kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0356 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

20. juni 2016

Click here to enter text.

Kommissionens meddelelse ”En europæisk dagsorden for den kolla-

borative økønomi” (KOM (2016) 356)

Resume

Kommissionen fremsatte den 2. juni 2016 meddelelsen ”En europæisk

dagsorden for den kollaborative økonomi” (KOM (2016) 356). Meddelel-

sen følger op på Kommissionens ”Opgradering af det indre marked: flere

muligheder for borgerne og virksomhederne”.

Meddelelsen indeholder ikke-bindende vejledning om, hvordan eksiste-

rende EU-lovgivning bør anvendes i forbindelse med den kollaborative

økonomi (ofte betegnet ”deleøkonomien”, hvilket anvendes i det følgen-

de). Formålet med meddelelsen er at hjælpe virksomheder og forbrugere

med at høste fordelene ved deleøkonomien og diskutere problemer for-

bundet med usikkerheden vedrørende rettigheder og forpligtelser for del-

tagere i deleøkonomien. Meddelelsen omhandler følgende problemstillin-

ger: a) krav vedrørende markedsadgang, b) ansvarsordninger, c) bruger-

beskyttelse, d) selvstændige og arbejdstagere i deleøkonomien og e) skat.

Endvidere redegør Kommissionen for planerne om at etablere en over-

vågningsramme for deleøkonomien.

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser. Det vurderes dog, at

Kommissionens retningslinjer kan være med til at skabe klarere rammer

for deleøkonomien og dermed hjælpe virksomheder, forbrugere og offent-

lige myndigheder med at realisere de samfundsøkonomiske fordele ved

deleøkonomien.

Baggrund

Den kollaborative økonomi (deleøkonomien) – der af Kommissionen for-

stås som forretningsmodeller, ved hvilke aktiviteterne muliggøres ved

hjælp af deleøkonomiske platforme, som udgør et åbent marked for lej-

lighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser, der ofte tilbydes af privat-

personer – er i hastig vækst. I det følgende vil der blive brugt betegnelsen

”deleøkonomi”, som er den mest anvendte betegnelse om det definerede

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

2/11

område i Danmark. Hvis den fremmes og udvikles på ansvarlig vis, kan

deleøkonomien ifølge Kommissionen give et vigtigt bidrag til vækst og

beskæftigelse i EU.

Samtidig rejser deleøkonomien spørgsmål i forbindelse med eksisterende

retslige rammer og udvisker etablerede sondringer mellem forbrugere og

udbydere, ansatte og selvstændige samt professionelle og ikke-

professionelle udbydere af tjenesteydelser. Kommissionen påpeger, at

denne udvikling kan resultere i usikkerheder om gældende regler, navnlig

i situationer hvor nationale og lokale myndigheder har indført forskellige

regulerende foranstaltninger. Denne form for lovgivningsmæssig frag-

mentering risikerer ifølge Kommissionen at hindre udviklingen af dele-

økonomien i Europa og medføre, at lovgivningsmæssige gråzoner udnyt-

tes til at omgå bestemmelser til beskyttelse af offentlige interesser.

Som meddelt i strategien for det indre marked (KOM (2015) 550), har

Kommissionen på den baggrund fremsat meddelelsen, der skal understøt-

te en stabil og bæredygtig udvikling af deleøkonomien.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at hjælpe virksomheder, forbrugere og of-

fentlige myndigheder i Europa med at høste fordelene ved deleøkonomi-

en. Samtidig ønsker Kommissionen med meddelelsen at fremme en mere

ensartet anvendelse af EU-lovgivningen inden for det indre marked i

medlemsstaterne.

Meddelelsen indeholder ikke-bindende juridisk vejledning og politiske

retningslinjer til offentlige myndigheder og markedsaktører inden for føl-

gende problemstillinger:

Krav vedrørende markedsadgang

Ansvarsordninger

Brugerbeskyttelse

Selvstændige og arbejdstagere i deleøkonomien

Skat

I meddelelsen redegør Kommissionen desuden for sin plan om at etablere

en overvågningsramme for deleøkonomien.

a. Krav vedrørende markedsadgang

Et centralt spørgsmål er ifølge Kommissionen, om og i hvilket omfang

deleøkonomiske platforme og tjenesteudbydere skal være underlagt kra-

vene om markedsadgang under EU-lovgivningen. Disse kan omfatte krav

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

3/11

om virksomhedstilladelser, licensforpligtelser eller minimumskrav for

kvalitetsstandarder. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at revi-

dere, forenkle og modernisere de eksisterende krav til markedsadgang,

som generelt gælder for aktørerne på markedet og til at forsøge at lette

unødvendige lovgivningsmæssige byrder. Konkret opstiller Kommissio-

nen følgende retningslinjer:

Professionel udbydelse af tjenesteydelser

I henhold til EU-lovgivningen må tjenesteudbydere ikke pålægges krav

vedrørende markedsadgang, medmindre disse er ikke-diskriminerende,

nødvendige for at opretholde en klart defineret målsætning af offentlighe-

dens interesse (såsom den offentlige sikkerhed) og er forholdsmæssige i

forhold til at opnå denne interesse. Sådanne krav kan eksempelvis inde-

bære, at en udbyder af en tjeneste skal henvende sig til en kompetent

myndighed med henblik på at opnå afgørelse om dennes adgang til at

udøve den pågældende tjeneste, eksempelvis igennem en licens.

Når medlemsstaterne vurderer, om de krav, som deleøkonomien er under-

lagt vedrørende markedsadgang, er nødvendige, begrundede og forholds-

mæssige, opfordrer Kommissionen dem til at tage højde for forretnings-

modellers egenskaber i deleøkonomien. Rating- og bedømmelsessystemer

kan reducere forbrugernes risici og dermed mindske behovet for regule-

ring. Samtidig bør absolutte forbud mod en aktivitet kun indføres som en

sidste udvej, hvis og i de tilfælde, hvor der ikke anvendes andre, mindre

restriktive krav i forbindelse med beskyttelse af offentlighedens interes-

ser.

Peer-to-peer udbydelse af tjenesteydelser

Hvorvidt en tjenesteydelse tilbydes af professionelle udbydere eller priva-

te personer, kan være vigtigt for vurderingen af kravene vedrørende mar-

kedsadgang. Kommissionen finder, at privatpersoner, der lejlighedsvist

tilbyder tjenester via deleøkonomiske platforme på peer-to-peer basis,

ikke automatisk bør behandles som professionelle tjenesteudbydere. Som

det allerede er praksis i flere medlemslande, mener Kommissionen, at

fastsættelse af grænseværdier, under hvilke en økonomisk aktivitet anses

for en ikke professionel peer-to-peer aktivitet, kan være den rigtige vej

frem.

Kollaborative (deleøkonomiske) platforme

Kommissionen understreger, at platforme, der alene tilbyder informati-

onssamfundstjenester, ikke er underlagt krav om markedsadgang, såsom

indhentning af forudgående tilladelser for at udøve en service. Hvis plat-

formen tilbyder tjenesteydelser, der går ud over informationssamfundstje-

nester, og særligt hvis platformen

selv

udbyder den pågældende tjeneste-

ydelse, kan den være omfattet af den relevante, sektorspecifikke lovgiv-

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

4/11

ning vedrørende markedsadgang. Ifølge Kommissionen kan det generelt

siges, at jo mere de deleøkonomiske platforme styrer og organiserer ud-

valget af udbyderne af de underliggende tjenesteydelser og måden, hvor-

på disse udføres, jo mere sandsynligt er det, at den deleøkonomiske plat-

form også må anses for at tilbyde de underliggende tjenesteydelser selv.

b. Ansvarsordninger

Kommissionen påpeger, at online platforme, som formidlere af informati-

onstjenester, ikke er ansvarlige for de informationer de opbevarer, hvis

platformens aktiviteter fungerer som værtstjeneste under e-

handelsdirektivet (tjenesten må kun være teknisk, automatisk og passiv).

Hvorvidt deleøkonomiske platforme kan nyde godt af en sådan ansvarsfri-

tagelse, skal ifølge Kommissionen vurderes fra sag til sag, afhængig af

graden af online-platformens kendskab til og kontrol over de informatio-

ner, som den er vært for. Kommissionen understreger, at den ovennævnte

ansvarsfritagelse forbliver begrænset i forbindelse med udbydelsen af

værtstjenester

og ikke omfatter andre tjenesteydelser eller aktiviteter, der

udbydes af en platform inden for deleøkonomien. Kommissionen opfor-

drer samtidig deleøkonomiske platforme til fortsat at indføre frivillige

foranstaltninger til at bekæmpe ulovligt indhold på Internettet.

c. Brugerbeskyttelse

I overensstemmelse med EU’s forbruger- og markedsføringslovgivning

opfordres medlemsstaterne til på den ene side at finde en afbalanceret til-

gang for at sikre, at forbrugere nyder en høj grad af beskyttelse (især i for-

bindelse med urimelig handelspraksis), og på den anden side til ikke at på-

lægge privatpersoner, der ikke kan anses som erhvervsdrivende men som

lejlighedsvist udbyder tjenesteydelser, uforholdsmæssige informationsfor-

pligtelser og øvrige administrative byrder.

Kommissionen opfordrer desuden medlemsstater til at gøre brug af online

tillidsskabende mekanismer, såsom online-rating og bedømmelsessystemer,

for at fremme en mere tillidsfuld brugerdeltagelse i deleøkonomien.

Med henblik på at adressere uklarheder om, hvornår tjenesteudbydere kan

betragtes som erhvervsdrivende i forbindelse med ydelser, der tilbydes på

peer-to-peer basis, har Kommissionen i den reviderede vejledning til direk-

tivet om urimelig handelspraksis (SWD (2016) 163) udarbejdet retningslin-

jer herfor. Retningslinjerne lægger blandt andet vægt på, at jo hyppigere en

tjeneste udbydes, jo mere der eksisterer et profitorienteret motiv og jo større

en omsætningsstørrelse en udbyder generer, desto mere sandsynligt er det,

at udbyderen kan ses som erhvervsdrivende.

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

5/11

d. Selvstændige og arbejdstagere i deleøkonomien

I forhold til spørgsmålet om,

hvornår

der eksisterer et ansættelsesforhold i

deleøkonomien, henviser Kommissionen til de betingelser, under hvilke der

foreligger et ansættelsesforhold i EU’s arbejdslovgivning. Dette skal vurde-

res fra sag til sag, men især tre kriterier kan spille en rolle (se KOM (2010)

373):



Tilstedeværelsen af en form for subordination, dvs. at tjenesteud-

byderen handler efter den deleøkonomiske platforms anvisninger,

og platformen desuden bestemmer valg af aktivitet, vederlag og

arbejdsbetingelser.

Udbyderen af den underliggende tjenesteydelse skal udføre en ak-

tivitet med en økonomisk værdi, som er reel og udelukker tjene-

steydelser, der betragtes som marginale og supplerende.

At udbyderen modtager et vederlag.



Kommissionen opfordrer endvidere medlemsstaterne til at vurdere tilstræk-

keligheden af deres nationale ansættelsesregler med hensyn til de selvstæn-

diges behov i den digitale verden og udviklingen inden for deleøkonomiske

forretningsmodeller, samt til at tilbyde vejledning i anvendelsen af nationale

ansættelsesregler med henblik på arbejdsforholdene i deleøkonomien.

e. Skat

Tilpasning til nye forretningsmodeller

Kommissionen understreger, at aktørerne inden for deleøkonomien er om-

fattet af skatteregler ligesom alle andre økonomiske aktører. Det omfatter

indkomstskat, selskabskat og moms. Kommissionen opfordrer i den forbin-

delse medlemsstaterne til at tilstræbe forholdsmæssige forpligtelser og ens-

artede regler for virksomheder, der tilbyder den samme tjenesteydelse. Skat-

teopkrævningen bør desuden lettes og forbedres, blandt andet ved at anven-

de den sporbarhed, som de online platforme tilbyder til at opkræve skat fra

de individuelle udbydere. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at øge

gennemsigtigheden om skatteforpligtelserne ved hjælp af online-

information.

Mindske den administrative byrde

Ifølge Kommissionen kan en effektiv udveksling af skatterelevante informa-

tioner mellem platforme, myndigheder og tjenesteudbydere mindske de

administrative byrder og omkostninger. One-stop-shops og online tilbage-

meldingsmekanismer kan derudover skabe nye muligheder for partnerska-

ber og overvågning af efterlevelse. Kommissionen påpeger desuden, at ud-

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

6/11

arbejdelsen af generelt anerkendte standarder for løsningen af problemer på

skatteområdet kunne være en hjælp.

Moms

Kommissionen understreger, at leveringen af varer og tjenesteydelser, der

tilbydes af deleøkonomiske platforme og via platformene af deres brugere, i

princippet er momspligtige. Der kan imidlertid opstå problemer i forbindel-

se med konstateringen af, om deltagerne er skattepligtige personer. Kom-

missionen forbereder flere tiltag med henblik på at forbedre skattemyndig-

hedernes kapacitet inden for rammerne af Kommissionens moms-

handlingsplan. Det indebærer en udvidelse af begrebet levering af varer, så

one-stop-shops for elektroniske tjenesteydelser også bliver momspligtige,

igangsætningen af et pilotprojekt til samarbejde mellem skattemyndigheder-

ne samt udgivelsen af en vejledning om samarbejdet mellem skattemyndig-

heder og handelsvirksomheder.

Overvågning

I lyset af at deleøkonomiens dynamiske udvikling på tværs af sektorer vil

Kommissionen etablere en overvågningsramme, der omfatter både de nye

nationale og regionale lovgivningsmæssige tiltag, samt de økonomiske og

forretningsmæssige udviklinger. Formålet vil være at følge tendensen for

priserne og tjenesteydelsernes kvalitet og identificere eventuelle problemer

eller forhindringer, især hvis disse vedrører forskelle i national lovgivning.

Overvågningsværktøjerne vil omfatte:

Periodiske undersøgelser af forbrugere og virksomheder i de-

leøkonomien

Kortlægning af den lovgivningsmæssige udvikling i medlems-

staterne

Dialog med interessenterne inden for rammerne af forummet

for det indre marked, med to årlige samlinger.

Resultaterne af overvågningen vil blive opsummeret på resul-

tattavlen for det indre marked.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

7/11

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens retningslinjer er ikke juridisk bindende, og meddelelsen

har derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen varsler

heller ikke om kommende lovgivningsmæssige tiltag.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen varsler heller ikke

kommende initiativer, som forventes at medføre statsfinansielle konse-

kvenser. Det vurderes dog, at Kommissionens retningslinjer kan være

med til at skabe klarer rammer for deleøkonomien og dermed hjælpe virk-

somheder, forbrugere og offentlige myndigheder med at realisere de sam-

fundsøkonomiske fordele ved deleøkonomien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige

konsekvenser for Danmark.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 2. juni 2016 med frist for bidrag den 15.

juni 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), LO og FTF, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA) og Forbrugerrådet Tænk.

DI støtter Kommissionens tilgang til deleøkonomi og finder det positivt,

at Kommissionen lægger vægt på ensartet implementering og håndhævel-

se af eksisterende EU-retsakter, frem for at foreslå ny ”one-size-fits-all”

regulering. DI understreger, at de deleøkonomiske forretningsmodeller

ikke udgør én sektor eller ét marked. Det er også positivt, at Kommissio-

nen ønsker at sikre ensartede vilkår for sammenlignelige deleøkonomiske

tjenester og opfordrer medlemslandene til at undersøge muligheden for at

forenkle eksisterende lovgivning. DI er desuden enige i, at man i med-

lemslandene bør sikre, at både brugerne og de deleøkonomiske tjenester

kender deres rettigheder og pligter. Samtidig bør de deleøkonomiske tje-

nester ikke påføres unødvendige byrder.

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

8/11

DI støtter Kommissionens anbefaling om, at medlemslandenes skatte-

myndigheder bør samarbejde med de deleøkonomiske tjenester om at

sikre indberetning af skatteoplysninger, og finder endvidere, at det kan

være formålstjenstligt med en styrket informationsindsats om de skatte-

mæssige konsekvenser af at benytte deleøkonomiske tjenester.

DI bemærker, at den deleøkonomiske forretningsmodel først inden for de

sidste år har nået en udbredelse, hvor den i væsentlig grad influerer det

europæiske erhvervsliv. DI støtter derfor Kommissionens forslag om at

styrke overvågningen af deleøkonomien. DI understreger samtidig, at der

er behov for fælles definitioner for at kunne indsamle mere struktureret

viden om deleøkonomiens betydning og udbredelse.

LO og FTF finder, at betegnelsen ”platformsøkonomi” er mest rammende

for den aktivitet, som digitale, profitbaserede virksomheder udviser. ”Kol-

laborativ økonomi” eller ”deleøkonomi” antyder, at virksomhederne be-

nytter nonprofit-forretningsmodeller, hvilket ifølge LO og FTF ikke er

tilfældet for profitsøgende virksomheder. LO og FTF anvender derfor

betegnelsen platformsøkonomi i deres høringssvar.

LO og FTF finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen forsø-

ger at præcisere fortolkningen af gældende EU-regler i forhold til plat-

formsøkonomien, og at Kommissionen understreger vigtigheden af at

beskytte persondata. LO og FTF ser dog også meddelelsen som et udtryk

for, at Kommissionen i første omgang ikke ønsker at regulere området på

EU-niveau til dels, fordi man mener, at der mangler tilstrækkelig viden.

Selvom LO og FTF støtter, at ny regulering skal bygge på grundig viden,

opfordrer LO og FTF regeringen til at arbejde for, at Kommissionen afsø-

ger mulighederne for EU-regulering af platformsøkonomien.

LO og FTF opfordrer Kommissionen og regeringen til at være opmærk-

somme på vanskelighederne ved at vurdere det reelle vækstpotentiale i

platformsøkonomien. Det anføres, at disse typer virksomheder ikke nød-

vendigvis bidrager med ny vækst, men blot et skifte fra én type ydelse til

en anden.

I forhold til afsnittet om krav til markedsadgang og hensynet til offentlige

interesser, understreger LO og FTF, at det er vigtigt at sikre, at udbydere

af ydelser på digitale platforme lever op til lovmæssige kvalitets- og sik-

kerhedskrav. Umiddelbart er LO og FTF positivt indstillede over Kom-

missionens distinktion mellem platforme, der blot tilvejebringer en infor-

mationsservice, og platforme, der selv tilvejebringer den underliggende

service. For så vidt angår Kommissionens opfordring til, at medlemsstater

bør vurdere, simplificere og modernisere reglerne for markedsadgang

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

9/11

med henblik på at fjerne unødvendige byrder, advarer LO og FTF i mod,

at hensynet til platformsøkonomien bliver brugt som en løftestang til de-

regulering.

I forhold til spørgsmålet om selvstændige og arbejdstagere, opfordrer LO

og FTF regeringen til på europæisk plan at arbejde for, at platformsøko-

nomien reguleres på en måde, så den ikke svækker arbejdstagerrettighe-

der og arbejdsvilkår. LO og FTF mener, at det i en dansk kontekst vil

være relevant at undersøge, om lovgivningens definitioner af bl.a. ar-

bejdstager/lønmodtager og selvstændig virksomhed sikrer arbejdsmarke-

dets parter tilstrækkelige muligheder for at lade løn- og arbejdsvilkår for

alle relevante arbejdstagere omfatte af kollektive aftaler og overenskom-

ster. LO og FTF understreger desuden, at arbejdstagere på platforme, der

kan defineres som at indgå i et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, som

udgangspunkt skal sikres de samme rettigheder som traditionelle lønmod-

tagere. Denne problemstilling bør ifølge LO og FTF indgå klart i den of-

fentlige høring om den sociale søjle, som afsluttes i december 2016.

I forhold til skattebetaling finder LO og FTF det positivt, at Kommissio-

nen opfordrer medlemsstaterne til at lette og forbedre skatteopkrævningen

ved at gøre brug af de muligheder, der tilbydes via de digitale platforme.

For LO og FTF er det afgørende, at der på europæisk plan sættes ind for

at sikre beskatning af platformsvirksomheder. Virksomhederne bør under-

lægges en automatisk indberetningspligt over for de nationale skattemyn-

digheder. LO og FTF mener endvidere, at man på EU-plan bør sætte en

stopper for platformes og andre multinationale virksomheders brug af

skattely, eksempelvis ved sætte hårdere ind over for de lande, som tilby-

der skattely, ligesom der bør indføres land-for-land afrapportering.

DA ser i lighed med Kommissionen mange fordele ved deleøkonomi, og

kan tilslutte sig, at forholdene for deleøkonomiske virksomheder primært

udgør en erhvervspolitisk dagsorden i forhold til markedsadgang, skatte-

regler mv. I relation hertil henviser DA derfor til høringssvar fra DI og

Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt deleøkonomien giver anled-

ning til nye udfordringer på det ansættelsesretlige område, finder DA, at

de eksisterende arbejdsretlige regler for at afgøre, hvornår en person er

selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager, er tilstrækkelige. DA

finder det derfor positivt, at Kommissionen ikke ser et behov for en over-

ordnet EU-retlig regulering på det ansættelsesretlige område.

DA bemærker endelig, at de vejledende kriterier for, hvornår en person er

selvstændig tjenesteyder eller ansat, følger af dansk retspraksis og bygger

på en vurdering af, om den pågældende person i en vis periode præsterer

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

10/11

ydelser mod vederlag for en anden og er underlagt dennes instruktion og

kontrol. Hertil er det DA’s opfattelse, at hovedparten af de tjenesteydere,

der i dag leverer ydelser til de deleøkonomiske virksomheder er selvstæn-

dige tjenesteydere.

Forbrugerrådet Tænk henviser til deres generelle holdninger til det dele-

økonomiske område. Det fremgår af hovedsigtelinjerne, at Forbrugerrådet

Tænk inden for deleøkonomien vil arbejde for: 1) at den nuværende lov-

givning revideres, og der indføres krav til forbrugerbeskyttelse, 2) at pro-

fessionelle mellemled gøres ansvarlige, når de spiller en aktiv rolle

og/eller har en økonomisk interesse, 3) at forbrugeren og ’prosumeren’

(leverandøren) skal have klageadgang, 4) at der skal være klare regler og

rettigheder på det deleøkonomiske område og let adgang til information,

5) at det bør være et lovkrav, at både forbrugere og ’prosumers’ er dækket

af forsikring, garantier og sikkerhed samt til forståelig information og 6)

at forbrugere ikke vildledes om miljøgevinster, der ikke er belæg for, eller

utilsigtet bringes til at støtte de deleøkonomiske forretningsmodeller, som

de af etiske årsager ikke ønsker.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse blev drøftet på et møde i Rådsarbejdsgruppen

for konkurrenceevne og vækst (industri og indre marked) den 16. juni

2016. Medlemsstaterne forholder sig overvejende positivt over for Kom-

missionens tilgang, som vurderes at give de nationale myndigheder den

rette fleksibilitet og dermed det bedste grundlag for at videreudvikle dele-

økonomiske forretningsmodeller. Samtidig finder flere medlemsstater, at

deleøkonomiens betydning for eksempelvis arbejdsmarkedsforhold og

forbrugerrettigheder bør afklares nøjere.

10.

Regeringens foreløbige og generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at deleøkonomien skaber nye

muligheder for forbrugere og iværksættere og rummer et stort potentiale

for vækst og beskæftigelse i Europa.

Regeringen støtter fuldførelsen af et reelt indre marked, som bør kende-

tegnes ved åbenhed over for innovative løsninger og konkurrence. Der

skal således være fokus på at udvikle løsninger og forslag, som kan lette

virksomhedernes administrative byrder. Endvidere skal det sikres, at eu-

ropæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter in-

tentionen om at sikre vækst gennem en stabil og bæredygtig udvikling af

deleøkonomien i EU. Samtidig er regeringen enig med Kommissionen i,

kom (2016) 0356 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kollaborativ økonomi (deleøkonomi)

11/11

at deleøkonomien også kan skabe udfordringer, eksempelvis i forbindelse

med skattebetaling. Det er vigtigt at finde den rette balance, så der sikres

et godt grundlag for lige konkurrence mellem traditionelle virksomheder

og deleøkonomiske virksomheder og effektiv brugerbeskyttelse, samtidig

med at der gives plads til innovation og nye forretningsmodeller.

Regeringen støtter Kommissionens budskab om at være påpasselig med at

indføre ny regulering af forretningsmodeller og aktører i deleøkonomien

og finder det positivt, at Kommissionen fokuserer på at fremme en mere

ensartet anvendelse af eksisterende EU-lovgivning. Det er vigtigt, at usik-

kerhed omkring anvendelsen af gældende regler ikke hindrer udviklingen

af nye forretningsmodeller i deleøkonomien, til gavn for vækst.

I den forbindelse støtter regeringen generelt indholdet i Kommissionens

retningslinjer for anvendelsen af EU-regulering i forbindelse med dele-

økonomien.

Endelig støtter regeringen Kommissionens intention om at etablere en

overvågningsramme for deleøkonomien. Regeringen opfordrer Kommis-

sionen til at sikre en standardiseret dataindsamling om deleøkonomien i

EU og udarbejde en fælles afgrænsning af deleøkonomien. I Danmark har

man eksempelvis nedsat en arbejdsgruppe i Skatteministeriet, som skal

tilvejebringe viden om et antal deleøkonomiske forretningsmodeller, med

henblik på at vurdere eventuelle tiltag på skatteområdet.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at Kommissionen vil gøre de ind-

samlede oplysninger offentligt tilgængelige i et brugervenligt format, så

der skabes et samlet overblik over udviklingen af deleøkonomien i EU

samt de lovgivningsmæssige rammer i de enkelte medlemsstater. Det vil

være til gavn for deleøkonomiske virksomheder, som ønsker at skalere i

det indre marked Samtidig ser regeringen gerne, at der etableres et kon-

taktpunkt i hvert medlemsland (evt. i regi af eksisterende kontaktpunk-

ter/erhvervsservice), som kan være med til at afklare, om den enkelte

virksomheds forretningsmodel er i overensstemmelse med reguleringen.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.