PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
JOIN (2015) 0006 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat – Mod en ny europæisk naboskabspolitik

JOIN (2015) 6

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste har lanceret en offentlig høring om en ny europæisk

naboskabspolitik. Formålet med høringen er at indhente synspunkter fra så bred en kreds af interessenter,

herunder naboskabslandene, som muligt. Høringsfristen udløber den 30. juni 2015. Bidragene fra den offentlige

høring vil blive brugt i arbejdet med at formulere en ny naboskabspolitik. Kommissionen og den Fælles

Udenrigstjenestes meddelelse herom kan forventes i løbet af efteråret 2015.

2. Baggrund

Formålet med Naboskabspolitikken er at skabe et nærområde

”med velstand og godt naboskab, der

bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser”,

jf. TEU artikel 8.1.

EU’s Naboskabspolitik (ENP) blev dannet i forbindelse med EU’s udvidelse med ti nye lande i

2004 og omfatter 16 nabolande: seks østlige nabolande (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien,

Hviderusland, Moldova, Ukraine) og ti sydlige (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon,

Libyen, Marokko, De palæstinensiske Selvstyreområder, Syrien og Tunesien). Formålet var at

udvikle tættere forbindelser mellem EU og dens nabolande, herunder ved at give mulighed for

tættere økonomisk integration. Naboskabslandene skulle på sin side til gengæld gennemføre

politiske, økonomiske og institutionelle reformer og tilslutte sig fælles værdier. Siden blev

Naboskabspolitikken udvidet med en regional tilgang – etableringen af Middelhavsunionen og

det Østlige Partnerskab i hhv. 2008 og 2009 – ligesom indholdet af politikken blev løbende

tilpasset, således at landene fx fik udsigt til brede og vidtgående frihandelsområder og

mobilitetspartnerskaber og visumordninger. I kølvandet på det arabiske forår vedtog man

desuden i 2011 at indføre princippet om ”mere

for mere”,

hvorved de lande, som gennemfører

politiske og økonomiske reformer, fremover skal gives adgang til et bredere udsnit af

naboskabspolitikkens instrumenter, herunder mere finansiel bistand.

Der er nu gjort en del erfaringer med den europæiske naboskabspolitik, der har dannet ramme

for EU’s dialog med nabolandene i 10 år. I mange lande er udviklingen på landjorden i

naboskabslandene dog ikke gået i retning af øget stabilitet, sikkerhed, vækst og demokratisk

udvikling, som man havde håbet. EU’s naboregioner præges i dag samlet set mere af ustabilitet

og krise end af stabilitet, vækst og demokratisk udvikling. På positivsiden tæller dog, at EU’s

østlige partnerskab, som er en del af den europæiske naboskabspolitik, har dannet rammen om

associerings- og vidtgående frihandelsaftaler med Moldova, Georgien og Ukraine, som vil

styrke disse landes europæiske politiske og økonomiske integration. Ligeledes er der indenfor

rammerne af EU’s østlige partnerskab opnået EU-visumfrihed for Moldova, og Ukraine og

Georgien stiler mod samme mål, når EU’s betingelser herfor er opfyldt. I den sydlige

naboskabsregion har naboskabspolitikken generelt været udfordret af krise, omvæltninger og

ustabilitet, der har gjort det svært at implementere handlingsplanerne. Der er dog også

lyspunkter, hvilket den positive udvikling i Tunesien illustrerer. Situationen i det sydlige

naboskabsområde understreger behovet for at gennemgå naboskabspolitikken, således at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremadrettet kan være gearet til at støtte de sydlige naboskabslande, der har været gennem krise

og omvæltninger.

ENP-modellen trods løbende justeringer blevet kritiseret for at være for ufleksibel og fx ikke

givet tilstrækkelig mulighed for at reagere på udviklinger på landjorden mhp. at understøtte

positive tendenser efterhånden, som de opstår. Ligeledes er modellen blevet kritiseret for at

være for uniform i forhold til de 16 forskellige lande i to meget forskellige regioner. Det har

været udfordrende i tilstrækkelig grad at tage højde for de enkelte landes udvikling og behov.

Vægten i samarbejdet indenfor EU’s østlige partnerskab i de kommende år forventes at ligge på

gennemførelse af allerede indgåede aftaler samt reformer. Det vil ikke mindst sige associerings-

og vidtgående frihandelsaftaler med Ukraine, Georgien og Moldova. Til det formål vil en

europæiske nabopolitik, som fremover i højere grad skræddersys til de enkelte partnerlandes

behov, kunne virke mere målrettet og effektivt. Vægten i samarbejdet indenfor EU’s sydlige

partnerskab forventes i de kommende år at være på folk-til-folk kontakter, støtte til

statsopbygning og demokrati, migration o.lign., men også her vil der fremadrettet være grobund

for en mere differentieret tilgang til de enkelte lande i regionen.

På ovenstående baggrund forventes den europæiske naboskabspolitik revurderet ultimo 2015.

Formålet er få en styrket og mere effektiv ramme for EU’s dialog med landene i naboregionen.

3. Formål og indhold

Kommissionens og FUT’ens offentlige høring om en ny europæisk naboskabspolitik blev

lanceret den 4. marts 2015 med et fælles høringsdokument. Høringen udløber den 30. juni

2015. Formålet er at få indspil fra en lang række aktører, herunder navnlig partnerlandene, men

også civilsamfundsorganisationer, tænketanke m.fl. Høringsprocessen vil munde ud i en fælles

meddelelse med forslag til en ny europæisk naboskabspolitik, der forventes lanceret i efteråret

2015.

Selve høringsdokumentet behandler erfaringerne fra den hidtidige europæiske naboskabspolitik

og spørger til interessenternes ønsker og forslag til den nye naboskabspolitik. Blandt andet

spørges der til de instrumenter, som er en del af naboskabspolitikken, herunder erfaringerne

med de landespecifikke handlingsplaner og -statusrapporter, ligesom der oplistes en række

spørgsmål omkring erfaringerne med associeringsaftalerne og de vidtgående og brede

frihandelsområde, samt sektorsamarbejde og visumliberalisering. Derudover berøres en række

spørgsmål omkring sammenhængen mellem den europæiske naboskabspolitik og EU’s fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt relationen til naboernes naboer og mulighederne for mere

folk-til-folk-kontakt.

I høringsdokumentet oplistes fire prioritetsområder, som de indledende sonderinger har peget

på som grundlæggende spørgsmål i en revision af den europæiske naboskabspolitik:

Øget differentiering mellem landene

Mere fokuseret samarbejde

Større fleksibilitet

Større ejerskab og synlighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelserne om

øget differentiering

mellem partnerskabslandene har til formål at tage

højde for de meget forskellige situationer landene befinder sig i, samt partnerlandenes

forskellige ønsker til samarbejdet med EU. For nogle landes vedkommende ønskes så tæt et

samarbejde som muligt, og enkelte lande har fx allerede indgående associeringsaftaler og

vidtgående/brede frihandelsaftaler. Andre lande har ønsket en anden type samarbejde og

relation med EU. Tanken er, at man gennem en mere differentieret – skræddersyet – tilgang til

partnerskabet med de enkelte lande i højere grad kan tage hensyn til naboskabslandets ønsker

og ambitionsniveau.

Tankerne om et

mere fokuseret samarbejde

med de enkelte partnerskabslande bunder i

erfaringer med de nuværende brede samarbejdsrelationer, der tyder på, at handlingsplanerne

mellem EU og de enkelte partnerlande har været for omfattende, og at det ville skabe større

effekt og mere ejerskab at fokusere på færre, men vigtige emner, der udvælges i fællesskab

mellem EU og det pågældende medlemsland. Fremme af handel og økonomisk udvikling;

transport og energi; sikkerhedstrusler; god regeringsførelse; migration og mobilitet nævnes som

forslag til fokusområder, hvor EU og partnerskabslandene har fælles interesser.

Princippet om

øget fleksibilitet

bunder ligeledes i konkrete erfaringer, der har vist, at man

indenfor de retlige rammer af de nuværende partnerskabsinstrumenter har haft svært ved at

reagere hurtig nok på udviklinger i partnerskabslandene. Øget fleksibilitet, herunder i

finansieringen, ville fx gøre det muligt at understøtte en konkret, positiv udvikling i et

partnerskabsland.

Endelig nævnes øget

ejerskab og synlighed

som fokusområder for en ny naboskabspolitik.

Den europæiske naboskabspolitik kritiseres ofte for at mangle forankring og ejerskab i de

enkelte partnerlande. Ligeledes har samarbejdet med EU ikke fået den synlighed bredt i

civilsamfundet, som er forudsætningen for en bred forankring af relationen til og

værdifællesskabet med EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det fælles høringsdokument.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

En ny naboskabspolitik for EU forventes ikke at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller

administrative konsekvenser, idet en positiv udvikling i EU’s naboregion dog må forventes at få

positive konsekvenser for udviklingen i EU og Danmark, gennem fx øget stabilitet i

naboregionen og øget samhandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er der afsat 15,4 milliarder euro til

Naboskabsinstrumentet (ENI), der finansierer EU’s aktiviteter under den europæiske

naboskabspolitik i de 16 naboskabslande.

8. Høring

Høringsdokumentet er sendt i høring hos Specialudvalget for Udviklingsspørgsmål.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemslandene er der er en klar erkendelse af, at forholdet til naboområderne er af

bred strategisk interesse for EU. Der forventes generel opbakning til de fire principper – øget

differentiering, klarere fokus, øget fleksibilitet og større ejerskab og synlighed hos partnerne –

som oplistes i høringsdokumentet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side ser man med bekymring på udviklingen i EU’s naboområde og lægger vægt

på, at EU prioriterer relationen til EU’s nabolande højt med henblik på at skabe en zone med

fred, stabilitet og vækst omkring EU. Konkret bakker man fra regeringens side op om at man i

den kommende gennemgang af naboskabspolitikken ser nærmere på principperne om større

differentiering, mere fleksibilitet og klarere fokus i de enkelte relationer til naboskabslandene,

da man finder, at disse principper har potentiale til at skabe større gennemslagskraft og mere

ejerskab i partnerlandene. En ny naboskabspolitik bør desuden fortsat lægge vægt på

civilsamfundet og folk-til folk kontakter, samt medtænke ”naboernes naboer” i tilrettelæggelsen

af relationen til det enkelte naboskabsland. Endelig ser man fra regeringens side gerne en

styrket indsats ift. at tænke strategisk kommunikation ind i naboskabspolitikken, ligesom man

lægger vægt på, at naboskabspolitikken samtænkes med EU’s øvrige eksterne instrumenter og

politikker.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.