Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3369 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
Ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender) den 29. januar - Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den 24. januar 2015 tiltog optrapningen yderligere i den sydlige del af Donetsk-regionen, da en serie raketter
blev affyret fra separatistkontrolleret territorium mod tætbeboede dele af byen Mariupol ved kysten til det
Asovske Hav. Som følge af den seneste udvikling har HR/VP Mogherini indkaldt til et ekstraordinært
Rådsmøde. EU’s stats-og regeringschefer har forud for rådsmødet udsendt en erklæring om situationen i
Ukraine, hvori EU’s udenrigsministre anmodes om at vurdere situationen og overveje EU’s respons, særligt
fsva. yderligere restriktive foranstaltninger. På rådsmødet forventes enighed om behovet for, at EU sender et klart
signal om, at den russiske ageren er uacceptabel. Drøftelsen ventes således at centrere sig omkring indholdet af en
sådan respons. Umiddelbart anses det for sandsynligt, at drøftelsen vil gå i retning af en udvidelse af de
individuelle sanktioner, men andre tiltag kan muligvis også indgå i overvejelserne. Fra dansk side støttes, at der
sendes et stærkt signal til Rusland om, at landets ageren i Ukraine er uacceptabel. Danmark finder det fortsat
afgørende, at EU-enigheden, hvad angår EU’s Ruslands-politik bevares.
2. Baggrund
I løbet af januar har OSCE’s særlige monitoreringsmission (SMM) i Ukraine noteret en markant
stigning i kampene i Østukraine, særligt omkring Donetsk lufthavn. Den 24. januar 2015 tiltog
optrapningen yderligere i den sydlige del af Donetsk-regionen, da en serie raketter blev affyret
fra separatistkontrolleret territorium mod tætbeboede dele af byen Mariupol ved kysten til det
Asovske Hav. Cirka 30 civile omkom og mange flere blev såret. I Kiev, Bryssel og Washington
er bekymringen, at angrebet kan være et skridt i en offensiv for at overtage kontrollen med den
strategisk vigtige havneby på godt 500.000 indbyggere. Får de pro-russiske separatister kontrol
over Mariupol, vil Rusland endvidere kunne have taget et vigtigt skridt på vejen til at sikre sig
en landforbindelse mellem Rusland og Krimhalvøen.
Optrapningen sker til trods for, at der på et udenrigsministermøde mellem Frankrig, Tyskland,
Ukraine og Rusland (det såkaldte Normandiet-format) den 21. januar 2015 i Berlin var enighed
om en tilbagetrækning af alt tungt skyts fra den kontaktlinje, som parterne vedtog med Minsk-
aftalen i september 2014. I Minsk-aftalen blev området mellem Mariupol og Donetsk lagt under
ukrainsk kontrol. Tilbagetrækningen er dog ikke blevet gennemført på jorden. Imens fortsætter
de russiske forsyninger af materiel og tunge våben indover grænsen til separatisterne. Der er
tegn på, at Rusland for nylig har øget sin direkte militære tilstedeværelse i Østukraine. Ukraines
præsident Porosjenko har beskrevet angrebet på Mariupol som ”den værste tragedie siden
krigens begyndelse” og i klare vendinger anklaget Rusland for at stå bag separatisternes
offensiv. Rusland placerer ansvaret for eskalationen hos Ukraine.
NATO-generalsekretær Stoltenberg udtalte den 24. januar 2015, at russiske tropper i
Østukraine yder omfattende støtte til separatisternes offensiv. Formanden for det Europæiske
Råd Tusk noterede på twitter den 24. januar 2015, “[o]nce again, appeasement encourages the
aggressor to greater acts of violence. Time to step up our policy based on cold facts, not
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
illusions”. Den 25. januar 2015 talte kansler Merkel i telefon med både præsident Porosjenko og
præsident Putin. Hun betegnede ifølge sin talsmand angrebet på Mariupol som et entydigt brud
på våbenhvilen, der på ingen måde kan retfærdiggøres. Samme dag udtrykte præsident Obama
sin store bekymring, betonede Ruslands destabiliserende adfærd og understregede, at USA vil
overveje yderligere tiltag – i tæt koordination med EU – for at øge presset på Rusland. Både
EU, NATO, USA og Tyskland har kraftigt opfordret Rusland til at stoppe sin militære støtte til
separatisterne, trække sine tropper ud af Østukraine og støtte Minsk-aftalens fulde
implementering.
HR/VP Mogherini indkaldte til et ekstraordinært rådsmøde (udenrigsanliggender) den 29.
januar 2015 for at drøfte optrapningen i Ukraine og EU’s reaktion efter at have talt med
Porosjenko. Forinden havde Mogherini varslet, at en ny eskalation af konflikten ville føre til en
yderligere forværring i forholdet mellem EU og Rusland.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 19. januar drøftede EU’s udenrigsministre relationen
til Rusland. Her blev den hidtidige linje overfor Rusland bekræftet, herunder betoningen af den
faste kurs, enighed i EU-kredsen og konditionalitet med udgangspunkt i Minsk-aftalen. Den
høje repræsentant havde forud for mødet luftet ideen om, at EU kunne overveje en mere pro-
aktiv tilgang til Rusland for i højere grad at kunne promovere EU’s interesser, hvor
førsteprioriteten vil være fred i naboregionerne. Den Fælles Udenrigstjenestes oplæg til
drøftelsen blev skitseret i et såkaldt ”issues-paper”. Papiret, der blev lækket til pressen forud for
rådsmødet, affødte kritik der gik på, at den høje repræsentant Mogherini ville normalisere
relationerne til Rusland på trods af Ruslands fortsatte destabiliserende adfærd i Ukraine, og at
der kunne spores uenighed om linjen blandt medlemslandene. På rådsmødet var der enighed
blandt udenrigsministrene om tydeligt at signalere, at der ikke var en ændring i kursen overfor
Rusland.
3. Formål og indhold
Rådsmødet er indkaldt af den høje repræsentant Mogherini som følge af den eskalerede
situationen i det østlige Ukraine. Fokus for drøftelsen vil således være EU’s svar på den seneste
udvikling. Den 27. januar udsendte EU’s stats-og regeringschefer en erklæring om situationen i
Ukraine, hvori EU’s udenrigsministre anmodes om at vurdere situationen og overveje EU’s
respons, særligt fsva. yderligere restriktive foranstaltninger.
Der forventes at være enighed om behovet for, at EU sender et stærkt signal om, at den
russiske ageren er uacceptabel. Drøftelsen ventes således at centrere sig omkring indholdet af
en sådan respons. Umiddelbart anses det for sandsynligt, at drøftelsen vil gå i retning af en
udvidelse af de individuelle sanktioner, men andre tiltag kan muligvis også indgå i
overvejelserne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Afhængig af eventuelle yderligere sanktioners omfang og genstandsområde vurderes
sanktionerne at kunne få samfundsøkonomiske omkostninger. Dertil vil eventuelle nye
modsvar fra russisk side kunne medføre yderligere omkostninger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods den vanskelige situation er der blandt EU-landene bred enighed om at bakke op om
implementeringen af Minsk-aftalen i bestræbelserne på at finde en politisk løsning. I
sanktionssporet forventes de kendte landepositioner at gøre sig gældende. Således forventes at
nogle medlemslande vil ønske at sende et stærkere signal til Rusland end andre.
10. Regeringens generelle holdning
Fra regeringens side følges udviklingen i Ukraine tæt. I samarbejde med vores EU-partnere og
det øvrige internationale samfund vil vi fra dansk side fortsat lægge vægt på aktivt at sikre en
politisk løsning på krisen. Der bakkes op om implementeringen af Minsk-aftalen.
Danmark har gennem konflikten fastholdt, at EU må være klar til at op- eller nedskalere
sanktionspresset afhængigt af udviklingen i Ruslands rolle i Ukraine-konflikten. Der lægges fra
dansk side vægt på, at EU står sammen om at sikre den rette balance mellem politisk dialog og
pres overfor Rusland. Det understreges, at man fra regeringens side fortsat finder det
afgørende, at enigheden i EU om sanktionerne mod Rusland bevares.
Fra regeringens side finder man den forværrede humanitære situation i det østligste Ukraine
bekymrende. Der bakkes op om en humanitær indsats, herunder et evt. russiske bidrag, såfremt
en sådan indsats finder sted med ukrainsk accept, gennemføres af internationale humanitære
organisationer og sker i overensstemmelse med internationale konventioner og praksis for
nødhjælpsarbejde.
Fra regeringens side finder man det vigtigt at bakke op om den nyvalgte ukrainske regerings
reformdagsorden om implementeringen af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og
Ukraine. Fremadrettet er det desuden vigtigt at sikre stabilitet og Ukraines nationale enhed
gennem en inklusiv politisk proces, reformer og decentralisering. Det vil være et vigtigt signal til
de mange russisktalende ukrainere i det østlige og sydlige Ukraine. EU skal i samarbejde med
internationale partnere også bidrage til at stabilisere Ukraines økonomi. Regeringen støtter også
fortsat den aktive ikke-anerkendelsespolitik overfor Ruslands ulovlige annektering af Krim.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. december 2014.
Endvidere blev Folketingets Europaudvalg orienteret forud for den strategiske drøftelse af
EU’s relation til Rusland ved Udenrigsrådet den 16. januar. Der blev taget forhandlingsoplæg
på sanktionerne mod Rusland den 25. juli 2014.
4