Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 899
Offentligt
1667212_0001.png
NOTAT
Bilag til svar på ERU alm. del - spm. 273
Besvarelse af DE’s 25 spørgsmål
Spørgsmål 1
Kan det bekræftes, at artikel 4 i EU-Kommissionens forslag til forordning
om geoblocking indfører en de facto salgspligt for netbutikkerne, således
at netbutikker ikke fremover vil kunne afvise at sælge til forbrugere i an-
dre EU-lande, de ikke normalt sælger til? Også selvom årsagen er, at
virksomhederne ikke selv vurderer, det vil være rentabelt for dem at være
til stede på de pågældende markeder?
Begrundelse
EU-Kommissionen bruger ikke ordet ”salgspligt” men taler om at for-
brugerne har ret til ikke at blive afvist.
Svar
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering indeholder blandt
andet et forbud mod at forskelsbehandle adgangen til varer og visse tjene-
steydelser på baggrund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted i tre
bestemte situationer.
I følgende situationer vil kunder således uanset deres nationalitet, bopæl
eller hjemsted få ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder:
1) Salg af varer, der ikke leveres af den erhvervsdrivende til den med-
lemsstat, hvor kunden er bosat,
2) Udbud af elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion
ikke er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt be-
skyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,
3) Salg af tjenesteydelser, der fysisk leveres i den medlemsstat, hvor
sælger er aktiv, men hvor kunden ikke er statsborger, har bopæl eller
hjemsted.
Det er vurderingen, at forslaget indfører en de-facto salgspligt i disse situ-
ationer. Der er dog tale om en de-facto salgspligt uden leveringspligt, da
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0002.png
2/16
europæiske kunder alene skal have ret til at handle på samme vilkår som
lokale kunder – hverken værre eller bedre. For fysiske varer betyder det
fx, at en tysker, der ønsker at købe en racercykel i en dansk netbutik, selv
vil skulle arrangere transporten til Tyskland eller afhente den i Danmark.
Kommissionen har desuden oplyst, at der ikke vil være krav om, at kun-
der skal kunne afhente varen i en fysisk butik eller på et lager, hvis netbu-
tikken ikke allerede tilbyder den mulighed.
Se i øvrigt svaret på spørgsmål 2 vedr. butikkers muligheder for at afvise
salg.
Spørgsmål 2
Hvis EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking vedtages
i den ordlyd, den er fremsat, vil netbutikkerne da kunne afvise at sælge til
forbrugere i andre EU-lande, hvis de kan påvise, at der er økonomiske tab
forbundet med det?
Svar
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering stiller udelukken-
de krav om, at europæiske kunder som udgangspunkt vil have ret til at
handle på samme vilkår som lokale kunder i de tre situationer nævnt i
svaret på spørgsmål 1. Forslaget indeholder ikke krav om, at virksomhe-
der skal levere til kunder i andre lande, oprette nye afhentningssteder,
ændre sprog på hjemmeside eller lign. Det vil således være vanskeligt at
påvise et økonomisk tab ved salg, da der ikke pålægges øgede omkost-
ninger ved salget. Det er derfor regeringens foreløbige vurdering, at net-
butikker således ikke vil kunne nægte at sælge til kunder i andre EU-
lande med begrundelsen om, at det kan være forbundet med økonomisk
tab.
Spørgsmål 3
EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking indfører en de
facto salgspligt men ikke en leveringspligt. Hvordan vurderes sandsynlig-
heden for at geoblockingforslaget vil blive udvidet med en leveringspligt?
Begrundelse
EU-Kommissionen har i flere dokumenter antydet, at en leveringspligt
kan komme på tale senere, men ikke er aktuel nu. Forbrugerorganisatio-
ner og flere magtfulde medlemmer af Europa-Parlamentet ønsker en leve-
ringspligt. En leveringspligt i hele EU vil få store økonomiske konsekven-
ser for netbutikkerne, særligt de små og mellemstore virksomheder.
Svar
Det er godt, at forslaget ikke indeholder leveringspligt, da dette ville have
været særlig byrdefuldt for virksomhederne. Regeringen lægger derfor
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0003.png
3/16
vægt på, at der ikke indføres en leveringspligt i bestemmelsen om salg af
varer, og – med forbehold for de kommende forhandlinger - er det rege-
ringens umiddelbare vurdering, at der ikke er stemning i Rådet for at ind-
føre en leveringspligt.
”Shop as a local”
Spørgsmål 4
EU-Kommissionens forslag til forordning om geoblocking vil give for-
brugere i EU ret til at købe på alle hjemmesider ”på samme vilkår som
lokale kunder”. Hvad ligger der præcis i det noget vage begreb ”shop as a
local” eller på dansk ”købe på samme vilkår som lokale”?
Begrundelse:
Det er meget vagt beskrevet, hvad begrebet ”shop as a local” dækker
over og om alle de betingelser, der gælder for danske forbrugere automa-
tisk kan overføres til forbrugere fra andre lande.
Svar
Begrebet ”shop as a local” indebærer, at europæiske kunder uanset deres
nationalitet, bopæl eller hjemsted som udgangspunkt skal have ret til at
handle på samme vilkår, herunder pris, betalingsvilkår og leveringsbetin-
gelser mv., som lokale kunder i de tre situationer nævnt i svaret på
spørgsmål 1 – hverken bedre eller dårligere. Det vil som hovedregel sige,
at det i disse situationer er reglerne i det land, hvor virksomheden sælger
fra, der gælder.
Spørgsmål 5
Kan en dansk netbutik under reglen om ”shop as a local” afvise reklama-
tioner, der ikke sker på dansk, hvis det i butikkens forretningsbetingelser-
ne fremgår, at reklamationer kun behandles på dansk?
Begrundelse:
Når danske netbutikker sælger aktivt til kunder i andre lande, har de sør-
get for, at de kan kommunikere på de sprog. Forslaget forpligter dem til
at sælge til kunder, hvis sprog de ikke nødvendigvis behersker. Danske
forbrugere kan naturligvis klage på dansk, men kan man kræve det sam-
me af forbrugere fra andre lande under begrebet ”shop as a local”? Eller
vil virksomheden ved passivt salg skulle acceptere klager på andre
sprog? Og hvad hvis forbrugeren benytter google translate og derfor
fremsender en klage, der reelt ikke giver mening på grund af dårlig over-
sættelse – er virksomheden da forpligtet til at prøve at få mening i kla-
gen?
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0004.png
4/16
Svar
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering stiller udelukken-
de krav om, at europæiske kunder som udgangspunkt vil have ret til at
handle på samme vilkår som lokale kunder i de tre situationer nævnt i
svaret på spørgsmål 1. Forslaget indeholder dermed ikke krav om, at virk-
somheder skal ændre sprog på hjemmesider eller lign.
Danske virksomheder, som kun opererer på dansk, vil derfor ikke, jf. for-
slaget, være forpligtede til at behandle reklamationer på andre sprog. De
samme informationsforpligtelser, som gælder i dag, vil fortsat gælde.
Spørgsmål 6
Kan en virksomhed, hvis hjemmeside har nationale underside blive for-
pligtet til at levere til en forbruger i Tyskland, hvis købet er foretaget på
den danske underside?
Begrundelse:
Det er ikke unormalt, at en virksomhed kun har en hjemmeside, for ek-
sempel virksomhedensnavn.dk, men at der på den hjemmeside så er un-
dersider, hvor forbrugere fra de enkelte medlemslande kan klikke sig ind
på en webshop, der er dedikeret til deres eget hjemland. Vil virksomhe-
derne i disse situationer skulle levere til en anden medlemsstat, hvis købet
foretages på den danske underside, og der i handelsbetingelserne for
denne underside står, at der alene leveres til Danmark?
Svar
Med Kommissionens forslag til forordning om geoblokering vil der ikke
være pligt til, at et køb på en dansk underside skal leveres i Tyskland,
hvis den danske underside kun henvender sig til det danske marked, her-
under kun leverer i Danmark.
Afregning af moms
Spørgsmål 7
Når geoblockingforslaget er vedtaget, kan en udenlandsk netbutik, der
sælger og leverer til danske forbrugere fortsat undgå at betale dansk
moms, hvis den linker til flere transportfirmaer i overensstemmelse med
Skatterådets afgørelse?
Begrundelse:
Skatterådet har i en afgørelse anført, at udenlandske netbutikker der sæl-
ger til danske forbrugere kan gøre dette uden at betale dansk moms, hvis
blot de linker til mere end ét transportfirma. SKAT har anført, at det er i
tråd med EU-reglerne. Kan det bekræftes?
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0005.png
5/16
Svar
Skatteministeriet har oplyst, at forslaget om forbud mod geoblocking ikke
ændrer på den gældende praksis på momsområdet. Forbrugeren har i
samme omfang som i dag mulighed for selv at arrangere transport, som
medfører, at der skal afregnes moms i sælgerlandet.
Spørgsmål 8
Gør det nogen forskel i forhold til moms ved passivt salg, hvis forbruge-
ren får leveret varen til en virksomhed, der som forretningsmodel har, at
de agerer leveringssted og transportører for forbrugerne (som det kendes
fra for eksempel shop USA)?
Svar
Skatteministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at tage stilling til den
konkrete forretningsmodel, som der spørges til. Hvis der skal foretages en
vurdering af den konkrete model, kræver det, at der tages kontakt til
SKAT, som på baggrund af en detaljeret beskrivelse af forretningsmodel-
len evt. kan komme med en udtalelse. Men det skal understreges, at i det
tilfælde, hvor det ikke kan konstateres, at sælger-virksomheden er direkte
eller indirekte involveret i transporten, vil der være leveringssted i sælger-
landet, hvor momsen derfor skal afregnes.
Leveringspligt inden for eget område
Spørgsmål 9
Kan virksomhederne blive forpligtet til at levere for eksempel på en hav-
nekaj eller lignende så længe, at leveringsstedet er inde for sælgers hjem-
lands grænser?
Begrundelse:
Når forbrugerne efter de nye regler selv skal sørge for transport fra virk-
somhedens hjemland til deres eget hjemland er det ikke usandsynligt, at
de vil bede om levering for eksempel på en havnekaj, hvor fragtmanden
så skal overtage ansvaret for den videre forsendelse. Det vil kunne skabe
situationer, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt varen er leveret eller ej,
og det er derfor vigtigt at få belyst, om virksomhederne er forpligtede til
at levere sådanne steder.
Svar
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering stiller udelukken-
de krav om, at europæiske kunder som udgangspunkt vil have ret til at
handle på samme vilkår som lokale kunder i de tre situationer nævnt i
svaret på spørgsmål 1. Forslaget indeholder dermed ikke krav om, at virk-
somheder skal oprette nye leveringssteder til udenlandske kunder eller
lign. Det betyder, at kunder fra andre EU-lande ikke vil kunne afhente
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0006.png
6/16
varen i en fysisk butik eller på et lager i Danmark, hvis netbutikken ikke
allerede tilbyder den mulighed.
Hvis en netbutik derimod tilbyder danske kunder levering inden for lan-
dets grænser, vil det også gøre sig gældende, hvis europæiske kunder øn-
sker at købe et produkt i henhold til forslaget. Det vil sige, at hvis det
f.eks. er muligt for en dansk kunde at få leveret på en havnekaj eller lign.,
vil en europæisk kunde også kunne kræve dette.
Ansvar for ulovlige eller farlige produkter og produkter, der ikke
virker
Spørgsmål 10
Der er mange forskellige produktstandarder i de enkelte medlemsstater og
et produkt købt i en medlemsstat kan ikke altid benyttes i andre medlems-
stater. Hvem har ansvaret, hvis en forbruger køber et produkt, der viser
sig at være farligt i forbrugerens hjemland? Og hvordan forventer man
forbrugerne skal informeres om risikoen?
Begrundelse:
Der findes tusindvis af forskellige produktstandarder, som ikke er harmo-
niserede i EU. Et gaskomfur købt i Danmark er tilpasset gastrykket i
Danmark og gasdyser i Danmark. Hvis det tilsluttes i et andet EU-land
med andre standarder kan der opstå farlige situationer som f.eks. stik-
flammer, eksplosion, udsivning af gas m.v. Ligeledes er el-nettet forskel-
ligt i EU, hvilket også i værste fald kan føre til stød eller gnister eller at
produktet brænder sammen eller ikke virker. I Hvem har ansvaret, hvis en
forbruger har købt et sådant produkt via passivt salg, der viser sig at væ-
re farligt i forbrugerens hjemland? Kan virksomheden risikere at blive
stævnet i en forsikringssag?
Svar
Når man som forbruger køber produkter fra udlandet, det være sig på en
webshop eller i en fysisk butik, er det forbrugerens ansvar, at produktet
tilsluttes sikkert i Danmark. Er man i tvivl, om et produkt kan anvendes i
Danmark, kan man altid hente hjælp hos en fagmand, fx en autoriseret
vvs- eller elinstallatør.
Spørgsmål 11
Kan virksomheder, der sælger til flere lande, blive ansvarlig for at infor-
mere om forskelle i standarder, herunder indhold af ulovlige stoffer, ved
passivt salg?
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0007.png
7/16
Begrundelse:
I Storbritannien skal møbler være behandlet med bromerede flamme-
hæmmere. De er ulovlige i Danmark og de fleste andre EU-lande, fordi
de mistænkes for at være kræftfremkaldende. Hvis en møbelvirksomhed,
som er til stede i både Danmark og UK, sælger passivt til en britisk for-
bruger fra den danske netbutik, skal den så informere om, at møblet ikke
indeholder bromerede flammehæmmere? Forventes det, at den danske
netbutik skal kende reglerne i UK og omvendt? Et dansk TV virker ikke i
Storbritannien eller Tyskland, fordi sendestandarderne er forskellige.
Ligeledes er et fransk PC tastatur forskelligt fra et dansk. Størrelser på
tøj og sko er også forskellige i de forskellige EU-lande.
Svar
Der henvises til svaret på spørgsmål 10 om standarder og spørgsmål 12
om ulovlige varer, fx fyrværkeri.
Spørgsmål 12
Kan virksomheder, der sælger noget, der er lovligt i deres eget land blive
holdt ansvarlig, hvis det er ulovligt i kundens hjemland? Eller er det kun-
den, der må tage ansvaret for at købe noget ulovligt i en udenlandsk net-
butik? Det kunne f.eks. være medicin der er receptpligtig i kundens hjem-
land men ikke virksomhedens, typer af fyrværkeri der er tilladt i virksom-
hedens hjemland, men ikke kundens, alkohol der i nogle lande sælges
under særligt restriktive regler, våben m.v.
Begrundelse
Det fremgår af præambel 23, at erhvervsaktører kan være forhindret i at
sælge visse produkter til andre lande, fordi disse er forbudt der, i henhold
til landets egen lovgivning. Ved aktivt salg forventes virksomhederne at
have sat sig ind regler og forbud i de lande, de har valgt at sælge til. Men
geoblockingforslaget tvinger jo virksomheder til at sælge til kunder i lan-
de, de ikke henvender sig til og hvor de hverken kender sprog eller regler
eller eventuelle forbud. Forslaget er skrevet så uklart, at det ikke er klart,
om virksomheden kan blive holdt ansvarlig. Konsekvensanalysen nævner
på side 153 bl.a. snus, alkohol og våben som eksempler på produkter, der
kan købes uden restriktioner i nogle lande men ikke i andre.
Svar
Forbrugeren skal kende den danske regulering. Det er fx ikke tilladt for
forbrugere at indføre fyrværkeri i Danmark – det gælder uanset, om det
købes i en webshop eller en fysisk butik, eksempelvis i Tyskland. Vil man
indføre fyrværkeri, kræver det en virksomhedsgodkendelse. En tysk virk-
somhed, der sælger lovligt fyrværkeri Tyskland, kan dermed ikke blive
holdt ansvarlig for, at fyrværkeriet er ulovligt i Danmark.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0008.png
8/16
Reklamationsbehandling
Spørgsmål 13
De nuværende regler om reklamationsbehandling fastslår, at afhjælpning
skal ske uden omkostninger for forbrugerne – herunder transportomkost-
ninger. Gælder det også under den nye forordning, hvis der foretages et
passivt salg med levering i sælgers hjemland?
Begrundelse:
Geoblockingforslaget siger intet om reklamationsbehandling. Af direktiv
1999/44 og forslaget om visse aspekter af online og andre former for
fjernsalg af varer fremgår det, at såfremt en vare viser sig at have en
mangel, skal afhjælpning ske uden omkostninger for forbrugerne – her-
under omkostninger til transport. Når netbutikker sælger aktivt, er det
derfor netbutikken, der udover skal betale for reparation eller ombytning
af varen også skal betale for at varen sendes frem og tilbage til forbruge-
ren. Kommissionen har mundtlig givet udtryk for, at forbrugerne selv skal
sørge for og betale for transporten fra deres bopæl til det oprindelige
leveringssted i sælgers hjemland. Dette fremgår dog ikke nogen steder af
forslaget. Hvad gælder?
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at Forbrugerkøbsdirektivets artikel 3, som
også gælder ved e-handel, regulerer forbrugerens ret til bl.a. afhjælpning
og omlevering fra den erhvervsdrivende, hvis det leverede ikke er i over-
ensstemmelse med det aftalte. Det fremgår bl.a. af artikel 3, stk. 2 og 3, at
forbrugeren har ret til gratis afhjælpning eller omlevering, medmindre
dette ikke er muligt eller er uforholdsmæssigt. Det fremgår af artikel 3,
stk. 4, at ”gratis/uden vederlag” bl.a. omfatter forsendelsesomkostninger.
Forbrugerkøbsdirektivets artikel 3 omtaler ikke nærmere situationer, hvor
varen befinder sig i et andet land end det, hvortil der er sket levering.
Kommissionen har i forhold til forordningsforslaget om geoblokering
oplyst, at det er vigtigt at sondre mellem de situationer, hvor den er-
hvervsdrivende har rettet sin virksomhed mod forbrugerens hjemland, og
hvor dette ikke er tilfældet.
Hvis virksomheden ikke sælger til det land, hvor forbrugeren er bosat, og
ikke på anden vis har rettet sin virksomhed mod det land, har Kommissi-
onen anført, at det som hovedregel er forbrugerens ansvar at fragte varen
tilbage til købslandet for at klage over varen, da det vil svare til at have
købt en vare i en fysisk butik i et andet land.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0009.png
9/16
Hvis en virksomheden derimod sælger eller på anden vis retter sin virk-
somhed mod forbrugerens hjemland, har virksomheden tilkendegivet, at
den gerne vil drive virksomhed der, og den er dermed i stand til at over-
holde reglerne i forbrugerens land.
Spørgsmål 14
Tolkes reglerne om omkostningsfri afhjælpning ens i alle lande eller er
der lande, hvor forbrugeren selv skal betale for transporten?
Begrundelse:
Begrundelse: Østre Landsret nåede i U.2008.2388Ø frem til at en dansk
virksomhed skulle betale transportomkostninger frem og tilbage til USA i
forbindelse med en reklamation fra en forbruger, der havde købt en com-
puter i en dansk butik og efterfølgende var flyttet til USA. Vil denne dom
være relevant i alle de tilfælde, hvor den danske virksomhed leverer til en
dansk adresse, og forbrugeren derefter får viderefragtet varen til sit eget
hjemland?
Svar
Som anført under besvarelsen af spørgsmål 13 følger det af forbruger-
købsdirektivets artikel 3, at forbrugeren som udgangspunkt har ret til gra-
tis afhjælpning eller omlevering, hvis det leverede ikke er i overensstem-
melse med aftalen. Justitsministeriet har ikke oplysninger om praksis ved-
rørende forbrugerkøbsdirektivets artikel 3 i de andre medlemsstater.
Der henvises i begrundelsen for spørgsmålet til Østre Landsrets dom af
27. juni 2008, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2008, side 2388, hvor en dansk
virksomhed blev pålagt at betale forsendelsesomkostninger til og fra USA
i forbindelse med en reklamation fra en forbruger, der havde købt en
computer i en dansk butik og efterfølgende var flyttet til USA.
Det bemærkes i forhold til denne dom, at der er tale om en specifik be-
grundelse i den konkrete sag. Retten lagde således i sin afgørelse vægt på,
at sælgeren i den pågældende sag ikke havde påberåbt sig bestemmelsen i
købelovens § 78, stk. 2, hvorefter køberen ikke kan kræve omlevering
eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse vil påføre
sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Spørgsmål 15
Hvordan forestiller man sig forbrugerne skal informeres om, at de ikke
har de rettigheder til gratis reklamationsbehandling, de normalt har?
Begrundelse
Når forbrugerne i dag handler på nettet så ved de, at de er dækket af for-
brugerbeskyttelsesreglerne ved e-handel, herunder hvis der skulle være
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0010.png
10/16
en mangel ved varen, at få den repareret eller ombyttet uden omkostnin-
ger. Hvis geoblockingforslaget vedtages vil det ikke gælde ved passivt
salg. Hvordan forestiller man sig, at forbrugerne skal være klar over det?
Vil Kommissionen lave en standardtekst, virksomhederne kan anvende på
deres hjemmeside om at forbrugerne handler på egen risiko og virksom-
heden ikke kan tage ansvar for om de varer, de køber er lovlige eller ufar-
lige i forbrugerens hjemland og at de ved eventuelle mangler selv må
sørge for og betale fragten retur til virksomheden?
Svar
Kommissionens forslag til forordning om geoblokering tager ikke særskilt
stilling til informationsforpligtelser i forbindelse med reklamationsbe-
handling. Der vil være de samme informationsforpligtelser, som gælder i
dag.
Aktivt salg versus passivt salg
Spørgsmål 16
Der er forskelle på lovvalgsreglerne alt efter, om der er tale om et aktivt
salg eller et passivt salg. Hvor går grænserne mellem aktivt salg og pas-
sivt salg?
Begrundelse:
Ved aktivt salg er forbrugeren beskyttet af reglerne i forbrugerens hjem-
land. Da lovvalg og værneting afgøres af hvorvidt der er tale om et aktivt
salg eller et passivt salg, er det vigtigt at få belyst, hvor meget eller hvor
lidt der skal til for, at en butik kan siges, at have rettet sin virksomhed
mod andre lande. Hvad siger afgørelserne fra EU-domstolen på dette
område?
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at geoblocking-forslaget ikke berører EU-
lovgivningen om civilt samarbejde. Det fremgår af forordningsforslagets
artikel 1, stk. 5, at efterlevelse af bl.a. forordningens pligt til at lade kun-
der fra andre lande handle på samme vilkår som lokale kunder ikke skal
fortolkes således, at virksomheden retter sin aktivitet mod den medlems-
stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som
omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 592/2008 (Rom
I-forordningen), og som efter Bruxelles I-forordningens artikel 17, stk. 1,
litra c, medfører, at sidstnævntes forordnings regler om retternes kompe-
tence i sager om forbrugeraftale skal finde anvendelse.
EU-Domstolen har i en række sager om værneting i forbrugersager udtalt
sig om, på grundlag af hvilke kriterier en erhvervsdrivende via sin hjem-
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
11/16
meside kan anses for at rette sin virksomhed mod en forbrugers bopæls-
stat.
Domstolen fastslog bl.a. i de forenede sager C-585/08 og sag C-144/09, at
almindelig adgang til den erhvervsdrivendes virksomhed på internettet fra
den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, ikke i sig selv er
tilstrækkelig. Det afgørende er, om den erhvervsdrivende har haft til hen-
sigt at handle med forbrugere med bopæl i andre medlemsstater. I vurde-
ringen heraf indgår den erhvervsdrivendes klare udtryk for en hensigt om
at nå ud til forbrugerne i den pågældende medlemsstat, f.eks. at den er-
hvervsdrivende tilbyder tjenesteydelser eller varer i en eller flere med-
lemsstater angivet med navns nævnelse, eller at den erhvervsdrivende har
afholdt udgifter til en søge- eller annonceringsydelse på internettet hos en
udbyder af en søgemaskine med henblik på at give forbrugere, der har
bopæl i forskellige medlemsstater, adgang til den erhvervsdrivendes net-
sted.
Andre elementer, som kan tale for, at en erhvervsdrivende retter sin virk-
somhed mod andre lande end etableringslandet, kan være oplysning om
telefonnummer med angivelse af international landekode, anvendelse af et
andet topdomænenavn end det, der anvendes i den medlemsstat, hvor den
erhvervsdrivende er etableret, f.eks. ”.de” eller anvendelse af et neutralt
topdomænenavn som ”.com” eller ”.eu”, beskrivelse af ruter fra en eller
flere andre medlemsstater til stedet for leveringen af ydelsen, omtale af et
internationalt klientel sammensat af kunder med bopæl i forskellige med-
lemsstater, bl.a. ved præsentation af disse kunders evalueringer, anven-
delse af et sprog eller en valuta, der er forskellig fra det sprog eller den
valuta, der normalt anvendes i etableringsstaten for virksomheden, med
mulighed for at reservere og bekræfte reservationen på dette andet sprog.
Domstolen har endvidere i sag C-218/12 slået fast, at det i relation til
spørgsmålet om, hvorvidt en erhvervsdrivende retter sin markedsføring
mod forbrugerens bopælsstat, er uden betydning, om det er på baggrund
af denne markedsføring, at forbrugeren retter henvendelse til og indgår
aftale med den erhvervsdrivende. Det kræves således ikke, at der er sam-
menhæng mellem det middel, den erhvervsdrivende benytter for at rette
sin virksomhed mod forbrugerens bopælsstat, f.eks. en hjemmeside, og
aftaleindgåelsen med forbrugeren.
Spørgsmål 17
Det er vigtigt, at der er klarhed over, hvornår en virksomhed kan siges at
rette sin virksomhed mod en anden medlemsstat. Retter man for eksempel
sin virksomhed mod et andet land, hvis blot man én gang leverer til lan-
det?
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0012.png
12/16
Begrundelse:
Der vil med stor sandsynlighed opstå situationer, hvor en butik i et helt
enkeltstående tilfælde har accepteret at levere til en medlemsstat, hvor de
normalt ikke leverer, men er det nok til, at de så retter deres virksomhed
mod det pågældende land, og dermed også bliver forpligtet til at levere til
andre i det land? Og til at leve op til reglerne i det land?
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at hvorvidt en erhvervsdrivendes må anses
for at have rettet sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren
har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl, vil – som hidtil – bero på
en samlet og konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå de elemen-
ter, der fremgår af EU-Domstolens praksis, som der redegøres nærmere
for under besvarelsen af spørgsmål 16.
Spørgsmål 18
Kan et stort antal passivt salg betyde, at virksomheden kan blive betragtet
som at sælge aktivt i flere lande?
Begrundelse:
Hvis en virksomhed sælger noget, der viser sig at være meget populært i
f.eks. to andre EU-lande og pludselig får et stort antal ordrer fra de lande
uden selv at ønske at markedsføre sig der, vil det så alligevel kunne blive
betragtet som aktivt salg?
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at hvorvidt en erhvervsdrivende må anses for
at have rettet sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har
sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl, vil – som hidtil – bero på en
samlet og konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå de elementer,
der fremgår af EU-Domstolens praksis, som der redegøres nærmere for
under besvarelsen af spørgsmål 16. Det bemærkes i den forbindelse, at
EU-Domstolen har udtalt, at en virksomheds blotte tilstedeværelse på
internettet, ikke betragtes som virksomhed ”rettet” mod forbrugerens bo-
pælsmedlemsstat.
Spørgsmål 19
Kan virksomheder med begrænset udvalg og fokus på hjemmemarkedet
reservere noget af sit salg til kunderne på hjemmemarkedet?
Begrundelse:
Nogle virksomheder, f.eks. små og mellemstore, har et begrænset varesor-
timent. Det kan også kunsthåndværkere eller butikker med online salg af
Unika ting. Hvis en sådan virksomhed, som har markedsført sig i Dan-
mark for at sælge til det danske kunder, får mange ordrer fra kunder i
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0013.png
13/16
lande, kan den risikere ikke at have varer nok til hjemmemarkedet. Det
kan føre til skuffelse hos de danske kunder og være dårligt for virksomhe-
dens brand. Vil det være muligt for en sådan virksomhed at reservere en
del af sortimentet til de kunder, den har markedsført sig mod og givet
forventning om at kunne købe?
Svar
Regeringen vurderer umiddelbart ikke, at forslaget giver mulighed for at
reservere til hjemmemarkedet, da man ikke må diskriminere på baggrund
af nationalitet, bopæl og hjemsted.
Spørgsmål 20
Ved nethandel er der som udgangspunkt en fortrydelsesfrist på 14 dage.
Hvornår begynder fortrydelsesfristen at løbe ved passivt salg, hvor for-
brugeren får leveret i sælgers hjemland (eventuelt direkte til en transpor-
tør) og selv står for den videre transport til sit eget hjemland?
Begrundelse:
Af forbrugerrettighedsdirektivet fremgår det, at fortrydelsesfristen løber
fra det tidspunkt, hvor varen overdrages til forbrugeren eller en af for-
brugeren anvist tredjemand – dog ikke transportøren. Efter geoblocking
forordningen må det forventes, at varen ofte vil blive overdraget til en
transportør udpeget af forbrugeren.
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at efter forbrugerrettighedsdirektivets artikel
9, stk. 2, litra b, løber forbrugerens 14-dages fortrydelsesret fra den dato,
hvor forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke
befragteren, får varerne i fysisk besiddelse, når det drejer sig om købsafta-
ler.
Forordningsforslaget om geoblokering indeholder ikke særlige regler om
fortrydelsesfrist. I det kommende forhandlingsforløb om forordningens
nærmere udformning vil regeringen være opmærksom på at sikre en hen-
sigtsmæssig sammenhæng mellem forordningsforslaget og den øvrige
forbrugerretlige regulering.
Spørgsmål 21
Hvis en dansk virksomheds hjemmeside er på engelsk, vil man så kunne
sige, at den retter sig så mod alle de andre medlemslande? Eller kun nogle
af de andre lande?
Begrundelse:
Det er ikke unormalt, at danske hjemmesider også findes i en engelsk ud-
gave. Det er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at virksomheden ønsker
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0014.png
14/16
at levere til alle forbrugere, der taler engelsk, men kan alene være en
service til engelsktalende forbrugere i Danmark. Det er derfor vigtigt at
på belyst, om en oversættelse til engelsk vil blive betragtet som, at virk-
somheden målretter sig mod andre lande end Danmark.
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at hvorvidt en erhvervsdrivendes må anses
for at have rettet sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren
har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl, vil – som hidtil – bero på
en samlet og konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå de elemen-
ter, der er fastslået i EU-Domstolens praksis, som der redegøres nærmere
for under besvarelsen af spørgsmål 16.
Mistanke om svindel
Spørgsmål 22
Risikoen for svindel stiger, når der er tale om handel på tværs af grænser-
ne. Må en virksomhed derfor afvise en forbruger fra en anden medlems-
stat, hvis der er mistanke om svindel?
Svar
Ifølge Kommissionens forslag må en virksomhed ikke afvise en forbruger
eller virksomhed på baggrund af vedkommendes nationalitet, bopæl eller
hjemsted. Dette følger endvidere det generelle forbud mod forskelsbe-
handling på grundlag af nationalitet jf. TEUF art. 18. En virksomhed må
derimod gerne stille krav om sikre betalinger og lignende sikkerhedsfor-
anstaltninger for at undgå svindel.
Spørgsmål 23
Hvornår overgår risikoen for varens hændelige undergang fra sælger til
køber, hvis leveringen sker direkte til en fragtmand, der efter aftale med
forbrugeren skal fragte varen til forbrugerens hjemland?
Begrundelse:
Ved aktivt salg har netbutikken aftaler med distributører om at få varen
sikkert frem til kunderne. Ved passivt salg i henhold til geoblocking-
forslaget må forbrugerne selv stå for transporten, eksempelvis via en
transportør. Hvis netbutikken har leveret varen til en adresse efter for-
brugerens valg, hvor et trans-portfirma netbutikken ikke kender eller har
nogen relationer til skal stå for at få varen frem, og denne ifølge forbru-
geren ikke er nået frem, hvad gælder så? Kan forbrugeren kræve at få
hævet købet? Hvordan forventer man virksomheden skal kunne dokumen-
tere, at den har leveret varen?
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0015.png
15/16
Svar
Justitsministeriet har oplyst, at det fremgår af forbrugerrettighedsdirekti-
vets artikel 20, at i aftaler, hvor den erhvervsdrivende afsender varerne til
forbrugeren, overgår risikoen for tab eller beskadigelse af varer til forbru-
geren, når denne eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke
befragteren, har fået varerne i fysisk besiddelse. Risikoen overgår dog til
forbrugeren, når varen overdrages til befragteren, hvis forbrugeren har
anmodet befragteren om at foretage transporten, og den valgte befragter
ikke var blandt dem, der blev tilbudt af den erhvervsdrivende.
Serviceydelser leveret samme sted skal have samme pris
Spørgsmål 24
Hvis en serviceudbydere har særlige og nogle gange lovbestemte omkost-
ninger knyttet til at sælge til forbrugere i ét land, må de så tage en højere
pris til forbrugere i det land også selvom salget sker via en hjemmeside i
et andet land end forbrugerens hjemland? Eller skal udgiften fordeles på
kunder fra alle lande?
Begrundelse:
Geoblockingforslaget siger, at handlende ikke må forskelsbehandle kun-
der med hensyn til priser eller vilkår. De handlende må godt have forskel-
lige priser på forskellige hjemmesider, men kunderne skal frit kunne væl-
ge hvor de vil købe uden at blive forskelsbehandlet. Det vil i praksis sige,
at der lægges op til en fælles enhedspris i EU ved køb af serviceydelser,
som modtages i andre lande. Men udlejere af sommerhuse skal betale en
særlig konkursforsikring, når de sælger til tyske kunder. Rejseselskaber
der sælger til Hollandske kunder skal betale 100 kr. til en særlig katastro-
fefond. Vil man sælge til ferier til kunder i Storbritannien er man nødt til
at trykke kataloger, da det er kutyme der – hvorimod norske kunder selv
klarer det på nettet. Omkostningerne er altså forskellige, men geoblock-
ingforslaget siger, at prisen skal være ens. Det vil umiddelbart betyde, at
udgiften til den f.eks. den hollandske katastrofefond skal fordeles på alle
kunder, også dem som ikke får glæde af forsikringen.
Svar
Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at forslaget hverken harmo-
niserer eller regulerer virksomheders prissætning. Virksomheder vil fort-
sat have frihed til at fastsætte priser og tilpasse tilbud, kampagner mv. til
forskellige målgrupper. Forslaget fastsætter derimod, at virksomheders
hjemmesider skal være tilgængelige for alle europæiske forbrugere og
virksomheder – og kunder skal kunne købe i de tre situationer nævnt i
svaret på spørgsmål 1.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 899: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 273 om kommentar til henvendelserne af 25/8 og 26/8-16 fra Dansk Erhverv og Foreningen af Danske Internethandlende om Kommissionens geoblokeringsforslag, fra erhvervs- og vækstministeren
1667212_0016.png
16/16
Virksomheder vil med forordningsforslaget om geoblokering - ligesom i
dag - være forpligtet til at overholde de regler, som gælder på de marke-
der, som virksomheden markedsfører sig på. Hvis en virksomhed kun
markedsfører sig i Danmark, skal de altså ikke overholde de tyske regler i
forbindelse med feriehusudlejning. Det vil være forbrugerens ansvar at
undersøge, om de har de fornødne forsikringer mv., når de f.eks. lejer en
feriebolig fra udenlandsk hjemmeside.
Spørgsmål 25
Må en serviceudbyder lave en målrettet kampagne et andet land med sær-
lig gode priser kun til kunder i det land eksempelvis via screening på bag-
grund af ip-adresse?
Begrundelse:
Når en virksomhed skal ind på et nyt marked, kræver det ofte massiv mar-
kedsføring og nogle gode tilbud. Det sker tit, at virksomheden ingen pen-
ge tjener de første år, og måske endda har underskud – men dækker det
ind via sine andre aktiviteter. Hvis virksomhederne altid skal sælge til
alle kunder til den billigste pris, kan det blive vanskeligt eller umuligt for
den at komme ind på nye markeder. Det gælder ikke mindst virksomheder
i lande med høje omkostninger, som Danmark. Det kan hæmme væksten.
Svar
Med Kommissionens forslag til forordning om geoblokering vil virksom-
heder fortsat have frihed til at fastsætte deres priser og tilpasse tilbud,
kampagner mv. til forskellige målgrupper via fx lokale hjemmesider. For-
slaget stiller udelukkende krav om, at det skal være muligt for kunder fra
andre EU-lande at få adgang til at se og købe disse tilbud i de tre speci-
fikke situationer nævnt i svaret på spørgsmål 1. En dansk forbruger skal
f.eks. kunne gøre brug af et tilbud målrettet det svenske marked, inkl. den
svenske kampagnepris, hvis de finder det på en svensk hjemmeside.