kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0180 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse ”Digitalisering af EU’s industri – Fuldt

udbytte af det digitale indre marked” (KOM (2016) 180).

Resumé

Kommissionen fremsendte den 19. april 2016 meddelelsen ”Digitalise-

ring af EU’s industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked” (KOM

(2016) 180). Meddelelsen følger op på Kommissionens ”En strategi for et

digitalt indre marked i EU” fra 2015 (KOM (2015) 192).

Formålet med meddelelsen er at styrke EU’s konkurrenceevne inden for de

digitale teknologier og sikre, at alle industrier i EU, uanset sektor, place-

ring og størrelse kan få fuldt udbytte af digital innovation. Kommissionen

vil iværksætte initiativer inden for følgende områder: a) Ramme for sam-

ordning af initiativer til digitalisering af industrien, b) Medinvestering i

fremme af EU’s digitale innovationskapacitet, c) Udvikling af passende

lovgivningsmæssige rammer og d) En menneskelig kapital, der er parat til

den digitale omstilling og besidder de nødvendige kvalifikationer.

Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske, statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. april 2016 meddelelsen

”Digitalisering

af EU’s industri – Fuldt udbytte af det digitale indre marked”

(KOM

(2016) 180). Meddelelsen følger op på Kommissionens

”En strategi for

et digitalt indre marked i EU”

fra 2015 (KOM (2015) 192).

Kommissionen ser industriens udnyttelse af de digitale muligheder inden

for bl.a. tingenes internet, 5G, cloudcomputing, dataanalyse og robottek-

nologi som afgørende for at sikre EU’s konkurrenceevne på mellemlang

og lang sigt. De digitale teknologier får således stadigt større betydning,

og til eksempel vil digitalisering af produkter og tjenesteydelser, ifølge

nylige undersøgelser, øge EU’s industris indtægter med mere end 110

mia. EUR de næste 5 år.

Kommissionen har på denne baggrund fremsat meddelelsen, der indehol-

der tiltag, der skal styrke industri- og innovationssøjlerne i Kommissio-

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

2/10

nens strategi for det digitale indre marked. Meddelelsen indgår i en så-

kaldt ”Teknologipakke” rettet mod det digitale indre marked og moderni-

seringen af offentlige tjenester. I pakken indgår yderligere tre meddelel-

ser: Meddelelse om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre

marked, meddelelse om et europæisk cloudinitiativ og en EU-

handlingsplan for digital forvaltning.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at styrke EU’s konkurrenceevne inden for de

digitale teknologier og sikre, at alle industrier i EU, uanset sektor, placering

og størrelse kan få fuldt udbytte af digital innovation.

Det er forhåbningen fra Kommissionens side, at de foreslåede tiltag i med-

delelsen i løbet af de kommende fem år vil kunne rejse knap 50 mia. EUR i

offentlige og private investeringer, føre til den nødvendige tilpasning af de

lovgivningsmæssige rammer samt styrke koordinationen af indsatsen vedrø-

rende færdigheder og kvalitetsjob.

Kommissionen vil iværksætte initiativer inden for følgende områder:

Ramme for samordning af initiativer til digitalisering af industrien

Medinvestering i fremme af EU’s digitale innovationskapacitet

Udvikling af passende lovgivningsmæssige rammer

En menneskelig kapital, der er parat til den digitale omstilling og

med de nødvendige kvalifikationer

a. Ramme for samordning af initiativer til digitalisering af industrien

En yderligere digitalisering af industrien vil ifølge Kommissionen medføre

udfordringer, der kun kan løses gennem en kollektiv indsats i hele EU. Det-

te skal ses i sammenhæng med, at værdikæderne i industrien i forvejen

strækker sig på tværs af landegrænserne i EU og i resten af verden.

Kommissionen vil derfor i 2016 i samarbejde med medlemsstaterne og in-

dustrien opstille en forvaltningsramme, der skal gøre det lettere at koordine-

re de enkelte tiltag indbyrdes. Formålet er dertil at få mobiliseret de relevan-

te aktører og ressourcer i hele værdikæden samt muliggøre udveksling af

bedste praksis på området.

Konkret vil Kommissionen:



Halvårligt organisere en rundbordskonference på højt niveau med

deltagelse af myndigheder, virksomhedsledere og arbejdsmarkedets

parter for at sikre fortløbende drøftelser på tværs af EU.

Nedsætte et årligt EU-interessentforum med deltagelse af interesse-

rede parter fra alle led i de digitale værdikæder.

Udvikle og årligt ajourføre et katalog over nationale og regionale

initiativer og prioriteter.

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

3/10

b. Medinvestering i fremme af EU’s digitale innovationskapacitet

Kommissionen ser det som en væsentlig udfordring at stimulere interessen

for private investeringer i digital innovation inden for alle industrisektorer i

EU. Udfordringen vil skulle håndteres på både regionalt, nationalt og EU-

plan og kræver ifølge Kommissionen en tilgang, der er drevet af udbud og

efterspørgsel, og som gør brug af alle politiske instrumenter fra finansiel

støtte til koordination og lovgivning. Kommissionen planlægger i forlæn-

gelse heraf at fremme EU’s digitale innovationskapacitet gennem tiltag på

følgende underområder:

Fremme af digital innovation i alle sektorer: Digitale innovationsknude-

punkter på tværs af EU

Kommissionen fremhæver, at EU kan få afgørende konkurrencefordele in-

ternationalt, hvis der i hele EU kan genereres en bølge af bottom-up digitale

innovationer inden for alle industriens sektorer. De hastige forandringer i de

digitale teknologier gør det imidlertid svært for de fleste beslutningstagere i

industrien at beslutte hvornår, hvor meget og i hvilke teknologier, de skal

investere. Flere regioner og byer har allerede investeret i digitale kompeten-

cecentre, og der er generelt en efterspørgsel efter offentlig støtte til facilite-

ter, hvor digitale innovationer kan afprøves, før der investeres i digitalise-

ring. Ifølge Kommissionen bør dette endvidere kombineres med foranstalt-

ninger, der letter adgangen til finansiering og opsøgende aktiviteter for in-

dustrien. Kompetencecentrene skal med andre ord gøres til såkaldte digitale

innovationsknudepunkter. Et netværkssamarbejde mellem knudepunkterne i

EU vil endvidere kunne skabe en form for kvikskranke, hvor den enkelte

virksomhed får adgang til de nyeste digitale teknologier.

Kommissionen planlægger konkret at målrette investeringer for 500 mio.

EUR fra Horisont 2020 til digitale innovationsknudepunkter. Nærmere be-

stemt vil midlerne skulle gå til:



Netværkssamarbejde og samarbejde mellem digitale kompetence-

centre og klyngepartnerskaber.

Støtte til grænseoverskridende samarbejde mellem innovative ek-

sperimenterende aktiviteter.

Udveksling af bedste praksis i forhold til knudepunkterne og udvik-

ling af et kompetencekatalog inden udgangen af 2016.

Mobilisering af områder uden digitale innovationsknudepunkter til

at deltage og investere.

Mere omfattende udbredelse af offentlige indkøb af innovation til at

øge effektiviteten i og kvaliteten af den offentlige sektor.

Dertil vil Kommissionen i juni 2016 oprette en tematisk platform for intelli-

gent specialisering med hensyn til modernisering af industrien. Kommissio-

nen opfordrer endelig medlemsstaterne og regionerne til at investere i digi-

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

4/10

tale innovationsknudepunkter og tilskynde industrien til at tage digital inno-

vation til sig.

Partnerskaber for lederskab i værdikæderne og platformene for digitale

teknologier

Blandt de udfordringer der kan håndteres gennem koordinering af anven-

delsen af offentlige og private ressourcer i EU, er det store behov for inve-

steringer i højtydende computeranlæg og datainfrastruktur til forskning og

udvikling. Den ledsagende meddelelse om det europæiske cloudinitiativ vi-

ser, hvordan et sådant offentligt-privat samarbejde kan styrke EU’s innova-

tionskapacitet på tværs af sektorer. Men der skal også gøres mere for at ud-

bygge samarbejdet inde for andre væsentlige områder af den digitale tekno-

logi. Dette kan opnås ved at styrke de offentlig-private partnerskabers koor-

dinerende rolle, der er etableret med Horisont 2020.

Konkret vil Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne målrette in-

vesteringer i offentligt-private partnerskaber med sigte på at:



Styrke offentlig-private partnerskabers rolle som koordinatorer af

EU-dækkende forsknings- og innovationsbestræbelser, nationale

strategier og industriens strategier ved at fokusere på nøgleteknolo-

gier såsom 5G og robotteknologi.

Koncentrere en væsentlig del af de offentlig-private partnerskaber

og nationale investeringer inden for sektoroverskridende og integre-

rede digitale platforme og økosystemer.



Kommissionen vil dertil overvåge den private sektors tilsagn om at investe-

re i gennemsnit mindst fire gange så meget som EU i offentlig-private part-

nerskaber og udnytte de muligheder, som de finansielle instrumenter under

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og de europæiske struk-

tur- og investeringsfonde giver.

Standardisering: Prioritering og intensiverede bestræbelser vedrørende re-

ferencearkitekturer og forsøg

Kommissionen ser det som afgørende for digitaliseringen af EU’s industri

og for det digitale indre marked, at der findes effektive rammer for standar-

diseringen af de digitale teknologier. IKT-standarder er nødvendige for

sømløst at kunne forbinde udstyr og tjenester på tværs af grænser og tekno-

logier.

Den ledsagende meddelelse om prioriterede IKT-standarder for det digitale

indre marked indeholder tiltag, der skal effektivisere udviklingen af IKT-

standarder. I meddelelsen udpeges fem prioriterede områder for standardise-

ringsarbejdet: 5G, cloudcomputing, tingenes internet, datateknologier og

cybersikkerhed. Den prioriterede indsats skal understøttes af tiltag, der sik-

rer en solid gennemførelse af standardiseringsarbejdet gennem bl.a. øget

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

5/10

overvågning fra Kommissionen, vedvarende politisk dialog med interessen-

terne og styrket samarbejde med standardiseringsorganisationerne.

c. Udvikling af passende lovgivningsmæssige rammer

Den hurtige udvikling og bredere anvendelse af digitale teknologier vil iføl-

ge Kommissionen kræve yderligere modernisering af de gældende lovgiv-

ningsmæssige rammer. For at opbygge den nødvendige tillid og retssikker-

hed for EU’s industri er det vigtigt at præcisere og eventuelt tilpasse de lov-

givningsmæssige rammer, hvilket vil indgå i Kommissionens program for

målrettet og effektiv regulering (REFIT).

På baggrund af tilbagemeldinger fra interessenterne vil Kommissionen kon-

kret:



Se på uberettigede lokaliseringskrav i national regulering samt af-

dække juridiske problemstillinger vedrørende ejerskab, adgang og

videreanvendelse af data i industrien.



Undersøge de juridiske rammer for applikationer til selvstændige

systemer såsom selvkørende biler og droner. Fokus vil her navnlig

være på reglerne for sikkerhed og ansvar samt de retlige betingelser

for at tillade storskalaforsøg under faktiske forhold.



Se på behovet for yderligere handling på EU-plan i forhold til sik-

kerheden af applikationer og andet software, der ikke er omfattet af

sektorspecifik lovgivning.

d. En menneskelig kapital, der er parat til den digitale omstilling og besid-

der de nødvendige kvalifikationer

Kommissionen fremhæver, at den digitale omstilling ændrer arbejdsmarke-

dets struktur og arbejdets karakter. Der er derfor behov for en omfattende

dialog om de sociale aspekter af digitalisering, der inddrager alle interessen-

ter inden for alle aspekter af områderne arbejde, uddannelse og erhvervsud-

dannelse.

Konkret vil Kommissionen sammen med de andre interessenter, herunder

medlemsstaterne, industrien, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudby-

dere:



Tage udfordringerne op som led i dialogen med arbejdsmarkedets

parter om arbejdets digitalisering.

Styrke industriens og forskningsorganisationernes rolle i samarbej-

det og stimulere yderligere tilsagn om handling fra industrien.

Forbedre forståelsen af de kvalifikationer, som nye teknologier kræ-

ver, herunder inden for Horisont 2020, og fremme udviklingen af

digitale færdigheder og opdyrke partnerskaber vedrørende færdig-

heder inden for rammerne af dagsordenen for nye kvalifikationer i

EU.

Inddrage digitale innovationsknudepunkter i arbejdet med bl.a. små

og mellemstore virksomheder.



kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

6/10

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog muligt, at meddelelsen

vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger eller andet, der vil

kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan ikke vurderes på nuværende

tidspunkt. Det vurderes dog umiddelbart, at øget digitalisering i industri-

en vil have en positiv effekt på europæisk konkurrenceevne og derved bi-

drage til at skabe vækst og arbejdspladser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige

konsekvenser for Danmark.

Høring

Kommissionens meddelelse er sendt til høring i Specialudvalget for konkur-

renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 20. april med frist for bidrag

den 2. maj 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Danske Regioner, Ingeni-

ørforeningen, LO og DI.

Dansk Erhverv glæder sig over, at Kommissionen sætter ind på digitalise-

ring af alle sektorer af erhvervslivet og den offentlige sektor. Strategien sæt-

ter fokus på vigtige områder, og Dansk Erhverv finder det især glædeligt, at

der generelt er opmærksomhed på værdien i at inddrage erhvervslivet og

andre interessenter i at skabe de bedste betingelser for europæiske virksom-

heder.

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

7/10

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at man skal forstå digitalisering af in-

dustrien (på dansk Industri 4,0) i bredeste forstand. Danmark har ikke store

fabrikker som i Tyskland, og i dansk sammenhæng drejer det sig om at ska-

be intelligente produktions- og servicenetværk på tværs af værdikæder - og

derfor ikke kun teknologisk opgradering af store, eksisterende industripro-

duktioner. Det handler endvidere generelt om at sikre samspillet mellem

den digitale verden og den fysiske produktion. De digitale teknologier er i

en rivende udvikling og kan også give værdi for små og mellemstore virk-

somheder – forudsat man løser udfordringerne ved blandt andet kompeten-

cer, adgang til kapital og en lovgivning, der følger med teknologien.

Dansk Erhverv støtter initiativerne under

”Ramme for samordning af initia-

tiver til digitalisering af industrien”,

da de kan gøre det lettere for virksom-

hederne at overskue støttemulighederne og for medlemsstaterne at optimere

udbuddet af initiativer. For Dansk Erhverv er det dog uklart, hvordan sam-

ordningen i praksis skal fungere.

I forhold til de

digitale innovationsknudepunkter

anfører Dansk Erhverv, at

man kan hjælpe udviklingen på vej med ”legepladser”, hvor virksomheder-

ne kan afprøve nye teknologier. Det skal her være muligt at sætte dele af

den tekniske lovgivning ud af kraft – eventuelt under kontrollerede forhold

– da den eksisterende regulering ikke altid tager højde for den nye teknolo-

gi. Derudover fremhæver Dansk Erhverv, at digitale knudepunkter allerede

er etableret i flere lande med gode resultater, og at samarbejdet mellem

knudepunkterne og etablering af kvikskranker kan hjælpe virksomhederne

til at få adgang til den nyeste teknologi.

Dansk Erhverv støtter en øget brug af

offentlige-private partnerskaber

forskning og udvikling. Det er dog ambitiøst, at den private sektor skal in-

vestere mindst fire gange så meget som partnerskaberne i EU. Dansk Er-

hverv minder endvidere om i forhold til udvælgelsen af digitale teknologier

til platformsopbyggende initiativer (fx 5G og robotteknologi), at man bør

sikre sektor- og teknologineutralitet. Nye teknologier bør derfor kunne om-

fattes af disse initiativer i fremtiden.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens bestræbelser vedrørende standardi-

sering,

men understreger at standarder ofte med fordel udvikles markeds-

drevet og så vidt muligt på globalt plan. Dansk Erhverv henviser i øvrigt til

dets bemærkninger til Kommissionens meddelelse om IKT-

standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens fokus på

tilpasning af lovgivningen

til den digitale tidsalder

gennem blandt andet REFIT-platformen. Her er det

vigtigt at holde sig for øje, at der ikke nødvendigvis er behov for ny lovgiv-

ning. Dansk Erhverv ser frem til Kommissionens initiativ om frie data-

strømme og er enig i, at der fra EU-niveau skal sættes ind over for uberetti-

gede lokaliseringskrav. Samtidig er der dog behov for en afklaring af, hvad

der menes med ”uberettiget”. I forhold til ejerskab af data mv. følger der al-

lerede retningslinjer af den nye databeskyttelsesforordning og eksisterende

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

8/10

kontraktregler. Dansk Erhverv støtter, at de juridiske rammer undersøges,

men understreger, at man går ind for kontraktfrihed, og at for voldsom og

tidlig regulering af området vil kunne begrænse innovationen.

Dansk Erhverv er endelig helt enig i, at

adgang til den rigtigt uddannede

arbejdskraft

er en forudsætning for det digitale indre marked. Her gælder

det om ikke kun at uddanne dataloger, forskere og ingeniører, men også fx

håndværkere. Der skal mange forskellige fagfolk til for at få eksempelvis

tingenes internet til at fungere i praksis. Dansk Erhverv hilser det velkom-

men, at Kommissionen har fokus på erhvervslivets rolle heri. Dansk Er-

hverv arbejder blandt andet på forslag om programmering i folkeskolen for-

slag til fremtidens erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.

Danske Regioner støtter arbejdet med det digitale indre marked og de med-

følgende tiltag fra Kommissionen. Danske Regioner nævner, at eksempelvis

Region Midtjylland har haft et stort fokus på digitalisering som vækstdriver

blandt andet i den seneste vækst- og udviklingsstrategi. Regionen har der-

ved allerede mobiliseret investeringer med fokus på digitalisering. For Dan-

ske Regioner er det derfor positivt, at EU vil igangsætte initiativer og afsæt-

te midler til at løfte denne dagsorden.

Ingeniørforeningen (IDA) er overordnet positiv over for Kommissionens

initiativer til at sikre bedst mulig udnyttelse af de digitale muligheder på

tværs af Europa. IDA er ikke mindst positiv over for initiativerne til at styr-

ke SMV’ernes muligheder for at koble sig på udviklingen. Det kræver

blandt andet effektiv standardisering, udviklingsfokuserede offentlige ind-

køb og et blivende fokus på at sikre de rette kompetencer og (efter-) uddan-

nelse af arbejdsstyrken i EU.

IDA er meget positiv over for initiativerne til at sikre effektive rammer for

standardisering og det strategiske fokus på 5G, cloudcomputing, tingenes

internet, datateknologier og cybersikkerhed. IDA er endvidere meget positiv

i forhold til Kommissionens fokus på de lovgivningsmæssige rammer, såle-

des at det undgås, at de virker som et forsinkende led på innovation og ud-

vikling. Endelig finder IDA det positivt, at Kommissionen bevarer fokus på

at sikre personoplysninger og privatlivets fred, herunder i forhold til pro-

blemstillingen omkring ejerskab af data.

LO finder det positivt, at der i meddelelsen er fokus på behovet for opkvali-

ficering af arbejdstagerne med henblik på at sikre deres muligheder for at

deltage i det digitale indre marked. LO understreger her, at man både natio-

nalt og på EU-plan skal have et bredt fokus på opkvalificering, således at

indsatsen ikke kun vedrører IKT-medarbejdere. Digitale færdigheder skal i

forlængelse heraf tænkes ind i hele uddannelsessystemet og også omfatte fx

grunduddannelser og erhvervsuddannelser. En bedre udvikling af medar-

bejdernes digitale kompetencer vil ifølge LO også kunne styrke den medar-

bejderdrevne innovation, hvilket særligt i små- og mellemstore virksomhe-

der kan have en afgørende betydning.

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

9/10

LO støtter, at man ser på, hvordan eksisterende EU-regulering kan anvendes

i forhold til den digitale økonomi. Her er det dog afgørende, at behovet for

at beskytte arbejdstagerne også inddrages i vurderingen af, om barrierer for

digital innovation skal fjernes eller ej.

Endelig kvitterer LO for henvisningen til, at arbejdsmarkedets parter skal

inddrages i forbindelse med samordningen af de enkelte initiativer, herun-

der den halvårlige rundbordskonference. Det er afgørende for LO, at kort-

lægningen af udfordringer og udviklingen af initiativer hviler på en stærk

inddragelse af arbejdstagerrepræsentanter. Det kan bidrage til, at udviklin-

gen af den digitale økonomi ikke fører til en afvikling af det organiserede

arbejdsmarked.

DI finder det positivt, at Kommissionen vil styrke koordineringen af de nationa-

le og regionale initiativer for digital industri. Der er behov for en større grad af

harmonisering og videndeling blandt de mange nationale digitaliseringsinitiati-

ver (MADE i DK, Industri 4.0 i DE osv.).

Det er positivt, at Kommissionen understreger, at digital omstilling er et afgø-

rende spørgsmål for alle brancher – ikke kun fremstillingsindustrien. Digitalise-

ring er en transformativ kraft for hele den europæiske økonomi, hvilket også bør

afspejles i de politiske initiativer på området.

DI mener derfor det er særligt positivt, at Kommissionens nu foreslår at etablere

et europæisk digitaliseringsråd (high-level roundtable talks), der skal samle poli-

tiske beslutningstagere, repræsentanter fra erhvervslivet og arbejdsmarkedets

parter for at sikre fælles fodslag i den digitale omstilling. Det vil sikre nødven-

dig inddragelse af arbejdsmarkedets parter, samt forankring på den politiske

dagsorden fremover. DI ser gerne, at et lignende råd bliver etableret i Danmark

med statsministeren for bordenden.

I Danmark og det øvrige Europa efterspørger erhvervslivet i stigende grad med-

arbejdere med digitale færdigheder. Derfor anser DI det for positivt, at Kommis-

sionen også vil se på, hvilke kompetencer, der er påkrævet i et moderne digitalt

arbejdsmarked – og hvordan medlemslandene kan fremme opkvalificeringen af

arbejdsstyrken.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om andre landes

holdninger til meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at den digitale omstilling af industrien rummer et

stort potentiale for vækst og arbejdspladser. Det er afgørende, at vi i Eu-

ropa har virksomheder, der er på forkant med den digitale udvikling, hvis

vi fortsat skal være konkurrencedygtige på de globale markeder.

kom (2016) 0180 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Digitalisering af EU’s industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked

10/10

Regeringen lægger vægt på, at rammevilkårene er i orden til at understøt-

te den digitale omstilling i industrien, Det kræver fokus og indsats både

nationalt og på europæisk plan. Eksempelvis er det vigtigt, at regulerin-

gen ikke står i vejen for, at industrivirksomheder kan tage nye avancerede

robotter i brug.

Med henblik på automatisering af industrien er tingenes internet et områ-

de, hvor regeringen gerne ser, at Kommissionen følger udviklingen og

afventer, at området er modent til standardisering. Udviklingen medfører

et øget behov for it-sikkerhed og databeskyttelse, så erhvervslivet kan

udnytte det vækstpotentiale, der ligger i tingenes internet-løsninger.

Regeringen mener, at standarder skal udvikles med deltagelse af relevante

interessenter, således at de kommer til at afspejle behov i markedet. Stan-

dardisering af området for digital forvaltning er vigtigt for at sikre, at offent-

lige europæiske it-systemer kan fungere på tværs af landegrænser.

I forhold til digitale kompetencer arbejder regeringen for, at der på EU-

niveau i udgangspunktet kun bør iværksættes initiativer, der sigter på vi-

denindsamling – det vil primært sige kortlægning af, hvilke digitale kom-

petencer de europæiske virksomheder efterspørger. Øvrige tiltag bør

iværksættes på nationalt niveau.

Endelig opfordrer regeringen Kommissionen til at gøre yderligere rede

for de planlagte investeringer af EU-midler med henblik på fremme af

EU’s digitale innovationskapacitet, herunder investeringernes forventede

konsekvenser. Regeringen lægger i den sammenhæng vægt på, at investe-

ringerne skal være omkostningseffektive og sikre et højt niveau af euro-

pæisk merværdi.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.