kom (2016) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Det Europæiske Cloudinitiativ

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0178 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske cloudinitiativ

- opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa,

KOM(2016) 178

Kopi af notat oversendes til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Nyt notat.

1. Resumé

Som opfølgning på Kommissionens strategi for EU’s digitale, indre marked fra

2015 har Kommissionen i april 2016 fremlagt en pakke med meddelelser, herun-

der indeværende meddelelse om initiativ til en europæisk ”cloud” for digitale data.

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser, men senere konkrete initiativer som

følge af meddelelsen vil kunne have lovgivnings-, økonomiske og finansielle kon-

sekvenser. Regeringens foreløbige, generelle holdning til meddelelsen er positiv,

dog med forbehold for behov for afklaring af finansiering og forvaltning.

2. Baggrund

Kommissionen har den 19. april 2016 fremlagt meddelelse om det europæiske

cloudinitiativ i dansk sprogversion (KOM(2016) 178). Meddelelsen er fremlagt på

Kommissionens eget initiativ og skal ses som opfølgning på Kommissionens med-

delelse om en strategi for et digitalt indre marked i EU (KOM(2015) 192).

Meddelelsen er en del af en pakke på i alt fire meddelelser, fremlagt i april 2016 af

Kommissionen som led i realiseringen af det digitale indre marked (DSM). De øvri-

ge meddelelser omhandler e-forvaltning, digitalisering af industrien og IKT-

standarder.

Meddelelsen må hertil ses som en samling og videreudvikling af en række tidligere

initiativer og strategier, herunder Kommissionens henstilling om adgang til og

bevaring af videnskabelig information (KOM(2012) 4890), meddelelse om udnyt-

telse af potentialet ved cloud computing i Europa fra 2012 (KOM(2012) 529) og den

europæiske High Performance Computing strategi (KOM(2012) 45).

3. Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med meddelelsen er at hjælpe forskere, er-

hvervslivet og offentlige myndigheder i Europa med at få adgang til datainfrastruk-

tur og cloudbaserede tjenester i verdensklasse.

9. maj 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

16/013382-02

Side

1/5

kom (2016) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Det Europæiske Cloudinitiativ

Meddelelsen optegner tre handlingsspor:

1) Etableringen af en åben europæisk forskningscloud (EOSC)

til optimal

genanvendelse af forskningsdata. I hovedtræk foreslår Kommissionen, at

EOSC indledningsvist skal samle eksisterende europæisk forsknings-

datainfrastruktur med fokus på at udvikle specifikationer for interoperabilitet

og datadeling på tværs af fagområder og infrastrukturer. Kommissionen vil

som et led i dette handlingsspor bl.a. revidere henstillingen om adgang til og

bevaring af videnskabelig information (KOM(2012) 4890) til også at omfatte

data samt gøre åbne forskningsdata til standardvalget for alle nye projekter i

rammeprogrammet Horizon 2020.

Kommissionen vil på sigt skabe en paneuropæisk governance model, dvs. en

forvaltningsstruktur, for sammensluttede videnskabelige datainfrastrukturer.

Den europæiske datainfrastruktur

til håndtering af store mængder data.

Initiativet vedrører kort fortalt en række aktiviteter og investeringer, der skal

føre til etableringen af to såkaldte supercomputere (exascale computers), der

kan håndtere store mængder data og understøtte cloud-computing som analy-

seværktøjer, inden 2022. Infrastrukturen etableres med henblik på at under-

støtte en lang række aktører, herunder ikke mindst europæiske virksomheder

og forskere. Foruden planerne om supercomputere nævnes kvanteteknologi

som et særligt indsatsområde, der bør udforskes nærmere i et europæisk flag-

skibsinitiativ (FET flagship) under EU’s rammeprogram for forskning og inno-

vation. Europa-Kommissionen vil derfor påbegynde de indledende skridt til

flagskibsinitiativet, herunder høring af interessenter og udarbejdelse af konse-

kvensvurdering, under hensyntagen til resultaterne af midtvejsevalueringen af

Horizon 2020-programmet i slutningen af 2017. Flagskibsinitiativet forventes

at have en tentativ finansiering på 1 mia. €, og opstartsfasen forventes igangsat

i 2018.

Bredere adgang og opbygning af tillid.

Handlingssporet vedrører tiltag og

initiativer/projekter, der skal fremme brugen af fælles standarder og skabe

platforme, testmiljø og løsninger for offentlige myndigheder og SMV’er med

henblik på bedre deling og adgang til data og databehandlingsfaciliteter.

Kommissionen skønner, at det samlede yderligere finansieringsbehov for de to

sidste handlingsspor vil være omkring 4,7 mia. € over en femårig periode. Dette

omfatter 3,5 mia. € til datainfrastruktur, 1 mia. € til flagskibsinitiativet om kvante-

teknologi og 0,2 mia. € til bredere adgang og tillidsskabelse. Finansieringen og

forvaltningsmodellen for den åbne europæiske forskningscloud fremgår ikke af

meddelelsen.

Kommissionen meddeler, at den vil fremlægge et forslag om, hvordan forskellige

finansieringskilder i EU og på nationalt niveau kan kombineres med henblik på

fuld finansiering af meddelelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

kom (2016) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Det Europæiske Cloudinitiativ

5. Nærhedsprincippet

Meddelelsen vedrører et europæisk cloudinitativ, som i sagens natur ikke ville kun-

ne etableres på nationalt niveau. Meddelelsen er således i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. De lovgivnings-

mæssige konsekvenser ved større deling og udnyttelse af data bør dog belyses yder-

ligere.

Økonomiske konsekvenser



Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske

eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det forventes, at de initiativer,

der er nævnt i meddelelsen, vil kunne få positive erhvervsøkonomiske og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da analyser peger på, at virksomheder, der

anvender datadreven innovation, har en hurtigere produktivitetsvækst og bed-

re indtjening end virksomheder, der ikke anvender nye teknologier såsom

cloudtjenester. Disse gevinster vil dog afhænge af, at virksomhederne også kan

drage nytte af de data og den struktur, der vil ligge i en europæisk forsknings-

cloud. Det bemærkes også, at de økonomiske konsekvenser af yderligere ”åb-

ning af forskningsmæssige data” endnu ikke er klarlagt.



Meddelelsen vil kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser for EU’s egne

programmer, herunder særligt Horizon 2020, der forventes at være en væsent-

lig finansieringskilde, og i den forbindelse kan meddelelsen få konsekvenser for

balancen mellem finansiering af de enkelte delprogrammer under Horizon

2020. Herudover kan meddelelsen få væsentlige økonomiske konsekvenser for

Connecting Europe-faciliteten (CEF), De Europæiske Struktur- og Investe-

ringsfonde (ESIF) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EF-

SI). Kommissionen vil fremlægge et forslag om, hvordan forskellige finansie-

ringskilder i EU og på nationalt niveau kan kombineres med henblik på fuldt

ud at nå målene i meddelelsen.



Den samlede finansiering af meddelelsen er fortsat uklar. De potentielle positi-

ve og negative økonomiske konsekvenser forbundet hermed bør derfor belyses

yderligere i forbindelse med fremtidige forslag til finansiering.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning samt for Kon-

kurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 21. april 2016 med frist for svar

den 4. maj 2016. Der er modtaget høringssvar fra Landbrug & Fødevarer, Danske

Regioner, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, KL og Forbrugerrådet Tænk,

mens Dansk Aktionærforening ikke har bemærkninger til sagen.

Landbrug og Fødevarer er som udgangspunkt positivt indstillet overfor meddelel-

sen, som man ser som et vigtigt skridt på vejen til at kunne udnytte data på tværs af

lande og derigennem skabe nye vækst- og forretningsmuligheder. Dog bemærkes

en række opmærksomhedspunkter, herunder behov for afklaring af ejerskabsfor-

Side

3/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

kom (2016) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Det Europæiske Cloudinitiativ

hold, beskyttelse af sensitive data, fokus på de forretningsmæssige muligheder,

incitamentsstrukturer og retningslinjer for kvalitet og formater for delt data.

Danske Regioner hilser flere dele af initiativet velkommen og bemærker, at der

både i det private og det offentlige er behov for at øge viden om mulighederne for

dataanalyse, øge antallet af kompetente ansatte med de rette færdigheder til at

varetage Big Data, at der er for lidt fokus på digitale forretningsmodeller og mangel

på tilgængelige Big Data værktøjer, som er lette at bruge.

Aalborg Universitet (AAU) bifalder bedre vilkår for anvendelse af cloud computing

og imødeser de konkrete initiativer i denne henseende. AAU opfordrer samtidig til,

at initiativet på sigt udvider brugergrundlaget for infrastrukturer og tjenester til

den offentlige sektor og erhvervslivet, herunder særligt med henblik på samarbej-

det med SMV'er og det iboende innovationspotentiale for virksomheder i både

Danmark og Europa.

Syddanmarks Universitet (SDU) støtter Kommissionens meddelelse. SDU anbefa-

ler i den forbindelse, at der i Danmark afsættes 100 mio. kr. årligt til etablering og

drift af 1-2 åbne forskningsclouds, drift af DMP-online (datamanagementplaner på

nettet) og formidling af EU’s anbefalinger af brug af metadata, fortsat drift og lø-

bende opdatering af de tre nationale High Performance Computing-anlæg (HPC)

og endelig en pulje for forskere til kørsel på HPC efter ansøgning og peer-review.

KL forventer, at den danske stat sikrer kobling til og får indtænkt den nye europæi-

ske datainfrastruktur i det nationale arbejde med Smart Cities og Open Data i regi

af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som der pt. pågår forhandlinger

om.

Forbrugerrådet Tænk anerkender fordelene ved i et digitalt indre marked at skabe

et åbent miljø for forskere, myndigheder og virksomheder, hvor de kan lagre og

dele videnskabelige data og resultater for optimal genanvendelse af forskningsdata.

Men henset til, at der kan være tale om følsomme oplysninger, adgang til data på

tværs af virksomheder og institutioner og på tværs af lande med forskellig lovgiv-

ning, er det ikke tilstrækkeligt blot at henvise overordnet til eksisterende regler om

databeskyttelse og sikkerhed. Forbrugerrådet Tænk opfordrer ressortmyndighe-

derne til via Kommissionen at sikre, at den kommende europæiske databeskyttel-

seslovgivning skal finde anvendelse, samt til at adressere sikkerhedsniveauet nær-

mere. Der bør også opstilles klare og stramme regler om brugerrettigheder og ad-

gang til data samt krav om logning og løbende stikprøvekontrol for at sikre imod

misbrug. Forbrugerrådet Tænk henviser desuden til, at det kan være en særlig ud-

fordring, hvis cloudleverandøren er fra et land uden for EU, ligesom der bør tages

stilling til, om leverandøren kan være en kommerciel aktør - bl.a. med henvisning

til en sag om kommerciel brug (Google) af sundhedsdata i England.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning kendes ikke.

10. Regeringens foreløbige, generelle holdning

Regeringen støtter generelt målet om at få mest muligt ud af vækstpotentialet i

Europas digitale økonomi, herunder at igangsætte en proces til udvikling af en eu-

ropæisk cloud.

Side

4/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

kom (2016) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Det Europæiske Cloudinitiativ

Regeringen lægger vægt på, at en åben europæisk forskningscloud også skal kom-

me erhvervslivet til gavn. Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om at

igangsætte tiltag til at udvide brugergrundlaget til innovative SMV’er og erhvervsli-

vet og mener, at en tidlig inddragelse af erhvervslivet i denne henseende er afgø-

rende.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der generelt skal fokus på deling af

data blandt akademikere, erhvervsliv og den offentlige sektor, således at juridiske,

tekniske og andre barrierer for datas fri bevægelighed mindskes. Større deling af

offentligt indsamlede data forudsætter i sagens natur, at der er taget tilstrækkeligt

hensyn til databeskyttelse og sikkerhed.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet i forhold til at igangsætte proces om

høring og konsekvensvurdering af at oprette et flagskibsinitiativ om kvanteteknolo-

gi under EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Det bemærkes i den

forbindelse, at der i Danmark er stærke forskningsmiljøer indenfor kvanteteknolo-

gi, som forventes at kunne spille en rolle i sådan et initiativ. Regeringens endelige

holdning vil dog bl.a. bero på finansieringen af et egentligt flagskibsinitiativ, her-

under eventuelle konsekvenser i forhold til finansiering af andre initiativer og del-

programmer inden for EU’s rammeprogram for forskning og innovation.

Regeringen bakker ligeledes op om forslaget omkring etablering af ”exascale” com-

puterfaciliteter, men efterlyser samtidig en større grad af transparens omkring

grundlaget for etablering af sådanne faciliteter på tværs af medlemslandene, her-

under i forhold til finansiering.

I forhold til den åbne europæiske forskningscloud, EOSC, bemærker regeringen, at

der fortsat er ufuldstændige planer for finansieringen og forvaltningen af initiati-

vet. Det er i regeringens øjne væsentligt at få klarlagt disse forhold forud for en

endelig opbakning til initiativet. Det er i den forbindelse vigtigt, at medlemslande-

ne inddrages tæt af Kommissionen.

Endelig mener regeringen, at en høj grad af sikkerhed i forhold til opbygning, ad-

gang og anvendelse af en fælleseuropæisk cloudløsning og relaterede data er afgø-

rende.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5