764 (stillehavslaks)



09.2784 (krabber).

Endvidere er bestemmelsen i den nuværende forordnings artikel 3 ikke medtaget. Denne be-

stemmelse omhandler en automatisk forhøjelse på 20 % af visse kontingenter, når mængden

er opbrugt. Den blev indsat ved seneste revision for de fiskerivarer, der tidligere var omfattet

af suspensioner (ubegrænsede mængder), som i forordningen overgik til at være kontingenter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen

til den danske forarbejdningsindustri. Den danske import er på ca. 16,4 mia. kr. og eksporten

er på ca. 22,1 mia. kr. (2014).

Forslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for dybvandsrejer (Pandalus borealis) skal-

rejer og kogte pillede rejer, samt en række kontingenter for andre rejearter (amerikanske og

asiatiske). Dybvandsrejen er en følsom vare i Rigsfællesskabet på grund af både danske og

grønlandske interesser i rejeproduktion og i handelen med rejer. Pandalus borealis kommer fra

blandt andet Grønland og Canada, hvor der traditionelt har været indbyrdes konkurrencesitua-

tion. Med indgåelse af EU-Canada handelsaftalen (CETA), blandt andet om fiskerivarer, herun-

der en trinvis nedsættelse af tolden for Pandalus borealis, liberaliseres handelen og tolden

nedsættes og afvikles. De øvrige rejearter blandt andet fra Asien må dels betragtes som en

anden type rejer størrelses-, smags- og kvalitetsmæssigt dels som substitutionsprodukter, der

kan, men ikke nødvendigvis vil konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og i virksom-

hedernes produktion.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har oplyst, at de seneste opgjorte tal viser,

at produktionsværdien for rejer i 2014 var 1,17 mia. kr.

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

21 danske virksomheder er engageret i handel og/eller produktion af rejer, herunder import og

eksport, glasering, ompakning, lage- og MAP-pakning (atmosfære-pakning). Virksomhederne

er beliggende i hele landet, dog primært i Nordjylland. Produktionen har været stigende (op-

lysninger er indhentet fra Danish Seafood Association).

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirknin-

ger af en manglende indtægt fra told på EU-budgettet, som i stedet afløses af toldpræferencer

og konkurrencedygtige råvarer for EU's fiskeforarbejdningsindustri. De autonome toldkontin-

genter for fiskevarer og akvakulturprodukter udgør et indtægtstab for EU-budgettet på højst

ca. 185,5 mio. € (ca. 1,4 mia.kr.) om året. (Dette skal ses i sammenhæng med, at de mang-

lende indtægter fra told på EU-budgettet fra den nuværende forordning forud for dennes ved-

tagelse var skønnet til 170 mio. € (ca. 1,27 mia. kr.) (2013), 175,5 mio. € (ca. 1,31 mia. kr.)

(2014) og 180,7 mio. € (ca. 1,35 mia. kr.) (2015).

Forordningen om autonome toldkontingenter har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser,

idet forslaget støtter væksten og opretholder beskæftigelsen i sektoren, samtidig med at den

giver forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris. For hver 1 € (ca. 7,45 kr.) i told, der

gives afkald på, genereres der ifølge Kommissionen værditilvækst på mellem 2,5 € og 3 € (ca.

18,63 – 22,35 kr.) i industrien.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er indkommet følgende bemærknin-

ger:

Danish Seafood Association (DSA) finder, at Kommissionens forslag er endog meget restriktivt

og slet ikke indrømmer EU’s fiskeindustri de arter og mængder, som der er behov for i de

kommende år. Videre er den såkaldte 20 % klausul (der sikrer en 20 % udvidelse af toldkon-

tingentmængden for visse fiskearter, hvis mindst 80 % heraf er brugt 30. september det på-

gældende kalenderår) fjernet helt. DSA finder, at forslaget er i modstrid med EU’s og Dan-

marks vækstdagsorden, og forslaget vil hæmme den vækst, som fiskeindustrien nu har kunnet

udvise efter de problematiske år efter krisen startede i 2008. Næsten ingen ønsker fra EU’s

fiskeindustri er blevet tilgodeset. Forarbejdningsindustrien afskæres dermed fra at kunne for-

syne EU’s forbrugere med et mere varieret og prisbilligt udbud af fisk og fiskevarer, der er do-

kumenteret sunde og ernæringsrigtige. Forslaget forstærker en negativ tendens til, at forar-

bejdning af råvarer og halvfabrikata vil flytte ud af EU. Hvis EU skal forblive en attraktiv sam-

handelspartner globalt, skal der sikres en langt mere fri importregulering, der kan forsyne EU’s

fiskeindustri fuldt ud med tilstrækkelige mængder og med samtlige de arter og varer, der er

behov for.

Der er efter DSA´s opfattelse behov for en væsentlig forøgelse af kontingenterne generelt, og

DSA peger her især på de væsentlige arter som torsk og Alaska pollack (alaskasej). For de

eksisterende kontingenter peger DSA på et behov for forøgelse af især fladfiskekontingentet,

samt Pandalus jordani (rejer), som i år er opbrugt forholdsvist hurtigt. For nye arter er det

efter DSA´s opfattelse uforståeligt og uacceptabelt, at nye ønsker fra DSA om ferskvandskrebs

og Southern Blue Whiting (sydlig sortmund) slet ikke er nævnt. Et supplerende ønske om

Pandalus montagui (rejer) bør ifølge foreningen også inkluderes. DSA er tilfreds med, at to helt

nye arter er medtaget (herunder især kullerfilet).

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Generelt mener DSA, at alle toldsatser bør være lig nul, og så må mængden ækvivaleres der-

efter. For så vidt angår fodnoterne og de processer, der kvalificerer til ”end use” ønskes ensar-

tethed i anvendelsen og fortolkningen i medlemsstaterne. DSA er tilfreds med, at det nu gøres

klart, at glasering ikke kvalificerer til at blive omfattet af et kontingent. DSA har noteret, at

”genindpakning af løsfrosne fileter” er udgået og beder om afklaring af, hvad dette indebærer.

Det er samlet DSA´s opfattelse, at forslaget langt fra lever op til sin egen målsætning om at

sikre EU-fiskeindustrien tilstrækkelige forsyninger, og appellerer til, at der arbejdes for en

langt mere åben importpolitik i tråd med den liberale handelspolitik Danmark traditionelt har

stået for.

Afslutningsvis understreger DSA, at forslaget og dermed kontingenterne skal vedtages, så im-

portører og industri kan planlægge i rimelig tid for det kommende år efter kendte vilkår.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for liberaliseringer af told- og markedsadgang fra tredjelande

med det formål at sikre helt afgørende og stabile forsyninger af råvarer til den betydningsfulde

danske fiskeforarbejdningsindustri under hensyntagen til bæredygtige vilkår, økonomisk, soci-

alt og miljømæssigt.

Regeringen støtter derfor som udgangspunkt de 3-årige toldkontingenter, der generelt sikrer

stabile forsyningsforhold og fleksibilitet for forarbejdningsindustrien.

Regeringen vil arbejde for, at forordningen i sin helhed indeholder mulighed for en import, der

medvirker til vækst og udvikling af den danske fiskeindustri, dens økonomi og beskæftigelses-

forhold.

Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis, der tilgodeser hele

Rigsfællesskabet for så vidt angår de foreslåede rejekontingenter, især for dybvandsrejer

(pandalus borealis). Regeringen støtter rejekontingenter for at kunne dække forsyningsbeho-

vet for rejer til den danske rejeindustri. Med henblik på en balanceret løsning støtter regerin-

gen således de foreslåede kontingenter for rejer, som de foreligger i forslaget, det gælder både

dybvandsrejer og andre rejer, herunder reduktionen til 7.000 tons pr. år af toldkontingentet

for kogte, pillede dybvandsrejer (pandalus borealis), fra den 1. januar i året efter det år, hvor

Canada handelsaftalen træder i kraft eller anvendes midlertidigt, afhængig af hvad der indtræ-

der først.

Regeringen arbejder for at opretholde bestemmelsen om en automatisk forhøjelse af mæng-

derne på 20 % af visse toldkontingenter.

Regeringen arbejder endvidere for forbedringer for torsk, alaskasej og ”kryddersild”. For kryd-

dersild bør toldsatsen nedsættes fra 6 % til 0 % og endvidere må mængden ses i sammen-

hæng med resultatet af EØS-forhandlingerne om en ny fiskeriprotokol mellem EU og Norge.

Regeringen arbejder desuden for udvidelse for nye arter, der kan omfattes af forslaget, såle-

des at der fastsættes kontingenter for ferskvandskrebs (haler), sydlig sortmund og rejer

(pandalus montagui).

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Regeringen lægger vægt på, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2016.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaterne positive over for forslagets mål om at sikre EU’s fiskeindustri

tilstrækkelige forsyninger. Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes detaljerede syns-

punkter om de konkrete toldkontingenter.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. juli 2015.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/104 for så vidt

angår visse fiskerimuligheder

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til ændring af Rådets forordning om fastsæt-

telse for 2015 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer og for tredjelandsfartøjer i EU-farvande for

så vidt angår brisling i Nordsøen og sild i Skagerrak/Kattegat mv. Formålet med forslaget er

dels at forhøje kvoten for brisling i Nordsøen for 2015. Det er den foreløbige forventning, at

kvoten vil blive forhøjet fra 227.000 til ca. 350.000 tons. Dels at fastslå, at bestanden af sild i

ICES-område IIIa er inden for sikre biologiske rammer. Forslaget vil eventuelt på baggrund af

et non-paper fra Kommissionen blive suppleret med et forslag om fastsættelse af kvoten for

sperling for perioden 1. november 2015 til 31. oktober 2016. Forslaget forventes sat på dags-

ordenen på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen forventes i september 2015 at fremlægge forslag til Rådets forordning om æn-

dring af Rådets forordning (EU) 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder.

Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagel-

se.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2014 politisk enighed om en forordning om

fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre far-

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

vande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale

forhandlinger eller aftaler. Forordningen blev endeligt vedtaget i januar 2015.

Forslaget forventes at indeholde følgende hovedpunkter:

Brisling i Nordsøen

Den 30. juni 2015 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) ny videnska-

belig rådgivning om bestanden af brisling i Nordsøen, ICES-område IV. Ifølge ICES’s rådgiv-

ning ud fra princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) bør fangsterne i det direkte

fiskeri efter brisling i perioden juli 2015 – juni 2016 ikke overstige 506.000 tons. Ifølge rådgiv-

ningen fra ICES fortsætter fiskeridødeligheden den nedadgående trend siden 2004 og rekrutte-

ringen i 2014 er estimeret som den højeste, der nogensinde er set.

I forordningen om fiskerimuligheder i 2015 fastsatte Rådet i januar 2015 de samlede tilladte

fangstmængder (TAC) for brisling i Nordsøen for kalenderåret 2015 på 227.000 tons ud fra den

daværende rådgivning fra ICES fra juni 2014. Heraf har Danmark en kvote på 198.375 tons,

svarende til 87 % af TAC’en og til 91 % af EU’s kvoteandel.

Det er den foreløbige forventning, at Kommissionen vil foreslå at forhøje kvoten fra 227.000 til

ca. 350.000 tons i 2015 og derved give mulighed for at fiske en del af den øgede bestand af

brisling i indeværende år. På den måde opnår man en bedre sammenhæng mellem den viden-

skabelige rådgivning og fiskerimulighederne for brisling i 2015. Hovedparten af fiskeriet efter

brisling i Nordsøen foregår i 2. halvår.

Sild i Skagerrak/Kattegat

ICES offentliggjorde i maj 2015 ny videnskabelig rådgivning for sild i Skagerrak og Kattegat.

Ifølge ICES er bestanden af sild i Skagerrak og Kattegat i 2014 fisket inden for MSY, i lighed

med sildebestanden i Nordsøen, og bestanden er i 2015 over MSY-grænsen.

Bestanden af sild i Skagerrak/Kattegat er i forordningen om fiskerimuligheder i 2015 ikke ka-

tegoriseret som en bestand inden for sikre biologiske rammer. Kommissionen forventes at fo-

reslå, at forordningen for så vidt angår sild i område IIIa, Skagerrak/Kattegat ændres, således

at bestanden nu kategoriseres som en bestand inden for sikre biologiske grænser. I henhold til

artikel 7, stk. 3 i forordningen er de bestande af ikke-målarter, som er inden for sikre biologi-

ske grænser, undtaget fra forpligtelsen til at modregne fangsterne i de relevante kvoter på

nærmere angivne betingelser. Med ændringen af forordningen vil bifangst af sild i Skager-

rak/Kattegat kunne afskrives på målarten inden for en mængde på maksimalt 9 %, der frem-

går af artikel 15, stk. 8 i forordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik (grundforordnin-

gen).

Sperling

ICES frigiver ny rådgivning for sperling den 30. september 2015 gældende for perioden 1. no-

vember 2015 til 31. oktober 2016. Kommissionen vil eventuelt på baggrund af et non-paper

inkludere et forslag om fastsættelse af TAC’en for sperling for perioden 1. november 2015 til

31. oktober 2016.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 7/9-15

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forhøjelse af TAC og kvoter for brisling har på kort sigt positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, da danske fiskere har størstedelen af EU’s kvote af brisling.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er indkommet følgende bemærknin-

ger:

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter det forventede forslag fra Kommissionen om at for-

høje kvoten af brisling i Nordsøen fra 227.000 til ca. 350.000 tons i 2015 for derved at give

mulighed for at fiske en del af den store brislingebestand i indeværende år. MID mener, at

fiskerimulighederne på den store bestand af brisling i Nordsøen, som ICES rådgiver ud fra

MSY-princippet i 2015/2016, bør udnyttes optimalt.

MID støtter det forventede forslag fra Kommissionen om at ændre forordningen for så vidt an-

går sild i område IIIa, Skagerrak/Kattegat, således at bestanden nu kategoriseres som en be-

stand inden for sikre biologiske grænser. MID støtter ændringen af forordningen så bifangst af

sild i Skagerrak/Kattegat kan afskrives på målarten inden for en mængde på maksimalt 9 %,

som det fremgår af artikel 15, stk. 8 i grundforordningen.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har efterlyst de forventede foreslåe-

de ændringer til den gældende TAC/kvote-forordningen, så DFPO imødeser disse ændringer

som beskrevet. Det er vigtigt med en hurtig vedtagelse – ikke mindst i forhold til brislingfiske-

riet, som udvikler sig meget positivt i år.

DFPO vil desuden gerne gentage, at også TAC’en for torsk i Kattegat så hurtigt som muligt for

indeværende år i lyset af bestandsudviklingen bør forøges fra det nuværende niveau på 100

tons til mindst 500 tons, jf. den seneste rådgivning fra ICES.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig generelt positiv til forslaget. Regeringen støtter forhøjelsen af TAC’en

for brisling i 2015 i lyset af den videnskabelige rådgivning for bestanden for 2015/2016. Rege-

ringen støtter, at bestanden af sild i Skagerrak/Kattegat kategoriseres som at være inden for

sikre biologiske rammer. Regeringen støtter en fastsættelse af TAC’en for sperling på basis af

den videnskabelige rådgivning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred støtte til forslaget, og det forventes således at blive vedta-

get med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.