EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 463
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 3. marts 2016

Kl. 14.40

Vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jakob Ellemann-Jensen (V), Christina Egelund (LA),

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Anne Paulin (S) og Finn

Sørensen (EL).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering vedrørende Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 2016

og forelæggelse af det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 7. marts 2016

Det Europæiske Råd 18-19/2-16

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd)

Statsministeren:

Vi har for øjeblikket en høj kadence i Det Europæiske Råd med mange

møder. Antallet af møder kan man diskutere, men det skal vi ikke nu. Først og fremmest

skal jeg kommentere det møde, der blev holdt den 18.-19. februar, hvor der var to emner

på dagsordenen: Storbritanniens forhold til EU og migration.

Storbritanniens forhold til EU

Statsministeren:

For så vidt angår Storbritanniens forhold til EU, lykkedes det efter van-

skelige forhandlinger at opnå enighed om en særdeles god pakke. Det blev et meget

langt møde, forhandlingerne trak ud. Der var et normalt topmøde torsdag, en god, lang

drøftelse over middagen og bilaterale møder hele fredagen mellem formanden for DER

og premierminister Cameron og de enkeltlande, der havde særlige synspunkter. Til sidst

havde vi et intensivt forløb, hvor det hele faldt på plads. Generelt var stemningen båret af

en vilje til kompromis, men det skete bestemt ikke uden sværdslag. Der kom et resultat

ud af det, som efter min mening giver et glimrende udgangspunkt for den kommende fol-

keafstemning. Alle de ønsker, Cameron lagde frem i efteråret, blev imødekommet. Han

fik nok mere med hjem, end mange havde ventet for bare et par måneder siden. Det er

på den vægt, det hele skal vejes, for det er ham, der har et behov, og som skal være til-

freds. Så kan vi andre også være det. Afhængigt af hvor man står, må man tro og håbe,

at briterne stemmer sig til at forblive i EU den 23. juni. Det er i alle henseender i vores

interesse. Aftalen træder først i kraft, når der er stemt ja i Storbritannien, og jeg mener, at

pakken har et indhold, som rækker ud over kun at kunne bruges i en britisk folkeafstem-

ning. Den er også af interesse for os andre og fremmer nogle prioriteter, vi længe har

haft.

Jeg vil gerne fremhæve seks elementer i aftalen, som jeg mener vi fra dansk side kan

være tilfredse med:

603

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

For det første indeholder aftalen en rigtig god tekst om velfærdsydelser, som jeg tror vil

være en hjælp for Danmark og ligesindede lande, når vi skal drøfte spørgsmålet om vel-

færdsydelser i andre sammenhænge. Her håber jeg at aftalen kan være med til at sætte

en ny kurs.

For det andet lykkedes det at få en aftale i stand om indeksering af børneydelser. Så hvis

briterne stemmer ja, vil Danmark på lige fod med Storbritannien kunne indeksere børne-

checken med det samme, og fra 2020 kan man også gøre det for dem, der allerede er

her. Det har været en vigtig prioritet for os, og det var også et af de meget vanskelige

spørgsmål under topmødet, som det krævede en aktiv dansk indsats at få til at falde på

plads i den form, det nu har.

For det tredje kan vi glæde os over, at Metockdommen nu bliver rullet tilbage. Vi har tidli-

gere fra dansk side forsøgt at få ændret EU-lovgivningen på feltet, og det lykkes så nu

som en del af en større pakke.

Et fjerde rigtig godt element set med danske øjne er, at aftalen fastslår en række vigtige

principper om sikring af ikkeeurolandes interesser. Det bliver slået fast, at nye tiltag, som

eurolandene beslutter sig for, skal være åbne og frivillige for ikkeeurolande, og at

spørgsmål, som vedrører EU28, skal drøftes og besluttes af alle 28 medlemslande. Det

har længe været en dansk prioritet at få det understreget, så det er godt.

For det femte får de nationale parlamenter mere indflydelse. Folketinget får på linje med

de øvrige nationale parlamenter mulighed for at trække et såkaldt rødt kort, hvis de finder,

at et forslag overtræder nærhedsprincippet. Det arbejdede Danmark allerede for under

forhandlingerne om Lissabontraktaten, og det er positivt, at der nu er fundet en løsning.

Og endelig for det sjette er det set med danske øjne positivt, at teksten sender et klart

signal om, at vi skal styrke Europas konkurrenceevne, bl.a. ved at reducere virksomhe-

dernes administrative byrder og ved at indgå flere frihandelsaftaler. Det er en liberal øko-

nomisk kurs, vi kun kan være glade for.

På de her seks punkter synes jeg at aftalen peger fremad for alle. Og foruden de elemen-

ter er der også fundet en løsning på det britiske krav om en 4-årig optjeningsperiode for

de særlige britiske løntilskud til lavtlønsjob, de såkaldte in work-benefits, og dermed på

den særlige situation, Storbritannien har oplevet med et ekstraordinært stort indryk af EU-

arbejdstagere. Ordningen er formuleret generelt, men vil i praksis kun komme til at gælde

for Storbritannien.

Alt i alt er der tale om en god pakke, som jeg håber kan hjælpe premierminister Cameron

til at vidne den kommende britiske folkeafstemning, og som samtidig kan lægge vigtige

spor ud for en udvikling, der trækker EU i, hvad jeg vil betegne som vores retning. Der er

bare det aber dabei, at det hele står og falder med, at det bliver et ja i Storbritannien den

23. juni. Det er i hænderne på den britiske befolkning, men jeg håber, det går sådan.

604

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

Kenneth Kristensen Berth

mente, det lød som et spændende møde, der vil betyde no-

get for, hvilken retning EU fremover vil tage. Han havde dagen før haft en debat med

udenrigsministeren i Folketingssalen om ambitionen om en stadig snævrere union, som

Storbritannien har fået en undtagelse fra. Ville statsministeren eventuelt tilslutte sig den

undtagelse i forbindelse med en kommende traktatændring? Og var han enig med David

Cameron i, at det kun var første skridt i retning af en gennemgribende reform af EU-

systemet? Betragtede statsministeren sig fortsat som Storbritanniens nære allierede?

Finn Sørensen

spurgte, om statsministeren mente, at undtagelsen fra målsætningen om

en stadig snævrere union ikke var nogen reel indrømmelse. I så fald var Enhedslisten

enige med statsministeren. Formuleringen stod jo stadig i traktaten. Der var ikke lagt op

til, at Storbritannien skulle havde en generel undtagelse, eller til nogen traktatændringer.

Storbritannien var stadig bundet af en traktat, der har det som overordnet målsætning.

Han bad ministeren bekræfte, at der kun på to punkter blev lagt op til substantielle æn-

dringer, der giver medlemslandene mere at skulle have sagt: indekseringen af børne-

checken og tilbagerulningen af Metockdommen. Resten af aftalen

–

nødbremsen, f.eks.

–

så meget god ud, men forudsatte Rådets godkendelse. Der var ingen grund til at blæse

aftalen op til noget, den ikke er. Ændringerne træder kun i kraft, hvis de bliver vedtaget i

den sædvanlige lovgivningsproces. Han betragtede derfor Storbritanniens projekt som

fugle på taget.

Statsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at Danmark allerede stod uden for

ambitionen om en stadig snævrere union, fordi Danmark havde nogle undtagelser, der lå

til grund for Danmarks ratificering af historiske traktatændringer, og som kun kan ændres

med opbakning fra den danske befolkning. Han opfordrede til ikke at lade sig styre af se-

mantikken, men forholde sig til realiteterne. Det var allerede i nogle rådskonklusioner fra

2014 blevet klarlagt, at der findes mange veje frem i EU-samarbejdet. Danmark og Stor-

britannien var begge med på særlige vilkår.

Han var ikke enig med Finn Sørensen i, at det substantielle ved aftalen kunne reduceres

til et spørgsmål om børnechecken og Metockdommen. Det røde kort til parlamenterne

gør, at man kan skrue ned for tempoet i nogle beslutningsprocesser, hvis man mener, at

nærhedsprincippet trædes for nært. Man forpligter systemerne til at føre byrderegnskab

for små og mellemstore virksomheder, både bagudrettet, ved at Kommissionen forpligtes

til at screene allerede eksisterende lovgivning, og fremadrettet ved at have et mere offen-

sivt instrument, hvor man tager nærhedsprincippet alvorligt. Det var rigtigt, at aftalens

ikrafttrædelse både er betinget af et britisk ja og en implementering efter de processer,

der nu er. Det var derfor, det havde været afgørende at koordinere tæt med Europa-

Parlamentet. På topmødet var formændene for de store grupper plus den liberale gruppe

blevet konsulteret, og der var blevet givet tilsagn fra parlamentsformand Martin Schultz

om en smidig proces.

Finn Sørensen

medgav, at man kunne betragte det røde kort som et lille skridt i retning

af at give de nationale parlamenter mulighed for at spænde ben for EU-lovgivning, som et

antal medlemslande ikke bryder sig om. Der kunne også godt være resultater ved at lette

605

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

byrderne

–

men resultaterne kunne man frygte, når man ser Kommissionens rapport fra

2011, der handler om, at små og mellemstore virksomheder, som er det store flertal af

EU’s virksomheder, skal lettes for regler, der ellers kan forbedre lønmodtagernes sikker-

hed og arbejdsmiljø. Det var fagbevægelsen bekymret for. Men der var ikke noget nyt i

det. Rådet godkendte rapporten i 2011.

Peter Hummelgaard Thomsen

delte statsministerens syn på det seneste topmøde. No-

get af det positive ved, at Storbritannien er undtaget fra at gå efter en stadig snævrere

union, er EU-landenes anerkendelse af, at Europa arbejder i mange forskellige hastighe-

der, og at ambitionen om, at alle løber i samme takt, ikke hænger sammen med virke-

ligheden. I det lange løb troede han det ville styrke fællesskabet. Hvad var strategien,

hvis briterne stemte nej? Det lød ikke på den britiske udenrigsminister, de lige havde

mødtes med, som om der var en. Og hvordan mente den danske regering at spørgsmålet

skulle håndteres?

Statsministeren

var enig i Peter Hummelgaard Thomsens vurdering af effekten af und-

tagelsen fra formuleringen om stadig snævrere union. Hverken Storbritannien, EU eller

den danske regering havde en plan B til, hvis briterne stemmer nej. Han troede heller ik-

ke, at en plan B var befordrende. Der var brug for, at Storbritannien tager stilling til, hvad

de vil. Folkeafstemninger kan som bekendt gå begge veje. En del af aftalen er i Dan-

marks interesse. De elementer, der handler om, at EU fokuserer på det vigtige

–

det indre

marked og styrkelsen af sin konkurrenceposition

–

ville man arbejde for uanset folkeaf-

stemningen i Storbritannien. Hvad der ville ske, hvis Storbritannien melder sig ud, ville

han ikke prøve at forudsige. Han håbede ikke, det ville ske. Det spændende at iagttage i

Storbritannien nu var en mere alvorlig debat. Igennem flere år havde man diskuteret alt,

hvad der var galt med EU, men nu må man tage stilling til EU på de foreliggende præ-

misser

–

og til alternativet. Her troede statsministeren stadig på et ja.

Migration

Statsministeren:

For så vidt angår migration, havde vi på topmødet en statusdrøftelse,

og der er ikke grund til at lægge skjul på, at der var forskellige holdninger til spørgsmålet

om, hvordan vi kommer videre. Enkelte medlemslande ønsker, at vi lægger alle kræfter i

at forhandle en aftale med Tyrkiet om at bremse tilstrømningen til Grækenland. Andre tør

ikke satse alt på Tyrkiet. Det gælder bl.a. Østrig, som sammen med flere lande på det

vestlige Balkan har iværksat en styrket grænsekontrol efter topmødet, men det lå ligesom

allerede på bordet og gav også anledning til en del debat. Selv understregede jeg, at vi

selvfølgelig skal have Tyrkiet til at levere på den aftale, vi allerede har indgået. Det siger

sig selv. Der er vi bestemt ikke i mål. Vi skal presse på og have styr på grænserne, vi kan

ikke længere tillade transit gennem Europa. Men der skal gøres andet og mere. Den ge-

nerelle stemning er, at der er behov for ret hurtig handling. Foråret nærmer sig, og selv

om vi i øjeblikket ser nogle tal, der er lidt lavere, end de har været, kan de næppe tilskri-

ves effekterne af Tyrkietaftalen, men snarere årstidens vejrlig.

606

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

Det er i det lys, det er blevet besluttet, at afholde det uformelle topmøde allerede her den

7. marts. Der var også en terrorhandling i Tyrkiet to dage før topmødet, der forhindrede

den tyrkiske premierminister i at være i Bruxelles som oprindelig planlagt. Så diskussio-

nen fortsætter på mandag, og derfor vil vi også gerne benytte lejligheden til at orientere

udvalget om mødet, som i virkeligheden er to uformelle møder: først et møde med Tyrki-

ets premierminister,

Ahmet Davutoğlu,

og derefter et kort møde mellem EU’s

stats- og

regeringschefer. Indtil videre lægges der ikke op til konkrete beslutninger eller tekster for

mødet. Det hænger også sammen med, at der er planlagt et ordinært EU-topmøde den

17.-18. marts, altså allerede 10 dage efter dette møde, hvor temaet er på dagsordenen.

Mødet med den tyrkiske premierminister skal først og fremmest bruges til at drøfte status

for gennemførelsen af EU-Tyrkiet-handlingsplanen, og som jeg allerede har antydet, er

der ikke sket nok i det spor. Tyrkiet har gennemført visse elementer, men langt fra alle.

Nedgangen i antallet af migranter skyldes formentlig primært årstiden og vejret, ikke en

styrket tyrkisk indsats.

Der har været talt meget om, at EU-lande skulle tage en større kvote syriske flygtninge

direkte fra flygtningelejrene i Tyrkiet, mod at Tyrkiet markant og varigt nedbringer den

illegale tilstrømning fra Tyrkiet. Da Tyrkiet ikke ser ud til at være parat til at levere på den

reduktion i tilstrømningen, ser det i øjeblikket ikke ud til at være en løsning, som har stor

opbakning blandt medlemslandene. Den generelle stemning er, at der skal leveres fra

tyrkisk side først. Derfor fortsætter forhandlingerne med Tyrkiet også i dagene frem mod

topmødet. Som mine oplysninger er lige nu, er der desværre ikke megen fremdrift. Tyrkiet

er optaget af krigen i Syrien og af de mange flygtninge og migranter, som strømmer ind i

Tyrkiet, der som bekendt allerede er vært for over to millioner syriske flygtninge. Derfor vil

min besked til Tyrkiet på mandag være, at de hurtigt og effektivt bør leve op til deres for-

pligtelser i henhold til EU-Tyrkiet-handlingsplanen. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at EU

må tage flere midler i brug, hvis vi skal bremse tilstrømningen. Aftalen med Tyrkiet gør

det ikke alene. Europa kan ikke holde til en tilstrømning af samme størrelsesorden som

den, vi så sidste år. Vi kan ikke længere tillade, at migranter og flygtninge bare bliver vin-

ket igennem Balkan og videre op gennem Europa. Der er nødt til at ske noget.

Østrig og landene på det vestlige Balkan har allerede taget skridt til at styrke grænsekon-

trollen væsentligt. De har indført begrænsninger i transitten. Østrig opererer med en dag-

lig kvote på 80 asylansøgninger, og det har ført til en ophobning af flygtninge og migran-

ter i Grækenland, og dermed en situation, som er blevet ret synlig, og som jeg også for-

venter vil blive drøftet på mødet mellem de 28 EU-lande umiddelbart efter topmødet med

Tyrkiet. Der har været en del kritik af Østrig og af den styrkelse af grænsekontrollen, som

er gennemført på Balkan. Jeg er selvfølgelig enig i, at vi skal søge fælleseuropæiske løs-

ninger. Det er i længden det, der virker. Men jeg må helt ærligt sige, at jeg godt forstår, at

Østrig er kommet til et punkt, hvor det ikke længere er en mulighed at vente. Og jeg tror

faktisk også, at styrkelsen af grænsekontrollen på Balkan kan bidrage til at få situationen

under kontrol og sende et signal til migranter om, at Europa ikke længere står åbent.

Det handler nu om at finde en bred europæisk aftale om, hvordan vi styrker grænsekon-

trollen på alle de ydre grænser og sikrer, at alle medlemslande respekterer Schengen- og

607

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

Dublinreglerne. Hvis vi kan gøre det, håber jeg, vi kan reducere transitten op igennem

Europa markant de kommende måneder. Omvendt er der ingen tvivl om, at grænseluk-

ning på Balkan stiller Grækenland i en vanskelig situation, som skal ses på baggrund af,

at Grækenland indtil nu har ladet langt størstedelen af flygtninge og migranter passere

uhindret. Det går ikke længere. Derfor vil Grækenland i den kommende tid stå med et

behov for bistand til at tage hånd om de mange migranter og flygtninge, som ikke kan

komme videre. Men de står også med et stærkere incitament til at yde deres og passe på

den ydre grænse. Vi skal støtte op om begge dele. Jeg har noteret mig, at Kommissionen

i går fremlagde et forslag til et nødhjælpsinstrument, som kan anvendes i den sammen-

hæng. Vi bidrager gerne, og

det gør vi allerede med personale til det arbejde som EU’s

grænseagentur, Frontex, udfører i Grækenland. Vi er også parat til at se på yderligere

bistand, hvis der er behov for det, herunder humanitær bistand.

Det var nok, hvad jeg kunne sige om mødet på mandag. Som sagt har jeg ingen naiv for-

ventning om et stort gennembrud eller en endelig løsning på situationen. Mødet handler i

høj grad om status og om dialog med og pres på Tyrkiet, og så kommer der et ordinært

møde den 17.-18. marts, som jeg i god tid forinden vil forelægge her. Jeg har det håb, at

vi på det møde begynder at nærme os noget, der kan føre til, at der bliver truffet nogle

beslutninger, som også påvirker den virkelige verden.

Kenneth Kristensen Berth

mente ikke, EU havde haft en heldig hånd med migrationen.

Dansk Folkeparti støttede egentlig Østrigs idé om kvote på 80 flygtninge om dagen, men

Kenneth Kristensen Berth var ikke tryg ved, at de som følge deraf agtede at lade 3.200

mennesker rejse igennem om dagen. Det måtte da blive adresseret, for der var vel ikke

juridisk belæg for det.

Han glædede sig over, at der ikke var opbakning til genbosætning. Dansk Folkeparti

mente, at eventuel genbosætning måtte ses i forhold til FN-flygtningekvoten og dermed

også i forhold til centrale parametre, som f.eks. integrationsparathed. Var statsministeren

enig?

Kenneth Kristensen Berth opfordrede statsministeren til at være klar i spyttet, når ophob-

ningen af asylansøgere ved grænsen til Makedonien skulle drøftes. Løsningen var i hvert

fald ikke at åbne porten, sådan som man havde gjort året før, da man var blevet træt af

kedelige billeder og gav folk lov til bare at køre videre fra Budapest og op gennem Euro-

pa. Man kunne frygte, at nogle ikke havde is nok i maven til at holde grænsen ved Make-

donien lukket.

Finn Sørensen

spurgte, hvad statsministeren mente med ”andet og mere”. Hvordan vil

man sikre grænsekontrollen og forhindre folk i at krydse grænser? Folk på flugt fra krig og

tortur har det med at finde veje. Vil man lave en høj mur hele vejen rundt om EU? Stats-

ministeren sagde, at Schengen skulle respekteres, men var Schengen og Dublinforord-

ningen ikke allerede brudt sammen, fordi landene ikke følger de aftalte regler? Betød det,

at man vil se Tyrkiet an, at man lukker for pengekassen, fordi Tyrkiet ikke har stoppet

flygtningestrømmen som lovet?

608

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

Statsministeren

sagde, det var en ret problematisk beslutning, Østrig havde truffet på

vegne af alle nordligere beliggende lande om, hvor mange flygtninge, man synes man

kan håndtere. Og hvad gør Østrig de facto, hvad stiller de op med flygtning nr. 81. 3.200

flygtninge om dagen er 1,1 millioner flygtninge om året. Det var dog ikke det aktuelle tal,

for i kølvandet på den østrigske beslutning om at lægge et asylloft havde man sat en se-

cond line of defence op ved Makedonien, som i øvrigt var understøttet af Kommissionen

med 10 mio. euro. Det måtte man huske, når man spørger om, hvorvidt man håndterer

situa-tionen på en anden måde end året før, hvor man bare lod folk komme. Nu, hvor

man begynder at blive enige om et opgør med transitpolitikken, var det klart problematisk,

hvis landene selv begynder at beslutte, hvor mange de vil tage imod, og hvor mange de

vil lade være i transit. Han troede, at mandagens møde ville føre til en skærpet modstand

mod den såkaldte wave through-politik. Østrigs beslutning og Balkans skærpede græn-

sekontrol giver også en ophobning i Grækenland. Det giver sagen en ny alvor, som

statsministeren troede var nødvendig for at finde nogle rigtige løsninger. Det skaber et

større engagement hos alle, for det historiske billede havde været, at selv om man taler

om en europæisk udfordring, havde det været Benelux, Østrig, Tyskland og Norden, der

havde siddet med alle problemerne, mens en lang række lande de facto var gået fri.

Statsministeren var helt enig med Kenneth Kristensen Berth i, at når man tager UNHCR-

flygtninge ind frem for flygtninge, der selvvisiterer sig selv op gennem Europa, bliver det

en mere kontrolleret proces. Man har langt bedre mulighed for at forholde sig til antallet

på forhånd, fordi man ved, hvem det er, og hvad de har af familierelationer, end når en

flygtning dukker op ved grænsen og viser sig at være far til fire. Man har mulighed for at

se på deres integrationspotentiale. Når og hvis

–

han håbede når

–

det lykkes at lukke

Europas grænser, vil der stadig være flygtninge i Europa. Man vil ikke vende ryggen til

hele verden. Man vil hjælpe i nærområderne, og man har et UNHCR-ansvar. Man vil

komme til at diskutere

–

også herhjemme

–

om ikke FN-flygtningekvoten skulle sættes i

vejret.

Det var også et svar til Finn Jørgensen om, hvad han forestillede sig. Man er nødt til at

forholde sig til den realitet, at en betydelig del af dem, der i øjeblikket kommer til Europa,

ikke flygter fra krigen i Syrien. Han havde ikke det mest opdaterede tal, men omkring 30-

40 pct. af dem, der krydser Europas ydre grænser, var syriske krigsflygtninge. I en perio-

de havde Tyrkiet været gennemgangssted for folk, der ville til Europa, både pga. krig og

fattigdom og ønsket om et bedre liv. Det skulle bringes under kontrol, for uanset om man

kunne forstå intentionerne hos de enkelte mennesker om at flytte sig til et bedre liv, var

det ikke håndterbart, og man var nødt til at have nogle sorteringsmekanismer. Schengen

og Dublin var under en slags sammenbrud, og det skulle man tage alvorligt. Der lå en

ikke ubetinget positiv evalueringsrapport om Grækenland og Schengen med 50 punkter til

forbedring i Grækenland og nogle frister for dem. Der var også taget initiativer ved den

makedonske grænse. Statsministeren håbede, alvoren ville tilskynde til at løse proble-

merne. Det ville ikke ske på mandagens møde, men der skulle snart ske noget. Vinterens

vejrlig gav et pusterum, der måtte bruges til at finde nogle holdbare løsninger.

609

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

Finn Sørensen

var enig i, at ingen lande skal tage imod alle, der banker på døren. Man

er forpligtet af flygtningekonventioner, og det var det, man skulle forholde sig til. Det kræ-

ver, at man undersøger de tilkommende menneskers årsag til at ville ind i Danmark. Der

måtte opbygges et apparat, så det kan foregå på legal vis. Hvis man kun bygger hegn,

kommer folk ind alligevel og opholder sig i strid med reglerne. Hvordan ville statsministe-

ren sikre legale veje for flygtninge og migranter, så de kan få deres sager vurderet?

Statsministeren

var enig i, at der var brug for legale midler. Han talte ikke om kun at

bygge hegn, men det kunne heller ikke nytte noget at udelukke, at hegn har en rolle at

spille, hvis man vil beskytte sine ydre grænser. Hvordan skulle det fungere, at folk med et

beskyttelsesbehov et sted i verden skulle kunne komme til Europa? Skal man kunne hen-

vende sig ved alle EU-ambassader i verden, hvis man føler sig forfulgt, og så have rets-

krav på at komme til Europa? Det troede statsministeren ville eskalere tilstrømningen.

Løsningen må bestå af flere ting: mere hjælp i nærområderne, så folk ikke må flygter vi-

dere, fordi deres børn ikke kan få mad eller komme i skole, og derudover må man få løst

de grundlæggende konflikter ved at stille krav til landene i nærområderne. Det er det,

man er i gang med at gøre over for Tyrkiet, der som det første fredelige land efter Syrien

skal håndtere flygtninge på en måde, der ikke gør det nødvendigt at flygte videre. Tyrkiet

skal passe på sin grænse, og Grækenland skal passe på EU’s grænse. Europa skal vise

gæstfrihed og huse et antal flygtninge, men det ville være langt bedre, hvis man selv fik

indflydelse på, hvilke flygtninge man huser, og at det skete i en mere kontrolleret form

end nu, hvor folk ikke bare flygter fra noget, men også til noget. Hverken Danmark eller

Sverige er det første sikre land efter Syrien. Derfor må trafikken, som også består af folk

uden beskyttelsesbehov, bringes til ophør. Det var opgaven

–

som er nemmere at beskri-

ve end at løse.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten var enig i, at man skulle arbejde for en del af de

elementer, statsministeren nævnte, bl.a. styrkelsen af indsatsen i nærområderne. Men

hvorfor så skære ned på udviklingsbistanden? Talte statsministeren om at hæve antallet

af kvoteflygtningene? Der skulle jo meget mere til for at løse problemet end at fordoble de

500 kvoteflygtningen til 1.000. Hvad med at gøre noget mere ud af FN-sporet? I virke-

ligheden var der to steder, hvor man kunne aftale noget om kvoter og fordeling af flygt-

ninge, der virker: EU og FN.

Statsministeren

sagde, at det var et spørgsmål om, hvad det betyder, at noget virker.

Hvis man mener, det er ensbetydende med at få flere flygtninge til, må man hæve kvoten,

men det kommer ikke til at ske, samtidig med at man har en ukontrolleret folkevandring.

Han og Finn Sørensen var kun enige på et meget overordnet plan. Det starter med kon-

trol ved de ydre grænser. Han var ikke naiv og troede ikke, man kunne lave en ydre

grænse, der standsede samtlige flygtninge, men den massive folkevandring var man nødt

til at få under kontrol. Det var en forudsætning for, at det overhovedet gav mening at dis-

kutere UNHCR-flygtningekvoten. I år var prognosen 25.000 flygtninge. Om udviklingsbi-

standen sagde han, at Danmark er blandt de fem lande i verden, der efterlever FN’s mål-

sætning om at yde 0,7 pct. af BNI

–

og Danmark var vist endda oppe på 0,71. Man har

givet udviklingsbistanden et design, der placerer Danmark i top fem, hvad humanitær bi-

610

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 463: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-16

20. Europaudvalgsmøde

stand i Syrien angår, og de tilsagn man har givet ved Syrienkonferencen i London ligger

også ganske pænt. Udfordringen er ikke, at Danmark skal gøre mere, men at få andre

lande til at følge trop.

Mødet sluttede kl. 15.35.

611