EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om hvorvidt danske udlændingemyndigheder på noget tidspunkt i årene 2011-16 har henvist en asylansøger til at tage ophold i Tyrkiet med den begrundelse, at Tyrkiet kunne tjene om et sikkert tredjeland for den pågældende, der i kortere eller længere tid havde opholdt sig i Tyrkiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

29. marts 2016

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. marts 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 44 (Alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 44:

Vil ministeren oplyse, om danske udlændingemyndigheder på noget tidspunkt i årene

2011-16 har henvist en asylansøger til at tage ophold i Tyrkiet med den begrundelse, at

Tyrkiet kunne tjene som et sikkert tredjeland for den pågældende, der i kortere eller

længere tid havde opholdt sig i Tyrkiet? Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens

forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10.-11. marts

2016, som blev forelagt på Europaudvalgets møde den 4. marts 2016.

Svar:

Som det fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets samtidige besvarelse

af spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, skelnes der i asylretten

mellem begreberne sikkert tredjeland og sikkert første asylland.

I praksis foretages vurderingen af, om et land kan anses for at være et sikkert tredjeland,

af Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet efter inddragelse

Udlændingestyrelsen.

For så vidt angår nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4 (første

asyllandsreglen), er det Flygtningenævnet, der på baggrund af en konkret og individuel

vurdering tager endelig stilling til, om en asylansøger kan henvises til at tage ophold i et

sikkert første asylland.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af nærværende

spørgsmål indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 2366

54551

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om hvorvidt danske udlændingemyndigheder på noget tidspunkt i årene 2011-16 har henvist en asylansøger til at tage ophold i Tyrkiet med den begrundelse, at Tyrkiet kunne tjene om et sikkert tredjeland for den pågældende, der i kortere eller længere tid havde opholdt sig i Tyrkiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren

”Tyrkiet er ikke aktuelt og har heller ikke tidligere været anset for et sikkert

tredjeland i den betydning, at asylansøgere, der indrejser direkte fra Tyrkiet

til Danmark, vil kunne afvises til Tyrkiet efter udlændingelovens § 48 a.

Udlændingestyrelsen kan ikke elektronisk udtrække oplysninger om,

hvorvidt de danske myndigheder måtte have givet en asylansøger afslag på

asyl i Danmark med den begrundelse, at udlændingen har opnået

beskyttelse i Tyrkiet som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4.

Udlændingestyrelsen har ingen erindring om, at dette har været tilfældet.”

Flygtningenævnet har oplyst følgende:

”Efter udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3), kan

opholdstilladelse efter § 7 nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået

beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et

andet land, hvor denne må antages at kunne opnå beskyttelse.

Efter Flygtningenævnets praksis er det en betingelse for at anse et land for

et første asylland, at asylansøgeren skal kunne komme tilbage til landet, og

at den pågældende skal kunne opholde sig legalt der. Omvendt kan det ikke

kræves, at ansøgeren socialt set skal kunne leve på fuldt ud det samme

niveau som landets egne statsborgere, men den personlige integritet må

være beskyttet. Kernen i beskyttelsesbegrebet er, at ansøgeren skal være i

personlig sikkerhed såvel ved indrejse som ved ophold i landet.

Det er et ufravigeligt mindstekrav i disse sager, at ansøgeren skal være

beskyttet mod videresendelse til forfølgelseslandet eller mod udsendelse til

et land, hvor ansøgeren ikke er beskyttet mod videresendelse til

forfølgelseslandet. Dette indebærer, at ansøgeren de facto skal være

beskyttet mod refoulement. Efter nævnets praksis er det dog ikke en

betingelse, at første asyllandet har ratificeret og implementeret

flygtningekonventionen i lovgivningen.

Spørgsmålet om anvendelse af første asyllandprincippet kan endvidere

komme på tale i sager, hvor ansøgeren ikke tidligere har opholdt sig i det

pågældende land, såfremt ansøgeren har en nær tilknytning til landet, f.eks.

i sager, hvor ansøgerens ægtefælle er statsborger i det pågældende land.

For en nærmere beskrivelse af betingelserne for at anse et land for et første

asylland og Flygtningenævnets praksis herfor kan henvises til

Flygtningenævnets formandskabs 23. beretning (2014), side 308ff.

Flygtningenævnet kan efter en gennemgang af alle sager vedrørende første

asylland i perioden 2011 til 2016 oplyse, at nævnet ikke ses at have nægtet

en ansøger asyl med henvisning til, at Tyrkiet kunne tjene som ansøgerens

første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Spørgsmålet ses ikke at have

foreligget for nævnet.”

Side

2/3

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra

Folketingets Europaudvalg.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3