Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 919
Offentligt
1668629_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 6. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 681 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 681:
Kan ministeren bekræfte, at den østrigske regering arbejder for at indføre den
såkaldte australske model i Middelhavet, som bl.a. indebærer at afvise
asylansøgere og migranter på åbent hav? Og vil den danske regering i så fald
bakke op om den østrigske regerings forslag, eller selv stille forslag herom,
eksempelvis i regi af NATO?
Svar:
Den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, har i et interview bragt i det
østrigske dagblad
Die Presse
søndag den 5. juni 2016 argumenteret for en hårdere
kurs i den europæiske flygtningepolitik med henblik på at begrænse ulovlig
indvandring til Europa.
Udenrigsministeren er bl.a. citeret for at foreslå, at illegale migranter, som
forsøger at komme til Europa via Middelhavet, hurtigst muligt bør sendes tilbage
til deres hjemlande, og at det – med inspiration fra Australien – bør overvejes at
placere nyankomne migranter i modtagecentre på øer væk fra det europæiske
fastland, uden at det fremgår, hvilke øer der tænkes på.
Det bemærkes, at den australske og europæiske kontekst, herunder særligt de
geografiske og geopolitiske forhold, er meget forskellige, og at den australske
model derfor ikke umiddelbart kan overføres til en europæisk kontekst.
Jeg mener, at alle forslag til håndtering af illegal migration bør diskuteres og
overvejes. Tiltag som den nævnte model må dog forventes at være forbundet
med en række betydelige politiske, juridiske, økonomiske og praktiske
udfordringer, herunder at et tredjeland skal være indstillet på at ville indgå i et
sådant arrangement.
26. september 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 5770
86536
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 919: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 681 om den østrigske regering arbejder for at indføre den såkaldte australske model i Middelhavet, som bl.a. indebærer at afvise asylansøgere og migranter på åbent hav, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Endelig vil jeg gerne understrege vigtigheden af at gennemføre allerede
iværksatte initiativer, som har været med til at dæmpe migrationsstrømmene,
herunder bl.a. EU-Tyrkiet-erklæringen.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
2/2