Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 465
Offentligt
1612746_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
18. marts 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-284/15
Titel og kort sagsresumé
ONEm et M
Skal artikel 67, stk. 3, i Rådets forordning [(EØF) nr.
1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet] 6, fortolkes således, at
denne bestemmelse er til hinder for, at en
medlemsstat afviser sammenlægning af de
beskæftigelsesperioder, som kræves, for at der kan
indrømmes arbejdsløshedsunderstøttelse til
supplering af indtægten fra en deltidsansættelse, når
der forud for den pågældende ansættelse ikke har
været nogen forsikrings- eller beskæftigelsesperiode i
denne medlemsstat? – Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende, ønskes oplyst, om artikel 67,
stk. 3, i forordning nr. 1408/71 om sociale sikring er
forenelig med navnlig: – artikel 48 TEUF, for så vidt
som den betingelse for sammenlægning af
beskæftigelsesperioder, som opstilles i artikel 67, stk.
3, kan begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed og
arbejdstagernes adgang til visse deltidsstillinger –
artikel 45 TEUF, som »forudsætter afskaffelse af
enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling
af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår
beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår«, og
fastsætter arbejdstagernes ret til »at søge faktisk
tilbudte stillinger« (herunder deltidsstillinger) i de
andre medlemsstater, »frit at bevæge sig inden for
medlemsstaternes område i dette øjemed« og at tage
ophold i en af medlemsstaterne »for der at have
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Statsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
07.04.16
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 465: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-16
1612746_0002.png
beskæftigelse i henhold til de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for
indenlandske arbejdstageres beskæftigelse« – artikel
15, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, hvorefter »enhver
unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse,
arbejde, [...] i alle medlemsstaterne«?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
A-1/15
Titel og kort sagsresumé
UDTALELSE 1/15
Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne
af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske
Union og Canada om overførsel og behandling af
passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende
spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med
traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for
så vidt angår individets ret til beskyttelse af
personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og
artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel
for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte
aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF
som retsgrundlag?
Breitsamer und Ulrich
Er portionspakninger med honning, som er [pakket] i
en sekundær emballage, der indeholder samtlige
mærkningselementer – inklusive angivelse af
oprindelseslandet – og som ikke er bestemt til salg
som sådanne portionspakninger enkeltvis til den
endelige forbruger og til etablissementer, et
»færdigpakket levnedsmiddel« som omhandlet i
artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/13 samt artikel
2, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1169/2011, som er
omfattet af den tilhørende mærkningspligt, eller er
[org. s. 3] sådanne portionspakninger med honning
ikke mærkningspligtige færdigpakkede levnedsmidler,
da de ikke udgør en salgsenhed? Vil spørgsmålet
skulle besvares anderledes, hvis disse
portionspakninger i etablissementer ikke kun sælges i
færdige retter, som betales samlet, men også sælges
enkeltvis?
Tarif Akhras mod Rådet for Den Europæiske
Union (appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling)
den 12. februar 2015 i sag T-579/11, Tarif Akhras
Interessant
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
05.04.16
C-113/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
05.04.16
C-193/15 P
Udenrigsministeriet
Dom
07.04.16
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 465: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-16
1612746_0003.png
mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves. De
foranstaltninger, der blev anfægtet i sag T-579/11,
dateret 23. marts 2012 og senere, annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten. Rådet tilpligtes at
betale omkostningerne i forbindelse med den
foreliggende appelsag og behandlingen af sagen ved
Retten.
C-266/15
Central Bank of Iran mod Rådet for Den
Europæiske Union (appel)
Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 i sag T-
563/12 ophæves. De anfægtede foranstaltninger
annulleres, for så vidt som de finder anvendelse over
for appellanten, og
Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger i
såvel første instans som i denne appel.
Lebek
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 34, nr. 2), i Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1)
fortolkes således, at den heri nævnte mulighed for at
anfægte en retsafgørelse både omfatter de tilfælde,
hvor den pågældende retsafgørelse kan anfægtes
inden for den frist, der er fastsat i national ret, og de
tilfælde, hvor denne frist er udløbet, men [org. s. 2]
hvor der kan indgives anmodning om tilsidesættelse
af virkningerne af, at fristen for appel er udløbet,
hvorefter den egentlige appel – efter at denne
anmodning er imødekommet – kan iværksættes? 2)
Skal artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.
november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1348/2000 (EUT L 324, s. 79) fortolkes således, at
den udelukker anvendelse af bestemmelserne i
national ret om tilsidesættelse af virkningerne af, at
fristen for appel er udløbet, eller således, at sagsøgte
kan vælge mellem enten at fremsætte anmodning i
henhold til denne bestemmelse eller at benytte det
tilsvarende retsinstitut i national ret?
GS Media
Sagen vedrører: 1.a) Foreligger der en »overføring til
almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
direktiv 2001/29, når en anden person end
indehaveren af ophavsretten ved hjælp at et hyperlink
på et netsted, som denne anden person administrerer,
henviser til et netsted, som administreres af
tredjemand, og som er tilgængeligt for det normale
internetpublikum, oh hvor værket er stillet til
rådighed uden rettighedshaverens samtykke?
Kostanjevec
Sagen vedrører: 1) Skal begrebet modkrav i artikel 6,
nr. 3, i forordning [udelades] nr. 44/2001 fortolkes
således, at det også omfatter et krav, som fremsættes i
Udenrigsministeriet
Dom
07.04.16
C-70/15
Justitsministeriet
GA
07.04.16
C-160/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
07.04.16
C-185/15
Justitsministeriet
GA
07.04.16
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 465: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-16
1612746_0004.png
form af modkrav i henhold til national lovgivning,
efter at en dom [org. s. 10], der er afsagt i en
procedure om sagsøgtes hovedkrav og der er blevet
endelig og eksigibel, under en kassationsankesag er
blevet ophævet, og samme sag er blevet hjemvist til
førsteinstansretten til fornyet behandling, men
sagsøgeren i sit modkrav baseret på uberettiget
berigelse har anmodet om tilbagebetaling af det
beløb, som sagsøgeren er blevet pålagt at betale i
kraft af den dom, som er blevet afsagt i proceduren
om sagsøgtes hovedkrav og efterfølgende er blevet
ophævet?
C-222/15
Hoszig
Sagen vedrører: I - For så vidt angår Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser (Rom I) (herefter
»forordning nr. 593/2008«): 1. Kan en national ret
fortolke udtrykket »såfremt det af omstændighederne
fremgår« som indgår i artikel 10, stk. 2, i forordning
nr. 593/2008, således, at den undersøgelse af »de
omstændigheder, der skal tages i betragtning« med
henblik på at afgøre, om det – i henhold til loven i det
land, hvor parten har sit sædvanlige opholdssted –
med rimelighed kan siges, at der mangler et samtykke,
skal omfatte omstændighederne ved indgåelsen af
kontrakten, kontraktens genstand og gennemførelsen
af kontrakten? 1.1. Skal den virkning, der henvises til i
artikel 10, stk. 2, og som er beskrevet i spørgsmål 1,
fortolkes således, at den nationale ret – når det under
hensyn til, at parten har påberåbt sig [loven i det land,
hvor han eller hun har sit sædvanlige opholdssted],
følger af de omstændigheder, der skal tages i
betragtning, at det ikke er en rimelig virkning af
denne parts adfærd, at der antages at foreligge et
samtykke til anvendelse af loven efter stk. 1 – skal
vurdere eksistensen og gyldigheden af
kontraktvilkåret i henhold til loven i det land, hvor
den part, der har påberåbt sig kontraktvilkåret, har sit
sædvanlige opholdssted? 2. Kan den nationale ret
fortolke artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 593/2008
således, at denne ret under hensyn til samtlige
omstændigheder i sagen skønsmæssigt kan bestemme,
at et samtykke til anvendelse af den lov, der skal finde
anvendelse i henhold til artikel 10, stk. 1 – henset til
de omstændigheder, der skal tages i betragtning – ikke
er en rimelig virkning af partens adfærd? 3. Såfremt
en part i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning nr.
593/2008 påberåber sig loven i det land, hvor den
pågældende har sit sædvanlige opholdssted, for at
godtgøre, at denne ikke har givet samtykke, skal den
nationale ret da tage hensyn til loven i det land, hvor
denne part har sit sædvanlige opholdssted, forstået
således, at partens samtykke til anvendelse af den lov,
der er anført i kontrakten, i henhold til denne
medlemsstats lovgivning og under hensyn til de
nævnte »omstændigheder« ikke er en rimelig virkning
af partens adfærd? 3.1. I et sådant tilfælde er
fællesskabsretten da til hinder for, at den nationale ret
Justitsministeriet
GA
07.04.16
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 465: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-16
1612746_0005.png
foretager en fortolkning, hvorefter undersøgelsen af
»omstændighederne« med henblik på at bestemme
rimeligheden [org. s. 2] af et manglende samtykke skal
omfatte omstændighederne i forbindelse med
indgåelsen af kontrakten, genstanden for denne og
dens gennemførelse? II – For så vidt angår Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område (herefter »forordning nr.
44/2001«): 1. Er artikel 23, stk. 1, i forordning nr.
44/2001 til hinder for, at en national ret fortolker
denne bestemmelse således, at der skal udpeges en
nærmere bestemt ret, eller om det under hensyn til
14. betragtning til den nævnte forordning er
tilstrækkeligt, at parternes hensigt eller aftale herom
klart kan udledes af kontraktens indhold? 1.1 Er
artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 forenelig
med en national rets fortolkning, hvorefter en aftale
om værneting, der indgår i en af parternes generelle
kontraktvilkår, i henhold til hvilken parterne har
fastsat, at opståede tvister og tvister vedrørende
gyldigheden, gennemførelsen eller ophævelsen af en
bestillingsseddel, som ikke kan løses ved forlig
mellem parterne, skal behandles ved de
enekompetente retter, der træffer endelig afgørelse, i
en by i en nærmere bestemt medlemsstat – konkret
retterne i Paris – idet værnetingsaftalen er
tilstrækkeligt præcis til, at det under hensyn til 14.
betragtning til denne forordning klart kan udledes af
dens udformning, hvad parternes hensigt eller aftale
vedrørende den udpegede medlemsstat har været?
C-294/14
ADM Hamburg
Sagen vedrører: Skal betingelsen i artikel 74, stk. 1,
første punktum i Kommissionens forordning (EØF)
nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-
toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1), som
affattet ved Kommissionens forordning (EU) nr.
1063/2010 af 18. november 2010 (EUT L 307 af
23.11.2010, s. 1), hvorefter de produkter, som angives
til overgang til fri omsætning i Den Europæiske
Union, skal være de samme som dem, der er udført
fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses
for at have oprindelse, opfyldt i en situation som den
foreliggende, når flere delpartier rå palmekerneolie fra
forskellige GSP-udførselslande, i hvilke de anses for
at have oprindelse, ikke blev udført og indført i Den
Europæiske Union fysisk adskilt, men ved udførslen
påfyldtes samme tank på transportskibet og i blandet
tilstand indførtes i Den Europæiske Union i denne
tank, i hvilken forbindelse det kan udelukkes, at der
under transporten af disse produkter og indtil deres
overgang til fri omsætning kom andre –navnlig ikke-
præferenceberettigede – produkter i transportskibets
tank[?]
Skatteministeriet
Dom
07.04.16
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 465: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-16
1612746_0006.png
C-315/14
Marchon Germany
Sagen vedrører: Skal artikel 17, stk. 2, litra a), første
led, fortolkes således, at den er til hinder for
anvendelsen af en national ordning, hvorefter »nye
kunder« også kan være kunder, som handelsagenten
har skaffet, og som ganske vist allerede har
forretnings-forbindelser med agenturgiveren
vedrørende produkter fra et produktsortiment, som
denne distribuerer, men dog ikke vedrørende
produkter, som agenturgiveren har overdraget
handelsagenten eneretten til at formidle?
Bayer CropScience et Stichting De Bijenstichting
De præjudicielle spørgsmål vedrører
anvendelsesområdet for termen ”emissioner til
miljøet” samt i forlængelse heraf fortolkningen af
miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, for så vidt
angår begrebet ”emissioner til miljøet”.
Massar
Sagen vedrører: Hvad forstås der ved begrebet »en
sag behandlet retsligt eller administrativt« i artikel
4:67 i Wet op het financieel toezicht (lov om
finansielt tilsyn, herefter »Wft«), og omfatter dette
begreb den procedure, der følges af
Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
(institut for forvaltning af forsikringsordninger for
arbejdstagere, herefter »UWV«), når en arbejdsgiver
har søgt om tilladelse til at opsige et
ansættelsesforhold i henhold til artikel 6 i
Buitengewoon Besluit Arbeidsverhoudingen
(særbekendtgørelse om ansættelsesforhold, herefter
»BBA«)?
KA Finanz
1. Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i konventionen om,
hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige
forpligtelser af 1980 (herefter: »Rom-konventionen«)
fortolkes således, at undtagelsen af området
»selskabsret« omfatter a. omdannelser såsom fusioner
og spaltninger og b. bestemmelsen om
kreditorbeskyttelse i artikel 15 i Rådets tredje direktiv
78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i
traktatens artikel 54, stk. 3, 2. Er resultatet det
samme, såfremt artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om
fusioner af aktieselskaber finder anvendelse? 3.
Dersom første og andet spørgsmål besvares
bekræftende, spørges: Fører undtagelsen af området i
henhold til Rom I-forordningens artikel 1, stk. 2, litra
d) – som efterfølgende bestemmelse til Rom-
konventionens artikel 1, stk. 2, litra e) – til samme
resultat, eller skal denne fortolkes anderledes? I givet
fald hvordan? 4. Kan der af den primære EU-ret,
såsom etableringsfriheden i henhold til artikel 49
TEUF, tjenesteydelsesfriheden i henhold til artikel 56
TEUF eller de frie kapital- og betalingsbevægelser i
henhold til artikel 63 TEUF udledes regler for
lovvalget for behandling af fusioner, navnlig om det
er den nationale ret i staten for det overtagende
Justitsministeriet
Dom
07.04.16
C-442/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
GA
07.04.16
C-460/14
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
07.04.16
C-483/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Dom
07.04.16
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 465: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-16
1612746_0007.png
selskab eller den nationale ret for det selskab, der
overtages, der finder anvendelse? 5. Dersom fjerde
spørgsmål besvares benægtende, spørges: Kan der af
den afledte EU-ret, såsom Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om
grænseoverskridende fusioner af selskaber med
begrænset ansvar eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om
fusioner af aktieselskaber, eller Rådets sjette direktiv
82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af
traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af
aktieselskaber, udledes principper for den
lovvalgsretlige behandling, navnlig om det er den
nationale ret i staten for [org. s. 4] det overtagende
selskab eller den nationale ret for det selskab, der
overtages, som finder anvendelse, eller kan der i
henhold til nationale lovvalgsregler frit afgøres,
hvilken materiel national ret der tages udgangspunkt
i? 6. Skal artikel 15 i Rådets tredje direktiv
78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i
traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af
aktieselskaber fortolkes således, at emittenten over
for indehavere af andre værdipapirer end aktier,
hvortil der er knyttet særrettigheder, navnlig i
forbindelse med efterstillede obligationer, er
berettiget til at afslutte retsforholdet og lade
rettighedshaverne udgå af formuefællesskabet i
tilfælde af en grænseoverskridende fusion? 7. Er
resultater det samme, såfremt artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5.
april 2011 om fusioner af aktieselskaber finder
anvendelse? B. Sagen vedrørende sagsøgtes
revisionsanke udsættes, indtil den præjudicielle
afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol
[udelades] foreligger.
C-546/14
Degano Trasporti
Sagen vedrører: »Skal principperne og
bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, TEU og Rådets
direktiv 2006/112/EF, som fortolket i Domstolens
dom af 17. [juli] 2008, sag C-132/06, af 11. december
2008, sag C-174/07, og af 29. marts 2012, sag C-
500/10, fortolkes således, at de er til hinder for en
national bestemmelse (i det foreliggende tilfælde
fortolkningen af artikel 162 og 182b i konkursloven),
hvorefter det er muligt at fremsætte et forslag om
tvangsakkord, som indebærer afvikling af debitorens
aktiver og kun delvis betaling af statens momskrav,
såfremt der ikke gøres brug af skatteforlig, og der
med hensyn til det nævnte krav – i henhold til en
udtalelse fra en uvildig ekspert og efter en formel
domstolsprøvelse – ikke kan opnås en højere
dækning i tilfælde af konkursbehandling?«
Justitsministeriet
Dom
07.04.16
7