EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 597: Samlenotat vedr. retsakter for retlige og indre anliggender som regeringen vil anmode Kommissionen om dansk tilknytning på medlemstatsligt grundlag forud for møde i Europaudvalget 13/5-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 597
Offentligt

Politikontoret

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2016

Politikontoret

Anne Vibe Bengtsen

2013-19203-0209

1951253

Samlenotat vedrørende de retsakter, hvor regeringen vil anmode

Kommissionen om dansk tilknytning på mellemstatligt grundlag

Side:

3-17

Punkt 1:

Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Den Europæiske

Unions Agentur for Retshåndhæ-

velsessamarbejde (Europol) og

om erstatning og ophævelse af

Rådets afgørelse 2009/371/RIA,

2009/934/RIA,

2009/935/RIA,

2009/936/RIA og 2009/968/RIA

Anmodning om dansk tilknyt-

ning på mellemstatligt grund-

lag

KOM (2013) 173 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om Den Eu-

ropæiske Unions Agentur for

Strafferetligt Samarbejde (Euro-

just)

Anmodning om dansk tilknyt-

ning på mellemstatligt grund-

lag

KOM(2013) 535 endelig

18-31

Punkt 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 597: Samlenotat vedr. retsakter for retlige og indre anliggender som regeringen vil anmode Kommissionen om dansk tilknytning på medlemstatsligt grundlag forud for møde i Europaudvalget 13/5-16

32-41

Punkt 3:

Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2016/681 af 27. april

2016 om anvendelse af passager-

listeoplysninger til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforføl-

ge terrorhandlinger og grov kri-

minalitet (PNR)

Anmodning om dansk tilknyt-

ning på mellemstatligt grund-

lag

Punkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om

Den Europæiske Unions Agentur

for

Retshåndhævel-

sessamarbejde

(Europol)

erstatning

og ophævelse af

Rådets

af-

gørelse 2009/371/RIA,

2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og

2009/968/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 173 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes vedtaget af Eu-

ropa-Parlamentet på plenarmødet den 11. maj 2016. Forslaget viderefører

dele af de nugældende regler for Europol, men samtidig lægges der op til

en række nyskabelser. Hvis der opnås enighed om en mellemstatlig aftale

må det forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Fra dansk side

er man positivt indstillet over for den forordningstekst, som ventes vedta-

get af Europa-Parlamentet. Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør

tilkendegive over for Kommissionen, at man fra dansk side ønsker at til-

slutte sig forordningen på et mellemstatsligt grundlag med henblik på, at

Danmark opnår den tættest mulige tilknytning til Europol.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013)173 endelig af 27. marts 2013 frem-

sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-

agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-

pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA.

Forslaget er oversendt til Rådet den 29. april 2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 88 og skal behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet ved-

tog enstemmigt sin førstebehandlingsholdning på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 10. marts 2016.

Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt

samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-

ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-

sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af

grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen

af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-

ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i TEUF artikel 88 bestemmes, at Europol skal

reguleres ved forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges

de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols ak-

tiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-

holm-programmet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et

knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de rets-

håndhævende tjenester”.

Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's

indre sikkerhed i praksis – Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”

(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale

udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-

blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som

grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.

Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-

bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede

kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-

nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for

nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor

kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.

Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-

fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-

te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-

digheder indtægter.

På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for et EU-agentur,

der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-

hævende myndigheder. Kommissionens forslag til forordning indeholder

derfor en retlig ramme for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det

nuværende Europol.

Forslaget til forordningen er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Direktivet er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Forordningen er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Dan-

mark.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til

en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-

mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse

om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig

lægges der op til en række ændringer, navnlig på fire hovedområder.

For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-

relse af en række beføjelser for

en Gruppe for Fælles Parlamentarisk Kon-

trol.

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter

fastlægger i fælles-

skab strukturen for gruppen.

For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-

lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-

pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det

bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i

systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-

lysninger og øget databeskyttelse.

For det tredje ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.

Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol (EDPS).

For det fjerde foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.

3.2. Europols målsætninger og opgaver

Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur

for samarbejde inden for retshåndhævelse (Europol). Det nye Europol er-

statter og efterfølger det nuværende Europol.

Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget todelt.

For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente

myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge

og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme

og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet

af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-

fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-

seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge,

menneskesmugling,

menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-kriminalitet,

be-

stikkelse, ulovlig

handel med våben og eksplosivstoffer, handel med do-

pingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Der er tilføjet enkelte nye krimina-

litetsområder i forhold til det nuværende Europols kompetence, bl.a. sek-

suelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi og

hverv-

ning af

børn

til seksuelle formål.

Omfattet af Europols målsætning er for det andet strafbare handlinger, der

relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer, eksempelvis strafbare hand-

linger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører

under Europols kompetenceområde.

Målsætningerne svarer i alt væsentligt til Europols nuværende formål og

kompetenceområde.

3.2.1. Europols opgaver

Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af

det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er

dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.

Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-

samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-

så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-

selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.

Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse

af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat

vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-

brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre

justeringer i opgavebeskrivelsen.

Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.

Europol skal bl.a. samarbejde med EU-organer, der er oprettet med hjem-

mel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og ind-

vandring samt retligt samarbejde i straffesager) og Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig (OLAF), navnlig ved at bidrage med efterretnin-

ger om kriminalitet og relevant analytisk bistand.

Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-

ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-

petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med

at støtte efterforskning og operationelle foranstaltninger, der udføres i fæl-

lesskab mellem medlemsstaterne eller inden for rammerne af fælles efter-

forskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det nye Europol ikke

kunne anvende tvangsindgreb.

3.2.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol

Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-

nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-

ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-

litiet.

Som noget nyt foreslås det desuden, at medlemsstaterne skal kunne give

tilladelse til, at deres nationale kompetente myndigheder tager direkte kon-

takt til Europol. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale

finansielle efterretningsenheder har mulighed for at samarbejde med Euro-

pol via de nationale enheder.

Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-

dereføres.

Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for

medlemsstaterne.

Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,

som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette

omfatter at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminalitetsområder,

der anses for en prioritet for EU. Medlemsstaterne kan dog i visse helt spe-

cifikke tilfælde undlade at meddele Europol sådanne oplysninger, f.eks.

hvis der herved vil være risiko for at skade nationale sikkerhedsinteresser.

Europol skal årligt rapportere om de oplysninger, som medlemsstaterne så-

ledes har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de na-

tionale parlamenter.

Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante

kompetente myndigheder i medlemsstaterne effektivt kommunikerer og

samarbejder med Europol.

Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.

3.3. Europols organisation

Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur,

ligesom i dag,

skal bestå af

en bestyrelse

administrerende

direktør.

Efter forslaget

kan forvaltnings- og ledelsesstrukturen dog

om fornødent

suppleres

af an-

dre rådgivende organer, som bestyrelsen opretter.

3.3.1. Bestyrelsen

Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og en re-

præsentant fra Kommissionen. Der skal ved udnævnelsen af bestyrelses-

medlemmer tages højde for kendskab til samarbejde om retshåndhævelse.

Hvert medlem skal have en suppleant. Medlemmerne skal udnævnes for 4

år ad gangen.

Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-

programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne skal

sendes til Rådet, Kommissionen og Gruppen for Fælles Parlamentarisk

Kontrol. . Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Europols interne struk-

turer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af betydning for Euro-

pols organisation og drift, ligesom bestyrelsen kan opfordre Rådet til at fo-

reslå Kommissionen at åbne forhandlingerne af en international aftale med

et tredjeland.

3.3.2.

Den administrerende direktør

udnævnes af

Rådet på baggrund af en kan-

didatliste udarbejdet af

bestyrelsen og forestår ledelsen af Europol.

Den

administrerende

direktør har ansvar for den løbende administration af Eu-

ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-

slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en

række dispositioner af betydning for Europols drift.

Rådet kan anmode

den administrerende

direktør om at aflægge rapport om

udførelsen af sit hverv.

3.4. Behandling af oplysninger

Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves

om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,

om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse

af, og siden analysere dem.

Det nuværende Europol råder over det såkaldte Europol Informationssy-

stem, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsamles

til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til

rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-

minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-

tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af

eller involveret i vedkommende emne.

Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet

én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-

lemsstaterne.

Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af

oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget

fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige

typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af

oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit

3.6.

Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt

agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret, af b) EU-

organer, tredjelande og internationale organisationer eller af c) private par-

ter og privatpersoner i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

forordningsforslaget. Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt

tilgængelige oplysninger samt oplysninger fra forskellige nationale og in-

ternationale informationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der

gælder for disse informationssystemer.

Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er

nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og i forhold til person-

oplysninger kun til følgende fire formål: a) krydscheck med henblik på at

finde en sammenhæng mellem oplysninger

om personer, som enten er

dømt, mistænkt for at have begået eller deltaget i en strafbar handling

samt om personer, der er rimelige grund til at antage vil begå en strafbar

handling, som henhører under Europols kompetence,

b) strategiske eller

tematiske analyser, c) operationelle analyser samt d) lette udvekslingen af

oplysninger.

De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af

personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-

samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de fire data-

behandlingsformål.

Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer

til, hvilke(t) af de fire hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan

behandles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til

eller brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter da-

taleverandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at afvær-

ge en overhængende trussel mod liv.

Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-

rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-

matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et

hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser

i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres

kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-

gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterium.

Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde

om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal

have indirekte ad-

gang til

Europols oplysninger for at kunne konstatere, om

Europol har op-

lysninger om et givent søgeemne. Oplysningerne vil i givet fald alene kun-

ne videregives i overensstemmelse med dataleverandørens bestemmelse

om adgang, og kun i det omfang oplysningerne er nødvendige for udførel-

sen af Eurojusts eller OLAF’s opgaver.

3.5. Forholdet til partnere

Forslagets regler om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang de

nugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gæl-

der navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftaler

med tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mu-

lighed for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle sam-

arbejdsaftaler”).

Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer samt private par-

ter.

Europol kan efter forslaget selv indgå såkaldte

samarbejdsordninger (ar-

bejdsaftaler) med tredjelande og internationale organisationer. Disse ar-

bejdsaftaler må ikke tillade udveksling af personoplysninger og er ikke

bindende for hverken EU eller medlemsstaterne.

Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-

fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-

ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-

sat af dataleverandøren.

Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-

ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilt

hjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-

telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-

tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som

er indgået i medfør af TEUF artikel 218, og som giver tilstrækkelige ga-

rantier med hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende

rettigheder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende

Europol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nye

forordning, og som tillader udveksling af personoplysninger. Der foreslås

dog nogle undtagelser fra hovedreglen, således at

den administrerende

di-

rektør og bestyrelsen i særlige situationer under visse betingelser kan tilla-

de videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale

organisationer.

Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved ind-

gåelsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale or-

ganisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsen

af nye partnere og indgåelsen af aftalerne. Efter Lissabon-Traktaten er der

imidlertid ikke længere mulighed for, at EU-agenturer selv kan forhandle

internationale aftaler.

Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-

vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en

medlemsstat eller hos en partner.

3.6. Databeskyttelsesgarantier

Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i

store træk af regler i rådsafgørelsen. Samtidig lægges der på en række

punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-

skyttelsesordningen for Europol.

3.6.1. Tilsyn

Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn

fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af

repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som

nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-

svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-

melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-

give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af

personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager

fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre

tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede

forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske

personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.

Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter

forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en

advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,

blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at

nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og

om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til

at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-

synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den

pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol

samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-

tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i

rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.

med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-

lemsstater. Den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed skal endvi-

dere holde de nationale databeskyttelsesmyndigheder orienteret om emner,

der vedrører dem, og inddrage de relevante nationale databeskyttelses-

myndigheder i konkrete sager, hvis disse vedrører data der hidrører fra en

medlemsstat.

3.6.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier

Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af

personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-

tænkte, og mindreårige er tilladt, hvis det er

strengt

nødvendigt af hensyn

til at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der falder under Europols

kompetence.

For så vidt angår oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-

tisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab af fagforening og for op-

lysninger vedrørende helbredsforhold eller seksuelle forhold (følsomme

personoplysninger) gælder det, at behandlingen heraf er forbudt, medmin-

dre det er

strengt

nødvendigt af hensyn til at forebygge eller bekæmpelse

kriminalitet, der falder under Europols kompetence. Desuden skal der iføl-

ge forslaget ikke kunne træffes nogen ugunstig afgørelse, der har retsvirk-

ninger for en registreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling

af følsomme personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret

udtrykkeligt

giver mulighed for det.

Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-

svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående hø-

ring hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er ta-

le om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type behand-

ling på anden måde indebærer særlige risici for retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger.

Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at

Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt

med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-

kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-

ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De

registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal

bruges til løbende kontrol.

Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-

oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal

give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i

forslaget.

Herudover er der bl.a. regler om almindelige databeskyttelsesprincipper,

om kilders og oplysningers forskellige grader af pålidelighed og nøjagtig-

hed, om frister for opbevaring og sletning af oplysninger, om tekniske og

organisatoriske foranstaltninger, der skal sikre sikkerhed i forbindelse med

Europols behandling af oplysninger, og om den registreredes ret til at an-

mode om berigtigelse, sletning og blokering af oplysninger. Endelig er der

en bestemmelse om ansvarsfordelingen mellem Europol og medlemssta-

terne i forhold til databeskyttelse.

3.7. Retsmidler og erstatningsansvar

Det fremgår af forslaget, at den registrerede har ret til at klage til Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, ligesom procedurerne for

klagebehandlingen er fastsat. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for EU-

Domstolen.

Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i

og uden for kontraktsforhold.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge

af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-

pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra

den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.

3.8. Parlamentarisk kontrol

Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-

ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets

kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Med forslaget lægges der op til en styrkelse af den parlamentariske kontrol

med Europol.

Der foreslås en ny ordning, hvorefter Europa-Parlamentet i

fællesskab med de nationale parlamenter opretter en Gruppe for Fælles

Parlamentarisk Kontrol.

Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol skal varetage politisk over-

vågning af Europols aktiviteter, herunder aktiviteternes indvirkning på fy-

siske personers grundlæggende rettigheder. Med henblik på udøvelse af

denne overvågning kan Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol an-

mode bestyrelsesformanden eller den administrative direktør om at give

møde i gruppen for at drøfte Europols aktiviteter. Endvidere skal Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst én gang om året del-

tage i et møde i gruppen med henblik på at drøfte generelle spørgsmål om

beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder, navnlig be-

skyttelse af personoplysninger. Desuden skal Gruppen for Fælles Parla-

mentarisk Kontrol høres i forbindelse med bestyrelsens vedtagelse af den

flerårige programmering.

Europol

skal endvidere

under iagttagelse af tavshedspligten tilsende

Grup-

pen for Fælles Parlamentarisk Kontrol

information om vurderinger af

trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-

ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,

som Europol har bestilt. Europol skal også sende aftaler med tredjelande

og internationale organisationer, der tillader udveksling af personlige data,

Europols flerårige programmer, de årlige arbejdsprogrammer, årsberet-

ning om Europols aktiviteter samt Kommissionens evalueringsrapport.

Herudover kan gruppen som udgangspunkt anmode om andre relevante

dokumenter, der er nødvendige for at varetage den politiske overvågning.

Endelig

kan Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol udarbejde sam-

menfattende konklusioner om den politiske overvågning af Europols aktivi-

teter samt forelægge disse konklusioner for Europa-Parlamentet og de na-

tionale parlamenter.

3.9. Øvrige emner

Endelig indeholder forordningsforslaget diverse bestemmelser om bl.a.

privilegier og immuniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det

foreslås, at Kommissionen senest fem år efter forordningens anvendelses-

dato og herefter hvert femte år skal bestille en evaluering af

bl.a. effektivi-

teten af Europol

dets

arbejdsmetoder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Forslaget forventes vedtaget af Europa-

Parlamentet på plenarmødet den 11. maj 2016.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har i forslaget anført, at målet med den fo-

reslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for samar-

bejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den fore-

slåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-

plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5.

Gældende dansk ret

Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-

tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol

gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale

enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-

synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-

tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-

dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af

opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives

på Rigspolitiets anmodning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af

Europol-loven.

Hvis der opnås enighed om en mellemstatlig aftale om

dansk tilknytning til Europol-forordningen må det ligeledes forventes at

have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Spørgsmålet om Danmarks økonomiske bidrag til agenturet vil skulle af-

klares i forbindelse med forhandlingerne om dansk tilknytning til Europol

på grundlag af en mellemstatslig aftale.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Generelle forventninger til andre landes holdning

I december 2015 blev der opnået politisk enighed mellem Europa-

Parlamentet og Rådet om forordningsteksten om Europol. Rådet vedtog på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10. marts 2016 sin førstebe-

handlingsholdning. Det forventes, at Europa-Parlamentet på plenarmødet

den 11. maj 2016 vil godkende Rådets førstebehandlingsholdning uden

ændringer. Forslaget anses ved Europa-Parlamentets godkendelse af Rå-

dets førstebehandlingsholdning for vedtaget.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for

den forordningstekst, som forven-

tes vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. maj 2016. Europol er i dag et

helt central internationalt omdrejningspunkt for bekæmpelse af grov og

organiseret kriminalitet, og det er derfor regeringens ønske, at dansk politi

får den tættest mulige tilknytning til det europæiske samarbejde. Efter re-

geringens opfattelse bør Danmark derfor anmode om en mellemstatlig af-

tale om tilknytning til Europol-forordningen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg

forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. – 4. december 2015.

Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 20. marts 2013.

Punkt 2: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt

Samarbejde (Eurojust)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 535 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. marts 2015 blev der opnået en generel indstilling

om forslaget. Forslaget viderefører dele af de nugældende regler for Euro-

just. Samtidig lægges der op til en række nyskabelser, herunder foreslås en

strømligning af Eurojusts virke og struktur med henblik på at sikre, at dets

operationelle funktioner styrkes ved at mindske de nationale medlemmers

administrative arbejdsbyrde. Forslaget har ikke i sig lovgivningsmæssige

konsekvenser. En eventuel mellemstatlig aftale om dansk tilknytning for-

ventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra

dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget. Det er

regeringens opfattelse, at Danmark bør tilkendegive over for Kommissio-

nen, at man fra dansk side vil anmode om en mellemstatlig aftale om til-

knytning til Eurojust-forordningen, når forordningen vedtages.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-

litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet

forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om

styrkelse af Eurojust.

Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-

justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-

forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-

minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-

Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-

procedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde

og opgaver.

Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årti er

sket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angår

narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,

herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-

litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobile

og fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemer

og kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efter

Kommissionens opfattelse behov for en koordineret paneuropæisk indsats.

Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-

gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-

nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op

klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret kri-

minalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og ko-

ordineringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder og

bistå efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.

Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentra-

liserede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet god-

kendte i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med alle

deres fremtidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer på

grundlag af en analyse af den konkrete sag.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-

ordnings forslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyn-

dighed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 blev

der opnået en generel enighed om en indstilling til forslaget. Trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet afventer Rådets forhandlinger om

Den Fælles Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet” ).

Formål og indhold

Den følgende gennemgang af forslagets kapitel I-III og V-IX, er baseret på

den ” rene” version af forslaget, der blev opnået delvis generel indstilling

på, som er forelagt af Rådssekretariatet den 16. januar 2015. Gennemgan-

gen af IV er baseret på formandskabets kompromistekst af 29. januar

2015.

3.1.

Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-

ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store dele

af reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-

fælde omskrevet og/eller lettere justeret.

Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:



at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-

tur,

at forbedre Eurojusts operationelle effektivitet ved at sikre en fæl-

les definition af de nationale medlemmers status og beføjelser,

at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle i

forbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmel-

se med Lissabontraktaten,

at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse

med den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidig

med at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-

rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, og

at sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den Europæiske

Anklage-myndighed, når denne er blevet oprettet.



I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende

dele.

3.2.

Mål og opgaver (forslagets kapitel I)

Forslaget lægger op til, at Eurojust – ligesom i dag – skal have til opgave

at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale

myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminali-

tet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på

fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes

myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sine

opgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller

på eget initiativ.

Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der er

opført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseret

kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-

kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse

og gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder og

børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racisme

og fremmedhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslaget

indebærer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for krimi-

nalitet, som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndigheds

kompetence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unio-

nens finansielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence –

som hidtil – såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger” , hvorved forstås

strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlin-

ger, der er opført på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for at

fremme eller begå de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og straf-

bare handlinger, der begås for at undgå straf for de handlinger, der er op-

ført på listen i bilag 1. Eurojusts kompetence omfatter desuden andre for-

mer for kriminalitet end dem, der fremgår af bilag 1, såfremt Eurojust

modtager en anmodning fra en medlemsstat om assistance.

Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i stor

udstrækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.

3.3.

Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)

En central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelse

lægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer,

kollegiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.

Som i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et na-

tionalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts

hjemsted.

Kollegiet skal bestå af alle nationale medlemmer. Den administrative di-

rektør må deltage i kollegiets møder når der diskuteres administrative op-

gaver, men har ikke stemmeret.

I forslaget er det som noget nyt bestemt, at kollegiet mindst skal afholde et

møde om måneden. Derudover afholder det møder på formandens initiativ

eller på anmodning af mindst en tredjedel af medlemmerne.

Bestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-

rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret i

Eurojusts operationelle funktioner.

Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformand, en repræsentant

for Kommissionen og to andre medlemmer af kollegiet. Bestyrelsen har

bl.a. til opgave at:



godkende Eurojusts årlige og flerårige arbejdsprogrammer

træffe alle beslutninger vedrørende Eurojusts interne administrative

strukturer,

forberede det årlige budget for Eurojust,

godkende den årlige rapport om Eurojusts aktiviteter,

vedtage finansielle regler for Eurojust,

udpege en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig,

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig for Eurojust, baseret på

et udkast udarbejdet af den administrative direktør,

vedtage visse spørgsmål om ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte

sikre en passende opfølgning på de interne og eksterne revisions-

rapporter, evalueringer og undersøgelser, medmindre de vedrører

kollegiets operationelle opgaver, bl.a. fra Den Europæiske Tilsyns-

førende for Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF).



Som en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er bestyrelsen,

som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal fremlægge

en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på udnævnel-

se af en administrerende direktør i overensstemmelse med Eurojusts for-

retningsorden.

Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts

administrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslaget

bl.a. ansvarlig for:



den daglige forvaltning af Eurojust og personalet,



gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,

forberedelsen af det årlige og flerårige arbejdsprogram og videre-

givelsen heraf til bestyrelsen til godkendelse,

gennemførelsen af det årlige og flerårige arbejdsprogram og rap-

porteringen til bestyrelsen om gennemførelsen heraf,

udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf for

bestyrelsen henblik på godkendelse,

udarbejdelse af en handlingsplan til opfølgning af konklusionerne

af de interne eller eksterne revisionsrapporter, evalueringer og un-

dersøgelser fra bl.a. Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse og OLAF og den halvårlige statusrapportering til besty-

relsen, kollegiet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsføren-

de for Databeskyttelse,

udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust og

forelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,

udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust

udarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifter

for Eurojust og gennemførelsen af dets budget.

Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)



3.4.

Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender er

en videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibehol-

der således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brug

i hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne om

udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale med-

lemmer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetente

nationale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sags-

forvaltningssystem og adgangen hertil.

3.5.

Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV indeholder som noget nyt en indledende definition af,

hvad der forstås ved personoplysninger. Der foreslås en opdeling af per-

sonoplysninger alt efter om der er tale om personoplysninger, der behand-

les i forbindelse med Eurojusts administrative opgaver, og personoplys-

ninger, der behandles i forbindelse med Eurojusts operationelle opgaver.

Forslaget indeholder desuden en generel bestemmelse om, hvordan per-

sonoplysninger skal behandles, herunder at personoplysninger skal:



behandles loyalt og lovligt,

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke

senere behandles på en måde, som er uforenelig med disse formål,

være tilstrækkelige, relevante og ikke for vidtgående i forhold til de

formål, hvortil de behandles,

være korrekte og ajourførte,

opbevares på en måde, der kun muliggør identifikation af personen

oplysningerne vedrører, så længe det er nødvendigt på grund af det

formål, hvortil oplysningerne behandles og

behandles på en måde, der sikrer passende sikkerhed ved personop-

lysninger og fortrolighed ved databehandlingen.



For så vidt angår behandlingen af ” administrative personoplysninger”,

lægger forslaget op til at reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsin-

stitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger,

skal finde anvendelse.

Behandlingen af ” operationelle personoplysninger” skal derimod ske efter

regler fastsat i forslaget.

3.6.

Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)

Forslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indlede

samarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af

sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i

overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetente

myndigheder i tredjelande

internationale organisationer.

Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel

ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, som

allerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.

Forslaget lægger også op til en videreførelse og udbygning af Eurojusts

forbindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust således træffe alle

nødvendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte adgang til op-

lysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der findes op-

lysninger om søgeemnet. Dette skal dog ske i overensstemmelse med de

begrænsninger, som leverandøren af oplysningerne har anført. Hvis der

findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den procedure, hvor-

efter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videregives. Disse søg-

ninger efter oplysninger kan kun foretages med det formål at konstatere,

om de oplysninger, som Europol råder over, svarer til de oplysninger, som

Eurojust behandler.

Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling

af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er

behov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med

Europols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette og

iværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overens-

stemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysnin-

gerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.

Efter forslaget skal Eurojust etablere og opretholde et særligt tæt forhold

til Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært samarbejde

og udvikling af operationelle, administrative og forvaltningsmæssige for-

bindelser mellem dem.

Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-

myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks

sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder

uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-

petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem

Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-

stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, eller

for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at

yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-

ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af

Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankl

agemyndighed, eller tredjelande.

Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-

veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den for-

bindelse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. En-

hver anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne an-

vendelse falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter for-

udgående tilladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.

Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal bistå

Den Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tek-

niske tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af

årsbudgettet.

Eurojust skal efter forslaget oprette og opretholde et samarbejde med Det

Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, hvilket

også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover skal OLAF bidrage

til Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen af Unionens

finansielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjelser.

Efter forslaget kan Eurojust desuden etablere samarbejdsordninger med

tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesom Euro-

just efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kontaktpunk-

ter i tredjelande for at lette samarbejdet.

Forslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-

just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller – agenturer

samt til tredjelande og internationale organisationer.

Endelig viderefører forslaget Eurojusts nuværende muligheder for at ud-

sende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande og for at

koordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde til og fra

et tredjeland.

3.7.

Øvrige emner (forslagets kapitel VI-IX)

I Kapitel VI i forslaget fastsættes finansielle bestemmelser og i kapitel VII

omhandler personale.

Kapitel VIII omhandler evaluering og Eurojusts årlige rapportering til Eu-

ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det foreslås bl.a., at Kom-

missionen hvert femte år skal bestille en evaluering af Eurojusts effektivi-

tet, produktivitet og arbejdsmetoder. Kollegiet skal involveres i evaluerin-

gen.

Kapitel IX indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser, herunder

om at forordningen erstatter Rådets afgørelse 2002/187/RIA (om oprettelse

af Eurojust) og Rådets afgørelse 2009/426/RIA (om styrkelse af Eurojust).

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov

for tiltag på EU-niveau, fordi de planlagte foranstaltninger i sig selv har en

EU-dimension, eftersom de indebærer oprettelsen af en enhed, hvis opgave

er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale

retsmyndigheder i forbindelse med sager om grov kriminalitet, der berører

to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis.

Dette mål kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun nås på EU-

niveau. Kommissionen anfører endvidere, at forslaget i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødven-

digt for at nå dette mål.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-

litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet

forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om

styrkelse af Eurojust. Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af

rådsafgørelserne.

Det nuværende Eurojust er etableret på mellemstatsligt grundlag, og Dan-

mark deltager således fuldt ud i det nuværende samarbejde.

Eurojusts kerneopgave er at bistå nationale myndigheder med at sikre et

effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser ved-

rørende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.

Eurojust kan yde danske myndigheder bistand i forbindelse med behand-

ling af sager vedrørende bl.a. organiseret grænseoverskridende menneske-

handel, narkotikahandel, terrorisme mv.

Eurojusts bistand ydes i den forbindelse bl.a. i form af koordinerende

funktioner og som et forbindelsesled mellem Danmark og andre medlems-

staters myndigheder. Dette arbejde foregår gennem det for Danmark natio-

nalt udpegede medlem i Eurojust. Bistanden foregår normalt ved, at Euro-

just faciliterer afholdelse af koordinationsmøder mellem relevante med-

lemsstater, yder støtte til etablering og drift af fælles efterforskningshold

samt yder generel bistand til nationale myndigheder, der har brug for rets-

hjælp fra en anden medlemsstat i EU.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af

forslaget

har

ikke

i sig selv

lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

En eventuel mellemstatlig aftale om dansk tilknytning forventes umid-

delbart ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet om Danmarks økonomiske bidrag til agenturet vil skulle af-

klares i forbindelse med forhandlingerne om dansk tilknytning til Eurojust

på grundlag af en mellemstatslig aftale.

Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 17. februar 2015.

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-

katrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-

tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Syddansk Universitet, Østre

Landsret, Den danske Dommerforening, Vestre Landsret, Domstolsstyrel-

sen, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø- og Handelsretten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, byretterne, Politiforbundet, Institut for Menneske-

rettigheder, Datatilsynet, Rigspolitiet, Advokatrådet og Rigsadvokaten.

Syddansk Universitet, Østre Landsret, Den Danske Dommerforening,

Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Sø- og Handelsretten, Foreningen af Offentlige Anklagere, byretterne,

Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Rigspolitiet,

Ad-

vokatrådet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust

(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-

side bl.a. vil afgive en udtalelse om reformen af Eurojusts struktur, hvorfor

Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne om det

aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i det

britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of

Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-

get til forordning om Eurojust, og at de persondataretlige spørgsmål, der

rejses i rapporten, kan indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Det bemærkes, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB) den 1. de-

cember 2014 har afgivet endnu en udtalelse om Eurojust, hvoraf fremgår,

at JSB er generelt positivt indstillet over for ændringerne foretaget i kapitel

IV. Imidlertid udtrykker JSB forsat bekymring over forslaget om at anven-

de Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som ekstern til-

synsmyndighed. JSB pointerer desuden, at det på grund af Eurojusts funk-

tion, herunder de nationale medlemmers beføjelser og det tætte samarbejde

med nationale myndigheder indenfor retsvæsnet, er nødvendigt med

skræddersyede databeskyttelsesregler.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for forslaget, men på-

peger, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis fremsættelsen af forslaget

havde afventet resultaterne af den 6. runde af gensidige evalueringer.

For så vidt angår forslagets nærmere indhold, bemærker Rigsadvokaten, at

det ikke forekommer velbegrundet, at man ikke har valgt at videreføre op-

samlingsbestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i den nuværende Eurojustafgørel-

se, hvorefter Eurojust, udover de nærmere definerede sagstyper, på an-

modning fra en medlemsstat kan assistere i sager i overensstemmelse med

sine overordnede formål.

Rigsadvokaten påpeger, at oprettelsen af et eksternt management board

kunne være et alternativ til indførelsen af en bestyrelse.

Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det tillægges større vægt, hvem der af

medlemsstaterne udpeges som nationale medlemmer. Det bør desuden

indgå i overvejelserne, om analysearbejde, der foretages i forbindelse med

udveksling af oplysninger, kunne varetages af Europol.

Henset til retsforbeholdet finder Rigsadvokaten desuden, at der bør tilføjes

en bestemmelse om, at Eurojust kan etablere samarbejdsordninger med

EU-medlemsstater, det ikke deltager i det nye retsgrundlag for Eurojust.

Afslutningsvist bemærker Rigsadvokaten, at det bør sikres at Eurojusts

budget, i forbindelse med det tætte samarbejde med den muligt fremtidige

europæiske anklagemyndighed (EPPO), ikke berøres i en sådan grad, at

Eurojust ikke fremover vil kunne varetage sine operationelle opgaver fuldt

ud.

Generelle forventninger til andre landes holdning

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 blev

der opnået en enighed om generel indstilling til forslaget, der dog ikke

omfattede forslagets bestemmelser om forholdet til den foreslåede Euro-

pæiske Anklagemyndighed. Trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet afventer Rådets forhandlinger om Den Fælles Europæiske

Anklagemyndighed.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Danmark

har på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013

bemærket, at det er for omkostningskrævende og ressourcetungt, at der

med forslaget lægges op til, at det ikke kun er det nationale Eurojust-

medlem, men også dennes stedfortræder og assistent, der skal have Euro-

justs hovedkvarter som fast arbejdssted.

Fra dansk side kan man støtte, at ledelsesstrukturen i Eurojust ændres, så-

ledes at det sikres, at organisationen bliver mere effektiv, og at de nationa-

le medlemmer af Eurojust kan arbejde mere operationelt.

Fra dansk side kan man støtte, at der etableres et tidssvarende databeskyt-

telsesregime, som sikrer et højt niveau af sikkerhed samtidig med, at Euro-

just kan udføre sine opgaver effektivt. Fra dansk side kan man samtidig

støtte, at reglerne om databeskyttelse så vidt muligt er i overensstemmelse

med reglerne om databeskyttelse i forordningsforslaget om Europol.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilkendegive over for Kom-

missionen, at man fra danske side vil anmode om en mellemstatlig aftale

om tilknytning til Eurojust-forordningen, når forordningen vedtages.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. decem-

ber 2015.

Punkt 3: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af

passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og rets-

forfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at har-

monisere medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse

af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med interna-

tionale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse

oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov krimi-

nalitet. Det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt

PNR-kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af

PNR-oplysninger. Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om luft-

fartselskabernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover in-

deholder direktivet bestemmelser om behandlingen af de indsamlede op-

lysninger, om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om vide-

regivelse af oplysninger til tredjelande, og om hvor længe oplysningerne

må opbevares. Direktivet indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse

af personoplysninger. Direktivet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser. Hvis der opnås enighed om en mellemstatlig aftale vil det

have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ik-

ke muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser forbundet med en

eventuel gennemførelse af det europæiske PNR-system i Danmark. Fra

dansk side er man positivt indstillet over for direktivet. Det er regeringens

opfattelse, at Danmark bør anmode om en mellemstatlig aftale om tilknyt-

ning til direktivet.

Baggrund

Direktivet blev vedtaget i april 2016 og forventes offentliggjort i den Eu-

ropæiske Unions Tidende den 4. maj 2016. Direktivet forventes senest at

skulle være gennemført af de deltagende medlemsstater i maj 2018.

Forslaget til direktivet er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Direktivet er der-

for omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggen-

der. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Direktivet er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Direktivet har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om

luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse med in-

ternationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af

disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov

kriminalitet.

3.2. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Direktivet indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser

til at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndig-

hed i medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af direktivet, at luftfartsselskaber som hovedregel 24

til 48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets

døre er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med

henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå

om bord), skal videregive PNR-oplysninger til PNR-kontoret i den med-

lemsstat, hvor flyet lander eller har afgang fra. Hvis der i forbindelse med

en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal luftfartsel-

skabet videregive PNR-oplysningerne til PNR-kontoret i alle de berørte

medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger er efter direktivet oplysninger om ”den enkelte passa-

gers rejse, som omfatter alle nødvendige oplysninger til, at reservationer

kan behandles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der foretager reser-

vationen, og de deltagende luftfartsselskaber for hver rejse, der reserveres

af eller på vegne af enhver person, uanset om listen findes i reservations-

systemer, afgangskontrolsystemer (der anvendes til kontrol af passagerer

ved ombordstigning på luftfartøjer) eller tilsvarende systemer, der omfat-

ter de samme funktionaliteter.”

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivet gælder dog alene i

forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til direktiv-

forslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

10)

11)

12)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, luftfartselskaberne allerede som led i deres virk-

somhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivet pålægger således ikke

luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere oplysninger fra

passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne allerede ind-

samler til deres egen forretningsmæssige brug.

Direktivet finder anvendelse i forhold til luftfartselskaber, men ikke i for-

hold til erhvervsdrivende, der ikke er luftfartselskaber, f.eks. rejsebureauer

og rejsearrangører. Herudover er det frivilligt, om medlemsstaterne vil la-

de direktivets bestemmelser finde anvendelse i forbindelse med visse eller

alle flyvninger mellem en anden medlemsstats område og fra og til den

pågældende medlemsstats område (interne EU-flyvninger).

Det bemærkes i den forbindelse, at Rådet – samtidigt med vedtagelsen af

direktivet – vedtog en erklæring om, at medlemsstaterne senest fra direkti-

vet skal være gennemført i national ret også vil lade direktivet gælde for

interne EU-flyvninger. Herudover erklærede medlemsstaterne, at de påta-

ger sig i deres nationale ret at udvide indsamlingen af PNR-oplysninger til

erhvervsdrivende, der ikke er luftfartselskaber, der leverer rejserelaterede

tjenester, herunder reservation af flyvninger, for hvilke de indsamler og

behandler PNR-oplysninger.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

3.3. PNR-kontorer

Direktivet forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myn-

dighed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforføl-

ge terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndig-

hed, der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være

ansvarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for

opbevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de ind-

samlede oplysninger.

3.4. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Medlemsstaterne skal sikre, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares

i en database hos det nationale PNR-kontor i fem år efter videregivelsen af

oplysningerne til PNR-kontoret i den medlemsstat, på hvis område den in-

ternationale flyvning lander eller har afgang. Efter seks måneder fra vide-

regivelse af oplysningerne, anonymiseres alle PNR-oplysningerne ved

hjælp af maskering af dataelementer, der kan tjene til at identificere de

passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører. Adgang til de fuldstændige

PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der kun kan meddeles i nær-

mere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal de indsamlede PNR-

oplysninger slettes.

Direktivet indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til hvilket

formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede PNR-

oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må anvendes

med henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-

tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger

nærmere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-

te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete

sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og

retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,

samt

analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-

de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,

videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende

medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-

ling.

Sådanne oplysninger skal også videresendes til de andre landes PNR-

kontorer.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-

ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-

vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-

lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.

PNR-kontorerne har herudover adgang til at anmode om at modtage op-

lysninger fra et andet lands PNR-kontor – eller i tilfælde af en konkret og

reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kriminalitet at

anmode et andet PNR-kontor om at indhente PNR-oplysninger og frem-

lægge dem for det anmodende PNR-kontor. Udvekslingen af oplysninger

skal således som udgangspunkt ske via PNR-kontorerne. Medlemsstaternes

kompetente myndigheder har dog adgang til i hastende tilfælde direkte at

anmode et andet medlemslands PNR-kontor om oplysninger.

Herudover kan Europol anmode PNR-kontorerne om oplysninger. Europol

kan kun anmode om oplysningerne, hvis det er strengt nødvendigt for at

støtte medlemsstaternes tiltag med henblik på at forebygge, opdage eller

efterforske en konkret terrorhandling eller grov kriminalitet (og området

er omfattet af Europols kompetence).

Det følger endelig af direktivet, at medlemsstater i meget begrænset om-

fang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland. Vide-

regivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpelse af

terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af, at

tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande

kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet

PNR-oplysningerne.

3.5. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivet indeholder desuden en række bestemmelser, der har til formål at

sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af direktivet, at bestemmelser i medlemsstaternes na-

tionale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række

bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-

se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af

personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser

fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-

kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-

trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-

tionale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af direktivet, at enhver behandling af PNR-

oplysninger, der angiver en persons race eller etniske oprindelse, politiske

anskuelser, religiøse eller filosofiske overbevisning, medlemskab af en

fagforening, sundhed, seksualitet eller seksuelle orientering, er forbudt. Så-

fremt PNR-kontoret modtager PNR-oplysninger, der indeholder sådanne

oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af direktivet, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-

heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også

afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret

med henblik på tilsynsmyndighedernes kontrol af databehandlingens lov-

lighed og egenkontrollen samt for at sikre datasikkerheden.

Det følger herudover af direktivet, at den nationale tilsynsmyndighed, der

er oprettet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. no-

vember 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med poli-

tisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal

vejlede om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som med-

lemsstaterne vedtager i medfør af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver, der indebærer, at forslaget bl.a. er vedta-

get af Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret

5.1. Told-loven og PET-loven

Med lov nr. 1881 af 29. december 2016 blev der skabt hjemmel for PET til

at kunne få adgang til de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaber regi-

strerer om passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser

til og fra Danmark.

Loven indebar en ændring af toldloven, hvorved luftfartsselskaberne fik

pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og

besætning på luftfartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af.

Loven indebar desuden en ændring af lov om Politiets Efterretningstjene-

ste (PET), således at told- og skatteforvaltningen skal videregive oplys-

ninger om passagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjene-

stens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13 (terrorisme, spionage m.v.). PET vil såle-

des via SKAT kunne få adgang til PNR-oplysninger uden retskendelse.

SKATs indhentning af oplysninger til brug for toldkontrol vil – lige som

tilfældet er i dag – ligeledes ske uden retskendelse.

Det følger af loven, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ikrafttrædelsestidspunktet kan således blive sammenfaldende

med udstedelsen af den bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil skulle fastsættes

nærmere regler for, hvordan PNR-oplysningerne stilles til rådighed for

told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller oplysningerne skal

meddeles.

5.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-

givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-

blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det

drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

5.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-

gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014, fastsat nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover

en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-

telse end den, der følger af persondataloven.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Opnås der

enighed om en mellemstatlig aftale vil det have lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke en opdateret vurdering af økonomiske konsekvenser

forbundet med Danmarks deltagelse i direktivet. I forbindelse med et tidli-

gere foreløbigt skøn blev det vurderet, at etableringen af et PNR-system i

Danmark ville beløbe sig til omkring 50 mio. kr. samt årlige driftsudgifter

på ca. 15 mio. kr. Dette skøn var behæftet med nogen usikkerhed.

Der er i forbindelse med den tidligere regerings terrorudspil afsat midler til

øget it- og analysekapacitet hos Politiet. Midlerne til øget it- og analyseka-

pacitet dækker, blandt andet, indkøb af et analyseredskab, så Politiet bliver

i stand til at behandle og analysere PNR-data. De samlede omkostninger til

etablering af et PNR-system må derfor formodes at være lavere end tidli-

gere skønnet.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for direktivet,

og det er regeringens

opfattelse, at Danmark bør anmode om en mellemstatlig aftale om tilknyt-

ning til direktivet.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har

senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. de-

cember 2015.