Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 825
Offentligt
1656959_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
10. august 2016
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: HES
Sagsnr.: 2016-0030-4713
Dok.:
2027909
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 788 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juli 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 825: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 788 om, hvorvidt Danmark ved tiltrædelsen af EU har overdraget EU-Domstolen kompetence til at pålægge den danske Højesteret at se bort fra en af Folketinget vedtaget lovgivning, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I svaret på § 20-spørgsmål S 1238 forudsætter ministeren til-
syneladende, at EU-Domstolen har kompetence til at pålægge
den danske Højesteret at se bort fra en af Folketinget vedtaget
lovgivning. Det bedes oplyst, om ministeren virkelig mener, at
Danmark ved tiltrædelsen af EU har overdraget EU-Domstolen
denne kompetence.”
Svar:
1.
Spørgsmål nr. S 1238, som spørgeren henviser til, angik Højesterets
præjudicielle forelæggelse af en række spørgsmål for EU-Domstolen i sag
C-441/14, Ajos A/S. Det bemærkes, at den konkrete retstvist, som gav an-
ledning til Højesterets præjudicielle forelæggelse i sagen, endnu ikke er
afgjort af Højesteret.
2.
Generelt om forholdet mellem EU-retten og dansk ret kan oplyses, at
Danmark tiltrådte det daværende EF ved lov nr. 447 af 11. oktober 1972
(tiltrædelsesloven). Danmarks indtræden i EF indebar overladelse af befø-
jelser, der tilkommer rigets myndigheder, og vedtagelsen af tiltrædelseslo-
ven skete derfor efter proceduren i grundlovens § 20.
Princippet om EU-rettens (fællesskabsrettens) forrang blev første gang
fastslået af EF-Domstolen i 1964 i sag 6/64, Costa mod ENEL. Om for-
rangsprincippet hedder det i Justitsministeriets redegørelse for visse forfat-
ningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissa-
bon-Traktaten af 4. december 2007, pkt. 4.4.2.a, bl.a.:
”I medfør af forrangsprincippet skal umiddelbart anvendelige
EU-regler (fællesskabsretlige regler) anvendes i enhver med-
lemsstat, selv om der findes nationale regler, der strider mod
EU-reglerne. Det gælder også, hvis modstriden måtte opstå mel-
lem en EU-regel og en bestemmelse i en national forfatning.
Af forrangsprincippet følger således bl.a. en EU-retlig forplig-
telse for de retsanvendende myndigheder til at anvende en
umiddelbart anvendelig EU-regel, selv om reglen strider mod
den nationale forfatning.”
Om forholdet mellem forrangsprincippet og den danske grundlov fremgår
af pkt. 4.4.2.c i Justitsministeriets nævnte redegørelse fra 2007 bl.a. føl-
gende:
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 825: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 788 om, hvorvidt Danmark ved tiltrædelsen af EU har overdraget EU-Domstolen kompetence til at pålægge den danske Højesteret at se bort fra en af Folketinget vedtaget lovgivning, fra justitsministeren
”Som anført blev det EU-retlige forrangsprincip fastslået i EF-
domstolens praksis tilbage i 1964, og forholdet mellem grundlo-
ven og forrangsprincippet blev derfor allerede vurderet inden
Danmarks optagelse i EF i 1972.
Forrangsprincippet blev således bl.a. udførligt behandlet i 1972-
redegørelsen om visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med
en dansk tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, og Justits-
ministeriet konkluderede i den forbindelse, at forrangsprincippet
ikke nødvendiggjorde en ændring af grundloven.
I overensstemmelse med Justitsministeriets konklusion udtalte et
flertal i Folketingets Markedsudvalg ved Folketingets behand-
ling af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af EF, at spørgs-
målet om fællesskabsrettens forrang efter flertallets opfattelse
kunne løses på grundlag af grundlovens § 20 og tiltrædelseslo-
vens § 3 samt dansk rets almindelige regler om forholdet mel-
lem dansk og international ret, jf. Folketingtidende 1971-72, Til-
læg B, sp. 2802.”
Det følger af ovenstående, at der i forholdet mellem EU-retten og dansk ret
– der reguleres af tiltrædelsesloven af 1972 med senere ændringer – som
udgangspunkt gælder et princip om EU-rettens forrang. Det er dog fast an-
taget i den statsretlige litteratur, at lovgivningsmagten kan fravige tiltræ-
delsesloven, og at en sådan fravigelse kan ske ved almindelig lov uden an-
vendelse af proceduren i grundlovens § 20, jf. bl.a. Max Sørensen, Stats-
forfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 316 f., og Jens Pe-
ter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2012, side 217 f. Det må antages, at
hvis lovgivningsmagten træffer den principielle beslutning at fravige
Danmarks EU-retlige forpligtelser, skal dette klart fremgå af lovforslaget.
3