EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 25. september 2015

kl. 8.15

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Claus Kvist Hansen (DF), Jacob

Ellemann-Jensen (V), Marcus Knuth (V), Christina Egelund (LA),

Kaare Dybvad (S), Karin Gaardsted (S), Peter Hummelgaard

Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT) og

Rasmus Helveg Petersen (RV).

udenrigsminister Kristian Jensen og erhvervs- og vækst-

minister Troels Lund Poulsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Lempelse af restriktive foranstaltninger mod Iran som følge af atomaftalen

og restriktive foranstaltninger over for fire navngivne personer i Burundi



Vedtagelse

EUU alm. del (20142)

–

bilag 166 (samlenotat side 2)

1. Lempelse af restriktive foranstaltninger mod Iran

Udenrigsministeren:

Som bekendt blev aftalen om Irans atomprogram indgået den 14.

juli 2015. Udenrigsrepræsentant Federica Mogherini har sammen med udenrigsministre-

ne fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland spillet en helt central rolle i forhandlingsforlø-

bet. EU har desuden gennem sanktionerne spillet en væsentlig rolle ved at lægge et

stærkt pres på Iran.

På rådsmødet i juli hilste EU-landene aftalen velkommen, og der var enighed om, at EU

ville bakke op om aftalen ved bl.a. at lempe de sanktioner, som oprindelig blev vedtaget

for at lægge pres på Iran

–

selvsagt under forudsætning af Irans efterlevelse af sine for-

pligtelser i medfør af atomaftalen. Nu er EU ved at gøre klar til at vedtage disse lempelser

gennem en forordning og en rådsbeslutning. EU har afventet processen i den amerikan-

ske kongres, der blev afsluttet den 17. september 2015. Obamaadministrationen er også i

gang med at forberede og implementere den amerikanske lovgivning om lempelserne i

sanktionerne mod Iran. Sanktionslempelserne forventes tidligst at blive effektueret primo

2016, da man afventer IAEA’s verificering af den iranske implementering.

For EU betyder indgåelsen af aftalen, at der er behov for at tilpasse en række af de re-

striktive foranstaltninger, som blev indført med henblik på at understøtte de internationale

bestræbelser på at imødegå det iranske atomprogram. Det er alene de sanktioner, der er

indført som følge af Irans atomprogram, som vil blive lempet. Sanktioner, der er indført

som følge af Irans menneskerettighedskrænkelser og terrorisme, forbliver gældende.

112

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

Indførelsen af sanktioner mod Iran er sket ad flere omgange og blev i 2010 og 2012 fore-

lagt Europaudvalget. Det er disse sanktioner, som nu ophæves. De suspenderede sank-

tioner vedrører bl.a. bankaktiviteter, forsikring, shipping, finansiel støtte til handel med

Iran, importrestriktioner på olie og gas fra Iran samt indefrysning og indrejseforbud for en

række personer og selskaber.

Såfremt Iran fremadrettet ikke overholder sin del af aftalen, er der i atomaftalen indbygget

en såkaldt snap-back-mekanisme, som skal sikre, at Iran vil blive underlagt sanktioner på

det niveau, som var gældende inden de planlagte lempelser.

Der forventes enighed om rådsbeslutningen og forordningen. Regeringen støtter forsla-

get, der er en naturlig forlængelse af den historiske atomaftale med Iran. Det vil både

mindske risikoen for et atomvåbenkapløb i Mellemøsten og åbne det iranske marked for

danske og europæiske virksomheder.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti som bekendt var meget skeptisk

over for aftalen med Iran. At en aftale er historisk, betyder ikke nødvendigvis noget posi-

tivt. John Kerry risikerer at stå som det 21. århundredes Neville Chamberlain. Selv om DF

mener, at man skal være tilbageholdende med sanktioner, og at det er tvivlsomt, om de

hjælper, var der i dette tilfælde ikke grund til at hæve sanktionerne. Man havde ikke kun-

net tro på det iranske præstestyre før, og der var ingen grund til at tro, man kan det nu.

Man kan ikke stole på de holdninger, der kommer fra præsidenten og politikerne, når det

er Vogternes Råd, der svinger taktstokken.

Søren Søndergaard

bad ministeren bekræfte, at aftalen ikke bygger på tillid til Irans sty-

re, men på et kontrolregime. Det var afgørende for Enhedslistens opbakning. Han bad

ministeren vægte de to typer sanktioner

–

dem, der omfatter atomaftalen, og dem, der

omfatter menneskerettighederne

–

over for hinanden. Han bad også ministeren give

menneskerettighedssituationen et par ord med på vejen. Antallet af henrettelser er større

end nogensinde, og der havde lige været generalstrejke i de kurdiske områder med en

hårdhændet undertrykkelse fra Irans side.

Rasmus Helveg Petersen

bakkede op om, at man har indledt forhandlinger med Iran.

Det var for ham at se fornuftigt at give Iran udsigt til at opnå fordele ved at indgå i en dia-

log. Man har altid diskuteret, i hvor høj grad sanktioner virker, også i de sidste ti eller tyve

år, hvor man engang i mellem har opgivet de langsomtvirkende sanktionsinstrumenter til

fordel for forskellige former for krigsførelse. I hvor høj grad vurderede ministeren at sank-

tionerne havde drevet iranerne til forhandlingsbordet?

Peter Hummelgaard Thomsen

bakkede også op om aftalen. Det var glædeligt og fornuf-

tigt, at man tror på, at dialog kan være med til at skabe en holdbar løsning. Det har været

fremme i specielt amerikanske medier, om aftalen kunne være et skridt på vejen til, at

iranerne sammen med russerne og amerikanerne får en fredelig løsning i Syrien

–

eller

om ikke andet: får parterne der til forhandlingsbordet. Hvad er udenrigsministerens syn

på det, er det et element i aftalen?

113

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

Formanden

ville bare gerne sige hurra for, at verden for første gang i mands minde har

kunnet forhandle sig til en aftale om atomnedrustning eller i hvert fald forebyggelse. Det

var næsten mere, end hun havde turdet tro og håbe på.

Udenrigsministeren

svarede, at der denne sommer havde været tre fantastiske dage i

rap. Den ene dag blev der lavet en aftale med Iran om kontrol af deres atomvåbenpro-

gram. Den næste dag blev der indgået en rammeaftale om en fredsproces i Libyen mel-

lem Tripoli og Tabuk, og den tredje dag blev der i Addis Ababa underskrevet en erklæring

om finansiering af udvikling i fremtiden. Det er alt sammen eksempler på, at diplomati

–

hvor opslidende, langsomt og frustrerende det end er

–

rent faktisk kan virke.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth og Søren Søndergaard, at aftalen byggede

på kontrol. Selv om EU og USA begynder at få lovgivningen om ophævelsen af sanktio-

nerne på plads, bliver de ikke ophævet, før IAEA har kontrolleret, at atomanlæggene

bygges om og modificeres sådan, at de kun kan bruges til fredelig udnyttelse af atom-

energi.

Til Kenneth Kristensen Berths sammenligning sagde ministeren, at Chamberlain bøjede

sig for højrenationalismen i en situation, hvor de var stærke, og han var svag. Iranaftalen

byggede omvendt på en situation, hvor Iran er svag, fordi de økonomiske sanktioner har

fået dem i knæ. Deres samfund har været præget af, at det ikke har været muligt at mo-

dernisere og udbygge en lang række vitale faciliteter, bl.a. på grund af sanktionerne.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at han vurderede, at sanktionerne på atomsi-

den har været økonomisk tungere end dem på menneskerettighedssiden. Det havde de

nok den samme holdning til, men det havde vist sig at være nemmere at få opbakning til

tunge økonomiske sanktioner, når det drejer sig om ens egen sikkerhed, end når det

handler om menneskerettigheder i Iran. Selv om man nu ser en opblødning, er menne-

skerettighedssituationen i Iran stadig stærkt utilfredsstillende. Ytringsfriheden undertryk-

kes, ligesom politiske modstandere, forskellige religioner og seksuelle orienteringer. Der

er en klar sortering i, hvem der har lov at stille op til forskellige valg. Selv om man lemper

atomsanktionerne, fortsætter man med menneskerettighedssanktionerne og en kritisk

dialog. Den danske indstilling til Iran er fortsat, at man siger, hvad man mener, også selv

om det ikke falder i god jord. Ministeren troede, det var sanktionerne, der havde fået Iran

til forhandlingsbordet. Det er et prestigemæssigt nederlag for Iran, at de ikke får lov at

udvikle atomvåben. Det har de ønsket sig for at styrke deres rolle som regional stormagt,

men det bliver nu forhindret, ikke fordi vi stoler på dem, men fordi vi har mulighed for at

kontrollere dem. Internt i Iran er der

–

præcis som i USA

–

også hardlinere, der synes, det

er for stor en indrømmelse.

Ministeren svarede Peder Hummelgaard Thomsen, at der med hensyn til Irans fremtidige

opførsel både er optimister og pessimister. Optimister mener det er starten på en helt ny

regional rolle for Iran, som nu vil begynde at åbne op, søge løsninger på problemerne

med Assad og bremse sekterisk vold - en transformation af det iranske samfund, simpelt-

114

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

hen. Pessimisterne mener, at Iran var nødt til at gå med på aftalen, fordi det iranske sam-

fund ikke kunne holde til de økonomiske sanktioner. Ministeren befandt sig tættere på

pessimisterne end på optimisterne. Han troede ikke på, at det iranske præstestyre vil ind-

fri optimisternes forventninger, og som Kenneth Kristensen Berth havde sagt, var det

præstestyret og ikke det pseudodemokratisk valgte parlament, som havde det sidste ord.

Ministeren håbede dog på at blive positivt overrasket. Hvis det iranske samfund åbner

mere op og tager imod flere impulser udefra, vil befolkningen måske også søge i en mere

vestlig retning, og landet vil indtage en mere ansvarlig og løsningsorienteret rolle i regio-

nen. Men det ville han se, før han troede det.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at enhver form for kontrol kræver et vist mål af

tillid. Den afvæbningsproces, man havde forsøgt i Irak, havde mødt en vis modstand mod

at anvise, hvor de kemiske våben var. Det ville være naivt at tro, det samme ikke ville ske

i Iran. Man vidste endnu ikke, hvordan Iran tolker aftalen. Kenneth Kristensen Berth var

enig med minsiteren i, at Iran har indgået aftalen mere af nød end af lyst, og spørgsmålet

var så, hvordan man efterfølgende vælger at fortolke det. Han delte i øvrigt ikke uden-

rigsministerens historiske analyse af, at Chamberlain stod over for et højrenationalistisk

Tyskland. Chamberlain stod over for et Tyskland med en ambition om global overmagt,

hvad der efter Kenneth Kristensen Berths mening hverken var et nationalt eller nationali-

stisk projekt.

Formanden

henstillede til, at længere historiske analyser af, hvad der skete i Europa i

1930’erne,

blev gemt til en anden dag.

Søren Søndergaard

takkede for bekræftelsen af, at der er tale om et kontrolregime. Hvis

der kommer til at være lige så få atomvåben i Iran, som der var masseødelæggelsesvå-

ben i Irak, ville det jo være godt. Det var beklageligt, at det er sværere at samle opbak-

ning til sanktioner eller effektive foranstaltninger, når det er menneskerettigheder, der

bliver krænket, end når det er andre trusler. Hvis det var korrekt forstået, at opretholdel-

sen af atomaftalen ikke vil blive brugt som argument mod at kritisere menneskeret-

tighedskrænkelser, bakkede Enhedslisten op om ministerens indstilling.

Udenrigsministeren

sagde, at produktion af atomvåben kræver nogle ting, man ikke lige

kan smutte i Bauhaus og købe. Det tager tid at bygge anlæggene om og at udvikle pluto-

nium til militær brug. IAEA har mulighed for at undersøge, om de nødvendige ændringer

af atomanlægget sker, og ministeren havde tillid til, at de dygtige mennesker kunne se,

om Iran samarbejder, hvilket Saddam Hussein som bekendt ikke gjorde. Hvis Iran sam-

arbejder, begynder man at ophæve sanktionerne primo 2016. Ti år vil det tage, før man

har ophævet de sidste sanktioner mod Iran. Undervejs har man rig mulighed for at kon-

trollere og stoppe processen, hvis Iran ikke samarbejder.

Ministeren sagde til Søren Søndergaard, at han ville undlade at tale om de historiske

kendsgerninger bag den daværende regerings beslutning om at gå i krig mod Saddam

Hussein. Han kunne ikke garantere, at man aldrig vil se en dansk regering undlade at

115

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

kritisere menneskerettighedskrænkelser– men den nuværende regering ville i hvert fald

altid kritisere den slags.

2. Restriktive foranstaltninger over for fire navngivne personer i Burundi

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg kort orientere om, at Rådet for Konkurrenceevne på

sit møde den 1. oktober 2015 vil vedtage restriktive foranstaltninger over for fire navngiv-

ne personer tæt på Burundis præsident. Vedtagelsen sker, fordi de fire personer har

medvirket til at underminere demokratiet og forhindre en politisk løsning på den alvorlige

konflikt i Burundi. De navngivne personer har således medvirket til alvorlige menneskeret-

tighedskrænkelser som vold og undertrykkelse af befolkningen. Sanktionerne omfatter

indefrysning af aktiver og indrejseforbud og transit i EU for de fire personer.

Formanden

syntes, det lød fornuftigt og positivt. Men masser af steder i verden er der

menneskerettighedskrænkelser, uden at EU foretager sig noget. Var det et nyt skridt i

EU’s udenrigspolitik? Hun ville gerne have haft navnene i samlenotatet, så man kunne slå

dem op og se, hvad de var for nogen

Udenrigsministeren

svarede, at det drejede sig om en vicegeneraldirektør i det nationa-

le politi, kabinetchefen i præsidentens administration, en officer i den nationale efterret-

ningstjeneste og en tidligere general. Navnene ville han gerne sende over.

Som formanden sagde, skrider EU ikke til sanktioner mod navngivne personer, hver gang

der er et problem et sted i verden. Men Burundi var egentlig på vej til en transition, hvor

præsidenten havde været opstillet og valgt to perioder og derfor i henhold til forfatningen

ikke kunne stille op igen. I april 2015 meldte han så ud, at han i strid med forfatningen

ville stille op en tredje gang. På rådsmødet 22. juni og senere hen havde man udtrykt al-

vorlig bekymring over antallet af ofre og menneskerettighedskrænkelsessager, siden kri-

sen startede i april måned. Man vedtog i Rådet, at man om nødvendigt vil gennemføre

restriktioner over for de personer, der har medvirket til vold og undertrykkelse og begået

alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Mæglingsbestræbelserne havde ikke

båret frugt, og derfor indstillede man nu til at sætte restriktionerne i værk.

Formanden

takkede udenrigsministeren for hans forelæggelse og afbrød mødet frem til

kl. 10.

116

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne

–

indre markeds- og industridelen)

den 1. oktober 2015

Erhvervs- og vækstministeren

orienterede udvalget om sagerne på rådsmødet for kon-

kurrenceevne den 1. oktober 2015. Det var en kort dagsorden med kun to sager på, som

begge blev forelagt udvalget til orientering.

1. Konkurrenceevnetjek: økonomisk udvikling og integration af konkurrence-

evnen på tværs af alle politikområder



Præsentation fra Kommissionen og formandskabet - Udveksling af

synspunkter

Rådsmøde 3410

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20142)

–

bilag 170 (kommenteret dagsorden side 2)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøftel-

se af EU’s økonomiske udvikling, og hvordan konkurrenceevnen i EU kan styrkes på tværs

af alle politikområder. Det er en ny form for dagsordenspunkt, som formandskabet kalder et

konkurrenceevnetjek. Temaet bliver ikke oplyst på forhånd, så i dag kan jeg ikke redegøre

for drøftelsen i detaljer.

Jeg vil lægge vægt på de overordnede principper, som er bærende for Danmarks politik over

for EU og det indre marked, nemlig et stærkt fokus på at skabe vækst og arbejdspladser,

effektiv

regulering, fri og fair konkurrence, videreudvikling af EU’s handelsaftaler og et

fortsat fokus på strukturreformer, der kan sikre konkurrenceevnen i EU.

2. Bedre regulering



Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0216, KOM (2015) 0215

Rådsmøde 3410

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2015) 0215

–

bilag 2 (henvendelse af 2/9-15 fra

Forbrugerrådet)

EU-note (20141)

–

E 29 (EU-note af 3/6 om forslag til bedre

lovgivning i EU)

EUU alm. del (20141)

–

bilag 170 (kommenteret dagsorden side

Erhvervs- og vækstministeren:

Det leder mig videre til den anden sag, jeg vil nævne

til orientering, som er en drøftelse af den europæiske indsats for bedre regulering og

koblingen til det indre marked. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til politisk drøf-

telse.

117

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

Drøftelsen er en opfølgning på Kommissionens pakke om bedre regulering, som blev

fremlagt den 6. maj 2015. Udvalget blev på det tidspunkt orienteret om sagen. Kom-

missionens pakke rummer en række nye initiativer, der skal styrke indsatsen for bedre

regulering. Det drejer sig om, at der etableres en regelforenklingsplatform med det

danske Virksomhedsforum for enklere regler som forbillede. Pakken rummer også nye

retningslinjer for konsekvensanalyser, høringer og evalueringer. Desuden giver den

årlige resultattavle en status på Kommissionens regelforenklingsindsats, kaldet REFIT.

Regeringen støtter Kommissionens indsats for bedre regulering og hilser den nye pak-

ke velkommen. Det er afgørende at gøre op med alle unødvendige byrder og bureau-

krati i EU-reguleringen.

Formandskabet lægger op til at drøfte, hvordan bedre regulering kan styrke det indre

marked. Jeg kan fuldt ud støtte den hensigt, for der er stadig for mange barrierer i det in-

dre marked. Bedre regulering handler om at lovgive enkelt og effektivt, så vi styrker væk-

sten uden at skabe unødvendige byrder. Det er også grunden til, at regeringen vil gøre op

med overimplementering af EU-regler. Vi skal leve op til vores forpligtelser, men vi skal

ikke gøre det sværere for danske virksomheder at konkurrere i EU. Der er i det hele taget

behov for, at alle medlemslande

–

også Danmark

–

kaster et kritisk blik på alle de nationa-

le særregler, så vi kan få det indre marked til at fungere bedre. Det kan vi også bruge

Kommissionens REFIT-program til.

Regeringen ser gerne, at Kommissionen gør endnu mere for at forenkle EU-

reguleringen. Under drøftelsen på rådsmødet vil vi derfor fra dansk side opfordre

Kommissionen til at sætte konkrete målsætninger for europæisk regelforenkling, på

samme måde, som vi har en national målsætning for reduktion af byrder for erhvervsli-

vet. Kommissionen skal i større omfang sætte tal på resultaterne af indsatsen, så det

bliver nemmere at følge udviklingen i Kommissionens årlige resultattavle. Regeringen

mener desuden, at al europæisk lovgivning skal gøres digitaliseringsklar, så lovgivnin-

gen understøtter og fremmer den digitale udvikling. Det kan både understøtte nye for-

retningsmuligheder og spare virksomhederne for tid og besvær.

Formanden

spurgte om Virksomhedsforum for enklere regler

–

som hun selv havde

haft gavn af som minister

–

primært har fokus på forenkling. Hun nævnte, at Forbruger-

rådet Tænk havde henvendt sig til udvalget og ministeren med en bekymring om, at

der var mere fokus på virksomhederne end på forbrugerne.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at det, han nævnte i sin forelæggelse for den

danske dels vedkommende, var noget, den foregående regering havde taget initiativ til.

Han ville gerne kvittere for, at det havde medvirket til en stærk og fokuseret indsats i

Erhvervs- og Vækstministeriet. Timmermanns havde nu taget afsæt i den danske ind-

sats. Ministerens forgænger havde sendt et brev til Timmermanns med en række for-

slag fra virksomhedsforum. Derfor var ministeren glad for, at der er blevet taget godt

imod de byrdelettelser. Han havde også noteret sig, at Tænk er interesseret i Virksom-

hedsforums arbejde, og at Kommissionens REFIT-platform var inspireret heraf. Hvis

der var behov for yderligere uddybninger, kunne han svare skriftligt.

118

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15

5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015

Christian Poll

sagde, at en af Alternativets mærkesager netop var bedre og smartere

regulering og mindre bureaukrati. Samtidig fokuserede partiet på det sociale og miljø-

mæssige, og de kunne godt være lidt bekymrede for hvordan man i REFIT-

programmet vil tage højde for disse aspekter.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at regeringen lægger op til, at de administra-

tive lettelser ikke skal sænke det generelle beskyttelsesniveau. Det gælder også ar-

bejdsmiljøbeskyttelse. Det var ikke enten-eller, men både-og. Ministeren roste den tid-

ligere regerings regelforenklingsinitiativer, der ikke havde haft som formål at sænke

nogen beskyttelsesniveauer. Hvordan det udfoldes på europæisk niveau, kunne han

ikke i detaljer redegøre for nu. Men REFIT og Timmermanns arbejde var inspireret af

den danske indsats, og derfor troede ministeren, at Danmark fortsat ville have en tyde-

lig stemme her.

3. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

4. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

119