PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Status

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2015, og proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslings-

rapport 2015

Rådskonklusioner

KOM(2014)902, KOM(2014)903, KOM(2014)904, KOM(2014)906

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på G20-møde den 8.-10. februar 2015

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013

- Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Retningslinjer for EU's 2016-budget

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Første rapport fra højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015 - 707

Doknr.

203570

Dato

02-02-2014

Side 7

Side 13

Følger

Side 16

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en

europæisk fond for strategiske investeringer

KOM(2014) 903, KOM(2015)10

Resumé

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 17. februar 2015 at orientere om de igangvæ-

rende tekniske forhandlinger om forslaget til forordning om en ny europæisk strategisk

investeringsfond (EFSI). ECOFIN ventes på den baggrund at drøfte Kommissionens

forslag.

Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises desuden til samle-

notat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober 2014, d. 9.

december 2014 og d. 27. januar 2015.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde d. 13. januar 2015 et forslag om oprettelsen af en ny euro-

pæisk strategisk investeringsfond (European Fund for Strategic Investments – EFSI).

Forslaget er en central del af den investeringsplan, som Kommissionen præsenterede

d. 26. november 2014.

EFSI skal ifølge forslaget fremme investeringerne i EU og virksomheders adgang til

finansiering. EFSI skal målrettes projekter, som kan levere stor merværdi i form af

jobskabelse og vækst i EU. Rådet og Europa-Parlamentet sigter på at nå til enighed

om EFSI i juni i år, så EFSI kan få effekt i midten af i år.

Forslaget indebærer, at EFSI etableres som en del af EIB.

Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB.

EU-garantien til EIB skal dække EIB’s eventuelle tab på finansierings- og investe-

ringsaktiviteter som led i EFSI. Det skal gøre det muligt at tiltrække private investorer,

så det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro kan nås. Forslaget vedrører bl.a.

ledelse af EFSI (”governance”) og EU-budgetgarantien på de 16 mia. euro til EIB.

Specifikke bestemmelser vedr. EFSI, herunder vedr. EU-garantiens dækning. foreslås

udmøntet i en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB.

Der oprettes en bestyrelse i EFSI (”Steering Board”), som skal fastlægge retningslinjer

for EFSI, bl.a. fondens risikoprofil og de nærmere kriterier for, hvilke projekter EFSI

skal støtte. Det foreslås, at direkte bidragsydere tildeles en plads i bestyrelsen, og at

deres stemmeandele afhænger af deres bidrag til EFSI. Kommissionen foreslår desu-

den, at den får en plads i bestyrelsen som repræsentant for de fælles EU-institutioner.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien for

projekter, som opfylder kriterierne for finansiering via EFSI. Der skal desuden udpeges

en direktør, som vil varetage den daglige ledelse af EFSI.

Ifølge Kommissionens forslag skal der også oprettes et investeringsrådgivningsorgan

(European Investment Advisory Hub – EIAH) i regi af EIB. EIAH skal kunne yde gene-

rel rådgivning vedr. identifikation, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter.

EIAH foreslås ikke at skulle træffe konkrete beslutninger om finansiering via EFSI.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen, EIB og medlemslandene skal

etablere, opdatere og offentliggøre lister over investeringsprojekter af europæisk be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tydning (project pipelines). Projekt pipelinen vil ikke skulle foregribe de projekter, som

udvælges af investeringskomitéen under EFSI til at modtage finansiering.

EU-landene deltager i EFSI via det fælles EU-bidrag. Derudover kan medlemslandene

yde direkte bidrag til EFSI i form af kapitalindskud eller garantier. Andre tredjeparter

end medlemslandene, fx private investorer og nationale vækstfonde, kan også bidrage

til EFSI. Derudover kan tredjeparter stille finansiering til rådighed via såkaldte investe-

ringsplatforme. Disse kan fx oprettes på nationalt niveau og fremme investeringer på

fx energiområdet. Landene og andre tredjeparter kan også deltage med finansiering i

specifikke investeringsprojekter. Kommissionens forslag lægger op til, at afkast fra

projekter skal fordeles efter risiko, så de investorer – offentlige såvel som private – der

påtager sig størst risiko også kan forvente et større afkast.

Kommissionen lægger op til, at EU-garantien til EIB på de 16 mia. euro understøttes

af en hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB

kan betales i tilfælde af, at EU-garantien til EIB aktiveres. Garantifonden skal opbyg-

ges gradvist og nå sit målniveau, dvs. de 8 mia. euro, i 2020. Forslaget lægger op til,

at Kommissionen – via en delegeret retsakt – årligt kan op- eller nedjustere garanti-

fondens målniveau på de 8 mia. euro med 10 pct. af garantifondens målniveau.

De 8 mia. euro foreslås finansieret via midler fra EU-budgetprogrammerne Horizon

2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro) (CEF) samt EU-

budgettets margin (2 mia. euro). Det betyder ifølge forslaget, at bevillingerne til bud-

getprogrammerne reduceres og overflyttes til EFSI, samt at der skal findes råderum

under EU’s udgiftslofter for 2 mia. euro i perioden 2015-2020.

Midler i CEF’en reduceres med ca. 10 pct. med EFSI-forslaget. Imidlertid reduceres

de midler til transportprojekter, som bl.a. Danmark kan søge, med 18 pct. Dette er en

højere andel sammenlignet med sektorerne energi og informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT). Samhørighedsmidlerne under CEF transport friholdes ifølge for-

slaget fra en reduktion.

ECOFIN d. 27. januar og det kommende ECOFIN d. 17. februar 2015

EFSI-forslaget skal nu udmøntes og forhandles. Et arbejde på teknisk niveau om EF-

SI-forslaget er indledt. På ECOFIN d. 27. januar 2015 præsenterede Kommissionen

sit forslag og der var en første politisk drøftelse.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN den 27. januar og de foreløbige tekniske drøf-

telser ventes centrale temaer bl.a. at være ledelsen (governance) af EFSI, herunder

konstruktionen af EFSI’s bestyrelse og investeringskomité, fx ift. hvilke stemmeregler

der skal gælde, og om medlemslande skal kunne opnå adgang til EFSI’s bestyrelse

ved at yde et direkte bidrag, jf. ovenfor. Medlemslandene lægger generelt også stor

vægt på, at EFSI skal finansiere projekter alene udvalgt på baggrund af deres kvalite-

ter og potentiale for at opnå de overordnede mål med EFSI. Spørgsmål i forhandlin-

gerne vedrører desuden bestemmelserne vedr. EU-garantien til EIB, herunder vedr.

risiko og afkast på garantien. Spørgsmål vedrører desuden garantifonden, herunder

hvordan der skal træffes beslutninger om ændringer i fondens målniveau, dvs. det

niveau der skal være af midler i garantifonden.

Desuden drøftes det, hvorvidt EFSI skal være en permanent konstruktion, hvilket

Kommissionen foreslår, eller en midlertidig konstruktion for perioden 2015-17, som

nogle lande ønsker. Spørgsmål i forhandlingerne er desuden anvendelsen af EU’s

budget til finansiering af EFSI, herunder i hvilket omfang EFSI skal finansieres via EU-

budgetprogrammerne Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten samt EU-

budgettets margin, og hvordan finansieringen skal fordeles, eller om andre alternativer

skal benyttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 17. februar 2015 at orientere om de pågående

forhandlinger om EFSI, og der ventes en ny drøftelse af de centrale temaer. Der sig-

tes efter, at EFSI kan være operationel medio 2015.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til etablering af EFSI er fremsat med hjemmel artikel 172, 173,

175 stk. 3 og artikel 182, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF). Forslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet, jf. den

almindelige EU beslutningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne

i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd, men kan bedre nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt den af Kommissionen foreslåede investeringsplan. Der er end-

nu ikke nærmere kendskab til Parlamentets holdning til Kommissionens forslag til

etablering af EFSI.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, som indebærer an-

vendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Ift. den foreslåede samlede EU-garantiforpligtigelse via EU-budgettet på 16 mia.

euro svarer det til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 2,4 mia. kr. Derud-

over bemærkes, at eventuelle initiativer som kræver hel eller delvis national finansie-

ring vil have statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens foreslåede investeringsplan, herunder etableringen af EFSI, vil kunne

have statsfinansielle konsekvenser. Potentielle statsfinansielle konsekvenser vil gene-

relt afhænge af investeringsplanens udmøntning, herunder finansieringen af EFSI og

af de investeringsprojekter og udfaldet heraf, som iværksættes under EFSI.

Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten kan føre

til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter, som typisk modta-

ger støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette kan modsvares

af nye investeringsprojekter afledt af EFSI. Det bemærkes, at Danmark fsva. 2007 –

2013 budgettet opnåede en relativ høj andel af midlerne for transportinfrastrukturs-

projekter, TEN-T-budgettet.

Danske muligheder for hjemtag af midler fra CEF kan yderligere forringes, hvis mulig-

heden for at afsætte yderligere midler til finansielle instrumenter under CEF fasthol-

des, som det fremgår af den nuværende CEF forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark

vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er

ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil for

Danmark imidlertid også afhænge af finansieringen af investeringer, herunder en

eventuel omprioritering af allerede allokerede EU-midler og virkningerne heraf.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober og d. 9. december 2014. Sagen

om Kommissionens EFSI-forslag blev forelagt forud for ECOFIN d. 27. januar 2015.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan, herunder

etableringen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), om at fremme

investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU. Regeringen støtter, at

der arbejdes videre på baggrund af Kommissionens forslag. EFSI vil kunne være et

bidrag til arbejdet i EU med strukturelle reformer og vækstvenlig konsolidering.

Det er vigtigt, at EFSI’s strukturer og kriterier for udvælgelse af projekter understøtter

det overordnede sigte med EFSI. Fra dansk side er man åben for at drøfte governan-

ce-mekanismer vedr. EFSI, hvor der findes en passende balance i disse mekanismer.

Der lægges vægt på at sikre, at enkelte bidragsydere via deres bidrag ikke har mulig-

hed for at opnå en uforholdsmæssig stor indflydelse i EFSI.

Regeringen lægger vægt på, at projekter der potentielt skal finansieres af EFSI, bliver

vurderet og udvalgt på baggrund af objektive og anerkendte økonomiske kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke geografiske hensyn. Vurderingen og ud-

vælgelsen af projekter bør således bl.a. forholde sig til projekternes risiko og afkast,

om projekterne er økonomisk holdbare samt har et stort potentiale for at skabe sam-

fundsmæssig og europæisk merværdi.

Regeringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

EFSI sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen af et muligt afkast ved en inve-

stering også følger størrelsen af den risiko, som investorer påtager sig. Ellers kan det

føre til forkerte incitamenter og en usund risikoadfærd hos private investorer og igang-

sættelse af for risikable projekter.

Fsva. anvendelse af EU-budgettet til garantistillelse finder regeringen det helt centralt,

at der gælder de samme principper for sunde offentlige finanser for EU's budget, som

der gælder for Danmarks eget nationale budget. Der lægges vægt på, at EU-

budgettets udgiftslofter respekteres og at finansieringen af fonden sker via ompriorite-

ringer på EU-budgettet. Det er vigtigt, at omprioriteringerne sker på en hensigtsmæs-

sig måde, så vækstskabende programmer så vidt muligt friholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at den foreslåede finansiering af EFSI, herunder via Connecting

Europe-faciliteten og Horizon 2020 kan have en række uhensigtsmæssige konse-

kvenser, som bør drøftes i de videre forhandlinger. Erfaringer viser, at programmerne

er forbundet med stor EU-merværdi. Regeringen lægger vægt på, at de projekter som

finansieres af EFSI, også er projekter med de formål, som oprindeligt var tiltænkt mid-

lerne. Regeringen er åben over for alternativ finansieringsanvisning af EFSI inden for

det eksisterende EU-budget.

Regeringen støtter, at EFSI løbende evalueres, herunder dens merværdiskabelse og

om der fortsat eksisterer en markedsfejl, som EFSI kan bidrage til at adressere. Da

det forventes, at der parallelt med EFSI vil blive arbejdet på at korrigere markedsfejl,

må det lægges til grund, at EFSI i udgangspunkt skal være en midlertidig konstruktion.

Det vil være hensigtsmæssigt udførligt at evaluere EFSI efter 2017, når den første

periode hvori investeringer skal mobiliseres er afsluttet.

Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til. Det bør derfor afklares, hvorvidt

garantien (5 mia. euro) fra EIB kan indebære en risiko for EIB’s høje kreditvurdering,

samt hvordan EIB vil finansiere de øgede udlån. Regeringen lægger vægt på, at EIB

kan bevare sin høje kreditvurdering og at EIB kan stille garantier for EFSI inden for

sine nuværende ressourcer, herunder kapitalgrundlag.

Regeringen konstaterer, at Kommissionen generelt vil se favorabelt på EFSI-

kapitalindskud, når Kommissionen vurderer landenes offentlige saldo i forhold til Stabi-

litets- og Vækstpagten. Regeringen vil arbejde for, at en eventuelt særlig behandling

af EFSI-kapitalindskud bliver begrænset til netop sådanne indskud og ikke dækker

andre udgifter og bliver afgrænset i overensstemmelse med reglerne.

Andre landes holdning

Medlemslandene kan bredt støtte et fokus på at genoprette investeringsniveauet i EU.

Landene bakker generelt op om Kommissionens EFSI-forslag og investeringsplanen.

Landene vurderes i en vis udstrækning at have forskellige prioriteter ift., hvilke tiltag

som ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til hvordan de i givet fald

skal finansieres. Centrale emner i de videre forhandlinger ventes at være ledelsen

(governance) af EFSI, kriterierne for hvilke projekter EFSI skal finansiere, finansierin-

gen af EFSI, herunder anvendelsen af EU-budgettet, samt varigheden af EFSI, jf.

ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015, og proce-

duren for makroøkonomiske ubalancer, varslingsrapport 2015

KOM (2014) 902, 903, 904, 906

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 19.-20. marts 2015 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusioner ventes vedtaget på rådsmødet den

17. februar 2015.

På det kommende ECOFIN ventes ligeledes en drøftelse af Kommissionens varslings-

rapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og vedtagelse af rådskon-

klusioner mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående analyser af udvalgte

lande med potentielle ubalancer.

Baggrund

Det europæiske semester 2015 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 28. november 2014. Kommis-

sionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske ud-

fordringer og prioriteter for EU. Vækstundersøgelsen for 2015 består af en overordnet

rapport og en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Dertil kommer

Kommissionens varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2015 også frem-

lagt d. 28. november 2014, der lægger op til dybdegående analyser af i alt 16 lande.

Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse.

Kommissionens forslag til investeringsplan, der blev offentliggjort den 26. november,

skal også ses i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgel-

sen udgør sammen med investeringsplanen således den ”job-, vækst- og investe-

ringspakke”, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions politiske ret-

ningslinjer.

Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapporten blev præsenteret på ECO-

FIN den 9. december 2014.

Indhold

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2015 mv.

På baggrund af anbefalingerne i vækstundersøgelsen for 2015, vil ECOFIN på mødet

den 17. februar vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vigtigste økono-

misk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet

at lægge vægt på følgende:

Det europæiske semester 2015:



At Kommissionens analyse af den økonomiske situation og de politiske udfordrin-

ger i EU overordnet set er retvisende, og at struktur-, finans- og pengepolitikken

bør kombineres på integreret og vækstfremmende vis med henblik på at håndtere

problemerne med vedvarende lav vækst, høj gæld, lav inflation og høj arbejdsløs-

hed.

At der er behov for at fremme investeringer og forbedre det overordnede er-

hvervsklima samt for at styrke medlemslandenes indsats fsva. implementering af

strukturelle reformer og sikring af vækstvenlig finanspolitisk konsolidering. Indsat-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen på EU-niveau og på nationalt niveau bør i 2015 koncentreres om følgende

prioritetsområder: fremme af investeringer, en fornyet forpligtelse til gennemførel-

se af strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed.



At en strømlining og styrkelse af det Europæiske Semester med henblik på at

skabe øget politisk ejerskab, forudsigelighed og styrket troværdighed, forbedre

muligheden for sammenligning på tværs af landene og sikre en mere effektiv im-

plementering af de landespecifikke anbefalinger, er velkommen. Kommissionens

plan om offentliggørelse af en samlet økonomisk vurdering for hvert medlemsland

i marts bør tillade øget gennemsigtighed og tid til at drøfte Kommissionens analy-

ser, hvilket bør øge ejerskab og styrke den multilaterale overvågningsproces. Den

løbende

overvågning af landenes resultater og gennemførelse af politikker, her-

under landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger, kan med fordel

styrkes yderligere.

At diskussionen om semesteret også er vigtig i lyset af Kommissionens midtvejs-

evaluering af Europa 2020-strategien.



Finanspolitiske og makroøkonomiske retningslinjer:



At der er behov for at øge produktive investeringer med henblik på at styrke EU’s

økonomiske genopretning og vækstpotentiale.

At den af Kommissionen fremlagte investeringsplan, der har til hensigt at styrke og

komplementere eksisterende indsatser gennem mobilisering af investeringer på

mindst 315 mia. euro frem til 2017, er et skridt i den rigtige retning.

At der støttes op om investeringsplanens tre politiske målsætninger om, i) at ten-

densen til faldende investeringer vendes mhp. at give et ekstra løft til jobskabelse

og genopretning af økonomien, ii) at der tages afgørende skridt i retning af at op-

fylde de langsigtede behov i økonomien ved at øge konkurrenceevnen på strate-

giske områder og iii) at den europæiske dimension i humankapital og infrastruktur

styrkes med særlig fokus på sammenhænge, der er afgørende for det indre mar-

ked. Ydermere skal planen understøtte overgangen til en lavemissionsøkonomi.

At det er særligt vigtigt, at initiativerne, der tages i forlængelse af investeringspla-

nen, imødekommer behovene i realøkonomien og komplementeres af foranstalt-

ninger, der styrker erhvervsklimaet og gør investeringer mere attraktive.

At det er afgørende for væksten, at den europæiske økonomi gøres mere konkur-

rencedygtig, og at de lovgivningsmæssige rammer for langsigtede investeringer

sikres. Strukturreformer af produkt-, service- og arbejdsmarkederne vil øge pro-

duktiviteten og vil gennem øget konkurrenceevne og forbedret erhvervsklima

fremme investeringer og øge vækstpotentialet og jobskabelsen. Desuden vil så-

danne reformer bidrage til forebyggelsen af skadelige makroøkonomiske ubalan-

cer.

At det indre marked fortsat er den mest kraftfulde motor for vækst på EU-plan, og

at gennemførelsen af det indre marked for både varer og tjenesteydelser bør prio-

riteres højt. Dette kræver fokus på yderligere integration af markederne for tjene-

steydelser og varer, hvor der eksisterer et betydeligt potentiale for jobskabelse,

vækst og innovation. Herudover ses der frem til Kommissionens initiativer vedr.

etableringen af kapitalmarkedsunionen.

At det indre marked for digitale produkter er afgørende for jobskabelse, vækst og

innovation, da informations- og kommunikationsteknologi er grundlaget for en mo-

derne innovativ økonomi.

At det er nødvendigt med yderligere strukturreformer på energimarkederne med

en fremsynet klimapolitik, der er i tråd med Europa 2020-målene og 2030-rammen

for klima og energi, herunder reformer, der kan øge energiforsyningssikkerheden

og fuldende det fælles marked for energi.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At medlemslandene allerede gør en indsats for at implementere strukturreformer,

og at reformerne er nødvendige for at understøtte de sociale modeller i Europa.

At der er behov for yderligere reformer i alle medlemslande, og at disse skal foku-

sere på arbejdsmarkedsfleksibilitet, pensionsreformer, øget konkurrence på pro-

dukt- og servicemarkeder, bedre rammebetingelser, bedre kvalitet af investeringer

i forskning og effektivisering i den offentlige sektor. Nogle af reformområderne er

vigtige for alle medlemslande, men udfordringerne og de konkrete relevante tiltag

varierer fra land til land.

At der er gjort betydelige fremskridt med den finanspolitiske konsolidering, men at

de offentlige gældsniveauer i de fleste medlemslande forsat er høje, og at der

stadig er behov for en holdbar udvikling i underskud og gæld. Derfor er det afgø-

rende, at alle medlemslande holder kursen med den aftalte vækstfremmende og

differentierede finanspolitisk konsolideringsstrategi for at sikre holdbarheden af de

offentlige finanser. Medlemslandene bør derfor fortsætte med at gennemføre fi-

nanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

At Kommissionen med sin nylige meddelelse om fleksibiliteten i de eksisterende

regler i stabilitets- og vækstpagten gør en indsats for at skabe større klarhed om,

hvordan man sikrer, at den fælles finanspolitiske ramme understøtter EU’s be-

skæftigelses- og vækstdagsorden mht. investering og strukturreformer, mens der

tages højde for konjunkturer i de enkelte medlemslande. Det er vigtigt at oprethol-

de troværdighed og effektivitet i implementering af stabilitets- og vækstpagten.

At der bør være øget opmærksomhed på kvaliteten af den finanspolitiske tilpas-

ning, og hvorledes denne kan påvirke vækst, bl.a. ved at sikre en mere effektiv

prioritering af de offentlige udgifter, prioritere produktive offentlige investeringer

samt sikre mere vækstvenlige og effektive skattesystemer og håndtere skattesvig

og -unddragelse.



Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2015

ECOFIN ventes ligeledes på mødet den 17. februar 2014 at have en drøftelse af vars-

lingsrapporten og at vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kommissionens kom-

mende dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke, at Rådet:



Noterer sig, at der er fremskridt i mange EU-lande mod korrektion af ubalancer,

herunder hvad angår betalingsbalanceunderskud, svag konkurrenceevne og øvri-

ge ubalancer. Noterer sig, at der fortsat er udfordringer, og at der er behov for

yderligere fremskridt for at korrigere ubalancer, herunder ubalancer i form af høje

private og offentlige gældsniveauer samt høj udlandsgæld.

Noterer sig, at Kommissionens varslingsrapport identificerer 16 medlemslander,

hvor der er behov for dybdegående analyser. Ligeledes er der behov for yderlige-

re analyse af den seneste udvikling i de medlemsstater, hvor der blev identificeret

ubalancer sidste år.

Understreger behovet for, at lande med låneprogrammer som led i deres tilpas-

ningsprogram fortsætter fremskridt med gennemførelsen af reformer mhp. at kor-

rigere ubalancer. Tislutter sig forberedelserne af en dybdegående analyse vedr.

Portugals fuldførelse af det økonomiske tilpasningsprogram og efterfølgende ind-

lemmelse i overvågningsprogrammet under makroubalanceproceduren. Vurderer,

at den samme procedure bør følges for andre lande, der fuldfører deres økonomi-

ske tilpasningsprogrammer. Ydermere støttes Kommissionens initiativ til udform-

ning af en dybdegående analyse af Rumænien givet forsinkelser i gennemførel-

sen af Rumæniens tilpasningsprogram.

Bakker op om Kommissionens intention om at udgive de dybdegående analyser

sammen med kommissionens analyser af landenes reformplaner m.v. i en samlet

økonomisk vurdering for hvert medlemsland i marts. Dette vil muliggøre identifika-

tion af makroubalance-elementer i de landespecifikke henstillinger.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Understreger behovet for at adressere de væsentligste udfordringer, hvor der klart

skelnes mellem lande med forskellige udfordringer og skelnes ift. den hastighed,

hvormed ubalancerne bør adresseres.

Understreger, at de dybdegående analyser skal indeholde en grundig undersø-

gelse af ubalancernes underliggende årsager i de udpegede lande, hvor der tages

højde for landespecifikke forhold, ny tilgængelig information mv.

Finder, at de nuværende makroøkonomiske varslingsindikatorer dækker de mest

relevante dimensioner af makroubalancer og udviklingen i konkurrenceevnen,

men at der stadig er behov for at videreudvikle disse indikatorer.

Er enige om, at MIP har bidraget til at identificere ubalancer og til en fælles forstå-

else af specifikke og fælles politiske udfordringer og tilhørende modsvar.

Noterer sig, at Kommissionen agter at overveje den rolle, de sociale indikatorer

har i varslingsrapporten og de dybdegående analyser.

Understreger, at brugen af sociale indikatorer skal forblive vejledende og benyttes

med henblik på at skabe en bredere forståelse for sociale udviklinger ifm. håndte-

ring af ubalancer. Karakteren af proceduren skal bevares og sikre gennemsigtig-

hed og konsistens indikatorerne imellem. Derfor er der behov for yderligere dis-

kussioner med medlemslandene vedr. benyttelsen af sociale indikatorer.

Opfordrer medlemslandene til konkret at adressere udfordringerne identificeret i

MIP i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- og konver-

gensprogrammer.



Videre proces

Begge sager forberedes på teknisk niveau i EPC den 28.-29. januar og i EFC den 5.-

6. februar 2015. De to udkast til rådskonklusioner til ECOFIN vil således muligvis in-

debære ændringer ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2015 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne fra

topmødet den 19.-20. marts. På baggrund af disse udarbejder medlemslandene deres

stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i april.

Kommissionen vil i år som noget nyt for hvert EU-land offentligøre én samlet økono-

misk analyse og vurdering af hvert EU-land primo marts. Kommissionens udkast til

landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj med henblik på behandling og enighed

i ECOFIN i juni. DER forventes herefter at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke

anbefalinger, hvorefter ECOFIN formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.

De økonomiske analyser i marts vil omfatte dels Kommissionens vurdering af lande-

nes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående ana-

lyser for de 16 lande, der blev udpeget i den seneste varslingsrapport, drøftet på

ECOFIN d. 9. december. Kommissionen og ECOFIN skal på baggrund af de dybde-

gående analyser i foråret tage stilling til den videre håndtering af lande med ubalan-

cer. ECOFIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke an-

befalinger eller egentlige henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag

fra Kommissionen alt efter ubalancernes karakter. Ingen lande har aktuelt sådanne

henstillinger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser som følge af den europæiske fond for strategiske inve-

steringer (EFSI) kommenteres i et særskilt dagsordenspunkt

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte makro-

økonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslande-

ne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af den europæiske fond for strategi-

ske investeringer (EFSI) kommenteres i et særskilt dagsordenspunkt

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse 2015 og varslingsrapport 2015 forud for ECOFIN den 9. december 2014.

Vækstundersøgelsen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Fol-

ketingets Finansudvalg i forbindelse med nationalt semester samråd d. 5. december

2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret tilgang til den

økonomiske politik i EU, baseret på de tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i

vækstundersøgelsen for 2015, dvs. fremme af investeringer, en fornyet forpligtelse til

gennemførelse af strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed. Regeringens politik

og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter.

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,

hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på

tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne

konsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at gen-

etablere tilliden til de europæiske økonomier, at sikre holdbarheden af de offentlige

finanser og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden

for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for at

styrke væksten, herunder gennem det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter også et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bi-

drage til et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene. Regeringen

støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan, herunder etablerin-

gen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), om at fremme investe-

ringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU. Regeringen støtter, at der

arbejdes videre på baggrund af Kommissionens forslag, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Regeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv overvågning af

implementeringen af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Det er generelt vigtigt, at overvågningen og eventuelt nye initiativer forankres i de

allerede eksisterende rammer og processer for koordinering af medlemslandenes

økonomiske politik, herunder særligt i det europæiske semester.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-

ceproceduren som led i det europæiske semester for 2015.

Andre landes holdning

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på G20-møde den 8.-10. februar 2015

Resumé

Det lettiske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra drøftelserne på

G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer i Istanbul den 8.-

10. februar 2015. Drøftelserne på G20-mødet ventes at fokusere på implementering af

G20-landenes vækststrategier, fremme af investering i infrastruktur, finansiel regule-

ring og tilsyn, IMF-reformer samt internationalt skattesamarbejde.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra lettiske formandskab og Kom-

missionen at følge op på drøftelserne på G20-mødet for økonomi- og finansministre

samt centralbankchefer den 8.-10. februar 2015 i Istanbul, Tyrkiet. ECOFIN nåede på

mødet den 27. januar til enighed om en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til

G20-mødet.

Fra EU’s side ventes man på G20-mødet blandt andet at lægge vægt på følgende:

Implementering af G20-landenes vækststrategier

G20 nåede på topmødet den 15.-16. november 2014 til enighed om en handlingsplan

(Brisbane Action Plan), som via individuelle og kollektive forpligtelser til reformer og

aktivitetsfremmende tiltag, skal søge at løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i

2018 med mindst 2 pct. i forhold til det niveau, som landenes reformplaner fra efter-

året 2013 allerede forventedes at sikre. Handlingsplanen omfattede ambitiøse og rea-

listiske planer for landespecifikke tiltag og reformer til fremme af investeringer, øget

beskæftigelse samt styrket handel og international konkurrence.

Fra EU’s side støttes det tyrkiske G20-formandskabs fokus i 2015 på implementering

af landenes vækststrategier. G20 bør på mødet i februar fastlægge eventuelle yderli-

gere behov og fastlægge prioriteringen af reformindsatsen i 2015. EU støtter, at G20

fremhæver de tiltag, som vurderes at have størst væksteffekt, så overvågningen i G20

kan fokuseres på implementeringen af disse tiltag. Fra EU’s side finder man endvide-

re, at G20 hurtigst muligt bør nå til enighed om en ramme for fælles evaluering af lan-

denes tiltag og reformer, herunder i forhold til tidsfrister.

Investeringer og infrastruktur

På G20-topmødet i november 2014 opnåedes enighed om et globalt infrastrukturinitia-

tiv – et flerårigt arbejdsprogram – som skal fremme øgede offentlige og private inve-

steringer i infrastruktur, og dermed løfte den globale produktivitet og vækst. Til under-

støttelse af initiativet var der ligeledes enighed om at oprette et globalt infrastruktur-

center, der i første omgang i fire år skal fungere som fælles platform for informations-

deling mellem G20-myndigheder, den private sektor, udviklingsbanker og andre inter-

nationale institutioner.

Fra EU’ side lægges vægt på, at Det Europæiske Råd i december 2014 endosserede

investeringsplanen for Europa med henblik på at styrke jobs, vækst og konkurrence-

evne. Planen ventes at kunne mobilisere 315 mia. euro i offentlige og private investe-

ringer i 2015-17. Den nye europæiske fond for strategiske investeringer vil understøtte

langsigtede investeringsprojekter i infrastruktur og investeringer i bl.a. små og mel-

lemstore virksomheder. Samtidig vil yderligere initiativer til fjernelse af barrierer for

investeringer og styrkelse af den reguleringsmæssige forudsigelighed bidrage til at

gøre Europa mere attraktivt som investeringsområde, og dermed øge effekten af inve-

steringsplanen.

Finansiel regulering og tilsyn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra EU’s side finder man det vigtigt, at reformer af den finansielle regulering og tilsyn

forbliver en central del af G20’s arbejdsprogram for at opretholde det nødvendige poli-

tiske momentum til at bygge et globalt system baseret på et tæt samarbejde. Forsla-

get fra Financial Stability Board (FSB) om fælles rammer for landenes krav til globalt

systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab i tilfælde af konkurs eller

afvikling, som endosseredes på G20-topmødet i november, og som nu er i offentlig

høring, vil være afgørende for at fjerne de systemiske udfordringer relateret til globalt

systemisk vigtige banker.

EU støtter arbejdet i FSB med genopretnings- og afviklingsrammer for andre dele af

den finansielle sektor end banker, herunder central finansiel infrastruktur, og man ser

frem til fastlæggelse af metodologien for udpegelse af globalt systemisk vigtige insti-

tutter og rammerne for politiktiltag over for disse. EU lægger vægt på, at der bør gøres

fremskridt i G20 og FSB i forhold til globale koordinationsmekanismer for grænseover-

skridende afvikling af banker og andre finansielle enheder. Endelig lægger EU vægt

på det videre arbejde i 2015 i forhold til regulering af afledte finansielle produkter

(OTC-derivater) og skyggebanksektorer.

Internationalt skattesamarbejde

Fra EU’s side lægges vægt på, at skattegennemsigtighed bør være et særlig prioritet

for G20 i 2015. G20 bør arbejde videre med alle de tiltag relateret til OECD-projektet

rettet mod skatteunddragelse inden for selskabsbeskatningen, BEPS (”Base Erotion

and Profit Shifting”), for at kunne færdiggøre disse i 2015. Samtidig er der behov for

stærkt politisk lederskab for at sikre fremskridt i forhold til at forhindre skadelig skatte-

konkurrence. EU lægger stor vægt på implementeringen af G20 stats- og regerings-

chefernes godkendelse på topmødet i november 2014 af den fælles globale standard

for automatisk gensidig udveksling af skatteoplysninger og aftalen om at påbegynde

den automatiske udveksling af skatteoplysninger fra 2017 eller 2018. EU-landene har

allerede vedtaget den nødvendige i EU-lovgivning med henblik på at kunne anvende

standarden i EU fra 2017.

IMF reformer

IMF vedtog i efteråret 2010 – efter forudgående enighed i G20 – en pakke af reformer,

som dels tilførte de hurtigt voksende emerging markets og udviklingslande betydeligt

større kvote- og stemmevægt i IMF, dels at de avancerede europæiske lande forplig-

tede sig til at reducere sin repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole til

fordel for netop emerging markets og udviklingslandene. Udestående amerikansk

ratificering af reformerne betyder imidlertid, at reformerne ikke kan implementeres.

Reformerne er efterfølgende blevet ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande,

herunder alle 28 EU-lande, men endnu ikke i USA.

På den baggrund forpligtede IMF og G20-landene sig i april 2014 til at sikre et stærkt

og tilstrækkeligt finansielt udrustet IMF. Samtidig opfordredes IMF til, såfremt USA

ikke havde ratificeret inden udgangen af 2014, at bygge videre på sit eksisterende

arbejde og stå klar med optioner for mulige næste skridt.

Fra EU’s side bekræftes det, at vigtigste prioritet fortsat er at sikre hurtigst mulig im-

plementering af 2010-reformerne. EU-landene er klar til at diskutere mulige optioner til

nye skridt, og man forpligter sig til at søge at nå en aftale om en pakke af midlertidige

tiltag, forudsat, at der er bred enighed herom bandt IMF’s medlemmer. Således er EU-

landene parate til at overveje midlertidige tilførsler af IMF-kvoter til udvalgte lande.

Vedtagelse af midlertidige tiltag, som er i overensstemmelse med ånden i reformerne

fra 2010, bør alene betragtes som midlertidige løsninger indtil 2010-reformen træder i

kraft. Tiltagene skal ikke betragtes som substitut for hurtig reformimplementering.

EU-landene bekræfter nødvendigheden af at sikre et stærkt og tilstrækkeligt finansie-

ret IMF. IMF bør forblive en kvotebaseret institution. EU-landene er åbne for at tage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stilling til forslag, der yderligere sikrer, at IMF forbliver tilstrækkeligt finansieret i tilfæl-

de af potentielle behov.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN’s forberedelse af G20-mødet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering den 23. januar 2015 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 27. januar 2015.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterret-

ning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Retningslinjer for EU-budgettet i 2016

Resumé

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets

prioriteter for næste års budget, således at disse kan fremføres i god tid, før Kommis-

sionen fremlægger sit budgetforslag for 2016.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse

kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2016.

Fra Rådets side forventes der lagt vægt på, at EU’s budget for 2016 afspejler de kon-

solideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene. På baggrund heraf skal den

flerårige finansielle ramme overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori

til uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en retvisende og realistisk budgettering.

Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at der på EU-budgettet

findes en passende balance mellem konsolideringsbestræbelser og investeringer, der

kan bidrage til at fremme vækst.

Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen til at forbedre sine prog-

noser, så medlemsstaterne har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU’s

budget. Det gælder særligt på indtægtssiden af EU’s budget. Uforudsete regninger,

som kan have store konsekvenser for medlemsstaternes nationale budgetter, bør i

videst mulige omfang undgås.

Det forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det

aftalte budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til et

absolut minimum.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række kon-

krete udgiftsområder på 2016-budgettet i et sæt rådskonklusioner:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil under-

strege vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledersager EU’s budget for 2016, er så transparente, let-

tilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle EU’s budget for 2016 på plads.

Det bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2016-budget.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i det

mindste ikke at forhøje de administrative udgifter. Det er også forventningen, at Rådet

vil minde om, at alle institutioner er forpligtede til at reducere antallet af ansatte med 5

pct. mellem 2013 og 2017.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet for

retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens

til overbudgettering.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-

ser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2016 afhænger af det endeli-

ge budget, som forventes vedtaget i november/december 2015.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Regeringens Holdning

Danmark lægger afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fastlagt i

den flerårige finansielle ramme, herunder at særlige instrumenter finansieres inden for

betalingsloftet.

Fra dansk side lægges desuden stor vægt på,



at budgettet for 2016 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i

medlemslandene



at Kommissionen har et ansvar for at overholde det vedtagne budget



at der sikres en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: første rapport fra højniveaugruppen for EU’s Egne Indtæg-

ter

Resume

En del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020 var

oprettelsen af højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter (High Level Group on EU’s

Own Resources – HLGOR) efter krav fra Europa-Parlamentet. Det fremfår af en fælles

erklæring, at HLGOR har som formål at komme med forslag til forbedringer af EU's

nuværende indtægtssystem, så det bliver mere simpelt, retfærdigt, transparent og

demokratisk forankret.

Formanden for højniveaugruppen Mario Monti ventes på ECOFIN d. 17. februar at

præsentere den første rapport fra HLGOR, som blev offentliggjort d. 17. december.

I den første rapport gennemgås EU’s nuværende indtægtssystem og tidligere

reformforsøg. Herefter oplistes en række brede kriterier, herunder retfærdig

byrdefordeling, efficiens, transparens, EU-merværdi, demokratisk legitimitet,

subsidiaritetsprincip, stabilitet og begrænsning af transaktionsomkostninger, som en

evt. kommende reform af indtægtssystemet vil skulle tage højde for. Endelig oplistes

20 bredspektrede spørgsmål, som vil skulle adresseres yderligere i en kommende

rapport.

De oplistede kriterier og spørgsmål vil danne rammen for højniveaugruppens videre

arbejde med at fremsætte konkrete forslag til revision af EU’s indtægtssystem i løbet

af 2015/2016. Resultatet af højniveaugruppens arbejde skal herefter drøftes af de

nationale parlamenter ved en konference i 2016. Anbefalingerne fra denne konference

vil afgøre, om Kommissionen vil fremsætte et forslag til revision af det nuværende

indtægtssystem som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle

ramme efter 2020. Kommissionens forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme

skal senest fremsættes i 2018.

Regeringen tager rapporten til efterretning, og ser frem til at de nationale parlamenter

inddrages i drøftelsen af konkrete forslag til revision af EU’s indtægtssystem.

Baggrund

Kommissionen og Europa-Parlamentet ønskede ifbm. de seneste MFF-forhandlinger

at tildele EU reelle egne indtægtskilder, herunder en EU-moms og en finansiel trans-

aktionsskat, hvor en del af provenuet skulle tilfalde EU’s budget. Dermed ville EU-

budgettets udgiftsniveau næsten være uafhængigt af bidrag fra medlemsstaterne,

fordi EU selv ville kunne kontrollere indtægtsniveauet. Kommissionen og Europa-

Parlamentet ønskede desuden alle rabatordningerne på EU’s budget afskaffet.

Der var fra Rådets side ikke et generelt ønske om en større reform af EU’s indtægts-

system. Kompromisset blev derfor, at nedsætte en højniveaugruppe, som skal komme

med forslag til gangbare og retfærdige forbedringer af det nuværende indtægtssy-

stem. Højniveaugruppen fik til opgave at præsentere en første vurdering inden udgan-

gen af 2014. Første vurdering, der blev offentliggjort d. 17. december, præsenteres på

ECOFIN d. 17. februar.

Hjemmelsgrundlaget

Højniveaugruppen for EU’s egne indtægter er nedsat på baggrund af Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring herom, i aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (11658/13 – Joint Declaration on Own Re-

sources).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s indtægter, kan det kun behandles

på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter har som formål at analysere EU’s nuvæ-

rende indtægtssystem, og med udgangspunkt i tidligere forsøg på at reformere ind-

tægtssystemet, at fremsætte input til diskussionen om en evt. fremtidig reform af EU’s

indtægtssystem.

Sammensætningen af HLGOR

Den tidligere italienske premierminister Mario Monti er udpeget som formand for

HLGOR. Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen har derudover hver især ud-

peget tre medlemmer til gruppen. Mens Europa-Parlamentet og Kommissionen har

udpeget højtstående repræsentanter fra egne rækker, har Rådet valgt at udnævne tre

universitetsprofessorer for at understrege, at HLGOR primært skal være et analytisk

forum, som ikke foruddiskonterer Rådets politiske holdning.

EU’s nuværende indtægtssystem

I EU-budgettets nuværende indtægtssystem får EU sine indtægter fra bøder, renter

mv. (udgør ca. 7 pct. af EU's indtægter), momsindbetalinger som beregnes pba. med-

lemsstaternes momsbase (ca. 11 pct.), told og sukkerafgifter (ca. 12 pct.) og BNI-

bidrag svarende til medlemslandenes samlede andel af EU's BNI (ca. 70 pct.). Tidlige-

re udgjorde EU’s reelle egne indtægter (toldindtægter) en større andel af EU’s budget.

Men i takt med at handelsbarrierer er blevet nedbrudt og toldsatser reduceret, er EU’s

indtægter fra told blevet reduceret kraftigt, så det i dag er BNI-bidraget, der udgør

langt den største del af EU’s indtægter,

jf. figur 1.

Figur 1 - Udviklingen i sammensætningen af EU’s indtægter 1990-2013

I det nuværende indtægtssystem er der også række forskelligartede rabatter til Østrig,

Tyskland, Nederlandene, Sverige og Storbritannien, hvoraf den britiske er langt den

største og mest komplicerede. Der er desuden forskellige regler for finansieringen af

rabatterne. Særligt rabatterne og finansieringen af rabatterne bidrager til at komplicere

det nuværende indtægtssystem betydeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Momsbidraget er beregnet ud fra en meget kompliceret formel, og er administrativt

tungt at administrere for såvel medlemsstaterne som Kommissionen.

Problemer ved det nuværende indtægtssystem

Højniveaugruppen peger i sin rapport på, at det nuværende indtægtssystem på man-

ge områder er stabilt og efficient. Der er heller ikke problemer med at skaffe tilstræk-

kelige indtægter, så snart der er opnået enighed om udgiftsniveauet på EU’s årlige

budgetter.

En række medlemsstater peger desuden i rapporten på, at EU's indtægtssystem bør

bygge på et subsidiaritetsprincip, medlemsstaterne bedst selv kan afgøre, hvorledes

de mest effektivt kan opkræve skatter til finansiering af EU's budget. Særligt BNI-

indtægtskilden opfylder dette krav, og anses desuden af mange medlemsstater for at

være den mest optimale, simple og administrativt letteste indtægtskilde til EU.

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Revisionsretten har derimod en række kritik-

punkter af det nuværende indtægtssystem, som kan sammenfattes i 4 overordnede

områder:

1. Rabatter og momsindtægten er for komplekse og uigennemsigtige. Revisionsret-

ten har fx foreslået, at den nuværende momsindtægt afskaffes og erstattes med

en mere simpel indtægtskilde – fx BNI-bidrag.

2. EU har ingen reelle ’egne’ indtægter, idet ca. 80 pct. af EU’s indtægter stammer

fra bidrag fra medlemsstaternes nationale budgetter (BNI- og momsbidrag). Det

har ført til ophedede debatter mellem nettomodtagere og nettobidragsydere, da

der er fokus på det nationale EU-bidrag, mens fordelene ved et EU-budget er

mindre synlige.

3. Ophobningen af ”ubetalte regninger” skyldes bl.a., at EU ikke har nogen reelle

egne indtægter. Presset på de offentlige finanser de seneste år har betydet, at be-

talingsniveauet i de årlige budgetter er blevet reduceret, uden at forpligtigelsesni-

veauet er blevet reduceret tilsvarende. Dermed ophobes forpligtigelser, som ikke

kan komme til udbetaling pga. et lavt betalingsniveau. Samtidig er det et problem,

at EU-budgetproceduren ikke er forenelig med nationale budgetprocedurer. Det

ses ikke mindst ved den store modstand blandt medlemsstaterne imod udgiftstun-

ge ændringsbudgetter i løbet af finansåret, når medlemsstaterne allerede har di-

sponeret over nationale midler.

4. Kravet om enstemmighed besværliggør reformer af det nuværende indtægtssy-

stem. Tidligere forsøg på at ændre EU’s indtægtssystem er blevet besværliggjort

af, at ændringer i indtægtssystemet kræver såkaldt dobbelt enstemmighed: Alle

medlemsstater skal stemme for og alle nationale parlamenter skal efterfølgende

ratificere ordningen for EU’s egne indtægter. Ændringer i indtægtssystemet kræ-

ver derfor den bredeste form for konsensus – næsten på linje med traktatændrin-

ger.

Tidligere reformforslag

I rapporten gennemgås tidligere forsøg på at reformere EU’s indtægtssystem. Kom-

missionens tidligere forslag til ændringer af EU’s indtægtssystem har primært fokuse-

ret på at simplificere rabatordningerne og på at finde en ny egen indtægtskilde, så EU

er mindre afhængig af BNI-bidrag fra medlemsstaterne. Det er ikke lykkedes for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen at få indført nye egne indtægtskilder til EU, og der er kun sket en me-

get begrænset simplificering af rabatordningerne.

I Kommissionens forslag til MFFen for 2007-2013 indgik der et forslag til en generel

rabatmekanisme, som skulle afskaffe alle andre rabatter. Rabatmekanismen indebar,

at medlemsstater som havde et nettobidrag på over 0,35 pct. af BNI, skulle have 66

pct. af det nettobidrag, som lå over 0,35 pct. af BNI, tilbage i form af en rabat.

Forslaget blev imidlertid afvist af medlemsstaterne. I stedet blev der indført flere rabat-

ter til Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene.

I Kommissionens budgetreview i 2010 identificerede Kommissionen 6 potentielle nye

egne indtægtskilder for EU’s budget:



Beskatning af den finansielle sektor enten i form af en finansiel transaktionsskat

(FTT) eller en finansiel aktivitetsskat (FAT)



Indtægter fra auktionering af CO

udledningskvoter



Beskatning af lufttransport



Ny ægte EU-moms



Fælles europæisk energiafgift



Fælles europæisk selskabsskat

I MFF-forslaget for 2014-2020 stillede Kommissionen konkrete forslag om en ny ægte

momsindtægtskilde (EU-moms på 1 pct.) og en finansiel transaktionsskat (FTT), som

tilsammen skulle finansiere omkring 60 pct. af EU’s udgifter. Dermed ville de nationale

bidrag fra medlemsstaterne blive halveret fra at dække godt 80 pct. af EU-budgettets

udgifter til knap 40 pct. Kommissionen anførte, at de nye egne indtægtskilder ville føre

til, at diskussionerne om EU-budgettet i højere grad ville omhandle indholdet i EU-

politikkerne fremfor medlemsstaternes nettopositioner/EU-bidrag.

I MFF-forslaget for 2014-2020 foreslog Kommissionen samtidig, at alle de eksisteren-

de rabatter blev afskaffet og erstattet af midlertidige BNI-rabatter (svarende til hoved-

parten af den danske EU-rabat). Størrelsen på BNI-rabatterne skulle bestemmes ud

fra forholdet mellem medlemsstaternes nettoposition og velstandsniveau. Der skulle

således være et maksimalt nettobidrag for alle medlemsstater, som var proportionalt

stigende med medlemsstaternes velstandsniveau.

Såvel Kommissionens forslag til nye egne indtægtskilder som den gennemgribende

reform af rabatordningerne blev afvist af medlemsstaterne. Afvisningen skyldtes bl.a.,

at forslaget til en ny momsindtægtskilde ikke var gennemarbejdet og transparent, samt

forskellige politiske holdninger til en FTT. 10 lande har dog sidenhen arbejdet videre

med at indgå et forstærket samarbejde om introduktion af en europæisk FTT. Afvis-

ningen af ændringer i rabatordningerne skyldes primært, at den britiske rabat i det

nuværende system er permanent og dynamisk og afhænger af UK’s nettoposition. UK

ønskede ikke at ændre deres favorable rabatordning til en midlertidig, statisk rabat.

Højniveaugruppen peger på, at den nøje vil analysere de tidligere forhandlinger om

ændringer i indtægtssystemet, for at undgå, at der bliver tale om en gentagelse af

tidligere mislykkedes forsøg på at reformere EU’s indtægtssystem. En stor del af høj-

niveaugruppens fremtidige arbejde vil derfor vedrøre arbejdet med at kortlægge årsa-

ger til de forfejlede reformforsøg.

Kriterier for reform af indtægtssystemet

Højniveaugruppen har i rapporten identificeret 8 kriterier, som skal være bærende for

en evt. fremtidig reform af EU’s indtægtssystem. De 5 første kriterier er generelle krite-

rier, som kan genfindes i økonomisk teorier. De sidste 3 kriterier er EU-specifikke, og

relaterer sig til særlige EU-problemstillinger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retfærdighed

Efficiens

Tilstrækkelighed og stabilitet

Transparens og simplicitet

Demokratisk legitimitet og budgetdisciplin

EU-merværdi og begrænsning af egeninteresser

Subsidiaritet og overholdelse af medlemsstaternes fiskale suverænitet

Begrænsning af de politiske transaktionsomkostninger

Højniveaugruppen påpeger, at nogle af kriterierne kan være modsatrettede (fx retfær-

dighed og simplicitet) og at visse aktører lægger mere vægt på nogle kriterier end

andre (fx lægger Europa-Parlamentet stor vægt på demokratisk legitimitet, mens med-

lemsstaterne traditionelt lægger vægt på retfærdighed).

Konklusion

Højniveaugruppen konkluderer, at muligheden for at ændre EU’s indtægtssystem

afhænger af en række faktorer:



Der er behov for, at der tages højde for bredere økonomiske og politiske forhold på

tværs af medlemsstaterne.



Et mere transparent og simpelt indtægtssystem, der samtidig sikrer en retfærdig

byrdefordeling imellem medlemsstaterne, kræver at ovenstående 8 kriterier er op-

fyldt. Retfærdighedskriteriet vil være særligt centralt.



Endelig finder højniveaugruppen, at der er behov for, at alle involverede aktører

anerkender, at EU-budgettet er mere end et nul-sums spil.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet hilste højniveaugruppens første rapport velkommen på Plenarfor-

samlingen d. 17. december. Europa-Parlamentet gav samtidig udtryk for, at man ser

frem til at drøfte de konkrete forslag fra højniveaugruppen, når disse fremsættes i en

kommende rapport.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Højniveaugruppens første rapport har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret. Kon-

krete forslag i de kommende rapporter fra højniveaugruppen vil dog sandsynligvis

indgå i Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme efter 2020, som kan

få konsekvenser for dansk ret, herunder særligt ordningen for EU’s egne indtægter.

Statsfinansielle konsekvenser

Højniveaugruppens første rapport har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Vedtages højniveaugruppens kommende konkrete forslag til revision af EU’s ind-

tægtssystem, kan det dog få store statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Høringer

Den første rapport fra højniveaugruppen er ikke sendt i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Gruppen af Danmarks ligesindede lande ventes at hilse højniveaugruppens første

rapport velkommen, og notere sig konklusionerne, som vil blive taget til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen af Danmarks ligesindede lande ønsker ikke at politisere højniveaugruppens

arbejde, hvorfor gruppen først ønsker at drøfte de konkrete forslag, når disse måtte

blive fremsat.

En anden gruppe af medlemsstater ønsker modsat i højere grad at involvere sig poli-

tisk i højniveaugruppens arbejde.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Højniveaugruppens første rapport har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser højniveaugruppens første rapport velkommen, og tager konklusio-

nerne til efterretning. På linje med en række andre medlemsstater ønsker regeringen

ikke på nuværende tidspunkt at indgå i drøftelser om en evt. kommende reform af

EU’s indtægtssystem.

Regeringen ønsker endvidere ikke, at højniveaugruppens arbejde politiseres unødigt,

hvorfor regeringen vil afvente højniveaugruppens endelige anbefalinger, forslag og

konklusioner.

Endelig ser regeringen frem til, at de nationale parlamenter involveres i drøftelserne

om en reform af EU’s indtægtssystem, idet regeringen bl.a. finder, at det kan være

nøglen til en retfærdig og gangbar reform af EU’s nuværende indtægtssystem.