Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 2
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

19. november 2015

Kontor:

EU-retskontoret

Sagsbeh: Christian Andersen-

Mølgaard

Sagsnr.: 2015-3051/01-0034

Dok.:

1794148

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 3.-4. december 2015

Side:

4- 19

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den Europæiske Unions finansiel-

le interesser

- Status

KOM (2012) 363 endelig

Forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk ankla-

gemyndighed (EPPO)



Delvis generel indstilling

KOM (2013) 534 endelig

20-34

Dagsordenspunkt 2:

35-38

Dagsordenspunkt 3:

Sikring af strafferetsplejen i den

digitale tidsalder – hvad er beho-

vene?

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

39-57

Dagsordenspunkt 4:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om anvendelse

af passageroplysninger til at fore-

bygge, opdage, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og

grov kriminalitet

- Status

KOM (2011) 32 endelig

Terrorbekæmpelse

- Orientering fra formandskabet

og EU’s antiterrorkoordinator

- Status og orienterede debat

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til forordning om fremme

af den frie bevægelighed for bor-

gere og virksomheder gennem en

forenkling af accepten af visse of-

fentlige dokumenter i Den Euro-

pæiske Union og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012

- Politisk enighed

KOM (2013) 228 endelig

Fornyelse af EU’s interne sikker-

hedsstrategi (2015-2020)

- Orienterende debat

KOM-dokumentet foreligger ikke

Migrationskrisen i Europa: For-

hold vedrørende det judicielle

samarbejde og kampen mod

xenofobi

- Status

- Videre skridt

KOM-dokument foreligger ikke

Lagring af data om elektronisk

kommunikation (logning)

- Generel debat

58-63

Dagsordenspunkt 5:

64-73

Dagsordenspunkt 6:

74-77

Dagsordenspunkt 7:

78-81

Dagsordenspunkt 8:

82-85

Dagsordenspunkt 9:

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

KOM-dokument foreligger ikke

86-105

Dagsordenspunkt 10:

Kommissionens forslag til Euro

pa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om EU-agenturet for

samarbejde og uddannelse inden

for retshåndhævelse (Europol)

samt om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA

- Politisk enighed

KOM(2013) 173 endelig

106-108

Dagsordenspunkt 11:

Bekæmpelse af hadefuld tale på

internettet

- Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget forventes omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel

325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpel-

se af svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af

retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til TEUF artikel 83,

stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger). Forslaget er dermed

omfattet af Danmarks retsforbehold. Formandskabet forventes på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 at orientere om

status for sagen. Forslaget har til formål at fastlægge bestemmelser til be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitioner på straf-

bare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i den foreliggende

form hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man

positivt indstillet over for forslaget i den foreliggende form.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 363 endelig af 11. juli 2012 fremsendt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-

kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.

Direktivet er oprindelig fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4

(om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader EU’s finansielle interesser), men hjemlen er efterfølgende æn-

dret til TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlin-

ger). Forslaget er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Direktivet

skal behandles efter TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget vil skul-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

le vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. – 4. december 2015

forventes formandskabet at orientere om status for sagen.

Formål og indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt den 7. maj 2015.

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der

definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og fastsætter straffe herfor med henblik på at bidrage effektivt til

en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,

i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-

gifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-

get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i

henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse direkte eller indirekte

forvalter og overvåger.

Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde.

3.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger

kan straffes, når de begås med forsæt.

For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter til tilskud og støtte drejer

det sig ifølge forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende

anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklærin-

ger eller dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbagehol-

delse af midler eller aktiver fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes

af eller på vegne af EU. Svig med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvi-

dere manglende afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplys-

ningspligt med samme følge og misbrug af midler til andre end de tilsigte-

de formål.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

For så vidt angår svig med hensyn til EU’s

udbudsrelaterede

udgifter dre-

jer det sig ifølge forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende

anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklærin-

ger eller dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbagehol-

delse af midler eller aktiver fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes

af eller på vegne af EU. Svig med hensyn til EU’s

udbudsrelaterede

udgif-

ter omfatter endvidere manglende afgivelse af oplysninger i strid med en

specifik oplysningspligt med samme følge.

Endvidere omfatter svig med

EU’s udbudsrelaterede udgifter uretmæssig anvendelse af sådanne midler

til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget, der skader Unionens

finansielle interesser.

Dette gælder i hvert fald, når de anførte handlinger

og undladelser begås med henblik på at opnå en ulovlig gevinst for ger-

ningsmanden eller for en anden ved at forsage tab for EU’s finansielle in-

teresser.

For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge

forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s

budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med

hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-

lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig

opnået fordel med samme følge.

3.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de

begås med forsæt.

For det første skal medlemsstaterne kriminalisere anvendelse af uretmæs-

sigt opnået

eller brug af

information,

som ikke er offentligt tilgængeligt,

forbindelse med offentlige udbudskontrakter eller tilskud, der

skader EU’s

finansielle interesse og sker med henblik på at opnå en uretmæssig vin-

ding.

For det andet skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger.

For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv

bestikkelse med tilknytning til EU-svig

udgør en strafbar handling.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

For det fjerde skal medlemsstaterne sikre, at underslæb

udgør en strafbar

handling.

Ved underslæb forstås ifølge forslaget handlinger, hvorved enhver offent-

lig ansat, der direkte eller indirekte er betroet forvaltning af midler eller

aktiver, anvender eller tilegner sig disse i strid med de tilsigtede formål til

skade for EU’s finansielle interesser.

Offentlige ansatte omfatter både personer, der er ansat i offentlig tjeneste i

EU, medlemsstaterne og tredjelande, samt enhver anden udpeget person,

der virker i offentlig tjeneste vedrørende administration af eller beslutnin-

ger om EU’s finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.

3.4. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på at begå de af for-

slaget omfattede handlinger.

3.5. Juridiske personers strafansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne

pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den

juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en per-

son, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under

den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske

person.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-

sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-

ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge

forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-

ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.

3.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare handlinger, der er

omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en maksimums-

fængselsstraf på 4 år, når de strafbare handlinger, der er omfattet af for-

slaget, indebærer betydelig skade eller vinding. En skade eller vinding skal

anses for betydelig, når den involverer mere end 100.000 EUR. Medlems-

staterne kan også fastsætte en maksimumsfængselsstraf på 4 år på grund-

lag af andre alvorlige omstændigheder, der er defineret i den nationale

lovgivning.

Vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse, skal som mi-

nimum inkludere handlinger, der begås inden for rammerne af en kriminel

organisation, således som dette begreb er defineret i Rådets rammeafgø-

relse 2008/841 RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet).

For strafbare handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel

ikke overstiger 10.000 EUR kan en medlemsstat anvende andre sanktioner

end strafferetlige sanktioner.

Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-

vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

3.7. Indefrysning og konfiskation

Medlemsstaterne skal sikre, at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-

bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres.

3.8. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller

delvist er begået på medlemsstatens territorium.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte

handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-

ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat, eller hvis ger-

ningsmanden er underlagt vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættel-

sesvilkårene for de øvrige ansatte i EU på tidspunktet for gerningen.

Medlemsstaterne skal informere Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke

vil anvende reglerne om straffemyndighed i relation til gerningsmænd un-

derlagt vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for de

øvrige ansatte i EU, eller hvis medlemsstaten kun vil anvende de anførte

regler i bestemte sager eller under bestemte betingelser i relation til disse

gerningsmænd.

3.9. Forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der kan ske efterforskning

og retsforfølgning af sager om overtrædelser, der er omfattet af forslaget, i

tilstrækkelig lang tid fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået, såle-

des at disse sager under hensyntagen til karakteren heraf kan håndteres ef-

fektivt.

I sager om overtrædelser, der kan straffes med en maksimumstraf på

mindst fire år, skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en forældelses-

frist på mindst 5 år, der regnes fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev be-

gået.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte en kortere forældelsesfrist

end 5 år,

men ikke kortere end 3 år,

hvis fristen kan afbrydes eller suspenderes ved

bestemte handlinger.

Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at en idømt fængselsstraf på mere

end 1 år eller en fængselsstraf idømt for en overtrædelse med en maksi-

mumstraf på mindst fire år kan fuldbyrdes i mindst 5 år fra den endelige

doms afsigelse. Denne periode kan omfatte forlængelser af forældelsesfri-

sten som følge af afbrydelse eller suspension.

3.10. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne, Eurojust, Kommissionen (Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig kaldet OLAF) og Revisionsretten.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Desuden bestemmes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller

ophæves i relation til de medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse

i sagen den 16. april 2014. Udtalelsen indeholder en række ændringsfor-

slag, herunder bl.a. om, at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel

83, stk. 2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne. Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s fi-

nansielle interesser beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller

på vegne af EU, og at disse interesser således per definition som udgangs-

punkt er et EU-anliggende. Kommissionen har endvidere anført, at svig og

dermed beslægtede ulovlige handlinger rettet mod EU’s finansielle interes-

ser udgør et alvorligt problem, der skader EU’s budget og dermed også går

ud over skatteyderne. Manglende ensartethed i medlemsstaternes regule-

ring hindrer en effektiv bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og

målet med forslaget kan dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres

på EU-plan.

Det er - af Kommissionens anførte grunde - regeringens vurdering, at for-

slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.

Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller

støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-

ningspligt af betydning for sagens afgørelse, med forsæt til at unddrage sig

eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til

sig eller andre.

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået

fordel med hensyn til de nævnte betalinger, og den, der uretmæssigt an-

vender de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindeligt var

bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.

straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.

Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-

stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-

brugs- og fiskeriområdet.

Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i

det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.

Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,

der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-

melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser

af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-

tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-

krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8

år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.

6.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter.

En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes

som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,

for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt

at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til

en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for

hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt

grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-

felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som

uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde

forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en

vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og

derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller

sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at

ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,

og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af

forsætsansvar.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk

den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen

for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.

Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold

begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro

og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller

tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-

ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-

klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive

forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig

er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-

hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie

afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke

har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

6.3. Bestikkelse

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller

hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe

dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-

konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-

gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.

Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-

byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende

til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år

(såkaldt aktiv bestikkelse). Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (styrket indsats over

for økonomisk kriminalitet) blev strafferammen hævet til fængsel indtil 6

år.

Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk

eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-

drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).

6.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler.

En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-

hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes

for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-

get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke

var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-

dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-

fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham

skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-

mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle

mod dennes tarv.

Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1

år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen

er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Ud over de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel

16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,

som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe

sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2

år.

6.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri.

Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre

del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der

uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller

på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en

strafbar lovovertrædelse.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-

fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §

290, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder

overtrædelse af de i afsnit 6.1.-6-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.

6.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

6.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-

ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-

lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,

at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-

sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer

eller den juridiske person som sådan.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

6.8. Straffens fastsættelse

Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-

se.

I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-

sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det

gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-

gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-

gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-

brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.

6.9. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation.

Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.

Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar

handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for

at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i

øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation

af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for

konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-

rende til genstandens værdi eller en del heraf.

I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-

jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.

Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser

– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.

sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-

ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel

af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af

retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-

terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.

6.10. Straffemyndighed

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9.

Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller

virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

6.11. Forældelse

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11.

Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-

frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-

se er ophørt:

2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-

trædelsen.

5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-

trædelsen.

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for

overtrædelsen.

15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på ubestemt

tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-

givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-

gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-

moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-

delsen.

En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen

efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:

5 år for fængsel indtil 1 år.

10 år for fængsel i mere end 1 år.

15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år.

20 år for fængsel på tid over 8 år.

En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis

der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-

ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-

delige frister kunne fuldbyrdes:

5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.

10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form med hjemmel i TEUF artikel

83, stk. 2, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det

dermed er omfattet af Danmarks retsforbehold. Hvis forslaget fandt an-

vendelse i Danmark, vurderes det at have visse lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 17. november 2015.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-

lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at såfremt forslaget

ikke er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil det medføre ændringer af

strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a

og 300 a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

forslaget er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferam-

mer. Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimums-

strafferammer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for

forslaget i sin nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at hjemlen er æn-

dret til TEUF artikel 83, stk. 2, og at de oprindeligt foreslåede minimums-

fængselsstraffe for strafbare handlinger, der vedrører beløb over en vis

størrelse, er udgået af forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mø-

det den 25. november 2014 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. oktober 2012.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december

2015 med henblik på en status fra formandsskabet og med henblik på at

opnå en delvis generel indstilling vedrørende en del af forslagets artikler.

Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed,

som skal efterforske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsfor-

følge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklage-

myndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne og

procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straf-

fesager. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forsla-

get, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har

afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at for-

slaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget,

idet man finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgiv-

ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side har man ikke vurderet, at

forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt

skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed. Aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på området for ret-

lige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har i for-

bindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 tilkendegivet at være afvi-

sende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklagemyn-

dighed.

Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-

isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,

der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-

cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-

ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-

ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-

nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til

at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-

nes kompetente domstole.

Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-

te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for

udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt

regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med

de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder

under udøvelsen af sit hverv.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser

for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af

de relevante nationale myndigheder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. december

2015 for-

ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herud-

over har formandskabet lagt op til en politisk debat af forslaget med hen-

blik på at opnå en delvis generel indstilling vedrørende nogle af forslagets

artikler. Det vides ikke endnu med sikkerhed, hvilke artikler der ønskes en

delvis generel indstilling om. Formandskabet har dog tilkendegivet, at in-

tentionen på rådsmødet er at opnå en fastfrysning af en række artikler –

sandsynligvis artikel 17-37 (med undladelse af de mere vanskelige be-

stemmelser, hvor der fortsat er splittelse mellem medlemsstaterne).

Der

blev på rådsmødet den 8.-9. oktober 2015 opnået en bred støtte til artik-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

lerne 24-33 og 35, men der var ikke tilstrækkelig opbakning til, at for-

mandskabet kunne konkludere, at der var opnået en delvis generel indstil-

ling om bestemmelserne.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal

ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Formål og indhold

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på flere forskellige ud-

kast til kompromistekster, der dækker forskellige dele af forslagets revide-

rede bestemmelser.

Der kan bl.a. henvises til de seneste udkast til kom-

promistekster af 29. oktober 2015 fra det luxembourgske formandskab,

hvori artiklerne 17-23, 28a og 36-37 og artiklerne 24-28, 29-33 og 35 er

behandlet. Disse udkast til kompromistekster har tjent som arbejdsdoku-

menter i den relevante arbejdsgruppe under Rådet. Flere af artiklerne

drøftes fortsat, og det forventes, at der vil blive udarbejdet et nyt udkast til

kompromistekst forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-

4. december

2015. For de efterfølgende artikler er redegørelsen baseret på

Kommissionens oprindelige forslag.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Forslagets første 16 artikler, hvortil der var bred konceptuel støtte til på

rådsmødet den 15.-16. juni 2015, omhandler forslagets genstand og defini-

tioner, Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og grund-

læggende principper, anklagemyndighedens status og organisation, ud-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

nævnelse og afskedigelse af anklagemyndighedens medlemmer samt an-

klagemyndighedens forretningsorden.

Forslagets artikel 24-33 og 35, som der var bred støtte til på rådsmødet

den 8.-9. oktober 2015, omhandler bl.a. efterforskningsforanstaltninger,

grænseoverskridende efterforskninger, udlevering, beviser og retsforfølg-

ning ved medlemsstaternes nationale domstole.

3.2. Oprettelse, opgaver og grundlæggende principper

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Myndig-

heden er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfæl-

delse af gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved med-

lemsstaternes kompetente domstole.

Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, skal være undergivet forordningens bestemmelser. National

ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er reguleret i forord-

ningen. Når et spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen,

har forordningen forrang.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal aktivt bistå og støtte Den

Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning, men

anklagemyndigheden og alle dens ansatte er uafhængige og handler i hele

Unionens interesse som fastsat ved lov.

3.3. Status, struktur, organisation

og kompetence

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et EU-organ,

der opererer som ét enkelt kontor med en decentral struktur. Anklagemyn-

digheden foreslås etableret med et centralt niveau, der vil omfatte et kolle-

gium, der foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og ét medlem

pr. medlemsstat, samt en række permanente afdelinger.

Den europæiske chefanklager, der bistås af en række vicechefanklagere,

leder efter forslaget Den Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om udnævnelsen og afskedi-

gelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget have kompetence

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en sær-

skilt retsakt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions fi-

nansielle interesser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder

også udgør en anden overtrædelse efter national ret, er Den Europæiske

Anklagemyndighed ligeledes kompetent til at behandle denne. Anklage-

myndigheden vil desuden være kompetent til at behandle visse overtrædel-

ser i nær tilknytning til de overtrædelser, der skader Unionens finansielle

interesser.

3.4. Procedureregler for efterforskning og retsforfølgning mv.

Medlemsstaterne og de øvrige EU-organer mv. er forpligtet til at orientere

Den Europæiske Anklagemyndighed om handlinger, der kan udgøre en

overtrædelse omfattet af anklagemyndighedens kompetence.

Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin kompetence ved at påbe-

gynde en efterforskning. Hvis anklagemyndigheden beslutter at udøve sin

kompetence, skal de nationale myndigheder afstå fra at udøve deres kom-

petence vedrørende samme forhold.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som

udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

De efterforskningsforanstaltninger, der indgår i efterforskningen, skal ud-

føres i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor foran-

staltningerne gennemføres.

Når efterforskningen er afsluttet, indleveres et resumé af sagen til den

permanente afdeling. Der tages derefter stilling til, om – og i givet fald

hvor – sagen skal indbringes for domstolene.

Om anerkendelse af bevismidler fremgår i forslaget, at beviser

fremlagt af

Den Europæiske Anklagemyndighed eller tiltalte ikke må afvises, alene

fordi beviset er indsamlet i en anden medlemsstat.

Bevismidler må ikke

anvendes, hvis det f.eks. strider imod retten til en retfærdig rettergang.

Forordningen påvirker i øvrigt ikke domstolenes adgang til fri bevisbe-

dømmelse.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om disponering over konfi-

skerede midler og afvisning af sager.

3.5. Processuelle garantier

Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed skal udføres under

streng overholdelse af den mistænktes rettigheder som fastsat i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til

en retfærdig rettergang og retten til forsvar. Enhver mistænkt eller tiltalt,

der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Europæiske Anklage-

myndighed, skal som minimum have de processuelle rettigheder, der føl-

ger af EU-lovgivningen. Derudover skal den pågældende have adgang til

have de processuelle rettigheder, der følger af den nationale lovgivning.

3.6. Retsmidler

Det følger af forslaget, at visse af Den Europæiske Anklagemyndigheds

proceduremæssige foranstaltninger kan prøves ved EU-domstolen i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 263. Endvidere kan de nationale

domstole prøve visse proceduremæssige beslutninger truffet af Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed i overensstemmelse med national ret.

Det er

endnu ikke afklaret, hvordan forordningens bestemmelse om domstolsprø-

velse endeligt skal formuleres.

Medlemsstaterne skal sikre, at retsmidler svarende til dem, der er tilgænge-

lige i lignende nationale sager, kan anvendes i forbindelse med grænse-

overskridende efterforskningsforanstaltninger foretaget af Den Europæiske

Union.

3.7. Behandling af oplysninger

Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en

sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-

tionale databaser vedrørende bl.a. efterforskning i straffesager, såvel som i

andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder.

Herudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed – når det er nødven-

digt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning kunne indhente en-

hver relevant oplysning vedrørende en lovovertrædelse, der henhører un-

der dens kompetenceområde, fra Eurojust og Europol, ligesom den kan

anmode Europol om at give analytisk støtte til en bestemt igangværende

efterforskning.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

3.8. Databeskyttelse

Forslaget indeholder bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndig-

heds behandling af personoplysninger, der har til formål at specificere og

supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og

-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

3.9. Anklagemyndighedens forbindelse med sine partnere

Den Europæiske Anklagemyndighed kan, i det omfang det er nødvendigt

for dens udførelse af sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-

organer og -agenturer i overensstemmelse med disse organers og agentu-

rers mål, de kompetente myndigheder i tredjelande, internationale organi-

sationer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

Den Europæiske anklagemyndighed skal bl.a. etablere et særligt tæt for-

hold til Eurojust, Europol og OLAF.

Medlemsstaterne skal anerkende Den Europæiske Anklagemyndighed som

en kompetent myndighed i forbindelse med deres internationale aftaler om

retshjælp i straffesager og i forbindelse med udlevering for så vidt angår

strafbare handlinger, der henhører under dens kompetenceområde.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-

myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-

dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt

hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved be-

slutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbefalinger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført,

at der er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

sig selv har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koor-

dinering af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes

af både Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og arti-

kel 325.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så

vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer.

Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe

svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart

fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-

derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-

ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-

vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet

begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-

ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-

vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-

kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at

trække forslaget tilbage eller ændre dette.

Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærhedsprin-

cippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i vidt om-

fang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler og alene

vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øvrige sager om

svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er

forudsat i TEUF.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med

EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi

og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-

slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille

spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning

her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-

gæring fra en udenlandsk myndighed.

Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-

kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-

ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og

beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,

proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-

gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.

De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-

rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven

og særlovgivningen.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-

dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår

samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette

navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-

gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning

og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-

rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-

ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-

forskningshold i sager.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod

ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.

OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at

gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-

dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-

nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig

og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-

drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet

af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen

af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser, liegsom forslaget ikke har statsfinancielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonimiske konsekvenser.

Såfremt folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet fører til en

tilvalgsordning, vil det kunne blive nødvendigt at foretage en revurdering

af forslagets lovgivningsmæssige og

økonomiske

konsekvenser.

Det bemærkes, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på om-

rådet for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti),

i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har tilkendegivet at være

afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklage-

myndighed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau.

Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 17. november 2015.

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-

tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut).

Det bemærkes, at det er Kommissionens oprindelige forslag, der har været

sendt i høring.

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns

Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet

og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet

har afgivet høringssvar til for-

slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten

bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten

bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-

holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening

lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-

digheder samt domstole.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-

ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang

integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-

stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er

opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at

de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-

gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-

pæiske anklagemyndigheds mandat.

Rigsadvokaten

bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet

indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Derudover sætter

Rigsadvokaten

spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-

le anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger,

at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperi-

ode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fort-

sætte i den nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-

skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

8.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af

straffesager

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Rigsadvokaten

bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-

ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang

for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af

retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten

anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,

hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-

stille en efterforskning.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forsla-

gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-

de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-

ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-

forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af

den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét

medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at

forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,

f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust

(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-

side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i

det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of

Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå

i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsam-

le, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten

bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Gruppen af nationale parlamenter fin-

der typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for

oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligele-

des på, at strafferet primært hører under national kompetence.

Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres

Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af

Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-

delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil

afhænge af udformningen af den endelige model.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-

de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer

et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,

herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-

fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader

Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.

Det er regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager

indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-

ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-

ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager

ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-

ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-

med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Det bemærkes, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på om-

rådet for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti),

i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har tilkendegivet at være

afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklage-

myndighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober

2015.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Sikring af strafferetsplejen i den digitale tidsal-

der – hvad er behovene?

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. december 2015 forventes en drøftelse af en række

udfordringer i forhold til effektiv indsamling, udveksling og anvendelse af

elektroniske data vedrørende en strafbar handling, som kan være relevant

i forbindelse med en straffesag. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Fra dansk side vil man støtte formandskabets initiativ

med henblik på at opnå retningslinjer for, hvordan det videre arbejde med

at adressere udfordringerne vedrørende indsamling og anvendelse af elek-

tronisk bevismateriale i straffesager.

Baggrund

Formandskabet forventes at lægge op til en drøftelse af, hvorledes en ræk-

ke udfordringer i forhold til indsamling og anvendelse af e-bevisførelse i

straffesager om it-kriminalitet og traditionel kriminalitet, der efterlader

elektroniske spor, (herefter it-kriminalitet) bedst adresseres fremadrettet.

Formål og indhold

Det forventes, at der på rådsmødet den 3.-4. december 2015 vil blive drøf-

tet en række udfordringer i forhold til effektiv indsamling, udveksling og

anvendelse af elektroniske data, som kan være relevant i forbindelse med

en straffesag, med henblik på at identificere om de eksisterende retlige og

praktiske redskaber er tilstrækkelige til at sikre effektiv strafferetlig be-

handling i en digital tidsalder, herunder med henblik på at fastlægge om

yderligere handling i EU-regi er nødvendig eller mulig. Drøftelsen forven-

tes at omhandle udfordringer identificeret af formandskabet, herunder:

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen



Logningsdirektivet (Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.

(EF) 24/2006), der bl.a. indeholder regler om tjenesteudbyderes

lagring af data med henblik på forebyggelse, efterforskning, afslø-

ring og retsforfølgning af strafbare handlinger blev erklæret ugyl-

dig af EU-domstolen i april 2014. En række EU-medlemsstater er i

færd med at revurdere den nationale lovgivning, der gennemførte

direktivet, med henblik på at sikre tilstrækkelige proceduremæssige

garantier. Den fragmenterede nationale lovgivning på området vur-

deres at have en indvirkning på effektiviteten af strafferetlig efter-

forskning og retsforfølgning på nationalt niveau, særligt for så vidt

angår pålideligheden og anvendelsen af bevis i retten og det græn-

seoverskridende retlige samarbejde mellem medlemsstater og glo-

balt.

E-bevisførelse, særligt i form af elektroniske data, forefindes ofte i

andre landes jurisdiktioner, hvorfor der er nødvendigt at gøre brug

af gensidig retshjælp. Behandling af sådanne anmodninger om

retshjælp er ofte tidsfølsomme, og de gældende retshjælpsinstru-

menter vurderes til tider at være for langsommelige. Forskellige ju-

steringer af de gældende samarbejdsformer kan derfor overvejes

med henblik på at imødekomme behovet for hurtig behandling af

anmodninger om elektronisk data, bl.a. afhængig af de ønskede da-

tas karakter.

Samarbejdet med den private sektor i forbindelse med bekæmpelse

af it-kriminalitet er centralt, men er ikke i dag nærmere reguleret på

EU-plan. I dag rettes anmodninger om visse former for elektronisk

data direkte til udenlandske serviceudbydere. Der eksisterer diver-

gerende regler blandt medlemsstaterne for så vidt angår bl.a. ad-

gangen til at videregive visse oplysninger til (udenlandske) hånd-

hævende myndigheder samt for sådanne oplysningers anvendelig-

hed i en retssag. Udenlandske serviceudbydere vil i nogle tilfælde

skulle fungere under forskellige jurisdiktioner med forskellige re-

gelsæt, der kan være i konflikt. Der er derfor behov for klarere be-

tingelser for samarbejdet mellem private aktører og offentlige

myndigheder.

For så vidt angår gensidig retshjælp mellem EU og USA gælder

der forskellige grænser for, hvornår de kompetente myndigheder

har en legitim interesse i de ønskede data, og dermed for, hvornår

data kan udleveres. Dette betyder, at anmodninger fra medlemssta-



Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

ter til USA oftere afvises end anmodninger fra USA til medlems-

stater. EU-USA dialogen omkring betingelserne for udlevering af

sådanne data kan styrkes.



Den øgede anvendelse af web-baserede tjenester og ”cloud”-

ydelser betyder, at data kan være placeret på en eller flere servere,

eller flyttes mellem servere, hvorved data kan være placeret i en

udenlandsk, ukendt eller flere jurisdiktioner. En sådan manglende

placering af data kan føre til konkurrerende eller parallelle efter-

forskninger, hvorfor der er behov for revurdere regler om jurisdik-

tion samt alternativer til retshjælps-processer.

National lovgivning kan i nogle medlemsstater nødvendiggøre en

nærmere vurdering af lovligheden af indsamling af bevismidler

med henblik på at fastlægge dets anvendelighed i en retssag. Såle-

des kan der være behov for at sikre, at bevisførelse indhentes i

overensstemmelse med et andet lands retssystem. Dette kan bevir-

ke et behov for oplysning, vidensudveksling og målrettet undervis-

ning.



Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom sagen

ikke i sig selv har statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 17. november 2015 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Der lægges fra dansk side afgørende vægt på, at de danske myndigheder

har gode muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge krimi-

nelle handlinger med et grænseoverskridende elementer. Dette gælder også

i forbindelse med efterforskning af ulovlige handlinger, der efterlader elek-

troniske spor.

Fra dansk side er man derfor af den opfattelse, at det er vigtigt at drøfte de

retlige myndigheders adgang til at indsamle og anvende elektronisk data i

efterforskningen af straffesager, herunder ved gensidig retshjælp.

Sådanne drøftelser bør imidlertid have fokus på den bedst mulige anven-

delse af de gældende regler og redskaber for retsligt samarbejde, herunder

adgangen til at indhente oplysninger fra private serviceudbydere, frem for

udvikling af nye regler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 orientere om status

for forhandlingerne om forslaget. Forslaget har til formål at harmonisere

medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af pas-

sagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale

flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplys-

ninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-

kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-

oplysninger. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartsel-

skabernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder

forslaget bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger,

om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse

af oplysninger til tredjelande, og om hvor længe oplysningerne må opbe-

vares. Forslaget indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af per-

sonoplysninger. Forslaget har som udgangspunkt ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere de

statsfinansielle konsekvenser forbundet med en eventuel gennemførelse af

det europæiske PNR-system i Danmark. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Fra dansk side støtter man etableringen af et

europæisk PNR-system og forholder sig overordnet positivt til forslaget.

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om tilvalg af

retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så vidt angår

fremtidige retsakter, fremgår det af aftalen, at aftalepartierne inden for

rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra sag til sag.

Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark kan deltage i

det kommende europæiske PNR-system.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-

relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på

retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men

bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

Med Stockholm-programmet, der fastlagde de overordnede rammer for

samarbejdet om retlige og indre anliggender, blev Kommissionen bl.a. op-

fordret til at fremsætte et nyt forslag om anvendelse af PNR-oplysninger.

Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om anven-

delse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel

87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så

vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne in-

den for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra sag

til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark kan del-

tage i det kommende europæiske PNR-system.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26. april 2012 blev der i

Rådet opnået enighed om en generel indstilling til forslaget.

På et møde i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. april 2013 blev

forslaget afvist, hvilket betød, at trilogforhandlingerne om forslaget i en

længere periode har været blokeret.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 ori-

enterede formandskabet om sagens status.

Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget.

Trilogfo-

rhandlingerne om direktivforslaget blev herefter påbegyndt i september

2015.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 orien-

terede formandskabet om sagens status.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-

ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse

med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlin-

gen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og

grov kriminalitet.

3.2. Forpligtelser for luftfartsselskaberneForslaget indeholder bestemmel-

ser om luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive PNR-oplysninger

til en særlig udpeget national myndighed i medlemsstaterne (Passagerop-

lysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til

48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets dø-

re er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med

henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå

om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden

i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang fra. Hvis der i forbin-

delse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal

luftfartselskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsen-

heden i alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagers

rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-

handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretager

reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,

uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangskontrol-

systemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de samme funktionali-

teter”.

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dog

alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til di-

rektivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

10)

11)

12)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

19)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, luftfartselskaberne allerede som led i deres virk-

somhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger såle-

des ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere oplys-

ninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne alle-

rede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.

Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til interna-

tionale flyvninger (til eller fra lande uden for EU).

Europa-Parlamentet

har lagt op til samme afgrænsning af direktivets anvendelsesområde.

Rådets generelle indstilling til forslaget giver imidlertid medlemsstaterne

mulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser også skal finde an-

vendelse i forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og fra

den pågældende medlemsstats område.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

3.3. PNR-kontorer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-

hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,

der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være an-

svarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for op-

bevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsam-

lede oplysninger.

3.4. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sik-

re, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det na-

tionale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den

medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har

afgang.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere

5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere

de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der

kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal

de indsamlede PNR-oplysninger slettes.

Rådets generelle indstilling til forslaget forlænger den indledende periode,

hvor der ikke skal ske maskering af dataelementer, til 2 år. Derimod beva-

res den samlede opbevaringsperiode på 5 år.

Europa-Parlamentets ændringsforslag fastholder Kommissionens forslag

til en indledende (umaskeret) opbevaringsperiode på 30 dage, hvorefter

oplysningerne skal maskeres. Oplysningerne kan herefter maksimalt opbe-

vares i 5 år. Under opfyldelse af særlige betingelser skal oplysningerne

ifølge ændringsforslaget kunne afmaskeres og tilgås i en periode på 4 år

eller 5 år fra tidspunktet, hvor oplysningerne blev maskeret, afhængig af,

om der er tale om sager vedrørende henholdsvis alvorlig transnational

kriminalitet eller terrorisme.

Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til

hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede

PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-

vendes med henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-

tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger

nærmere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-

te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete

sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og

retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,

samt

analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov kriminalitet.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-

de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,

videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende

medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-

ling.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-

ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-

vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-

lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser

kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingen

skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplysningsen-

heder.

Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænset

omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.

Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpel-

se af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af,

at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande

kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet

PNR-oplysningerne.

3.5. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til

formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-

onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række

bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-

se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af

personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser

fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-

kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-

tionale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,

der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller fi-

losofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfor-

ening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksuali-

tet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der indehol-

der sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-

heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også

afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret

og de kompetente nationale myndigheder med henblik på tilsynsmyndig-

hedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrollen samt

for at sikre datasikkerheden.

Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer i

forbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis må-

de bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-

kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige an-

vendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om

mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres databeskyt-

telsesmæssige rettigheder.

Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er opret-

tet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. november

2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vejlede

om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlemssta-

terne vedtager i medfør af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Den 15. juli 2015 vedtog Europa-Parlamentet sine ændringsforslag til di-

rektivet. Europa-Parlamentet foreslår omkring 200 konkrete forslag til

ændringer til direktivforslaget.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Europa-parlamentet foreslår bl.a., at direktivets anvendelsesområde be-

grænses til efterforskning mv. af terrorisme eller grov transnational krimi-

nalitet, at direktivet også omfatter erhvervsdrivende, der ikke er luftfart-

selskaber (eksempelvis rejsebureauer), at direktivet ikke tillader, at med-

lemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale PNR-systemer af hen-

syn til andre formål end af de i direktivet opførte (sletning af betragtning

28), og at PNR-oplysninger også skal udveksles med EUROPOL.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber til

at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste grove

forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer

international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende

PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden

afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, som

medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det

internationale samarbejde på tværs af grænserne.

Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er det

nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og

udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.

Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,

vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.

En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen af

bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.

De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettet

lignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan have

negative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholde

potentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typer

oplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disse

oplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskelle

kan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaterne

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger vedrørende

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Luftfartsloven

Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat

en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse for

luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne passager-

oplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterretningstje-

neste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passageroplysninger til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver endvidere mu-

lighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens onlineadgang til

luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet sam-

men med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med henblik

på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for udveksling af

PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere teknisk komplice-

ret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen, og det

blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nød-

vendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er således endnu ikke

sat i kraft.

6.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-

givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-

blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det

drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

6.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-

gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA).

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014, fastsat nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover

en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-

telse end den, der følger af persondataloven.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at for-

slaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke en opdateret vurdering af forslagets økonomiske kon-

sekvenser, såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark. I forbindelse

med et tidligere foreløbigt skøn blev det vurderet, at etableringen af et

PNR-system i Danmark ville beløbe sig til omkring 50 mio. kr. samt årlige

driftsudgifter på ca. 15 mio. kr. Dette skøn var behæftet med nogen usik-

kerhed.

Der er i forbindelse med den tidligere regerings terrorudspil afsat midler til

øget it- og analysekapacitet hos Politiet. Midlerne til øget it- og analyseka-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

pacitet dækker, blandt andet, indkøb af et analyseredskab, så Politiet bliver

i stand til at behandle og analysere PNR-data. De samlede omkostninger til

etablering af et PNR-system må derfor formodes at være lavere end tidli-

gere skønnet. Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med

vurderingen af de statsfinansielle konsekvenser ved en eventuel gennemfø-

relse af det europæiske PNR-system i Danmark. Dette skal navnligt ses i

lyset af, at den endelige udformning af bestemmelser vedr. bl.a. data-

mængder, sletteregler hos myndighederne samt hvilken myndighed, der

ville skulle være datamodtagelsesenhed vil have stor indflydelse på direk-

tivets økonomiske konsekvenser.

Drøftelserne medfører ikke i sig selv samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere ud-

møntning indebære sådanne konsekvenser. Det bemærkes, at forslaget i sin

nuværende form ikke pålægger luftfartsselskaberne at indsamle nye oplys-

ninger, men at kravene til, hvordan og hvor ofte luftfartsselskaberne skal

videregive oplysninger, vil kunne medfører sådanne konsekvenser. Det er

dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om forslaget vil have

samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og i givet fald størrel-

sen heraf.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt

samarbejde den 17. november 2015.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Forslaget har den 22. marts 2011 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-

tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S,

AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Den-

mark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyve-

lederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair,

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthav-

ne A/S, Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Ser-

visair Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia

A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i

Danmark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Perso-

naleunion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Pri-

mera Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Er-

hverv og Jet Time A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og Havarikom-

missionen for Civil Luftfart og Jernbane har ikke haft bemærkninger til

forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Politiets Ef-

terretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsflyv-

ningens Sammenslutning, SAS Group

Danmarks Rejsebureau For-

ening.

Rigspolitiet

er positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det vurde-

res at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet,

herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil for-

øges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det er

endvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger bør

kunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger op

til. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og kom-

plekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil være

behov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der

strækker sig ud over de seneste 30 dage.

Endelig oplyste Rigspolitiet dengang, at en eventuel dansk tilknytning til

den foreslåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for

politiet. På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke mu-

lighed for at vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Politiets Efterretningstjeneste

anfører bl.a., at passageroplysninger, her-

under oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget væsentlig

rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets Efterretnings-

tjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev indledt, da ef-

terretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de senere dømte per-

soner inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til Danmark. I denne

forbindelse indhentede efterretningstjenesten oplysninger om den pågæl-

dendes rejserute, således at det kunne fastlægges præcist, hvornår han

skulle ankomme til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysninger med

bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af retsplejelo-

vens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid forskellige it-

systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for efterretningstjenesten at ana-

lysere oplysningerne uden bistand fra flyselskaberne eller andre myndig-

heder. Hertil kommer, at der ikke er sikkerhed for, at flyselskaberne opbe-

varer oplysningerne i tilstrækkelig lang tid. På denne baggrund er det efter-

retningstjenestens opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for ef-

terforskningen af bl.a. terrorisme, at der gennemføres fælles EU-regler om

anvendelsen af PNR-oplysninger.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets Efterretnings-

tjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør være be-

grænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en lang række

flyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af terrorisme og

grov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis en mistænkt

f.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter foretager flere

flyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med planlæg-

ningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med de foreslåede

begrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at tilvejebringe

PNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover peger efterret-

ningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om dataopbevaring

bør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der kan gives ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af perioden på 30

dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den opfattelse, at der bør

arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere frist end de 30 dage,

idet det næppe vil være muligt at foretage den fornødne gennemgang af re-

levante oplysninger inden fristens udløb.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,

idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysninger

vil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og

grov international kriminalitet.

Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikke

kommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige ram-

me for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og rets-

forfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklares

nærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministeriets

vurdering af, at direktivforslaget vil have konsekvenser, hvis det fandt an-

vendelse i Danmark.

Efter

Datatilsynets

opfattelse rejser direktivforslaget væsentlige spørgs-

mål i relation til databeskyttelse. Under henvisning til grundlæggende da-

tabeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og nødvendighed fin-

der Datatilsynet således, at forslaget giver anledning til væsentlige betæn-

keligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.

Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet til, at man som al-

mindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systematisk re-

gistrering, kortlægning og overvågning heraf.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, at

luftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-

kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller et-

niske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske menin-

ger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrører passa-

gerers sundhed eller seksualitet.

Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt databeskyttelses-

retligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og legitime formål. Datatilsynet er af den opfattelse, at direktiv-

forslagets bestemmelser om samkøring af PNR-oplysninger med oplysnin-

ger i andre relevante databaser, bør præciseres. Det er endvidere Datatilsy-

nets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke iagttager kravet om

forudgående information om kontrolsammenkøring.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 år

er meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den en-

kelte passagers forhold.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets ressourcemæs-

sige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser af direktiv-

forslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil pålægge Data-

tilsynet nye opgaver.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at direk-

tivforslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-oplysninger til

bekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen opfatter begrebet

grov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover har Landforenin-

gen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved opbevaringsperi-

oden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at videregive op-

lysningerne til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at direktivforslaget må antages

at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant indgreb er

lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at indgrebet er

begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet er nødvendigt,

herunder proportionalt.

Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt i

forbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret. Insti-

tuttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets be-

stemmelser bør præciseres.

Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov krimi-

nalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt – det

vil sige sagligt og legitimt – formål.

Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,

at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelse

vægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er almin-

delige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at anvendelsen af

sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende betydning for

bekæmpelse af navnlig narkotikakriminalitet, menneskehandel og terro-

risme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de forudgående fastsatte

vurderingskriterier, der anvendes med henblik på identificering af perso-

ner, som kan være involveret i en terrorhandling eller grov international

kriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være baseret på en persons ra-

cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevis-

ning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening eller den pågæl-

dendes sundhed eller seksualitet. Herudover lægger Instituttet vægt på, at

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

det fremgår af direktivforslaget, at de indsamlede passageroplysninger kun

må opbevares i en relativ kort periode, inden de skal maskeres. Endelig

fremhæves det, at der er fastsat relevante og tilstrækkelige databeskyttel-

sesmæssige garantier for passagererne.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse med

en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilke

straffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør være

omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets databe-

skyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale regler, og at

anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at fastslå det

egentlige udbytte og virkningerne heraf.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

finder, at en database, der skal

kunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre eventuel-

le kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes interesser.

Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles adfærdsmønstre

hurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der indsamles og behand-

les PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere, bør der efter Erhvervs-

flyvningens Sammenslutnings opfattelse også indsamles og behandles per-

sonoplysninger i forbindelse med jernbane- og færgetrafik.

SAS Group

er generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal for-

pligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige myndig-

heder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.

SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er forbun-

det med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen af de

indsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende de ind-

samlede data.

SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger afgø-

rende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,

harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de retningslin-

jer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation Organization).

For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksomheden

på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der indsamler op-

lysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvninger.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdes

ansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at den

foreslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrde

for luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.

SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,

som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttelse

i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.

Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SAS

Group endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til videregivel-

se af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.

Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sin

tid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på at

undgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EU

og tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måtte

være forbundet med dette.

Danmarks Rejsebureau Forening

henleder opmærksomheden på, at det i

nogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamler

passageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det er dog

afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere eller

behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige krav om

databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere en præ-

cisering af, hvem der bærer ansvaret for de indsamlede passageroplysnin-

gers rigtighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholder

sig overordnet positivt til forslaget.

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så

vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne in-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

den for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra sag

til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark kan del-

tage i det kommende europæiske PNR-system.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mø-

det den 2. oktober 2015 til orientering.

Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 21. marts 2011.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Terrorbekæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. december 2015 forventes det, at der vil være en

drøftelse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Drøftelserne forventes at tage

udgangspunkt i en rapport udarbejdet af EU’s antiterrorkoordinator. Det

nærmere indhold af denne rapport kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Det

forventes, at man fra dansk side vil kunne tage antiterrorkoordinatorens

rapport til efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod foreign figh-

ters, har gennem en længere periode været et højt prioriteret emne på EU’s

dagsorden.

Det Europæiske Råd (DER) vedtog den 30. august 2014 en række konklu-

sioner om bl.a. foreign fighters. Det fremgår af konklusionerne, at DER

bl.a. ønsker at fremskynde implementeringen af nye værktøjer, som kan

hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne på området.

I den forbindelse fremhævede DER tiltag til at forebygge radikalisering og

ekstremisme, udveksle oplysninger – også med tredjelande – opdage og

forhindre mistænkelige rejser og værktøjer til at efterforske og retsforfølge

foreign fighters.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014

drøftedes det, hvorledes der nærmere skal følges op på konklusionerne fra

DER.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Drøftelserne angik bl.a. en række konkrete tiltag, som kan styrke indsatsen

mod foreign fighters. Tiltagene er opdelt i følgende fire kategorier: (1) fo-

rebyggelse af radikalisering, (2) overvågning af mistænkelige rejser, (3)

efterforskning og retsforfølgning og (4) samarbejde med tredjelande.

Blandt de specifikke tiltag kan nævnes implementering af de konklusioner,

som blev vedtaget i kredsen af ligesindede lande den 7. juli 2014, herunder

i relation til øget anvendelse af Schengen Information System (SIS).

Hovedparten af tiltagene retter sig mod EU’s institutioner, herunder Euro-

pol, Eurojust, Frontex og EU’s antiterrorkoordinator.

EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udarbejdede som opfølg-

ning på dette punkt en såkaldt ”road map”, som beskriver, hvorledes de

enkelte tiltag kan gennemføres.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 drøf-

tedes indsatsen mod udenlandske krigere på ny. Der blev i den forbindelse

bl.a. udtrykt støtte til at skabe fremdrift i sagen om oprettelse af et europæ-

isk PNR-system og til at øge informationsudveksling landene i mellem og

med EU’s institutioner. Rådet vedtog endvidere retningslinjer om gennem-

førelse af EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til

terrorisme. Endelig tog Rådet to rapporter om gennemførelsen af EU’s ter-

rorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede strategi vedrørende terrorfi-

nansiering til efterretning.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-

ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod

terrorisme, herunder foreign fighters. Der var i den forbindelse bred enig-

hed om, at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttelse af eksiste-

rende redskaber frem for vedtagelse af nye tiltag. I den forbindelse frem-

hævedes bl.a. bedre udnyttelse af kapaciteter hos Europol og Eurojust samt

styrket indsats mod illegale skydevåben. I relation til nye tiltag var der

enighed om behovet for at oprette et europæisk PNR-system, ligesom flere

lande udtrykte ønske om at ændre Schengen-grænsekodekset med henblik

på at styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. På baggrund af drøf-

telserne vedtog landene en fælles erklæring om behovet for at styrke ind-

satsen på området.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse af

radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.

For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet

bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og effek-

tivt direktiv om europæiske passagerlister med solide databeskyttelsesga-

rantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes fuldt ud med henblik

på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre grænser, at de rets-

håndhævende og retlige myndigheder øger informationsudvekslingen og

det operative samarbejde, herunder gennem Europol og Eurojust, at alle re-

levante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlige skyde-

våben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddyber deres samar-

bejde.

I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i

overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende foran-

staltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terrorisme el-

ler ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for at fremme

tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende frihedsrettigheder og so-

lidaritet i hele EU, og at der tages initiativer vedrørende uddannelse, job-

muligheder, social integration og rehabilitering i retslig sammenhæng for

at imødegå de faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i fængsler.

For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER til-

kendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig

i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s til-

gang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at for-

stærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og ter-

rorbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 drøfte-

des bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i fælleserklæringen

fra det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Riga den 29.-

30. januar 2015 og DER’s erklæring af 12. februar 2015. Dette skete bl.a.

på baggrund af en præsentation herom af EU’s antiterrorkoordinator. Der

var enighed om vigtigheden af at sikre fremgang på området og om at føl-

ge op på implementeringen af tiltagene på det kommende rådsmøde (retli-

ge og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015. Det blev desuden bl.a. be-

sluttet, at Europol skal etablere en såkaldt europæisk Internet Referral Unit

(EU IRU), der senest i juli 2015 skal være funktionsdygtig.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev im-

plementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar 2015

drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og EU’s

antiterrorkoordinator.

På rådsmødet blev ”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den

Europæiske Unions inde sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfor-

drer Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende

skydevåben, blandt andet gennem solide minimumsstandarder for deakti-

vering af skydevåben og hurtig revision af direktiv 2008/51/EF om skyde-

våben.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juli

2015 drøftedes bl.a. samarbejdet mellem sikkerheds- og efterretningsmyn-

digheder i regi af Counter Terrorism Group (CTG), der består af nationale

sikkerheds- og efterretningstjenester fra EU-landene samt Norge og

Schweiz.

Den 29. august 2015 blev der afholdt et ministermøde i Paris om opfølg-

ning på det afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på et tog

mellem Amsterdam og Paris. I mødet deltog bl.a. den franske indenrigs-

minister og justits- og indenrigsministre fra Belgien, Tyskland, Italien,

Storbritannien, Spanien, Holland, Luxembourg og Schweiz. Danmark del-

tog ikke i mødet. Under mødet vedtog ministrene en erklæring om be-

kæmpelse af terrorisme og sikkerhed for jernbanetransport. Erklæringen

indeholder følgende fem elementer: 1) Fordømmelse af det afværgede ter-

rorangreb, 2) øget samarbejde mellem transportenheder og relevante euro-

pæiske netværk samt øget grænsesikkerhed, 3) bekæmpelse af radikalise-

ring og ulovlig besiddelse af skydevåben, 4) konkrete initiativer vedrøren-

de sikkerheden for jernbanetransport og 5) kontrol ved medlemslandenes

indre grænser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

det videre arbejde med implementering af tiltagene nævnt i DER’s erklæ-

ring af 12. februar 2015 drøftet på baggrund af to rapporter udarbejdet af

henholdsvis formandskabet og antiterrorkoordinatoren. På baggrund heraf

vedtog Rådet at prioritere en række konkrete tiltag i det videre arbejde med

at implementere tiltagene nævnt i DER’s erklæring frem mod det kom-

mende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015.

Det drejer sig om tiltag vedrørende grænsekontrol ved EU’s ydre grænser,

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

informationsudveksling, forebyggelse af radikalisering på internettet og

terrorbekæmpelse uden for EU. Rådet opfordrede i forlængelse heraf anti-

terrorkoordinatoren til – i fællesskab med Kommissionen og EU’s Uden-

rigstjeneste – at udarbejde en rapport om status for arbejdet med de ved-

tagne prioriteter. Derudover vedtog Rådet rådskonklusioner om en styrkel-

se af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med

skydevåben.

Det forventes, at EU’s antiterrorkoordinator – i fællesskab med Kommis-

sionen og EU’s Udenrigstjeneste – på det kommende rådsmøde vil præsen-

tere en rapport om arbejdet med at implementere de prioriterede tiltag.

Formål og indhold

Det nærmere indhold af antiterrorkoordinatorens rapport kendes ikke på

nuværende tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere udmøntning indebæ-

re sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt

at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid

ved en senere udmøntning indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ik-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

ke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de eventuelle konsekvenser

heraf.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 17. november 2015 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaternes holdning til antiterrorkoordinatorens forventede rapport.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats

på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage antiterrorkoordinatorens forventede rapport til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den rapport, som antiter-

rorkoordinatoren forventes at udarbejde til brug for drøftelserne på det

kommende rådsmøde, har imidlertid ikke tidligere været forelagt for ud-

valget.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-

heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter

i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.

1024/2012.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 228 endelig

Resumé

Forordningsforslaget har bl.a. til formål at indføre en pligt for myndighe-

derne i medlemsstaterne til at acceptere visse officielle dokumenter udstedt

af andre medlemsstater, uden at disse dokumenter er legaliseret. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 opnåede for-

mandskabet en generel indstilling til forslaget. Formandskabet har på den

baggrund gennemført forhandlinger med Europa-Parlamentet. På femte

trilog-møde den 13. oktober 2015 lykkedes det at opnå en kompromisaftale

med Europa-Parlamentet. På et møde den 21. oktober 2015 i Coreper II

blev der konstateret opbakning til kompromis-pakken. Der pågår på nuvæ-

rende tidspunkt arbejde på teknisk niveau med udformning af yderligere

syv flersprogede standardformularer. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

overordnet set positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremsendt forslag af 24. april 2013 til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie bevægelighed

for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse of-

fentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning

(EU) nr. 1024/2012 [KOM (2013) 228 endelig]. Forslaget til forordning

er fremsat med hjemmel i artikel 21, stk. 2, artikel 26, stk. 2, og artikel

114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF ar-

tikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det følger af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et velfunge-

rende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervsliv med

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked. I

handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010

bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtages

lovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-

rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.

Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om

”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-

on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-

standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidere

en høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentlige

dokumenter mellem medlemsstaterne.

Kommissionen har bl.a. på denne baggrund identificeret en række pro-

blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-

ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der er

forbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-

kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentlige

dokumenter.

Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december

2012 om selskabsret og ”corporate governance” i EU, der fokuserer på at

støtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridende

transaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen for

iværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati for

virksomheder.

Kommissionen præsenterede sit forslag på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2013. Forslaget har siden juni 2013 været drøftet

på en række møder i den civilretlige arbejdsgruppe.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 nåede

Rådet frem til en delvis generel indstilling vedrørende kapitel I, II, III, V

og VI i en konsolideret udgave af forslaget af 6. marts 2015.

Formandskabet opnåede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

15.-16. juni 2015 en generel indstilling vedrørende forslaget.

Formandskabet har på den baggrund gennemført forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet. Der har været afholdt fem trilogmøder hhv. den 15. juli,

24. september, 30. september, 6. oktober og 13. oktober. På femte trilog-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

møde den 13. oktober lykkedes det at opnå en kompromisaftale med Euro-

pa-Parlamentet. På et møde den 21. oktober 2015 i Coreper II blev der

konstateret opbakning til kompromis-pakken. Der pågår på nuværende

tidspunkt arbejde på teknisk niveau med udformning af yderligere syv fler-

sprogede standardformularer.

Formål og indhold

Den følgende gennemgang er baseret på en konsolideret udgave af forsla-

get af 6. marts 2015, der blev fremlagt på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. marts 2015 til delvis generel indstilling. Gennem-

gangen er endvidere baseret på formandskabets udkast af 5. juni 2015 til

de artikler, der ikke udgjorde en del af den generelle indstilling på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015

samt formand-

skabets seneste udkast til kompromisaftale opnået med Europa-

Parlamentet på femte trilogmøde den 13. oktober 2015.

3.1. Generelt

Formålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere

bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtes til at acceptere officielle dokumen-

ter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede. Forslaget

har derimod ikke til formål at regulere anerkendelsen af indholdet af så-

danne dokumenter.

Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-

nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidrag

til politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-

gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslaget

vil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte de

centrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-

ked.

3.2. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget

Den foreslåede ordning omfatter dokumenter, som er udstedt af myndig-

hederne i en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale lovgiv-

ning og skal forelægges for myndighederne i en anden medlemsstat, og

hvis primære formål er at fastlægge en af de følgende begivenheder: fød-

sel, død, navn, ægteskab, herunder retlig evne til at indgå ægteskab og æg-

teskabelig status, separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskaber, regi-

streret partnerskab, herunder retlig evne til at indgå registreret partnerskab,

opløsning, separation eller omstødelse af et registreret partnerskab, moder-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

skab og/eller faderskab, adoption, opholdssted og/eller bopæl samt stats-

borgerskab.

Som led i kompromis-aftalen opnået med Europa-Parlamentet på femte

trilogmøde den 13. oktober 2015 er den foreslåede ordning blevet udvidet

til også at omfatte dokumenter vedrørende, om en person er i live, doku-

menter vedrørende en ren straffeattest samt dokumenter om valgrettighe-

der.

Forslaget indeholder en definition af ”offentlige dokumenter”, som er ba-

seret på den definition, der følger af Haagerkonventionen af 5. oktober

1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige

dokumenter (apostillekonventionen), jf. herom pkt. 3. Forslaget skal dog

ligeledes finde anvendelse på dokumenter, der udfærdiges af diplomatiske

og konsulære repræsentationer.

Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-

ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.

3.3. Fritagelse for legalisering

Med forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at

acceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielle

dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.

Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-

ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammen

med en bekræftet kopi.

Det følger endvidere af forslaget, at en medlemsstat ikke kan kræve et of-

fentligt dokument oversat, såfremt det er udformet på medlemsstatens offi-

cielle sprog eller på et sprog, som medlemsstaten udtrykkeligt har accepte-

ret.

Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument

fremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet eller en

bekræftet kopi heraf, kan der fremsættes en anmodning om oplysninger til

de relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.

Anmodningen skal fremsættes gennem informationssystemet for det indre

marked (IMI).

3.4. Indførsel af flersprogede standardformularer

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Forslaget indfører flersprogede, herunder danske, standardformularer ved-

rørende fødsel, død, ægteskab og registreret partnerskab.

De flersprogede standardformularer kan udstedes efter anmodning fra en

borger og skal ledsage offentlige dokumenter. De skal anvendes som et

oversættelsesværktøj og ikke have nogen selvstændig bevisværdi. De fler-

sprogede standardformularer må kun bruges i en anden medlemsstat end

den, hvori de er udstedt.

Kompromis-aftalen opnået med Europa-Parlamentet den 13. oktober 2015

indeholder desuden et element om, at der skal tilføjes yderligere syv fler-

sprogede standardformularer vedrørende, hvorvidt en person er i live, mu-

lighed for at indgå ægteskab, ægteskabelig status, mulighed for at indgå

registreret partnerskab, registreret partnerskabsstatus, domicil og/eller

bopæl, og en ren straffeattest.

Der pågår på nuværende tidspunkt arbejde på teknisk niveau med udform-

ning af de syv yderligere flersprogede standardformularer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europaparlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 17. december

2013. Europaparlamentet støtter forslaget.

Europaparlamentets Retsudvalg har den 4. februar 2014 vedtaget en be-

tænkning, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for forordningen i for-

hold til, hvilke dokumenter der fritages for legalisering, udvides med tilfø-

jelse af yderligere syv dokumenter.

Europaparlamentet har været inddraget i de fem trilogmøder fra juli til

oktober 2015. På femte troligmøde den 13. oktober lykkedes det at opnå en

kompromisaftale med Europaparlamentet. Kompromisaftalen indeholder

bl.a. bestemmelse om, at forordningens anvendelsesområde udvides til at

omfatte dokumenter vedrørende en ren straffeattest. Desuden er der som

led i kompromisaftalen opnået enighed om, at virksomhedslysninger skal

holdes uden for forordningens anvendelsesområde. Europaparlamentets

JURI-udvalg vedtog den 12. november 2015 den tekst til forordningen,

som der er opnået enighed om under trilogforhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at

forslaget har en klar grænseoverskridende dimension og i sagens natur ik-

ke kan løses effektivt på nationalt plan. Kommissionen har endvidere an-

ført, at medlemsstaterne ikke kan tilbyde effektive løsninger på proble-

merne på grund af deres EU-dimension, og at handling på EU-plan vil gø-

re det lettere for borgerne og virksomhederne i EU at anvende forskellige

kategorier af offentlige dokumenter i grænseoverskridende situationer

uden uforholdsmæssigt tunge og besværlige administrative formaliteter.

Gældende dansk ret

En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-

kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, at

dokumentets indhold er korrekt.

I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-

stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-

fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i et

andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om

fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-

den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske

domstole eller andre offentlige myndigheder.

Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens

§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret to

konventioner om legalisering af offentlige dokumenter.

Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-

felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-

lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-

nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter, der er udstedt af en administra-

tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne i

en stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og

velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-

rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat med

henblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft i

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Danmark den 10. januar 1991. Konventionen er, ud over Danmark, alene

ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.

Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961

om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-

menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den

29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder for

offentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder eller

af domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, der

er forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift

bekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-

fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, der

har tiltrådt den pågældende konvention.

Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-

der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-

trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende lands

repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-

rigsministeriet.

Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidt

landet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationale

konventioner på området, som Danmark har ratificeret.

På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering af

udenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, er

part til en af de nævnte konventioner.

Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighed

i visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvom

det ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslaget

udelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-

holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge af

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

forslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, der

omfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-

dre Anliggender.

Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystem

for det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes et

nyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte for

det administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af det

nye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-

kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-

kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet for det in-

dre marked, når forordningen træder i kraft. Kommissionen har anslået, at

der vil være engangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddan-

nelsesaktiviteter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til

omkring 50.000 EUR.

Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-

debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab

af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-

sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-

formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressortmi-

nisteriets egen ramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. En

vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 17. november 2015.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Sø-

og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bap-

tistkirken i Danmark, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

Danmarks kordegneforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advo-

kater, Danske FamilieAdvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den dan-

ske præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Den ortodokse russi-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

ske kirkes menighed i København, Den Reformerte Menighed i Fredericia,

Den norske menighed ved Kong Haakon Kirken i København, Den til St.

Albans English Church i København hørende menighed, Den tysk-

reformerte menighed i København, Det Mosaiske Troessamfund, Dom-

merforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-

mandsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltnings-

jurister, Fransk Reformert Kirke i København, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd, Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet)

Metodistkirken i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet,

Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syddansk Universitet (Juri-

disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet

(Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre

Landsret, byretterne, Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrå-

det, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den tysk-reformerte menighed i Køben-

havn, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerom-

budsmanden, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Politiforbundet i

Danmark og Rigspolitiet.

Rigspolitiet er generelt positivt indstillet over for forslaget, men har be-

mærket, at flersprogede EU-standardformularer ligesom danske kildedo-

kumenter er uden sikkerhedsniveau og nemme at forfalske. Det er på den

baggrund Rigspolitiets opfattelse, at der tillige bør indføres sikkerhedsni-

veauer og sikkerhedsfeatures i såvel nationale kildedokumenter som EU-

formularerne.

De øvrige høringsparter har ingen bemærkninger til forordningsforslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters specifikke holdning til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Danmark støtter initiativer, der bidrager til at lette de administrative byrder

for borgere og virksomheder i EU med henblik på at fremme den frie be-

vægelighed og de økonomiske aktiviteter i EU.

Da der kun i begrænset omfang stilles krav om legalisering i dansk ret,

støtter Danmark tiltag, hvorved brugen af legalisering begrænses. Det bør

dog sikres, at myndigheden ved mistanke om, at et dokument ikke er ægte,

kan kontakte den udstedende myndighed og få bekræftet ægtheden af do-

kumentet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne

sikkerhedsstrategi (2015-2020)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 vil

orientere om resultaterne opnået af formandskabet i forhold til arbejdet

med fornyelse af EU’s interne sikkerhedsstrategi. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant for sagen. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Baggrund

I 2010 blev Rådet (retlige og indre anliggender) enige om en strategi for

den interne sikkerhed i EU, der efterfølgende blev godkendt af Det Euro-

pæiske Råd. Strategien fastlægger bl.a. de fælles udfordringer og trusler,

som EU står over for, herunder terrorisme og grænseoverskridende krimi-

nalitet, ligesom den fastlægger, hvordan disse udfordringer kan takles, ek-

sempelvis ved øget samarbejde og udveksling af oplysninger. Strategien

løb fra 2010-2014 og skal nu fornys.

I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til

Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.

I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk

dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte

medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i

EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-

institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder – bør implementere de eksisterende værktøjer fuldt

ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye eller mere ud-

viklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-foranstaltninger

vedrørende informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden

støtte som eksempelvis træning og forskning.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for samarbej-

det i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af terrorisme og

forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og

bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse hovedprioriteter foreslås

en række initiativer, herunder et European Counter-Terrorism Centre i Eu-

ropol, en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning og en udvidel-

se af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vedtog

Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – rådskonklusioner

om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.

I rådskonklusionerne fastsætter Rådet følgende prioriteter for de kommen-

de år på området for intern sikkerhed:

Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering, rekrutte-

ring og finansiering i forbindelse med terrorisme, med særligt fo-

kus på foreign fighters, sikring af passende grænseforvaltning og

integrering af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpel-

sen,

Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på

grundlag af EU’s politikcyklus, og

Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af cy-

bersikkerheden.

Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende

lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i

medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være be-

hov herfor. Ifølge rådskonklusionerne skal forbedring af informationsud-

veksling og styrkelse af det operationelle samarbejde gives særlig op-

mærksomhed. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen

til så snart som muligt at styrke de lovgivningsmæssige rammer i forhold

til deaktivering af våben, ligesom Rådet indtrængende opfordrer til enig-

hed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et effektivt PNR-system.

Endvidere lægges der i rådskonklusionerne op til, at Rådet instruerer Den

Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med

Kommissionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et opera-

tionelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede handlinger

for en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og Kommissionen

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

regelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at gennemføre det operati-

onelle dokument.

Det luxemburgske formandskab fremlagde i juli 2015 et sådant implemen-

teringsdokument.

På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 støttede

medlemsstaterne op om det luxemburgske formandskabs tilgang og meto-

devalg i forbindelse med udarbejdelsen af implementeringsdokumentet.

Formål og indhold

Det forventes, at det luxembourgske formandskab vil orientere om de re-

sultater, som er opnået på området under deres formandskab.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet vedtog den 17.

december 2014 en resolution om fornyelsen af den interne sikkerhedsstra-

tegi med henblik på at bidrage til Kommissionens meddelelse.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom sagen ikke har

statsfinansielle samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Sagen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 17. november 2015 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med den interne sikker-

hedsstrategi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: Migrationskrisen i Europa: Forhold vedrørende

det judicielle samarbejde og kampen mod xenofobi.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. december 2015 forventes en opfølgning på den

drøftelse af initiativer til det retlige samarbejde i Eurojust, der fandt sted

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015, med

henblik på afhjælpning af migrationskrisen i Europa. Sagen har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser og rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side støtter formand-

skabets initiativer til det retlige samarbejde i Eurojust med henblik på at

bekæmpe migrationskrisen i Europa.

Baggrund

I lyset af den aktuelle migrationskrise i Europa forventes formandskabet at

følge

på den tidligere

drøftelse af en række mulige initiativer inden for

det retlige samarbejde i Eurojust, der kan være med til at bekæmpe denne

krise.

Formål og indhold

På rådsmødet den 8.-9. oktober 2015 blev der

drøftet forskellige mulige

initiativer inden for det retlige samarbejde i Eurojust med henblik på at be-

kæmpe migrationskrisen i Europa. Formandskabet

fremlagde

følgende ini-

tiativer til drøftelse:



Eurojust er i øjeblikket

ved

at oprette en temagruppe om menne-

skesmugling,

som skal se på

støtte

i forbindelse med

retsforfølg-

ning,

kortlægning

og analyse af hindringerne for retsforfølgning

anvendelsen af EU-retsakter på området. Formandskabet vil lægge

op til, at temagruppen nedsættes hurtigt, og at der afsættes de nød-

vendige midler hertil i Eurojusts budget for 2016.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen



Eurojust støtter medlemsstaterne ved at deltage i

såkaldte

"hots-

pots" i bl.a. Italien og Grækenland. Eurojusts

fremtidige deltagelse

bør styrkes ved at hjælpe anklagere på stedet, støtte værtslandene

koordinationen med andre medlemsstater samt oprettelsen af fælles

efterforskningshold (Joint Investigation Teams (JIT)).

Eurojust kan styrke samarbejdet med tredjelande ved f.eks. at ud-

stationere liason magistrates

(retsembedsmænd som forbindelses-

personer)

eller modtage sådanne fra udvalgte tredjelande.

Eurojusts vigtigste redskab i samarbejdet og udvekslingen af op-

lysninger

ulovlig migration er fælles efterforskningshold (Joint

Investigation Teams (JIT)),

hvorfor de retlige myndigheder til-

skyndes

til at oprette flere af disse.

Det foreslås, at der organiseres møder mellem medlemsstaternes li-

ason magistrates

(retsembedsmænd som forbindelsespersoner)

i en

række relevante lande

med fokus på at

styrke samarbejdet om be-

kæmpelse af

menneskesmugling.

Det Europæiske Retlige Uddannelsesnetværk (The European Judi-

cial Training Network (EJTN)) kan iværksætte undervisning i be-

kæmpelse af menneskesmugling for

personale i retsvæsenet.

Prioritering af problemet med smugling af migranter i det rådgi-

vende forum, således at en del af forummets møde i december 2015

afsættes til drøftelse af smugling af migranter.

Kommissionens ekspertgruppe vedrørende

hadforbrydelser

bør

fortsætte sit arbejde med at identificere bedste praksis for efter-

forskning og retsforfølgning af hadforbrydelser.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders

arbejdsgruppe om hadforbrydelser bør fokusere på at forbedre

an-

meldelsen og

registreringen af

hadforbrydelser

ved at udvikle me-

toder til optagelse og indsamling af data herom.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør hver især bidrage til at ud-

vikle dialogen med

bl.a.

internetudbydere

og sociale medier for

bekæmpe

hadefulde ytringer

på internettet.



Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen



Kommissionen kan arbejde på at etablere et samarbejde mellem ci-

vilsamfundet, de retshåndhævende myndigheder, anklagere og

dommere for så vidt angår bistand til ofre for hadforbrydelser.

Beskyttelse af børn og andre sårbare grupper, f.eks. kvinder og

børn.

Med henblik på at respektere medlemsstaternes forpligtelser i

EU-lovgivningen

FN’s børnekonvention bør medlemsstaterne

fortsat sikre børns rettigheder og tarv trods det

betydelige antal

flygtningebørn, der i øjeblikket kommer til Europa.



På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 for-

ventes formandskabet at følge op på de tiltag, som ministrene enedes om

på rådsmødet i oktober 2015, og redegøre for, hvilke initiativer, der er fo-

retaget på området. Formandskabet har oplyst, at det planlægges at invi-

tere Kommissionen, Eurojust og EJN (European Judicial Network) til at

give korte afrapporteringer om gennemførelse af tiltagene. Det forventes

ikke, at der lægges op til en egentlig drøftelse af emnet på rådsmødet, men

formandskabet forventes under frokostdrøftelsen på justitsdagen at følge

op på diskussionen om bekæmpelse af hadtale på internettet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser. Implementeringen af de tiltag, som formandskabet lægger op til at

drøfte, vil dog eventuelt kunne indebære nationale udgifter og udgifter på

EU’s budget.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Sagen

vurderes ikke at have

samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau.

Sagen har ikke andre konsekvenser. Sagen berører ikke beskyttelsesni-

veauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over drøftelsen i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde

den 17. november 2015

– ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man af den opfattelse, at det er vigtigt at drøfte de retlige

myndigheders rolle i migrationskrisen, herunder navnlig i forhold til be-

kæmpelse af menneskesmugling.

Migrationskrisen vedrører mange problemer og aspekter af det internatio-

nale samarbejde, og fra dansk side finder man derfor anledning til at frem-

hæve, at Eurojusts bistand og indsats på dette område altid bør være på det

strafferetlige område med fokus på det operationelle. Det vil sige bistand

til og koordinering af strafferetlige efterforskninger. Man er fra dansk side

meget enig i, at fælles efterforskningshold er et godt værktøj, og at støtte

til finansiering heraf er en væsentlig forudsætning for succes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordens punkt 9: Lagring af data om elektronisk kommunikation

(logning)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 for-

ventes formandskabet at konsultere medlemsstaterne med henblik på en

generel drøftelse af behovet for initiativer på EU-plan som opfølgning på

EU-Domstolens ophævelse af logningsdirektivet i 2014. Sagen medfører

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser og rejser

ikke spørgsmål om nærhedsprincippet. Fra dansk side ser man ikke umid-

delbart behov for at opfordre til lovgivningsinitiativer på EU-plan, men

forholder sig afventende i forhold til indholdet af drøftelserne.

Baggrund

EU vedtog i 2006 det såkaldte logningsdirektiv (direktiv 2006/24/EF). Det

fremgår af præamblen til direktivet, at baggrunden herfor bl.a. var, at med-

lemsstaterne havde praktiske erfaringer med, at trafikdata og lokalise-

ringsdata har stor betydning i efterforskning, afsløring og retsforfølgning

af strafbare handlinger, og at det derfor var nødvendigt på europæisk plan

at sikre, at data, som genereres eller behandles af udbydere af elektronisk

kommunikation, blev lagret i en vis periode. Direktivet fastsatte således

fælles rammer herfor men overlod en væsentlig del af den konkrete regule-

ring til de enkelte medlemslande.

I april 2014 erklærede EU-Domstolen logningsdirektivet ugyldigt under

henvisning til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

EU-Domstolen lagde bl.a. vægt på, at direktivet ikke fastsatte klare og

præcise regler, der regulerede rækkevidden af indgrebet i de grundlæggen-

de rettigheder, som er fastslået i Charterets artikel 7 (ret til respekt for pri-

vatliv og familieliv) og 8 (ret til beskyttelse af personoplysninger).

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Der findes efter ophævelsen af logningsdirektivet ikke længere specifik

EU-regulering af logning, og spørgsmålet om udarbejdelse af et nyt EU-

logningsdirektiv er endnu uafklaret.

Der foreligger ikke oplysninger om, at Kommissionen skulle have konkre-

te planer om at fremsætte forslag om et nyt logningsdirektiv.

Formål og indhold

Det forventes, at formandskabet ønsker at konsultere medlemsstaterne med

henblik på en generel drøftelse af behovet for initiativer på EU-plan som

opfølgning på ophævelsen af logningsdirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der

ikke er tale om en stillingtagen til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Justitsministeriet foretog på baggrund af EU-Domstolens dom en vurde-

ring af dommens betydning for de danske logningsregler. Der henvises

herved til Justitsministeriets notat af 2. juni 2014, som blev oversendt til

Folketingets Retsudvalg i forbindelse med besvarelsen af udvalgets

spørgsmål nr. 919 (Alm. del).

For så vidt angår de på det tidspunkt gældende regler om sessionslogning

(logning af oplysninger om internetbaseret kommunikation) var det efter

Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om reglerne på daværende tids-

punkt og i deres daværende udformning kunne anses for ”egnede” til at

opnå deres formål (skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som

led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold).

Justitsministeriet ophævede på den baggrund i juni 2014 reglerne om ses-

sionslogning i logningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 988 af 28. sep-

tember 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektro-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

niske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik).

For så vidt angår de øvrige regler om registrering og opbevaring af oplys-

ninger i henhold til retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen og om ad-

gangen til disse oplysninger fandt Justitsministeriet samlet set, at der ikke

var grundlag for at antage, at de gældende danske regler skulle være i strid

med Charterets bestemmelser om ret til respekt for privatliv og familieliv

(artikel 7) og ret til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8).

Justitsministeriet lagde herved bl.a. vægt på, at den danske lovgivning

fastsætter klare og præcise regler, der indeholder en række væsentlige ga-

rantier med henblik på effektivt at beskytte logningsdata mod risikoen for

misbrug og mod ulovlig adgang til og anvendelse af disse data.

Konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen

medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Sagen giver ikke an-

ledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 17. november 2015 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side forholder man sig afventende i forhold til, hvad formand-

skabet lægger op til med drøftelsen af punktet. Idet de nationale lognings-

regler fortsat er gældende, ses der ikke umiddelbart at være behov for at

opfordre til at iværksætte lovgivningsinitiativer på EU-plan. Hvis et sådant

initiativ måtte blive aktuelt, vil det for Danmark være væsentligt, at de

danske logningsregler kan opretholdes.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 10: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse

inden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 173 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015

med henblik på politisk enighed. Forslaget viderefører dele af de nugæl-

dende regler for Europol, men samtidig lægges der op til en række nyska-

belser. Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurde-

res at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at fo-

religge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over

for forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013)173 endelig af 27. marts 2013 frem-

sendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-

agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-

pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA.

Forslaget er oversendt til Rådet den 29. april 2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 88 og skal behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt

samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-

ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-

sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af

grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen

af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-

ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i TEUF artikel 88 bestemmes, at Europol skal

reguleres ved forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges

de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols ak-

tiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-

holm-programmet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et

knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de rets-

håndhævende tjenester”.

Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's

indre sikkerhed i praksis – Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”

(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale

udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-

blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som

grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.

Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-

bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede

kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-

nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for

nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor

kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.

Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-

fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-

te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-

digheder indtægter.

På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for et EU-agentur,

der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-

hævende myndigheder. Kommissionens forslag til forordning indeholder

derfor en retlig ramme for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det

nuværende Europol.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. – 4. december 2015

forventes formandskabet at præsentere en kompromistekst med henblik på

opnåelse af politisk enighed med Europa-Parlamentet om forslaget.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Formål og indhold

3.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til

en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-

mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse

om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig

lægges der op til en række ændringer, navnlig på fire hovedområder.

For det

første

styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-

relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-

nale parlamenter.

For det

andet

styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-

lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-

pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det

bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i

systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-

lysninger og øget databeskyttelse.

For det

tredje

ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.

Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.

For det

fjerde

foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.

3.2. Europols målsætninger og opgaver

Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur

for samarbejde inden for retshåndhævelse (Europol). Det nye Europol er-

statter og efterfølger det nuværende Europol.

Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget todelt.

For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente

myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge

og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme

og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet

af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-

fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-

seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegal

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

indvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-

kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handel

med dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Der er tilføjet enkelte nye

kriminalitetsområder i forhold til det nuværende Europols kompetence,

bl.a. seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi og

seksuelle tilnærmelser til børn.

Omfattet af Europols målsætning er for det andet strafbare handlinger, der

relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer, eksempelvis strafbare hand-

linger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører

under Europols kompetenceområde.

Målsætningerne svarer i alt væsentligt til Europols nuværende formål og

kompetenceområde.

3.2.1. Europols opgaver

Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af

det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er

dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.

Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-

samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-

så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-

selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.

Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse

af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat

vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-

brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre

justeringer i opgavebeskrivelsen.

Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.

Europol skal bl.a. samarbejde med EU-organer, der er oprettet med hjem-

mel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og ind-

vandring samt retligt samarbejde i straffesager) og Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig (OLAF), navnlig ved at bidrage med efterretnin-

ger om kriminalitet og relevant analytisk bistand.

Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-

ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.

Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med

at støtte efterforskning og operationelle foranstaltninger, der udføres i fæl-

lesskab mellem medlemsstaterne eller inden for rammerne af fælles efter-

forskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det nye Europol ikke

kunne anvende tvangsindgreb.

3.2.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol

Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-

nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-

ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-

litiet.

Som noget nyt foreslås det desuden, at medlemsstaterne skal kunne give

tilladelse til, at deres nationale kompetente myndigheder tager direkte kon-

takt til Europol. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale

finansielle efterretningsenheder har mulighed for at samarbejde med Euro-

pol via de nationale enheder.

Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-

dereføres.

Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for

medlemsstaterne.

Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,

som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette

omfatter at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminalitetsområder,

der anses for en prioritet for EU. Medlemsstaterne kan dog i visse helt spe-

cifikke tilfælde undlade at meddele Europol sådanne oplysninger, f.eks.

hvis der herved vil være risiko for at skade nationale sikkerhedsinteresser.

Europol skal årligt rapportere om de oplysninger, som medlemsstaterne så-

ledes har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de na-

tionale parlamenter.

Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante

kompetente myndigheder i medlemsstaterne effektivt kommunikerer og

samarbejder med Europol.

Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

3.3. Europols organisation

Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-

struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, at

det vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-

linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.

Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af en

bestyrelse, en eksekutivdirektør samt om fornødent en direktion og/eller

andre rådgivende organer, som bestyrelsen opretter.

3.3.1. Bestyrelsen

Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og en re-

præsentant fra Kommissionen. Der skal ved udnævnelsen af bestyrelses-

medlemmer tages højde for kendskab til samarbejde om retshåndhævelse.

Hvert medlem skal have en suppleant. Medlemmerne skal udnævnes for 4

år ad gangen.

Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-

programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne skal

sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de nationale par-

lamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Europols interne struk-

turer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af betydning for Euro-

pols organisation og drift, ligesom bestyrelsen kan opfordre Rådet til at fo-

reslå Kommissionen at åbne forhandlingerne af en international aftale med

et tredjeland.

3.3.2. Eksekutivdirektøren

Eksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-

pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-

ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-

slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en

række dispositioner af betydning for Europols drift.

Rådet kan anmode eksekutivdirektøren om at aflægge rapport om udførel-

sen af sit hverv.

3.3.3. Direktionen

Bestyrelsen kan ved enstemmighed nedsætte en direktion til at bistå besty-

relsen.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffes

af bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-

tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-

tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-

dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning

på resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.

3.4. Behandling af oplysninger

Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves

om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,

om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse

af, og siden analysere dem.

Det nuværende Europol råder over det såkaldte Europol Informationssy-

stem, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsamles

til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til

rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-

minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-

tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af

eller involveret i vedkommende emne.

Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet

én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-

lemsstaterne.

Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af

oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget

fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige

typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af

oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit

3.6.

Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt

agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret, af b) EU-

organer, tredjelande og internationale organisationer eller af c) private par-

ter og privatpersoner i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

forordningsforslaget. Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt

tilgængelige oplysninger samt oplysninger fra forskellige nationale og in-

ternationale informationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der

gælder for disse informationssystemer.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er

nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og i forhold til person-

oplysninger kun til følgende fire formål: a) krydscheck med henblik på at

finde en sammenhæng mellem oplysninger, b) strategiske eller tematiske

analyser, c) operationelle analyser i konkrete tilfælde samt d) lette udveks-

lingen af oplysninger.

De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af

personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-

samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de fire data-

behandlingsformål.

Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer

til, hvilke(t) af de fire hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan

behandles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til

eller brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter da-

taleverandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at afvær-

ge en overhængende trussel mod liv.

Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-

rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-

matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et

hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser

i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres

kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-

gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterium.

Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde

om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-

pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellem

oplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.

3.5. Forholdet til partnere

Forslagets regler om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang de

nugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gæl-

der navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftaler

med tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mu-

lighed for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle sam-

arbejdsaftaler”).

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer samt private par-

ter.

Europol kan efter forslaget selv indgå såkaldte arbejdsaftaler med tredje-

lande og internationale organisationer. Disse arbejdsaftaler må ikke tillade

udveksling af personoplysninger og er ikke bindende for hverken EU eller

medlemsstaterne.

Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-

fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-

ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-

sat af dataleverandøren.

Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-

ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilt

hjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-

telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-

tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som

er indgået i medfør af TEUF artikel 218, og som giver tilstrækkelige ga-

rantier med hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende

rettigheder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende

Europol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nye

forordning, og som tillader udveksling af personoplysninger. Der foreslås

dog nogle undtagelser fra hovedreglen, således at eksekutivdirektøren og

bestyrelsen i særlige situationer under visse betingelser kan tillade videre-

givelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisati-

oner.

Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved ind-

gåelsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale or-

ganisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsen

af nye partnere og indgåelsen af aftalerne. Efter Lissabon-Traktaten er der

imidlertid ikke længere mulighed for, at EU-agenturer selv kan forhandle

internationale aftaler.

Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-

vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en

medlemsstat eller hos en partner.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

3.6. Databeskyttelsesgarantier

Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i

store træk af regler i rådsafgørelsen. Samtidig lægges der på en række

punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-

skyttelsesordningen for Europol.

3.6.1. Tilsyn

Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn

fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af

repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som

nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-

svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-

melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-

give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af

personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager

fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre

tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede

forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske

personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.

Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter

forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en

advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,

blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at

nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og

om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til

at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-

synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den

pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol

samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-

tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i

rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.

med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-

lemsstater. Den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed skal endvi-

dere holde de nationale databeskyttelsesmyndigheder orienteret om emner,

der vedrører dem, og inddrage de relevante nationale databeskyttelses-

myndigheder i konkrete sager, hvis disse vedrører data der hidrører fra en

medlemsstat.

3.6.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier

Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af

personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-

tænkte, og mindreårige er tilladt, hvis det er nødvendigt af hensyn til at fo-

rebygge eller bekæmpe kriminalitet, der falder under Europols kompeten-

ce.

For så vidt angår oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-

tisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab af fagforening og for op-

lysninger vedrørende helbredsforhold eller seksuelle forhold (følsomme

personoplysninger) gælder det, at behandlingen heraf er forbudt, medmin-

dre det er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller bekæmpelse krimina-

litet, der falder under Europols kompetence. Desuden skal der ifølge for-

slaget ikke kunne træffes nogen ugunstig afgørelse, der har retsvirkninger

for en registreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af føl-

somme personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver

mulighed for det.

Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-

svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående hø-

ring hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er ta-

le om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type behand-

ling på anden måde indebærer særlige risici for retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger.

Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at

Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt

med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-

kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-

ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De

registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal

bruges til løbende kontrol.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-

oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal

give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i

forslaget.

Herudover er der bl.a. regler om almindelige databeskyttelsesprincipper,

om kilders og oplysningers forskellige grader af pålidelighed og nøjagtig-

hed, om frister for opbevaring og sletning af oplysninger, om tekniske og

organisatoriske foranstaltninger, der skal sikre sikkerhed i forbindelse med

Europols behandling af oplysninger, og om den registreredes ret til at an-

mode om berigtigelse, sletning og blokering af oplysninger. Endelig er der

en bestemmelse om ansvarsfordelingen mellem Europol og medlemssta-

terne i forhold til databeskyttelse.

3.7. Retsmidler og erstatningsansvar

Det fremgår af forslaget, at den registrerede har ret til at klage til Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, ligesom procedurerne for

klagebehandlingen er fastsat. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for EU-

Domstolen.

Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i

og uden for kontraktsforhold.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge

af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-

pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra

den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.

3.8. Parlamentarisk kontrol

Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-

ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets

kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op til

en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.

Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes en år-

lig aktivitetsrapport og det endelige årsregnskab. Både Europa-Parlamentet

og de nationale parlamenter høres over det flerårige arbejdsprogram under

udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal end-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

videre have en årlig rapport om de oplysninger, som hver medlemsstater

har indsendt til Europol.

Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-

pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger af

trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-

ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,

som Europol har bestilt. Europol skal også sende administrative aftaler

med tredjelande og internationale organisationer, der tillader udveksling af

personlige data, og som er relevante for Europols videregivelse af oplys-

ninger til disse.

Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter

anmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-

telse af spørgsmål vedrørende Europol.

Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-

dighed efter forordningen.

3.9. Øvrige emner

Endelig indeholder forordningsforslaget diverse bestemmelser om bl.a.

privilegier og immuniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det

foreslås, at Kommissionen senest fem år efter forordningens anvendelses-

dato og herefter hvert femte år skal bestille en evaluering af Europols ar-

bejde og arbejdsmetoder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalel-

se i sagen den 25. februar 2014. Udtalelsen indeholder en række æn-

dringsforslag til forordningsforslaget bl.a. vedrørende databeskyttelse og

den parlamentariske kontrol med Europol.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har i forslaget anført, at målet med den fo-

reslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for samar-

bejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den fore-

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

slåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-

plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5.

Gældende dansk ret

Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-

tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol

gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale

enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-

synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-

tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-

dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af

opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives

på Rigspolitiets anmodning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af

Europol-loven.

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623

mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortil

kommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’s

budget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Det

svarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-

oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Sagen be-

rører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for retlige og indre anliggender

den 17. november 2015.

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Østre Landsret, Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten,

samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Politiforbundet,

Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Amnesty International, Danske Advokater, Datatil-

synet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Kriminalpolitisk Forening

(KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk In-

stitut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Datatilsynet, Institut for

Menneskerettigheder, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retspolitisk

Forening og Rigspolitiet har afgivet høringssvar med bemærkninger til

forslaget.

Datatilsynet

har i sit høringssvar indledningsvis opsummeret en række af

de ændringer, der er lagt op til med det nye forslag. Datatilsynet anfører

herefter, at når der lægges op til et intensiveret samarbejde inden for et

bredere kompetenceområde og dermed også til øget udveksling af person-

oplysninger, så er det vigtigt, at der etableres et effektivt og tidssvarende

databeskyttelsesregime i tilknytning til Europols virksomhed. Datatilsynet

anfører, at de foreslåede databeskyttelsesregler i forslagets kapitel V efter

tilsynets opfattelse indeholder mange væsentlige og hensigtsmæssige ele-

menter. Datatilsynet henviser herefter til den udtalelse om forslaget, som

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har afgivet,

og henleder i den forbindelse navnlig opmærksomheden på udtalelsens

punkt 43-51, som efter tilsynets vurdering bør indgå i de videre overvejel-

ser om forslaget. Pkt. 43-51 omhandler bl.a. de foreslåede regler om for-

målsbegrænsning i forbindelse med behandling af oplysninger. Udtalelsen

kan findes på EDPS’ hjemmeside: www.edps.europa.eu.

Datatilsynet har videre anført, at Kommissionens forslag viderefører mu-

ligheden for, at Europol bl.a. kan indsamle oplysninger fra nationale in-

formationssystemer gennem direkte it-adgang, for så vidt det er tilladt i

henhold til national ret. Datatilsynet henviser til, at EDPS finder en sådan

adgang betænkelig, navnlig fordi der er risiko for, at den dataansvarlige

(nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den bag-

grund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – at muligheden ikke videreføres i

det nye retsgrundlag for Europol. Datatilsynet bemærker desuden, at en

100

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

sådan adgang efter tilsynets opfattelse heller ikke vil være forenelig med

persondatalovens §§ 6-8, da videregivelse/udlevering af oplysninger for-

udsætter, at den dataansvarlige danske myndighed vurderer berettigelsen

heraf i den konkrete situation. Datatilsynet henviser samtidig til forslagets

artikel 23, stk. 3, hvorefter national ret finder anvendelse på Europols ad-

gang til og brug af oplysningerne, hvis denne indeholder strengere regler

herom end forordningen.

Datatilsynet har i sit høringssvar endvidere fremhævet, at enhver efter for-

slagets artikel 45, stk. 4, har ret til at anmode den nationale tilsynsmyndig-

hed om at kontrollere en række forhold vedrørende videregivelse af oplys-

ninger om ham selv til Europol – en ret, der udøves i overensstemmelse

med national ret i den medlemsstat, hvor anmodningen indgives. Datatil-

synet har i den forbindelse anført, at Datatilsynet ikke har kompetence i

forhold til ”ren manuel” videregivelse af personoplysninger fra en dansk

forvaltningsmyndighed til ikke-danske myndigheder.

Datatilsynet har videre anført, at tilsynet i lighed med EDPS finder, at for-

slagets artikel 49 giver anledning til tvivl om de nationale tilsynsmyndig-

heders kompetence, herunder om EDPS vil kunne meddele eksempelvis

indsigt i oplysninger, selv om en national tilsynsyndighed udtaler sig her-

imod.

Afslutningsvis har Datatilsynet med henvisning til den tilsigtede øgede

udveksling af personoplysninger og ændringerne i øvrigt anført, at det ikke

er muligt for tilsynet inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer at

afsætte yderligere ressourcer til tilsynsaktiviteter på Europol-området.

Institut for Menneskerettigheder

har i sit høringssvar indledningsvis re-

degjort for Europol-forslagets baggrund og formål. Herefter følger et afsnit

om menneskeretten, hvoraf det fremgår, at databeskyttelse er en del af ret-

ten til respekt for privatlivet, som dækker blandt andet personlige oplys-

ninger og kommunikation. Institut for Menneskerettigheder henviser til, at

retten til respekt for privatlivet er beskyttet i bl.a. FN’s Verdenserklæring

om menneskerettigheder, FN’s konvention om civile og politiske rettighe-

der, FN’s børnekonvention, FN’s handicapkonventionen, EMRK artikel 8

samt Europarådets konvention nr. 108 fra 1981 om elektronisk databe-

handling af personoplysninger og henstilling nr. R(87)15 af 1987 om poli-

tiets brug af personoplysninger. Instituttet henviser desuden til TEUF arti-

kel 16 om databeskyttelse og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

artikel 7 (privatlivsfred) og artikel 8 (databeskyttelse). Instituttet henviser

101

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

herudover til direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om persondatabeskyt-

telse i fællesskabsinstitutionerne og –organerne. Endelig henviser institut-

tet til, at EU ved rammeafgørelse 2008/977/RIA har fastlagt nærmere be-

tingelser for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-

arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Institut for Menneskerettigheder er herefter fremkommet med en række

bemærkninger til selve Europol-forslaget. Det anføres indledningsvis, at

instituttet ved vurderingen af forslagets databeskyttelsesmæssige aspekter

har taget højde for, at behandlingen af data, herunder persondata, til under-

støttelse af de nationale retshåndhævende myndigheders indsatser er en af

hovedårsagerne til eksistensen af Europol. Instituttet finder, at forslaget

indeholder en ganske betydelig beskyttelse vedrørende behandlingen af

oplysninger, herunder personoplysninger. Instituttet anfører, at instituttet i

den forbindelse finder det positivt, at tilsynsopgaven forankres hos Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), og at EDPS sikres

uafhængighed og mulighed for at kunne handle effektivt, herunder med til-

strækkelige beføjelser til at kunne intervenere.

Instituttet henviser herefter til den udtalelse fra EDPS, der er omtalt i for-

bindelse med Datatilsynets høringssvar, og det anføres, at instituttet over-

ordnet set er enigt med de bemærkninger, der er anført i EDPS’ udtalelse.

Instituttet fremhæver generelt følgende synspunkter:

- En stærk ramme for databeskyttelse er vigtig, ikke alene for data-

subjekterne, men også fordi et stærkt databeskyttelsesregime ska-

ber tillid medlemsstaterne imellem, som igen er en betingelse for

en succesfuld udveksling af information.

- Formålsbegrænsning er et nøgleprincip for databeskyttelse. Det har

særligt betydning i det politimæssige og retlige samarbejde i efter-

forskning af straffesager, da datasubjekterne normalt ikke er be-

kendt med, at der behandles oplysninger om dem.

Institut for Menneskerettigheder anfører herefter følgende i relation til for-

slagets enkelte artikler:

- I forhold til artikel 24 om databehandlingsformål foreslås en række

præciseringer, bl.a. af de tilladte databehandlingsformål, samt at

kravene til formålsbegrænsning tydeliggøres (EDPS’ udtalelse pkt.

173).

- I artikel 26, stk. 1, om medlemsstaternes direkte adgang til oplys-

ninger hos Europol foreslås indsat en passage om, at medlemssta-

102

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

ternes adgang skal være baseret på et ”need to know”-princip

(EDPS’ udtalelse pkt. 177).

Artikel 29, stk. 4, foreslås ændret, således at en medlemsstat skal

give sit udtrykkelige samtykke, før Europol kan videregive oplys-

ninger fra medlemsstaten til eksterne samarbejdspartnere (EDPS’

udtalelse pkt. 179).

Det anbefales, at listen over Europols samarbejdsaftaler med tred-

jelande og internationale organisationer offentliggøres (EDPS’ ud-

talelse pkt. 181).

Det anbefales, at muligheden i artikel 23 for direkte adgang for Eu-

ropol til nationale databaser fjernes (EDPS’ udtalelse pkt. 184 a).

Det anbefales at styrke artikel 35 om forskellige grader af person-

oplysningers nøjagtighed og pålidelighed ved at gøre medlemssta-

ternes vurdering heraf obligatorisk (EDPS’ udtalelse pkt. 184 c).

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har i sit høringssvar bemærket,

at forslaget er omfattet Danmarks retsforbehold. Landsforeningen af For-

svarsadvokater har herefter peget på, at der som en del af forslaget skal op-

rettes en stor fælles database med generel adgang for medlemsstaterne,

hvortil medlemsstaterne har direkte og indirekte adgang efter forskellige

regler. Det anføres i høringssvaret, at bestyrelsen kan have sine bekymrin-

ger i den forbindelse i lyset af de nyeste eksempler på indtrængen i det

danske politis datamateriale.

Retspolitisk Forening

har i sit høringssvar indledningsvist konstateret, at

forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Foreningen har videre an-

ført, at Danmark således ikke vil være omfattet af forordningen, når/hvis

den vedtages, og at foreningens høringssvar på den baggrund vil være gan-

ske kortfattet, også fordi Danmarks indflydelse i forhandlingsforløbet må

formodes at være enten marginal eller ikke til stede. Afslutningsvis har

foreningen anført, at ”[s]kulle forordningen blive vedtaget, kan Danmark

naturligvis gennemføre tilpasset national lovgivning (i Folketinget), hvor-

efter Danmark vil kunne indgå som deltager i ”systemet”, men på mellem-

statsligt grundlag og ikke direkte/umiddelbart underlagt forordningen, for-

udsat selvfølgelig at EU som sådan accepterer en sådan parallel-aftale.”

Rigspolitiet

har i sit høringssvar anført, at Rigspolitiet er positivt indstillet

over for forslaget, herunder at Europol styrkes som knudepunkt for infor-

mationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder. Det er desu-

den Rigspolitiets forventning, at den foreslåede omlægning af Europols

103

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

analysedatabaser vil medføre en markant styrkelse af grundlaget for at

gennemføre kriminalitetsanalyser.

Rigspolitiet har om den foreslåede sammenlægning af Europol og Cepol

anført, at en sådan sammenlægning efter Rigspolitiets opfattelse vil ligge i

naturlig forlængelse af den ændring af Cepols styringsform, som blev af-

sluttet under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012. Rigspolitiet

har videre anført, at oprettelsen af et egentligt politiakademi inden for EU

med et stærkt fokus på den eksterne dimension efter Rigspolitiets vurde-

ring vil medføre, at akademiet vil kunne opnå en højere professionel aner-

kendelse inden for retshåndhævelse. Endvidere vil et dobbelt mandat for

det nye Europol efter Rigspolitiets opfattelse sikre en tættere sammen-

hængskraft mellem de strategisk prioriterede indsatsområder og det tilsva-

rende uddannelsesbehov. Rigspolitiet har desuden anført, at den foreslåede

styringsform med en dobbelt repræsentation i bestyrelsen svarende til

mandatet vil sikre medlemslandene fortsat indflydelse også på uddannel-

sesområdet.

Rigspolitiet har i sit høringssvar videre bemærket, at forslaget er omfattet

af Danmarks retsforbehold. I den forbindelse har Rigspolitiet understreget,

at Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet efter Rigspolitiets

opfattelse er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at

varetage sine opgaver. Rigspolitiet anfører, at dansk politi således i vidt

omfang bruger Europols analyse af kriminalitetsmønstre i det strategiske

arbejde, herunder når særlige fokusområder for politiindsatsen i Danmark

skal prioriteres, ligesom Europol udgør den centrale ramme for det opera-

tive, internationale politisamarbejde i forhold til udveksling og analyse af

efterretninger samt efterforskning af konkrete sager.

Endelig har Rigspolitiet anført, at dansk politi vil have stærkt begrænsede

muligheder for at videregive generelle efterretningsoplysninger til Euro-

pol, såfremt Europol-forordningens hjemmel til videregivelse af oplysnin-

ger til Europol ikke gennemføres i dansk ret.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget.

104

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mø-

det den 27. maj 2014 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 20. marts 2013.

105

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 11: Bekæmpelse af hadefuld tale på internettet.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. december 2015 forventes det, at formandskabet vil

følge op på tidligere drøftelser om udviklingen af dialogen med internet-

branchen mv. for at bekæmpe hadefuld tale på internettet. Sagen medfører

ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser og rejser ikke

spørgsmål om nærhedsprincippet. Fra dansk side er man positivt indstillet

over for en drøftelse vedrørende bekæmpelse af hadefuld tale på internet-

tet.

Baggrund

Punktet ”Bekæmpelse af hadefuld tale på internettet” er anført på dagsor-

denen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december

2015. Der foreligger ingen dokumenter om punktet.

I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og 9. ok-

tober 2015 var der en frokostdrøftelse vedrørende grundlæggende rettighe-

der og kampen mod hadforbrydelser mv., herunder mulighederne for at

udvikle dialogen med internetudbydere mv. for at bekæmpe hadefulde yt-

ringer på internettet. Det forventes, at Formandskabet under det kommen-

de rådsmøde vil følge op med en generel debat om bekæmpelse af hade-

fulde ytringer på internettet.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen har holdt en række ekspertmøder

om rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af racisme og frem-

medhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvor spørgsmålet om håndtering

af hadefuld tale på internettet har været drøftet, ligesom Kommissionen

den 23. november 2015 afholder et møde, hvor medlemsstaterne får mu-

lighed for at udveksle viden og erfaring om dialog med internetplatforme

såsom Facebook, Twitter, YouTube (Google) og andre større hjemmesider

106

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

for at bekæmpe hadefuld tale på internettet. Kommission forventes at rap-

portere om mødet på rådsmødet.

Formål og indhold

Der henvises til pkt. 2 ovenfor. Det nærmere tema for drøftelserne kendes i

øvrigt ikke på nuværende tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom sagen ikke

har statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for en drøftelse

vedrørende bekæmpelsen af hadefulde ytringer på internettet.

107

Rådsmøde nr. 3433 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 3-4/12-15 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

108