Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 844
Offentligt
1659264_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 23. juni 2016
5 min. efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, dog tidl.
kl. 11.45
vær. 1-133
Kenneth Kristensen Berth (DF), fungerende formand, Jan E.
Jørgensen (V), Jens Joel (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S) og
Zenia Stampe (RV).
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016
Det Europæiske Råd 28-29/6-16
bilag 3 (fortroligt) (Rådets
udkast til konklusioner forud for møde i DER den 28.-29. juni
2016)
Det Europæiske Råd 28-29/6-16
bilag 1 (fortroligt)
(Rådssekretariatets udkast til kommenteret dagsorden for møde i
Det Europæiske Råd 28-29/6-16)
Statsministeren:
Der er møde i Det Europæiske Råd tirsdag og onsdag i næste uge. Op-
rindelig var mødet planlagt til i dag og i morgen, men på grund af den britiske folkeafstem-
ning besluttede vi, at det nok var klogest at vente. Afstemningen vil selvfølgelig være i fokus
på mødet, men på hvilken måde ved jeg ikke, før vi kender resultatet af den. Stemmeloka-
lerne lukker i aften kl. 23 dansk tid, så det er vel først i morgen tidlig, vi kender resultatet.
Det er klart, at hvis Storbritannien stemmer sig ud af EU, vil det i særlig grad påvirke mødets
dagsorden. Uagtet det er der også andre dagsordenspunkter: flygtninge- og migrationskri-
sen, hvor der stadig er en del af gøre, selv om indrejsetallene er faldet markant, og der vil
også være nogle økonomiske spørgsmål.
For så vidt angår den britiske folkeafstemning, forventer jeg, at den britiske premierminister
på topmødet vil orientere om resultatet og om konsekvenserne af det. Jeg har inden for de
seneste dage haft samtaler med rådsformand Donald Tusk og med den hollandske premi-
erminister Mark Rutte. I aften skal jeg tale med Jean-Claude Juncker. Jeg prøver ligesom
så mange andre at skabe mig et overblik over, hvad det er for en situation, vi kan komme
til at stå i. Det er helt klart op til de britiske vælgere at afgøre deres forhold til EU, og jeg
håber, at resultatet bliver, at de beslutter sig for at blive. Det vil være i deres, i Danmarks
og i
EU’s interesse.
Vi har brug for et stærkt Storbritannien i EU af en lang række grunde,
bl.a. fordi Danmark og Storbritannien ser ens på mange ting. Den aftale, som Storbritan-
nien og EU indgik i februar, og som også Danmark bidrog aktivt til, bringer os et stykke
videre i det, jeg mener er den rigtige retning, nemlig mod et mere fokuseret EU-samarbejde,
hvor man undgår fristelsen til at etablere en social union. Det er en aftale, der kun træder i
kraft, hvis Storbritannien stemmer ja, så det håber jeg de gør.
1234
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 844: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-2016
39. Europaudvalgsmøde 23/6 2016
Jeg synes også, at det vigtigt at slå fast, at Danmark er og forbliver medlem af EU. Det er
i Danmarks klare interesse uanset udfaldet af den britiske folkeafstemning. EU er vores
bedste værktøj til at påvirke verden omkring os, til at håndtere de problemer, som globali-
seringen medfører, og til at sikre, at der bliver taget hensyn til vores interesser. Det er helt
afgørende for Danmarks velstand. Gennem det indre marked har vores virksomheder uhin-
dret adgang til 500 millioner forbrugere. Ca. to tredjedele af den danske samhandel finder
sted via det indre marked. Der er en halv million dansk arbejdspladser, der er afhængige
af det indre marked. Det er til enorm gavn for danske borgere og for danske virksomheder,
og der er måske nogle fordele og nogle sammenhænge, som for alvor først kommer til at
stå klart den dag, markedet ikke er der mere.
Stemmer Storbritannien sig ud, skal man i gang med skilsmissedrøftelser i henhold til trak-
tatens artikel 50. Man skal diskutere den fremadrettede relation, og hvis den ulykkelige
situation opstår, vil det vise sig, at det indre marked netop er en balanceret sammenhæng,
der egentlig hviler på noget for noget-princippet
markedsadgang, mod at man opfører sig
hensigtsmæssigt. Det vil blive en ekstremt kompliceret proces, men det kan jeg måske sige
mere om senere, hvis nogen er interesseret.
Hvis afstemningen i dag ender med et ja, vil vi selvfølgelig presse på for at få implementeret
den aftale, der blev lavet i februar, hurtigt og effektivt. Blandt andet er muligheden for at
indeksere børnefamilieydelsen også i dansk interesse. Hvis det bliver et nej, kommer der
usikkerhed. I først række må det være Storbritannien selv, der tolker det nej. Det står i
Lissabontraktatens artikel 50, at man ved en udmeldelse skal i gang med at definere skils-
missebetingelser og bodeling. Som udgangspunkt har man 2 år til det, fra Storbritannien
meddeler EU, at landet ønsker at melde sig ud. Det fremgår også af traktaten, at den frist
kan forlænges, hvis man er enige om det. Den har ikke været brugt før, og den eneste
gang et land har meldt sig ud, var tilbage i 1985, hvor det på alle måder var en mere over-
skuelig situation, at Grønland meldte sig ud. Det vil blive meget kompliceret nu, for EU har
kollektivt påtaget sig en masse forpligtelser, hvor man så skal ind og sondere mellem Stor-
britannien og de resterende 27 lande. Det gælder f.eks. klimaforpligtelser, hvor det bliver
meget kompliceret at finde ud af, hvor stor en andel briterne skal tage med ud.
Jeg har selvfølgelig gjort mig tanker om, hvordan vi bedst muligt får afdækket danske inte-
resser, hvis Storbritannien melder sig ud. Sker det, vil vi fra dansk side møde ind med
optimisme og med det grundsynspunkt, at der skal findes løsninger, men man skal ikke
være naiv og tro, at der ikke vil komme interessekonflikter. En stor del af dansk fiskeri sker
i engelske farvande, og kan det ske, at det vil blive en topprioritet for de andre lande, hvor
fiskeri ikke fylder så meget, som det gør i Danmark, at sikre sig, at når Storbritannien for-
lader EU, skal det ske på det vilkår, at de stadig har adgang til deres farvande. Det kan
også vise sig at blive en ikke så vigtig prioritet. Der skal vi kende vores besøgelsestid, og
vi skal fokusere, hvis situationen opstår, på den reelle danske interesse, som for mig ikke
er vidtløftige diskussioner om, hvorvidt den model, Storbritannien engang måtte ende med
at få, er attraktiv for os. Det handler om benhård dansk interessevaretagelse, hvor vi står
vagt om danske arbejdspladser og dansk velstand. Det bliver der forhåbentlig slet ikke
lejlighed til at tænke mere over. Vi må se, hvad resultatet bliver.
1235
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 844: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-2016
39. Europaudvalgsmøde 23/6 2016
Hvad angår migration, vil jeg udtrykke glæde over, at antallet af flygtninge, der krydser
grænsen til Europa, er faldet markant siden Vestbalkanruten blev lukket og EU-Tyrkiet-
aftalen blev indgået. Man kan se det på tallene, også på de danske. I maj måned havde vi
det laveste antal asylansøgere på en måned siden februar 2012, og de aktuelle tal ligger
på et niveau, som fortsat gør mig fortrøstningsfuld.
Der er selvfølgelig ingen garanti for, at det fortsætter sådan, og derfor er det vigtigt, at man
ikke bruger dette pusterum til bare at falde tilbage i stolen, men at der arbejdes videre for
at sikre, at udviklingen kan fastholdes. Derfor vil fokus for drøftelserne i næste uge også
være implementeringen af EU-Tyrkiet-aftalen, men også situationen i det centrale Middel-
hav og de mere eksterne aspekter af migration. Jeg forventer, at vi vil blive enige om at gå
efter aftaler med en række oprindelses- og transitlande, som gør migration til en topprioritet
i samarbejdet med udgangspunkt i princippet om noget for noget, altså at der er en højere
grad af konditionalitet knyttet til udviklingsbistand, så de lande, der efterlever deres inter-
nationale forpligtelser til at tage egne statsborgere tilbage, belønnes. Hvis de samarbejder
om håndteringen af irregulære migrationsstrømme, hvis de bidrager til at huse personer,
der flygter fra konflikter og forfølgelse etc., skal der være et positivt incitament. Det skal der
ikke være for de lande, der afviser at samarbejde om tilbagetagelse.
Vi lægger fra dansk side vægt på, at medlemsstater som Danmark, der har et problem med
at kunne tilbagesende til en række lande, og som samtidig har stærke bilaterale relationer
til givne tredjelande, involveres aktivt i processen. Vi skal så at sige pulje vores landekend-
skaber bygget på historie, samhandelstraditioner etc. Nogle europæiske lande har stær-
kere fodaftryk i visse tredjelande end andre har, men hvis vi formulerer en fælles noget for
noget-politik, bør vi kunne bruge Europas styrke til på en og samme tid at føre en politik i
de lande, der gør fremtidsudsigterne mere håbefulde, så incitamentet til at flytte sig bliver
mindre. Samtidig skal man også gøre myndighederne engagerede i at tage borgere tilbage,
hvis det alligevel sker, at de forlader landet. Det er et dansk synspunkt, som vi har arbejdet
på længe, bl.a. også på Valettatopmødet, der fandt sted sidste efterår på Malta
altså EU-
Afrika-topmødet. Den sag var Danmark på det tidspunkt relativt alene om, men lige som
hele migrations- og flygtningedebatten flytter den sag sig også i dansk retning. Udenrigs-
ministeren har sammen med en række ligestillede lande arbejdet på et initiativ, og derfor
glæder jeg mig selvfølgelig også over, at denne tilgang er afspejlet i Kommissionens med-
delelse fra den 7. juni. På topmødet vil jeg selvfølgelig arbejde videre i den retning. Ting
tager tid, og der skal presses på for at sikre, at vi reelt får implementeret den beskrevne
politik.
Jeg forventer også, at DER vil vedtage konklusioner om en række økonomiske spørgsmål,
det europæiske semester, videreudvikling af ØMU’en, en første
foreløbig vurdering af Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og status over arbejdet med at bekæmpe
skatteunddragelse. Jeg regner også med, at vi vil vedtage en ambitiøs handlingsplan for
den videre udvikling af det indre marked frem mod udgangen af 2018 med fokus på at
udnytte det fulde potentiale i det digitale indre marked. Der sker også med fokus på at
skabe de rette betingelser for nye forretningsmuligheder, på at understøtte europæiske
1236
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 844: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-2016
39. Europaudvalgsmøde 23/6 2016
tjenesteydere til at levere tjenester på tværs af grænser og på at sikre en bedre adgang til
finansiering. Det er en vigtig dagsorden, som jo igennem lang tid har været overskygget af
akutte dagsordener i form af finanskrise, bankkrise, den græske krise og flygtninge- og
migrationskrisen. Nu kommer der forhåbentlig ikke en brexit. Alt taget i betragtning må man
dog realistisk set sige, at dagsordenpunktet om job, vækst og investeringer nok bliver
trængt i baggrunden af et mere påtrængende spørgsmål, som handler om at tolke resulta-
tet af den britiske afstemning. Jeg forudser, at der uanset udfaldet vil være brug for reflek-
sion. Det vil nok ikke være sådan, at meningsmålingerne er helt ved siden af, og det viser
sig, at 90 pct. af briterne stemmer for, så i tilfælde af at udfaldet bliver, at Storbritannien
skal blive i EU, vil mange briter nok synes det modsatte. Og ser man på det i sammenhæng
med udfaldet af den danske og den hollandske afstemning, må man konstatere, at der er
en udfordring med skepsis i befolkningen. Det bliver man nødt til at reflektere over, uanset
om det falder ud til den ene eller til den anden side. Det var, hvad jeg ville fremhæve, hvad
angår mødet i næste uge.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvad statsministeren mente om udtalelsen fra den
tyske finansminister om, at Storbritannien end ikke skal gøre sig håb om en aftale på EØS-
niveau, hvis landet melder sig ud af EU. Det kunne vel næppe være i dansk interesse at
følge den kurs. Statsministeren havde sagt, at der skulle selvransagelse til uanset udfaldet
af afstemningen. Hvad mente han om henvendelsen til Europaudvalget fra de tre baltiske
lande om iværksættelsen af en proces rødt kort til Kommissionen uanset udfaldet af af-
stemningen? Det var også blandt Dansk Folkepartis prioriteter. Han henviste
til EU’s trak-
tatgrundlag, der foreskriver, at hvis et land melder sig ud af EU, deltager landet heller ikke
rådsmøder i udmeldelsesperioden. Betød det, at den britiske premierminister ikke ville
være velkommen på rådsmødet i tilfælde af en britisk udmelding, og at han dermed ikke
ville få lejlighed til at redegøre for situationen?
Hvad sagde statsministeren i øvrigt til det forslag, som den østrigske udenrigsrigsminister,
Sebastian Kurz, og forsvarsminister Hans Peter Doskozil havde fremsat om asylbehandling
i Afrika frem for i Europa
altså at man lukker grænserne og henviser til asylbehandling i
et tredjeland? De østrigske ministre stod efter sigende ret alene med forslaget, hvilket var
ærgerligt, da han anså det for et skridt i retning i af den australske model, som Dansk
Folkeparti gerne så anvendt.
Statsministeren
ville ikke konkret kommentere de østrigske ministres udtalelser. Man
måtte vente og se, hvad resultatet af afstemningen blev. Alt, hvad der blev sagt op til af-
stemningen, blev sagt for at opnå et bestemt resultat. Det afgørende var at forholde sig til,
hvad holdningen vil være, hvis Storbritannien melder sig ud. Der var en bred forventning
om, at den britiske premierminister ville deltage på topmødet. Hvis resultatet blev et nej til
at forblive i EU, ville der nok også være et uformelt møde de 27 resterende lande imellem.
Man skulle jo ikke være naiv, for stemte landet sig ud, ville statsministeren arbejde på at
bevare de bedst tænkelig relationer til Storbritannien, men der ville opstå en interessekon-
flikt. Der vil være brug for, at de restende lande finder ud af, hvordan situationen skal hånd-
teres. I Europa-Parlamentet var der efter hans mening for udbredt en stemning om, at hvis
briterne stemmer sig ud, må de sejle deres egen sø, og så skal de resterende lande bare
1237
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 844: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-2016
39. Europaudvalgsmøde 23/6 2016
vise, hvad de kan, og forstærke integrationen. Dog fornemmede han i kredsen af kolleger,
at der var en pragmatisk og fornuftig indfaldsvinkel, som går ud på, at briterne først og
fremmest selv må fortolke, hvad det er for en slags nej, og at der må komme et britisk bud
på, hvordan de ønsker situationen håndteret. Initiativretten ligger der. Det styrende er, at
der skal være en balance, for man kan ikke have toldfri markedsadgang, hvis man ikke
tager forpligtelser på sig. Statsministerens ønske var, at skulle det ulykkelige ske, vil Stor-
britannien forblive så tæt på Europa som muligt. Landet udgør
om få år EU’s stærkeste
økonomi, og det er det tredjestørste eksportland for Danmark efter Sverige og Tyskland.
Om at fastholde nogle elementer i EU-UK-aftalen, f.eks. det røde kort, var det statsministe-
rens holdning, at man fra dansk side generelt var tilhænger af aftalen, og at man derfor
ville kæmpe for at bevare nogle elementer. Det ville dog blive svært, for dem, i hvis tjeneste
man kæmpede og kæmpede sammen med, ikke længere ville være i EU. Der var lande,
for hvilke det eneste motiv for at gå med til aftalen var at sikre, at Storbritannien blev. Meldte
de sig ud, ville de gå tilbage til deres oprindelige position. Det rokkede dog ikke ved, at
man fra dansk side fortsat ville kæmpe for et tiltag som indeksering af børnechecken. I den
forbindelse kunne man glæde sig over, at det i aftalen var statueret, at indeksering er i
overensstemmelse med EU-retten. Meldte briterne sig ud, måtte Danmark kæmpe for at få
en aftale.
Kenneth Kristensen Berths syn på håndteringen af asylansøgere matchede langt hen ad
vejen statsministerens egne tanker. Det ville være en lykke, hvis situationen i Libyen var
så tilstrækkeligt stabiliseret, at man var i stand til at opbygge en mekanisme svarende til
den i Tyrkiet-EU-aftalen. Man måtte dog sige, at forudsætningerne ikke var på plads i Li-
byen, og at man derfor skulle arbejde hårdt på at få skabt en stabiliseret situation i Libyen.
Fik man det, burde man udvikle en Tyrkietmekanisme i nærområderne, for Europa kan ikke
holde til en vilkårlig tilstrømning af mennesker. Penge rækker længere i nærområderne,
men der var nødt til at være en partner som i tilfældet med Tyrkiet
med alle de besvær-
ligheder, der også måtte knytte sig til det. Kunne man finde tilsvarende partnere andre
steder, ville det være godt.
Kenneth Kristensen Berth
nævnte, at man i de østrigske medier specifikt nævnte Niger
som et land, der kunne udfylde den position. Kunne statsministeren forestille sig, at et andet
land på det afrikanske kontinent kunne erstatte Libyen?
Statsministeren
påpegede, at Niger er på listen over lande, som Kommissionen havde
fremlagt som omdrejningspunkt for en mere koordineret politik med eksterne samarbejds-
partnerne og ud fra et princip om noget for noget. Landet var altså i kikkerten. Dog var det
nok et udviklingsprojekt, og der var ikke tale om en fuldt implementerbar løsning fra dag et.
Det var det heller ikke i forhold til Tyrkiet. Der var stadig nogle dage 40 personer, der øn-
skede at krydse grænsen fra Tyrkiet, nogle dage var der 0, og det var noget helt andet end
de 10.000 mennesker, der tidligere kunne ankomme på en dag. Det var altså en proces,
og statsministeren mente, at man skal samarbejde med Niger og andre lande, der både
bruges som transitlande og selv genererer migranter til Europa.
1238
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 844: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-2016
39. Europaudvalgsmøde 23/6 2016
Mødet sluttede kl. 12.37
1239