Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 934
Offentligt
1670415_0001.png
NOTAT
Erhverv
MST-1213-00085
Ref. HEIRA
Den 30. september 2016
Notat
Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedst tilgængelige
teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP) i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU direktiv om industrielle emission-
er.
Komitésag
1. Resumé
Kommissionen oversendte den 30. august 2016 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget
skal til afstemning den 3. oktober 2016 hos deltagerne i Kommissionens Artikel 75 komite i henhold
til proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).
Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.
75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).
BAT-konklusionerne omfatter intensiv fjerkræ- of svineproduktion, dvs. husdyrbrug:
1. hvor der er flere end 40.000 pladser til fjerkræ
2. hvor der er flere end 2.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), eller
3. hvor der er flere end 750 pladser til søer
I Danmark er der omkring 1.470 husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet; 1.220 er svinebrug og
250 er fjerkræbrug.
Formålet med forslaget er at forebygge og bekæmpe forureningen fra større, forurenende virksom-
heder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet) ved at anvende den bedste
tilgængelige teknik (BAT). Forslaget indebærer, at det vejledende BREF-dokument for intensiv
fjerkræ- og svineavl ajourføres med hensyn til den bedste tilgængelige teknik og at BAT-
konklusionerne samtidig gøres bindendende for medlemsstaterne i forbindelse med meddelelse af
miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til virksomheder omfattet af BREF-dokumentet.
Forslaget indbefatter:
-
Krav om indførelse af miljøledelse:
Der er i dag ikke krav om miljøledelse på husdyrbrug.
-
Krav til foder-optimering:
De danske normtal ligger inden for det foreslåede interval og
konklusionen vil derfor ikke medføre ændringer i forhold til i dag.
-
Emissionsniveauer for ammoniakemission fra svine- og fjerkræstalde.
I forslaget er der lagt op
til, at krav til emissionsniveau bliver fastsat i forhold til ammoniakemissionen per stiplads. For at
kunne dokumentere, at grænseværdierne er overholdt, vil det være nødvendigt, at emissionen i
miljøgodkendelsen beregnes per stiplads. I forhold til den nuværende regulering, vil dette kræve
en omregning, hvilket dog er i tråd med den planlagte ændring af husdyrreguleringen. I seneste
udkast er intervallerne for emissionsgrænseværdierne (BAT-AEL) for ammoniak udvidet så meget,
at de reelt ikke får nogen betydning.
-
Udfasning af bredspredning og overdækning af gyllebeholdere. Både krav om overdækning og
udbringningsteknikker er allerede implementeret i dansk, national lovgivning.
Forslaget til BAT-konklusioner lægger således ikke op til en stramning af ammoniakudledning fra
staldanlæg. BREF-dokumentet vil dermed hverken medføre en generel sænkning af
ammoniakemissionen, eller give de forbedrede konkurrencebetingelser for det danske
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
1670415_0002.png
landbrugserhverv, som en stramning af de fælleseuropæiske
ammoniakemissionsgrænseværdierkunne have medført.
Samlet set kan konklusionerne dog være med til at lægge grunden for fremtidig reduktion af
ammoniakemissionen i andre lande, da de introducerer krav om opgørelse af emission og bindende
grænseværdier i lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissionerne.
Den danske nationale lovgivning har, ligesom andre nord- og centraleuropæiske lande, et relativt
højt beskyttelsesniveau i forhold til de foreslåede emissionsgrænser, hvorfor forslaget til BAT-
konklusioner ikke vil have miljøeffekt i disse medlemsstater. Danmark vil dog?
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske, statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark. Generelt vurderes de berørte virksomheder allerede i dag at kunne leve
op til BAT-konklusionerne.
BAT konklusionerne kan medføre forbedring af beskyttelsesniveauet i andre lande i Europa. Denne
mulige effekt heraf, herunder i Danmark er dog ikke kvantificerbar.
Regeringen er positiv indstillet over for forslaget, idet det vil medføre krav om opgørelse af emission
og bindende grænseværdier i lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissioner fra
store husdyrbrug. Ud fra en samlet vurdering og som et udtryk for, at resultatet i miljømæssig
henseende burde være mere ambitiøst, agter regeringen at undlade at stemme, med mindre det
tegner til, at forslaget ikke vedtages.
2. Baggrund
Kommissionen oversendte den 30. august 2016 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget
skal til afstemning den 3. oktober 2016 hos deltagerne i Kommissionens Artikel 75 komite i henhold til
proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).
Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.
75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).
BAT-konklusioner fastlægger bl.a. teknikker til reduktion af emissioner samt opnåelige
emissionsniveauer, baseret på repræsentative anlæg.
3. Formål og indhold
I medfør af IE-direktivet stiller EU krav om, at større, forurenende virksomheder omfattet af direktivet
skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik. Med IE-
direktivet er BAT-konklusionerne i BREF-dokumenterne blevet gjort bindende. Medlemsstaterne skal
fremover i forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser eller revurderinger af godkendelser
anvende EU’s BAT-konklusioner. BAT-konklusionerne skal være implementeret på virksomhederne
senest 4 år efter offentliggørelsen af dem i EU Tidende. Der udarbejdes særskilte BREF-dokumenter
for de forskellige anlægstyper, der er omfattet af IE-direktivet, dvs. branchespecifikke BAT-
konklusioner.
Det aktuelle BREF-dokument med tilhørende BAT-konklusioner omfatter intensiv fjerkræ- of
svineproduktion, dvs. husdyrbrug:
1. hvor der er flere end 40.000 pladser til fjerkræ
2. hvor der er flere end 2.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), eller
3. hvor der er flere end 750 pladser til søer
Disse anlægstyper er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 til IE-
direktivet under punkt 6.6.
Udarbejdelsen af BAT-konklusioner for intensive fjerkræ- og svineproduktion indgår i en samlet
pakke, hvor de mest forurenende brancher med tiden stilles over for skærpede miljøkrav på europæisk
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
1670415_0003.png
plan i takt med den teknologiske udvikling. Formålet med BAT-konklusionerne er at sikre, at der ud
fra de ønskede beskyttelseshensyn stilles ensartede krav til industrien på europæisk plan. BREF-
dokumenter skal efter direktivet revideres løbende med en 8 års kadence.
BREF-dokumentet er udarbejdet i den såkaldte Sevilla-proces. Ved udarbejdelse af nye BREF-
dokumenter og ved revision af disse nedsætter Det Europæiske IPPC Bureau i Sevilla en Teknisk
Arbejdsgruppe (TWG) for at udveksle informationer om BAT i en konsensussøgende proces. En TWG
består normalt af mellem 40 og 130 europæiske eksperter fra industrien, medlemsstaterne og grønne
organisationer.
BREF-dokumentet indeholder 34 BAT-konklusioner. Disse omfatter krav til miljøledelsessystemer,
monitering, emissioner til vand og luft, affald, lugt og støj. Der er fastsat bindende
emissionsgrænseværdier, de såkaldte BAT-AELs, for udledning af ammoniak til luften, samt BAT-
AEPLs for udskillelsen af kvælstof og fosfor per stiplads. Øvrige BAT-konklusioner er
handlingsanvisende.
3.1 Kort præsentation af virksomheder omfattet af IRPP BREF
BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion omfatter følgende produktionsled:
Teknikker til fodring af fjerkræ og svin,
Teknikker til staldanlæg, herunder teknikker til behandling af husdyrgødning (in house)
Teknikker til opbevaring og behandling af husdyrgødning
Teknikker til udbringning af husdyrgødning på marker.
I Danmark er der omkring 1.470 husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet; 1.220 er svinebrug og
250 er fjerkræbrug.
BAT-konklusionerne er relevante i forbindelse med miljøgodkendelser og revurderinger af de store
svine- og fjerkræbrug, der er nævnt i afsnit 3.1. Ensartede miljøkrav på tværs af EU har desuden
betydning for landbrugets konkurrencevilkår og eksportmuligheder. Da Danmark er førende indenfor
miljøteknologi til landbrug, vil fælleseuropæiske emissionslofter potentielt kunne have betydning for
eksporten af miljøteknologi.
Endelig vil det have stor miljømæssig betydning, om BAT-konklusionerne fører til en reduktion i
ammoniakemission, da mellem halvdelen og to-tredjedele af ammoniakdepositionen i Danmark
stammer fra kilder i det øvrige EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Vurdering af nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende ret
IE-direktivet er gennemført for husdyrbrug ved en ændring af husdyrgodkendelsesloven mm., som
Folketinget vedtog i 2012, samt en efterfølgende ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Reglerne trådte i kraft med virkning fra den 7. januar 2013.
Kommunalbestyrelsen skal lægge BAT-konklusionen til grund i forbindelse med godkendelse og
revurdering af IE-husdyrbrug, når BAT-konklusionen er vedtaget i overensstemmelse med proceduren
i artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner
og offentliggjort af EU-Kommissionen i EU-Tidende.
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
1670415_0004.png
Fraviges emissionsgrænseværdierne (BAT-AEL) for så vidt angår værdier, tidsrum og referencevilkår,
har medlemsstaterne pligt til at indberette det til kommissionen jf. IE-direktivets artikel 15, stk. 3, nr.
b. Denne bestemmelse gælder dog efter direktivet kun emissioner og omfatter derfor ikke de øvrige
BAT-konklusioner (BAT-AEPL).
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 vil efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen blive
ændret, så konklusionen kommer til at fremgå af opregningen i bilaget. Miljøstyrelsen gør desuden
BAT-konklusionen tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Kommunalbestyrelserne skal have revurderet IE-husdyrbrugenes godkendelser på baggrund af BAT-
konklusionen og de ajourførte vilkår skal være gennemført på ejendommene senest fire år efter
offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.
7. Konsekvenser for Danmark
Antallet af IE-husdyrbrug er baseret på data fra 2012, som er indberettet til Miljøstyrelsen af
kommunerne i forbindelse med tilsynsindberetningen for landbrug. Det fremgår af kommunernes
indberetninger, at der er ca. 1470 IE-husdyrbrug. Fordelingen mellem fjerkræ og svinebrug er fastlagt
ud fra indberetninger fra kommunerne fra 2010 (1220 svinebrug og 250 fjerkræbrug).
Forslaget medfører følgende effekter for Danmark:
a) Krav om indførelse af miljøledelse
Der er i dag ikke krav om miljøledelse på husdyrbrug, hvilket derfor vil være en mer-udgift for
erhvervet. Denne vurderes dog at blive opvejet af en besparelse på kommunale tilsyn, da indførelse af
miljøledelse medfører en sænket tilsynsfrekvens.
b) Krav til foder-optimering
De danske normtal ligger inden for det foreslåede interval og konklusionen vil derfor ikke medføre
ændringer i forhold til i dag.
c) Emissionsniveauer for ammoniakemission fra svinestalde
I forslaget er der lagt op til, at krav til emissionsniveau bliver fastsat i forhold til ammoniakemissionen
per stiplads. For at kunne dokumentere, at grænseværdierne er overholdt, vil det være nødvendigt, at
emissionsberegningerne i miljøgodkendelsen beregnes per stiplads.
I forhold til den nuværende regulering, vil dette kræve en omregning, hvilket dog er i tråd med den
planlagte ændring af husdyrreguleringen.
I forslaget er intervallerne for emissionsgrænseværdierne (BAT-AEL) for ammoniak udvidet så meget,
at de reelt ikke får nogen betydning. Dermed opnår man ikke lige fælleseuropæiske konkurrencevilkår.
Ligesom man heller ikke vil få det forventede øgede potentiale for eksport af miljøteknologi.
d) Udfasning af bredspredning og overdækning af gyllebeholdere
Både krav om overdækning og udbringningsteknikker er allerede implementeret i dansk, national
lovgivning.
7.1 Beskyttelsesniveau
Den danske nationale lovgivning har, ligesom andre nord- og centraleuropæiske lande, et relativt højt
beskyttelsesniveau i forhold til de foreslåede emissionsgrænser, hvorfor forslaget til BAT-konklusioner
ikke vil have en direkte miljøeffekt i disse medlemsstater.
Konklusionernes primære miljøeffekt forventes at bestå i, at gyllebeholdere uden overdækning og
bredspredning af gylle fremover ikke er med på listen over bedste tilgængelige teknikker. I denne
sammenhæng skal det dog bemærkes, at BAT-konklusionerne kun gælder for IE-brug, samt at det
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
1670415_0005.png
fortsat vil være tilladt at anvende andre teknikker end dem anført i BAT-konklusionerne, såfremt de
har samme miljøeffekt, som BAT-teknikkerne.
Fører BAT-konklusionerne til overdækning af gyllebeholdere og udfasning af bredspredning, vil denne
skærpelse forventes at kunne resultere i en ammoniakreduktion fra IED-brug i andre medlemsstater.
Danmark har imidlertid allerede indført de pågældende krav til gyllebeholdere og udspredning. I
Danmark vil BAT-konklusionerne derfor ikke have en direkte miljøeffekt på dette område, men der vil
være en indirekte effekt som følge af, at belastningen med ammoniak fra IED-brug i andre
medlemsstater vil blive reduceret. Denne mulige effekt er dog ikke kvantificerbar.
BAT-konklusionerne vedr. emissionsgrænseværdierne for udskillelse af kvælstof og fosfor per stiplads
er fastlagt ud fra et ønske om at reducere miljøbelastningen ved at sikre en bedre foderudnyttelse.
Denne foderoptimering foregår dog allerede i Danmark og vil derfor ikke lede til en mindre belastning
af miljøet. Det er tvivlsomt, om emissionsgrænseniveauerne vil få betydning for andre landes
miljøpåvirkning med N og P.
Det er ikke muligt at opgøre BAT-konklusionernes effekt på udledningen af drivhusgasser, fosfor og
kvælstof.
Støv fra husdyrbrug betragtes i dansk sammenhæng som et eventuelt arbejdsmiljøproblem i
forbindelse med arbejde i stalde. Niveauet for støvemission uden for stalden kendes derfor i
almindelighed ikke.
7.2 Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7.3 Statsfinansielle konsekvenser
Når BAT-konklusionerne er vedtaget af Kommissionen, skal kommuner og Miljøstyrelsen revurdere
miljøgodkendelserne for de omfattede anlæg. For husdyr er kommunerne godkendelsesmyndighed.
Omkostningerne til disse revurderinger er behandlet i forbindelse med implementeringen af IE-
direktivet.
7.4 Samfundsøkonomiske konsekvenser
I de første udkast til BAT-konklusioner var der samlede samfundsøkonomiske konsekvenser for knap 1
mia. kr. årligt, forårsaget af krav til foderoptimering, krav om monitering af grundvand, lugt og støv,
samt øgede administrative omkostninger i forbindelse med anvendelsen af undtagelsesbestemmelser.
Miljøstyrelsen har med den styrkede BREF-indsats prioriteret at arbejde målrettet for at påvirke
BREF-arbejdet til fordel for danske virksomheder. Det har medført, at forslaget til BAT-konklusioner
nu samlet vurderes at være omkostningsneutralt for Danmark.
Evt. vil der være en ikke-kvantificerbar miljøgevinst ved forslaget til BAT-konklusioner, knyttet til en
reduktion i mængden af belastning med ammoniak fra andre medlemsstater. Dette vil være en
konsekvens af at gyllebeholdere uden overdækning og udbringning af gylle med bredspredere ikke
længere vil være med på listen over bedste tilgængelige teknikker.
Derfor vil forslaget til BAT-konklusioner alt i alt for Danmark resultere i en mulig samfundsøkonomisk
nettogevinst.
7. Høring
Forslag til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af en baggrundsgruppe bestående af
organisationerne Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og
Kommunernes Landsforening. Et udkast til BAT-konklusioner blev senest sendt i høring i
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
baggrundsgruppen i september 2015. Desuden har baggrundsgruppen haft mulighed for at komme
med supplerende bemærkninger til det endelige forslag da dette forelå i september 2016.
Det har været et fælles ønske fra baggrundsgruppen, at de BAT-relaterede emissionsgrænseværdier
blev skærpet i forhold til kommissionens forslag. Dette gælder særligt for slagtesvin, da disse bidrager
kraftigt til ammoniakemissionen i Europa og da en lavere, fælleseuropæisk grænseværdi vil betyde
mere lige konkurrencevilkår for svineproducenter på tværs af EU.
Danmark har sammen med NL og DE arbejdet aktivt for, at grænseværdierne for ammoniak skulle
strammes i BAT-konklusionerne. Dette lykkedes delvist, men ikke til det ønskede niveau, da FR, ES og
IT er massivt imod. Efter det afsluttende tekniske arbejdsgruppemøde indgav Danmark derfor et
såkaldt split view for BAT-konklusionen vedr. ammoniak emission fra nye slagtesvinestalde, som
tilkendegiver, at Danmark ikke er enige i niveauet. Split viewet blev støttet af DE, NL, SE, FI og EEB
(European Environmental Bureau). Slagtesvin vurderes at bidrage med 70 % af
ammoniakudledningen fra svineproduktion i Europa og er samtidig den gruppe, hvor emissionen mest
omkostningseffektivt kan reduceres.
Landbrug & Fødevare og Danmarks Naturfredningsforening har udtrykt tilfredshed med processen.
Rammenotat har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 25. september, hvor der er
indkommet følgende høringssvar:
3F
tilkendegiver at være enige i, at forslaget til BAT-konklusioner ikke giver de forventede
forbedringer for miljøet, men finder at Danmark skal
stemme ja,
samtidig med at der fremsendes
konkrete forslag til forbedringer af beslutningen.
Dansk miljøteknologi
støtter at Danmark
afstår fra at stemme
og foreslår ligeledes, at der
fremsendes forslag til grænseværdier, samt at det føres til protokol, at de foreslåede grænseværdier
ikke lever op til hensigten med IE-direktivet.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR)
har afgivet et
samlet høringssvar, hvor de anfører, at Danmark bør
stemme imod
forslaget, som de mener, strider
mod IE-Direktivets præampel stk. 2. Det anføres endvidere, at det foreslåede niveau for BAT-AEL for
slagtesvin er fremkommet på en ikke-transparent måde, hvor der ikke er taget hensyn til ny viden i
tilstrækkeligt omfang og hvor der er lagt alt for meget vægt på forældede data. DN og DØR mener, at
der SKAL udarbejdes et nyt forslag, især i lyset af at der nu er vedtaget 2030-mål for bl.a. ammoniak i
NEC-Direktivet, og det foreslåede BAT-AEL for slagtesvin er i direkte modstrid mod disse mål.
Endelig fremføres det, at Danmark bør rejse en forespørgsel om, hvorvidt Storbritannien (UK) skal
have stemmeret ved afstemningen om BAT-konklusionerne. På det afsluttende møde i den tekniske
arbejdsgruppe til IRPP, advokerede UK kraftigt imod at stramme BAT-AEL for slagtesvin og i lyset af
UK’s forestående udtrædelse af EU, mener DN og DØR ikke, at UK bør have mulighed for at påvirke de
retlige rammer for miljøreguleringen i EU i tiden efter deres udtræden.
Landbrug og fødevarer (L&F)
anfører, at det er afgørende, at BAT-konklusionerne bidrager til at
skabe lige konkurrencevilkår i EU. L&F anfører at de mener at Dansk husdyrproduktion og dansk
landbrug i dag underlagt en af de strengeste miljøreguleringer i EU. Samtidig angives det, at
manglende begrænsning i andre lande af grænseoverskridende emissioner er en belastning af det
danske miljø, idet mellem halvdelen og to tredjedele af ammoniakdepositionen i Danmark stammer
fra kilder i det øvrige EU.
I det omfang, at BAT-konklusionerne kan medvirke til, at miljøkravene harmoniseres i EU, ser L&F
positivt på forslaget til EU BAT-konklusioner, da det vil bidrage til både at skabe mere lige
konkurrencevilkår og beskytte miljøet.
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
1670415_0007.png
L&F vurderer dog, athvorvidt denne harmonisering vil ske, afhænger i høj grad af de enkelte landes
implementering af BAT konklusionerne.
L&F noterer sig rammnotatets konklusion om at forslaget ikke forventes at få erhvervsøkonomiske
konsekvenser i Danmark. L&F mener ikke, at den konklusion kan drages ud fra forslaget alene, netop
fordi det vil afhænge af den konkrete implementering i den danske husdyrregulering, men L&F er
enige i, at implementeringen i Danmark kan og bør ske uden erhvervsøkonomiske konsekvenser.
L&F angiver, at L&F ikke finder at arealer skal indgår i BAT-konklusionerne med henvisning til, at
dette er udenfor IE direktivets rækkevidde. L&F angiver dog, at krav til udspredningsteknikker for
husdyrgødning er vigtige og at L&F derfor mener at der i anden EU-regulering bør indføres et mere
direkte forbud mod bredspredning i hele EU.
L&F understreger, at med implementering af BAT-konklusionerne i dansk lovgivning er det væsentligt,
at fastsættelse af BAT-emissionsniveauer (AEL) er baseret på vurderinger af en række specifikke
teknologier, som fremgår af referencedokumentets (IRPP BREF) kapitel 4. Hvis de teknologier, som er
grundlaget for fastsættelse af AEL, af andre grunde, f.eks. dyrevelfærdskrav, ikke længere kan
anvendes, ændrer det grundlaget for fastsættelse af AEL.
L&F understreger, at det er afgørende for en ensartet og erhvervsøkonomisk neutral implementering,
af MFVM nu indleder en dialog med kommuner og erhverv for at få udstukket nogle retningslinjer for,
hvordan revurderingen af vilkår for eksisterende brug over IE-godkendelsesgrænsen skal foretages og
hvordan sammenhængen til den nye husdyrregulering sikres. Ajourføringen af vilkår skal kunne gøres
hurtigt, ensartet og uden omkostninger for landmanden, ud fra en politisk målsætning om, at
implementeringen af EU BAT i Danmark ikke må have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.
L&F ønsker at MST bistår med håndfast vejledning af kommunerne herom.
L&F anfører vedr. krav om indførelse af miljøledelse, at kravene til et miljøledelsessystem ikke bør
stille yderligere administrative eller tekniske krav til husdyrproducenterne end hvad der svarer til
vilkårene i miljøgodkendelser og eksisterende generelle regler. L&F er uenig i rammenotatets
vurdering af, at meromkostninger til landbrugserhvervet fsva. krav om miljøledelse vil blive opvejet af
en besparelse på kommunale tilsyn, da indførelse af miljøledelse medfører en sænket tilsynsfrekvens.
Dette begrunder L&F med, at uanset miljøledelse vil store husdyrbrug, som de danske tilsynsregler er
skruet sammen i dag, under alle omstændigheder have en høj tilsynsfrekvens alene pga. deres
størrelse.
L&F støtter en skærpelse af ambitionsniveauet for en række konkrete BAT-konklusioner, men L&F
finder det samtidigt væsentligt, at formålet ikke har været at få skrappere krav med derimod at sikre
lige konkurrencevilkår i EU.
Da Danmark allerede har indgivet et split view vedr. grænseværdien for udledning fra slagtesvin, samt
foreslået en alternativ grænseværdi, vurderes de indkomne høringssvar ikke at give anledning til
ændringer i den danske indstilling.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Holland og Tyskland vil stemme blankt eller imod.
Danmark har sammen med NL og DE arbejdet aktivt for, at grænseværdierne for ammoniak skulle
strammes i BAT-konklusionerne. Dette lykkedes delvist, men ikke til det ønskede niveau, da FR, ES og
IT er massivt imod. Efter det afsluttende tekniske arbejdsgruppemøde indgav Danmark derfor et
såkaldt split view for BAT-konklusionen vedr. ammoniak emission fra nye slagtesvinestalde, som
tilkendegiver, at Danmark ikke er enige i niveauet. Split viewet blev støttet af DE, NL, SE, FI og EEB
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 934: Notat om komitésag om bedst tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (IRPP)
1670415_0008.png
(European Environmental Bureau). Slagtesvin vurderes at bidrage med 70 % af
ammoniakudledningen fra svineproduktion i Europa og er samtidig den gruppe, hvor emissionen mest
omkostningseffektivt kan reduceres.
9. Dansk holdning
Regeringen støtter, at der udarbejdes BAT-konklusioner for intensiv fjerkræ- og svineavl, som har
betydelige miljømæssige påvirkninger i Danmark og i resten af EU. Det er derfor væsentligt at fremme
de bedste tilgængelige teknikker på området.
Danmark agter at undlade at stemmer, med mindre det tegner til, at forslaget ikke vedtages. Dette vil
sende et signal om, at Danmark ikke vil bremse forslaget, men på den anden side finder forslaget
utilstrækkeligt.
Forslaget til BAT-konklusioner lægger ikke op til en stramning af ammoniakudledning fra staldanlæg,
som derfor vil kunne fortsætte med samme udledning som i dag. Dette skyldes dels, at BAT-
konklusionerne vedr. ammoniakudledning fra staldsystemer sætter et stort interval for
emissionsgrænseværdier, som medlemslandene kan fastlægge deres beskyttelsesniveau indenfor, dels
at der er fastsat særligt lempelige grænser for eksisterende stalde. Det vil, med det foreliggende forslag,
derfor fortsat være muligt i andre lande at miljøgodkende staldsystemer med relativt høje udledninger
sammenlignet med danske krav.
BAT konklusionerne vil derfor i den foreliggende version ikke kunne give de forbedrede
konkurrencebetingelser for det danske landbrugserhverv, som en stramning af den fælleseuropæiske
ammoniakregulering kunne have medført. På samme måde vil konklusionerne heller ikke bidrage til at
fremme eksporten af miljøteknologi til reduktion af ammoniakudledning fra stalde, som Danmark er
førende inden for.
Samlet set kan konklusionerne være med til at lægge grunden for fremtidig reduktion af
ammoniakemission, da de introducerer krav om opgørelse af emission og bindende grænseværdier i
lande, som ikke tidligere har reguleret eller registreret emissionerne. Desuden lægger konklusionerne
grunden til en udfasning af bredspredning, som ikke længere vil være BAT for udspredningsteknologi.
Endeligt vil det fremover være bedste tilgængelige teknik at overdække gyllebeholdere. Både krav om
overdækning og udbringningsteknikker er allerede implementeret i dansk, national lovgivning.
10. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget. Det indstilles, at Folketinget orienteres om sagen
ved et grundnotat.
8