Europaudvalget 2015-16
KOM (2015) 0572 Bilag 2
Offentligt
1581441_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572
Nyt notat
Notatet oversendes desuden til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
1. Resumé
Kommissionen har den 18. november 2015 fremsat en meddelelse med
Kommissionens første status over Energiunionen. Statusrapporten
redegør for fremdriften inden for Energiunionens fem dimensioner og
processen med at etablere et forvaltningssystem. Kommissionen udpeger
desuden centrale udfordringer og kommende, forventede initiativer til
implementering af Energiunionen. Endelig gør Kommissionen status for
EU og medlemslandenes opfyldelse af 2020-målene.
Statusrapporten ledsages af en opdateret handlingsplan for
Energiunionen, vejledning til medlemsstaterne om udformning af de
nationale energi- og klimaplaner, et arbejdsdokument om nøgleindikatorer
til monitorering af målopfyldelse, landerapporter for samtlige 28
medlemslande samt en liste over infrastrukturprojekter af fælles interesse.
Meddelelsen med en status over Energiunionen er ikke retligt bindende og
vil således ikke have konsekvenser for dansk ret.
Regeringen hilser Kommissionens første status over Energiunionen
velkommen. Den vidner om en dedikeret og ambitiøs tilgang til
implementering af strategien for Energiunionen.
2. Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at
etablere en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende
klimapolitik”, som en af fem strategiske prioriteter for den nuværende
Kommission.
Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,
KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)
Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
 kom (2015) 0572 - Bilag 2: Notat om status for Energiunionen
1581441_0002.png
energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion
af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover
indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen,
hvori denne årlige status over Energiunionen indgår som et centralt element.
3. Formål og indhold
Kommissionen har den 18. november 2015 fremsat en meddelelse med
Kommissionens første status over Energiunionen, KOM(2015) 572. Den
første statusrapport gennemgår den fremdrift, der er sket siden
lanceringen af strategien for ni måneder siden, inden for Energiunionens
fem dimensioner og processen med et etablere et forvaltningssystem.
Herudover udpeger Kommissionen centrale udfordringer og komme nde,
forventede initiativer til implementering af Energiunionen. Endelig gør
Kommissionen status for opfyldelsen af 2020-målene på EU og nationalt
niveau.
Statusrapporten nævner en lang række tiltag, som er blevet iværksat i
Energiunionens første ni måneder, herunder forslag til revision af
kvotehandelssystemet, revision af energimærkningsdirektivet,
meddelelsen om effektiv gennemførelse af målet for sammenkobling af
elnettet på 10 pct., udarbejdelse af anden liste over
energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse, høringsmeddelelsen om
udformning af et nyt elmarkedsdesign, en meddelelse om detailmarkedet
”En ny aftale for energiforbrugere”,
oprettelse af energiinfrastrukturforum
samt meddelelse om en revideret fælles forsknings- og innovationsstrategi
(SET-Planen - Strategic Energy Technology Plan).
Blandt kommende, forventede initiativer i 2016 forventes bl.a. forslag til ny
byrdefordelingsaftale for ikke-kvotesektoren (non-ETS), forslag til nyt
elmarkedsdesign, revision af direktivet om elforsynin gssikkerhed, revision
af gasforsyningssikkerhedsforordningen, strategi for flydende gas (LNG)
og lagring af gas, revision af direktivet om vedvarende energi, revision af
direktivet om energieffektivitet, revision af bygningsdirektivet, samt en
køle- og varmestrategi.
I de politiske konklusioner om EU og medlemslandenes opfyldelse af
2020-målene oplyser Kommissionen, at EU’s drivhusgasreduktionsmål for
2020 på 20 pct. i forhold til 1990-niveau sandsynligvis vil blive opfyldt.
Seneste fremskrivninger indikerer, at de samlede EU-
drivhusgasemissioner vil være 24 pct. lavere end 1990 -niveauet i 2020.
Inden for non-ETS opfordres en række lande til at gennemføre yderligere
indsatser for at nå deres nationale mål for 2020. Indsatserne i de øvrige
lande, heriblandt Danmark, vurderes som tilstrækkelige.
EU forventes samlet at opfylde målet for vedvarende energi (VE) i 2020 på 20
pct. VE i det endelige energiforbrug. En række lande opfordres til at se på, om
Side 2/5
 kom (2015) 0572 - Bilag 2: Notat om status for Energiunionen
1581441_0003.png
besluttede politikker og virkemidler er tilstrækkelige til at nå nationalt
indsatsfordelte VE-mål for 2020.
EU’s 20 pct. mål for energieffektivitet i 2020 vil med den nuværende indsats
forventeligt ikke nås. Ifølge de seneste fremskrivninger vil den samlede indsats
svare til 17,6 pct. i 2020. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at
iværksætte yderligere indsatser, men Kommissionen er samtidig optimistisk i
forhold til målopfyldelse i 2020, forudsat der sker en fuld implementering af EU-
lovgivning på området samt accelererede indsatser i bygnings-, transport- og
forsyningssektorerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale
om en meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er om en meddelelse fra
Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der
alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang
Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle
vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse
udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Notatet er sendt i høring i Energi-, Forsynings- og Klimapolitisk
Specialudvalg. Følgende høringssvar er modtaget:
Dansk Fjernvarme kan generelt støtte Energiunionens fem dimensioner,
men finder, at forsyningssikkerhed, energieffektivitet og reduktion af CO2 -
Side 3/5
 kom (2015) 0572 - Bilag 2: Notat om status for Energiunionen
1581441_0004.png
udledninger må være de mest fremtrædende mål for EU’s energi- og
klimapolitik.
Dansk Fjernvarme foreslår, at regeringen beder k ommissionen om i højere
grad at fremhæve energieffektiviseringens bidrag til
forsyningssikkerheden.
Dansk Fjernvarme skriver, at diversificeringen af energikilder,
leverandører og – transportruter, og støtte hertil, synes at være
Kommissionens bud på højere forsyningssikkerhed. Regeringen bør ifølge
Dansk Fjernvarme påpege, at den danske energiforsyning er udtryk for en
meget bredere tilgang til, hvordan man opnår reel diversificering og
fleksibilitet.
Dansk Fjernvarme mener, at der i forhold til udbygning af infrastruktur
udestår forpligtende regulering af, hvorledes der markedsmæssigt og
teknisk sikres fair og lige adgang til at udnytte disse forbindelsers
kapacitet fuldt ud, samt mekanismer, som kan opretholde nødvendige
backup-kapaciteter til sikring af forsyningssikkerheden. Rammevilkår for
effektiv anvendelse af kraftvarme til både elproduktion og
fjernvarmeformål kan medvirke til, at den samlede forsyningssikkerhed
øges, samtidigt med at brændsler anvendes mere effektivt.
Dansk Fjernvarme anfører, at regeringen skal opfordre kommissionen til at
sikre fuld implementering af artikel 14 i energieffektiviseringsdirektivet i
medlemslandene, så de får fastslået deres potentiale indenfor kraftvarme
og fjernvarme. EU og medlemslandene bør således lægge li ge så stor
vægt på analysen og støtte til implementeringen af de ”national
comprehensive assessments (NCAs), som de lægger på diversificering.
I forhold til Kommissionens bebudede strategi for fjernvarme og fjernkøling
bør regeringen ifølge Dansk Fjernvarme rettidigt gøre kommissionen
opmærksom på, at der er betydelige effektiviseringspotentialer ved at
fremme kombinerede løsninger for fjernvarme og fjernkøling.
Dansk Industri (DI) støtter arbejdet vedrørende EU’s Energiunion og
noterer sig fremdriften i implementering af 2020-målene. DI er enig i
regeringens observationer og linje i forhold til sikring af det indre
energimarked og øget regionalt samarbejde, som kan spille en afgørende
rolle i forhold til at sikre lige hensyn til bæredygtighed, forsyningss ikkerhed
og konkurrenceevnen.
SE Energi & Klima skriver, at man skal stimulere efterspørgslen i en
europæisk kontekst. For at højne samfundsøkonomien samt sikre
opbakning til den grønne omstilling anbefaler SE Energi og Klima
teknologineutral beskatning og regulering, så man ikke hæmmer
samfundsøkonomiske investeringer, der sikrer en bedre udnyttelse af
Side 4/5
 kom (2015) 0572 - Bilag 2: Notat om status for Energiunionen
1581441_0005.png
vedvarende energi. SE Energi og Klima foreslår også et gennemsyn af
samfundsøkonomien i alle eksisterende reguleringer på energiområdet,
herunder miljømæssigt design og bygningsdirektivet.
Verdensnaturfonden (WWF) foreslår, at det tilføjes i regeringens holdning
til forvaltningssystemet, at regeringen lægger vægt på, at der etableres et
forvaltningssystem, der er transparent, robust og sammenhængende og
ikke mindst kan håndhæves.
9. Forhandlingssituationen
Det forventes, at der vil være generel opbakning til meddelelsen og
Kommissionens intention om at gøre løbende status for udmøntningen af
Energiunionen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens første status over Energiunionen
velkommen, idet den vidner om en målrettet og ambitiøs tilgang til
implementering af strategien for Energiunionen.
Regeringen støtter statusrapportens udformning, som både skaber retning
for EU’s energi- og klimapolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætninger
og synliggør områder, hvor indsatsen skal styrkes.
Regeringen noterer sig endvidere, at Danmark eksplicit fremhæves i
statusrapporten som et positivt eksempel bl.a. i forhold til opfyldelse af de
fælles målsætninger.
Regeringen lægger stor vægt på, at det indre energimarked bliver kernen i
Energiunionen. Styrkelse og fuld implementering af det indre
energimarked er afgørende forudsætninger for forsyningssikkerheden,
konkurrencedygtige energipriser og en omkostningseffektiv omstilling til
vedvarende energi. Regeringen støtter Kommissionens fokus på regionalt
samarbejde, som et vigtigt redskab til at styrke det indre marked.
Regeringen støtter etableringen af et forvaltningssystem, der kan bidrage
til fuld implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse
af EU’s klima- og energipolitiske pejlemærker under Energiunionens fem
dimensioner, herunder de vedtagne mål for 2030 for vedvarende energi,
energieffektivitet og for ikke-kvotesektoren.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5