Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1558110_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 18. september 2015
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Claus Kvist Hansen (DF), Morten Løkkegaard (V), fungerende
formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA),
Kaare Dybvad (S), Thomas Jensen (S), Peter Hummelgaard
Thomsen (S), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT),
Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)
udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg.
Desuden deltog:
Morten Løkkegaard fungerede som formand under hele mødet.
Den fungerende formand
bød velkommen til mødet, der lå i forlængelse af sidste uges
langvarige møde og afholdtes i forbindelse med de ekstraordinære møder i EU-
sammenhæng om migration.
Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3411 (retlige og indre anliggender) den 22.
september 2015
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Det luxembourgske formandskab har
igen med kort varsel indkaldt til ekstraordinært rådsmøde på tirsdag den 22. september
2015. Udvalget har allerede fået tilsendt et samlenotat om sagen på rådsmødet.
Jeg vil i dag orientere jer om det dagsordenspunkt, som vil udgøre tyngden på rådsmø-
det, både politisk og indholdsmæssigt. Det er punkt 1 om vedtagelse af Kommissionens
forslag til rådsafgørelse om en omfordelingsordning til fordel for Italien, Grækenland og
Ungarn omfattende de 120.000 asylansøgere, som vi har talt om flere gange, og som har
fyldt meget i pressen. Inden jeg gennemgår punktet, skal jeg bemærke, at det tager afsæt
i den migrationspakke, som Kommissionen fremlagde den 9. september, og som jeg re-
degjorde for her i udvalget den 11. september.
87
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
1. Forslag til rådsafgørelse vedr. en midlertidig omfordelingsordning til fordel for
Italien, Grækenland og Ungarn
Vedtagelse
KOM (2015) 0451
Rådsmøde 3411 - RIA (2015-16)
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Kommissionens forslag til en midlerti-
dig omfordelingsordning til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn omfattende 120.000
asylansøgere skal ses som et supplement til den eksisterende frivillige omfordelingsord-
ning til fordel for Italien og Grækenland omfattende 40.000 asylansøgere, der blev formelt
vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde i mandags.
Det blev drøftet på rådsmødet i mandags, hvor der imidlertid ikke kunne tilvejebringes
enighed om forslaget. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt der
på mødet på tirsdag kan skabes enighed. I den forbindelse kan det ikke afvises, at forsla-
get kommer til afstemning i Rådet.
Som det også fremgår af forslaget, kan Danmark ikke deltage i omfordelingen på grund af
retsforbeholdet.
Jeg vil benytte lejligheden i dag til også kort at orientere Europaudvalget om trepunkts-
planen for flygtninge- og immigrationskrisen, som statsministeren og jeg præsenterede
for Folketingets partier i går morges. Som statsministeren redegjorde for i går, er det af-
gørende for regeringen, at vores udlændingepolitik er balanceret og realistisk.
Som alle ved, er vi i en helt ekstraordinær situation, som udvikler sig nærmest time for
time og i hvert fald døgn for døgn. Regeringen har derfor fremlagt en trepunktsplan for
flygtninge- og immigrationskrisen, der indeholder tre initiativer, som regeringen ønsker at
gøre til virkelighed.
For det første vil regeringen tage initiativer med sigte på at styrke integrationen af de
mange tusinde flygtninge, som har fået asyl her i landet i de seneste år.
For det andet vil regeringen søge Folketingets opbakning til at afsætte en ekstraordinær
økonomisk ramme på i alt 100 mio. euro
svarende til 750 mio. kr.
i 2015 og 2016 til at
understøtte fælles europæiske løsninger.
Et element i planen er, at regeringen foreslår at afsætte ekstra ca. 250 mio. kr. til en
stærkere humanitær indsats i nærområderne. Derudover foreslår vi at afsætte en yderli-
gere ramme på ca. 500 mio. kr., som kan understøtte andre af migrationsplanens ele-
menter, bl.a. en forstærket indsats langs Europas ydre grænser, etablering af registre-
ringscentre
i EU’s frontlinjestater og EU-fonde
vedrørende Syrien og Afrika.
88
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
Vi skal understøtte alle fælles europæiske initiativer, som kan hjælpe med at bringe til-
strømningen under kontrol. Det er ikke nok kun at diskutere, hvordan asylansøgerne skal
fordeles, hvis vi ikke samtidig kan få dæmmet op for presset på Europas ydre grænser
og dermed også presset på det danske asylsystem.
For det tredje har regeringen i lyset af den ekstraordinære situation, som Europa står i,
over for Folketingets partier tilkendegivet, at regeringen vil tilbyde frivilligt at tage imod ca.
1.000 personer med et klart behov for international beskyttelse fordelt over 2 år. Regerin-
gen ser det som en brik, der kan få en samlet europæisk løsning til at falde på plads. Der
er altså ikke tale om, at Danmark deltager i den fælles omfordelingsordning, men vi yder
et selvstændigt dansk bidrag til ordningen - eller sagt med andre ord: Vi deltager ikke i
den, men yder et bidrag til den i stedet.
Det danske tilbud om at tage imod 1.000 personer over 2 år skal ses som et led i en fæl-
les europæisk løsning, der er forudsætningen for, at en sådan løsning overhovedet kan
findes. Det er selvfølgelig også betinget af, at vi kan få opbakning fra Folketingets partier.
Der er planlagt et ordinært rådsmøde den 8.-9. oktober i Luxembourg. Der er lagt op til en
videre drøftelse af de øvrige tiltag, der indgår i Kommissionens migrationspakke. Dem
vender vi tilbage til den tid.
Thomas Jensen
bakkede op om, at Danmark også tager et ansvar og tager imod 1.000
flygtninge. Det var dog vigtigt at understrege, at det var på frivillig basis, for Socialdemo-
kratiet ønsker ikke, at Danmark skal være med i en obligatorisk fordeling. Den undrende
offentlighed havde nok lagt mærke til, at regeringen havde ændret holdning i løbet af
ugen. På udvalgsmødet den 11. september havde ministeren sagt, at Danmark ikke ville
tage imod nogen af flygtningene, og nu hed det sig, at Danmark ville tage 1.000. I rege-
ringens ændrede samlenotat, som udvalget havde modtaget samme morgen, fremgik
tallet 1.000 dog ikke, og der var i det hele taget ikke ændret noget i den generelle hold-
ning fra ugen før, ligesom regeringens nye strategi ikke var afspejlet. Hvorfor fik udvalget
som repræsentant for hele Folketinget ikke det tal præsenteret inden mødet? Og hvad lå
til grund for holdningsændringen?
Rasmus Nordqvist
ville ikke klandre regeringen for at ændre kurs, for den var ændret i
den rigtige retning. Mente regeringen at have taget det fulde skridt for at imødekomme
den kritiske situation? Og ville regeringen også være åben for at korrigere sin tilgang på
et senere tidspunkt? Var de 70 mio. kr., som udenrigsministeren en uge forinden havde
bevilget til området, indeholdt i de 250 mio. kr.? Og var det en omprioritering fra udvik-
lingsmidler eller fra andre dele af det danske EU-budget?
Nikolaj Villumsen
syntes, det var godt at få slået fast, at der ikke er noget, der forhindrer
Danmark i frivilligt at bidrage til at løse katastrofen. Det stod i modsætning til regeringens
tidligere påstand om, at retsforbeholdet forhindrer Danmark i at bidrage frivilligt. Samtidig
fandt han det dybt useriøst, at Danmark kun modtager 1.000 flygtninge over 2 år, og at
bistanden til nærområderne ikke øges. Det betyder samlet set, at det danske bidrag ikke
89
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
kommer til at løse de kæmpestore udfordringer. Det var også ærgerligt, at man ikke brug-
te diskussionen om fordeling til at få en permanent fordelingsordning. Kaosset vil altså
fortsætte, og de enkelte lande vil løbe fra deres ansvar. I oplægget til EU-topmødet var
der lavet en liste over de lande, hvor det er o.k. at sende flygtninge tilbage til, og på den
figurerer bl.a. Albanien, Bosnien, Serbien og Kosovo. Det var vel en blåstempling af Vic-
tor Orbans metoder, nemlig at afvise flygtninge uden at prøve deres asylsager og sende
dem tilbage til Serbien. Mente ministeren seriøst, at de lande skal tage imod flygtninge-
ne? Er der ikke fare for, at de lande på kort sigt bryder sammen? Hvorfor kritiserede den
danske regering ikke de voldsomme overgreb, der fandt sted ved grænsen til Ungarn?
Der var formentlig både tale om brud på flygtningekonventionen og menneskerettighe-
derne.
Integrationsministeren
understregede over for Nikolaj Villumsen, at hun i løbet af det
lange samråd ugen forinden klart havde sagt ja til, at Danmark frivilligt kan modtage flygt-
ninge. Nikolaj Villumsen havde ikke været til stede på mødet, men tv-optagelserne og
udvalgets medlemmer kunne bevidne det, og ministeren havde sagt det talrige gange i
pressen. Ministeren syntes i øvrigt, at det bidrag på 100 mio. euro, som Danmark kom-
mer med, er flot bidrag, og oven i det beløb skal man lægge de 250 mio. kr. til nærområ-
derne til og huske på, at Danmark i forvejen er et af de lande, der giver mest til nærområ-
derne. Hun syntes, man skulle være stolt over det beløb, og forstod ikke Enhedslistens
trang til altid at tale Danmarks bidrag ned. Det var et spørgsmål om attitude, og det var
ikke just naturens muntre sønner og døtre fra Enhedslisten, der var kommet til mødet.
Det er korrekt, at Danmark står uden for en permanent fordelingsordning på grund af rets-
forbeholdet. Ministeren mente stadig, at Danmark selv skal bestemme sin asylpolitik, men
det var alle bekendt, at der ventede vanskelige forhandlinger forude. Hvad Victor Orbans
metoder angår, er det Kommissionen, der vogter traktaten. I spørgsmålet om de sikre
lande måtte Nikolaj Villumsen da kunne finde lidt glæde frem, for man skal diskutere ud-
formningen af en fælles liste den 8. og 9. oktober. Det vil være et godt skridt på vejen, der
betyder, at man kan få tilbagesendt de migranter, der ikke vil opnå ret til asyl.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det frivillige tilbud om at modtage 1.000 per-
soner udgør det danske bidrag. Det skal også ses i sammenhæng med, at Danmark fak-
tisk afsætter 100 mio. euro til yderligere tiltag. Det er nemlig helt afgørende at komme et
skridt videre, og der er ingen tvivl om, at registreringscentre eller hotspots vil være af stor
betydning der, hvor man kan få dem til at fungere. Det vil give langt mere styr på, hvem
der kommer ind i Europa, og fordelingen vil være nemmere at foretage. Spørgsmålet om,
hvor de 250 mio. kr. og den samlede ramme på 100 mio. euro kommer fra, måtte Ras-
mus Nordqvist få besvaret hos udenrigsministeren, for det lå under hans ressort.
Ministeren var glad for, at Socialdemokraterne bakker op om det danske tiltag. Om at
have skiftet holdning sagde hun, at mange, inklusive hende selv, har været i dybe overve-
jelser. Hun henviste til et ritzautelegram fra dagen før, hvor man havde opridset Social-
demokratiets standpunkter. Dan Jørgensen havde sagt nej til, at Danmark kan deltage på
frivillig basis, mens Mette Frederiksen ca. 1 uge efter sagde, at man havde overvejet me-
get længe, om man frivilligt skal tage imod flygtninge. Det illustrerede meget godt den
90
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
proces, man kunne være i - en proces, hvor man hele tiden skal forholde sig til en virke-
lighed, der ændrer sig. Ministeren oplyste, at alt stod i stampe i forsøget på at fordele de
120.000 flygtninge på mødet i Bruxelles ugen inden. Fra dansk side vurderer man, at det,
at man frivilligt
hvilket hun også kunne høre var vigtigt for Socialdemokratiet
går ind
og tager imod 1.000 flygtninge, kan være med til at få sat skub i tingene, sammenholdt
med at Danmark bidrager økonomisk til nærområder, hotspots etc. I virkeligheden skal
omfordelingen klares her og nu, for at man kan komme videre til en mere langsigtet løs-
ning, hvor der gives tålelige forhold til folk i nærområderne, og i henhold til hvilken man
kan registrere, hvem der krydser Europas grænser. Hun fornemmede, at der var bred
enighed i Folketinget om, at man må komme videre i processen og ikke blive ved med at
sidde i kviksandet. Der er årsagen til, at Danmark har valgt at tilbyde at tage 1.000 perso-
ner, såfremt man kommer frem til en løsning. Hun syntes ikke, at det havde været en
særlig nem beslutning, men mente, det var det rigtige at gøre - også fordi, Danmark godt
kan klare opgaven.
Hvad angik samlenotatet, stod tilbuddet om at modtage 1.000 flygtninge ikke deri, fordi
det var en frivillig ordning, der ikke indgår i selve sagen på grund af retsforbeholdet. Så
Thomas Jensen skulle nærmest glæde sig over, at det ikke stod der. Der skulle i øvrigt
ikke hentes mandat i Europaudvalget til at modtage de 1.000 personer. Man havde valgt
at orientere partilederne den 17. september og gik ud fra, at det også inkluderede med-
lemmerne i Europaudvalget.
Simon Emil Ammitzbøll
roste regeringen for håndteringen af situationen. Han bakkede
op om den danske bistand på 250 mio. kr. til nærområderne og de yderligere 500 mio. kr.
og var interesseret i at se på, hvordan man kan omstrukturere udviklingsbistanden frem-
over. Han mente, at man ved den øvelse kan finde mere 500 mio. kr. til næste år. Liberal
Alliance havde foretrukket, at man i større grad hjælper folk i nærområderne i stedet for at
modtage de 1.000 personer frivilligt, men kunne leve med beslutningen. Hvordan udvæl-
ges de 1.000 personer? Er det, ligesom når man vælger kvoteflygtninge? Og hvilke krite-
rier kan Danmark sætte for, hvem man tager imod? Man må erkende, at fordelingen af
både de 40.000 og 120.000 flygtninge kun er en dråbe i havet og ikke får løst problemet,
så hvad forestiller regeringen sig af varige løsninger?
Holger K. Nielsen
syntes, det var klogt sagt af ministeren, at man står i kviksand. Der
bliver holdt ministermøder i Bruxelles, men virkeligheden ændrer sig hele tiden, og mini-
steren ville blive nødt til at lave flere retræter. Han kvitterede for det skridt, som regerin-
gen havde valgt at tage i forhold til ugen før. Dog burde Danmark tage flere flygtninge.
Ministeren sagde, at det danske tilbud er betinget af, at der kommer en fælleseuropæisk
løsning, men vil regeringen være fleksibel og parat til at tage imod f.eks. 1.500 flygtninge,
hvis det ekstra antal kan udgøre den sidste lille brik for at puslespillet går op?
Holger K. Nielsen ville også gerne vide, om risikoen for at ryge ud af en ændret Dublinaf-
tale stadig var genstand for diskussion i regeringen. Risikoen er der vel stadig, og ryger
Danmark ud, er det virkelig alvorligt. Hvad finansieringen angår, spurgte han, om det var
rigtigt forstået, at de 100 mio. kr. skal tages fra udviklingsbistanden. Hvis det er tilfældet,
91
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
skal man være opmærksom på, at den mere langsigtede, strategiske ulandsbistand kan
blive undermineret så meget, at det får konsekvenser. Den afstemning, som måske skulle
finde sted i Rådet om mandagen, var Danmark ikke med i, men sker afstemningen ved
kvalificeret flertal? Hvad er de forskellige landepositioner, og hvordan kan Danmark spille
ind?
Rasmus Helveg Petersen
var mere tilfreds med ministerens oplæg på dagens møde
end det på mødet den 11. september. På det sidste møde havde han sagt til ministeren,
at han fandt det uklogt ikke at have nogen løsningsorienterede forslag med til rådsmødet.
Han var enig med ministeren i, at det var nødvendigt at komme ud af kviksandet og kun-
ne desuden tilslutte sig Holger K. Nielsens forslag om, at en vis fleksibilitet over for antal-
let af flygtninge kan være nødvendig. I hvilket omfang planlagde regeringen at være flek-
sibel? Han opfordrede ministeren til at indhente et nyt mandat i løbet af weekenden, hvis
det skulle blive nødvendigt.
Integrationsministeren
kunne høre, at der var bred opbakning til, at Danmark frivilligt
tager imod de 1.000 flygtninge. Regeringen lagde ikke op til nogen fleksibilitet i antallet,
men man tror på, at det vil være med til at sætte skub i forhandlingerne, at Danmark frivil-
ligt modtager 1.000 flygtninge. Ministeren havde dog svært ved at tro på, at man ville fin-
de en løsning på tirsdagens rådsmøde. Hun var enig i, at situationen udvikler sig hele
tiden, og at presset på Europa er enormt. Derfor er det også afgørende at sørge for at få
fordelt de 120.000 flygtninge. Der er ganske rigtigt langt flere end det, men i første om-
gang handlede det om at fordele dem, før man kan nå frem til en løsning på, hvordan
man håndterer situationen fremadrettet. Fra dansk side har man sagt, at man vil tage
imod 1.000 personer, for det kan man håndtere. Til Holger K. Nielsen sagde ministeren,
at der muligvis skulle stemmes i Rådet, men Danmark står udenfor. Og ja, afstemningen
sker ved kvalificeret flertal. Om der rent faktisk vil være et kvalificeret flertal, turde mini-
steren ikke gætte på, for der er hele tiden ændringer i positionerne. Ministeren var i øvrigt
helt enig i, at man fortsat skal have vigtigheden af Danmarks deltagelse i en ændret Dub-
linaftale for øje, men at andre ting skal ryddes af vejen først. Spørgsmål om finansierings-
rammen måtte udvalget rette til udenrigsministeren.
Ministeren var enig i Simon Emil Ammitzbølls betragtning om at foretrække endnu større
økonomisk hjælp til nærområderne. Hun havde med egne øjne fået bekræftet, hvor vigtig
hjælp i nærområderne vil være i forhold til at tage presset af Europas grænser. Hvis man i
en flygtningelejr oplever, at madrationerne bliver skåret ned, at lægeklinikkerne ikke fun-
gerer, og at ens børn bliver dårligere uddannet end en selv, er det en enorm drivkraft til at
søge væk. Om udvælgelsen af flygtninge sagde ministeren, at hvis man får hotspots op
at stå, bliver der foretaget en grovsortering, og hun vurderede, at der primært vil komme
flygtninge fra Syrien og fra Eritrea.
Nikolaj Villumsen
beklagede, at han ikke kunne finde smilet frem over druknede flygt-
ninge i Middelhavet og børn, der bliver udsat for tåregas ved grænsen til Ungarn. Det var
relevant at diskutere frivillighed, fordi regeringen tidligere på bl.a. topmødet i juli havde
sagt, at det var umuligt for Danmark at bidrage frivilligt ligesom Irland. Han var dog glad
92
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
for, at regeringen har indset, at det er muligt frivilligt at tage imod flygtninge, og han op-
fordrede til, at Danmark deltager frivilligt i en permanent fordelingsordning.
Nikolaj Villumsen ville i øvrigt gerne vide, om det var ministerens vurdering, at Ungarn
lever op til flygtningekonventionen og respekterer menneskerettighederne. Han opfordre-
de til, at man i overvejelserne om at skære ned på bistanden lader være med at skære
ned i hjælpen
til FN’s programmer, for det er dem,
der holder folk i live i nærområderne.
Rasmus Nordqvist
syntes, at det var afgørende ikke at tage penge fra andre regioner,
når man i forvejen har skåret i udviklingsbistanden. Det vil bare resultere i flygtninge fra
andre områder meget snart. Kunne ministeren bekræfte, at de 1.000 flygtninge ikke inde-
holder de personer, der i forvejen kommer til Danmark og beder om asyl? Han var glad
for at høre ministeren sige, at det vigtigste er at få løst opgaven med fordelingen af
40.000 plus de 120.000 flygtninge, for at man kan nå frem til en fremtidig løsning. Er man
kommet videre i arbejdet med at finde den løsning?
Thomas Jensen
mente, at mange danskere er meget splittede, fordi de føler en med-
menneskelig trang til at hjælpe folk i nød og samtidig frygter, hvad samlingskraften i
Danmark vil være. Han syntes, at Danmark tager sit ansvar på sig ved frivilligt at modtage
1.000 flygtninge, men efterlyste en mere konsistent dansk holdning. Danmark har mistet
agtelse i Europa og er blevet slået i hartkorn med lande, som det ikke er klædeligt at blive
slået i hartkorn med, så det var hans håb, at man kan skabe et bedre indtryk af, at Dan-
mark er villig til at hjælpe i pressede situationer. Han bemærkede i øvrigt, at hvis ministe-
ren havde ydet retfærdighed mod det ritzautelegram, som hun tidligere har henvist til,
kunne hun jo også have set, at Socialdemokratiets formand ikke havde ændret holdning.
Han citerede: ”Jeg har sagt det samme hele vejen igennem, at vi selvfølgelig løfter vores
del af ansvaret, og så har vi sagt meget klart, at vi ikke er en del af en obligatorisk kvote-
ordning. Det kan være, det er de ting, der er blevet blandet sammen” og ”Det var regerin-
gen, der sagde nej, det var ikke os. Nu er holdningen så en anden, og vi bakker op om
det synspunkt”. Ministeren vurderede, at det ville være svært at finde en fælles løsning,
men hvad betød det så i en situation, hvor Danmark har tilkendegivet, at man gerne vil
modtage 1.000 flygtninge? Og er det en velkendt praksis, at udvalget ikke bliver oriente-
ret af regeringen om ændringer via regeringens samlenotat?
Claus Kvist Hansen
sagde, at Dansk Folkeparti er tilhænger af, at der afsættes 250 mio.
kr. til den humanitære indsats i nærområderne, og af, at der går 500 mio. kr. til forstær-
kelse af de ydre grænser. En af grundene til flygtningekaosset er jo netop, at de ydre
grænser er brudt sammen. Han kunne ikke støtte, at Danmark modtager 1.000 flygtninge,
fordi Danmark i forvejen har modtaget tilstrækkelige mængder indvandrere uden udsigt til
tilbagesendelse. Det kan kommunerne, der er spændt til bristepunktet, ikke være tjent
med. Han hæftede sig ved at den frivillige løsning blev omtalt igen og igen, og han for-
nemmede, at der er mulighed for, at man fremover indgår flere frivillige ordninger. Det
ville han være ked af, for jo flere frivillige ordninger, man indgår, jo mere lugter det af at
indgå i en fordelingsnøgle.
93
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
Integrationsministeren
svarede Claus Kvist Hansen, at regeringens udgangspunkt er, at
når man kommer til Danmark som flygtning, skal man tilbage igen, lige så snart mulighe-
den byder sig. Regeringen har ikke lagt op til, at Danmark skal indgå i en form for forde-
lingsnøgle, men den ønsker at få sat skub i fordelingen af de 120.000 asylansøgere. Man
håber, at man den 8. og 9. oktober kan komme i gang med at finde nå frem til en konsen-
sus om nærområdehjælp, hotspots, liste over sikre lande etc. Til Thomas Jensen sagde
ministeren, at hvis man ikke finder en løsning på tirsdagens rådsmøde, skal stats- og re-
geringscheferne mødes om onsdagen. Hun turde ikke lægge hovedet på blokken på, at
der vil blive fundet en løsning tirsdag, men fra dansk side har man gjort sit for at sætte
skub i tingene. Over for Rasmus Nordqvist bekræftede ministeren, at det er 1.000 nye
asylsøgere ud over de mennesker, der selv finder til Danmark. P.t. er alle kræfter blevet
brugt på at fordele de 120.000 flygtninge, det er ikke med til at skabe fremadrettede løs-
ninger, så regeringen håber, at man kan trække en streg i sandet, så man kan komme i
gang med at drøfte fremtiden. Der er ikke sat noget nyt i gang siden sidst, men de ele-
menter, der er på bordet, vil samlet set være med til at løse problemet, dog uden ligefrem
at skabe fred i Syrien eller andre steder.
Den fungerende formand
bekræftede, at der var indkaldt til møde i Det Europæiske Råd
den 23. september.
Simon Emil Ammitzbøll
uddybede, at hans spørgsmål gik på, i hvilket omfang Danmark
har mulighed for at få indflydelse på, hvilke 1.000 flygtninge der kommer til Danmark.
Skal de opfylde de almindelige danske asylbetingelser, og har Danmark derudover en
mulighed for at foretage en vurdering af, hvem man foretrækker at få til landet? Med det
stigende antal asylansøgere kombineret med en frivillig kvote løber man ind i en endnu
større integrationsudfordring, og det kunne være interessant at se på, hvilke rådighedsbe-
løb asylansøgere har i Danmark i sammenligning med andre lande. Det kunne godt være,
at man skulle gå videre ad det spor, som et flertal i Folketinget allerede er inde på, nemlig
at en rådighedsbeløbssammenligning vil vise, at Danmark slet ikke ligger så skrapt, som
ministeren og andre har troet.
Thomas Jensen
gentog sit spørgsmål om, hvad der vil ske med tilbuddet om at modtage
1.000 flygtninge, hvis der ikke bliver fundet en løsning på mødet om tirsdagen eller om
onsdagen. Vil Danmark parallelt selv foranstalte modtagelsen af de 1.000 flygtninge, eller
kaster man sig ind i et længere forhandlingsforløb? Han ville også gerne have svar på,
om det var en ny procedure, at udvalget ikke får præciseringer med i et samlenotat. Det
er vigtigt for Folketinget i det daglige arbejde og for eftertiden at få i indblik i, hvordan man
samarbejder om sager om Danmarks forhold til Europa
også når der ikke er mandat-
givning.
Integrationsministeren
svarede, at tilbuddet om at modtage de 1.000 flygtninge bortfal-
der, hvis man ikke når frem til en løsning tirsdag eller onsdag. Det er ikke en ny procedu-
re, at man ikke ændrer i samlenotatet, når det danske tilbud ikke er en del af de vedtagel-
ser, der skal ske på rådsmødet. Det er den rigtige måde at gøre det på og svarer også til
94
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/9-15
3. Europaudvalgsmøde 18/9 2015
den vejledning, man har fået fra Udenrigsministeriet. Hun gentog, at man dagen før hav-
de underrettet partilederne.
Til Simon Emil Ammitzbøll sagde ministeren, at man fra dansk side ikke umiddelbart kan
sige, at man f.eks. kun vil have kristne eller flygtninge fra nogle bestemte lande. Det er
dog for tidligt at sige noget konkret om det, men det gør sig selvfølgelig gældende, at
asylansøgerne skal leve op til de danske asylkrav. Ministeren havde ganske rigtigt an-
nonceret, at der vil komme opstramninger inden for asylområdet, så man må se på, hvor-
når man kan komme i gang med nye asylreformer.
Peter Hummelgaard Thomsen
var glad for, at Danmark havde besluttet sig for at ville
hjælpe ved at tage 1.000 flygtninge. Hvis der på møderne tirsdag og onsdag ikke opnås
enighed om at lave en fordelingsnøgle, og hvis det betyder, at Danmark så ikke vil tage
imod de 1.000 flygtninge, hvad er nødproceduren så? Er det tyskerne og svenskerne, der
så sidder tilbage med aben? Og bør regeringen
forhåbentlig med opbakning fra partier-
ne - ikke overveje at tage de 1.000 flygtninge alligevel?
Integrationsministeren
gættede på, at hvis man ikke når frem til en løsning i løbet af
tirsdagen eller onsdagen, vil man tage fat i fordelingen af de 40.000 ud fra den aftale,
som man endelig havde lavet på det første rådsmøde efter sommerferien. Man vil se på,
om det fungerer efter aftalen, og om man kan komme videre derfra.
Danmark tager imod de 1.000 personer, under forudsætning af at der bliver bygget et
system op. Det forholder sig ikke sådan, at der sidder 120.000 mennesker i en lejr, som
ved, at det er lige præcis dem, der skal fordeles ud fra en fordelingsnøgle. Det var derfor i
virkeligheden en lidt luftig diskussion, for der er langt flere end 160.000 flygtninge. Til-
buddet om at modtage 1.000 flygtninge var lagt ind som et incitament for at komme vide-
re i forhandlingerne, for det er afgørende at komme i gang med det fremadrettede arbej-
de. Det fornemmede hun at der var bred opbakning til i Folketinget. Kuldsejler forhandlin-
gerne, bortfalder tilbuddet, for der sidder ikke 1.000 udpegede flygtninge, der er blevet
tilbudt til at komme til Danmark for at søge asyl.
Mødet sluttede kl. 12.12
95