Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1557040_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
EU og Internationalt/Miljø og landbrug/
NaturErhverstyrelsen/Miljøstyrelsen
Den 29. september 2015
Samråd i Folketingets Europaudvalg,
tirsdag den 29. september 2015
(Det talte ord gælder)
Spørgsmål B:
”Ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt, at
Danmark har mulighed for at erklære sig fri for dyrkning
af specifikke GMO’er i henhold til det Barroso-direktiv,
som blev vedtaget den 2. april 2015. Desuden bedes
ministeren redegøre for, om det ligeledes er korrekt, at
fristen for denne erklæring er den 3. oktober 2015, og
om det er korrekt, at regeringen ikke har til hensigt at
forelægge spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal være
GMO-dyrkningsfrit, for Europaudvalget til
forhandlingsoplæg, men derimod har tænkt sig at
forelægge dette i form af en række komitesager.
Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet med miljø-
og fødevareministeren den 11. september 2015, jf. EUU
alm. del – samrådsspørgsmål A.”
Svar:
-
Jeg vil gerne understrege, at jeg har ønsket at
inddrage Folketinget mest muligt i denne her sag.
Derfor var det vigtigt for mig, at det i begyndelsen af
september blev annonceret i både Miljø- og
Fødevareudvalget og igen i Europaudvalget, at der
ville blive oversendt et notat om de 4 GMO’er, og at
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
der var en frist den 3. oktober 2015 for
tilbagemelding til Kommissionen.
-
I forhold til formandens referencer til, hvad der er
sagt tidligere, så vil jeg bare understrege, at jeg også
gentog det sidst, da jeg var i samråd. Jeg kan se af
referatet, at jeg er citeret for at sige: ”Ministeren
havde tænkt sig at holde sig til den gængse
procedure, nemlig at sende det over som komitésag,
fordi det ville give Folketinget maksimal mulighed for
at følge sagen, stille spørgsmål og kalde hende i
samråd. Fire gmo-sager var i øvrigt under opsejling
som komitésager, og de skulle håndteres inden den 3.
oktober 2015.” Det sagde jeg sidst, jeg var i samråd.
-
Derfor er jeg uforstående over for formandens kritik
af manglende inddragelse af Folketinget. Det er ikke
en sag, som er forsøgt lusket eller listet igennem,
som formanden har udtalt sig om.
-
Jeg har tværtimod lagt vægt på at få en åben proces,
og som jeg også er refereret for at sige sidst, da det
her er et følsomt emne, så er det netop vigtigt, at vi
får diskussionen i Folketinget.
-
Det er efter min mening en god tilgang at involvere
Folketinget i henhold til komiteproceduren, så der
sikres maksimal parlamentarisk indflydelse i forhold
til, hvorvidt der skal anmodes om en eventuel
2/8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
undtagelse for dyrkning eller ej. Altså i forhold til den
tilbagemelding, som jeg skal give til Kommissionen.
-
Regeringens notat om de 4 GMO'er er basis for
samrådet her i dag og drøftelsen i Miljø- og
Fødevareudvalget i sidste uge samt en række
udvalgsspørgsmål.
-
Miljø- og Fødevareudvalget har behandlet spørgsmålet
om dyrkning af de 4 GMO majs på basis af notatet fra
regeringen. Udvalget har på den baggrund afgivet en
beretning. Det er ikke en sag, som er blevet overset.
-
I forhold til selve spørgsmålet om dyrkning af GMO'er,
så trådte det nye Barroso-direktiv i kraft den 2. april
2015 efter en lang proces og flere års svære
forhandlinger. Med Barroso-direktivet forsøger man
at løse problemstillingen med dyrkning af GMO i EU,
så medlemslandene får større mulighed for selv at
vælge.
-
Der er tre trin i beslutningsprocessen.
o
For det første mulighed for at anmode om
dyrkningsundtagelse.
o
For det andet en beslutning om en EU-
godkendelse i komiteprocedure.
o
For det tredje mulighed for et nationalt forbud.
3/8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
-
Det følger af Barroso-direktivet, at Danmark, via
Kommissionen, kan anmode en GMO-ansøger om at
undtage Danmark helt eller delvist fra ansøgningens
geografiske anvendelsesområde. Det vil sige anmode
om en dyrkningsundtagelse. Det er frivilligt for den
ansøgende virksomhed, om denne vil acceptere en
sådan anmodning eller ej.
-
Kommissionen sender anmodningen om
dyrkningsundtagelse videre til den ansøgende
virksomhed. Virksomheden har herefter en frist på 30
dage til at meddele Kommissionen, hvis anmodningen
ikke kan accepteres.
-
Har Kommissionen ikke hørt fra ansøgeren inden
udløbet af denne frist, vil undtagelsen blive skrevet
ind i Kommissionens komiteforslag om GMO-
godkendelsen, som herefter kommer til afstemning
blandt medlemsstaternes eksperter på komiteniveau.
-
Hvis komiteforslaget bliver vedtaget af Kommissionen,
vil Danmark være undtaget for godkendelsen og
konsekvensen vil være, at den pågældende GMO ikke
må dyrkes i Danmark.
-
Hvis den ansøgende virksomhed derimod ikke kan
acceptere anmodningen, er der i Barroso-direktivet
muligheder for efterfølgende på nationalt eller
4/8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
regionalt niveau at forbyde dyrkning af den konkrete
GMO.
-
Det er de muligheder, der blandt andet skal drøftes i
forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om
ændring af sameksistensloven og genteknologiloven i
november. Det skal understreges, at Barroso-
direktivets rammer for nedlæggelse af forbud er
baseret på en række konkrete kriterier.
-
Det er ikke en forudsætning for nedlæggelse af
forbud, at man har anmodet om en forudgående
undtagelse. Og det er ikke sådan, at et forbud kan
følge automatisk efter at man har bedt om en
undtagelse. Det kommer vi tilbage til i forbindelse
med lovforslaget.
-
Med Barroso-direktivet er der etableret en
overgangsordning, hvorefter en anmodning om
dyrkningsundtagelse skal være meddelt
Kommissionen senest den 3. oktober 2015 for så vidt
angår de dyrkningsansøgninger, der er indkommet
inden direktivets ikrafttræden den 2. april 2015.
-
Der er konkret otte GMO-majs dyrkningsansøgninger,
som er indgivet inden den 2. april 2015. Der
foreligger kun EFSA-vurderinger for de 4 af
ansøgningerne, der er fremsendt til udvalget, og
fristen den 3. oktober er således kun relevant for
5/8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
disse. De 4 ansøgninger drejer sig om majs MON 810,
majs 1507, majs Bt 11 og majs GA 21, som fremgår
af notatet sendt til udvalget den 16. september 2015.
I forhold til majs MON 810 drejer det sig om en
fornyet godkendelse.
-
Kommissionen har til Miljøstyrelsen oplyst, at
overgangsordningens frist ikke gælder ansøgninger,
hvor der endnu ikke er afgivet en EFSA-vurdering. Her
gælder i stedet en generel frist på 45 dage fra
fremlæggelse af EFSA-vurderingen til at bede om en
eventuel undtagelse. Det vil sige, at der oversendes
notater til udvalget om disse sager, når EFSA
vurderingen foreligger.
-
Det er en tung beslutningsprocedure, der er opstillet
med Barosso-direktivet. Anmodningen om
dyrkningsundtagelse er alene første trin.
-
Næste skridt er afstemningen i Bruxelles om
Kommissionens komiteforslag. Sidste skridt er
muligheden for at lave et nationalt forbud.
-
Som sagt har Miljø- og Fødevareudvalget på basis af
regeringens notat afgivet en beretning om de 4
GMO'er. Desværre må jeg konstatere, at der ikke er
et flertal bag regeringens linje i sagen. Det retter jeg
mig efter, men det er efter min mening beklageligt, at
6/8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
man ikke følger de videnskabelige vurderinger fra
EFSA, men det er jo netop op til Folketinget at afgøre.
-
Det skal understreges, at EFSA i alle de nævnte 4
tilfælde har vurderet, at det er usandsynligt, at
dyrkning af de pågældende GMO-majs vil give
anledning til miljø- og sundhedsproblemer. EFSA
anbefaler dog samtidig, at der stilles nogle betingelser
til dyrkningsgodkendelserne.
-
Det er min holdning, at vi skal forholde os til GMO’er
på samme måde, som vi forholder os til alt muligt
andet. Det vil sige, følge de gældende regler og bygge
den danske stillingtagen på en videnskabelig
vurdering af de sundhedsmæssige og miljømæssige
konsekvenser af en godkendelse af en GMO.
-
Jeg vil tilføje, at det indtil nu har været tilladt at dyrke
GMO majs MON 810 i EU og dermed også Danmark.
Danmark var tilbage i 2004 et af de første lande i
verden, der fik fastlagt regler for sameksistens. Vi har
altså længe haft rammerne på plads for at kunne
dyrke GMO afgrøder i Danmark.
-
Miljø- og Fødevareudvalgets beretning lægger også op
til en teknisk gennemgang om GMO-dyrkning. Det
synes jeg lyder som en god ide. Jeg lægger stor vægt
på, at vi har en grundig og åben debat om dyrkning af
GMO. Derfor vil jeg foreslå, at Europaudvalget
7/8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 31: Udkast til talepapir, som dannede grundlag for miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B 29/9-15
inviteres til den tekniske gennemgang, hvis udvalget
ønsker det.
-
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at der med
Barroso-direktivet er indført en ny lidt tungere
procedure, hvor der ikke er udviklet en fast praksis
for inddragelse af Folketinget. Selv om der er tale om
første trin i en tre-trinsprocedure, så har vi valgt at
forelægge sagen som en komitesag. Proceduren er
velprøvet gennem mange år og giver Folketinget tid til
at reagere.
8/8