EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 42
Offentligt

Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

5. april 2016

Revision af udstationeringsdirektivet

I et forsøg på at bekæmpe social dumping og brain drain vil Kommissionen

indføre lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted. Derfor har

Kommissionen fremsat et forslag om at ændre udstationeringsdirektivet, der

sætter rammerne for tjenesteyderes udstationering i andre EU-lande. Det er

både kontroversielt og komplekst. Arbejdsmarekdets parter finder, at forslaget

medfører problemer med nærhedsprincippet. Forslaget er udvalgt til

nærhedstjek i Folketinget.

Baggrund

På det indre marked kan der opstå spændinger mellem arbejdsmarkedsret-

tigheder og fri udvekslings af tjenesteydelser. EU vedtog i 1996 et direktiv,

der skulle regulere vilkårene for udstationerede arbejdstagere, når en virk-

somhed leverer tjenesteydelser i et andet EU-land. F.eks. når et polsk byg-

gefirma indgår kontrakt om et byggeri i Danmark og udstationerer polske

medarbejdere til at udføre byggeriet.

Udstationeringsdirektivet 96/71/EF

1/7

EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet

Udstationeringsdirektivet har fra starten været kontroversielt og komplice-

ret. Det fastslår, at vilkårene for den udstationerede skal være på niveau

med vilkårene i det land, hvor arbejdet udføres, når det gælder: mindsteløn,

arbejdstid/hviletid, antal feriedage med løn, betingelser for at stile f.eks. vi-

karer til rådighed, beskyttelse af gravide, børn og unge, ligebehandling, sik-

kerhed, sundhed og hygiejne.

EU-Domstolens retspraksis har fastslået, at denne liste skal opfattes som

udtømmende. Det betyder, at værtslandet ikke kan stille andre krav for vil-

kår ved udstationering end dem, der opregnes i direktivet. EU-Domstolen

har i sine afgørelser fortolket flere upræcise elementer i direktivet.

Mindsteløn

Særligt spørgsmålet om, hvad der er omfattet af mindsteløn er uklart i di-

rektivet og har derfor været genstand for Domstolens fortolkning.

Da direktivet blev vedtaget i 1996 var lønforskellene mellem EU-landene

ikke voldsomt store. Siden er EU blevet udvidet med en række lande med

lavere lønniveau. Mindsteløn fastsættes og defineres forskelligt i medlems-

landene. I de nordiske lande er der ikke lovbestemt mindsteløn, men der er

også forskelle inden for Norden. Mens Finland har almengyldige overens-

komster, så har Danmark og Sverige overladt det til arbejdsmarkedets par-

ter at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår for udstationerede lønmodtagere.

I 2008 afgav EU-Domstolen en for Danmark og Sverige skelsættende dom

i Lavalsagen. Domstolen sagde, at kollektive kampskridt ikke er tilladte, når

de har til formål at få en udenlandsk tjenesteyder til at betale en overens-

komstmæssig løn, der ikke er præcis, tilgængelig og klar for en udenlandsk

tjenesteyder, f.eks. når lønniveauet er resultat af lokale lønforhandlinger.

Social dumping

Når det er uklart, hvad der ligger i mindsteløn, og når iværksættelse af kol-

lektive kampskridt overfor udstationerende virksomheder er begrænset, så

opstår der problemer med udstationerede arbejdstagere, der ikke får

F.eks. i den finske sag om et polsk elektrikerfirma, Elektrobudowa. C-396/13

2/7

EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet

samme løn og vilkår som lokale. Derfor blev håndhævelsesdirektivet

ved-

taget i 2014 med henblik på at bekæmpe social dumping. Direktivet inde-

holder nye instrumenter til at sanktionere svig og misbrug. Det handler bl.a.

om såkaldte postkasseselskaber. Direktivet giver EU-landene mulighed for

at overvåge arbejdsvilkår og håndhæve reglerne. Men håndhævelsesdirek-

tiver rørte ikke ved det ømtålelige spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår.

Direktivet skal implementeres i national lovgivning senest 18. juni 2016.

Hvad foreslår Kommissionen ændret?

Under overskriften

lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted,

foreslår

Kommissionen nu en begrænset revision af udstationeringsdirektivet, der

primært retter sig mod lønbegrebet.

Kommissionens foreslår:



At henvisningen til

’mindsteløn’ ændres til ’aflønning’.

Dermed

udvides forpligtelsen til at sikre udstationerede, så det ikke kun er

mindsteløn, men også andre dele af aflønning, som er gjort obliga-

toriske, f.eks. tillæg og bonusser.

Direktivets nuværende formulering om, at løn defineres i overens-

stemmelse med national praksis i den medlemsstat, hvor arbejdet

udføres, er udgået i den nye version. Det står fortsat i de indle-

dende betragtningerne til forslaget - med en tilføjelse om, at natio-

nale bestemmelser skal være begrundet i at beskytte arbejdstagere

og ikke må udgøre en uforholdsmæssig hindring for den grænse-

overskridende udveksling af tjenesteydelser. Betydningen af denne

ændring er ikke klar.

At medlemslandene skal

offentliggøre aflønningens bestand-

dele

på et websted, så det er klart og gennemsigtigt for alle tjene-

steydere, hvad basis for lønnen er. Det kan ses som et svar på

Lavaldommens krav om klare og gennemskuelige overenskomster.

At direktivets bestemmelser om kollektive overenskomster med ge-

nerel anvendelse bliver

obligatoriske for alle sektorer.

I dag gæl-

der det kun bygge- og anlægssektoren.

At national lovgivning om mindsteløn eller kollektive overenskom-

ster kan bruges til at sikre, at underleverandører ikke kan omgå

regler for løn- og arbejdsvilkår. Hermed gentages håndhævelsesdi-

rektivets bestemmelser om, at medlemsstaterne godt kan indføre

kædeansvar,

men der er ingen forpligtelse.



Direktiv 2014/67

Dele af direktivet forventes i Danmark implementeret gennem et udkast til lovforslag om Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede, der har været i høring.

KOM(2016)128

3/7

EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet



At der indføres en

tidsgrænse på 24 måneder.

Hvis en udstatio-

nering varer (eller forudses at ville vare) mere end 24 måneder,

skal den udstationerede omfattes af værtslandets lovgivning ikke

kun på de områder, der er oplistet i udstationeringsdirektivet (afløn-

ning, ferie, arbejdstid osv.), men også andre områder som f.eks.

beskyttelse mod urimelig afskedigelse.

At vikardirektivets

princip om, at

vikarer skal være ansat på

samme vilkår

som ansatte, også gælder vikaransatte, der er ud-

stationeret til en anden medlemsstat.

Den artikel, der definerer, hvad der forstås ved kollektive overenskomster,

revideres ikke. Det betyder, at lande som Danmark, der hverken har lovbe-

stemt mindsteløn eller overenskomster med generel anvendelse, fortsat

kan bruge andre mekanismer til fastsættelse af løn.

De regler, der gælder levering af tjenesteydelser og arbejdskontrakter i vej-

transportsektoren, er ikke taget op i denne revision. De vil blive adresseret i

et særskilt initiativ senere på året, skriver Kommissionen. Koordinering af

sociale sikringsydelser i forbindelse med udstationering er heller ikke en del

af dette forslag, der kommer senere en revision af forordning 883, som re-

gulerer det område.

Positioner – hvordan modtages forslaget?

Rådet

er der to fronter: De nordvestlige EU-lande (Bennelux, Tyskland,

Sverige, Frankrig og Østrig) har opfordret Kommissionen til denne revision

og ventes derfor generelt at bakke op.

Hvorvidt de har indvendinger mod

forslagets enkelte dele vides endnu ikke.

På den anden side finder ni central og østeuropæiske lande derimod, at det

er for tidligt at revidere direktivet, da man endnu ikke kender effekten af

håndhævelsesdirektivet, som også havde til hensigt at bekæmpe social

dumping. Disse lavtlønslande mener, at løn er en legitim konkurrencepara-

meter og frygter, at deres virksomheder mister denne konkurrencefordel.

Direktiv 2008/104/EF

Artikel 3, stk. 8 i udstationeringsdirektivet.

Se brevet fra de syv lande

her.

Se brevet af fra de ni lande

her.

4/7

EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet

Europa-Parlamentet

er socialdemokraterne (S&D) positive over for for-

slaget, de ønsker dog præciseret, at der er tale om minimumsvilkår, så lan-

dende kan indføre bedre beskyttelse af udstationerede.

De Grønne ser

visse forbedringer i forslaget, som de kalder af blandet kvalitet.

Den store

kristen-konservative gruppe (EPP) har umiddelbart taget godt imod forsla-

get og sagt, at social dumping bør tilhøre fortiden og erstattes af lige løn for

lige arbejde.

Gruppen af britisk konservative, inkl. DF (ECR) er skeptiske,

fordi Kommissionen ikke afventer effekterne af håndhævelsesdirektivet.

Arbejdsmarkedets parter

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er skeptisk over for forslaget af to årsa-

ger: 1) DA mener, at forsalget giver EU-landene mulighed for at begrænse

virksomhedernes udstationering af ansatte til andre lande og dermed vil

skade mobiliteten og konkurrenceevnen. 2) DA finder, at der er tale om

brud på nærhedsprincippet, hvis ikke den gamle formulering om, at løn-

begrebet defineres efter national praksis, opretholdes.

LO, FTF og Akademikerne ser visse forbedringer i forslaget, men er be-

kymrede over konsekvensen af, at formuleringen om løndefinition efter na-

tional praksis er udeladt. Organisationerne frygter, at der hermed introduce-

res et nyt EU-retligt lønbegreb, som det er op til EU-Domstolen at fortolke.

Det er ifølge LO, FTF og AC i strid med nærheds- og proportionalitetsprin-

cipperne. De tre er positive overfor, at udstationerede vikarer sikres samme

rettigheder som værtslandets vikarer, men mener, der er behov for at sikre,

at det ikke betyder, at visse regler angående afskedigelser, løn i opsigel-

sesperiode, information om ledige stillinger mm. udgår.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, de økonomiske konsekvenser af

forslaget bør afklares, ligesom Domstolens kompetence i forhold til at regu-

lere løn.

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS/ETUC) ser forsla-

get som en forbedring, men er skuffet over forståelsen af, hvilke kollektive

aftaler der kan anerkendes: Det udelukker de fleste sektoroverenskomster i

nogle lande (Tyskland og Italien) og alle virksomhedsoverenskomster.

Business Europe ser ikke noget behov for denne revision, de finder, at det

S&D’s pressemeddelelse

her.

Se De Grønnes pressemeddelelse

her.

Se formanden for EPP, Joseph Dauls udtalelse om forslaget

her.

Se regeringens grund- og nærhedsnotat. EUU KOM(2016)128. Bilag 2.

Henvendelse af 18. marts fra LO, FTF og Akademikerne vedr. høringssvar til forslag om revision

af udstationeringsdirektivet. EUU KOM(2016)128. Bilag 1.

Se EFS/ETUC’s pressemendelse

her.

5/7

EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet

vil bringe usikkerhed for de europæiske virksomheder og fremfor at klar-

gøre noget, bidrager ændringerne yderligere til kompleksiteten bl.a. med

den upræcise begreb aflønning.

Omfang – hvor mange udstationeres?

Antallet af udstationerede er lavt - under 1 pct. af arbejdsstyrken, men ud-

stationering er koncentreret på få sektorer og mærkes derfor tydeligt i

disse. Det er også voldsomt stigende fra et lavt udgangspunkt.

Tal om udstationering

Antal udstationerede i 2014 i EU:

1,9 mio. = 0,7 % af den samlede beskæftigelse i EU

Fordeling på sektorer.

Byggeri & anlæg: 43,7%. Fremstillingsindustrien: 21,8%. Ud-

dannelse, sundhed og social: 13,5%. Forretningsservice; 10,3%

Stigning i antallet af udstationerede fra 2010-2014:

45%

Varighed af gennemsnitlig udstationering:

4 måneder

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt

niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på natio-

nalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Folke-

tinget inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udtalelse til

Kommissionen.

Fristen udløber den 10. maj 2016.

Folketinget har også mu-

lighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for Kom-

missionen – her gælder ingen tidsfrist.

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, da æn-

dring af et eksisterende direktiv kun kan ske gennem vedtagelse af et nyt.

Den danske regering finder behov for at få afklaret, hvorvidt medlemsstater-

nes kompetence til at definere aflønning og vilkår for vikarer berøres eller be-

Se Business Europe’s holdning

her.

6/7

EU-note - 2015-16 - E 42: EU-note om revision af udstationeringsdirektivet

grænses af forslaget. Det er for regeringen afgørende at få bibeholdt en ek-

splicit passus i direktivet om, at løn defineres i overensstemmelse med natio-

nal praksis således, at det nationale råderum ikke begrænses.

Foreløbigt har 10 kamre i 9 nationale parlamenter indledt en nærhedsbehand-

ling af forslaget (Belgien, Tjekkiet, Finland, Sverige, Tyskland, Ungarn, Li-

tauen, Rumænien og Slovakiet) – foruden Folketinget. Der foreligger endnu

ingen udtalelser fra disse parlamenter.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

Se regeringens grund- og nærhedsnotat. EUU KOM(2016)128. Bilag 2.

7/7