EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 2. oktober 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jacob Ellemann-Jensen (V), Jane Heitmann (V),

Christina Egelund (LA), Karin Gaardsted (S), Thomas Jensen (S),

Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT), Rasmus Helveg

Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

finansminister Claus Hjorth Frederiksen, transport- og bygningsmini-

ster Hans Christian Schmidt, miljø- og fødevareminister Eva Kjer

Hansen, udlændinge-, integration- og boligminister Inger Støjberg,

justitsminister Søren Pind, minister for børn, undervisning og ligestil-

ling Ellen Trane Nørby og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard

Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015

Finansministeren

sagde, at alle sager var til orientering. Han havde ingen kommentarer

til sagerne om G20 og om IMF, men henviste til samlenotatet.

1. Automatisk udveksling af information om grænseoverskridende skatte-

afgørelser



Politisk enighed

KOM (2015) 0135

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofinrådsmøde 19/6-15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Direktivforslaget om udveksling af oplysninger om skatteafgørelser

blev drøftet på Økofin den 19. juni. Målet er nu at opnå politisk enighed om formandska-

bets kompromis på basis af Kommissionens forslag.

Direktivet pålægger EU-landene at udveksle oplysninger om myndighedernes skatteafgø-

relser vedrørende beskatning af selskabers grænseoverskridende økonomiske aktiviteter.

I dag er det er op til det enkelte EU-land at beslutte, om andre lande skal informeres om

disse afgørelser.

Direktivet er seneste tiltag i EU’s indsats for at skabe større gennemsigtighed og styrke

samarbejdet mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning på selskabsområ-

det. Direktivet betyder, at oplysninger om skatteafgørelser obligatorisk og automatisk

sendes til alle EU-lande og bliver gjort tilgængelige for alle EU-lande i et centralt og sik-

151

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

kert register. EU-landene kan ud fra disse oplysninger bede om yderligere relevant infor-

mation fra det pågældende land. Oplysningskravet gælder ifølge formandskabets kom-

promis også afgørelser truffet op til 5 år før direktivets virkningsdato den 1. januar 2017.

Samtidig er det sikret, at udveksling af oplysninger ikke strider mod andre internationale

forpligtelser, f.eks. dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande.

Fra dansk side kan vi tilslutte os en løsning på grundlag af formandskabets kompromis.

Direktivet vil bidrage til at sikre en fair og effektiv beskatning på tværs af grænserne i EU,

så der primært er beskatning, hvor den økonomiske aktivitet finder sted.

152

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

2. Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunionen) m.m.



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af økofinrådsmøde 19/6-15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Det er også planen, at vi på økofinmødet skal have en generel orien-

tering om bankunionen med fokus på den fælles afviklingsfond (IGA) og to centrale og

relaterede EU28-direktiver: dels direktivet om krisehåndtering af nødlidende banker

(BRRD), der indfører bail-in i alle EU-lande, dels indskydergarantidirektivet (DGS), der

sætter fælles rammer for de nationale indskydergarantiordninger.

Hvad angår EU-28-direktiverne, har omtrent halvdelen af landene implementeret BRRD,

og cirka en tredjedel har gennemført indskydergarantidirektivet. Fristen for implemente-

ring af de to direktiver var i henholdsvis januar og juni i år. Der pågår aktuelt lovgivnings-

processer i mange lande for at implementere direktiverne snarest.

Når det gælder bankunionen og den mellemstatslige aftale om afviklingsfonden, har kun

et mindre antal deltagende lande aktuelt ratificeret aftalen. Aftalen skal være ratificeret af

et stort flertal af de deltagende lande for at den fælles afviklingsfond kan træde i kraft den

1. januar 2016.

Kommissionen vil formentlig opfordre landene til yderligere og hurtigere fremskridt i im-

plementeringen. Danmark har gennemført både BRRD og indskydergarantidirektivet. Den

nye lovgivning er trådt i kraft den 1. juni 2015. Danmark vil først ratificere den mellem-

statslige aftale, hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen. Ikrafttrædelsen af aftalen

for de andre lande afhænger ikke af, om Danmark har ratificeret den eller ej.

153

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

3. Kapitalmarkedsunionen



Præsentation

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlige forelæggelse vedr.

rådsmøde økofin 19/6-15)

EU-note (2014-15)

–

E 19 (note af 30/3-15 om grønbog om

kapitalmarkedsunionen)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen offentliggjorde i denne uge en handlingsplan for en

kapitalmarkedsunion i EU, som nu præsenteres på Økofin. Ambitionen er at skabe et me-

re velfungerende og sammenhængende kapitalmarked i EU. Det skal styrke væksten,

bl.a. ved at fremme andre kilder til finansiering end banker, som f.eks. finansiering via

aktier og obligationer. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet projekt for alle EU-28-

lande, hvor der vil komme delforslag, der skal behandles i de kommende år.

Kommissionen har samtidig fremsat forslag om en fælles EU-ramme for sekuritiseringer.

En sekuritisering er f.eks., når en bank udsteder værdipapirer med sikkerhed i en stor

mængde virksomhedsudlån, så risikoen spredes og flyttes fra banken til køberen af vær-

dipapiret. Det giver banken rum til nye udlån og virksomheder bedre mulighed for at få

finansiering.

Man har igangsat en høring om mulige fælles EU-rammer for såkaldt dækkede obligatio-

ner (f.eks. danske realkreditobligationer). Eventuelle initiativer skal baseres på erfaringer

fra velfungerende nationale markeder, f.eks. det danske realkreditmarked. Der er endnu

ingen konkrete forslag.

Kommissionen vil senere i år foreslå ændringer af prospektdirektivet. Det skal gøre det

mindre byrdefyldt for små og mellemstore virksomheder at udstede værdipapirer, uden at

man går på kompromis med et højt informationsniveau over for investorerne.

På længere sigt lægger handlingsplanen også op til at fremme alternative finansierings-

former (f.eks. investeringer fra pensionsselskaber) og til at drøfte tiltag inden for skatte-

og konkurslovgivning.

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen, og vi vil tage stilling til

forslagene, i takt med at de bliver fremsat.

Søren Søndergaard

spurgte, om kapitalmarkedsunionen bare er et fancy udtryk for EU

på kapitalmarkedsområdet, eller forestillede man sig en egentlig struktur på linje med

bankunionen.

154

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Finansministeren

sagde, at man da godt kunne bruge ordet fancy om betegnelsen.

Hensigten er at forbedre kapitalmarkederne. Kapitalmarkedsunionen vil omfatte alle EU-

28-lande og bestå af initiativer, der vil komme hen ad vejen.

155

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

4. Brofinansiering inden for det styrkede banksamarbejde (bankunion)



Politisk enighed

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Som udvalget ved, er der etableret en europæisk bankunion med et

fælles tilsyn, en fælles afviklingsmyndighed og en fælles sektorfinansieret afviklingsfond.

Tilsynet er snart 1 år gammelt, mens afviklingsmyndigheden og fonden først for alvor ak-

tiveres pr. 1. januar 2016.

Der er i den forbindelse stadig nogle udeståender, som skal på plads. På Økofin skal vi

således drøfte såkaldt offentlig brofinansiering til den fælles fond fra landene i bank-

unionen. Hovedreglen er, at kriseramte banker skal håndteres ved, at tabene bæres af

aktionærer og usikrede kreditorer i banken, en såkaldt bail-in, ligesom i de danske bank-

pakker. I ekstraordinære tilfælde kan der være behov for at trække på den sektorfinansie-

rede fond. Men fonden vil først blive opbygget gradvis i takt med, at bankerne indbetaler

deres bidrag. Den offentlige brofinansiering fra de deltagende lande skal derfor sikre, at

den fælles fond har midler nok, indtil fonden er fuldt opbygget i 2024.

Den ventede løsning er, at brofinansieringen vil have form af individuelle kreditlinjer (en

slags kassekreditter) fra hvert deltagende land til den respektive nationale afdeling i den

fælles fond. Det betyder, at et lands kreditlinje kun kan komme i brug, hvis en bank med

aktiviteter i netop dette land bliver nødlidende og der ikke er midler nok i fonden.

Brofinansiering skal være midlertidig. Træk på kreditlinjerne skal altid betales tilbage med

renter af bankerne i de deltagende lande. Brofinansiering skal være en sidste udvej, når

regningen ikke kan betales af aktionærer og kreditorer, indbetalte midler i afviklingsfon-

den, eller når afviklingsmyndigheden ikke kan låne tilstrækkeligt på de private markeder.

På lidt længere sigt

–

og senest fra 2024, når fonden er fuldt opbygget

–

skal der i stedet

for kreditlinjer etableres en fælles, permanent offentlig bagstopper for fonden. På Økofin

skal vi drøfte arbejdet og timingen af dette skridt, men uden at træffe konkrete beslutnin-

ger.

I forhold til den fælles bagstopper er der mest støtte til at bruge eurolandenes fælles låne-

facilitet (ESM). Det er en facilitet, som allerede eksisterer, og som eurolandene har skudt

penge i. Men ESM er kun for eurolande. Skal man bruge ESM i bankunionen, bør der

derfor aftales en løsning, som sikrer ligebehandling af de ikkeeurolande, der måtte delta-

ge i bankunionen.

I december 2013 vedtog Økofin en erklæring om disse spørgsmål, bl.a. på dansk foran-

ledning. Erklæringen fastslår, at der skal sikres ligebehandling af de eurolande og ikke-

156

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

eurolande, som deltager i bankunionen. Det er dog ikke nemt at sikre fuld ligebehandling i

praksis, hvis ESM skal indgå i løsningen, og det kræver derfor yderligere arbejde.

Regeringen støtter en løsning med individuelle kreditlinjer som brofinansiering på kort

sigt. Vi arbejder også for, at der i de videre diskussioner om mere langsigtede løsninger

sikres ligebehandling. Det vil styrke ikkeeurolandenes muligheder for at deltage i bank-

unionen på lige vilkår med eurolandene.

Modellen for brofinansiering gælder kun lande, der deltager i bankunionen. Hvis Danmark

deltager i bankunionen, skal Danmark således yde en kreditlinje til den danske afdeling i

fonden. En sådan dansk kreditlinje vil kun kunne komme i brug, hvis en bank med aktivi-

teter i netop Danmark skal håndteres af afviklingsfonden.

Christina Egelund

havde bemærket, at ministeren virkede meget opsat på at sikre lige-

behandling mellem eurolande og ikkeeurolande. Betyder det, at regeringen har en ambi-

tion om, at Danmark skal tiltræde bankunionen?

Finansministeren

svarede, at regeringen ser mange muligheder i bankunionen, men at

Danmark som bekendt har nogle særlige interesser, der skal sikres. Der er stadig visse

tekniske spørgsmål i forbindelse med realkreditsystemet.

Holger K. Nielsen

spurgte, hvilke tekniske aspekter ved realkreditten man skulle have

afklaret.

Finansministeren

svarede, at det handlede om den praktiske håndtering af reglerne.

157

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Det europæiske semester

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret

dagsorden)

Finansministeren:

Vi skal på Økofin evaluere dette års europæiske semester, der er den

overordnede ramme for koordinering af økonomisk politik i EU. Der er ikke lagt op til kon-

krete beslutninger. Drøftelsen skal ses som input til Kommissionen, der vil fremlægge

konkrete forslag til forbedringer af semesteret i løbet af efteråret.

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i de seneste ændringer af semesteret. Det gæl-

der bl.a. Kommissionens offentliggørelse af landerapporter allerede i februar i år og de

færre og mere fokuserede landeanbefalinger. Der ventes at være generel tilfredshed med

disse ændringer.

Det ventes også drøftet, om der er behov for yderligere ændringer af semesteret. ØMU-

rapporten fra juni i år lagde bl.a. op til at splitte semesteret op i to faser, hvor første fase

vil have fokus på euroområdet som helhed, og hvor anden fase handler om de landespe-

cifikke anbefalinger.

Fra dansk side støtter vi løbende forbedringer af semesteret. Vi lægger dog stor vægt på,

at semesteret forbliver en effektiv, samlet ramme for drøftelserne af økonomisk politik i

hele EU28. Semesteret handler jo om strukturreformer, og det er relevant for alle EU-

lande uanset deres valuta. Det vil være uhensigtsmæssigt at splitte semesteret op mel-

lem euro- og ikkeeurolande.

158

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

6. Stabilitets- og vækstpagten



Orientering fra formandskabet

KOM (2015) 0012

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 359 (udvalgsmødereferat: side

537, forelagt EUU 23/1-15)

Finansministeren:

Endelig skal vi have en orientering om fleksibilitet i stabilitets- og

vækstpagten. Det drejer sig ikke om at ændre reglerne i pagten, men udelukkende om

den praktiske anvendelse af nogle af reglerne. Kommissionen fremlagde en meddelelse

om tolkning af reglerne i januar.

Sagen drejer sig især om tre emner:

Angående investeringer lægger Kommissionen op til en såkaldt investeringsklausul. Den

giver lande med lav vækst mulighed for at afvige midlertidigt fra deres mellemfristede mål

for den strukturelle balance på de offentlige finanser (det såkaldte MTO). Det gælder, når

landet investerer i et projekt medfinansieret af EU og i øvrigt opfylder en række betingel-

ser. Man kan også få lov at justere sin tilpasning hen imod MTO.

Angående strukturreformer lægger Kommissionen op til en såkaldt strukturreformklausul,

der giver mulighed for at afvige midlertidigt fra MTO eller fra tilpasningen hertil, når man

gennemfører større strukturreformer. Det kan ske, hvis de styrker finanserne på længere

sigt og opfylder en række andre krav.

Angående konjunkturforhold er der fortsat mulighed for at justere kravene til landenes

tilpasning til deres MTO afhængigt af den økonomiske situation. Kommissionen vil nu

graduere tilpasningskravet yderligere i dårlige økonomiske tider, hvor man kan nøjes med

at sikre strukturelle budgetforbedringer på mellem 0 og 0,5 pct. af BNP om året.

Kommissionen og landene skal blive enige om en fælles tolkning af disse klausuler, som

ventes indskrevet i det såkaldte adfærdskodeks. Det er en aftale om retningslinjer for den

praktiske gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten. På det kommende Økofin er der

kun lagt op til en orientering om det foreløbige tekniske arbejde, mens der sigtes efter en

egentlig drøftelse og aftale på Økofin i december.

159

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

7. Opfølgning på G20-finansministermøde den 4.-5. september 2015 og for-

beredelse af G20 finansministermøde og møde i IMF’s Ministerkomité (IMFC) i

Lima den 8.-9. oktober 2015



Orientering fra formandskabet og fælles holdning

Rådsmøde 3413

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men henviste til samle-

notatet.

8. Eventuelt

Finansministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard

havde noteret sig, at de nye arbejdsløshedstal ikke var på dagsor-

denen. Det var ufatteligt, når man tog i betragtning, at man nu var oppe på 23 millioner

arbejdsløse.

9. Siden sidst

Finansministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

160

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3414 (transport, telekommunikation og energi transport-

delen) den 8. oktober 2015

Transportministeren

orienterede om, at han ville gennemgå dagsordenen for rådsmødet

for EU’s transportministre den 8. oktober.

Alle fire sager på dagsordenen var til oriente-

ring.

1. Forslag til ændring af direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde (omarbejdning) for så vidt angår åbning af markedet for

indenlandsk

passagertransport

med

jernbane

forvaltning

jernbaneinfrastrukturen (markedsåbningsdirektivet)



Generel indstilling

KOM (2013) 0029

Rådsmøde 3414

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Rådsmøde 3394

–

bilag 7 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele

og energi 11/6-15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 451 (udvalgsmødereferat, side 742,

behandlet i EUU 10/3-15)

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 513 (udvalgsmødereferat, side 1007 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 28/5-14)

Transportministeren:

Den første sag, jeg vil fremlægge for udvalget, er det såkaldte

markedsåbningsdirektiv. Direktivet er en del af den fjerde jernbanepakke. Sagen blev fo-

relagt til forhandlingsoplæg i maj 2014 og forelægges i dag alene til orientering. Regerin-

gen har overtaget forhandlingerne, efter de var gået ind i den sidste fase i Rådet.

Forslaget har for det første til formål at sikre lige adgang til infrastrukturen gennem styr-

kelse af infrastrukturforvalterens uafhængighed og for det andet at åbne markedet for

indenlandsk passagertransport.

Jeg vil for en god ordens skyld også nævne, at i Danmark er markedet for national pas-

sagertransport allerede åbent. Siden år 2000 har enhver operatør kunnet søge om togka-

naler med henblik på at drive persontrafik i Danmark.

Kommissionens oprindelige forslag om adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jern-

baneoperatørvirksomheder gik i dansk optik for vidt. Den adskillelse, som Kommissionen

lagde op til, ville i praksis betyde, at der skulle ske en ressortændring af ejerskabet for

DSB. Det var vigtigt for Danmark, at den danske model kunne opretholdes i forslaget. Det

er modellen med Banedanmark som styrelse, der administrerer infrastrukturen, og DSB

som selvstændig offentlig virksomhed under Transport- og Bygningsministeriet, der driver

jernbanevirksomhed.

161

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Denne model er vigtig i forhold til at nå transportpolitiske mål. Gennem forhandlingsfor-

løbet har den danske hovedprioritet derfor været at kunne bevare den danske organisati-

onsmodel, og Danmark har meget offensivt arbejdet for dette. Heldigvis er vi blevet imø-

dekommet på dette punkt. Det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Desuden er det værd at fremhæve, at det er lykkedes os at skabe mere fleksible og min-

dre administrativt tunge regler i forhold til det, som Kommissionen foreslog. Dette gælder

både for koordinationen mellem infrastrukturforvaltere og operatørerne og for det græn-

seoverskridende samarbejde mellem infrastrukturforvaltere. I det lys kan Danmark tilslutte

sig formandskabets kompromisforslag, som det foreligger i sin nuværende form, da de

danske hensyn er tilgodeset.

Det luxembourgske formandskab regner med en generel indstilling på rådsmødet den 8.

oktober.

Jeg vil gerne rose dem, der har sørget for alt dette. Det er et ret afgørende skridt, og jeg

kan næppe tage nogen særlig ære af det efter kun 3 måneder som transportminister.

162

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

2. Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår åbning af

de nationale markeder for personbefordring med jernbane (PSO-forordningen)



Generel indstilling

KOM (2013) 0028

Rådsmøde 3414

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Rådsmøde 3352

–

bilag 3 (Transportministeriets brev om opfølgning på

Europaudvalgets møde 28/11-14)

Rådsmøde 3352 - Svar på spm 2 om uddybende redegørelse for

besvarelsen af spørgsmål 1 - Rådsmøde nr. 3352, fra transportministeren

(2014-15)

Rådsmøde 3352 - Svar på spm. 1 om ministerens brev fra 2/12-14

vedrørende regeringens forhandlingsoplæg på PSO-forslaget, fra

transportministeren (2014-15)

KOM (2013) 0028 - Svar på spørgsmål 2 (af 13/3-15 om hvilke synspunkter

ministeren har fremført i Rådets landtransportarbejdsgruppe)

Rådsmøde 3394 - transport, tele og energi (2015-16)

–

bilag 7 (skriftlig

forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 11/6-15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 451 (udvalgsmødereferat: side 743 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 10/3-15)

Transportministeren:

Det handler om den såkaldte PSO-forordning, som opstiller regler

for håndteringen af kontrakter om personbefordring med jernbane. Forslaget forventes

vedtaget med en generel indstilling på rådsmødet den 8. oktober. Der blev taget mandat

på sagen i Europaudvalget den 10. marts 2015. Regeringen har

–

ligesom med mar-

kedsåbningsdirektivet - overtaget forhandlingerne, efter de var gået ind i den sidste fase.

Et centralt omdrejningspunkt i forhandlingerne har været spørgsmålet om udbud. Kom-

missionen lagde i sit udspil op til fælles regler for tildeling af kontrakter om offentlig per-

sonbefordring. De indebar, at kontrakter, hvor staten køber trafik baseret på et tilskud,

skal sendes i udbud fra december 2019. I dag bliver mange kontrakter tildelt direkte til

nationale operatører uden udbud.

En række lande har ønsket valgfrihed i spørgsmålet om tildeling af kontrakter, hvorfor

man forventer, at der indføres undtagelsesbestemmelser og en lang overgangsperiode i

forhold til regelen om obligatorisk udbud.

Som sagen står i Rådet, vil man fra 2026 enten skulle udbyde offentlig passagertransport

eller tildele direkte kontrakter med performancekriterier. Performancekriterier indebærer,

at der skal stilles krav til direkte tildelte kontrakter, så operatørerne skal leve op til større

effektivitet og bedre performance.

163

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Frem til 2026 vil man fortsat kunne tildele kontrakter direkte, og de vil have en varighed

på 10 år. Den sidste direkte tildelte kontrakt uden performancekriterier vil derfor kunne

løbe indtil 2036, hvis man altså ønsker det. Der er desuden kommet en undtagelse for

lokalbaner, så de kan blive ved med at tildele deres kontrakter direkte.

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg gerne havde set, at der under den daværende

regering var blevet indhentet et mandat, der var mere udbudsvenligt. Men forhandlinger-

ne var gået ind i den sidste og afgørende fase, da jeg overtog ministerposten efter valget.

Fra 2026 skal medlemslandene bevise, at de nationale operatører, som tildeles kontrak-

ter direkte, kan levere bedre service til passagerne og/eller en billigere kontrakt. Det lu-

xembourgske formandskab regner med en generel indstilling på rådsmødet den 8. okto-

ber.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til samlenotatet, hvoraf det fremgår, at hvis PSO-

forordningen vedtages i sin nuværende form, kan transportministeren ikke længere på-

lægge DSB at stå for transport, uden at der først skal gennemføres et udbud. Hvilken

betydning vil det have i praksis? Vil det føre til en fordyrelse af den offentlige transport?

Transportministeren

svarede, at han i forbindelse af udbuddet af Kystbanen godt kunne

have levet med, at det var blevet lidt dyrere, hvis det samtidig havde virket bedre. Udbud

skal gerne give bedre priser, men han kunne ikke vurdere, om det ville gøre transporten

dyrere eller billigere. I Danmark har man erfaring med både det ene og det andet.

164

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

3. Kommissionens hvidbog

–

en køreplan for et fælles europæisk transport-

område

–

mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem



Politisk drøftelse

rådsmøde 3414

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

KOM (2011) 0144

–

bilag 4 (Folketingets udtalelse og Kommissionens svar

på udtalelsen)

EU-note (2010-11)

–

E 45 (EU-note af 5/5-11 om hvidbogen)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2010-11)

–

bilag 533 (udvalgsmødereferat: side 1422,

hvidbogen behandlet i EUU 10/6-11)

Transportministeren:

Den 28. marts 2011 fremsatte Kommissionen hvidbogen og de

tilknyttede arbejdsdokumenter. Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet

forelægger en status over hvidbogens strategi og implementering.

Hovedmålsætningen i hvidbogen er at reducere afhængigheden af olie og reducere driv-

husgasemissioner med 60 pct. i 2050 i forhold til 1990-niveau

–

uden at sætte effektivite-

ten og mobiliteten på spil. For at opnå denne hovedmålsætning blev der i hvidbogen

præsenteret 10 delmål og 40 forskellige initiativer. Disse initiativer er bl.a. relateret til

transportens CO

-udledning og udviklingen af det indre marked på transportområdet.

Regeringen støtter som udgangspunkt Kommissionens hovedmålsætning om at reducere

transportsektorens afhængighed af olie og reducere udledningen af drivhusgasemis-

sioner. Regeringen finder det endvidere naturligt at fokusere på de områder, der kræver

initiativer fra EU, og overlade de forhold til Danmark, hvor man nationalt bedre kan nå de

samme mål. Jeg mener i den sammenhæng, at det er afgørende, at Kommissionen foku-

serer sine kræfter.

Kommissionen påpeger f.eks., at der ikke er sket tilstrækkelig fremdrift i anvendelsen af

nye teknologier på transportområdet. Derudover sker drøftelsen på rådsmødet i lyset af,

at flere nye agendaer er blevet aktualiseret siden hvidbogens offentliggørelse for mere

end 4 år siden

–

bl.a. nye forretningsmodeller og virksomhedskonstruktioner for luftfarts-

selskaber, som sætter de traditionelle arbejdsmarkedsmodeller som den danske og de

traditionelle netværksselskaber under pres.

Disse forhold forventer jeg at Kommissionen i en eller anden form vil adressere i den

kommende luftfartspakke, som formentlig vil blive præsenteret i januar 2016. Det er for-

ventningen, at Kommissionen samler op på drøftelsen på rådsmødet i en implemente-

ringsrapport, der beskriver status over hvidbogens initiativer. Man skal ikke blive skuffet,

hvis det ikke bliver det mest konkrete, man har set, for det er kun nogle hensigtserklærin-

ger og diverse oplysninger. Jeg tror dog, at det vil munde ud i en luftfartsstrategi, som

også vil komme til at fylde meget i Danmark. Jeg vil i hvert fald selv sætte det på dagsor-

denen.

165

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Holger K. Nielsen

undrede sig over, at ministeren ikke nævnte social dumping og cabo-

tagekørsel, for det er også EU’s ansvar at gøre noget ved

det. Ministeren var jo også klar

over, at der kører tyske lastbiler lige nord for grænsen med løn- og arbejdsvilkår, der ikke

er danske. Hvad var regeringens holdning til det, og ville den gøre noget?

Søren Søndergaard

delte Holger K. Nielsens undren over, at social dumping ikke var

blevet nævnt.

Transportministeren

var enig i, at social dumping og cabotagekørsel skal tages op på

ministerrådsmøder. Cabotagereglerne er vedtaget og godkendt i EU, og man kan blive

uenige om tolkningen af dem. At han ikke havde nævnt det i sin forelæggelse, havde intet

at gøre med, at han ikke lagde vægt på, at chauffører skal have ordentlige arbejdsforhold.

Når den rette tid kom, ville ministeren fremføre det.

Holger K. Nielsen

gav ministeren ret i, at den slags synspunkter skal fremlægges i mini-

sterrådsregi, så hvorfor ikke fremføre det i forbindelse med punkt 3 om hvidbogen? At

reglerne ikke overholdes, er ikke alene et problem for chaufførerne, men også for de

danske virksomheder, der bliver udkonkurreret, fordi de overholder de danske love.

Transportministeren

sagde, at man løbende arbejder på emnet social dumping, men at

det var en udmærket idé at tage det op på rådsmødet og høre andre ministerkolleger om

deres erfaringer. Emnet ville i øvrigt blive en del af 2016-vejpakken.

166

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

4. Investeringer på transport- og infrastrukturområdet under den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0010

Rådsmøde 3414

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

KOM (2014) 0903

–

bilag 159 (fortroligt) (oversigt med projekter foreslået fra

dansk side til overvejelse under investeringsplanen))

EU-note (2014-15)

–

E 17 (EU-note af 13/3-15 om investeringsplanen)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 19/6-15

vedr. investeringsplanen)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat: side 896,

investeringsplanen

behandlet

EUU

8/5-15)

Transportministeren:

Denne investeringsfond går også under navnet EFSI og er en

hjørnestenen i kommissionsformand Junckers investeringsplan for Europa. Jeg ved det,

fordi jeg har mødtes med kommissæren på transportområdet. Selv om vi egentlig diskute-

rede Femern Bælt-forbindelsen, talte hun også en del om fonden, så jeg tror, at det er

noget, vi kommer til at høre meget om.

EFSI skal afhjælpe markedsfejl, styrke investeringsklimaet og medvirke til at tiltrække

hovedsagelig private investeringer til finansiering af bl.a. uddannelse, forskning og infra-

struktur. Investeringsfonden blev operationel i september måned, og det er forventningen,

at Kommissionen på rådsmødet vil forelægge en status over investeringer på transport-

og på infrastrukturområdet i regi af investeringsfonden. En begrænset mængde projekter

er på nuværende tidspunkt udpeget til støtte. Transport- og Bygningsministeriet er på nu-

værende tidspunkt ved at drøfte mulighederne i EFSI sammen med Finansministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet.

Regeringen støtter overordnet oprettelsen af EFSI. Det skal samtidig ikke være nogen

hemmelighed, at regeringen er betænkelig ved finansieringen af EFSI. EFSI finansieres

bl.a. ved at

tilføre fondsmidler fra EU’s infrastrukturfond,

Connecting Europe Facility

(CEF). Det er fra CEF, at der eksempelvis søges støtte til medfinansieringen af Femern

Bælt-projektet.

Hvad angår EFSI og finansieringen af Femernprojektet, er det vurderingen, at de finan-

sielle instrumenter under EFSI antagelig ikke vil kunne tilføre Femernprojektet finansiel

værdi. Det skyldes, at vi med statsgarantimodellen kan finansiere projektet billigere end

gennem EFSI. Jeg er dog i løbende kontakt med Kommissionen og med transportkom-

missær Violeta Bulc for at afklare, om der er elementer i Femernprojektet, som vil kunne

drage nytte af EFSI.

167

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Søren Søndergaard

bad ministeren give nogle eksempler på de markedsfejl, som EFSI

kan afhjælpe.

Transportministeren

havde forstået det således, at der i lyset af finanskrisen har været

en mindre risiko. Det var i hvert fald Kommissionens begrundelse for forslaget. Finansie-

ring var i øvrigt Finansministeriets bord.

Søren Søndergaard

bad ministeren svare på, hvilke markedsfejl EFSI skal afhjælpe.

Transportministeren

sagde, at han ikke kunne komme det nærmere, fordi det var fi-

nansministerens bord.

5. Eventuelt

Transportministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

168

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

6. Siden sidst

Transportministeren:

Til sidst vil jeg sige, at jeg har opfordret til, at Kommissionen på

rådsmødet giver en grundig opdatering af sagen om VW. Det er vigtigt, at vi løfter denne

sag i fællesskab i EU, og at de enkelte lande ikke finder hver deres løsning. Jeg vil selv-

følgelig på mødet gøre opmærksom på, at vi vil gøre det, som Kommissionen ønsker. Jeg

prøver dog at minde folk om, at Danmark ikke er et bilproducerende land og derfor ikke

har lokaler og apparater til tests. Vi er villige til at hjælpe, og jeg vil gerne svare på de

spørgsmål, som udvalget har, men Danmark er bare i en anden situation end de bilpro-

ducerende lande. Det er sådan, at hvis et EU-land godkender en bil, er den godkendt i

alle EU-lande. Senere i dag har jeg et møde med Volkswagens danske direktør, da jeg

gerne vil have en opdatering fra ham. Vi har også sagt, at vi står til rådighed, hvis man

ønsker noget af os, men vi må se, hvordan det går på rådsmødet på torsdag. Er udvalget

interesseret, kommer jeg gerne og orienterer om sagen.

Holger K Nielsen

sagde, at nok er Danmark ikke et bilproducerende land, men danskere

er da i høj grad bilforbrugere, og de fleste er ligeglade med, hvor bilen er produceret. Det

er dermed et fælles problem for alle de lande og ikke kun for de producerende lande. Det

afgørende er at ændre procedurerne, så man får testet biler ude i virkeligheden i stedet

for på laboratorier. Real driving-test hedder det vist. Hvad er regeringens holdning til det?

Nogle forskere siger, at det godt kan lade sig gøre, og at det, der foregår nu, er skanda-

løst. Problemet er desuden nok langt større end det, Volkswagen er ansvarlig for. Han

opfordrede regeringen til at indtage en offensiv holdning og ikke lade sig pacificere af, at

Danmark ikke er bilproducent.

Søren Sønderggard

undrede sig over, at det skulle være ministerens opgave at stå til

rådighed for Volkswagen. Volkswagen har svindlet, og det har den danske afdeling været

en del af. Han forstod heller ikke, at man fra dansk side ikke kan medvirke til at løse pro-

blemet. Han gik ud fra, at ministeriet havde undersøgt, hvad det vil koste af få den ameri-

kanske ngo, der afslørede VW, til at tjekke danske biler. Det var vel en ret simpel operati-

on, hvis man ellers ønskede at sætte den i værk. Han forstod dog på ministeren, at der

var truffet en politisk beslutning om ikke at undersøge det. Betød det, at man samtidig

havde besluttet, at de sundhedsskader, der følger af den svindel, der er foregået, er over-

ladt til EU? Og vil Danmark ikke påtage sig et selvstændigt ansvar?

Formanden

havde fået indtryk af, at ministeren vidste noget om, hvilke informationer

Kommissionen ville komme med i sagen. Ville han dele dem?

Transportministeren

vidste ikke, hvorfor udvalgets medlemmer troede, at Danmark

havde besluttet ikke at undersøge sagen, når man rent faktisk havde gjort det stik mod-

satte. Den danske regering har meddelt Kommissionen, at den må melde ud, hvad man

skal gøre fra dansk side. I Danmark har man ikke de fornødne testfaciliteter, og ministe-

ren kunne ikke vejlede i, hvordan man foretager tests. Han var blevet informeret om, at

der findes to teststeder, nemlig DTU og Teknologisk Institut, men at de ikke har de nød-

169

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

vendige testfaciliteter. Kommissionen har skrevet til alle landene, at de gerne må foretage

tests. Det vil man gerne fra dansk side, men man har svaret Kommissionen, at man skal

have at vide, hvordan man gør. Det var i øvrigt også Danmark, der havde bedt om at få

sagen op på rådsmødet, da regeringen anser problemet for alvorligt.

Ministeren kunne oplyse, at Volkswagen har frist til den 7. oktober, hvor der skal præsen-

teres en plan. Det ville den tyske minister formentlig orientere om, men mere vidste mini-

steren ikke. Som minister var han selvfølgelig meget optaget af, hvad de danske forbru-

gere bliver udsat for, når de køber biler, der ikke lever op til den lovede standard. Det ville

han tale med den danske Volkswagendirektør om, og ministeren ville gerne møde op i

udvalget igen med supplerende oplysninger.

Ministeren havde ikke spidskompetence inden for test af biler, men som han havde for-

stået det, kan man teste efter gældende regler. Han var dermed enig med Holger K. Niel-

sen og undrede sig over, hvorfor man tester biler, der ikke skal ud på vejene. Det ville

han rejse på rådsmødet. Når man har den regel, at hvis en bil godkendes i et EU-land,

godkendes den også i et andet land, så skal man kunne regne med de test, der foreta-

ges. Ministeren understregede, at regeringen på ingen måde holdt hånden over nogen.

Holger K. Nielsen

betvivlede ikke, at ministeren var bekymret, men det virkede underligt,

at Danmark vil gøre, hvad Kommissionen ønsker, når Kommissionen ønsker det. Man

burde da selv have sat himmel og jord i bevægelse for at finde ud af, om det er et gene-

relt problem

–

også for andre bilmærker. Han mente ikke, at det kun er Volkswagen, der

har et problem, og idet man operer med et forsigtighedsprincip, er der al mulig grund til at

få det undersøgt det. Det vigtige er at få bedre styr på, hvor meget biler rent faktisk foru-

rener ude i trafikken.

Søren Søndergaard

sagde, at diskussionen om Volkswagen afspejlede partiernes fun-

damentalt forskellige holdninger til EU. Han var enig i, at det er en god idé med mini-

mumsgrænser, som alle skal følge, men når ministeren sagde, at Danmark vil gøre alt,

hvad Kommissionen beder om, lød det som om ministeren havde gjort sig til EU-minister

og ikke minister for den danske befolkning. Det var dybt problematisk, især når man ved,

hvordan de eksisterende EU-regler er blevet til, hvor meget pres der har været fra Tysk-

lands side, og hvordan Kommissionen, Parlamentet og Rådet har givet sig. EU er en del

af årsagen til, at man står med problemet, så det forekom ham uforståeligt, at ministeren

kun så en løsning i EU-regi. Vil man f.eks. undersøge, om Volkswagen pådrager sig et

ansvar over for de danskere, der har købt den pågældende generation af dieselbiler? Det

er vel ikke op til Kommissionen at afklare det, for det er et dansk anliggende. Ville mini-

steren tage det op i sin diskussion med Volkswagens danske direktør, som man måtte

regne med havde undersøgt sagen til bunds?

Transportministeren

syntes, at der var to spørgere, der anstrengte sig lidt for at være

uenige med ham. Han havde sagt, at man i et brev fra Kommissionen havde opfordret

landene til at foretage test. For at der kan udføres noget ordentligt arbejde, har man fra

dansk side bedt Kommissionen om at uddybe, hvad den ønsker. Måske siger Kommissi-

170

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

onen, at Danmark skal betale nogle tests. Ministeren fortalte her kun, hvad Danmark gør i

forhold til EU. I Danmark har Miljøministeriet og Transportministeriet længe haft den task-

force, der ser på sagen, og det passer ikke, at regeringen ikke tager sagen alvorligt. Han

var helt enig med Søren Søndergaard i, at han var danskernes minister, og udvalget ville

kunne findes deres bekymringer nævnt i den skriftlige rapportering fra rådsmødet.

Søren Søndergaard

bad ministeren bekræfte, at han ville bringe ansvarspådragningen

op på mødet med den danske direktør.

Transportministeren

bekræftede dette.

171

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Punkt 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår

nedbringelse af forurenende emissioner fra vejkøretøjer

KOM (2014) 0028

–

bilag 2 (aktuelt notat)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Formanden

bad ministeren gennemgå sagen grundigt, da samlenotatet var modtaget for

under et døgn siden.

Miljø og fødevareministeren:

Jeg beklager, at samlenotatet var kommet sent. Det skyld-

tes, at informationerne fra Bruxelles var kommet meget sent. Det sker, at der popper for-

slag op med kort varsel, som nu dette forslag fra Kommissionen til ændringer af forord-

ningerne om luftforurening fra lette og tunge køretøjer

–

de såkaldte Euro 5- og 6-normer.

Sagen forelægges med henblik på forhandlingsoplæg. Europaudvalget er tidligere blevet

orienteret om forslaget ved grundnotat af 11. juni 2014.

Euro 5- og 6-normerne er fælles europæiske grænser for, hvor meget nye biler må foru-

rene. De er således et værktøj til at mindske forureningen fra NOx og partikler fra biler,

busser og andre køretøjer. Grænserne er fastlagt i forordningerne om lette og tunge køre-

tøjer og er så gradvis blevet strammet gennem årene for at presse bilproducenterne til at

udvikle biler, der forurener mindre. Euro 5-normen blev vedtaget i 2010, og det er den

seneste norm, Euro 6-normen, der gælder fra og med i år. Forordningerne om tunge og

lette køretøjer indeholder ud over disse normer også en række beføjelser til Kommis-

sionen om at overvåge og justere bestemmelserne.

Kommissionens forslag er et såkaldt Lissaboniseringsforslag. Det vil sige, at forslaget

grundlæggende handler om at tilpasse Kommissionens eksisterende beføjelser i forord-

ninger til Lissabontraktatens artikel 290 om delegerede retsakter. Herudover indeholder

Kommissionens forslag til nye bemyndigelser til Kommissionen og enkelte tekniske ind-

holdsmæssige ændringer.

Europa-Parlamentets miljøudvalg stemte om forslaget den 23. september, og nu vil det

luxembourgske formandskab så indlede forhandlinger med Parlamentet med henblik på

en førstebehandlingsenighed. Vi har desværre modtaget materialet fra formandskabet så

sent, at det ikke har været muligt at overholde de sædvanlige frister til udvalget. Kommis-

sionen foreslår, at de eksisterende bemyndigelser til at foreslå ny regulering gennem ko-

mitéprocedure ændres til, at Kommissionen fremover kan foreslå ny regulering gennem

delegerede retsakter.

Regeringens holdning er, at Danmark som udgangspunkt modsætter sig, at reguleringen

skal overgå til delegerede retsakter, med mindre der er tale om uvæsentlige forhold. Vi

fastholder, at forslag til ændringer af forordningen som minimum skal drøftes i komiteer

172

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

med deltagelse af medlemsstaternes eksperter eller vedtages gennem den almindelige

lovgivningsprocedure.

Sagen er udtryk for det kendte modsætningsforhold mellem Rådet og Parlamentet, hvor

Parlamentet generelt støtter en udstrakt brug af delegerede retsakter, mens Rådet i vidt

omfang ønsker beføjelserne overført som gennemførelsesretsakter. Denne modsætning

har i længere tid blokeret for forhandlingerne af en lang række forslag. Det er en strid, der

kræver en horisontal løsning. Og jeg tror først, vi kommer videre, når der mellem Rådet

og Parlamentet bliver lavet en interinstitutionel aftale, som indebærer, at der også ved

delegerede retsakter skal ske en forudgående konsultation af medlemsstaternes eksper-

ter. Jeg vil faktisk blive overrasket, hvis det lykkes for formandskabet at nå til en første-

behandlingsenighed med Parlamentet i denne sag.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at Kommissionens forslag også indeholder beføjel-

ser på områder, der er relevante i den aktuelle Volkswagensag. Det drejer sig om befø-

jelser til, at Kommissionen ved delegerede retsakter kan fastlægge regler om overvåg-

ning af de krav, procedurer og prøvninger, som anvendes til typegodkendelse og emissi-

onsmålinger fra biler. Men der er altså alene tale om ændrede beføjelsesbestemmelser

og ikke om ændringer i selve substansbestemmelserne om de krav, der stilles til test af

bilers udstødning, så det her forslag er ikke det rette sted at adressere Volkswagensa-

gen. Jeg vil gerne understrege, at jeg arbejder på, at vi får en diskussion på det kom-

mende miljørådsmøde den 26. oktober. Vi gør, hvad vi kan, fra dansk side, for at presse

Kommissionen og Rådet til at sætte det på dagsordenen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod ministerens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

173

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015

Under punkt 4 forelagde justitsministeren punkterne 1-9, mens udlændinge- og integrati-

onsministeren forelagde punkterne 10-15.

Justitsministeren

oplyste, at rådsmødet om indre og retlige anliggender den 8. og 9.

oktober var det første formelle rådsmøde under luxembourgsk formandskab. Udvalget

havde fået tilsendt et samlenotat om mødets indhold. I sin forelæggelse ville ministeren

koncentrere sig om udvalgte og væsentlige sager. Punkt 6 var til forhandlingsoplæg.

Udlændinge- og integrationsministeren

kom indledningsvis ind på resultatet af det

ekstraordinære rådsmøde den 22. september. Udvalget havde sikkert lagt mærke til, at

det lykkedes at finde frem til en midlertidig ordning til fordel for Italien og Grækenland,

som omfatter omfordeling af 120.000 asylansøgere. Danmark deltager som bekendt ikke i

denne ordning på grund af retsforbeholdet, men som ministeren også tidligere havde re-

degjort for, er Danmark villig til at tage 1.000 asylansøgere på frivillig og selvstændig ba-

sis. Nu følger arbejdet med at få registrerings- og omfordelingsprocesserne i Italien og

Grækenland i gang. Ministeren forventede, at de første omfordelinger vil finde sted om

nogle få uger. Hun var tilfreds med, at vi fandt en løsning på omfordelingen af de 120.000

asylansøgere, så man nu kan rette fokus på de mere langsigtede løsninger og få håndte-

ret flygtningestrømmen på længere sigt.

Punktet om Rumænien og Bulgariens indtræden i Schengen blev taget af rådsmøde-

dagsordenen onsdag aften, så det ville hun ikke komme nærmere ind på.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af passager-

oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhand-

linger og grov kriminalitet



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 3)

KOM (2011) 0032

–

bilag 2 (kopi af REU alm. del - svar på spm.

403 om forhandlingerne om EU's PNR-forslag)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 268 (udvalgsmødereferat: side

284, senest behandlet i EUU 28/11-14)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 1 handler om et forslag til et direktiv om opret-

telse af et europæisk PNR-system. Formandskabet vil give en statusorientering om for-

handlingssituationen. Forslaget har gennem flere år ligget stille i Europa-Parlamentet. I

juli måned i år har Parlamentet vedtaget sine ændringsforslag til direktivet, og trilogfor-

handlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet kan derfor påbegyndes.

174

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Jeg forventer at kunne tage statusorienteringen om forhandlingerne om direktivforslaget

til efterretning. Vi ser gerne, at EU kommer videre med denne sag, og vi er fra dansk side

overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget.

Direktivforslaget er omfattet retsforbeholdet. Det er dog et af de forslag, som aftaleparti-

erne bag aftalen om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender allere-

de har tilkendegivet, man er indstillet på at Danmark deltager i.

Søren Søndergaard

henviste til høringssvaret fra Erhvervsflyvningens Sammenslutning,

der mener, at PNR-data også bør indsamles for jernbane- og færgetrafikken. Var ministe-

ren enig i det?

Justitsministeren

svarede, at man ikke have taget stilling til, om PNR-systemet også

skal inkludere færger og jernbaner, men det ville han vende tilbage til.

Søren Søndergaard

tilføjede, at Rigspolitiet ifølge høringsnotatet siger, at en dansk til-

knytning til PNR vil medføre en betydelig merudgift for politiet. Hvor stor ville den merud-

gift være? Det skulle nødig gå ud over det normale politiarbejde.

Justitsministeren

svarede, at beløbets størrelse endnu ikke var afklaret.

175

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

2. Terrorbekæmpelse



rådskonklusioner/status

Rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 21)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Punktet dækker over tre underpunkter:



jernbanesikkerhed

implementering af tiltag mod terrorisme

udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben.

Spørgsmålet om jernbanesikkerhed er kommet på dagsordenen som opfølgning på det

mislykkede terrorangreb ombord på et tog mellem Amsterdam og Paris den 21. august i

år.

Den 29. august blev der afholdt et ministermøde i Paris om opfølgning på angrebet. I

mødet deltog ministre fra en række EU-lande. Danmark deltog ikke i mødet, da vi ikke var

inviteret.

Under mødet vedtog ministrene en erklæring om bekæmpelse af terrorisme og sikkerhed

for jernbanetransport. Erklæringen indeholder bl.a. forslag om bekæmpelse af radikalise-

ring og ulovlig besiddelse af skydevåben og konkrete initiativer vedrørende sikkerheden

for jernbanetransport.

Jeg forventer, at der på det kommende rådsmøde vil være en orientering om ministermø-

det i Paris.

Drøftelserne om status over implementering af tiltag mod terrorisme er et tilbagevenden-

de punkt på rådsmødedagsordenen. Det drejer sig om, at landene skal drøfte det videre

arbejde med at følge op på den erklæring om terrorbekæmpelse, som stats- og rege-

ringscheferne vedtog den 12. februar i år.

EU’s antiterrorkoordinator,

Gilles de Kerchove, har til brug for drøftelserne udarbejdet en

række anbefalinger til det videre arbejde. Anbefalingerne retter sig for hovedpartens ved-

kommende mod EU’s institutioner. De drejer sig bl.a. om at sikre gennemførelsen af tilta-

gene

om grænsekontrol ved EU’s ydre grænse, øget informationsudveksling og bekæm-

pelse af radikalisering

–

særlig på internettet.

Fra dansk side bakker vi fuldt op om stats- og regeringschefserklæringen, ligesom Dan-

mark overordnet ser positivt på antiterrorkoordinatorens anbefalinger. Dog har Transport-

og Bygningsministeriet oplyst, at en af anbefalingerne om EU-regulering af jernbanesik-

kerheden ikke umiddelbart kan støttes. Danmark vil frem mod det kommende rådsmøde

arbejde på at få justeret den pågældende anbefaling.

176

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Formandskabet forventes desuden at forelægge et udkast til rådskonklusioner om be-

kæmpelse af ulovlig handel med skydevåben med henblik på vedtagelse. Rådskonklusi-

onerne er en konkret opfølgning på stats- og regeringschefserklæringen fra februar. Vi

forventer, at medlemsstaterne i rådskonklusionerne vil blive opfordret til at øge samarbej-

det og informationsudvekslingen om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben.

Vi forventer også, at Kommissionen i rådskonklusionerne vil blive opfordret til at fremsæt-

te forslag om revision af våbendirektivet senest i starten af 2016. Formålet med revisio-

nen er at forbedre informationsudveksling og at styrke sporing og mærkning af skydevå-

ben.

Endelig forventer vi, at Kommissionen vil blive opfordret til senest ved udgangen af 2015

at fremsætte en kommissionsforordning om høje minimumsstandarder for deaktivering af

skydevåben.

Der forhandles fortsat intensivt om den konkrete udformning af rådskonklusionerne. Fra

dansk side er vi positivt indstillet over for forslaget om at styrke indsatsen mod ulovlige

skydevåben ved bl.a. en øget informationsudveksling og fælles, høje standarder for deak-

tivering af skydevåben.

Men det er afgørende for os, at sådanne fælles standarder for deaktivering alene er ud-

tryk for minimumsstandarder, så medlemsstaterne kan opretholde højere nationale krav.

Det ønsker vi f.eks. at gøre fra dansk side.

Da forhandlingerne endnu ikke er afsluttet, kan jeg ikke sige med sikkerhed, om vi fra

dansk side vil kunne støtte rådskonklusionerne. Men det er mit håb, at vi gennem for-

handlingerne kan nå til enighed om en fælles løsning.

Kenneth Christensen Berth

mente, at punktet om terrorbekæmpelse både i samlenota-

tet og i den kommenterede dagsorden emmede af magtesløshed. Terrorisme håndteres

ved eksempelvis at se på våbenlovgivningen, men det er jo ikke våbnene, der slår folk

ihjel, men dem, der står bag. Han understregede, at tog i Europa er blevet bløde mål for

terrorister, efterhånden som man har øget sikkerheden omkring luftfarten. Hvad forestiller

EU sig at gøre ved det problem? Er det overhovedet muligt at tilgå problemet på samme

måde, som man har gjort med luftfarten? Eller må man bare erkende, at det bliver farlige-

re at tage tog? Alle kan træde ind i et tog, og tog vil blive de primære mål for terrorister,

der ønsker at slå mange ihjel på kort tid, fordi passagerne ikke kan slippe væk fra et tog i

bevægelse.

Justitsministeren

svarede, at det var antiterrorforhandleren, der sad med de overvejel-

ser, og at der endnu ikke var kommet noget på bordet.

177

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

3. Kampen mod grænseoverskridende organiseret og alvorlig kriminalitet



Orientering

Rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 3)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi for EU (2015-2020)



Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 32)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Udg.

5. Rådets gennemførelsesafgørelse om at iværksætte bestemmelserne i

Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse

af nogle af Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet for

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland



Orienterende status

Punktet var udgået.

178

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af

personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og

om fri udveksling af sådanne oplysninger.



Generel indstilling

KOM (2012) 0010

rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 36)

EUU KOM (2012) 0010 - svar på spm. 1, om regeringens syn på

Advokatrådets høringssvar, fra justitsministeren

EU-note (2011-12)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for

databeskyttelse i EU)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 268 (udvalgsmødereferat, side

270, senest behandlet i EUU 28/11-14)

Justitsministeren:

Direktivforslaget handler overordnet om beskyttelsen af fysiske per-

soner i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger

med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædel-

ser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Jeg nævner direktivet med henblik på forhandlingsoplæg. Direktivet er sat på dagsorde-

nen for rådsmødet med henblik på at opnå enighed om en generel indstilling.

Forslaget er en del af databeskyttelsespakken, som Kommissionen fremsatte i 2012. Den

anden del er den generelle forordning om databeskyttelse. Der blev opnået enighed om

en generel indstilling til forordningsforslaget på rådsmødet i juni 2015. Danmark støttede

som bekendt den generelle indstilling. Databeskyttelsesdirektivet skal erstatte en ramme-

afgørelse fra 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbej-

de og retligt samarbejde i kriminalsager. Rammeafgørelsen harmoniserer alene sager,

hvor der indgår et grænseoverskridende element. Rammeafgørelsen er gennemført i

dansk ret.

Helt overordnet har Danmark haft en kritisk tilgang i forhandlingerne af direktivforslaget.

Fra dansk side har man bl.a. været skeptisk indstillet over for behovet for de dele af for-

slaget, som regulerer behandling af personoplysninger, hvori der ikke indgår et grænse-

overskridende element.

Man har fra dansk side lagt meget stor vægt på, at direktivforslaget

–

i højere grad end

det var tilfældet med Kommissionens oprindelige forslag

–

tilpasses det særlige område,

som det skal gælde for.

179

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Direktivet skal gælde for bl.a. politiet i forbindelse med efterforskning og opklaring af lov-

overtrædelser. På dette særlige område bør hensynet til myndighedernes varetagelse af

deres opgaver veje meget tungt.

Det har derfor været vigtigt for Danmark, at eksempelvis hensynet til politiets varetagelse

af dets kerneopgaver ikke bliver tilsidesat af databeskyttelsesregler. Det drejer sig bl.a.

om kriminalitetsbekæmpelse og opklaring af lovovertrædelser.

Man har fra dansk side også forholdt sig kritisk til de dele af forslaget, som vil indebære

øgede administrative byrder for politiets og anklagemyndighedens virksomhed.

Danmark har derfor helt overordnet lagt stor vægt på, at de nye databeskyttelsesregler på

dette område har den rette balance mellem hensynet til databeskyttelsen og hensynet til,

at de kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver effektivt og smidigt, og den

rette balance mellem merværdi og omkostninger, bl.a. i form af administrative konse-

kvenser.

Det er regeringens opfattelse, at forslaget, som det ligger nu, indeholder en række væ-

sentlige forbedringer i forhold til det forslag, som blev fremsat af Kommissionen i 2012.

Kommissionens oprindelige forslag lagde bl.a. op til, at myndighederne skulle indrette

deres systemer på en særlig måde, og at myndighederne skulle opbevare omfattende

dokumentation for behandling af personoplysninger. Disse bestemmelser er nu udgået

eller ændret på en sådan måde, at direktivet fortsat sikrer en høj databeskyttelse, men i

højere grad tager højde for hensynet til politiets mulighed for at forebygge, opklare og

retsforfølge lovovertrædelser.

Også bestemmelserne om den registreredes rettigheder har fundet en bedre balance.

Hvad angår den enkeltes ret til information ved indsamling af personoplysninger eller ret

til sletning af personoplysninger, tager forslaget nu i højere grad hensyn til, at formålet

med indsamlingen af personoplysninger kan blive undermineret, hvis den registrerede

bliver oplyst om indsamlingen af oplysninger eller har en vidtgående ret til at få oplysnin-

gerne slettet. Det betyder ikke, at de registrerede ikke tildeles rettigheder med direktivet.

Det betyder, at forslaget i den foreliggende udgave har en mere balanceret tilgang og i

højere grad er tilpasset det særlige område, som det skal gælde for.

Helt overordnet er det regeringens holdning, at det foreliggende kompromisforslag er det

bedst mulige forhandlingsresultat. Ud over balancen i forslaget har regeringen også lagt vægt

på, at der er tale om minimumsharmonisering. Det betyder, at Danmark ikke er udelukket fra

at sikre et højere nationalt beskyttelsesniveau.

Det hører også med i overvejelserne, at den danske persondatalov, som implementerer

databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i vidt omfang allerede gælder på det politi- og straffe-

retlige område i Danmark, selv om dette område er undtaget fra databeskyttelsesdirekti-

vets anvendelsesområde.

180

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Det betyder, at de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag, på en række

områder ikke vil medføre væsentlige ændringer i forhold til de danske regler. Bl.a. gælder

de generelle behandlingsprincipper, behandlingsreglerne og reglerne om overførsel af

personoplysninger til tredjelande allerede på det politi- og strafferetlige område.

På den baggrund ønsker jeg udvalgets opbakning til, at Danmark på rådsmødet støtter

den generelle indstilling om direktivforslaget.

Søren Søndergaard

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Karin Gaardsted

bad ministeren uddybe, hvad den rette balance mellem hensynet til

borgerne og hensynet til myndighederne er. Er der noget, man tager særligt hensyn til

over for borgerne?

Kenneth Christensen Berth

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet databeskyttel-

se ikke bør være et EU-anliggende.

Christian Poll

støttede forhandlingsoplægget, idet det kan være med til at forbedre data-

sikkerheden og medføre, at EU’s medlemsstater

sætter højere standarder.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget.

Christiana Egelund

støttede ministerens forhandlingsoplæg, idet Liberal Alliance går ind

for den generelle forbedring af databeskyttelsesreglerne og for harmonisering. Kunne

ministeren præcisere, hvilke dele af forslaget der er omfattet af retsforbeholdet, og hvilke

dele der ikke er?

Justitsministeren

svarede Karin Gaardsted, at der var tale om den klassiske balance

mellem hensynet til den enkelte persons retssikkerhed, ret til privatliv etc. kontra myndig-

hedernes interesse i at forebygge og opklare forbrydelser. Det var også det, der var ble-

vet diskuteret på mange møder, og som nu manifesterede sig i det foreliggende kompro-

mis.

Til Christina Egelund sagde ministeren, at ifølge Kommissionens oprindelige forslag fra

2012 skulle direktivet fastsætte regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at

forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde

strafferetlige sanktioner. Under forhandlingerne var direktivets anvendelsesområde blevet

udvidet til også at gælde for behandling af personoplysninger i forbindelse med sikring

mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed. Baggrunden var et ønske

fra medlemsstaterne om, at politiets behandling af personoplysninger kun skulle være

omfattet af en retsakt. For Danmark betyder den udvidelse, at direktivet vil gælde for de

dele af politiets aktiviteter, der ikke er omfattet af retsforbeholdet. Det var ikke sådan, at

visse artikler var omfattet af forbeholdet, mens andre ikke var det. Det mest afgørende

181

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

var, i hvilken forbindelse politiet behandler personoplysningerne, altså om det er under

udførelse af aktiviteter, der er omfattet af det danske retsforbehold.

Jacob Ellemann-Jensen

støttede forhandlingsoplægget. Han glædede sig over, at mini-

steren havde helt frem til den 3. december til at forberede sig på folkeafstemningen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

182

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

7. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed



Delvis generel indstilling

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 56)

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev af 12/11-13 fra Kommissionen

om begrundede udtalelser om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance af hhv. 14/3-14 og

2/4-14 mellem det britiske Overhus og Kommissionen om

Kommissionens håndtering af det ”gule kort”)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (Det hollandske Repræsentanternes

Hus' positionspapir af om oprettelse af en europæisk

anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534 - svar på spørgsmål 1 om regeringens

holdning til Kommissionens beslutning om at ignorere det gule

kort fra en række nationale parlamenter vedr. forslag om en

europæisk anklagemyndighed fra justitsministeren

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

183

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

EU’s tiltrædelse af den europæiske

menneskerettighedskonvention



Status

rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 71)

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 33 (notat af 11/10-13 om afgivelse af indlæg

i EU-Domstolens udtalelse om EU's tiltrædelse af konventionen)

EUU alm. del (2011-12) - svar på spørgsmål 118 fra europaministeren

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2011-12)

–

bilag 543 (udvalgsmødereferat, side 1010,

behandlet i EUU 20/4-12)

EUU alm. del (2009-10)

–

bilag 447 (udvalgsmødereferat, side 1159 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 28/5-10)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Søren Søndergaard

sagde, at det af Lissabontraktatens artikel 6 klart fremgår, at EU

skal tilslutte sig den europæiske menneskerettighedskonvention. Da man havde diskus-

sionen i Danmark, var det et klart argument for Lissabontraktaten, at Danmark ville blive

en del af den europæiske menneskerettighedskonvention, og at sager dermed kunne

prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Nu fik man så en meddelelse om, at det ikke vil ske, fordi det ikke er nogen god idé, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan blande sig i EU’s indre anliggender.

Det undrede ham, at ministeren ikke selv tog emnet op, men kunne han sige noget om,

hvad det betyder for dansk tilslutning til Lissabontraktaten? Søren Søndergaard kunne

forstå, at regeringen fastholdt et principielt ønske om at tilslutte sig menneskerettigheds-

konventionen, men at ministeren vurderede, at det var urealistisk. Det vil sige, at en af

forudsætningerne for dansk tilslutning til Lissabontraktaten er forsvundet.

Justitsministeren

bekræftede, at det følger af traktaten, at EU skal tiltræde den europæ-

iske menneskerettighedskonvention. I 2013 lykkedes det at opnå enighed med Europa-

rådets medlemmer om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af menneskerettigheds-

konventionen. I august 2013 bad Kommissionen EU-Domstolen om en udtalelse om,

hvorvidt traktatudkastet var i overensstemmelse med EU- og EUF-traktaterne. I en udta-

lelse fra december 2014 tilkendegav Domstolen, at udkastet på en række punkter ikke

var foreneligt med EU-traktaten

og den tilknyttede protokol om EU’s tiltrædelse af men-

neskerettighedskonventionen. Dengang pegede Domstolen på, at udkastet på flere punk-

ter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet mellem EU-retten og menneskerettig-

hedskonventionen. Siden da havde EU-institutionerne og medlemsstaterne overvejet,

hvordan de kunne løse problemet. Det luxembourgske formandskab havde sagt, at det

ville prioritere sagen. Regeringen forventede, at formandskabet i samarbejde med Kom-

missionen ville komme med ideer, og så måtte man se, hvordan de agtede at imøde-

komme Domstolens udtalelser. Det ville man vende tilbage til på et senere udvalgsmøde.

184

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Søren Søndergaard

understregede, at jasiden i den danske debat igen og igen havde

insisteret på, at EU ville blive tilknyttet den europæiske menneskerettighedskonvention,

og at konventionens bestemmelser ville træde forud for EU’s. Det betød, at brud på men-

neskerettighederne i EU ville kunne bringes op inden for konventionens rammer. Og ho-

kus pokus

–

her 5 år efter siger man så, at det ikke kan lade sig gøre, fordi EU-Domstolen

ikke vil have en højere instans end sig selv. I den kommenterede dagsorden stod der, at

EU-Domstolen ikke anviser en vej for, hvordan EU kan tiltræde konventionen uden at

kollidere med EU-traktater, og at en genoptagelse af forhandlingerne med Europarådets

medlemmer vurderes som meget vanskelig. Det er mageløst nu, hvor man står foran en

folkeafstemning, der går ud på at give mere magt til EU. Man har så lige opdaget, at in-

den for et område, hvor man har givet EU enorm magt med nogle løfter om, at menne-

skerettighederne var sikret, blæser det hele i vinden. Søren Søndergaard gik ud fra, at

man havde diskuteret det meget grundigt i Justitsministeriet, og han anbefalede ministe-

ren at komme med en klarere melding om, hvor vigtigt det er for Danmark, at EU tilslutter

sig konventionen.

Justitsministeren

fremhævede, at der ikke var kommet et endegyldigt nej på banen. Det

luxembourgske formandskab har bragt sagen frem, og man afventer Kommissionens

næste skridt. Der skulle nok blive lejlighed til at vende det i udvalget.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren kunne holde udvalget løbende orienteret om

sagen.

Justitsministeren

bekræftede dette og sagde, at det også ville komme op på fremtidige

rådsmøder.

185

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

9. Migrationskrise: forhold vedrørende det judicielle samarbejde og kampen mod

xenofobi



Orienterende debat

Rådsmøde 3415

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 79)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog spørgsmål fra

udvalget.

Kenneth Kristensen Berth

nævnte, at en række initiativer skal være medvirkende til at

bekæmpe hadforbrydelser som f.eks. hadefulde ytringer på nettet. Var ministeren enig i,

at der er stor forskel på at ytre sig hadefuldt og så ty til korporligheder?

Justitsministeren

svarede ministeren, at hvis man står i et fyldt teater og råber brand,

men det er løgn, vil ytringen være ligeså slem som handlingen, men der er selvfølgelig en

glidende overgang. Derfor kunne han ikke være firkantet i sin udmelding, men overordnet

set var der selvfølgelig forskel på at ytre sig og rent faktisk gøre noget.

186

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

10. Visumpolitik



Status/Orientering fra formandskabet

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-kodeks for

visa (visumkodeks) (omarbejdelse) (førstebehandling)

KOM (2014) 0164

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et

rundrejsevisum og om ændring af konventionen om gennemførelse

Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF) 767/2008

(førstebehandling)

KOM (2014) 0163

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kommissionen fremsatte den 1. april 2014 en

visumpakke, som indeholder et forslag til revideret EU-kodeks for udstedelse af Schen-

genvisa og et forslag om indførelse af et såkaldt rundrejsevisum.

Regeringen er generelt positiv over for at forenkle procedurerne for ansøgning om visum,

da det kan være med til at styrke Schengenområdets position inden for turisme og han-

del, men det er samtidig vigtigt at have fokus på sikkerheden ved de ydre grænser. De

hidtidige forhandlinger har endnu ikke ført til enighed om Kommissionens forslag, og der

udestår en række spørgsmål, bl.a. om lettelser i procedurerne og gebyrfritagelse for EU-

borgeres nære slægtninge.

Efter udarbejdelse af samlenotatet har formandskabet udsendt forslag til en række kom-

promisser for at komme medlemsstaternes kritik i møde. Dette forslag kan regeringen

støtte, ligesom et flertal af EU-landene også forventes at støtte forslaget.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at regeringens tilgang til visumpolitikken er, at vi skal sikre,

at et revideret visumkodeks bliver så omkostningseffektivt som muligt og så vidt muligt er

i overensstemmelse med princippet om, at visumgebyrerne skal være omkostnings-

dækkende.

Kenneth Kristensen Berth

fandt det bekymrende, at man vil lette såkaldte familiebesøg

fra EU-borgeres nære slægtninge. Nære slægtninge kan jo også være personer, man

ikke ønsker kommer ind i EU. Desuden advarede Rigspolitiet af sikkerhedsmæssige hen-

syn imod forslaget om at udstede visum uden personlig fremmøde på en repræsentation.

Ville ministeren gå videre med Rigspolitiets bekymring? Der var tale om et generelt sik-

kerhedsproblem.

187

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at dem, der søger visum, stadig skal

sikkerhedsvurderes. Man lemper bare dokumentationskravet.

Kenneth Kristensen Berth

var klar over, at man undersøger folk, der søger visum til EU.

Ikke at det betyder så meget nu, hvor man stort set bare kunne gå ind via Kroatien. Men

mente ministeren slet ikke, at det personlige fremmøde har en værdi? Hvis det kræver

personligt fremmøde at få tildelt et Schengenvisum, kan man jo se, om ansøgeren er en,

man skal holde ekstra øje med.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at der bare var tale om at lave en

særlig hurtig procedure. Hun ville vende tilbage skriftligt, hvis Kenneth Kristensen Berth

ville høre mere om proceduren. Ministeren mente, at der er undtagelser, hvor man skal

møde op personligt, f.eks. på grund af suspekt rejseaktivitet. Det ville hun lige undersøge.

188

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en

flytningsordning i krisesituationer og om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier

og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0450

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 196 (foreløbige referater af

Europaudvalgets møder 11/9 samt 18/9-15)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Næste punkt på dagsordenen handler om

Kommissionens forslag om en permanent og bindende omfordelingsmekanisme integre-

ret i en revideret Dublinforordning. På det kommende rådsmøde vil formandskabet orien-

tere om de videre overvejelser om dette forslag. Der har endnu kun været helt indled-

ningsvise drøftelser, men som det ser ud lige nu, er der kun begrænset opbakning til

Kommissions forslag.

Som følge af retsforbeholdet vil Danmark ikke deltage i en permanent omfordelingsord-

ning, men jeg vil dog fortsat understrege, at regeringen lægger stor vægt på at forblive en

del af Dublinsystemet. Det har vi også diskuteret her i udvalget op til flere gange, og jeg

har fornemmet, at der er meget stor enighed om det.

189

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en

fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling

og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU

(førstebehandling)



Status/orientering fra formandskabet

KOM (2015) 0452

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 196 (foreløbige referater af

Europaudvalgets møder 11/9 samt 18/9-15)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Formålet med forslaget er en smidiggørelse

af sagsbehandlingen i form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en ansøgning fra

en asylansøger vurderes at være ubegrundet og ansøgeren kommer fra et land på listen.

Forslagets liste omfatter Tyrkiet og Vestbalkan (Albanien, Bosnien-Herzegovina, Make-

donien, Kosovo, Montenegro og Serbien).

Regeringen mener, det er en god idé, at EU-landene arbejder med en sådan liste. Som

det fremgår af forslaget, kan Danmark dog ikke deltage i forordningen på grund af rets-

forbeholdet. Til gengæld har Danmark sin egen nationale liste. Med undtagelse af Tyrkiet

indgår alle landene på Kommissionens liste også på Danmarks liste. Der indgår også

andre lande på den danske liste. Danmarks egen liste udarbejdes af Udlændingestyrel-

sen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvorfor

Tyrkiet optræder på EU’s liste,

men ikke på

Danmarks liste. Hvis man ikke anser Tyrkiet for at være et sikkert land at sende folk

tilbage til, bør forhandlingerne om optagelse i EU

afbrydes straks. EU’s

liste talte kun 16

lande ud over EU-landene. Regnes resten af verdens lande for usikre at sende tilbage til?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at det er Udlændingestyrelsen og

Dansk Flygtningehjælp, der udarbejder den danske liste, og hun var ikke klar over, hvor-

dan det var blevet sådan, men det kunne hun prøve at finde ud af. Hun syntes, det var

fornuftigt, at det var ude af politiske hænder.

Kenneth Kristensen Berth

nævnte, at listen ifølge ministeriets papir skal evalueres hvert

tredje år. Kunne man ikke foreslå, at den bliver revideret oftere? Man kunne jo muligvis

tilføje nye lande på listen. Det var underligt bureaukratisk kun at revidere listen hvert tred-

je år. Der kunne jo ske regimeforandringer, og det handler om at få de lande, der faktisk

er sikre, på listen så hurtigt som muligt.

Udlændinge- og integrationsministeren

bekræftede, at der kunne ske meget på 3 år,

men man kunne jo stadig få afslag, selv om man ikke kommer fra et land på listen.

190

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Udg.

13. (Evt.) Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i

Bulgarien og Rumænien



Vedtagelse

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (2010-11)

–

bilag 416 (åbent brev til regeringen fra danske

MEP'er)

EUU alm. del (2010-11)

–

bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra det

rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2011-12)

–

bilag 8 (beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11)

Søren Søndergaard

undrede sig over, at regeringens opfattelse ifølge det oversendte

notat var, at de to lande opfylder betingelserne for at være med i Schengen. Han bad der-

for ministeren oversende et notat, der så vidt muligt dokumenterede det, inden sagen

kom op igen. Søren Søndergaard tænkte især på datasikkerhed, politisk indblanding i

retssystemet inklusive på det administrative niveau og korruption.

Kenneth Kristensen Berth

tilsluttede sig Søren Søndergaards forbehold. Det var ikke

tiden til at optage Rumænien og Bulgarien i Schengensamarbejdet.

Udlændinge- og integrationsministeren

ville ikke forholde sig særlig meget til spørgs-

målet, da sagen var taget af dagsordenen. Hende bekendt havde Kommissionen foreta-

get en evaluering af de to lande, som hun tilbød udvalget at oversende til udvalget.

Søren Søndergaard

ville gerne se en opdateret udgave af Kommissionens evaluering,

men det var nu regeringens vurdering, han efterspurgte. Regeringens mandat var fra

2011, hvor Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde stemt imod det. Der var løbet noget

vand i åen siden da. Han ville derfor gerne have regeringen til at forholde sig til, om de to

lande opfylder forpligtelserne

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at der ikke var en nyopdateret version

af Kommissionens evaluering. Regeringens vurdering af, om de to lande opfylder betin-

gelserne, ville hun vende tilbage med, når det blev aktuelt.

191

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

14. Rådsafgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Græken-

land på området international beskyttelse vedtaget den 14. september 2015



Status på gennemførelse

KOM (2015) 0286

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 36)

Rådsmøde 3396

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 15-16/6-

15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det næste punkt handler om den midlertidige

omfordelingsordning af 40.000 asylansøgere fra Italien og Grækenland, som man blev

enige om i juni måned. Formandskabet vil på det kommende rådsmøde gøre status over

arbejdet med omfordelingen af disse første 40.000 ud af de i alt 160.000 asylansøger fra

Italien og Grækenland.

Som jeg nævnte indledningsvis, er det forventningen, at de første såkaldte hotspots eller

registreringscentre vil kunne fungere inden for nogle få uger, hvorefter sagsbehandlingen

og omfordelingen kan begynde.

Søren Søndergaard

syntes, at realiteterne havde været lidt slørede i forbindelse med

aftalen om de 1.000 flygtninge. Han bad derfor ministeren bekræfte, at det danske rets-

forbehold hverken forhindrer Danmark i at tage imod 1.000 eller 10.000 flygtninge. Hvis

nogen ministre har udtalt sig anderledes, har det ikke været korrekt.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvornår de 1.000 flygtninge, Danmark skulle tage

imod, ville komme til Danmark. Var man forpligtet til at give dem opholdstilladelse i Dan-

mark, eller skulle man gennemgå deres sager og vurdere, om de har krav på asyl i Dan-

mark? Hvis nogle af dem i så fald ikke har krav på asyl, skulle man så tage imod nogle

andre, så man kan komme op på de 1.000 personer?

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at der vare tale om 1.000 asylansøge-

re, hvis ansøgninger skulle behandles på lige fod med alle andres. Hvis nogle af dem ikke

får asyl, skal man ikke tage imod andre for at opfylde kvoten. Proceduren, herunder hvor-

når de skulle komme, var ved at blive afklaret i regeringen, og de relevante udvalg ville

blive informeret.

Ministeren undrede sig over, at Søren Søndergaard rejste tvivl om, hvad der er blevet

sagt om de 1.000 asylansøgere. Hun bekræftede, at retsforbeholdet hverken forhindrede

Danmark i at tage 1.000, 10.000 eller 100.000 asylansøgere frivilligt. Retsforbeholdet gør,

at man ikke er tvunget ind i ordningen. Hvis Søren Søndergaard ville have 100.000 flygt-

ninge til Danmark, stod det ham frit for at foreslå det. Hun ville i så fald se frem til debat-

ten.

192

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om man har overvejet, hvordan man får de pågæl-

dende flygtninge til at bosætte sig i de lande, de bliver placeret i. En del af dem har nok

forestillet sig at ende i et andet EU-land end Rumænien eller Slovakiet. Man har set folk

forsøge at fjerne deres fingeraftryk.

Søren Søndergaard

takkede ministeren for bekræftelsen af, at retsforbeholdet ikke står i

vejen for at modtage en rimelig andel af flygtningestrømmen, og at det alene er et dansk

anliggende. Det var vigtigt at have klarhed over inden folkeafstemningen.

Holger K. Nielsen

sagde, at siden Søren Søndergaard førte folkeafstemningskampagne,

ville han godt have ministeren til at bekræfte, at Danmark ikke er sikker på at blive i Dubl-

inforordningen, om så man tog imod 2 mio. flygtninge.

Udlændinge- og integrationsministeren

bekræftede, at uanset hvor mange flygtninge

Danmark tager imod, er der ingen garanti for at blive i Dublinforordningen.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at de seneste uger havde vist, at der er en

meget stor vilje til at flytte sig til nogle bestemte lande. Det ville derfor ikke blive nemt at

få folk til at blive i de lande, de får asyl i, selv om der var en procedure for det.

Kenneth Kristensen Berth

takkede ministeren for erkendelsen af, at man ikke helt er

herre over situationen.

193

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

15. Tilbagesendelsespolitikkens fremtid



Vedtagelse af rådskonklusioner

a) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en

europæisk handlingsplan for tilbagesendelse

KOM (2015) 0453

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 196 (foreløbige referater af

Europaudvalgets møder 11/9 samt 18/9-15)

b) Kommissionshenstilling om en fælles tilbagesendelsesmanual med henblik

på nationale myndigheders anvendelse

Rådsmøde 3415

–

bilag 3 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 196 (foreløbige referater af

Europaudvalgets møder 11/9 samt 18/9-15)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Formandskabet har lagt op til vedtagelse af

rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse af den 9. september 2015

om en EU-handlingsplan for tilbagesendelse. Denne meddelelse indeholder en lang ræk-

ke forslag til initiativer, herunder styrkelse af frivillig hjemsendelse, større brug af tilbage-

holdelse af personer i udsendelsesposition, bedre

brug af EU’s eksisterende it-systemer,

styrkelse af Frontex’ rolle

og styrkelse af samarbejde med oprindelses- og transitlande

om tilbagetagelse af egne statsborgere, bl.a. ved brug af forskellige incitamenter. Disse

incitamenter kan f.eks. være krav om tilbagetagelse til eventuelle tilbud om at indgå af

visumlempelsesaftaler og at indtænke krav om tilbagetagelse i udenrigs-, handels- og

udviklingspolitik.

Regeringen støtter en langt mere effektiv tilbagesendelsespolitik, herunder til det afrikan-

ske kontinent, og lægger vægt på en bedre sammentænkning med udviklingspolitik, han-

delspolitik og andre udenrigspolitiske instrumenter. Regeringens holdning er fint afspejlet

i formandskabets seneste udkast til rådskonklusioner, hvorfor vi også støtter op om disse.

194

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

16. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

17. Siden sidst

Udlændinge- og integrationsministeren:

Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at det næste

ordinære RIA-rådsmøde er planlagt til starten af december, men der er i den nuværende

situation ingen garantier for, at der ikke kan blive indkaldt til et ekstraordinært møde

inden. I så fald vil vi naturligvis orientere udvalget.

195

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3412 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse) den 5. oktober 2015

Under punkt 5 forelagde beskæftigelsesministeren punkt 1-6, mens ministeren for børn,

undervisning og ligestilling forelagde dagsordenspunkt 7.

Beskæftigelsesministeren

orienterede udvalget om de væsentligste punkter på

EPSCO-rådsmødet, der ville være hans første rådsmøde som beskæftigelsesminister. Ud

over sine egne sager på dagsordenen havde social- og indenrigsministeren efter aftale

med sekretariatet bedt ham dække den sag, der til dels hører under hendes ressort, men

som også er på dagsordenen på det kommende EPSCO-rådsmøde.

1. Social styring i et inklusivt Europa

–

vejen frem

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 2)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

a) Orienterende debat

–

Rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse om reformerne af soci-

alpolitikkerne: bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2016

–

Godkendelse af nøglebudskaber

Beskæftigelsesministeren:

Formandskabet har lagt op til en såkaldt orienterende debat

om den sociale dimension

af det økonomiske samarbejde med overskriften ”For

et mere

inkluderende Europa”. Det er et emne, som har været drøftet en del på det seneste. Det

var også oppe at vende på det uformelle EPSCO-ministermøde i juli.

Omdrejningspunktet for disse drøftelser er en rapport om videreudvikling af ØMU’en fra

formændene for henholdsvis Kommissionen, Det Europæiske Råd, eurogruppen, Den

Europæiske Centralbank og Europa-Parlamentet. Finansministeren orienterede jer skrift-

ligt om denne rapport forud for Økofin den 14. juli i år.

På arbejdsmarkedsområdet lægger formændene op til at styrke den sociale dimension

gennem et styrket fokus på



tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder,

bedre uddannelse,

velfungerende sociale sikkerhedsnet med social mindstebeskyttelse og holdbare

pensionssystemer og

øget arbejdsmobilitet, herunder gennem bedre koordination af de sociale sik-

ringsordninger.

Det er nogle meget overordnede og uklare forslag, og den debat, der hidtil har været i

EPSCO-regi, har da også været centreret omkring rapportens fokus på en tættere inte-

gration af eurolandene

–

også inden for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken.

196

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

I forbindelse med det kommende rådsmøde har formandskabet som noget helt nyt valgt

at indkalde social- og beskæftigelsesministrene alene fra eurolandene til et uformelt for-

møde for at drøfte

ØMU’ens sociale dimension.

Selv om Danmark naturligvis ikke kan diktere, hvornår eurolandene mødes, synes vi fra

regeringens side, at det er en meget uhensigtsmæssig ramme at lægge ned over diskus-

sionerne om, hvordan vi sikrer væksten og beskæftigelsen i EU. Alle lande har en legitim

interesse i den sociale dagsorden, uanset om de er med i euroen eller ej. Det vil jeg gøre

opmærksom på på rådsmødet. Det kan jo heller ikke udelukkes, at det kunne danne præ-

cedens for andre områder. Derfor er den danske bekymring også ganske principiel.

Udenrigsministeren har derfor taget initiativ til, at han sammen med sine kolleger fra ikke-

eurolandene udtrykker bekymring over formandskabets initiativ til et formøde alene for

eurokredsen.

Når det kommer til beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, mener vi selvsagt, at det er

relevant for alle 28 medlemslande, og

–

ikke mindst

–

at diskussionerne kan beriges af

erfaringerne fra alle landene.

Desuden er det vores opfattelse, at vi med det europæiske semester og processen om-

kring de årlige landeanbefalinger allerede har et velfungerende forløb og en ramme, hvor

vi drøfter alle relevante spørgsmål med alle landene. Og vi har løbende fokus på, hvor-

dan disse processer kan forbedres. En opsplitning af semesteret mellem euro- og ikkeeu-

rolande er dog ikke vejen frem.

På rådsmødet vil jeg appellere til, at vi ser på de rammer og procedurer for samarbejdet,

som vi har brugt meget tid og energi på at udvikle over de seneste år. Det skal vi gøre,

før vi begynder at tænke i at supplere med yderligere og i værste fald parallelle proces-

ser, rapporteringer osv.

Et konkret eksempel på, hvordan vi inden for det eksisterende samarbejde netop adres-

serer fælles udfordringer, er det forslag om en rådshenstilling om langtidsledighed, som

Kommissionen netop har fremsat, og som vil blive præsenteret på rådsmødet.

197

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

2. Tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 4)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

a) Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse

–

Godkendelse af nøglebudskaber

b) Rådskonklusioner

–

Vedtagelse

Beskæftigelsesministeren

Rådskonklusionerne om tilstrækkelige pensionsindkomster

peger på vigtige elementer til at sikre pensionsdækning, når

EU’s befolkning lever længe-

re og der bliver relativt flere ældre. Det fremgår af forslaget, at pensionerne i dag giver de

fleste mennesker tilstrækkelig indkomstsikkerhed i alderdommen. Faldende offentlige

pensioner i fremtiden betyder dog, at opretholdelse af levestandarden i stigende grad vil

afhænge af privat pensionsopsparing.

Konklusionerne påpeger derfor vigtigheden af, at

landene bl.a.

prioriterer at sikre arbejdstagere uddannelse,

sundhed

og social støtte,

som

vil

gøre det muligt at forblive i

ordentlig

beskæftigelse længst muligt.

Rådskonklusionerne er politiske pejlemærker og flugter med den danske regerings linje.

Vi kan derfor støtte rådskonklusionerne. Det er forventningen, at de øvrige lande også

støtter teksterne.

198

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

3. Udkast til rådskonklusioner

–

en ny dagsorden for sundhed og sikkerhed på

arbejdspladsen for at fremme bedre arbejdsvilkår



Vedtagelse

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

I juni sidste år offentliggjorde Kommissionen en meddelelse

om en strategisk ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Siden da har de

skiftende EU-formandskaber lavet rådskonklusioner om forskellige elementer af arbejds-

miljø for at sikre, at der politisk blev fulgt op på Kommissionens meddelelse. Det fremgår

af udkastet til rådskonklusioner om arbejdsmiljø, at indsatsen skal ses i sammenhæng

med en bæredygtig social- og arbejdsmarkedspolitik. Betydningen af et godt arbejdsmiljø

kobles endvidere til andre EU-områder som det indre marked, fri bevægelighed og fair

konkurrence mellem virksomhederne. Som indsatsområder nationalt fremhæves ud over

tilsynsdelen bl.a. vigtigheden af en løbende dialog og rådgivning af virksomhederne, hvil-

ket stemmer overens med de danske prioriteter.

Rådskonklusionerne er politiske pejlemærker og flugter med den danske regerings linje.

Vi kan derfor støtte rådskonklusionerne. Det er forventningen, at de øvrige lande også

støtter teksterne.

199

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

4. Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for

beskæftigelsespolitikken i medlemsstaterne



Vedtagelse

KOM (2015) 0098

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 12)

Rådsmøde 3398 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 4

(skriftlig forelæggelse af rådsmøde beskæftigelse 18-19/6-15)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

200

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

5. (Evt.) Forslag til rådshenstilling om langtidsledighed



Præsentation ved Kommissionen



Præsentation af Beskæftigelseskomiteens foreløbige synspunkter



Orienteringsdebat

KOM (2015) 0462

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 14)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Langtidsledighed er som bekendt et meget stort problem på

europæisk plan. Antallet af langtidsledige i EU er ifølge Kommissionen fordoblet fra 2007

til 2014, og af de samlede ledige i EU udgør langtidsledige for øjeblikket omkring halvde-

len. På den dystre baggrund er det helt oplagt, at vi sammen må se på, hvad der kan gø-

res for at bekæmpe langtidsledigheden, og det er baggrunden for, at Kommissionen har

fremsat forslaget, som kommissæren vil præsentere for rådet på mandag.

Danmark har sammen med en række andre lande bidraget med erfaringer til Kommissio-

nens forarbejde og vi kan også se, at forslaget på mange måder er inspireret af den til-

gang, vi har i den danske beskæftigelsesindsats. Det gælder bl.a. princippet om, at der

skal tages udgangspunkt i en vurdering af den enkelte lediges behov og kompetencer, og

at ledige skal have en individuel plan for at bringe dem i arbejde. Endvidere lægges der i

forslaget op til tættere samarbejde med og bedre tilbud til arbejdsgiverne, hvilket jo også

er på linje med vores tilgang.

Det er vigtigt at understrege, at medlemsstaterne vil få fleksibilitet i forhold til at imple-

mentere anbefalingerne. Medlemsstaterne kan dermed selv bestemme f.eks. indholdet af

de enkelte aftaler, der indgås med de ledige

–

altså hvilke tilbud der skal gives

–

og orga-

niseringen i forhold til den koordinerende myndighed.

På den baggrund mener regeringen, at der er tale om et godt forslag, og vi vil derfor gå

positivt ind i drøftelserne.

201

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

6. Relancering af den europæiske sociale dialog



Orientering ved Kommissionen og formandskabet

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 16)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

202

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

7. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelses-

medlemmer i børsnoterede selskaber



Generel indstilling

KOM (2012) 0614

Rådsmøde 3412 - beskæftigelse m.v. (2015-16)

–

bilag 2

(supplerende samlenotat)

KOM (2012) 0614

–

bilag 7 (henvendelse af 10/10-13 fra Dansk

Industri)

KOM (2012) 0614

–

bilag 409 (fortroligt) Kommissionens non-

paper om hjemmel for direktivforslaget)

KOM (2012) 0614

–

bilag 336 (fortroligt) udtalelse fra Rådets

Juridiske Tjeneste)

KOM (2012) 0614

–

bilag 4 (Folketingets begrundede udtalelse)

KOM (2012) 0614 - svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre

for sin definition af ordet kvote, fra ligestillings- og kirkeministeren

KOM (2012) 0614

–

spørgsmål 2

EUU alm. del (2011-12)

–

svar på spm. 1, fra europaministeren

EUU alm. del (2011-12)

–

svar på spørgsmål 71, fra

europaministeren

EUU alm. del (2011-12)

–

svar på spørgsmål 72, fra

europaministeren

EUU alm. del (2011-12)

–

svar på spørgsmål 73, fra

europaministeren

EUU alm. del (2011-12)

–

svar på spørgsmål 74, fra

europaministeren

EU-note (2012-13)

–

E 33 (intern) (note af 2/5-13)

EU-note (2012-13)

–

E 9 (note af 30/11-12 om Kommissionens

forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 195 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 286 (udvalgsmødereferat: side

392, senest behandlet i EUU 5/12-14)

EUU alm. del (2012-13)

–

bilag 472 (udvalgsmødereferat: side

1370 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 7/6-13)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Vi ved faktisk ikke, om sagen er på

dagsordenen på mandag. Den seneste melding, vi har fået, er, at det bliver afklaret i ef-

termiddag eller måske først i begyndelsen af mødet på mandag. Punktet vedrører direk-

tivforslaget om kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, som i så fald bliver

forelagt Rådet til generel indstilling. Jeg er godt klar over, at udvalget har fået samlenota-

tet oversendt meget sent. Det skyldes, at vi har fået meget sen besked om, at vi ikke

skulle forvente, at direktivet ville komme på dagsordenen. Det var, hvad Kommissionen

officielt havde meddelt i forbindelse med et møde den 17. september. På Coreper-mødet

den 25. september talte flere lande for, at dagsordenspunktet om direktivforslaget blev

opretholdt og drøftet på ministerniveau. Som sagt fik vi onsdag at vide, at det var forven-

203

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

teligt, at det blev afklaret her i eftermiddag. Vi valgte at sørge for, at der kom et samleno-

tat ud, ligesom der blev afholdt et samråd i Ligestillingsudvalget i går. Vi indhenter så et

fornyet mandat her i Europaudvalget i dag, og så må vi se, om det skal bruges på man-

dag eller til december.

Der har ikke har været afholdt arbejdsgruppemøder om direktivforslaget under det lu-

xembourgske formandskab, og der har ikke været præsenteret ændringsforslag til direk-

tivforslaget. Forhandlingspositionen vurderes dermed på baggrund af de oplysninger, vi

har fået, at være uændret siden EPSCO-rådsmødet i juni. Derfor ser det lige nu ikke ud

til, at der kan samles et kvalificeret flertal for direktivforslaget.

Jeg vil gerne lige ridse sagen og forløbet op nu, hvor det er første gang, jeg forelægger

sagen for udvalget. Direktivforslaget omfatter store, børsnoterede selskaber, dvs. ca. 75

danske børsnoterede selskaber og børsnoterede statslige aktieselskaber. Direktivforsla-

get indeholder krav om, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at store børsnoterede

selskaber, der ikke har en 40/60 pct. kønsfordeling i bestyrelsen, indfører forud fastsatte,

klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier for ledelsesmedlemmer se-

nest den 1. januar 2020 med henblik på at nå en 40-pct.-målsætning for det underrepræ-

senterede køn. Forpligtelsen er alene at indføre udpegningskriterier, og der er således

ikke tale om indførelse af kvoter. Samtidig er der krav om fastsættelse af måltal for ledel-

sen i øvrigt. Derudover skal der gives fortrinsret til en person fra det underrepræsentere-

de køn, hvis to kandidater er lige kvalificerede. Virksomhederne får en oplysningsforplig-

telse og en skærpet bevisbyrde, hvis virksomheden vælger kandidaten fra det overre-

præsenterede køn.

Da direktivforslaget blev fremsat i november 2012, var regeringen en del af det flertal i

Folketinget, der afgav en begrundet udtalelse til Kommissionen om, at direktivforslaget

strider mod nærhedsprincippet. Regeringen finder, at nationale tiltag kan opfylde direkti-

vets formål. De andre partier, der støttede op om den begrundede udtalelse, var Dansk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten. Det betød, at

Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2013 tilsluttede sig et klart forhandlingsoplæg om,

at Danmark ikke støtter direktivforslaget.

Regeringens mener principielt ikke, at EU skal lovgive om, hvordan private virksomheder

udnævner bestyrelsesmedlemmer. Det er et nationalt anliggende. Det er også regerin-

gens holdning, at der generelt bør vises tilbageholdenhed med lovgivning, der griber ind i

virksomhedernes ledelsesret. I en tid, hvor der er brug for vækst og nye arbejdspladser i

Europa, skal EU fokusere på at skabe de bedste rammer for virksomhederne, ikke forrin-

ge dem og ikke lave detaillovgivning på andre områder. Direktivforslagets krav om en

bestemt rekrutteringsprocedure passer meget dårligt ind i den selskabsform, vi har i

Danmark. Hvis direktivet på et tidspunkt skulle blive vedtaget, hvilket jeg selvfølgelig ikke

håber, håber vi, at Danmark kan falde ind under direktivets undtagelsesbestemmelse.

Regeringen er dog ikke parat til at stemme for et dårligt direktivforslag blot for at øge

sandsynligheden for, at Danmark kan påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen. Vi ønsker

derfor heller ikke at forhandle om et kompromis, men vil derimod fastholde den principiel-

le modstand mod direktivet. I ligestillingsudvalget i går var det udelukkende Alternativet,

204

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

der talte for at indgå i forhandlingerne, og jeg har ikke hørt andre partier ønske, at direk-

tivforslaget skal fremmes.

For en god ordens skyld vil jeg bede om et fornyet mandat fra udvalget, så vi kan få be-

kræftet regeringens forhandlingslinje

–

at vi ikke kan støtte direktivforslaget og ikke for-

handler om kompromiser. Med hensyn til risikoen for at direktivet vedtages, har der siden

direktivforslaget blev fremsat, været et blokerende mindretal imod det. På grund af nyvalg

i flere medlemsstater ser det blokerende mindretal ud til at kunne smuldre, men, som vi

hører det, er der stadig ikke et kvalificeret flertal for forslaget. Direktivforslaget står altså

stadig mellem to fløje. Jeg forventer og håber derfor ikke, at der kan samles et kvalificeret

flertal for direktivforslaget på rådsmødet på mandag, hvis det er på dagsordenen. I så fald

varetager beskæftigelsesministeren Danmarks position.

Formanden

sagde, at det var usædvanligt at forelægge et forhandlingsoplæg uden at

give besked om det på forhånd. Udvalgsmedlemmerne var derfor ikke forberedt på at

afgive mandat. Det mandat, der var givet i juni 2013, gjaldt stadig. Regeringen kunne

selvfølgelig bede om et andet mandat, men det er i så fald almindelig skik at orientere

Europaudvalget inden mødet.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

ønskede bare udvalgets bekræftelse

af det eksisterende mandat. Hvis det ikke lod sig gøre formelt, ville hun nøjes med at no-

tere sig, at det eksisterende mandat stadig stod ved magt. Hun syntes, det var naturligt at

høre, hvor partierne stod efter valget.

Formanden

takkede for forklaringen på den sene fremsendelse. Hun forstod, at det hel-

ler ikke var nemt for ministeren, når ting kommer på dagsordenen i sidste øjeblik. Men

Europaudvalget tager mandatgivningen meget alvorligt, og derfor skal man vide på for-

hånd, om der skal afgives mandat eller ej. Formanden gentog, at der var blevet afgivet

mandat i juni 2013 på baggrund af en begrundet udtalelse. Et flertal i Ligestillingsudvalget

og Europaudvalget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Allian-

ce og Det Konservative Folkeparti fandt, at forslaget var i strid med nærhedsprincippet. Et

mindretal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

mente ikke, at forslaget var i strid med nærhedsprincippet, men støttede ikke forslagets

substans. Man kunne derfor sige, det var samme mandat, ministeren nu bad om. For-

manden havde ingen principielle indvendinger mod at forny mandatet, men ville ikke gøre

det uden positive tilkendegivelser fra udvalgets medlemmer. Derfor bad hun spørgerne

gøre klart, om de var indstillet på at give mandat eller bare en

–

væsentligt mindre bin-

dende

–

meningstilkendegivelse.

Kenneth Kristensen Berth

havde intet problem med at give et mandat. Sjældent havde

han set en sag, der så klart strider mod nærhedsprincippet, sund fornuft, ret og rimelig-

hed, og som i øvrigt også diskriminerer usagligt. Faktisk mente han, at forslaget hørte

mere hjemme i Sovjet end i EU

–

i det omfang, man efterhånden kan adskille de to. Som

EU-kritiker var det dejligt for en gangs skyld at se regeringen dele ens synspunkt.

205

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/10-15

7. Europaudvalgsmøde 2/10 2015

Christian Poll

stod ved, hvad Alternativet dagen før havde udtalt: Alternativet var imod

mandatet og støttede direktivforslaget. Det sagde han som en politisk tilkendegivelse, da

han ikke havde fået talt med sin ordfører.

Jane Heitmann

bekræftede Venstres opbakning til ministerens mandat. Venstre mener

stadig, at private virksomheder selv skal sammensætte deres bestyrelser, og at forslaget

strider imod nærhedsprincippet.

Thomas Jensen

mente ikke, man med så kort varsel kunne afgive mandat, men Social-

demokratiet mente selvfølgelig det samme som i sidste valgperiode.

Søren Søndergaard

mente også, at man måtte opretholde nogle principper for mandat-

givningen, men det skulle ikke afholde ham fra at give en politisk tilkendegivelse af, at

Enhedslisten fortsat er imod, at EU skal bestemme alle mulige ting i Danmark. I stedet

ville man arbejde for ligestilling i Folketinget i modstrid med regeringens position.

Christina Egelund

ville gerne afgive mandat til regeringen, hvis linje Liberal Alliance

bakkede fuldstændigt op om. Man skal hverken regulere virksomheders muligheder for at

sammensætte bestyrelser politisk i Folketinget eller i Bruxelles.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

takkede for tilkendegivelserne. Hun

havde fuld forståelse for, at man gerne vil have en længere proces for mandatgivning og

ville bare gerne have partiernes positioner bekræftet efter Folketingsvalget. I og med at

der har været uklarhed over, om punktet overhovedet kom på, havde processen ikke væ-

ret så strømlinet som normalt.

Formanden

konkluderede, at flere gerne ville have mulighed for at konferere med deres

grupper i forbindelse med mandatgivning. Det var principielt og grundlæggende for ud-

valgets arbejde. I denne situation havde det ikke en reel betydning, da der lå et mandat i

forvejen, som man fastholdt. Samtidig noterer man sig de politiske tilkendegivelser fra

partierne, og at Alternativet var imod mandatet.

8. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.45

206