EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 793
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

11. juli 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-18/15

Titel og kort sagsresumé

Brisal

Sagen vedrører: 1) Er artikel 56 TEUF til hinder for

en national skattelovgivning, hvorved bestemmes, at

finansielle institutioner, der ikke er hjemmehørende i

Portugal, er skattepligtige for de renteindtægter, som

er oppebåret på dette territorium, ved indeholdelse af

en endelig kildeskat med en fast sats på 20 % (eller en

lavere sats, såfremt der foreligger en

dobbeltbeskatningsoverenskomst), der finder

anvendelse på bruttoindtægterne – uden at der kan

foretages fradrag for erhvervsudgifter, der er direkte

forbundet med den udøvede finansielle virksomhed –

hvorimod de af hjemmehørende finansielle

institutioner indtjente renter medregnes i den samlede

skattepligtige indkomst, hvorved der ved fastsættelsen

af fortjenesten med henblik på selskabsbeskatningen

foretages fradrag af de udgifter, der er forbundet med

den udøvede virksomhed, således at der på

nettorenteindtægterne anvendes den almindelige

rentesats på 25 %? 2) Gælder dette forbud også, når

det fastslås, at de hjemmehørende finansielle

institutioners beskatningsgrundlag – efter fradrag for

de finansieringsomkostninger, der er forbundet med

renteindtægter, eller de udgifter, som har en direkte

økonomisk forbindelse med disse indtægter – er eller

kan være pålagt en højere skat end den kildeskat, som

er indeholdt i de ikke-hjemmehørende institutioners

bruttoomsætning? 3) Kan de omkostninger til

finansiering, der er forbundet med den ydede

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Processkridt

Dom

Dato

13.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

långivning, eller de udgifter, som har en direkte

økonomisk forbindelse med de oppebårne

renteindtægter, påvises ved anvendelse af de

oplysninger, der leveres af EURIBOR (»Euro

Interbank Offered Rate«) eller LIBOR (»London

Interbank Offered Rate«) – enheder for de

gennemsnitlige renter, der benyttes ved finansiering

mellem bankerne, og som bankerne benytter ved

udøvelsen af deres virksomhed?

C-249/15

Wind 1014 et Daell

Sagen vedrører: 1. Er det i overensstemmelse med

EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at et køretøj,

som er omfattet af en leasingaftale mellem et

leasingselskab hjemhørende i en medlemsstat og en

leasingtager bosat eller hjemhørende i en anden

medlemsstat, som udgangspunkt (jf. nedenfor under

spørgsmål 2) ikke kan tages i brug på den sidstnævnte

medlemsstats vejnet, mens myndighederne behandler

en ansøgning om tilladelse til betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift af køretøjet for den

periode, som køretøjet ønskes benyttet i

medlemsstaten? 2. Er det foreneligt med EU-retten,

herunder TEUF artikel 56, at en national

foranstaltning som forudsætning for

indregistrering/forholdsmæssig afgiftsberigtigelse af

et køretøj til kun midlertidig og ikke varig anvendelse

kræver forhåndsgodkendelse eller indebærer, at (i)

myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig

ibrugtagning kræver hele den danske

registreringsafgift betalt, og at forskellen mellem den

fulde afgift og den beregnede forholdsmæssige afgift

tilbagebetales med renter, såfremt tilladelsen

efterfølgende meddeles, og/eller at (ii)

myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig

ibrugtagning kræver hele registreringsafgiften betalt,

og denne ikke reguleres, og det overskydende ikke

tilbagebetales, når den midlertidige anvendelse

ophører, såfremt tilladelsen ikke meddeles?

Tele2 Sverige m.fl.

1. Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som

omfatter alle personer, alle elektroniske

kommunikationsmidler og alle trafikdata uden

forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik

på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som

beskrevet [nedenfor under punkt 1-6]) forenelig med

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, henset til

chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan

lagringen alligevel være tilladt, hvis a) de nationale

myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes

som [beskrevet nedenfor under punkt 7-24], og b)

sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet

nedenfor under punkt 26-31], og c) alle relevante data

lagres i seks måneder, regnet fra den dag,

kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes

som [beskrevet nedenfor under punkt 25]?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Mundtlig

forhandling

14.07.16

Forenede

sager C-

203/15 og

C-698/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

19.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

Davis e.a.

1. Fastsætter Domstolens dom i de forenede sager C-

293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland og

Seitlinger (ECLI:EU:C:2014:238) (herefter »dommen

i sagen Digital Rights Ireland«) (herunder navnlig

dommens præmis 60-62), ufravigelige EU-retlige

krav, der finder anvendelse på en medlemsstats

nationale ordning for adgang til data, der er lagret i

overensstemmelse med national lovgivning, med

henblik på at overholde artikel 7 og 8 i chartret [om

grundlæggende rettigheder] (herefter »chartret«)? 2.

Udvider Domstolens dom i sagen Digital Rights

Ireland anvendelsesområdet for chartrets artikel 7

og/eller 8 ud over anvendelsesområdet for artikel 8 i

den europæiske menneskerettighedskonvention

(herefter »EMRK«), således som dette er fastslået i

praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (herefter »ECHR«)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

313/15 og

C-530/15

Titel og kort sagsresumé

Eco-Emballages

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3

i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv

2004/12/EF, kartonrør (ruller, rør og tromler), som

der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, såsom

papir eller plastfolie, og som sælges til forbrugerne?

Melitta France e.a.

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3

i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv

2004/12/EF, »kartonrør« (ruller, rør og tromler),

som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om,

såsom papir eller plastfolie, og som sælges til

forbrugerne?

C-188/15

Bougnaoui et ADDH

Skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at en rådgivende it-virksomheds kundes

ønske om ikke længere at modtage denne

virksomheds it-ydelser fra en medarbejder, en

projektingeniør, der bærer et islamisk tørklæde, udgør

et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav på

grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter

eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter

udøves?

Pöpperl

1. Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at den er til

hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en

Beskæftigelsesministe-

riet

12.07.16

Interessant

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dato

12.07.16

C-187/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

13.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

person, der er ansat som tjenestemand i en

medlemsstat, mister sin ret til at oppebære

tjenestemandspension (Versorgungsbezüge) på

grundlag af tjenestemandsforholdet, fordi den

pågældende efter eget ønske er udtrådt af

tjenestemandsforholdet med henblik på at påbegynde

et nyt arbejde i en anden medlemsstat, når de

nationale bestemmelser samtidig fastsætter, at denne

person på grundlag af den bruttoløn, han har

oppebåret i tjenestemandsforholdet, skal forsikres

med tilbagevirkende gyldighed i den lovbestemte

pensionsforsikring, hvorved de deraf følgende

pensionsrettigheder bliver lavere end den mistede ret

til tjenestemandspension? 2. Såfremt første spørgsmål

besvares bekræftende for alle eller for visse

tjenestemænd: Skal artikel 45 TEUF fortolkes således,

at den pågældende tjenestemands tidligere ansættende

myndighed – i mangel af andre nationale regler –

enten skal betale tjenestemandspension til den

pågældende, idet den tjenestetid, der er tilbagelagt i

den tidligere pensionsgivende tjenestemandsstilling,

lægges til grund med samtidig nedsættelse af

pensionsrettighederne på grundlag af den

lovbestemte pensionsforsikrings tilbagevirkende

gyldighed, eller på anden vis skal give en økonomisk

kompensation for tabet af tjenestemandspensionen,

selv om der i henhold til national lovgivning kun må

tilkendes de pensionsydelser, der er fastsat ifølge

denne lovgivning?

Forenede

sager C-

154/15, C-

307/15 og

C-308/15

Palacios Martínez m.fl.

i) Er det foreneligt med princippet om, at urimelige

kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, således som

anerkendt i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler, når de

genoprettende virkninger, der er afledt af, at et

urimeligt vilkår om en minimumsrentesats i en

lånekontrakt er blevet erklæret ugyldigt, ikke tillægges

tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for indgåelsen af

kontrakten, men fra en senere dato? ii) Er kriteriet

om, at god tro hos de berørte parter kan være

grundlag for en begrænsning af den tilbagevirkende

kraft, der afledes af et urimeligt vilkår, et selvstændigt

begreb i EU-retten, der skal fortolkes ensartet i alle

medlemsstaterne? iii) Såfremt spørgsmålet besvares

bekræftende, hvilke forudsætninger skal da være

opfyldt, for at det kan fastslås, at der foreligger god

tro hos de berørte parter? iv) Er det under alle

omstændigheder i overensstemmelse med god tro hos

de berørte parter, når den erhvervsdrivende ved

udarbejdelsen af kontrakten forårsagede den

manglende gennemsigtighed, der var afgørende for, at

vilkåret var urimeligt? v) Er risikoen for alvorlige

forstyrrelser som grundlag for begrænsningen af den

tilbagevirkende kraft, der afledes af et urimeligt vilkår,

et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal fortolkes

ensartet? vi) Såfremt spørgsmålet besvares

bekræftende, hvilke kriterier skal der da tages hensyn

Justitsministeriet

13.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

til? vii) Skal risikoen for alvorlige forstyrrelser

vurderes alene under hensyntagen til, at disse kan

finde sted i forhold til den erhvervsdrivende, eller skal

der også tages hensyn til det tab, som en forbruger

lider ved en manglende fuld tilbagebetaling af de

beløb, der er indbetalt i henhold til den nævnte

minimumsrentesats?

C-335/15

Ornano

Er artikel 11, stk. 1, nr. 1), artikel 11, stk. 1, nr. 2),

litra b), og artikel 11, stk. 1, nr. 3), i og sidste og

næstsidste betragtning til Rådets direktiv 92/85/EØF

af 19. oktober 1992 artikel 157 TEUF (tidl. artikel

141 EF), stk. 1, 2 og 4, artikel 158 TEUF (tidl. artikel

142 EF), hvori fastsættes, at »[m]edlemsstaterne

bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd

mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed«,

artikel 2, stk. 2, litra c), og artikel 14, stk. 1, litra c), i

direktiv 2006/54, sammenholdt med hinanden, samt

artikel 15 i og 23. og 24. betragtning til Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, og

endelig artikel 23 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder […] til hinder for en

national lovgivning, der i henhold til artikel 3, stk. 1, i

legge 19 febbraio 1981, n. 27, som affattet inden den

ændring, der blev indført ved artikel 1, stk. 325, i

legge 30 dicembre 2004, n. 311, ikke tillader

udbetaling af den heri fastsatte godtgørelse for

perioder med obligatorisk barselsorlov før den 1.

januar 2005?

D'Oultremont e.a.

Indebærer artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a),

i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet, at en

lovgivning i form af en anordning, som indeholder

forskellige bestemmelser om opstilling af vindmøller,

herunder vedrørende sikkerhed, kontrol, reetablering

og sikkerhedsstillelse, samt regler for støj, som er

fastlagt i forhold til planzoner, bestemmelser

gældende for indrømmelse af administrative

tilladelser, der giver bygherren ret til at opstille og

drive anlæg, som ubetinget underkastes en

miljøvurdering i henhold til national ret, skal

kvalificeres som »en plan eller et program« i de

nævnte bestemmelsers forstand?

Granarolo

1. Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 fortolkes således, at

erstatningssøgsmål for afbrydelse af

handelsforbindelser vedrørende levering af varer, der

har bestået i adskillige år uden rammekontrakt eller

eneretsaftale, vedrører erstatning uden for kontrakt.

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

finder denne forordnings artikel 5, nr. 1), litra b), så

anvendelse på fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for

den forpligtelse, der ligger til grund for det første

spørgsmål.

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

14.07.16

C-290/15

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

14.07.16

C-196/15

Justitsministeriet

Dom

14.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

C-19/15

Verband Sozialer Wettbewerb

Den Europæiske Unions Domstol forelægges i

henhold til artikel 267 TEUF følgende spørgsmål

vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og

sundhedsanprisninger af fødevarer: Skal artikel 1, stk.

2, i forordning nr. 1924/2006 fortolkes således, at

bestemmelserne i denne forordning også gælder for

ernærings- og sundhedsrelaterede oplysninger, som

gives i kommercielle meddelelser i forbindelse med

reklame for fødevarer, der leveres i den foreliggende

form til den endelige forbruger, hvis den

kommercielle meddelelse eller reklame udelukkende

er henvendt til fagkredse?

TNS Dimarso

1) Skal artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter alene og sammenholdt med

rækkevidden af de EU-retlige principper om lighed

og gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter fortolkes således, at den

ordregivende myndighed, såfremt kontrakten skal

tildeles den bydende, der ud fra den ordregivende

myndigheds synspunkt har afgivet det økonomisk

mest fordelagtige tilbud, altid er forpligtet til på

forhånd at fastsætte den bedømmelsesmetode eller de

vægtningsregler, som uanset forudseelighed, brug i

almindelighed eller rækkevidde, vil blive lagt til grund

for bedømmelsen af tilbuddene i henhold til

kriterierne eller underkriterierne for tildeling af

kontrakten, og optage dem i udbudsbekendtgørelsen,

2) eller, såfremt der ikke gælder en sådan generel

forpligtelse, findes der omstændigheder såsom blandt

andet rækkevidden, manglen på forudseelighed eller

ingen brug i almindelighed af disse vægtningsregler,

hvorunder denne forpligtelse alligevel gælder?

Sea Handling mod Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret

den 25. marts 2015 i sag T-456/13 ophæves. Europa-

Kommissionens afgørelse Ares (2013)2028929 af 12.

juni 2013 om afvisning af SEA Handlings begæring

om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende sag

SA.21420 — Italia/SEA Handling annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger, herunder omkostningerne i

forbindelse med sagen for Retten.

Republikken Letland mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

K(2014)4479 (1) af 9. juni 2014 annulleres, i det

omfang den berører Republikken Letland og

udelukker EU-finansiering af udgifter svarende til et

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.07.16

C-6/15

Udenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

14.07.16

C-271/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.07.16

T-661/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

beløb på 739 393,95 EUR, der er afholdt i

regnskabsårene 2009-2012 af det i Letland godkendte

betalingsorgan, i forbindelse med fastlæggelsen af

kravene til krydsoverensstemmelse. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale Republikken

Letlands omkostninger.

Forenede

sager C-

458/14 og

C-67/15

Promoimpresa

Sagen vedrører: Er princippet om etableringsfrihed,

princippet om forbud mod forskelsbehandling og

princippet om fri konkurrence som omhandlet i

artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 106 TEUF, samt det i

disse artikler knæsatte rimelighedsprincip, til hinder

for nationale bestemmelser, der som følge af flere på

hinanden efterfølgende lovgivningsmæssige indgreb

fastlægger en gentagen forlængelse af udløbsfristen

for koncessioner til bestemte statslige maritime, sø og

flodarealer af økonomisk betydning, således at

koncessionernes løbetid ved lov forlænges i mindst

11 år, og der bevirker, at koncessionshaveren bevarer

retten til en eksklusiv økonomisk udnyttelse af

arealet, selv om gyldigheden af den til vedkommende

tildelte koncession er udløbet, og potentielle

erhvervsdrivende hermed fratages enhver mulighed

for at opnå en tildeling af arealet ved offentlige

udbudsprocedurer?

Wrocław - Miasto na prawach powiatu

Sagen vedrører: 1. Er det i lyset af artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.

marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,

offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige

bygge- og anlægskontrakter [udelades] tilladt, at en

ordregivende myndighed i udbudsbetingelserne

bestemmer, at den økonomiske aktør, der tildeles

kontrakten, skal udføre mindst 25% af de af

kontrakten omfattede arbejder med egne midler? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Bevirker anvendelsen af det i spørgsmål 1 beskrevne

krav inden for rammerne af en procedure til indgåelse

af en offentlig kontrakt en sådan tilsidesættelse af

EU-retlige forskrifter, at der skal foretages en

finansiel korrektion i henhold til artikel 98 i Rådets

forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om

generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og

Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning

(EF) nr. 1260/1999?

Maschek

1) Er en national ordning som den omhandlede

bestemmelse i § 41a, stk. 2, i lønregulativet for Wien

af 1994, hvorefter en arbejdstager, hvis

ansættelsesforhold på dennes egen anmodning

ophører på et bestemt tidspunkt, som udgangspunkt

ikke er berettiget til udbetaling af feriegodtgørelse i

den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 7

i direktiv 2003/88/EF, forenelig med artikel 7 i

direktiv 2003/88? Såfremt dette spørgsmål besvares

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

14.07.16

C-406/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

14.07.16

C-341/15

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

20.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

benægtende, spørges, om en national bestemmelse,

hvorefter enhver arbejdstager, hvis tjenesteforhold

ophører på dennes egen anmodning, skal gøre alt for

at afholde optjent ferie inden tjenesteforholdets

ophør, og hvorefter en ret til udbetaling af

feriegodtgørelse i tilfælde af tjenesteforholdets ophør

på arbejdstagerens anmodning kun opstår, såfremt

arbejdstageren heller ikke havde været i stand til at

afholde ferie i det omfang, der ligger til grund for

anmodningen om udbeta ling af feriegodtgørelse, hvis

der var ansøgt om ferie fra den dag, hvor der blev

indgivet anmodning om tjenesteforholdets ophør [er

forenelig med artikel 7 i direktiv 2003/88?].

T-66/14

Bredenkamp m.fl. mod Rådet og Kommissionen

Påstande: Der træffes foranstaltninger med henblik

på sagens tilrettelæggelse for at formå Europa-

Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

til at fremlægge samtlige dokumenter og beviser, som

vedrørende sagsøgernes optagelse på listen måtte

være i disse institutioners besiddelse. Rådet og/eller

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for ikke-

økonomisk og økonomisk skade, som sagsøgerne har

lidt som følge af den uretmæssige indførelse af EU-

sanktioner over for sagsøgerne ved at optage (og

siden hen opretholde frem til 2012) sagsøgernes

navne i bilaget til Rådets forordning (EF) nr.

314/2004 ved henholdsvis Rådets fælles holdning

2009/68/FUSP, Kommissionens forordning (EF) nr.

77/2009, Rådets afgørelse 2010/92/FUSP,

Kommissionens forordning (EU) nr. 173/2010 og

Rådets afgørelse 2011/101/FUSP samt

Kommissionens forordning (EU) nr. 174/2011.

Europa-Kommissionen og Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale renters rente på

Euribor + 2% (eller en anden rentesats, der måtte

blive fastsat) af det beløb, som disse skal betale til

sagsøgerne fra datoen for dommen. Europa-

Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Dilly’s Wellnesshotel

Sagen vedrører: 1) Strider det mod EU-retten,

såfremt en støtteordning er baseret på den særlige

procedure i artikel 25 i forordning (EF) nr. 800/2008

(herefter »den generelle gruppefritagelsesforordning«)

med henblik på at blive fritaget for

anmeldelsespligten i henhold til artikel 108, stk. 3,

TEUF, men ikke overholder forskellige forpligtelser i

kapitel I i den generelle gruppefritagelsesforordning

og desuden heller ikke indeholder en henvisning til

den generelle gruppefritagelsesforordning? 2) Strider

det mod EU-retten, såfremt en støtteordning er

baseret på den procedure i artikel 25 i den generelle

gruppefritagelsesforordning, der gælder for støtte til

miljøbeskyttelse, men betingelserne i kapitel II – dvs.

støtte til miljøbeskyttelsesforanstaltninger og

energibesparende foranstaltninger i henhold til artikel

17, nr. 1), i den generelle gruppefritagelsesforordning

Udenrigsministeriet

Dom

21.07.16

C-493/14

Udenrigsministeriet

Dom

21.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

– ikke foreligger? 3) Er EU-retten til hinder for en

national ordning, som ikke indeholder nogen

tidsbegrænsning og heller ingen henvisning til den

periode, der er anført i fritagelsesmeddelelsen, således

at den begrænsning af godtgørelsen af energiafgifter

til ti år, der kræves i artikel 25, stk. 3, i den generelle

gruppefritagelsesforordning, kun fremgår af

fritagelsesmeddelelsen?

Forenede

sager

C-387/15 og

C-388/15

Orleans e.a. m.fl.

Den omhandlede GRUP omfatter

byplanlægningsregler, hvori det bindende er

foreskrevet, at udvikling af lokaliteter (nærmere

bestemt områder til bedrifter i søhavne og bedrifter,

der er tilknyttet vandet, til logistiskparker, til sejlbare

vandvejes infrastruktur og til trafik- og

transportinfrastruktur), hvori der befinder sig

naturværdier (areal med en naturlig habitattype eller

levested for en art, som det særlige bevaringsområde

er udpeget for), som bidrager til

bevaringsmålsætningen for de omhandlede særlige

bevaringsområder, først er mulig, når der er oprettet

et varigt levested i naturkerneområder (udpeget i et

Natura 2000 område), og den flamske regering har

truffet en afgørelse efter forudgående udtalelse fra

den flamske forvaltning for naturbevaring – som skal

være en del af en ansøgning om en byplanmæssig

tilladelse med henblik på gennemførelse af de

førnævnte bestemmelser – hvorefter

naturkerneområderne er varigt oprettet. Kan disse

byplanlægningsregler med de heri forudsatte positive

udviklinger tages i betragtning ved den i

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, omhandlede

bestemmelse af mulige væsentlige påvirkninger

og/eller ved udarbejdelsen af en vurdering, eller kan

disse byplanlægningsregler kun betragtes som

»kompensationsforanstaltninger« som omhandlet i

habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, for så vidt

betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt?

Queisser Pharma

1. Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt

med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om

generelle principper og krav i fødevarelovgivningen,

om oprettelse af Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer

vedrørende fødevaresikkerhed fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning, der forbyder

fremstilling, behandling eller markedsføring af et

kosttilskud med aminosyrer (her: L-histidin),

medmindre der på visse yderligere faktiske betingelser

meddeles en tidsbegrænset dispensation hertil efter

den nationale myndigheds skøn? 2. Følger det af

opbygningen af artikel 14, 6, 7, 53 og 55 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper

og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

21.07.15

C-282/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om

procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at

nationale forbud mod enkelte fødevarer eller

fødevareingredienser kun må udstedes på de deri

nævnte betingelser, og er dette til hinder for en

national lovgivning som beskrevet under 1.? 3. Skal

artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om

tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre

stoffer til fødevarer fortolkes således, at den er til

hinder for en national lovgivning som beskrevet

under 1.?

C-258/15

Salaberria Sorondo

Er fastsættelsen af en øvre aldersgrænse på 35 år som

betingelse for deltagelse i en udvælgelsesprøve med

henblik på ansættelse som betjent ved politiet i den

selvstyrende baskiske region forenelig med

fortolkningen af artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og

artikel 6, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 200/78/EF

af 27. november 2000?

Private Equity Insurance Group

1) Skal bestemmelserne i artikel 4 i direktiv

2002/47/EF om realisering af finansiel sikkerhed,

henset til første og fjerde betragtning til direktivet,

fortolkes således, at disse bestemmelser alene finder

anvendelse på konti, der anvendes ved afregning i

forbindelse med værdipapirafviklingssystemer, eller

således at de også finder anvendelse på enhver konto,

der er åbnet i en bank, herunder en anfordringskonto,

der ikke anvendes ved afregning af

værdipapirtransaktioner?

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Den anfægtede bestemmelse annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Verein für Konsumenteninformation

Sagen vedrører: 1. Agerer et inkassobureau, som i

forbindelse med erhvervsmæssig inddrivelse af

tilgodehavender på vegne af sin ordregiver tilbyder

dennes debitorer at indgå afdragsordninger, i hvilken

forbindelse der beregnes omkostninger i forbindelse

med hans aktivitet, som i sidste ende skal betales af

debitorerne, som »kreditformidler« som omhandlet i

artikel 3, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF? 2. Hvis det første spørgsmål

besvares bekræftende: Er en aftale om en

afdragsordning, der gennem et inkassobureau indgås

mellem en debitor og dennes kreditor, en »gratis

henstand« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra j), i

direktiv 2008/48/EF, hvis debitoren i denne aftale

kun forpligter sig til at betale det ubetalte

tilgodehavende samt de renter og omkostninger, som

han ifølge loven i forvejen skulle have betalt for at

Beskæftigelsesminister

iet

21.07.16

C-156/15

Finanstilsynet

21.07.16

C-128/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.07.16

C-127/15

Justitsministeriet

21.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

være i mora, altså også uden en sådan aftale?

C-45/15 P

Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande: 1. Den dom, som Retten afsagde den 25.

november 2014 i sag T-384/11, ophæves delvist, for

så vidt som Retten: herved undlod at fastslå den af

Safa Nicu Sepahan Co. lidte økonomiske skade og

tilkende erstatning herfor fastslog, at Safa Nicu

Sepahan Co. havde lidt ikke-økonomisk skade, men

kun tilkendte et vilkårligt lavt beløb på 50 000 EUR i

erstatning for denne skade.

Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013) 6355

endelig af 3. oktober 2013 om undertegnelse af

addendummet til aftalememorandummet om et

finansielt bidrag fra Schweiz annulleres. Det fastslås,

at virkningerne af afgørelsen opretholdes, indtil den

er blevet erstattet. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Ordre des barreaux francophones et

germanophones e.a.

1. a) Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

hvorefter de ydelser, der leveres af advokater, er

undergivet momspligtig, uden at der derved i lyset af

retten til juridisk bistand og princippet om den

processuelle ligestilling af sagens parter tages hensyn

til, om en borger, der ikke er berettiget til retshjælp, er

momspligtig eller ikke-momspligtig, forenelig med

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder sammenholdt med artikel

14 i den internationale konvention om civile og

politiske rettigheder og artikel 6 i den europæiske

konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, for

så vidt som denne artikel tillægger enhver ret til en

retfærdig rettergang, muligheden for at lade sig

rådgive, forsvare og repræsentere og indebærer en ret

til retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler,

hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv

adgang til domstolsprøvelse? b) Er Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 af de samme

grunde forenelig med artikel 9, stk. 4 og 5, i

konventionen om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage

og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i

Århus den 25. juni 1998, for så vidt som disse

bestemmelser fastsætter en ret til domstolsadgang,

der ikke må være uoverkommelig dyr, og som skal

etableres i form af »passende støtteordninger til at

fjerne eller reducere finansielle og andre barrierer for

adgangen til klage og domstolsprøvelse«? c) Er de

ydelser, som en advokat leverer inden for rammerne

af en national retshjælpsordning, omfattet af de

tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1,

litra g), i direktiv 2006/112/EF, og som har nær

sammenhæng med velfærd og social sikring, eller er

Udenrigsministeriet

21.07.16

C-660/13

Udenrigsministeriet

Dom

28.07.16

C-543/14

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

28.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

de fritaget i henhold til en anden bestemmelse i

direktivet? Såfremt dette spørgsmål besvares

benægtende, er direktiv 2006/112/EF, når det

fortolkes således, at det ikke er muligt at momsfritage

de ydelser, som en advokat leverer til en borger, der

er berettiget til retshjælp i henhold til en national

retshjælpsordning, da foreneligt med artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 14 i den

internationale konvention om civile og politiske

rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention

til beskyttelse af menneskerettigheder? Resten af de

præjudicielle spørgsmål fremgår af den præjudicielle

forelæggelseskendelse.

C-469/14

Masterrind

Sagen vedrører: a) Skal bestemmelsen i kapitel V,

punkt 1.4, i bilag I til Rådets forordning (EF) nr.

1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr

under transport og dermed forbundne aktiviteter og

om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF

og forordning (EF) nr. 1255/97, EUT [2005 L 3, s.

1], hvorefter dyrene efter 14 timers transport skal

have en hvileperiode på mindst 1 time, hvor de

vandes og om nødvendigt fordres, inden de kan

transporteres i endnu 14 timer, fortolkes således, at

transportintervallerne også kan afbrydes af en

hvileperiode, der varer mere end 1 time, eller flere

hvileperioder, hvoraf én mindst varer 1 time? b) Er

den enkelte medlemsstats betalingsorgan bundet af

den af embedsdyrlægen på udgangsstedet foretagne

påtegning i henhold til artikel 2, stk. 3, i

Kommissionens forordning (EU) nr. 817/2010 af 16.

september 2010 om fastsættelse af

gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning

(EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for

ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med

levende kvægs velfærd under transport, EUT L 245,

s. 16, således at lovligheden af en nægtelse af at

foretage påtegningen alene skal undersøges af den

myndighed, som grænsedyrlægens handling kan

tilregnes, eller udgør embedsdyrlægens påtegning blot

en administrativ procedurehandling, som kun kan

anfægtes samtidig med de retsmidler, der kan

iværksættes til prøvelse af betalingsorganets

realitetsafgørelse?

Vattenfall Europe Generation

1. Indebærer optagelsen af kategorien »forbrænding af

brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret

termisk effekt på mere end 20 MW« i bilag I til

direktiv 2003/87/EF, at et anlæg til produktion af

elektricitet bliver omfattet af emissionshandelspligten

på tidspunktet for den første drivhusgasemission og

dermed muligvis før tidspunktet for den første

produktion af elektricitet i anlægget?

Association France Nature Environnement

Sagen vedrører: – Skal en national retsinstans, som

fortolker EU-retten, under alle omstændigheder

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

NaturErhvervsstyrelse

Dom

28.07.16

C-457/15

Energistyrelsen

Dom

28.07.16

C-379/15

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

forelægge Den Europæiske Unions Domstol en

anmodning om præjudiciel afgørelse, for at denne kan

vurdere, om de bestemmelser, der af den nationale ret

er blevet anset for at være i strid med EU-retten,

midlertidigt skal opretholdes? – I tilfælde af et

bekræftende svar på dette første spørgsmål vil den

afgørelse, Conseil d’État måtte træffe om at

opretholde virkningerne indtil den 1. januar 2016 af

de bestemmelser i artikel 1 i dekretet af 2. maj 2012

vedrørende vurdering af bestemte planer og

dokumenter, der har en indvirkning på miljøet, som

retten finder ulovlige, bl.a. være begrundet i et

tvingende hensyn til miljøbeskyttelse?

C-316/15

Hemming

Når en person, der ansøger om tilladelse eller

fornyelse af en tilladelse til at drive sexvirksomhed,

skal betale et gebyr bestående af to dele, hvoraf den

ene vedrører den administrative behandling af

ansøgningen og ikke kan tilbagebetales, og den anden

vedrører forvaltningen af tilladelsesordningen og kan

tilbagebetales, hvis tilladelsen ikke udstedes: (1)

betyder kravet om betaling af et gebyr, herunder den

anden del, der kan tilbagebetales, som et EU-retligt

spørgsmål og uden videre, da, at de indstævnte havde

en udgift til deres ansøgninger, som var i strid med

artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF om

tjenesteydelser i det indre marked, for så vidt som

dette gebyr oversteg enhver omkostning, som

Westminster City Council måtte have til behandling

af ansøgningen? (2) afhænger en konklusion, om at et

sådant krav skal anses for at indebære en udgift – eller

i givet fald en udgift, der overstiger Westminster City

Councils omkostninger til behandling af ansøgningen

– af virkningen af yderligere (og i bekræftende fald

hvilke) omstændigheder, f.eks.: a) beviser, der

godtgør, at betalingen af den anden del, der kan

tilbagebetales, påførte eller kunne påføre en ansøger

visse udgifter eller tab, b) størrelsen af den anden del,

der kan tilbagebetales, og det tidsrum, hvor den

tilbageholdes, inden den tilbagebetales, eller c) enhver

besparelse i Westminster City Councils omkostninger

til behandling af ansøgninger (og dermed den del,

som ikke kan tilbagebetales), som skyldes, at alle

ansøgere skal forudbetale et gebyr bestående af begge

dele?

Nemec

1) Skal bestemmelsen i artikel 2, nr. 1), tredje afsnit, i

direktiv 2000/35 fortolkes således, at en fysisk person

– i en ordning, hvori der til vedkommende med

henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet

udstedes en tilladelse, som angiver den aktivitet, der

er genstand for tilladelsen – ikke anses for en

virksomhed, og at der således ikke foreligger en

handelstransaktion som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, såfremt den retlige

transaktion, som den forsinkede betaling er afledt af,

vedrører en aktivitet, som ikke er omfattet af

Naturstyrelsen

28.07.16

C-256/15

Justitsministeriet

28.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16

tilladelsen? Såfremt det foregående spørgsmål

besvares benægtende: 2) Skal bestemmelsen i artikel

2, nr. 1), tredje afsnit, i direktiv 2000/35 fortolkes

således, at en fysisk person anses for en virksomhed,

og at den retlige transaktion, som den forsinkede

betaling er afledt af, således udgør en

handelstransaktion som omhandlet i den nævnte

bestemmelse, såfremt den konkrete retlige transaktion

ikke henhører under vedkommendes registrerede

aktivitet, men er udledt af en aktivitet, som i sin natur

kan være en økonomisk aktivitet, og for hvilken en

faktura er udstedt?3) Er reglen om, at anvendelsen af

morarenter afbrydes, når beløbet af påløbne ubetalte

renter svarer til hovedstolsbeløbet (reglen ne ultra

alterum tantum), i strid med bestemmelserne i

direktiv 2000/35?

C-240/15

ISTAT e.a.

Sagen vedrører: Er principperne om upartiskhed og

uafhængighed, herunder på det økonomiske og

organisatoriske plan, som skal gælde med hensyn til

de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel [3]

i direktiv 2002/21/EF, samt princippet om væsentlig

egenfinansiering i henhold til artikel 12 i direktiv

2002/20/EF til hinder for nationale bestemmelser

(som de i hovedsagen foreliggende), hvorefter disse

myndigheder generelt er omfattet af bestemmelser

om offentlige finanser, og i særdeleshed specifikke

bestemmelser om kontrol med og rationalisering af

de offentlige myndigheders udgifter?

Verein für Konsumenteninformation

1 Skal spørgsmålet om, hvilken lov der finder

anvendelse på et søgsmål med påstand om forbud

som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål

med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser, afgøres på grundlag af artikel

4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF)

864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for

forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-

forordningen), når søgsmålet er rettet mod ulovlige

kontraktvilkår, der anvendes af en virksomhed med

hjemsted i en medlemsstat, der i forbindelse med

elektronisk handel indgår kontrakter med forbrugere

med bopæl i andre medlemsstater, herunder i

domstolslandet?

Autogrill España mod Kommissionen (appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Sagen

hjemvises til Den Europæiske Unions Ret. Afgørelsen

om sagens omkostninger udsættes.

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

(appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Sagen

hjemvises til Den Europæiske Unions Ret. Afgørelsen

om sagens omkostninger udsættes.

Erhvervsstyrelsen

Dom

28.07.16

C-191/15

Justitsministeriet

Dom

28.07.16

Forenede

sager C-

20/15 P og

C-21/15 P

Energistyrelsen

28.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 793: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/7-16