Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3416 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1551242_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2015-28643
Den 29. september 2015
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015
SAMLENOTAT
1. Syrien .............................................................................................................................................2
2. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020 ...................................................................4
3. Libyen ...........................................................................................................................................7
1
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
1551242_0002.png
1. Syrien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte situationen i Syrien og de fortsatte internationale bestræbelser på at fremme en politisk
løsning på konflikten. Ligeledes forventes Rådet at drøfte den humanitære situation samt regionale og internatio-
nale aspekter af konflikten. Det er endnu uklart, om der forventes vedtagelse af rådskonklusioner om Syrien.
2. Baggrund
Konflikten i Syrien gik i marts 2015 ind i sit femte år, og det skønnes, at over 230.000 mennesker
har mistet livet siden kamphandlingerne udbrød. Den militære situation er stadigvæk fastlåst.
Terrorgruppen ISIL opererer fortsat i både i Irak og i Syrien. I Syrien kontrollerer gruppen væ-
sentlige dele af landets østlige og centrale områder. Rusland har inden for de seneste uger forøget
sin militære tilstedeværelse i Syrien. Det vurderes, at de nylige russiske tiltag bl.a. skal ses som
beskyttelse af strategiske militære interesser.
Den humanitære situation i Syrien er fortsat alvorlig. FN vurderer, at 12,2 mio. mennesker i Syri-
en har behov for humanitær hjælp, heraf anslås 7,6 mio. at være internt fordrevne. Store dele af
landet er ikke tilgængeligt for internationale nødhjælpsorganisationer på grund af sikkerhedssitua-
tionen eller manglende tilladelser fra det syriske regime eller ISIL.
FN’s Særlige Udsending for Syrien, Staffan de Mistura, har udarbejdet en plan for at genoplive
det politiske spor. De Mistura vil nedsætte fire arbejdsgrupper med repræsentanter fra Assad-
regimet, den syriske opposition og det syriske civilsamfund. De fire arbejdsgrupper skal behandle
følgende emner: (i) beskyttelse og sikkerhed for den syriske befolkning, (ii) politiske og forfat-
ningsmæssige spørgsmål, (iii) militære og sikkerhedsmæssige emner, og (iv) offentlige institutio-
ner, genopbygning og udvikling.
Rådet (udenrigsanliggender) vedtog i marts 2015 en ny regional EU-strategi for Syrien, Irak og
bekæmpelsen af ISIL. Strategien indeholder en række stabiliserings- og udviklingstiltag samt di-
plomatiske indsatser. Strategien har først og fremmest til formål at imødegå truslen fra ISIL og
andre terrorgrupper. Samtidig skal den bidrage til at fremme en reel og inklusiv politisk dialog i
Syrien. Dertil sigter den mod at bidrage til stabilitet i Syrien, Irak og i de omkringliggende lande,
der huser konfliktens flere millioner flygtninge. Strategien lægger vægt på at støtte stabiliserings-
indsatser og initiativer, der skal imødegå voldelig ekstremisme.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte situationen i Syrien og bestræbelserne på at fremme en politisk løsning
på konflikten. I den henseende er det afgørende at få inddraget de regionale aktører. Aftalen om
det iranske atomprogram giver mulighed for at intensivere dialogen med Iran, der må engageres
konstruktivt, hvis Syrien-konflikten skal løses politisk. Dertil forventes, at Rådet også vil drøfte
de afledte humanitære konsekvenser af Syrien-krisen. Det er endnu uklart, om der forventes ved-
tagelse af rådskonklusioner om Syrien.
2
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Syrien forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for at styrke indsatsen for at
fremme en politisk løsning på konflikten i Syrien, og at EU og den Høje Repræsentant Federica
Mogherini kan bidrage til de internationale bestræbelser på at bringe konflikten til ophør.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om de internationale bestræbelser på at finde en politisk løsning på kon-
flikten i Syrien og støtter i den forbindelse især FN’s særlige udsending for Syrien Staffan de
Misturas og hans seneste forsøg på at genoplive det politiske forhandlingsspor. Derudover arbej-
der Danmark med den syriske oppositionskoalition, EU partnerlande og andre aktører for at
fremme en løsning på konflikten. Regeringen forsøger også at afhjælpe den humanitære krise
forårsaget af den mangeårige konflikt ved at yde omfattende humanitær støtte.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Syrien har senest været forelagt som en del af en generel drøftelse om Irak/ Syrien /ISIL for
Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. marts 2015.
3
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
1551242_0004.png
2. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådmødet forventes der at være en første orientering og drøftelse af EU’s samarbejde med de såkaldte AVS-
lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, når den nugældende aftale - Cotonou-aftalen - udløber i 2020. Der
lægges op til en bred offentlig debat om det fremtidige samarbejde, ligesom Kommissionen i begyndelsen af 2016 vil
præsentere en evaluering af det hidtidige samarbejde og senere på året et forhandlingsoplæg til brug for de kommen-
de forhandlinger med AVS-landene.
2. Baggrund
EU’s samarbejde med de såkaldte AVS-landene daterer sig tilbage til umiddelbart efter oprettel-
sen af det Europæiske Fællesskab og har før Cotonou-aftalen været forankret i Yaoundé - og
Lomé aftalerne.
I starten var samarbejdet primært fokuseret på handel og udvikling, men har løbende udviklet
sig, således at det i dag indbefatter en bred vifte af aktiviteter, herunder på migrationsområdet.
Cotonou-aftalen, der blev underskrevet den 23. juni 2000, har overordnet tre dimensioner – én
for det politiske samarbejde, én for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde og én for
udviklingssamarbejdet. Samarbejdet under Cotonou-aftalen er retsligt bindende med fælles insti-
tutioner og et fælles grundlag for dialog med de enkelte medlemslande. Gruppen af AVS-lande
består i dag af 79 lande og udgør sammen med EU’s 28 medlemslande tilsammen over halvdelen
af medlemmerne af FN.
Cotonou-aftalens politiske dimension udmøntes gennem en stående bred politisk dialog om bl.a.
menneskerettigheder, demokratiske principper og god regeringsførelse (artikel 8). Dialogen fin-
der sted både på nationalt og regionalt niveau samt igennem de fælles AVS-EU-institutioner. I
tilfælde af misligholdelse af Cotonou-aftalens væsentlige elementer, særligt i forhold til demokrati
og menneskerettigheder, kan der indledes konsultationsprocedure, og i fravær af en acceptabel
løsning kan der træffes beslutning om passende foranstaltninger, herunder i sidste instans su-
spension af aftalen (artikel 96).
Inden for rammerne af Cotonou-aftalen har man for så vidt angår det økonomiske og handels-
mæssige samarbejde forhandlet de såkaldte Economic Partnership Agreements (EPAer). Der er i
2014 sket fremskridt i EPA-forhandlingerne, idet EU bl.a. har færdigforhandlet aftaler med lan-
dene i Vestafrika og det sydlige Afrika. De facto har indgåelsen af en række EPAer, der er WTO-
kompatible, over en årrække erstattet det bilaterale EU-AVS handelsregime, som i praksis gav
unilaterale handelspræferencer til AVS-landene.
Udviklingssamarbejdet er primært forankret i den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der finan-
sieres med bidrag fra medlemslandene udenfor EU’s ordinære budget efter en fast fordelingsnøg-
le, der er søgt tilnærmet medlemslandenes relative bidragsandele i forhold til EU’s ordinære bud-
4
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
get. Den nugældende 11. EUF er på godt 30 mia. EUR og udgør den flerårige finansielle ramme
frem til udgangen af 2020. Danmarks bidragsandel var i 2014 på 486 mio. kr.
Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste vil forud for udenrigsministermødet præsentere
et konsultationspapir, som sammen med en række spørgsmål skal danne grundlag for en offentlig
høringsproces om samarbejdet med AVS-landene. Efter afslutning af høringsprocessen forventes
Kommissionen at fremlægge et arbejdspapir i begyndelsen af 2016 med en evaluering af samar-
bejdet med AVS-landene under Cotonou-aftalen, og senere vil et egentligt forhandlingsoplæg til
brug for forhandlingerne med AVS-landene blive præsenteret.
3. Formål og indhold
Det forventes, at Kommissionen ud over en generel orientering vil benytte anledningen til at
sikre sig Rådets opbakning til det skitserede forløb frem mod forhandlingerne med AVS-landene
om det fremtidige samarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Forhandlingerne om
det fremtidige samarbejde forventes imidlertid på sigt at medføre konkrete initiativer vedrørende
blandt andet brug af ressourcer og finansiering. Sådanne initiativer kan få statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til
sådanne initiativer i forbindelse med behandlingen af eventuelle kommende forslag i opfølgning
på forhandlingerne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed blandt medlemslandene om behovet for at sikre en grundig forberedelse
af de kommende forhandlinger med AVS landene om samarbejdet efter 2020.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser den grundige forberedelse af forhandlingerne med AVS-landene velkommen,
og støtter, at der i den forestående proces bl.a. ses nærmere på, om den politiske dimension har
bidraget meningsfuldt til forbedringer inden for bl.a. menneskerettigheder, demokratiske prin-
cipper og god regeringsførelse, ligesom det er vigtigt at der bliver set på hvordan samarbejdet på
migrationsområdet har fungeret. Regeringen støtter, at det økonomiske og handelsmæssige sam-
arbejde indgår i det fremtidige samarbejde, og at EU fortsætter forhandlingerne af udviklingsven-
5
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
lige og WTO-kompatible EPA’er, der tjener udviklingslandenes interesser. Selvom samarbejdet
primært er rettet mod lavindkomstlande, er der stadig store udviklingsmæssige og økonomiske
forskelle landene imellem. Desuden står verden i dag overfor en række nye udfordringer, der
kræver nye løsninger. Det er i den sammenhæng vigtigt for regeringen, at det fremtidige samar-
bejde tager afsæt i 2030-dagsordenen og de nye verdensmål.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
1551242_0007.png
3. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Det forventes, at Rådet vil drøfte den seneste udvikling i Libyen, herunder status for de af FN faciliterede for-
handlinger om en endelig politisk aftale mellem konfliktens parter. Desuden forventes en drøftelse af EU’s frem-
adrettede engagement i Libyen. Det er endnu uvist, om der vil blive vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Libyen har siden juli 2014 bevæget sig mod et reelt kollaps på grund af stærk politisk rivalisering
mellem det internationalt anerkendte parlament baseret i Tobruk (House of Representatives) og
den tidligere Nationalkongres i Tripoli (General National Congres - GNC) samt en eskalerende
væbnet konflikt mellem forskellige militsalliancer med tilknytning til de to lejre. Konflikten har
ikke samme sekteriske præg som eksempelvis i Syrien/Irak, men er særdeles kompleks og udspil-
ler sig også mellem regioner, byer og klaner samt mellem resterne af det gamle regime og yngre,
ofte islamistisk revolutionære. Landets olie- og gasressourcer har også afgørende betydning. Ud-
bredelsen af voldelige ekstremistiske grupper er stigende i Libyen. Terrorgruppen ISIL er pri-
mært til stede i og omkring byen Sirte i det østlige Libyen, hvor der har været voldsomme kampe.
Konflikten bidrager generelt til øget voldelig ekstremisme i regionen og har en meget direkte
indflydelse på sikkerhedssituationen i nabolandene, herunder især Tunesien. I lyset af det store
sikkerhedsvakuum har Libyen udviklet sig til et fristed for menneskesmuglere, og landet er et af
de primære transitlande for migranter og flygtninge, der søger mod Europa.
Den væbnede konflikt har haft meget negative konsekvenser for Libyen og landets befolkning.
Fraværet af centrale og effektive statslige myndigheder og strukturer har bidraget til manglende
lov og orden samt en markant forværring af den humanitære situation. Ifølge FN er omkring 2
mio. mennesker berørte af situationen og op mod 435.000 internt fordrevne. Der rapporteres om
civile tab, mangel på vand, el, medicin og fødevarer samt basale offentlige ydelser. Den forværre-
de sikkerhedssituation har tillige tvunget de fleste humanitære aktører til at evakuere deres inter-
nationale medarbejdere. Det samme gælder EU, FN m.fl., der midlertidigt har lukket deres re-
præsentationer og i de flestes tilfælde pt. opererer fra Tunis.
FN-generalsekretærens Særlige Repræsentant for Libyen, Bernardino León, har gennem flere
forhandlingsrunder siden januar 2015 formået at fastholde en dialog mellem konfliktens parter i
et forsøg på at få transitionsprocessen i Libyen tilbage på sporet. Den 11. juli lykkedes det León
at bringe en række af parterne til at indgå en foreløbig politisk aftale. En af konfliktens hovedpar-
ter, GNC, valgte dog at stå uden for aftalen. Fra FN’s og international side har man siden den
foreløbige aftale bestræbt sig på at få samtlige væsentlige aktører, herunder GNC, med i en ende-
lig politisk aftale. León meldte oprindeligt ud, at en endelig aftale ville skulle underskrives senest
den 21. september med henblik på etablering af en national samlingsregering inden udløbet den
20. oktober af mandatet for parlamentet i Tobruk (House of Representatives). Grundet det van-
skelige forhandlingsforløb nåede man ikke denne frist. León meddelte den 22. september, at den
endelige aftaletekst nu ligger fast, og at den er fordelt til parternes endelige godkendelse.
7
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
Det internationale samfund, herunder EU, har budt León’s udmelding om aftaleteksten vel-
kommen og opfordret de libyske parter til hurtigt at godkende denne med henblik på snarlig
dannelse af en national samlingsregering. EU har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbel-
ser på at opnå en politisk løsning på konflikten. EU’s udenrigsrepræsentant, Mogherini under-
stregede desuden i en udtalelse den 22. september, at EU står klar til at hjælpe Libyen med en
pakke på 100 mio. EUR, når en national samlingsregering er etableret.
Danmark har siden 2011 gennem Freds- og Stabiliseringsfonden og Det Arabiske Initiativ søgt at
bidrage til stabilitet og demokratisering i Libyen. Denne støtte har sammenlagt beløbet sig til ca.
40 mio. kr. og har bl.a. fokuseret på retssektorreform, fremme af menneskerettigheder og frie
medier samt torturrehabilitering. I lyset af den forværrede sikkerhedssituation er størstedelen af
projekterne sat i bero.
3. Formål og indhold
Det forventes, at Rådet vil drøfte den seneste udvikling i Libyen, herunder status for FN’s be-
stræbelser på at sikre en endelig politisk aftale mellem konfliktens parter, samt processen mod
etableringen af en national samlingsregering. Desuden forventes en drøftelse af EU’s fremadret-
tede engagement i Libyen
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Libyen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til FN’s fortsatte bestræbelser på at sikre
en endelig politisk aftale mellem de libyske parter med henblik på efterfølgende dannelse af en
national samlingsregering. Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en sam-
lingsregering i Libyen med sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet.
10. Regeringens holdning
Regeringen støtter FN’s bestræbelser på at opnå en endelig politisk aftale mellem de libyske par-
ter og opfordrer parterne til snarest muligt at godkende aftalen som et vigtigt skridt mod at gen-
oprette fred og stabilitet i Libyen og etablere en national samlingsregering. Regeringen bakker
desuden op om et stærkt EU-engagement i Libyen, herunder i form af støtte til en samlingsrege-
ring, i samarbejde med relevante internationale og regionale partnere.
8
Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/10-15
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 17. juli 2015 til oriente-
ring.
9