Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 198
Offentligt
1579233_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 54796
11. december 2015
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
T-521/14
Titel og kort sagsresumé
Sverige mod Kommissionen
Påstande: Det fastslås, at Europa-Kommissionen har
tilsidesat artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012
om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter, idet den har undladt at
vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke
videnskabelige kriterier til bestemmelse af
hormonforstyrrende egenskaber.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Envirotec Denmark
Sagen vedrører: Er barrer bestående af en tilfældig
grov sammensmeltning af diverse skrottede
guldholdige metalgenstande omfattet af begreberne
"guld som råmetal eller som halvforarbejdede
produkter", jf. momssystemdirektivets artikel 198, nr.
2? Det kan lægges til grund, at barrerne består af en
tilfældig, grov sammensmeltning af diverse skrottede
guldholdige metal genstande, og at barrerne udover
guld også kan omfatte organisk materiale, f.eks.
tænder, gummi, PVC og metaller/materialer, f.eks.
kobber, tin, nikkel, amalgam, batterirester med
kviksølv og bly samt diverse giftstoffer osv. Der er
således ikke tale et guldholdigt produkt, som
umiddelbart er under forarbejdning til en færdigvare.
På den anden side er barren et bearbejdet produkt (en
sammensmeltning), der - som en form for
mellemstadie - er skabt med henblik på at udvinde
guldindholdet. Barrerne har et højt guldindhold på
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøstyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
16.12.15
C-550/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Kammeradvokaten
GA
17.12.15
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0002.png
gennemsnitligt mellem 500 og 600 tusinddele, og
således en del over 325 tusindedele guld.
Guldindholdet vil efter udvindingen blive anvendt til
fremstilling af (guldJguld-holdige) produkter. Det kan
ved besvarelsen endvidere lægges til grund, at
barrerne ikke umiddelbart kan indgå i andre
produkter, idet der først skal finde en behandling af
barrerne sted, hvor metallerne adskilles, og hvor ikke-
metaller, sundhedsskadelige stoffer m.v.
bortsmeltes/udskilles.
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager
C-132/14,
C-133/14,
C-134/14,
C-135/14,
C-136/14
Titel og kort sagsresumé
Europa-Parlamentet mod Rådet for Den
Europæiske Union
Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af
17. december 2013 om ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1069/2009, (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr.
1380/2013 som følge af ændringen af Mayottes status
i forhold til Den Europæiske Union (1), annulleres.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Citroën Commerce
1. Udgør en reklame for en vare med angivelse af den
pris, der skal betales for varen, et udbud til salg som
omhandlet i artikel 1 i direktiv 98/6? Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: 2.
Skal den salgspris, som i henhold til artikel 1 og
artikel 3, stk. 1, første punktum, i direktiv 98/6/EF
skal angives i forbindelse med
et udbud til salg som omhandlet i samme direktivs
artikel 1, også omfatte obligatoriske omkostninger til
transport af et motorkøretøj fra producenten til
forhandleren?
Såfremt første eller andet spørgsmål besvares
benægtende, spørges: 3. Skal »prisen inklusive
afgifter«, som i henhold til artikel 7, stk. 4, litra c),
første led, i direktiv 2005/29/EF skal angives i
forbindelse med en købsopfordring som omhandlet i
samme direktivs artikel 2, litra i), når der er tale om et
motorkøretøj, også omfatte obligatoriske
omkostninger til transport af køretøjet fra
producenten til forhandleren?
Neptune Distribution
Sagen vedrører: »1. Udgøres beregningsgrundlaget for
»den tilsvarende værdi for salt« af mængden af
natrium i et levnedsmiddel, som omhandlet i bilaget
til forordning (EF) nr. 1924/2006, kun af den
mængde natrium der, sammen med chloridioner,
udgør natriumchlorat, eller bordsalt, eller omfatter
Interessant
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Sundhedsstyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
15.12.15
C-476/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
16.12.15
C-157/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
17.12.15
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0003.png
beregningsgrundlaget det samlede natriumindhold i
levnedsmidlet i alle dets former? 2. Såfremt
sidstnævnte er tilfældet: Tilsidesætter bestemmelserne
i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 9,
stk. 1 og 2, i direktiv 2009/54/EF, sammenholdt med
bilag III til dette direktiv, set i lyset af den antagne
ækvivalens mellem natrium og salt i bilaget til
forordning (EF) nr. 1924/2006, ved at forbyde en
distributør af mineralvand på sine etiketter og i sin
reklame at påføre enhver angivelse vedrørende det
lave indhold af salt i det pågældende produkt, der i
øvrigt har et højt indhold af natriumbicarbonat, for så
vidt som denne angivelse kan vildlede forbrugeren
om det samlede natriumindhold i vandet, artikel 6,
stk. 1, første afsnit, i EU-traktaten, sammenholdt med
artikel 11, stk. 1 (ytrings- og
informationsfrihed) og artikel 16 (fri
erhvervsudøvelse) i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, og artikel 10 i
den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder?«.
C-163/15
Hassan
Sagen vedrører: 1. Er artikel 23, stk. 1, første
punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af
26. februar 2009 om EF-varemærker til hinder for, at
en licenstager, som ikke er registreret i EF-
varemærkeregistret, kan gøre krav gældende på grund
af krænkelse af et EF-varemærke? 2. Hvis det første
spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 23, stk. 1,
første punktum, i Rådets forordning (EF) nr.
207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker til
hinder for en national retspraksis, ifølge hvilken
licenstageren kan gøre varemærkeindehaverens krav
mod krænkeren gældende på vegne af
varemærkeindehaveren (»Prozessstandschaft«)?
Imtech Marine Belgium
Sagen vedrører: 1) Tilsidesættes artikel 288
(konsolideret version) i traktaten af 25. marts 1957
om traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, såfremt Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april
2004 om indførelse af et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav ikke
anvendes direkte, fordi – den belgiske lovgiver har
undladt at gennemføre denne forordning i belgisk
lovgivning, og – den belgiske lovgiver har undladt –
uanset der i belgisk ret er hjemmel til efterfølgende
anfægtelse af udeblivelsesdomme og til [org. s. 7]
anke – at indsætte en prøvelsesprocedure i
lovgivningen? 2) I benægtende fald: I betragtning af,
at en (EF) forordning har direkte virkning, hvad skal
der forstås ved »prøvelse af retsafgørelsen« i artikel
19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om
indførelse af et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav?
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
17.12.15
C-300/14
Justitsministeriet
Dom
17.12.15
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0004.png
Skal der kun gennemføres en prøvelsesprocedure
[udelades] i de tilfælde, hvor stævningen/det
indledende processkrift i sagen er blevet forkyndt
eller bragt til kundskab på en af de måder, der
omhandles i artikel 14, stk. 1, i Europa Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april
2004 om indførelse af et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav,
med andre ord uden bevis for modtagelsen? Giver
den belgiske lovgivning i kraft af retten til
efterfølgende anfægtelse af udeblivelsesdomme i
henhold til artikel 1047 ff. i Belgisch Gerechtelijk
Wetboek (»den belgiske retsplejelov«) og til anke
heraf i henhold til artikel 1050 ff. i Belgisch
Gerechtelijk Wetboek ikke tilstrækkeligt med
garantier til at opfylde kravene til den
»prøvelsesprocedure«, der omhandles i artikel 19, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et
europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for
ubestridte krav? 3) Giver artikel 50 i Belgisch
Gerechtelijk Wetboek, hvorefter de i artikel 860, stk.
2, artikel 55 og artikel 1048 omhandlede frister kan
forlænges i tilfælde af force majeure eller som følge af
ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl
fra den pågældendes side [,] tilstrækkelig beskyttelse i
den betydning, der forudsættes i artikel 19, stk. 1, litra
b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et
europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for
ubestridte krav? 4) Er attesteringen som europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav en
retsafgørelse, der skal nedlægges påstand i det
indledende processkrift i sagen? I bekræftende fald:
Skal retten da attestere afgørelsen som europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument, og skal justitskontoret
dokumentere attesteringen? I benægtende fald: Kan
det være et justitskontors opgave at attestere
afgørelsen som europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument? 5) Såfremt attestering
som europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ikke er
en retsafgørelse, kan en sagsøger – der ikke har
nedlagt påstand om et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument i det indledende
processkrift i sagen – efterfølgende, efter at
afgørelsen er blevet endelig, anmode justitskontoret
om at attestere den som europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument?
C-342/14
X-Steuerberatungsgesellschaft
Sagen vedrører: 1) Er artikel 5 i direktiv 2005/36/EF
til hinder for en begrænsning af den frie udveksling af
tjenesteydelser i et tilfælde, hvor et
skatterådgivningsfirma, som er oprettet i
overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, i
etableringsstaten, i hvilken der ikke findes regler om
skatterådgivningsvirksomhed, udarbejder en
momsangivelse for ydelsesmodtageren i en anden
medlemsstat og fremsender den til skattemyn-
Erhvervsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Dom
17.12.15
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0005.png
dighederne, og der i den anden medlemsstat findes
nationalen bestemmelser om, at et
skatterådgivningsfirma skal have en godkendelse for
at være beføjet til at yde forretningsmæssig bistand i
skattesager og skal ledes af skatterådgivere på
ansvarlig vis? 2) Kan et skatterådgivningsfirma under
de i spørgsmål 1 nævnte omstændigheder påberåbe
sig artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123/EF
uafhængigt af, i hvilken af de to medlemsstater det
udfører tjenesteydelsen? 3) Skal artikel 56 TEUF
fortolkes således, at den under de i spørgsmål 1
nævnte omstændigheder er til hinder for en
begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser,
der følger af bestemmelser, der gælder i
ydelsesmodtagerens medlemsstat, når
skatterådgivningsfirmaet ikke er etableret i
modtagerens medlemsstat?
C-407/14
Arjona Camacho
Kan artikel 18 i direktiv 2006/54/EF, når den
foreskriver, at en erstatning til et offer for en
forskelsbehandling på grundlag af køn skal være
præventiv (ud over at den skal være reel og effektiv
og stå i et rimeligt forhold til det lidte tab), fortolkes
således, at den giver den nationale retsinstans
beføjelser til at idømme en ren tillægserstatning i
form af en rimelig erstatning med karakter af straf,
dvs. et yderligere beløb, der går ud over den
fuldstændige godtgørelse for de reelle tab og skader,
som offeret har lidt, og tjener som eksempel for
andre (ud over skadevolder selv), forudsat at dette
beløb holder sig inden for rammerne af, hvad der
ikke er uforholdsmæssigt, herunder når denne
erstatning med karakter af straf er fremmed for den
nationale retsinstans’ egen retspraksis?
X
1. Er det efter forordning nr. 1186/2009 muligt, at en
fysisk person samtidigt kan have sædvanligt
opholdssted både i en medlemsstat og i et tredjeland,
og i bekræftende fald, gælder den i artikel 3
omhandlede afgiftsfritagelse ved import da for
personlig ejendele, som flyttes til EU i forbindelse
med bortfaldet af det sædvanlige opholdssted i
tredjelandet? 2 Såfremt forordning nr. 1186/2009
udelukker muligheden af to sædvanlige
opholdssteder, og en afvejning af alle
omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at fastslå det
sædvanlige opholdssted, på grundlag af hvilke regler
eller ved hjælp af hvilke kriterier skal det da med
henblik på forordningens anvendelse afgøres, i hvilket
land den pågældende har sit sædvanlige opholdssted i
et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende
har såvel private som erhvervsmæssige tilhørsforhold
i tredjelandet og private tilhørsforhold i
medlemsstaten?
Komu e.a.
Skal artikel 22, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om
retternes kompetence og om anerkendelse og
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
17.12.15
C-528/14
Skatteministeriet
GA
17.12.15
C-605/14
Justitsministeriet
Dom
17.12.15
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0006.png
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område fortolkes således, at en sag,
hvor en del af medejerne af en fast ejendom anmoder
om, at der med henblik på at opløse
ejendomsfællesskabet træffes afgørelse om, at
ejendommen skal sælges, og at der udpeges en
administrator til at forestå salget, er en sag om
rettigheder over fast ejendom som omhandlet i artikel
22, nr. 1)?
C-58/15
Firma Theodor Pfister
Tillader artikel 27, stk. 3, andet punktum, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
882/2004 af 29. april 2004 for så vidt angår
overgangsperioden 2007, at der opkræves
omkostningsdækkende afgifter for sundhedsmæssig
kontrol af kød i henhold til tidligere lovgivning
(direktiv 85/73/EØF som ændret ved direktiv
96/43/EF)?
Air France - KLM m.fl.
Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i artikel 2, nr.
1), og artikel 10, stk. 2, i Rådets direktiv 77/388/EØF
af 17. maj 1977 fortolkes således, at udstedelsen af en
billet kan sidestilles med den faktiske levering af
transportydelsen, og at de beløb, som et
luftfartsselskab beholder, når indehaveren af
flybilletten ikke har brugt sin billet, og når denne er
udløbet, er pålagt merværdiafgift? Hvis dette er
tilfældet, skal den opkrævede afgift da indbetales til
statskassen, når betalingen modtages, selv om rejsen
eventuelt på kundens foranledning ikke finder sted?
Hiebler
Sagen vedrører: 1. Er skorstensfejeres samlede
erhvervsvirksomhed i henhold til artikel 2, stk. 2, litra
i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked udelukket fra dette
direktivs anvendelsesområde, eftersom
skorstensfejere også varetager opgaver inden for
brandvæsnet (brandinspektion, sagkyndige
erklæringer i forbindelse med byggeri osv.)? 2.
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Er en
ordning i national ret, hvorefter en skorstensfejers
næringsbrev i princippet er begrænset til et bestemt
»fejeområde«, forenelig med artikel 10, stk. 4, og
artikel 15, stk. 1, stk. 2, litra a), og stk. 3, i direktiv
2006/123?
Hobohm
Sagen vedrører: Kan en forbruger i henhold til artikel
15, stk. 1, litra c), andet alternativ, sammenholdt med
artikel 16, stk. 1, andet alternativ, i Rådets forordning
(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(EFT L 21, s. 1) anlægge sag ved retten på det sted,
hvor han har bopæl, mod en medkontrahent, der
udøver erhvervsmæssig virksomhed i en anden af
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
23.12.15
Forenede
sager C-
250/14 og
C-289/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
23.12.15
C-293/14
Erhvervsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Dom
23.12.15
C-297/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
23.12.15
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0007.png
Den Europæiske Unions medlemsstater, når den
aftale, der er genstand for sagen, ganske vist ikke
direkte henhører under den del af medkontrahentens
erhvervsmæssige virksomhed, der er rettet mod
forbrugerens bopælsmedlemsstat, men aftalen
imidlertid skal sikre, at det tilsigtede økonomiske
resultat af en tidligere indgået og allerede afviklet
aftale mellem parterne nås, og denne tidligere aftale
var omfattet af anvendelsesområdet for de
indledningsvist anførte bestemmelser?
C-333/14
The Scotch Whisky Association m.fl.
Sagen vedrører: 1. »Skal EU-retten under
overholdelse af den fælles markedsordning for vin,
navnlig forordning (EU) nr. 1308/2013, fortolkes
således, at det er lovligt for en medlemsstat at vedtage
en national foranstaltning, der foreskriver en
minimums-detailsalgspris for vin, som står i forhold
til mængden af alkohol i det solgte vare, og som
dermed afviger fra grundlaget for den frie
prisdannelse ved markedskræfter, der ellers ligger til
grund for markedet for vin?« 2. »Er det i forbindelse
med spørgsmålet om begrundelse i henhold til artikel
36 TEUF, hvor i) en medlemsstat har fundet det
hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelsen af
menneskers sundhed at forøge prisen for forbruget af
en vare – i dette tilfælde alkoholiske drikkevarer – for
forbrugere eller et udsnit af sådanne forbrugere, og ii)
at varen er af en sådan art, at det står medlemsstaten
frit for at pålægge punktafgifter eller andre skatter
(herunder skatter og afgifter baseret på
alkoholindhold eller volumen eller værdi eller en
blanding af sådanne fiskale foranstaltninger), da tilladt
i medfør af EU-retten og i givet fald under hvilke
betingelser, for en medlemsstat ikke at vedtage
sådanne fiskale metoder til at forhøje priserne for
forbrugere, men i stedet indfører lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der fastsætter minimumsdetailpriser,
der forvrider samhandelen og konkurrencen inden
for Unionen?« 3. »Når en domstol i en medlemsstat
skal afgøre, hvorvidt en lovgivningsmæssig
foranstaltning, der udgør en kvantitativ restriktion,
der er uforenelig med artikel 34 TEUF, alligevel kan
begrundes i henhold til artikel 36 TEUF med
henvisning til beskyttelsen af menneskers sundhed,
skal den nationale domstol da begrænse sig til kun at
undersøge oplysninger, beviser eller andet tilgængeligt
materiale for og taget i betragtning af lovgiver på det
tidspunkt, hvor lovgivningen blev vedtaget? Og
såfremt dette ikke er tilfældet, hvilke andre
begrænsninger kan da finde anvendelse på den
nationale domstols beføjelse til at tage stilling til alt
materiale eller tilgængelige beviser forelagt af parterne
på tidspunktet for den nationale domstols afgørelse?
4. »Når en domstol i en medlemsstat i sin fortolkning
og anvendelse af EUretten skal tage stilling til de
nationale myndigheders argument om, at en
foranstaltning, der ellers udgør en kvantitativ
restriktion inden for anvendelsesområdet for artikel
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Dom
23.12.15
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0008.png
34 TEUF, er begrundet som en undtagelse i henhold
til artikel 36 TEUF med henvisning til beskyttelsen af
menneskers sundhed, i hvilken udstrækning er den
nationale domstol da forpligtet eller berettiget til – på
grundlag af det materiale, den forelægges – at danne
sig et objektivt syn på foranstaltningens effektivitet i
forhold til opnåelsen af det angivne mål,
tilgængeligheden af i det mindste alternative
foranstaltninger, der er mindre indgribende for
konkurrencen inden for Unionen, og
foranstaltningens generelle forholdsmæssighed?« 5.
»Ved bedømmelsen (under en tvist vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt en foran-staltning i
henhold til artikel 36 TEUF er begrundet i
beskyttelsen af menneskers sundhed) af en alternativ
foranstaltning, der ikke er forstyrrende eller i det
mindste er mindre forstyrrende for samhandelen og
konkurrencen inden for Unionen, kan denne
alternative foranstaltning da affærdiges med
henvisning til, at virkningerne af denne foranstaltning
ikke nødvendigvis er helt de samme som virkninger
af den foranstaltning, der anfægtes i henhold til artikel
34 TEUF, men kan indebære yderligere ekstra fordele
og opfylder til et bredere generelt formål?« 6. »Ved
bedømmelsen af, hvorvidt en national foranstaltning,
der er anerkendt eller fastslået at udgøre en
kvantitativ restriktion i artikel 34 TEUF’s forstand, og
som søges begrundet i henhold til artikel 36 TEUF,
og navnlig ved bedømmelsen af foranstaltningens
forholdsmæssighed, i hvilket omfang må en domstol
[org. s. 26] tage sin egen bedømmelse af arten af og i
hvilket omfang foranstaltningen udgør en
overtrædelse som en kvantitativ restriktion i strid med
artikel 34 i betragtning?«
C-358/14
Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og
Rådet for Den Europæiske Union
Påstande: Artikel 2, nr. 25, artikel 6, stk. 2, litra b),
artikel 7, stk. 1-5, stk. 7, første punktum, og stk. 12-
14, og artikel 13, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter
og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF 1
annulleres. Europa-Parlamentet og Rådet for Den
Europæiske Union tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Pillbox 38
Er artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter
og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EFT L
127, s. 1) enten helt eller delvist ugyldig af en eller
flere af følgende grunde:
– Den enten helt eller delvist pålægger fabrikanter
Udenrigsministeriet
GA
23.12.15
C-477/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
23.12.15
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11.12.15
1579233_0009.png
og/eller detailforhandlere af elektroniske cigaretter en
række forpligtelser, der tilsidesætter
proportionalitetsprincippet, sammenholdt med
retssikkerhedsprincippet?
– Den af tilsvarende eller lignende grunde ikke
overholder lighedsprincippet og/eller ulovligt
forvrider konkurrencen?
– Den ikke overholder subsidiaritetsprincippet?
– Rettighederne i henhold til chartrets artikel 16
og/eller 17 for fabrikanter eller detailforhandlere af
elektroniske cigaretter tilsidesættes?
C-547/14
Philip Morris Brands and others
1. Er direktivet helt eller delvist ugyldigt, fordi artikel
114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag?
Navnlig: (a) Vedrørende direktivets artikel 24, stk. 2:
(i) i hvilken udstrækning giver den ved en korrekt
fortolkning medlemsstaterne mulighed for at vedtage
strengere regler, for så vidt angår »standardiseringen«
af tobaksvarers emballage, og (ii) er artikel 24, stk. 2,
på grundlag af denne fortolkning da ugyldig, fordi
artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt
retsgrundlag? 4 (b) Er direktivets artikel 24, stk. 3,
som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde
en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede
produkter under særlige omstændigheder, ugyldig,
fordi artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt
retsgrundlag? (c) Er følgende bestemmelser ugyldige,
fordi artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt
retsgrundlag? (i) bestemmelserne i direktivets afsnit
II, kapitel II, om mærkning og emballering (ii)
direktivets artikel 7, i det omfang den forbyder
mentolcigaretter og tobaksvarer med
enkendetegnende aroma (iii) direktivets artikel 18,
som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde
fjernsalg på tværs af grænser af tobaksvarer, og (iv)
direktivets artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 5, som
tillægger Kommissionen beføjelser vedrørende
emissionsindholdet?
Khachab
Skal artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv
2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til
familiesammenføring fortolkes således, at den er til
hinder for en national lovgivning som den i
hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at
nægte familiesammenføring, hvis referencepersonen
ikke råder over faste og regelmæssige indtægter, der
er tilstrækkelige til, at denne kan forsørge sig selv og
sine familiemedlemmer, på baggrund af de nationale
myndigheders fremadrettede vurdering af udsigterne
til opretholdelse af de økonomiske midler i året
efterdatoen for ansøgningen med udgangspunkt i
udviklingen i referencepersonens midler i de seneste
seks måneder forud for dette tidspunkt?«
Sundheds- og
Ældreministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
23.12.15
C-558/14
Justitsministeriet
GA
23.12.15
9