Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt
1551989_0001.png
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
NOTAT
EUROPAUDVALGETS KONSOLIDEREDE BERETNINGER
7. oktober 2015
Folketingets behandling af EU-sager
Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
Indhold
1. Indledning ....................................................................................................3
2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ....................................4
2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)
2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg
2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik
2.4. Gennemførelsesproceduresager
2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder
2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd
2.7. Orientering om Det Europæiske Semester
2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer
2.9. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet
4
5
5
6
7
7
7
7
8
Maria Ulff-Møller
Udvalgssekretær
3. Fagudvalgenes rolle ....................................................................................8
4. Kontrol af nærhedsprincippet ....................................................................9
5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og retlige
skridt mod Danmark ....................................................................................9
5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse
5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved
EU-Domstolen
9
10
6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn- og
hvidbøger m.v.) ......................................................................................... 11
6.1. Udvalgenes behandling
6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget
11
11
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................ 11
7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter
7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder
7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder
11
12
12
8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’er ......................... 12
9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen ...................................... 12
9.1. Europaudvalgets dagsordener
15
10. Behandling af WTO-sager ..................................................................... 16
11. Bilagsfortegnelse ................................................................................... 17
Bilag 1 Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende
fagudvalgenes inddragelse i EU-sager
Bilag 2 Afstemningsregler i Europaudvalget
Bilag 3 Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med
EU-initiativer
Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af
regeringen til Folketinget
18
20
22
24
Noter .............................................................................................................. 25
2
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0003.png
1. Indledning
Formålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældende
procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.
Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov om
Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven) fra
1972 (med senere ændringer) og på de
beretninger,
der løbende er afgivet af
Europaudvalget siden 1973. Hertil kommer, at
Folketingets forretningsor-
den
angiver retningslinjer for Europaudvalgets og fagudvalgenes behandling
af EU-sager.
Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i
2001) fremgår:
”Regeringen underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-
gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse
Folketingets medvirken er nødvendig.”
Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennem
vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretninger
indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om forhandlingsoplæg i Europaud-
valget. Alle beretninger vedrørende regeringens
underretningspligt og pro-
cedurer m.v.
er aftalt med regeringen.
I alt har Europaudvalget afgivet over 38 beretninger, der vedrører udvalgets
procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretninger
ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældende
procedurer. Denne såkaldte ’konsoliderede beretning’ råder bod herpå, dels
ved at sammenskrive de regler og procedurer, som gælder, dels ved at fastslå
etableret praksis på centrale områder
1
.
”Konsolideret beret-
ning”
Det formelle grundlag
- Tiltrædelsesloven
3
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0004.png
2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)
Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles i
Den Europæi-
ske Union
og
Verdenshandelsorganisationen, WTO,
og koordineringen af
Folketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden. Be-
handlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 10.
2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)
Europaudvalget
behandler sagerne på rådsmøderne
i EU. Det foregår som
udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige fredagsmøde, hvor de relevante
ministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges rådsmø-
der. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8 dage
inden europaudvalgsmødet et samlenotat til Europaudvalget og til det/de rele-
vante fagudvalg
2
.
Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-
valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-
notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- og
nærhedsnotatet – under forudsætning af, at der foreligger et grund- og nær-
hedsnotat.
3
Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de
indholdsmæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater og
samlenotater.
Regeringen forelægger sager i Europaudvalget
mundtligt
enten til orientering
eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringen
orienterer
om sager af
væsentlig betydning,
mens den forelægger
forhandlingsoplæg,
når der er
tale om vedtagelser af
større rækkevidde
4
. Regeringen skønner, hvilke EU-
sager der falder ind under de to nævnte kategorier
5
.
Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdning
fastlægges (f.eks. i forbindelse med en førstebehandlingsaftale mellem Rådet
og Europa-Parlamentet)
6
.
Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådan
måde, at hensynet til såvel
Folketingets indflydelse
som
regeringens for-
handlingsfrihed
respekteres.
7
Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget. Såfremt ud-
valgsformanden på baggrund af drøftelserne i udvalget konkluderer, at der
ikke kan konstateres et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
for-
handler regeringen på dette grundlag
8
. Ved optællingen af stemmer lægger
udvalgsformanden til grund, at udvalgets medlemmer repræsenterer det antal
mandater, det pågældende medlems parti råder over i Folketinget. Et god-
kendt forhandlingsoplæg bliver ofte omtalt som det af Europaudvalget afgivne
forhandlingsmandat.
Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af afstemningsreglerne i Euro-
paudvalget.
Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes stenografisk i udvalgets egen pro-
tokol
9
. Udenrigsministeren har meddelt, at udvalgets protokol – også hvis den
føres i form af stenografisk nedfældelse – ikke statsretligt kan binde regerin-
gen.
Europaudvalgets møder er som udgangspunkt
åbne,
men i tilfælde, hvor hen-
synet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder dog
være lukkede. Europaudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke
Stenografiske
referater
Det dobbelte hensyn
Forhandlingsoplæg
forelægges
mundtligt
Europaudvalgets
møder er åbne
4
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0005.png
sager der skal behandles bag lukkede døre
10
. Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhed
og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager.
2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg
Regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at orien-
tere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde
11
. Dette
kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgets
møder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaud-
valget.
Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-
handlingsoplæg,
inden den danske holdning fastlægges
(f.eks. i forbindel-
se med førstebehandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet).
Regeringen har informeret Europaudvalget om, at den anlægger følgende
fortolkning af ovenstående sætning
12
:
”Regeringen søger at undgå kombinationen forhandlingsoplæg/a-pkt. ved fo-
relæggelse af et rådsmøde, og regeringen vil i forbindelse med mulige første-
læsningsaftaler i sager af større rækkevidde komme med sit forhandlingsop-
læg, inden COREPER giver formandskabet mandat til at indgå aftale med
Europa-Parlamentet. Herudover søger regeringen i sager, hvor Europaudval-
get under den første orientering (under ”siden sidst”) har tilkendegivet særlig
interesse, at komme endnu tidligere med sit forhandlingsoplæg.”
I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-
oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes
regeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget om
Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter – i det omfang dette er muligt.
Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne
redegøre herfor under udvalgsmøderne.
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det fremgår af
samlenotatet, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forsla-
get.
Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer i
forslaget, kan det være nødvendigt at fremlægge forslag til et
revideret for-
handlingsoplæg
13
.
Timing af
forhandlingsoplæg
2.3. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik
De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under det
overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind under
EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at ori-
entere Europaudvalget.
14
Der findes dog eksempler på, at regeringen alligevel
har valgt at forelægge sager med henblik på forhandlingsoplæg. Det skete
f.eks. vedrørende våbenembargoen over for Kina, der blev forelagt Europaud-
valget med henblik på forhandlingsoplæg den 18. marts 2005.
5
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0006.png
2.4. Gennemførelsesproceduresager
15
Der stilles en række særlige krav til regeringens orientering af Europaudvalget
i forbindelse med afgørelser truffet efter de såkaldte
gennemførelsesproce-
durer.
Disse procedurer bliver relevante, når en EU-retsakt tildeler
gennem-
førelsesbeføjelser
til Europa-Kommissionen. Konkret drejer det sig om
1) Gennemførelsesretsakter (tidligere komitologi), og
2) Delegerede retsakter
I princippet forelægger regeringen sager, der skal afgøres i gennemførelses-
procedurer, efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer til
afstemning i Rådet. Det vil sige, at
væsentlige sager
forelægges Europaud-
valget til orientering, mens
sager af større rækkevidde
forelægges med
henblik på forhandlingsoplæg.
På grund af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med be-
handlingen af gennemførelsesretsakter i komitéerne, har praksis udviklet sig
således, at regeringens forelæggelse sker skriftligt i form af et notat. Notatet
bør fremsendes til Europaudvalget og det relevante fagudvalg
så tidligt som
muligt,
således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har
mulighed for
at reagere,
f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffes afgørel-
se i komiteen
16
.
De delegerede retsakter forelægger regeringen også skriftligt for Europaud-
valget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal orientere Europaudvalget,
senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger ift. andre
medlemslande,
og altid senest 4 uger efter, at Kommissionen har fremsat
den delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudvalget har mulighed for at
reagere op til 8 dage fra fremsendelsen af den skriftlige orientering. Herefter
vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen til grund.
17
Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-
læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke
ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde
18
.
Europaudvalget stiller en
række krav
til udformningen af Regeringens notater
om sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer:
Det skal fremgå af forsiden, at der er tale om en sag, der afgøres i en gen-
nemførelsesprocedure,
tidspunktet for afgørelsen i komiteen eller for udløb af fristen for indsigelser
fra Rådet eller Europa-Parlamentet skal oplyses,
regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Dan-
mark skal beskrives,
og endelig skal også regeringens stillingtagen fremgå af forsiden
19
.
Det angives således, om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller for-
ringet inden for områderne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og ar-
bejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen
20
.
I de sager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det ligeledes på
forsiden, at forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i Danmark
21
.
Krav til forsider på
notater om gennem-
førelsesprocedure-
sager
Korte tidsfrister ved
gennemførelses-
retsakter (tidl. komi-
tésager)
Folketinget har 8
dage til at reagere
på delegerede
retsakter
6
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0007.png
2.5. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder
22
Forud for afholdelse af et uformelt rådsmøde orienterer regeringen Europaud-
valget om væsentlige sager, der forventes drøftet. Regeringen afgiver efter-
følgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb. En sådan
skriftlig redegørelse kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke
forud har været forelagt Europaudvalget. Regeringens redegørelser skal sikre,
at Europaudvalget bliver grundigt orienteret om væsentlige politiske drøftelser
på de uformelle rådsmøder
23
.
Orientering om
uformelle rådsmøder
2.6. Orientering om møder i Det Europæiske Råd
24
Mindst to gange under hvert EU-formandskab mødes stats- og regeringsche-
ferne i den særlige sammensætning, der kaldes
Det Europæiske Råd (DER).
Folketingets behandling af disse møder finder sted efter en
etableret praksis,
der involverer såvel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forud
for møderne i Det Europæiske Råd
rådfører
regeringen sig med Det Uden-
rigspolitiske Nævn. Europaudvalget
underrettes
om topmøderne, herunder
om regeringens holdning.
Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er der
praksis for, at ressortministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et møde i
Europaudvalget forud for underretningen om mødet i Det Europæiske Råd.
Forelæggelsen af forhandlingsoplægget kan f.eks. ske i forbindelse med
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), hvor det kom-
mende topmøde bliver forberedt.
Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-
rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-
tater.
25
Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af alle de DER-
dokumenter, som ministeriet vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenter
omdeles som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-
dokumenter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroni-
ske dagsorden for mødet
26
.
Europaudvalget
orienteres
før
og
efter
topmøder
2.7. Orientering om Det Europæiske Semester
Regeringen skal gennem tre årlige samråd orientere Europaudvalget og Fi-
nansudvalget om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, om hvordan re-
geringen vil afspejle DER’s økonomiske og politiske retningslinjer i det natio-
nale reformprogram og konvergensprogram, som sendes til Kommissionen i
april og om Kommissionens landespecifikke anbefalinger, før disse drøftes i
Rådet
27
.
7
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0008.png
2.8. Procedure vedrørende regeringskonferencer
a
I forbindelse med alle møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelse
med en regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne en
grundig orientering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes at
komme til drøftelse. Når drøftelserne kan forventes at føre til vedtagelser af
større rækkevidde, forelægger regeringen mundtligt Europaudvalget et for-
handlingsoplæg på sædvanlig vis. Samme procedure følges i forbindelse med
uformelle ministermøder, hvor væsentlige spørgsmål om forberedelse af rege-
ringskonferencer kommer til drøftelse.
Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-
kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.
Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regeringen
i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, nævnes i Europaud-
valget med henblik på forhandlingsoplæg.
2.8. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet
28
Med henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTO
kan der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-
tionsmøder årligt, hvori også uafhængige eksperter kan deltage.
3. Fagudvalgenes rolle
29
Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage en
tidlig behandling
af
væsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (se
bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudvalge-
ne afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagområ-
der. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister i
samråd
forud for rådsmøder, ved at stille
udvalgsspørgsmål
til regeringen eller ved
at etablere kontakter til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive en
udtalelse
om de enkel-
te forslag til støtte for Europaudvalget i forbindelse med dets senere stillingta-
gen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes fremsen-
de en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens grøn- og hvid-
bøger og andre høringsdokumenter.
Fagudvalgene
skal
afgive en udtalelse om en EU-sag, når Europaudvalget
anmoder om det (se bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagud-
valgene). Udtalelser fra fagudvalg til Europaudvalget danner grundlag for, at
Europaudvalget i fællesskab med det/de relevante fagudvalg kan afgive et
samlet høringssvar til Kommissionen på vegne af Folketinget.
Tidlig og obligatorisk
inddragelse af
fagudvalgene
a
Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan det
bemærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning om
proceduren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretning
indeholdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlægges
skriftligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst på
dansk eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, da
på originalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, frem-
sendes denne.”
8
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0009.png
Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling
af Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-
ringen et
grund- og nærhedsnotat
om hvert enkelt initiativ, som skal være
de relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at
forslaget er fremsat i dansk sprogversion.
30
Ud over en beskrivelse af Kommissionens forslag, indeholder regeringens
grund- og nærhedsnotat bl.a. dens vurdering af forslagets betydning for dansk
lovgivning og for de samfundsøkonomiske forhold. Endvidere indeholder
grund- og nærhedsnotaterne regeringens foreløbige generelle holdning til for-
slaget og regeringens opdaterede vurdering af, om nærhedsprincippet er
overholdt, samt et resumé af høringssvar fra berørte erhvervs- og interesse-
organisationer. Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmere
kravspecifikationer
til grund- og nærhedsnotaterne.
31
4. Kontrol af nærhedsprincippet
32
Fagudvalgene skal inden for 5 uger
b
foretage en tidlig vurdering af, om
5-10
væsentlige, nye lovgivningsforslag om året holder sig inden for rammerne af
nærhedsprincippet.
Disse forslag udpeger Europaudvalget på baggrund af
Kommissionens årlige arbejdsprogram
33
. Udvalgenes vurdering sker på bag-
grund af et
grund- og nærhedsnotat
fra regeringen, som skal være Euro-
paudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest
3 uger
efter, at forsla-
get foreligger i dansk sprogversion
34
.
Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-
sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-
get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af
fag-
udvalgets udtalelse.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgets
og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Den
endelige
indstilling
fremsendes til EU’s institutioner.
Fagudvalgene
foretager første
kontrol af nærheds-
princippet
5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og
retlige skridt mod Danmark
35
Regeringens orientering af Europaudvalget om Europa-Kommissionens even-
tuelle retlige skridt mod Danmark i form af
åbningsskrivelser
og eventuelt
efterfølgende
begrundede udtalelser
og
stævninger
samt udviklingen i de
sager ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden måde
påvirker danske interesser, er beskrevet i det følgende.
5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse
Regeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentlige
sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-
ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-
rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-
teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan få
b
Mundtlig orientering
I beretningen af 9. april 2010 om en procedure for Folketingets kontrol af nærheds-
princippet er der afsat 8 uger til Folketingets behandling. Fristen er baseret på de
relevante bestemmelser i Lissabontraktaten, herunder protokollen om anvendelse
af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
9
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0010.png
væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.
Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres – dog
skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen
36
.
5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-
Domstolen
En
åbningsskrivelse
er Kommissionens første administrative behandling af
en sag, som den mener, kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.
Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-
ningsskrivelser mod Danmark, ved at regeringen sender en kort meddelelse
om åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er
offentligt tilgængelige, og oversendes fra regeringen parallelt til Europaudval-
get og relevante fagudvalg. Derudover modtager Europaudvalget løbende til
fortrolig orientering
også selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen samt
regeringens svar på åbningsskrivelserne
37
.
Åbningsskrivelser
I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-
rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge af
Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtige
og relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-
brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger
38
.
Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af en
begrundet udtalel-
se
fra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den danske
regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige be-
grundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligt
skridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desuden
løbende til
fortrolig orientering
både Kommissionens begrundede udtalelser
og regeringens svar herpå
39
.
Begrundede
udtalelser
Kommissionens
stævninger mod Danmark
ved EU-Domstolen og regerin-
gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,
der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse af
traktatkrænkelsessager mod Danmark.
Stævninger
Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-
rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om eventuel
ny korrespondance i de enkelte sager.
Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridt
kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-
dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-
get til fortrolig orientering og skal behandles
fortroligt
40
.
Krav om fortrolighed
10
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0011.png
Det forhold, at der er rejst – eller forberedes – en sag mod Danmark på et
bestemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelser
om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. om regerin-
gens svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.
Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgive
indlæg i en retssag ved EU-Domstolen – det vil sige, før der afgives indlæg.
Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.
Orientering om
dansk deltagelse
Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Euro-
paudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger. Listen
omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering
følger i øvrigt
41
.
Sager af dansk inte-
resse
6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter (grøn-
og hvidbøger m.v.)
6.1. Udvalgenes behandling
42
Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-
menter fremsender regeringen grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøger
samt om øvrige væsentlige dokumenter (meddelelser m.v.), hvor Kommissio-
nen anmoder om høringssvar
43
.
Nye høringsdokumenter sættes på dagsordenen for et møde i Europaudval-
get. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaud-
valget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg med an-
modning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse forelig-
ger, indgår dette i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der skal
afgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere behandling,
f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en forespørgselsde-
bat eller andet.
Høringsdokumenter
på udvalgenes
dagsorden
6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget
Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-
Kommissionen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til
Europaudvalget
44
.
7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-
sager
45
7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter
Langt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-
get, er
offentligt tilgængelige
og bliver i forbindelse med registreringen i Eu-
ropaudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjem-
mesider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor
stemplet
”Fortroligt”.
Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type
af dokumenter kan eksempelvis omfatte dokumenter om DER-møder, WTO-
sager eller åbningsskrivelser fra Kommissionen, begrundede udtalelser og
stævninger, jf. afsnit 5: ”Orientering om retlige skridt mod Danmark”.
Offentligt tilgængeli-
ge dokumenter
11
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0012.png
7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder
Europaudvalgets møder bør som udgangspunkt være åbne. I tilfælde hvor
hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, bør udvalgets møder
dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager
der skal behandles bag lukkede døre
46
.
7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder
Såfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder Folketingets
almindelige regler om tavshedspligt om forhandlinger i et udvalg, jf. Folketin-
gets Forretningsorden § 8, stk. 7.
Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-
ger, som et medlem eller en minister fremkommer med under udvalgsmødet.
Faktuelle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der er
endvidere praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra et
lukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-
ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-
ger om, hvilke medlemmer, der har deltaget i udvalgets behandling af en be-
stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af hvilke med-
lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortroligt.
I visse situationer kan blandt andet hensynet til regeringens forhandlingsposi-
tion tilsige en skærpet tavshedspligt. Et brud på denne skærpede tavsheds-
pligt kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Når
en minister til et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden af
de oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortrolig-
heden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortrolig-
hed.
47
8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere
48
Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-
mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. en gang om måneden og
afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvende
sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-
spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirere
af forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-
spørgsmål
49
.
Faste rammer for
møder med danske
MEP’er
9. Beslutningsgrundlag – notater fra regeringen
50
Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af EU-
sager fremsender regeringen følgende typer af notater:
Grund- og nærhedsnotater
Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for
51
o
alle nye direktivforslag,
12
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
o
o
o
alle nye grøn- og hvidbøger samt øvrige væsentlige hørings-
dokumenter (meddelelser m.v.)
øvrige forslag til retsakter, som efter regeringens skøn er væ-
sentlige,
og gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som ef-
ter regeringens skøn er væsentlige.
Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget,
senest når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets
arbejdsgrupper, dog altid
senest 4 uger efter forslagets fremsen-
delse
til Rådet i dansk sprogversion, og
3 uger efter
forslagets frem-
sendelse til Rådet på de
5-10 forslag om året,
som Folketinget vil fo-
retage nærhedskontrol af. August måned medregnes ikke ved fast-
sættelsen af fristen. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprin-
cippet skal notaterne derfor indeholde regeringens selvstændige, fo-
reløbige vurdering af, om forslaget holder sig inden for rammerne af
nærhedsprincippet. Resumeer af høringssvar fra interesseorganisati-
oner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger
52
.
Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholde
o
o
o
o
et resumé af forslagets indhold,
en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herunder
hjemmelsgrundlag,
en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-
kvenser herfor,
forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-
mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danske
beskyttelsesniveau,
et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nye
kommissionsforslag,
et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-
ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, og
et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering
af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
o
o
o
Samlenotater
Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-
nen fremsendes
senest 8 dage før behandlingen i Europaudval-
get
53
. Samlenotaterne skal indeholde den samme type information
som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Et
samlenotat udgør således en samling af ajourførte grund- og nær-
hedsnotater – for så vidt regeringen tidligere har udarbejdet grund- og
nærhedsnotat om de enkelte sager. For så vidt angår samlenotater,
hvor der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. vedrø-
rende sager, der ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har
været skønnet at være væsentlige, skal samlenotatet i princippet in-
deholde de samme informationer som et grund- og nærhedsnotat,
dog kun i det omfang det har relevans
54
.
13
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0014.png
For så vidt angår afsnittene om regeringens holdning og andre landes
holdninger, må de være generelt formulerede.
Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tyde-
ligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen
55
.
For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, bør
det af samlenotater fremgå, om den pågældende sag ventes sat til af-
stemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om Dan-
mark kan indgå i et blokerende mindretal
56
.
Supplerende notater
Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændres
væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager
væsentlige ændringer til forslagene
57
.
Gennemførelsesproceduresager
I forbindelse med oversendelse af notater om gennemførelsesretsak-
ter og delegerede retsakter, er regeringen forpligtet til på forsiden at
angive sin vurdering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet i Danmark samt regeringens stillingtagen til forslaget.
Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod Danmark
Som beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater til
Europaudvalget vedrørende udviklingen i sager ved EU-Domstolen
samt forstadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. om
notater om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissi-
onen til Danmark samt løbende opdaterede oversigter over verseren-
de sager ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager, hvor Danmark
vil afgive indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering om
sagerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.
Orientering om implementering af direktiver m.v.
58
Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-
vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har været
forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet implemen-
teret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udarbej-
des snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet ud-
stedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for be-
kendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-
Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev anvendt
ved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.
Ambassadøranalyser
Regeringen oversender løbene ambassadøranalyser fra de danske
repræsentationer i udlandet. Disse omdeles til Europaudvalget som
fortrolige bilag. Ambassadøranalyserne omfattes af de til enhver tid
gældende krav om fortrolighed i Folketinget.
59
Mundtlig orientering om status på forhandlinger i Rådet
Regeringen orienterer mundtligt under punktet ”Siden sidst” på Euro-
paudvalgets dagsordener om status på væsentlige forhandlinger i
Rådet, når regeringen skønner, at der er behov for det eller efter kon-
Mundtlig orientering
om status på væ-
sentlige forhandlin-
ger under punktet
’Siden sidst’
Minimumskrav til
notaterne kan ses i
bilag 3.
14
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0015.png
kret anmodning fra Europaudvalget. Udvalget kan opfordre ministrene
til at lade sig ledsage af Coreper-ambassadører eller danske ambas-
sadører i EU-landene til disse orienteringer.
60
Se bilag 3
for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.
9.1. Europaudvalgets dagsordener
61
Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt i
tre ud-
gaver.
Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger et
fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i visse
tilfælde fraviges, eksempelvis kan der opstå behov for omdeling af yderligere
versioner af dagsordenen.
Dagsordenens første udgave omdeles torsdag ugen inden afholdelsen af på-
gældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen indeholder en foreløbig
oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på mødet i Europaud-
valget, og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at forelægge med hen-
blik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringen
FF (forventet forhand-
lingsoplæg).
Desuden angives det, hvis et punkt forventes behandlet bag
lukkede døre. Det markeres med
FL (forventet lukket behand-
ling).Dagsordenens
anden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaud-
valget om fredagen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre
der forventes at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre
der er ressortansvarlige for de enkelte punkter
62
. Endvidere vil Europaudval-
gets sekretariat have påført relevante bilagshenvisninger.
Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-
paudvalget med angivelse af, hvilke sager der forelægges med henblik på
forhandlingsoplæg (markeret med FO),
og hvilke sager der vil blive be-
handlet bag
lukkede døre (markeret med L).
Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Fra den elektroniske
dagsorden er der oprettet links til kommissionsforslag samt relevante euro-
paudvalgsbilag.
Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-
portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-
sioner af dagsordenen.
10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase
Europaudvalgets medlemmer kan få udleveret dokumenter direkte fra Rådets
dokumentdatabase, Extranet L. Databasen, som bl.a. indeholder Rådets in-
terne dokumenter med klassifikationen LIMITE (beskyttet). Udleveringen af
dokumenter foregår via Europaudvalgets Sekretariat. De udleverede doku-
menter skal behandles i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
retningslinjer for håndtering af dokumenter internt i Rådet.
63
Medlemmerne af Europaudvalget kan derudover anmode regeringen om at få
udleveret specifikke klassificerede rådsdokumenter, som ikke findes i Rådets
dokumentdatabase Extranet L.
Medlemmerne er – i deres omgang med dokumenter udleveret fra Rådets
databaser – omfattet af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om
Krav om fortrolighed
om dokumenter fra
Rådets databaser
Adgang til dokumen-
ter fra Rådets inter-
ne databaser
15
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0016.png
forhandlinger i udvalg som fastlagt i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7,
og de til enhver tid gældende krav om fortrolighed. Det betyder, at der ikke må
refereres direkte fra dokumenterne på åbne måder og at dokumenterne ikke
må videregives til uvedkommende.
Europaudvalgets Sekretariat underretter regeringen (EU-koordinationen i
Udenrigsministeriet) om, hvilke interne dokumenter fra dokumentdatabasen,
der udleveres til medlemmerne.
11. Behandling af WTO-sager
64
Det er aftalt, at regeringen
hvert halve år
orienterer Europaudvalget om
væ-
sentlige sager,
der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet i
WTO’s komiteer. Europaudvalget lægger særlig vægt på at blive orienteret om
sager, der kan komme til at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark på sund-
heds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.
Ud over den halvårlige orientering informerer regeringen løbende Europaud-
valget om arbejdet i WTO-regi, såfremt der bliver lagt op til væsentlige beslut-
ninger af politisk karakter.
Ligeledes forelægger regeringen løbende de sager, der behandles i WTO’s
ministerkonference og i WTO’s råd for generelle anliggender, samt de sager,
hvor Kommissionen i øvrigt skal have et forhandlingsmandat fra EU’s mini-
sterråd.
Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter samme
kriterier som gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen orienterer Euro-
paudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger sager
med henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af større
rækkevidde.
Der kan også fore-
lægges forhand-
lingsoplæg i WTO-
sager
16
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
12. Bilagsfortegnelse
Bilag 1
Folketingets forretningsorden - bestemmelser vedrørende fagudvalgenes ind-
dragelse i EU-sager
Bilag 2
Afstemningsregler i Europaudvalget
Bilag 3
Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer
Bilag 4
Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-
tinget
17
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
Bilag 1
Folketingets forretningsorden - bestemmelsen vedrørende fagudvalge-
nes inddragelse i EU-sager
Med henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagudvalg i
substansbehandlingen af EU-sager har det siden 1. januar 2005 været ind-
skrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en
naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde
65
:
Forretningsordenens § 7, stk. 2
Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsom-
råder, herunder EU-sager. […]
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-
ger til forretningsordenens
§ 7, stk. 2
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalge-
ne modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere
fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer
om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.
De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-
stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd. I
nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Euro-
paudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større
indflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.
Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-
Parlamentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involve-
ring af Europaudvalget og fagudvalgene.
En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-
tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.
For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-
rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del af
deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal fin-
de sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.
18
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
Forretningsordenens § 8, stk. 11
Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalel-
se vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udta-
lelse inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg
kan udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudval-
get.
Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-
ger til forretningsordenens
§ 8, stk. 11
Europaudvalget kan anmode et andet udvalg (et fagudvalg) om en udtalelse
vedrørende et EU-forslag og sætte en frist for fagudvalgets afgivelse af denne
udtalelse. Ved EU-forslag forstås i denne forbindelse ikke alene forslag til
konkrete retsakter, men tillige forslag af mere overordnet politisk karakter,
herunder grøn- og hvidbøger. De anmodede udvalg kan udpege et af sine
medlemmer til at fremlægge en udtalelse for Europaudvalget, men er ikke for-
pligtet hertil.
19
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
Bilag 2
Afstemningsregler i Europaudvalget
I nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-
tingets andre stående udvalg:
1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det samme
regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretalsud-
talelser i betænkningen m.v.
2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-
lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-
stemning om mødetidspunkt), følges Folketingets forretningsordens alminde-
lige regler. I sådanne tilfælde er de tilstedeværende ordinære medlemmer
altså afgørende for udfaldet.
I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,
stk. 2, i tiltrædelsesloven, altså hvor det behandler EU-sager og skal tage stil-
ling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig afstem-
ning, men formanden drager en konklusion på baggrund af de tilkendegivel-
ser, der er kommet fra partiernes ordførere. Ved denne konklusion tæller for-
manden de mandater, de pågældende partier har i salen.
Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-
flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Proceduren
gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommer
ud for et mistillidsvotum i Folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet,
hvis den holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.
Reglen er: Formanden konkluderer, at ”der ikke er konstateret et flertal
imod regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordførere, som re-
præsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod forhandlingsoplægget.
Man kan udtrykke det lidt enklere sådan: Forhandlingsoplægget falder, hvis
ordførere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod det.
Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i forret-
ningsordenen, men den er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af
skiftende udvalgsformænd gennem mange år uden indvendinger.
Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsenterer
partiet, altså at alle dets medlemmer i salen vil stemme i overensstemmelse
med den af ordføreren tilkendegivne holdning.
20
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,
at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, at
de går imod. Hvis deres mandattal i Folketingssalen er 90 eller mere, konklu-
derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Hvis
tallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal imod
forhandlingsoplægget.
Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal” i
følgende tilfælde:
1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-
rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.
2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.
3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.
4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over for
formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.
Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-
get.
21
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0022.png
Bilag 3
Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer
66
Emne
Krav
Dokumenttype
Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.
grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat og
aktuelt notat.
Korrekt titel skal angives + evt. ’kælenavn’, f.eks. ”madsminkedirekti-
vet”.
Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-
udvalg.
KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,
hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere
KOM-nr.
Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-
onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.
Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-
procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningspro-
cedure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndi-
gelsesdirektivet eller forordningen.
Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre i
stedet for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte i
gang i stedet for initiere).
Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samt
datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-
ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.
Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-
ventede konsekvenser.
Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der
er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.
Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringer
forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-
res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.
Initiativets titel
Parallelomdelt til fagudvalg
Identifikation
Datoer
Hjemmelsgrundlag
Sprogbrug
Tidligere forelæggelse for
EUU
Resumé
Indhold
Gældende dansk ret og for-
slagets konsekvenser her-
for
Subsidiaritets-princippet og
Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-
proportionalitets-princippet
vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
22/26
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0023.png
Forslagets konsekvenser
Fordelt på følgende punkter:
Statsfinansielle
Samfundsøkonomiske
Miljømæssige
Beskyttelsesniveau
Lovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om
”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.
Høring
Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-
ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-
talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-
gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-
notatets 4-ugers frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfrist
og hvilke høringsparter, dokumentet er fremsendt til.
Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-
forslaget.
Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-
notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-
mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et
blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-
ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang det-
te er muligt og holdningerne kendte.
Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget i
Folketinget, f.eks. vedtagelser.
Dansk holdning
Evt. forhandlingssituation
Danske europapolitiske be-
slutninger
23/26
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0024.png
Bilag 4
Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til
Folketinget
Type af notat
I hvilke situationer
Fremsendes for alle direktivfor-
slag og andre væsentlige for-
slag til retsakter og kommissi-
onsbeslutninger samt om alle
grøn- og hvidbøger og andre
væsentlige høringsdokumen-
ter.
Omhandler samtlige sager på
rådsmødedagsordenerne.
Ved fremsendelse til Kommis-
sionen som led i det lovforbe-
redende arbejde fremsendes
også til Europaudvalget.
Når direktiver er blevet gen-
nemført i dansk lovgivning.
Udarbejdes, hvis forslagene
ændres væsentligt under be-
handlingen.
Finder sted i henhold til særlig
procedure, jf. afsnit 5.
Forud for et europaudvalgs-
møde omdeles dagsordenen
normalt i 3 versioner, jf. afsnit
9.1.
Tidsfrist for fremsendelse
Grund- og nær-
hedsnotat
4 uger efter, at forslaget er fremsendt til
Rådet i dansk sprogversion. 3 uger efter for
de 5-10 forslag om året, som Folketinget
har udvalgt til nærhedskontrol.
Samlenotat
8 dage inden møde i Europaudvalget.
Regeringens hø-
ringssvar
Ingen frist angivet.
Orientering om
gennemførelse af
direktiver m.v.
Supplerende nota-
ter
Orientering om
retlige skridt mod
Danmark
Dagsordener for
møder i Europaud-
valget
Snarest muligt.
Ingen frist angivet.
Ingen frist angivet.
Se afsnit 9.1.
24/26
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0025.png
Noter
Betegnelsen
Folketingets Europaudvalg
blev besluttet i 1994. I perioden fra
1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsen
Markedsudvalget.
I
noterne i det følgende er betegnelsen
Europaudvalget
anvendt konsekvent af
praktiske hensyn.
1
Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet vil
udarbejde en sådan oversigt.
2
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.
3
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
4
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
5
Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.
6
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
7
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
8
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
9
Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.
10
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
11
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
12
Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af hhv. 27. juni 2006
og 9. august 2006.
13
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
14
Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10. maj
2001.
15
Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december 2004
og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-
holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.
16
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.
17
Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholds-
vis 10. februar 2011 og 18. februar 2011
18
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.
19
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og brevveksling mellem uden-
rigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18.
februar 2011.
20
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
21
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
22
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af
10. december 2004.
23
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
24
Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.
25
Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.
26
Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretningstekst,
men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalget.
27
Europaudvalgets beretning af 21. juni 2013
28
Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.
29
Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar
1999 og af 10. maj 2001.
30
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
31
Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december
2004 (bilag 1).
32
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.
33
Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.
34
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010
35
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april
2009.
36
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
37
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
38
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.
39
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
25/26
EU-note - 2015-16 - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure
1551989_0026.png
Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30. april
2009.
41
Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.
42
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.
december 2004.
43
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.
december 2004.
44
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
45
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
46
Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.
47
Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.
48
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.
49
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget
for Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretningsor-
den.
50
Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27.
september 1996 og 9. april 2010.
51
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning af
19. februar 1999 og 9. april 2010.
52
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
53
Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10.
december 2004.
54
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
55
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
56
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.
57
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.
58
Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.
59
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
60
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
61
De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaudval-
gets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis opnået i
fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.
62
Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).
63
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
64
Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.
65
Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.
66
Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. december
2004.
40
26/26