Europaudvalget 2015-16
B 3
Offentligt
1563334_0001.png
L 239/146
DA
Den Europæiske Unions Tidende
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1523
af 14. september 2015
15.9.2015
om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international
beskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelands­
statsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige
foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater, jf. artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«).
I henhold til artikel 80 i TEUF bør Unionens politikker på området for grænsekontrol, asyl og indvandring samt
gennemførelsen heraf være underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem
medlemsstaterne, og EU-retsakter vedtaget på dette område skal indeholde passende bestemmelser vedrørende
anvendelsen af dette princip.
Den nylige krise i Middelhavsområdet har fået EU-institutionerne til øjeblikkeligt at anerkende, at der er tale om
usædvanlige migrationsstrømme i denne region, og opfordre til, at der træffes konkrete solidaritetsforanstaltninger
til fordel for medlemsstaterne i frontlinjen. Navnlig forelagde Kommissionen på udenrigs- og indenrigsministrenes
fælles samling den 20. april 2015 en tipunktsplan over tiltag, der skal træffes øjeblikkeligt som reaktion på
krisen, herunder et tilsagn om at overveje mulighederne for at iværksætte en nødflytningsordning.
På mødet den 23. april 2015 besluttede Det Europæiske Råd blandt andet at styrke den interne solidaritet og
ansvarlighed og forpligtede sig navnlig til at øge katastrofehjælpen til de medlemsstater, der er i frontlinjen, og til
at overveje mulighederne for at organisere nødflytninger mellem alle medlemsstaterne på et frivilligt grundlag
samt til at indsætte hold fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) i de medlemsstater, der er i frontlinjen, med
henblik på fælles behandling af asylansøgninger, herunder registrering og optagelse af fingeraftryk.
I sin beslutning af 28. april 2015 gentog Europa-Parlamentet nødvendigheden af, at Unionen baserer sin reaktion
på de seneste tragedier i Middelhavet på et grundlag af solidaritet og ligelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres
en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og
ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller relativt set.
På mødet den 25.-26. juni 2015 vedtog Det Europæiske Råd blandt andet, at tre centrale dimensioner bør
fremmes parallelt: flytning/genbosætning, tilbagesendelse/tilbagetagelse/reintegration og samarbejde med
oprindelses- og transitlande. Det Europæiske Råd nåede navnlig på baggrund af den aktuelle nødsituation og
tilsagnet om at styrke solidaritet og ansvarlighed til enighed om den midlertidige og ekstraordinære flytning over
en periode på to år af 40 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra Italien og fra
Grækenland til andre medlemsstater. Det opfordrede til en hurtig vedtagelse af en rådsafgørelse herom og
konkluderede, at medlemsstaterne med henblik herpå bør blive enige ved konsensus om fordelingen af disse
personer under hensyntagen til medlemsstaternes specifikke situation.
Medlemsstaternes specifikke situation skyldes navnlig migrationsstrømme i andre geografiske områder såsom det
vestlige Balkans migrationsrute.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0002.png
15.9.2015
(8)
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 239/147
Flere medlemsstater oplevede i 2014 en betydelig stigning i tilstrømningen til deres områder af migranter,
herunder ansøgere om international beskyttelse, og for nogle er stigningen fortsat i de første måneder af 2015.
Kommissionen har ydet finansiel nødhjælp og EASO operationel støtte til flere medlemsstater for at hjælpe dem
med at overkomme denne stigning.
(9)
Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et betydeligt pres, og på baggrund af den seneste tids tragiske
begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning til deres
områder af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse, og
dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres.
(10)
Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved
EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig grænseoverskridelse i Unionen i 2014 hovedsagelig
via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig
vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013. Grækenland oplevede også en støt stigning, hvor over
50 000 ulovlige migranter ankom til landet, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Det samlede
antal steg yderligere i løbet af 2015. I de første seks måneder af 2015 oplevede Italien en stigning på 5 % i
antallet af ulovlige grænseoverskridelser sammenlignet med samme periode sidste år. I Grækenland steg antallet af
ulovlige grænseoverskridelser markant i samme periode, hvor det blev seksdoblet i løbet af de første seks
måneder af 2014 (over 76 000 i perioden januar-juni 2015 sammenlignet med 11 336 i perioden januar-juni
2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev registreret i disse to regioner, var
migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent.
(11)
Ifølge Eurostat søgte 64 625 personer om international beskyttelse i Italien i 2014, sammenlignet med 26 920
i 2013 (hvilket udgør en stigning på 143 %). I Grækenland steg antallet af ansøgninger i mindre grad, nemlig
med 9 430 ansøgere (hvilket udgør en stigning på 15 %). I første kvartal af 2015 søgte 15 250 personer om
international beskyttelse i Italien (hvilket udgør en stigning på 47 % i forhold til første kvartal af 2014), og 2 615
personer søgte i Grækenland (hvilket udgør en stigning på 28 % i forhold til første kvartal af 2014).
(12)
Der er allerede truffet mange foranstaltninger for at hjælpe Italien og Grækenland som led i migrations- og
asylpolitikken, blandt andet ved at give dem væsentlig nødhjælp og operationel støtte fra EASO. Italien og
Grækenland var henholdsvis den næst- og tredjestørste modtager af den støtte, der er tildelt i perioden
2007-2013 som led i rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID), og
modtog endvidere omfattende finansiel nødhjælp. Italien og Grækenland vil sandsynligvis fortsat være
hovedmodtagerne af støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i perioden 2014-2020.
(13)
På grund af de nuværende ustabile forhold og konflikter i umiddelbar nærhed af Italien og Grækenland er det
meget sandsynligt, at der fortsat vil være et betydeligt og stigende pres på disse landes migrations- og
asylsystemer, idet en væsentlig del af migranterne kan have behov for international beskyttelse. Derfor er det
absolut nødvendigt at vise solidaritet med Italien og Grækenland og at supplere de foranstaltninger, der hidtil er
truffet for at støtte dem, med midlertidige foranstaltninger på området asyl- og migration.
(14)
Samtidig bør Italien og Grækenland finde strukturelle løsninger, der kan rette op på det ekstraordinære pres på
deres asyl- og migrationssystemer. Sideløbende med de foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, bør
Italien og Grækenland derfor etablere en solid, strategisk ramme for håndtering af krisesituationen og
intensivering af den igangværende reformproces på disse områder. I den forbindelse bør Italien og Grækenland
hver især på datoen for denne afgørelses ikrafttræden forelægge en køreplan for Kommissionen med passende
foranstaltninger på området asyl, modtagelse og tilbagesendelse, der øger kapaciteten, kvaliteten og effektiviteten i
deres systemer på disse områder, samt med foranstaltninger til at sikre en korrekt gennemførelse af denne
afgørelse med henblik på at gøre det muligt for disse lande bedre at håndtere en eventuel øget tilstrømning af
migranter til deres områder efter udløbet af denne afgørelses anvendelsesperiode.
(15)
I betragtning af at Det Europæiske Råd nåede til enighed om en række indbyrdes forbundne foranstaltninger, bør
Kommissionen, hvor dette er relevant og efter at have givet den pågældende stat mulighed for at fremsætte sine
synspunkter, tillægges beføjelse til at suspendere anvendelsen af denne afgørelse i en begrænset periode, hvis
Italien eller Grækenland ikke overholder deres forpligtelser i denne henseende.
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0003.png
L 239/148
(16)
DA
Den Europæiske Unions Tidende
15.9.2015
Hvis en medlemsstat skulle opleve en tilsvarende nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelands­
statsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige
foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat på grundlag af artikel 78, stk. 3, i TEUF. Sådanne
foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne
medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.
(17)
I overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, i TEUF bør de påtænkte foranstaltninger til fordel for Italien og for
Grækenland være af midlertidig karakter. En periode på 24 måneder er rimelig med henblik på at sikre, at
foranstaltningerne i denne afgørelse virker og reelt hjælper Italien og Grækenland til at håndtere de omfattende
migrationsstrømme til deres områder.
(18)
De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger om flytning fra Italien og fra Grækenland indebærer en
midlertidig undtagelse fra reglen i artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU)
nr. 604/2013 (
1
), i henhold til hvilken Italien og Grækenland ellers ville have været ansvarlige for behandlingen af
en ansøgning om international beskyttelse på grundlag af de kriterier, der er fastsat i kapitel III i nævnte
forordning samt en midlertidig undtagelse fra de proceduremæssige skridt og frister, der er fastsat i samme
forordnings artikel 21, 22 og 29. De øvrige bestemmelser i forordning (EU) nr. 604/2013, herunder gennemførel­
sesbestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 (
2
) og Kommissionens gennemførelses­
forordning (EU) nr. 118/2014 (
3
), er fortsat gældende, herunder de heri indeholdte regler om den overførende
medlemsstats forpligtelse til at afholde de udgifter, der er nødvendige for at overføre en ansøger til tilflytnings­
medlemsstaten, og om samarbejde om overførsler mellem medlemsstaterne samt om fremsendelse af oplysninger
via det elektroniske kommunikationsnet DubliNet.
Denne afgørelse indebærer også en undtagelse fra bestemmelsen om samtykke fra ansøgeren om international
beskyttelse som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014. (
4
)
(19)
Flytningsforanstaltninger fritager ikke medlemsstaterne fra fuldt ud at anvende forordning (EU) nr. 604/2013,
herunder de bestemmelser, der vedrører familiesammenføring, særlig beskyttelse af uledsagede mindreårige samt
den diskretionære klausul vedrørende humanitære grunde.
(20)
Uden at dette berører afgørelser på nationalt plan om asylansøgninger, har det været nødvendigt at træffe et valg
med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal
flyttes fra Italien og fra Grækenland. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på
grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den gennemsnitlige andel afgørelser på
EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det
samlede antal afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans.
På den ene side skal denne tærskel i videst muligt omfang sikre, at alle ansøgere med et klart behov for
international beskyttelse fuldt ud og hurtigt kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten.
På den anden side skal den i videst muligt omfang forhindre, at ansøgere, der sandsynligvis vil få afslag på deres
ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres ophold i Unionen. Der bør
i nærværende afgørelse anvendes en tærskel på 75 %, der er baseret på de seneste foreliggende ajourførte
kvartalsdata fra Eurostat om afgørelser i første instans.
(21)
Formålet med de midlertidige foranstaltninger er at lette det store asylpres på Italien og på Grækenland, navnlig
ved at flytte et betydeligt antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til
(
1
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands­
statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(
2
) Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF)
nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3).
(
3
) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 118/2014 af 30. januar 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1560/2003 om
gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne
(EUT L 39 af 8.2.2014, s. 1).
(
4
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden,
om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og
nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0004.png
15.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 239/149
Italiens eller Grækenlands område efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det
samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien eller Grækenland i 2014, og antallet af disse,
der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for
international beskyttelse flyttes fra Italien og fra Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal
tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i Italien eller
Grækenland i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig
byrdefordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På
grundlag af de til hinanden svarende samlede tilgængelige tal for 2014 og de første fire måneder af 2015 for
Italien og Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes.
(22)
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog den 20. juli 2015 ved konsensus en
resolution, der afspejler medlemsstaternes specifikke situation, om at flytte 40 000 personer med et klart behov
for international beskyttelse fra Italien og fra Grækenland. Over en periode på to år bør der flyttes 24 000 fra
Italien og 16 000 fra Grækenland.
(23)
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 516/2014, yder støtte til
byrdefordeling, der er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette
område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 gives der mulighed for, at medlemsstaterne
gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres
nationale programmer, mens der i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 516/2014 kan ydes et fast beløb
fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.
(24)
Med henblik på gennemførelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og i betragtning af, at
denne afgørelse udgør en videreudvikling af politikken på dette område, bør det sikres, at de medlemsstater, der i
medfør af afgørelsen tager imod ansøgere med et klart behov for international beskyttelse fra Italien eller
Grækenland, modtager et fast beløb for hver person, de modtager, som er identisk med det faste beløb, der er
fastsat i artikel 18 forordning (EU) nr. 516/2014, nemlig 6 000 EUR, og som tildeles efter samme procedurer.
Dette indebærer en begrænset, midlertidig undtagelse fra artikel 18 i forordning (EU) nr. 516/2014, idet det faste
beløb udbetales for ansøgere, der flyttes, snarere end for personer, der nyder international beskyttelse. En sådan
midlertidig udvidelse af antallet af potentielle modtagere af det faste beløb forekommer nemlig at være en
integreret del af den nødordning, der fastlægges ved denne afgørelse.
(25)
Det er nødvendigt, at der indføres en hurtig flytningsprocedure, og at gennemførelsen af de midlertidige
foranstaltninger ledsages af tæt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og operationel støtte fra
EASO.
(26)
Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden bør varetages under hele flytningsproceduren, indtil
ansøgerens overførsel er gennemført. Hvis en medlemsstat har rimelig grund til at anse en ansøger for en fare for
sin nationale sikkerhed eller den offentlige orden, bør den under fuld overholdelse af ansøgerens grundlæggende
rettigheder, herunder de relevante regler om databeskyttelse, underrette de andre medlemsstater herom.
(27)
Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra
Italien og fra Grækenland, bør sårbare ansøgere, som omhandlet i artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/33/EU (
1
), have forrang. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til alle ansøgernes
særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række.
(28)
Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til
ansøgerens specifikke kvalifikationer og karakteristika, f.eks. sprogkundskaber og andre individuelle oplysninger
på grundlag af dokumenteret familiemæssig, kulturel eller social tilknytning, der kan lette ansøgerens integration i
tilflytningsmedlemsstaten. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmed­
lemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere og til nødvendigheden af at sikre en
(
1
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om
international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0005.png
L 239/150
DA
Den Europæiske Unions Tidende
15.9.2015
retfærdig fordeling af disse ansøgere mellem medlemsstaterne. På grundlag af ovenstående oplysninger kan
tilflytningsmedlemsstater under behørig hensyntagen til princippet om ikkeforskelsbehandling angive deres
præferencer med hensyn til ansøgere, i henhold til hvilke Italien og Grækenland i samråd med EASO og, hvis
dette er relevant, forbindelsesofficerer kan udarbejde lister over mulige ansøgere, der er udpeget til at blive flyttet
til den pågældende medlemsstat.
(29)
Medlemsstaterne bør udpege forbindelsesofficerer i Italien og i Grækenland for at fremme en effektiv
gennemførelse af flytningsproceduren, blandt andet ved at medvirke til en hensigtsmæssig udpegning af de
ansøgere, der kan flyttes, under særlig hensyntagen til deres sårbarhed og kvalifikationer. For så vidt angår både
udpegelsen af forbindelsesofficerer i Italien og i Grækenland og udførelsen af deres opgaver, bør tilflytningsmed­
lemsstaten og Italien og Grækenland udveksle alle relevante oplysninger og fortsætte deres tætte samarbejde
under hele flytningsproceduren.
(30)
De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse
på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne oplyses om den flytningsprocedure, der er
fastlagt i denne afgørelse, og underrettes om den konkrete afgørelse om flytning, der udgør en afgørelse om
overførsel som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) nr. 604/2013. Da EU-lovgivningen ikke giver ansøgerne
ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal behandle deres ansøgninger, bør de i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 604/2013 kun have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning
med henblik på at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres. I overensstemmelse med artikel 27 i
nævnte forordning kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætte, at en klage over afgørelsen om
overførsel ikke automatisk suspenderer overførslen af ansøgeren, men at den pågældende person har mulighed
for at anmode om en suspension af gennemførelsen af afgørelsen om overførsel, indtil resultatet af
vedkommendes klage foreligger.
(31)
Både før og efter overførslen til tilflytningsmedlemsstaterne har ansøgerne de rettigheder og garantier, der er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (
1
) og direktiv 2013/33/EU, herunder for så vidt går
deres særlige modtagelses- og proceduremæssige behov. Desuden finder Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 603/2013 (
2
) fortsat anvendelse på ansøgere, der er omfattet af denne afgørelse.
(32)
Der bør træffes foranstaltninger for at undgå sekundære strømme af flyttede personer fra tilflytningsmed­
lemsstaten til andre medlemsstater, hvilket kunne hindre en effektiv anvendelse af denne afgørelse. Ansøgerne bør
navnlig informeres om konsekvenserne af ulovligt at rejse mellem medlemsstaterne og om, at de — hvis
tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse — i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet
til international beskyttelse, i denne medlemsstat.
(33)
Harmoniseringen af modtagelsesforholdene i medlemsstaterne bør desuden i overensstemmelse med de mål, der
er fastsat i direktiv 2013/33/EU, medvirke til at begrænse sekundære strømme blandt ansøgere om international
beskyttelse som følge af forskellene mellem modtagelsesforholdene. Med henblik på at nå det samme mål bør
medlemsstaterne overveje at indføre indberetningspligt og sikre materielle modtagelsesforhold for ansøgere om
international beskyttelse, som kun er ikkefinansielle og omfatter indkvartering, kost og tøj, samt, hvis det er
relevant, sørge for, at ansøgere overføres direkte til tilflytningsmedlemsstaten. Som fastsat i de gældende asyl- og
Schengenregler bør medlemsstaterne under behandlingen af ansøgningerne om international beskyttelse ligeledes,
medmindre der foreligger tungtvejende humanitære grunde, hverken udlevere nationale rejsedokumenter til
ansøgere eller give dem andre incitamenter, f.eks. finansielle, der kan lette ulovlig indrejse i andre medlemsstater. I
tilfælde af ulovlig indrejse i andre medlemsstater bør ansøgere sendes tilbage til tilflytningsmedlemsstaten i
henhold til de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 604/2013.
(
1
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international
beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(
2
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af
fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af
medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols
adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af
forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0006.png
15.9.2015
(34)
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 239/151
For at undgå sekundære strømme blandt personer med international beskyttelse bør medlemsstaterne også
underrette disse personer om de betingelser, hvorpå de lovligt kan rejse ind og opholde sig i en anden
medlemsstat, og medlemsstaterne bør kunne indføre indberetningspligt. I henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/115/EF (
1
) bør medlemsstaterne kræve, at en person med international beskyttelse, der
ulovligt opholder sig på deres område, straks vender tilbage til tilflytningsmedlemsstaten. Hvis personen nægter
at vende tilbage frivilligt, bør tilbagesendelse til tilflytningsmedlemsstaten gennemtvinges.
I tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse til tilflytningsmedlemsstaten kan den medlemsstat, der har
gennemtvunget tilbagesendelsen, desuden, hvis det er muligt efter national lovgivning, udstede et nationalt
indrejseforbud, der i en bestemt periode forhindrer personen med international beskyttelse i igen at rejse ind på
den pågældende medlemsstats område.
(35)
Da formålet med denne afgørelse er at håndtere en nødsituation og at bistå Italien og Grækenland med styrkelsen
af deres asylsystemer, bør den give dem mulighed for med bistand fra Kommissionen at indgå bilaterale aftaler
med Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz om flytning af personer, der er omfattet af denne afgørelse. Sådanne
aftaler bør også afspejle de vigtigste elementer i denne afgørelse, navnlig dem, der vedrører flytningsproceduren
og ansøgernes rettigheder og forpligtelser, samt dem, der vedrører forordning (EU) nr. 604/2013.
Den specifikke støtte til Italien og til Grækenland gennem flytningsordningen bør fra tredjelandsstatsborgeres
ankomst til Italien eller til Grækenland og indtil gennemførelsen af alle gældende procedurer suppleres med
yderligere foranstaltninger koordineret af EASO og andre relevante agenturer såsom Frontex, hvorved
tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til at opholde sig på området, koordineres i
overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF.
Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«). I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af
artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF,
deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark.
I betragtning af sagens hastende karakter bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende
—
(36)
(37)
(38)
(39)
(40)
(41)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand
Ved denne afgørelse fastsættes midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området
international beskyttelse, der skal støtte disse lande i bedre at håndtere en nødsituation i form af en pludselig
tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til disse medlemsstater.
(
1
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0007.png
L 239/152
DA
Den Europæiske Unions Tidende
Artikel 2
Definitioner
15.9.2015
I denne afgørelse forstås ved:
a) »ansøgning om international beskyttelse«: en ansøgning om international beskyttelse som defineret i artikel 2,
litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (
1
)
b) »ansøger«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som
der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om
c) »international beskyttelse«: flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus som defineret i henholdsvis litra e) og g) i
artikel 2 i direktiv 2011/95/EU
d) »familiemedlemmer«: familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 604/2013
e) »flytning«: overførsel af en ansøger fra den medlemsstats område, som ifølge de kriterier, der er fastsat i kapitel III i
forordning (EU) nr. 604/2013, er ansvarlig for behandlingen af vedkommendes ansøgning om international
beskyttelse, til tilflytningsmedlemsstaten
f) »tilflytningsmedlemsstat«: den medlemsstat, der bliver ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international
beskyttelse i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013, efter at ansøgeren er blevet flyttet til medlemsstatens område.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1.
Flytningsforanstaltningerne i denne afgørelse omfatter kun ansøgere, der har indgivet deres ansøgning om
international beskyttelse i Italien eller i Grækenland, og som disse stater ellers ville have været ansvarlige for i
overensstemmelse med kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, jf. kapitel III i forordning (EU)
nr. 604/2013.
2.
Flytningsforanstaltningerne i denne afgørelse omfatter kun ansøgere, der tilhører nationaliteter, for hvilke andelen
af afgørelserne om tildeling af international beskyttelse ifølge de seneste foreliggende EU-dækkende ajourførte
kvartalsdata fra Eurostat udgør 75 % eller mere af de afgørelser, der er truffet i første instans om ansøgninger om
international beskyttelse, jf. kapitel III i direktiv 2013/32/EU. For så vidt angår statsløse henses der til det land, hvor de
tidligere havde sædvanligt opholdssted. Kvartalsvise ajourføringer tages kun i betragtning i forbindelse med ansøgere,
som ikke allerede er blevet udpeget som ansøgere, der kan flyttes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i denne
afgørelse.
Artikel 4
Flytning af ansøgere til medlemsstaterne
Medlemsstaterne nåede gennem resolution af 20. juli 2015 vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet, til enighed om at flytte 40 000 personer med et klart behov for international beskyttelse
fra Italien og fra Grækenland:
a) 24 000 ansøgere flyttes fra Italien til andre medlemsstaters område
b) 16 000 ansøgere flyttes fra Grækenland til andre medlemsstaters område.
(
1
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelands­
statsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er
berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0008.png
15.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
Artikel 5
L 239/153
Flytningsprocedure
1.
Med henblik på det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at gennemføre denne afgørelse, udpeger hver
medlemsstat et nationalt kontaktpunkt, hvis adresse den meddeler de øvrige medlemsstater og EASO. Medlemsstaterne
træffer i samarbejde med EASO og andre relevante instanser alle passende foranstaltninger til etablering af et direkte
samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder, herunder om de grunde, der omhandles i
stk. 7.
2.
Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum og mindst hver tredje måned meddele, hvor mange ansøgere
der hurtigt kan flyttes til deres område, samt eventuelle andre oplysninger.
3.
På grundlag af disse oplysninger udpeger Italien og Grækenland med bistand fra EASO og, hvor dette er relevant,
medlemsstaternes forbindelsesofficerer, jf. denne artikels stk. 8, de ansøgere, der vil kunne flyttes til de øvrige
medlemsstater, og forelægger hurtigst muligt alle relevante oplysninger for kontaktpunkterne i disse medlemsstater. I
denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 21 og 22 i direktiv 2013/33/EU forrang.
4.
Efter tilflytningsmedlemsstatens godkendelse træffer Italien og Grækenland hurtigst muligt afgørelse om at overføre
de udpegede ansøgere til en bestemt tilflytningsmedlemsstat i samarbejde med EASO og underretter ansøgeren herom i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 4. Tilflytningsmedlemsstaten kan kun beslutte ikke at godkende flytningen af en
ansøger, hvis der er rimelige grunde hertil, jf. denne artikels stk. 7.
5.
Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages fingeraftryk, kan
kun foreslås flyttet, hvis deres fingeraftryk er blevet optaget og videregivet til Eurodacs centrale system i henhold til
nævnte forordning.
6.
Overførslen af en ansøger til tilflytningsmedlemsstatens område finder sted hurtigst muligt efter, at den berørte
ansøger er blevet underrettet om afgørelsen om flytning, jf. artikel 6, stk. 4. Italien og Grækenland skal meddele
tilflytningsmedlemsstaten dato og tidspunkt for overførslen samt eventuelle andre relevante oplysninger.
7.
Medlemsstaterne bevarer alene retten til at afslå en flytning af en ansøger, hvis der er rimelige grunde til at anse
den pågældende for en fare for deres nationale sikkerhed eller den offentlige orden, eller hvis der er tungtvejende grunde
til at anvende undtagelsesbestemmelserne i artikel 12 og 17 i direktiv 2011/95/EU.
8.
Med henblik på gennemførelsen af alle aspekter af den flytningsprocedure, der er beskrevet i denne artikel, kan
medlemsstaterne efter udveksling af alle relevante oplysninger beslutte at udpege forbindelsesofficerer til Italien og til
Grækenland.
9.
Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med gældende EU-ret fuldt ud opfylde deres forpligtelser. Identifikation,
registrering og optagelse af fingeraftryk med henblik på flytningsproceduren skal derfor garanteres af Italien og af
Grækenland, og de nødvendige faciliteter skal være til stede. Ansøgere, der unddrager sig flytningsproceduren, udelukkes
fra flytning.
10. Den i denne artikel fastlagte flytningsprocedure skal være afsluttet så hurtigt som muligt og senest to måneder,
efter at tilflytningsmedlemsstaten har givet meddelelse som omhandlet i stk. 2, medmindre tilflytningsmedlemsstatens
godkendelse som omhandlet i stk. 4 finder sted mindre end to uger inden udløbet af denne frist på to måneder. I så fald
kan fristen for afslutning af flytningsproceduren forlænges med en periode, som ikke må overstige yderligere to uger.
Desuden kan denne frist også forlænges med en periode på yderligere fire uger, hvis det er hensigtsmæssigt, hvis Italien
eller Grækenland påviser, at der er objektive praktiske hindringer for, at overførslen kan finde sted.
Hvis flytningsproceduren ikke er afsluttet inden for disse tidsfrister, og medmindre Italien og Grækenland er enige med
tilflytningsmedlemsstaten om en rimelig forlængelse af tidsfristen, forbliver Italien og Grækenland ansvarlige for
behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013.
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0009.png
L 239/154
DA
Den Europæiske Unions Tidende
15.9.2015
11. Efter flytningen af ansøgeren optager tilflytningsmedlemsstaten ansøgerens fingeraftryk og videregiver dem til
Eurodacs centrale system i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 og ajourfører datasættene i
overensstemmelse med artikel 10 og, hvor det er relevant, artikel 18 i nævnte forordning.
Artikel 6
Rettigheder og forpligtelser for ansøgere om international beskyttelse, der er omfattet af denne afgørelse
1.
Hensynet til barnets tarv skal komme i første række, når medlemsstaterne gennemfører denne afgørelse.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at familiemedlemmer, der er omfattet af denne afgørelse, flyttes til samme medlemsstats
område.
3.
Før der træffes afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland ansøgeren på et sprog, som
ansøgeren forstår eller med rimelighed må formodes at forstå, om flytningsproceduren som fastlagt i denne afgørelse.
4.
Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland den pågældende person
skriftligt herom, inden selve flytningen finder sted. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken tilflytningsmedlemsstat der er
tale om.
5.
En person, der har ansøgt om eller nyder international beskyttelse, og som rejser ind i en anden medlemsstats
område end tilflytningsmedlemsstatens uden at opfylde betingelserne for ophold i denne anden medlemsstat, skal straks
vende tilbage. Tilflytningsmedlemsstaten skal tilbagetage personen.
Artikel 7
Operationel støtte til Italien og til Grækenland
1.
For at støtte Italien og Grækenland i bedre at håndtere det ekstraordinære pres på deres asyl-og migrationssystemer
forårsaget af det nuværende øgede migrationspres ved deres ydre grænser skal medlemsstaterne i samarbejde med Italien
og Grækenland øge deres operationelle støtte på området international beskyttelse gennem de relevante aktiviteter, der
koordineres af EASO, Frontex og andre relevante instanser, navnlig ved, når det er nødvendigt, at stille nationale
eksperter til rådighed til følgende støtteaktiviteter:
a) screening af de tredjelandsstatsborgere, der ankommer til Italien og til Grækenland, herunder entydig identifikation,
optagelse af fingeraftryk og registrering og, hvis det er relevant, registrering af deres ansøgning om international
beskyttelse samt, efter anmodning fra Italien eller Grækenland, indledende behandling heraf
b) forsyning af ansøgere eller potentielle ansøgere, som kan blive genstand for flytning i henhold til denne afgørelse,
med oplysninger og særlig bistand, som de måtte have behov for
c) forberedelse og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer for tredjelandsstatsborgere, som enten ikke har søgt om
international beskyttelse, eller hvis ret til at forblive på området er ophørt.
2.
Ud over den støtte, der ydes i henhold til stk. 1, og for at lette gennemførelsen af alle trin i flytningsproceduren
skal der ydes specifik støtte, når det er hensigtsmæssigt, til Italien og til Grækenland gennem relevante aktiviteter, der
koordineres af EASO, Frontex og andre relevante instanser.
Artikel 8
Supplerende foranstaltninger, der skal træffes af Italien og af Grækenland
1.
Italien og Grækenland forelægger hver især den 16. september 2015 en køreplan for Kommissionen med passende
foranstaltninger på området asyl, første modtagelse og tilbagesendelse, der øger kapaciteten, kvaliteten og effektiviteten i
deres systemer på disse områder, samt med foranstaltninger til at sikre en korrekt gennemførelse af denne afgørelse.
Italien og Grækenland gennemfører denne køreplan fuldt ud.
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0010.png
15.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 239/155
2.
Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder de i denne artikels stk. 1 omhandlede forpligtelser, kan Kommissionen,
efter at have givet den pågældende stat mulighed for at fremsætte sine synspunkter, vedtage at suspendereanvendelsen af
denne afgørelse på den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at
forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder. En sådan suspension berører ikke
overførsler af ansøgere, der afventer tilflytningsmedlemsstatens godkendelse i henhold til artikel 5, stk. 4.
Artikel 9
Yderligere nødsituationer
Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan
Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel
for den berørte medlemsstat, jf. artikel 78, stk. 3, i TEUF. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en
suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse i flytningen i henhold til denne afgørelse samt mulige kompensa­
tionsforanstaltninger for Italien og for Grækenland.
Artikel 10
Finansiel støtte
Tilflytningsmedlemsstaten modtager et fast beløb på 6 000 EUR for hver flyttet person i henhold til denne afgørelse.
Denne finansielle støtte ydes efter de procedurer, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EU) nr. 516/2014.
Artikel 11
Samarbejde med associerede stater
Med bistand fra Kommissionen kan der indgås bilaterale aftaler mellem Italien og henholdsvis Island, Liechtenstein,
Norge og Schweiz og mellem Grækenland og henholdsvis Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz om flytning af
ansøgere fra Italiens og fra Grækenlands område til sidstnævnte staters områder. De vigtigste elementer i denne
afgørelse, navnlig dem, der vedrører flytningsproceduren og ansøgeres rettigheder og forpligtelser, tages behørigt i
betragtning i disse aftaler.
Artikel 12
Rapportering
På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne og fra de relevante agenturer aflægger Kommissionen hver sjette
måned rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse.
På grundlag af oplysningerne fra Italien og Grækenland aflægger Kommissionen også rapport hver sjette måned til Rådet
om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.
Artikel 13
Ikrafttræden
1.
2.
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes indtil den 17. september 2017.
 B 3 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse fordelingen af de 160.000 asylansøgere på de enkelte medlemslande i EU, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
1563334_0011.png
L 239/156
DA
Den Europæiske Unions Tidende
15.9.2015
3.
Den anvendes på personer, der ankommer til Italiens eller Grækenlands område mellem den 16. september 2015
og den 17. september 2017, samt på ansøgere, der er ankommet til disse medlemsstater fra den 15. august 2015.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. september 2015.
På Rådets vegne
J. ASSELBORN
Formand