Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
1570967_0001.png
Europaudvalget og Finansudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
23. november 2015
EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
Sammenfatning
Europa-Kommissionen udsendte den 21. oktober 2015 en pakke af initiati-
ver, som i løbet af de næste to år skal være med til at udbygge ØMU’en, så
den bliver mere robust over for økonomiske kriser og forbedrer EU-landenes
konkurrenceevne. Kommissionen foreslår bl.a. at oprette et system af natio-
nale konkurrenceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd,
som skal understøtte en bedre styring af økonomien i EU. Derudover fore-
slår Kommissionen en modernisering af det europæiske semester, en styr-
ket repræsentation af euroen i internationale samarbejdsfora samt en ud-
bygning af bankunionen med en fælles europæisk indskydergarantiordning.
Endelig skal den udbyggede ØMU forankres bedre demokratisk.
Europa-Kommissionen udsendte den 21. oktober 2015 en meddelelse om,
hvordan EU i løbet af de næste to år kan udbygge den økonomisk monetære
union, så den bliver mere robust over for økonomiske kriser og forbedrer EU-
landenes konkurrenceevne
1
. Kommissionens udspil udgør første etape af en
mere langsigtet vision for udbygningen af en stærkere økonomisk monetær
union, som blev fremsat i juni 2015 af formændene for EU-Kommissionen,
Kommissionen fremlagde den 21. oktober en samlet pakke om styrkelsen af den økonomisk
monetære union bestående af en meddelelse Kom(2015)600 og tre forslag om oprettelsen af
nationale konkurrenceevneråd og styrkelsen af euroens eksterne repræsentation –
Kom(2015)601, Kom(2015)602 og Kom(2015)603.
1
1/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0002.png
Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og Europa-
Parlamentet
2
.
Kommissionen foreslår med sit nye udspil en række tiltag, som vil blive gen-
nemgået nedenfor. Det drejer sig f.eks. om oprettelsen af nationale konkur-
renceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd, som skal under-
støtte en bedre styring af økonomien i EU samt en modernisering af det euro-
pæiske semester. Derudover stiller Kommissionen forslag om en styrket re-
præsentation af euroen i internationale samarbejdsfora såsom IMF samt en
udbygning af bankunionen med en fælles europæisk indskydergarantiordning.
Endelig foreslår Kommissionen en styrket demokratisk forankring af det ud-
byggede økonomiske samarbejde.
Spørgsmålet om ØMU’ens fremtid drøftes af EU-landenes stats- og rege-
ringschefer på EU-topmødet den 19.-20. december 2015.
Fempræsidentrapporten
De fem formænd for EU-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank,
Eurogruppen og Europa-Parlamentet foreslår, at udbygningen af ØMU’en skal ske i tre eta-
per. Første etape blev påbegyndt den 1. juli 2015 og afsluttes den 30. juni 2017 og foregår på
baggrund af de eksisterende EU-traktater.
Anden etape skal indledes herefter, men først efter at der i 2016 har været afholdt høringer af
bl.a. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Tredje etape skal ifølge planen indle-
des senest i 2025, men fempræsidentrapporten oplyser ikke, hvad formålet er med denne
sidste etape.
I.
Bedre redskaber til økonomisk styring
Kommissionen mener, at det stadig er nødvendigt at forbedre styringen af den
økonomiske politik i EU. Styringen af den økonomiske politik i EU blev ellers
væsentligt styrket i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise. Det
skete navnlig med vedtagelsen af sixpacken
3
og twopacken
4
i henholdsvis
2011 og 2013, som strammede op på regelsættet i EU’s Stabilitets- og
Vækstpagt, som skal sikre sunde offentlige finanser i EU-landene
5
. Med six-
packen indførte man dog samtidig en procedure for makroøkonomiske uba-
Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union, rapport aflagt af Jean-Claude
Juncker den 22. juni 2015 -
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1176/2011.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 473/2013.
5
EU’s stabilitets- og vækstpagt trådte i kraft i 1999 sammen med indførelsen af euroen, men er
blevet revideret siden. Pagten skal bl.a. sikre en samordning af EU-landenes finanspolitikker, og
at EU-landene overholder traktatens krav om ikke at have underskud på de offentlige finanser på
mere end 3 pct. af BNP eller en offentlig gæld på mere end 60 pct. af BNP.
2
2/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0003.png
lancer med henblik på også at forebygge eller korrigere andre ubalancer i EU-
landene end dem, som vedrører de offentlige finanser
6
.
Bedre opfølgning på sager om makroøkonomiske ubalancer
Kommissionen foreslår, at EU skal forbedre procedurerne for behandlingen af
sager om landes makroøkonomiske ubalancer. Især skal der ifølge Kommis-
sionen sikres bedre opfølgning i forbindelse med håndteringen af et lands
specifikke udfordringer, hvis det konstateres, at landet har en uforholdsmæs-
sig stor makroøkonomisk ubalance
7
. Bl.a. vil Kommissionen tage den korrige-
rende del af ubalanceproceduren i brug i særligt alvorlige tilfælde. Det er hidtil
ikke sket i et eneste tilfælde. Derudover vi Kommissionen skabe mere gen-
nemsigtighed i forbindelse med sine afgørelser under proceduren. Kommissi-
onen vil bl.a. offentliggøre et kompendium, som samler alle relevante oplys-
ninger om gennemførelsen af proceduren på ét sted. Endelig foreslår Kom-
missionen, at der i højere grad tages hensyn til spørgsmål, der er relevante
for euroområdet som helhed i forbindelse med gennemførelsen af procedu-
ren.
Proceduren for makroøkonomiske ubalancer
Proceduren blev indført i 2011 med vedtagelsen af sixpacken. Den skal navnlig forebyg-
ge og korrigere makroøkonomiske ubalancer, der potentielt kan have afsmittende virk-
ninger i andre medlemsstater.
.
Hvis EU-kommissionen vurderer, at der er store makro-
økonomiske ubalancer i et land, kan Rådet pålægge landet at gennemføre tiltag, der
sigter på at rette op på ubalancerne inden for en given tidsramme. I sidste ende kan et
euroland blive pålagt sanktioner, hvis det ikke lever op til henstillinger fra Rådet.
System af nationale konkurrenceevneråd
Kommissionen foreslår som noget nyt, at styringen af den økonomiske politik i
EU fremover skal understøttes af rådgivning fra et system af nationale konkur-
renceevneråd og et uafhængigt europæisk finanspolitisk råd.
De 14 indikatorer, som Kommissionen har fokus på i ubalanceproceduren, viser bl.a. udviklin-
gen i betalingsbalancens løbende poster, huspriser, eksportmarkedsandele eller de nominelle
lønomkostninger.
7
I 2012 gennemførte kommissionen en analyse af dansk økonomi. Det blev vurderet, at Dan-
mark oplevede makroøkonomiske ubalancer, især mht. husholdningernes gæld og konkurrence-
evnen. Disse ubalancer blev dog ikke bedømt uforholdsmæssige store, og der blev derfor ikke
åbnet en procedure mod Danmark.
6
3/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0004.png
Kommissionen henstiller derfor til EU-landene, at de hver især opretter et
nationalt konkurrenceevneråd
8
, som kan bistå med uafhængig rådgivning om
landenes konkurrenceevne og konkurrenceevnerelaterede reformer
9
. Rådene
skal i den forbindelse også skele til euroområdets og EU’s samlede målsæt-
ninger. Konkurrenceevnerådene skal overvåge og rådgive om alle politikker,
som kan have betydning for udviklingen i et lands konkurrenceevne. Ifølge
Kommissionen kan Rådene f.eks. bidrage med råd til de nationale processer
for løndannelsen. Kommissionen understreger, at formålet med dette hverken
er at gribe ind i selve løndannelsesprocessen, blande sig i arbejdsmarkedets
parters arbejde eller ensrette de nationale lønsystemer.
Uafhængigt europæisk finanspolitisk råd
Endelig foreslår Kommissionen, at EU skal oprette et uafhængigt rådgivende
europæisk finanspolitisk råd. Det europæiske finanspolitiske råd skal vurdere
landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler samt rådgive om gen-
nemførelsen af EU’s finanspolitiske regelsæt. Navnlig skal rådet holde øje
med, at der ikke sker grove tilsidesættelser af EU’s regler på området, samt at
den finanspolitiske kurs i såvel euroområdet som i de enkelte eurolande er
hensigtsmæssig. Det finanspolitiske råd skal samtidig bidrage til, at der kan
sættes en passende samlet finanspolitisk kurs for euroområdet.
Rådet skal formentligt først og fremmest beskæftige sig med udviklingen i
eurolandene. Men det er ikke helt utvetydigt, da Rådet også skal evaluere
gennemførelsen af EU’s finanspolitiske regelsæt, som jo gælder for alle 28
EU-lande.
Rådet udpeges af Kommissionen og skal bestå af fem anerkendte eksperter.
Det er ikke helt klart, hvordan uafhængigheden af Kommissionen sikres, når
medlemmerne skal udpeges af Kommissionen.
II.
Et moderne europæisk semester
Kommissionen foreslår også en revision af det europæiske semester, som er
betegnelsen for den samordning, der foregår af EU-landenes økonomiske
politikker i årets første seks måneder. Semesteret blev vedtaget i 2010 bl.a.
for at anspore EU-landene til at gennemføre de nødvendige økonomiske re-
former i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise. Det seneste euro-
pæiske semester blev indledt den 18. november 2015 med offentliggørelsen
Henstillingen er som udgangspunkt rettet til de 19 eurolande, men de øvrige 9 EU-lande henstil-
les samtidig at oprette tilsvarende organer.
9
Se Kommissionen forslag til henstilling om oprettelsen af et system af nationale konkurrence-
evneråd i Kom(2015)601 af 21. oktober 2015.
8
4/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0005.png
af Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2016. Se bilag 1 til denne
EU-note for en samlet grafisk fremstilling af det europæiske semester.
Tage overordnede europæiske hensyn
Kommissionen foreslår, at det europæiske semester fremover skal tage bedre
hensyn til den
overordnede europæiske dimension
og ikke kun se på lande-
specifikke problemer. Kommissionen lægger op til, at EU fremover opdeler
semestret i to faser, hvor første fase vil have fokus på den finanspolitiske og
økonomiske situation i euroområdet som helhed, mens den anden fase hand-
ler om de landespecifikke anbefalinger. På den måde kan EU-landene i deres
landespecifikke tiltag tage bedre hensyn euroområdets samlede interesser.
Tage sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn
Kommissionen foreslår også, at det europæiske semester skal fokusere mere
på hensynet til beskæftigelsen og sociale hensyn. Det er allerede sket ved at
tilføje tre indikatorer om henholdsvis erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløs-
hed og langtidsledighed til de 11 nøgleindikatorer i resultattavlen, som anven-
des i forbindelse med Kommissionens undersøgelse af, om der i EU-landene
er makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen opfordrer samtidig EU-
landene til i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse
med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer, som EU-landene sen-
der til Kommissionen i marts-april
10
.
Mere brug af benchmarks
Kommissionen foreslår derudover, at EU i højere grad gør brug af bench-
marks inden for det europæiske semester for at tilskynde EU-landene til at
gennemføre de nødvendige strukturreformer. Kommissionen foreslår i den
forbindelse, at man fra 2016 foretager benchmarking og tværgående analyser
inden for områder som arbejdsmarkedet, konkurrenceevne, erhvervsmiljø og
offentlig forvaltning samt visse aspekter af skattepolitikken.
Strukturfonde skal understøtte reformer
Endelig foreslår Kommissionen, at EU skal gøre bedre brug af de europæiske
struktur- og investeringsfonde til at understøtte reformer, som fremgår af de
10
De nationale reformprogrammer redegør for de tiltag, som landene har taget for at efterleve de
landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformprogram og konvergenspro-
grammet fra det foregående år.
5/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0006.png
landespecifikke henstillinger til EU-landene
11
. Gennemførelsen af reformer i
EU-landene vil også blive understøttet gennem andre EU-støtteprogrammer
inden for de respektive politikområder, ligesom Kommissionen gennem sin
strukturreformtjeneste vil tilbyde teknisk bistand til EU-lande, som efterspør-
ger det i forbindelse med eksempelvis håndteringen af en makroøkonomisk
ubalance.
III.
Eurozonens eksterne repræsentation
Kommissionen foreslår, at der skal være en mere ensartet ekstern repræsen-
tation for euroområdet i forskellige internationale fora såsom IMF. Eurolande-
nes økonomier er inden for de seneste år blevet knyttet stadig tættere sam-
men gennem bl.a. det europæiske semester, sixpacken, twopacken og fi-
nanspagten. Men denne øgede integration er stadig ikke slået igennem i for-
hold til euroområdets eksterne repræsentation.
Der er ganske vist inden for de seneste år gjort fremskridt med hensyn til at
samordne eurolandenes holdninger i IMF, men der er ifølge Kommissionen
stadig brug for yderligere tiltag, før eurolandene taler med én samlet stemme.
Kommissionen foreslår derfor, at eurolandene skal have en samlet repræsen-
tation i IMF senest i 2025. Det skal være formanden for eurogruppen som
repræsenterer eurolandene
12
. Kommissionen forudser dog, at indførelsen af
en samlet ekstern repræsentation i IMF kommer til at ske i etaper, formentligt
startende med observatørstatus i IMF’s bestyrelse. Hvor langt man kommer
med euroområdets eksterne repræsentation vil dog også afhænge af, hvilken
status IMF’s medlemslande er villige til at give euroområdet.
Endelig lægger Kommissionen op til, at eurolandene skal samordne deres
holdninger om alle anliggender af betydning for euroområdet forud for møder i
IMF’s bestyrelse og IMF’s Råd af centralbankchefer. Det skal bl.a. ske gen-
nem vedtagelsen af fælles erklæringer om disse spørgsmål.
De landespecifikke anbefalinger vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen og afslutter
det europæiske semester i juni. Et eksempel på landespecifikke henstillinger er da Rådet i 2015
henstillede til Danmark at lempe restriktionerne for placering af butikker samt træffe yderligere
foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisati-
onsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.
12
Se Kom(2015)603, Forslag til Rådets afgørelse om indførelsen af en samlet repræsentation for
euroområdet i Den internationale valutafond (IMF).
11
6/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0007.png
IV.
Mere bankunion
Også EU’s styrkede samarbejde inden for den finansielle sektor eller bank-
unionen er ifølge Kommissionen et vigtigt led i opbygningen af en mere robust
økonomisk monetær union
13
. Store dele af EU’s bankunion er allerede på
plads. EU har i foråret 2015 vedtaget et fælles europæisk system til afvikling
af nødlidende banker samt et fælles europæisk banktilsyn for ca. 6.000 ban-
ker i eurozonen, der skal sørge for, at der ikke kommer alvorlige kriser i den
europæiske banksektor.
Europæisk indskydergaranti
Kommissionen foreslår, at EU nu tager næste skridt i opbygningen af bank-
unionen og indfører en fælles europæisk indskydergarantiordning, som kan
garantere europæiske bankkunders indeståender i tilfælde af bankkrak.
Kommissionen ønsker på lang sigt en fuldt dækkende europæisk indskyder-
garantiordning, som er uafhængig af de enkelte stater, men foreslår som et
første skridt en ordning, som bygger på ”genforsikring” af de eksisterende
nationale indskydergarantiordninger. Ordningen vil være obligatorisk for alle
eurolande og åben for de ni EU-lande uden for euroen. Kommissionen ventes
at fremsætte selve lovgivningsforslaget den 24. november 2015.
Gennemførelse af resten af bankunionen
Kommissionen ventes også at fremsætte en meddelelse om gennemførelsen
af bankunionen den 24. november samtidig med forslaget om en europæisk
indskydergarantiordning. Hvad meddelelsen præcis kommer til at handle om,
vides ikke. Men måske den handler om nogle af de spørgsmål, som endnu er
uafklarede
EU-landene mangler f.eks. stadig at blive enige om den offentlige brofinansie-
ring til den fælles afviklingsfond, indtil den råder over tilstrækkelige midler fra
banksektoren selv, samt om etableringen af den permanente offentlige bag-
stopper for fonden, som efter planen skal være på plads i 2024. Det overvejes
her at bruge eurolandenes fælles lånefacilitet ESM som bagstopper.
Endelig mangler flere EU-lande stadig at gennemføre både direktivet om af-
vikling af nødlidende banker og direktivet om opbygningen af nationale ind-
13
Danmark har endnu ikke meddelt, om vi vil deltage i bankunionen.
7/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0008.png
skydergarantiordninger samt at ratificere den mellemstatslige aftale om den
fælles afviklingsmekanisme
14
.
V.
Parlamentarisk kontrol med det styrkede økonomiske sam-
arbejde
Der er ifølge Kommissionen behov for øget demokratisk forankring, hvis EU-
landene beslutter at tage skridt i retning af et tættere økonomisk samarbejde i
EU. Der er dog allerede vedtaget en række tiltag de seneste år, som involve-
rer især Europa-Parlamentet, men også de nationale parlamenter, der som
ansvarlige for vedtagelsen af EU-landenes finanslove, har et vigtigt lod i sam-
arbejdet om den økonomiske politik i EU.
Bl.a. sikrer Two-packen fra 2013, at Europa-Parlamentet inddrages behørigt i
det europæiske semester. Parlamentet kan f.eks. invitere formændene for
Rådet, Det Europæiske Råd eller Kommissionen til samråd i Parlamentets
økonomiudvalg for at drøfte budgetsituationen og udsigterne for euroområdet
som helhed. Men two-packen giver også nationale parlamenter ret til at ind-
kalde en EU-kommissær for at præsentere Kommissionens holdning til et
lands finanslovsforslag eller en henstilling fra Kommissionen vedrørende lan-
dets uforholdsmæssige store offentlige budgetunderskud
15
.
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionen foreslår dog yderligere tiltag for at styrke den demokratiske
forankring af det økonomiske samarbejde. Bl.a. tilbyder Kommissionen at
stille op i Europa-Parlamentet både før og efter offentliggørelsen af Kommis-
sionens årlige vækstundersøgelse i november, for at diskutere EU’s overord-
nede økonomisk-politiske udfordringer med Parlamentet samt sine forslag til
prioriteter og generelle politikanbefalinger til EU-landene.
Også i både Europa-Parlamentet og mange nationale parlamenter er der
foregået en livlig drøftelse af, hvorledes det tættere økonomiske samarbejde
forankres demokratisk. Senest har Parlamentet i juni 2015 foreslået, at man
formaliserer parlamentets kontrolrolle i det europæiske semester gennem en
Pr. 19. oktober 2015 var direktivet om afvikling af nødlidende banker endnu ikke eller kun
delvist gennemført i 12 EU-lande, mens direktivet om indskudsgarantiordninger end nu ikke eller
kun delvist var gennemført af 18 EU-lande. Den mellemstatslige aftale er endnu ikke ratificeret af
13 medlemsstater.
15
Hvert år senest den 15. oktober forelægger eurolandene Kommissionen og Eurogruppen et
udkast til budgetplan for det kommende år. Kommissionen vedtaher derefter en udtalelse om
landenes budgetudkast. Se Kommissionens udtalelse for 2016 budgetplanerne:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6067_da.htm
14
8/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0009.png
interinstitutionel aftale
16
. Folketingets Europaudvalg foreslog i januar 2014
bl.a., at nationale parlamenter etablerer et nationalt semester, så der bliver
ført demokratisk kontrol med regeringernes input til det europæiske semester.
Parlamentarisk kontrol med EU i to hastigheder?
Et af de mere vidtgående forslag i debatten kommer fra den tidligere chef for
Rådets juridiske tjeneste, Jean Claude Piris, som har foreslået at oprette en
særlig parlamentarisk forsamling kun bestående af parlamentarikere fra de 19
eurolande til at stå for kontrollen med det forstærkede økonomiske samarbej-
de mellem eurolandene
17
. Forslaget blev lanceret i forbindelse med et forslag
fra Piris om at etablere et EU i to hastigheder, hvor Eurolandene går foran de
øvrige EU-lande med et tættere økonomisk og politisk samarbejde.
Europa-Parlamentet er selvsagt ikke begejstret for Piris’ forslag, da Parlamen-
tet anser sig selv for at være euroens parlament. I stedet har tidligere portugi-
sisk EU-kommissær, Antonio Vitorino, foreslået, at der i Europa-Parlamentet
oprettes et særligt underudvalg for euroen, som skal stå for den demokratiske
kontrol.
Hvad skal der ske i 2. etape af udbygningen af ØMU’en?
Kommissionen siger kun meget lidt konkret om, hvad der skal ske i forbindel-
se med 2. etape af planen om at udbygge ØMU’en. Kommissionen foreslår
dog i generelle vendinger, at 2. etape kan bruges til at aftale mere vidtræk-
kende foranstaltninger, som vil indebære mere suverænitetsdeling og større
solidaritet. Kommissionen løfter ikke sløret for, hvad den mere konkret agter
at foreslå, da det lang fra er sikkert, hvad EU-landene er parate til?
I stedet for lover Kommissionen, at den vil foretage omfattende konsultationer
af relevante høringsparter, inden den fremlægger mere konkrete forslag.
Kommissionen vil med det mål for øje offentliggøre en hvidbog i foråret 2017,
som skitserer, hvilke skridt der er nødvendige for at færdiggøre ØMU’en se-
nest i 2025. Hvidbogen vil blive udarbejdet i samarbejde med formændene for
de øvrige EU-institutioner. Kommissionen vil dog allerede i 2016 indlede hø-
ringer af borgere, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, Europa-
Parlamentet og nationale parlamenter. Kommissionen vil også i 2016 nedsæt-
te en ekspertgruppe, som skal understøtte det forberedende arbejde.
Europa-Parlamentet vedtog den 24. juni 2015 den såkaldte Beres-betænkning om rammerne
for økonomisk styring I EU – A8-0190/2015..
17
The Future of Europe – Towards a Two-Speed EU - af Jean-Claude Piris, 2011.
16
9/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0010.png
Eurozonebudget og mere bindende økonomiske politik
Debatten om ØMU’ens fremtid efter 2017 er dog allerede godt i gang.
I fempræsidentrapporten foreslås bl.a. at udvikle en mere bindende samord-
ning af eurolandenes økonomiske politik
18
samt et fælles eurolandebudget,
hvor der afsættes penge til f.eks. at håndtere pludseligt opståede økonomiske
chok i eurozonen. Hvor pengene skal komme fra, tales der dog ikke om. Men
tidligere formand for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, foreslog i
2012, at pengene til et eurolandebudget kunne tilvejebringes enten gennem
nationale bidrag fra de deltagende lande eller som egne indtægter (eller et
mix).
Derudover taler fempræsidentrapporten om at oprette en særskilt finansfor-
valtning for euroområdet samt om at integrere eurolandenes krisefond den
europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i EU’s retlige ramme.
Endelig er diverse tænketanke for længst gået i gang med at udvikle forslag
og ideer, som kan drøftes i 2. etape af udbygningen af den økonomisk mone-
tære union
19
.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
Et sådant forslag støttes af Europa-Parlamentet, som foreslår, at Parlamentet og Rådet sam-
men hvert år vedtager bindende retningslinjer for samordningen af den økonomiske politik i EU i
form af en såkaldt konvergenskodeks.
19
Se f.eks. Jacques Delors’ tænketank Notre Europe’s hjemmeside:
http://www.delorsinstitute.eu/011015-96-Euro-and-European-Governance.html
18
10/11
EU-note - 2015-16 - E 11: EU-Kommissionen: Plan for ØMU’ens nærmeste fremtid
1570967_0011.png
Bilag 1
11/11