Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3455 - RIA Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

24. februar 2016

Kontor:

EU-retskontoret

Sagsbeh: Christian Andersen-

Mølgaard

Sagsnr.: 2015-3051/01-0038

Dok.:

1880562

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 10.-11. marts 2016

Side:

4-14

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

(91/477/EF) om kontrol med er-

hvervelse og besiddelse af skyde-

våben (skydevåbendirektivet)

Politiskdrøftelse/ Fremskridts-

rapport

KOM (2015) 750 endelig

Terrorbekæmpelse

a) Opfølgning på gennemførelsen

af rådskonklusionerne af 20. no-

vember 2015

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

b) Konferencen ”Countering Ter-

rorism Travel” (CTT)

- Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

15-22

Dagsordenspunkt 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

c) Konferencen ”Countering Vio-

lent Extremism” (CVE)

- Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

23-37

Dagsordenspunkt 3:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse

aspekter af aftaler om levering af

digitalt indhold

- Status

KOM (2015) 634 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse

aspekter af aftaler om onlinesalg

og andre former for fjernsalg af

varer

Status

KOM (2015) 635 endelig

Forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk ankla-

gemyndighed (EPPO)



Orienterende debat

KOM (2013) 534 endelig

68-83

Dagsordenspunkt 6:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den Europæiske Unions finansiel-

le interesser

-Politisk drøftelse/ Fremskridts-

rapport

KOM(2012) 363

38-52

Dagsordenspunkt 4:

53-67

Dagsordenspunkt 5:



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

84-94

Dagsordenspunkt 7:

Forslag til Europaparlamentets og

Rådets direktiv om bekæmpelse

af terrorisme og erstatning af Rå-

dets rammeafgørelse

2002/475/RIA om bekæmpelse af

terrorisme

Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Dagsordenspunkt 1: Forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevå-

ben (skydevåbendirektivet)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes det, at der vil være en drøf-

telse af forslaget til revision af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni

1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet). Dagsor-

denspunktet forventes at indeholde to underpunkter: (1) Statusrapport på

forhandlingerne fra formandskabet og (2) politiske drøftelser af en række

udvalgte emner. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvilke

emner drøftelserne nærmere kommer til at omhandle. Det forventes, at

man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om revision af direktivet til

efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig

handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et højtprio-

riteret emne på EU’s dagsorden.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-

ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod

terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttel-

se af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale skyde-

våben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om

behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foran-

staltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Parlamentet opfordrer

Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om

handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning

til organiseret kriminalitet.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.

For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.

ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af

ulovlige skydevåben.

På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 op-

fordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme udveks-

lingen af oplysninger og det operationelle samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Uni-

ons indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrer Kommissio-

nen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben, blandt

andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at

fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse

af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt ved-

tagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af vå-

bendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i sammen-

hæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer af 2.

december 2015.

Forslaget forhandles på nuværende tidspunkt på arbejdsgruppeniveau

(GENVAL). Der forventes en del møder den kommende tid om forslaget

på arbejdsgruppeniveau.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 vil give en statusrapport på for-

handlingerne om revisionen af våbendirektivet, ligesom det forventes, at

formandskabet vil lægge op til politiske drøftelser af udvalgte emner, der

relaterer sig hertil.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Det nærmere indhold af de emner, som formandskabet ønsker en politisk

drøftelse af, kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende

direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirekti-

vet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet har til formål

at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i EU samt sikre

et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af direktivet i 2008

havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet, således at direktivet

blev bragt i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol, hvilket mulig-

gjorde, at EU kunne ratificere våbenprotokollen.

Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision

af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og

København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine

politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminali-

tet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-borgernes

sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og EU’s insti-

tutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som styrker de

eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.

Den følgende gennemgang er baseret på formandskabets seneste udkast til

kompromistekst.

3.1. Forslagets centrale bestemmelser

3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet

Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af

skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.

Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte

strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben

– ikke kan

udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige

skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand

ændres. Forslaget indebærer bl.a., at der fastsættes krav til registrering af

deaktiverede skydevåben i de nationale, elektroniske dataregistreringssy-

Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for

inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede

skydevåben er gjort definitivt ubrugelige

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

stemer (våbenregistre), således at et ejerskifte mv. af et deaktiveret skyde-

våben bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs anvendelses-

område, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2. Kommissionen har anført,

at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel

med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at våbensamlere fremad-

rettet ikke skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

3.1.2. Sporing

Med den seneste kompromistekst præciseres det, at det er skydevåben eller

væsentlige dele til skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet

med mærkning samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets

regler om sporing. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være va-

rig.

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede sky-

devåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i overensstemmelse

med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår) senest

ved fremstillingen eller på tidspunktet for indførsel til Unionen fra tredje-

lande.

Efter den seneste kompromistekst forpligtes medlemsstaterne endvidere til

varigt at opbevare identifikationsoplysninger om skydevåben (type, fabri-

kant, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leverandør,

erhverver og besidder af våbnet) i medlemsstaternes elektroniske dataregi-

streringssystemer (våbenregistre). Dette gælder efter kompromisteksten

også for skydevåben, som er blevet deaktiveret eller destrueret. I henhold

til Kommissionens oprindelige forslag var opbevaringsperioden foreslået

ændret fra de nugældende 20 år til tidspunktet for skydevåbnets destrukti-

on.

Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både våben-

handleres og -mægleres våbenbøger kan samkøres med et centraliseret

elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister).

3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Som en undtagelse til det generelle alderskrav på 18 år for tilladelse til er-

hvervelse og besiddelse af skydevåben foreslås det, at medlemsstaterne

kan give tilladelse til, at personer under 18 år kan anvende skydevåben til

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke formodes at

være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige sikker-

hed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen person

med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller foretager

konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse. Forslaget betyder,

at det ikke vil være muligt for personer under 18 år at erhverve skydevå-

ben. Dette adskiller sig fra det nugældende våbendirektiv, hvorefter perso-

ner under 18 år kan få tilladelse til at erhverve skydevåben til jagt eller

konkurrenceskydning, bortset fra erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud

for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det

foreslås, at en obligatorisk, forudgående lægeundersøgelse bliver en har-

moniseret betingelse for udstedelse og fornyelse af tilladelse til erhvervel-

se og besiddelse af skydevåben. Lægeundersøgelsen skal inkludere en

psykologisk vurdering af ansøgeren.

Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at tilladel-

ser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en gyldighed,

der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes, hvis betingel-

serne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på tidspunktet for tilla-

delsens udløb.

3.1.5. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben, vå-

bendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via in-

ternettet). Efter forslaget kan medlemsstaterne således alene give tilladelse

til, at våbenhandlere og -mæglere kan købe og sælge skydevåben mv. via

fjernkommunikationsteknik. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at

føre en streng kontrol med handel af skydevåben mv. via fjernkommunika-

tionsteknik.

3.1.6. Signal- og salutvåben

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og salut-

våben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes fælles

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges til funk-

tionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås vedtaget

ved en gennemførelsesretsakt.

3.1.7. Halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende reg-

ler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse. Kom-

missionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske våben

vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske skydevåben, og at

der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier, som kan forhindre

en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen anført, at visse halvau-

tomatiske skydevåben kan være meget farlige, da deres patronkapacitet er

høj.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktivet behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlems-

staterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som

finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens umiddelbare vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

6.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte be-

stemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra tilladelseskravet

i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiverin-

gen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undta-

gelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben på

anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres funkti-

onsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet, som

godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er deaktiveret i

overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, er ikke

omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

6.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a. sky-

devåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol

model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-

pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og

1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,

signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller

teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk inte-

resse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og halvau-

tomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der frem-

træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte

materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet

mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet

unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til

identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets lå-

semekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og im-

portår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket

i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af importøren for-

synes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke ved midlerti-

dig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte yderligere

krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54 fastsætter nærmere regler for mærknin-

gen af bl.a. skydevåben.

6.4. Våbenbøger

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et cen-

traliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der, når

forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b ved

bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle tilla-

delser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre vå-

benbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

6.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis ansø-

geren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller har

erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene til-

lades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

6.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af vå-

benbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til våbenpå-

tegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våben-

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

loven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis per-

sonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som

gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrø-

rende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf. våbenlovens §

6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere

udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser

til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d,

stk. 2.

6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

6.9. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige til-

fælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-

afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf. våbencir-

kulærets § 6.

6.10. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en tilladel-

se til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end

to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er for-

synet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde

to patroner.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Økonomiske konsekvenser

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan

forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.

kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kommissionens forslag vurderes at kunne medføre øgede administrative

byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv og borgere

som følge af bl.a. bestemmelsen om obligatorisk lægeundersøgelse forud

for udstedelse af våbentilladelser og forslaget om, at der skal ske en tids-

begrænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en gyldig-

hed på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede våben-

direktiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat ikke

kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 23. februar 2016 – endnu ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af våben-

direktivet.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side

er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den ulov-

lige handel med skydevåben i Europa.

Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror

og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og

gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig

er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at

de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at ud-

øve deres fritidsaktiviteter.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om revisi-

on af våbendirektivet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det konkrete forslag har

imidlertid ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse

a) Opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af 20. no-

vember 2015

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes det, at der vil være en drøf-

telse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Drøftelserne forventes at tage ud-

gangspunkt i en opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af

20. november 2015, der blev vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde af-

holdt i forlængelse af terrorangrebene i Paris i november 2015. Der er på

nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvad drøftelserne nærmere kommer

til at dreje sig om. Fra dansk side er man overordnet positiv over for de

eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme. Det forventes, at man

fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om opfølgningen på rådskonklu-

sionerne til efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod fremmed-

krigere, har gennem en længere periode været et højtprioriteret emne på

EU’s dagsorden.

På mødet i DER den 12. februar 2015 drøftede EU’s stats- og regeringsle-

dere EU’s indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog

stats- og regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af

EU’s indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse

af radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.

For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet

bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og effek-

tivt direktiv om europæiske passagerlister med solide databeskyttelsesga-

rantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes fuldt ud med henblik

på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre grænser, at de rets-

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

håndhævende og retlige myndigheder øger informationsudvekslingen og

det operative samarbejde, herunder gennem Europol og Eurojust, at alle re-

levante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlige skyde-

våben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddyber deres samar-

bejde.

I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i

overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende foran-

staltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terrorisme el-

ler ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for at fremme

tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende frihedsrettigheder og so-

lidaritet i hele EU, og at der tages initiativer vedrørende uddannelse, job-

muligheder, social integration og rehabilitering i retslig sammenhæng for

at imødegå de faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i fængsler.

For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER til-

kendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig

i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s til-

gang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at for-

stærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og ter-

rorbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 drøfte-

des bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i fælleserklæringen

fra det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Riga den 29.-

30. januar 2015 og DER’s erklæring af 12. februar 2015. Dette skete bl.a.

på baggrund af en præsentation herom af EU’s antiterrorkoordinator. Der

var enighed om vigtigheden af at sikre fremgang på området og om at føl-

ge op på implementeringen af tiltagene på det kommende rådsmøde (retli-

ge og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015. Det blev desuden bl.a. be-

sluttet, at Europol skal etablere en såkaldt europæisk Internet Referral Unit

(EU IRU), der senest i juli 2015 skulle være funktionsdygtig.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev im-

plementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar 2015

drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og EU’s

antiterrorkoordinator.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

det videre arbejde med implementering af tiltagene nævnt i DER’s erklæ-

ring af 12. februar 2015 drøftet på baggrund af to rapporter udarbejdet af

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

henholdsvis formandskabet og antiterrorkoordinatoren. På baggrund heraf

vedtog Rådet at prioritere en række konkrete tiltag i det videre arbejde med

at implementere tiltagene nævnt i DER’s erklæring frem mod det kom-

mende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015.

Det drejer sig om tiltag vedrørende grænsekontrol ved EU’s ydre grænser,

informationsudveksling, forebyggelse af radikalisering på internettet og

terrorbekæmpelse uden for EU. Rådet opfordrede i forlængelse heraf anti-

terrorkoordinatoren til – i fællesskab med Kommissionen og EU’s Uden-

rigstjeneste – at udarbejde en rapport om status for arbejdet med de fem

vedtagne prioriteter. Derudover vedtog Rådet rådskonklusioner om en

styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel

med skydevåben.

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, herunder bl.a. bekæmpelse af ulovlig

handel med skydevåben, grænsekontrol ved EU’s ydre grænser, øget in-

formationsudveksling og terrorfinansiering.

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s terrorbekæmpelse-

sindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og regeringslederne råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer sig om øget informati-

onsudveksling, øget grænsekontrol og terrorfinansiering. Det fremgår bl.a.

heraf, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling, navn-

lig med hensyn til at sikre systematisk registrering af oplysninger om

fremmedkrigere i SIS II, at forbedre informationsudvekslingen mellem

medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde,

der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse, og at øge

medlemsstaternes bidrag til Europoldatabaser og sikre Europols adgang til

relevante databaser.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25.-26. janu-

ar 2016 var EU’s terrorbekæmpelsesindsats ligeledes på dagsordenen, hvor

der bl.a. var fokus på behovet for at øge informationsudvekslingen bl.a.

ved brug af relevante databaser under Europol.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Formål og indhold

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 10.-11. marts 2016 vil være politiske drøftelser af status for

opfølgningen på rådskonklusionerne af 20. november 2015.

De nærmere rammer for de politiske drøftelser om opfølgningen på råds-

konklusionerne af 20. november 2015 kendes ikke på nuværende tids-

punkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Eventuelle tiltag som

opfølgning på drøftelserne kan medføre økonomiske konsekvenser. Rege-

ringen vil tage stilling hertil, såfremt det måtte blive aktuelt.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 23. februar 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaternes holdninger til den forventede opfølgning på rådskonklusio-

nerne af 20. november 2015.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for de eksisterende tiltag i

EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra

dansk side vil kunne tage drøftelserne om opfølgningen på rådskonklusio-

nerne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den forventede opfølgning

på rådskonklusionerne af 20. november 2015 har dog ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

b) Konferencen “Countering Terrorism Travel” (CTT)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes formandskabet at orientere

om drøftelserne på konferencen ”Countering Terrorism Travel”, der af-

holdes den 1. marts 2016 i Amsterdam. Det nærmere indhold af og pro-

gram for konferencen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Konferencen

forventes dog at dreje sig om mulighederne for at sætte ind mod personer,

der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Syrien eller Irak for at deltage i

kamphandlingerne. Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske spørgsmål og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage orienterin-

gen om drøftelserne på konferencen til efterretning.

Baggrund

Formandskabet har taget initiativ til at arrangere konferencen ”Countering

Terrorism Travel”, der afholdes i Amsterdam den 1. marts 2016. Det nær-

mere indhold af og program for konferencen kendes ikke på nuværende

tidspunkt. Det forventes dog, at konferencen vil dreje sig om mulighederne

for at sætte ind mod personer, der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Sy-

rien eller Irak for at deltage i kamphandlingerne.

Fra dansk side deltager en kontorchef fra Justitsministeriet og en center-

chef fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Formål og indhold

Det nærmere indhold af eller program for konferencen kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 23. februar 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters forventninger til drøftelserne på konferencen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ser man overordnet positivt på at drøfte mulighederne for at

sætte ind over for personer, der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Syrien

eller Irak for at deltage i kamphandlingerne. Fra dansk side forventer man

at kunne tage orienteringen om drøftelserne på konferencen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

c) Konferencen “Countering Violent Extremism” (CVE)

[Eftersendes]

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt

indhold

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 for-

ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om

Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om levering

af digitalt indhold. Forslaget, som blev fremsat den 9. december 2015, er

en del af Kommissionens samlede strategi for det digitale indre marked og

er fremsat samtidig med Kommissionens forslag til direktiv om visse

aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at

harmonisere medlemsstaternes regler om forbrugeraftaler om levering af

digitalt indhold, navnlig i forhold til det digitale indholds overensstemmel-

se med aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regerin-

gens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag må forventes at nødven-

diggøre visse ændringer i dansk lovgivning. Forslaget skønnes som ud-

gangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. For Danmark er det helt centralt, at de tvivlsspørgsmål, der

er vedrørende direktivforslaget i den foreliggende form, bliver afklaret,

idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring.

Baggrund

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev den 6. maj 2015

lanceret i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for Eu-

ropa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer bl.a. fastsættelse af harmo-

niserede regler for visse aftale- og køberetlige aspekter af forbrugeraftaler

om levering af digitalt indhold, eksempelvis om afhjælpende foranstalt-

ninger, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes specifikke EU-regler

herom. Endvidere har kun få medlemsstater fastsat nationale regler herom.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om levering af digitalt indhold. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. ja-

nuar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 114 om det indre markeds oprettelse og funktion og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig) (herefter ”direktivforslaget

om onlinesalg”).

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere medlemsstater-

nes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af digitalt indhold og

indeholder navnlig regler om det digitale indholds overensstemmelse med

aftalen (aftalemæssighed) og om forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i

tilfælde af mangler ved det digitale indhold.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for virksomheder-

ne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den samme høje for-

brugerbeskyttelse i hele EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør leve-

rer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor for-

brugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden modydel-

se end penge i form af personlige oplysninger eller andre data. Direktivet

foreslås også at finde anvendelse på varer, der fungerer som et varigt me-

dium for digitalt indhold, og hvor varen udelukkende bruges som medium

for det digitale indhold, f.eks. cd’er og dvd’er.

Digitalt indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det

digitale indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære funk-

tion, foreslås ikke omfattet af direktivet.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Digitalt indhold defineres i forslaget som data, som fremstilles og leveres i

digital form, f.eks. video, lyd, applikationer, digitale spil og øvrig soft-

ware. Dette svarer til definitionen af digitalt indhold i forbrugerrettigheds-

direktivet (direktiv 2011/83/EU). Herudover omfatter den foreslåede defi-

nition af digitalt indhold tjenester, der muliggør fremstilling, behandling

eller opbevaring af data i digital form, såfremt det pågældende data er le-

veret af forbrugeren, og tjenester, der muliggør deling af og interaktion

med data i digital form, som leveres af andre brugere af tjenesten. Det

fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 11, at denne brede

definition af digitalt indhold skal tilgodese fremtidssikringen af begrebet

”digitalt indhold” og sikre, at leverandører af forskellige kategorier af digi-

talt indhold har lige vilkår.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

For så vidt angår den foreslåede regel om betaling med personlige oplys-

ninger og data fremgår det af forslaget, at direktivet alene finder anvendel-

se på sådanne aftaler i det omfang, forbrugeren skal levere personoplys-

ninger, som ligger ud over, hvad der er strengt nødvendige at behandle for

at kunne opfylde aftalen eller juridiske krav. Anvendelsen af direktivet

skal efter forslaget ske i overensstemmelse med de gældende regler om be-

skyttelse af personoplysninger.

En række nærmere angivne områder er undtaget fra direktivforslagets an-

vendelsesområde, bl.a. elektroniske kommunikationstjenester, sundheds-

ydelser, spiltjenester og finansielle tjenesteydelser.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvad der skal til, for

at det digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav

det digitale indhold skal leve op til for at være mangelfrit. De pågældende

bestemmelser er i forslaget tilpasset digitalt indholds særlige karakter.

Kommissionens forslag indeholder dels en række subjektive kriterier for

mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre tilkendegi-

velser i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det digitale indhold foreslås så-

ledes at skulle have samme mængde, kvalitet, varighed og version, samt

besidde den funktionalitet og interoperabilitet mv., som er beskrevet i afta-

len, herunder i information fra sælger før aftaleindgåelsen, som udgør en

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

integreret del af aftalen. Herudover skal det digitale indhold være egnet til

forbrugerens specifikke formål, såfremt forbrugeren har gjort sælger be-

kendt med dette på tidspunktet for aftalens indgåelse, og som sælger har

accepteret. Endelig skal det digitale indhold leveres sammen med eventuel

vejledning og kundeservice som beskrevet i aftalen, og det digitale indhold

skal opdateres i overensstemmelse med aftalen.

Såfremt parternes aftale ikke på en klar måde indeholder krav til det digita-

le indhold som nævnt ovenfor, foreslås det, at der bruges et objektivt krite-

rium, hvorefter det digitale indhold skal være egnet til de formål, som lig-

nende digitalt indhold normalt bruges til. I vurderingen skal det bl.a. tages

i betragtning, om det er penge eller personoplysninger, der er modydelsen

til det digitale indhold, og om der findes relevante internationale tekniske

standarder.

Det foreslås endvidere, at det digitale indhold skal leveres straks efter afta-

leindgåelsen, medmindre parterne har aftalt andet.

Hvis det digitale indhold skal leveres over en vis periode, skal det være i

overensstemmelse med aftalen i hele denne periode.

Direktivforslaget indeholder endvidere en regel om, at leverandøren i visse

situationer er ansvarlig for mangler, der skyldes, at det digitale indhold er

forkert installeret i forbrugerens digitale miljø, dvs. hardware og netværks-

forbindelser, der er under forbrugerens kontrol.

Det foreslås endvidere, at det digitale indhold skal leveres frit for tredje-

mands rettigheder, herunder på grundlag af intellektuelle ejendomsret-

tigheder, således at indholdet kan bruges i overensstemmelse med aftalen.

Leverandøren har efter forslaget bevisbyrden for, at det digitale indhold er

i overensstemmelse med aftalen, medmindre leverandøren kan påvise, at

forbrugerens digitale miljø ikke er kompatibelt med interoperabilitetskra-

vet og øvrige tekniske krav vedrørende det digitale indhold, og leverandø-

ren har oplyst forbrugeren om disse tekniske krav inden aftaleindgåelsen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser

3.4.1.

Det foreslås, at leverandøren er ansvarlig for fejl i leveringen af det

digitale indhold, manglende overensstemmelse på leveringstidspunktet og,

hvis det digitale indhold ifølge aftalen skal leveres over en vis periode,

manglende overensstemmelse i hele den pågældende periode.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om forbruge-

rens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel. Beføjelserne

består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse af aftalen.

3.4.2.

Såfremt leverandøren ikke leverer det digitale indhold til forbruge-

ren eller en af forbrugeren udpeget tredjepart i overensstemmelse med af-

talen, foreslås det, at forbrugeren er berettiget til at hæve aftalen.

3.4.3.

Hvis det digitale indhold er mangelfuldt, foreslås det, at forbrugeren

har ret til uden omkostninger at få indholdet bragt i overensstemmelse med

aftalen, medmindre dette er umuligt, uforholdsmæssigt eller ulovligt. I

vurderingen heraf skal der lægges vægt på, om leverandørens omkostnin-

ger hertil vil være urimelige set i forhold til værdien af det digitale indhold

og manglens betydning for indholdets formål.

Det foreslås, at leverandøren skal bringe det digitale indhold i overens-

stemmelse med aftalen inden for en rimelig frist fra det tidspunkt, hvor

forbrugeren orienterede leverandøren om manglen, og uden væsentlig

ulempe for forbrugeren.

3.4.4.

Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til enten et forholdsmæs-

sigt afslag i prisen (såfremt det digitale indhold leveres mod betaling af en

pris) eller til at ophæve aftalen, 1) hvis det er umuligt, uforholdsmæssig el-

ler ulovligt at afhjælpe manglen, 2) hvis leverandøren ikke foretager af-

hjælpningen inden for en rimelig frist, 3) hvis afhjælpning af manglen

medfører væsentlig ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis leverandøren har

tilkendegivet, eller det tydeligt fremgår af omstændighederne, at leveran-

døren ikke vil bringe det digitale indhold i overensstemmelse med aftalen.

Det foreslås dog, at forbrugeren kun kan ophæve aftalen, hvis manglen

hæmmer det digitale indholds funktionalitet, interoperabilitet og øvrige

hovedfunktioner, herunder tilgængelighed, kontinuitet og sikkerhed.

Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage

efter, at leverandøren har modtaget meddelelse om, at forbrugeren vil op-

hæve aftalen. Såfremt forbrugeren har betalt med en modydelse, der ikke

er penge, f.eks. data, skal leverandøren træffe alle de nødvendige forholds-

regler for at afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal leveran-

døren forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade alt det

indhold, som forbrugeren har leveret, og øvrige data, som er skabt eller

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

genereret gennem forbrugerens brug af det digitale indhold, i det omfang

disse data er blevet lagret af leverandøren.

Hvis det digitale indhold ikke er leveret på et varigt medium, må forbruge-

ren ikke bruge det digitale indhold eller gøre det digitale indhold tilgænge-

ligt for tredjeparter. Hvis det digitale indhold er leveret på et varigt medi-

um, skal forbrugeren på leverandørens anmodning tilbagelevere dette og

slette brugbare kopier af det digitale indhold og på anden vis afholde sig

fra at bruge det og fra at stille det til rådighed for tredjeparter.

Endelig foreslås der fastsat særlige regler om ophævelse i den situation,

hvor det digitale indhold er leveret over en vis periode.

3.4.5.

Forslaget indeholder en regel om forbrugerens ret til erstatning for

økonomisk skade på forbrugerens digitale miljø, som skyldes mangler ved

det digitale indhold. Erstatningen skal så vidt muligt stille forbrugeren,

som hvis det digitale indhold havde været i overensstemmelse med aftalen,

dvs. såkaldt positiv opfyldelsesinteresse. Der foreslås ikke fastsat en be-

stemt periode, i løbet af hvilken leverandøren kan holdes erstatningsan-

svarlig. De nærmere betingelser for udøvelse af retten til erstatning herun-

der om forældelse i forhold til krav baseret på mangler ved det digitale

indhold foreslås overladt til medlemsstaterne.

Kommissionens forslag indeholder endvidere regler om, hvornår den er-

hvervsdrivende ved aftaler om levering af digitalt indhold over en vis peri-

ode må ændre det digitale indholds funktionalitet, interoperabilitet og øv-

rige hovedfunktioner.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis afta-

lens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan opsi-

ge aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14 da-

ge. I tilfælde af opsigelse, foreslås der – ligesom for ophævelsessituationen

– fastsat nærmere regler for, i hvilket omfang parterne skal afstå fra at be-

nytte modpartens ydelse efter opsigelsen.

3.5. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver

ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for tidlige-

re led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere be-

tingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra direkti-

vets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet (di-

rektiv 1999/44 EF).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne ik-

ke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de nationa-

le lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre

gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser. Købeloven finder således anvendelse på den del af direktiv-

forslagets anvendelsesområde, der vedrører varer, der fungerer som et va-

rigt medium for digitalt indhold.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-

ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til

stede på leveringstidspunktet.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,

gennemfører visse regler i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger navnlig her-

af, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventninger, som

forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og øvrige

egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har

bestyrket køberens forventning herom.

Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den

betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salg-

sled har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning

mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har

haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren

kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller rin-

gere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de forelig-

gende omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-

skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-

brugeren at gøre vilkåret gældende. Der skal ved bedømmelsen af, om det

vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvurde-

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

ring, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation

til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse

bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og

senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kun-

ne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbruge-

ren.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at gi-

ve forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved

indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til fjernsalgs-

aftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste egenskaber,

varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forret-

ningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder reglerne

om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en fortrydelses-

frist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af

forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse, jf. lovens §

19, stk. 2, nr. 2. Ved køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk

medium, løber fristen på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås, jf. § 19,

stk. 2, nr. 3.

Det følger endvidere af forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1, at forbrugeren

kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med

en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder

efter aftalens indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggen-

de form, forventes at medføre behov for visse ændringer i købeloven,

navnlig i relation til købelovens regler om mangelsbedømmelsen og mis-

ligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler om levering af digitalt indhold på

varer, der fungerer som varigt medium. Det bemærkes, at købeloven ikke i

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

dag indeholder særlige regler om købsaftaler om levering af digitalt ind-

hold på varer, der fungerer som varigt medium.

Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende le-

vering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af for-

brugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser

bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forsla-

get har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for virk-

somhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt harmonise-

rede. De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive vurderet,

når forslagets endelige udformning og anvendelsesområde kendes.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af digi-

talt indhold.

Høring

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-

branchens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Bo-

xer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Busi-

ness School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Au-

tomobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi,

Dansk Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening,

Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Dan-

ske Medier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghand-

lerforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombuds-

manden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Anten-

neanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-

verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-

kultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-

advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-

munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3

(Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Bran-

chen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Rigsad-

vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og Telekommunikationsindustri-

en i Danmark (TI).

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbruger-

ombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grønland har ik-

ke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles reg-

ler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede reg-

ler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige

principper og er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at gø-

re det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs af

grænserne, herunder gennem en totalharmonisering af dele af de aftale- og

køberetlige regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balan-

ceret i forhold til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som er-

hvervsdrivende, hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivfor-

slag, som Dansk Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget inde-

holder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af direktivfor-

slaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk

anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring

af reglerne er skuffende.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og forbrugere,

at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og reglerne om opsi-

gelse er enkle, klare og overensstemmende.

8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med personoplys-

ninger

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres

af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end

aftaleretlige regler.

Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på enkel-

te punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at direktiv-

forslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks. personoplysninger,

omhandler behandling af personoplysninger på baggrund af forbrugerens

samtykke og henviser til persondatalovens § 3, nr. 8, om kravene til et gyl-

digt samtykke.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den erhvervs-

drivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale indhold er

i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de erhvervsdrivende. Ef-

fekten af den foreslåede bevisbyrderegel er, at der ikke gælder nogen tids-

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

begrænsninger i forbrugerens reklamationsret, og at sælgerens bevisbyrde

for, at en eventuel senere konstateret mangel ikke bestod på leveringstids-

punktet, vil gælde for evigt. Reglen må ses i sammenhæng med, at der

hverken må indføres en relativ eller absolut reklamationsfrist for forbruge-

ren. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at reklamere inden

for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede reg-

ler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen tilbagebe-

talt, hvis manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid og hæmmer det di-

gitale indholds funktionalitet mv., åbner for misbrug og er urimelige. Der

bør gives et afslag i det beløb, der skal tilbagebetales, hvis forbrugeren har

haft rimelig nytte af det digitale indhold.

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af direktiv-

forslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering af data,

der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller spørgsmål

ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne anfører

endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for brug af

det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten. Herudover an-

fører Dansk Industri, at det er problematisk, at den erhvervsdrivende i for-

bindelse med ophævelse skal tilbagebetale købesummen inden 14 dage,

uden at den erhvervsdrivende har mulighed for at vurdere, om køberen har

ret til at hæve kontrakten.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og

produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet allerede eksi-

sterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på EU-regulering

– for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder skal varsle

ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

8.7. Opsigelse

Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at leveran-

døren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af eksempelvis

data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale indhold, ikke

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens oplysninger i

forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den baggrund Datatilsy-

nets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan udgøre en

fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om bestem-

melsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets artikel

16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig opsi-

gelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der for løbende

abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes bindingsperioder på

12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14 dage fra kundens side,

og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en måned i overensstem-

melse med de gældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til det foreliggende forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale

indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at an-

vende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at udby-

de disse. En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige

område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage

til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for levering af digitalt ind-

hold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række juridi-

ske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver anled-

ning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets rækkevidde

vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt reglerne om beta-

ling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere konsekvenser af, at

sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en køberetlig frem for i

en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

For Danmark er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af digi-

talt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og

hensynet til de erhvervsdrivende. Endvidere er det afgørende, at regulerin-

gen på hensigtsmæssig måde tager højde for de særlige karakteristika, der

gør sig gældende for digitalt indhold, og som adskiller det fra fysiske va-

rer.

For Danmark er det helt centralt, at tvivlsspørgsmålene vedrørende bl.a.

direktivforslagets anvendelsesområde og andre afgrænsningsspørgsmål

bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne

afklaring.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre

former for fjernsalg af varer

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 635 endelig

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 for-

ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om

Kommissionen forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om online-

salg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er en del af Kom-

missionens samlede strategi for det digitale indre marked og er fremsat

samtidig med Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af afta-

ler om levering af digitalt indhold. Forslaget, som blev fremsat den 9. de-

cember 2015, er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål

at harmonisere medlemsstaternes regler om fjernsalgsaftaler i forbruger-

forhold, navnlig i forhold til varers overensstemmelse med aftalen og for-

brugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens foreløbige vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det fore-

liggende direktivforslag må forventes at nødvendiggøre visse ændringer i

dansk lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have stats-

finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For Danmark er

det helt centralt, at de tvivlsspørgsmål, der er vedrørende direktivforslaget

i den foreliggende form, bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til

forslaget må afvente denne afklaring.

Baggrund

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev den 6. maj 2015

lanceret i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for Eu-

ropa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer bl.a. fastsættelse af total-

harmoniserede regler for visse aftale- og køberetlige aspekter af forbruger-

aftaler, herunder om afhjælpende foranstaltninger, såfremt de leverede va-

rer ikke er i overensstemmelse med aftalen. Der er i dag alene minimums-

harmonisering på dette område.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Kommissionen har ved KOM(2015) 635 af 9. december 2015 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 11. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre markeds oprettelse

og funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (KOM

(2015) 634 endelig) (herefter ”direktivforslaget om levering af digitalt

indhold”).

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag har til formål at totalharmonisere medlemsstater-

nes regler vedrørende fjernsalg af varer. Direktivforslaget finder alene an-

vendelse i forbrugerforhold og indeholder navnlig regler om varens over-

ensstemmelse med aftalen (aftalemæssighed) samt om forbrugerens mis-

ligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer for den grænseoverskridende handel, og

som giver de erhvervsdrivende mulighed for at sælge til forbrugere i samt-

lige medlemsstater på samme aftalevilkår samtidig med, at der sikres en

stærk forbrugerbeskyttelse på tværs af medlemsstaterne.

Det bemærkes, at det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 15, at

en række begreber i forslaget skal anvendes og fortolkes i overensstem-

melse med forbrugerkøbsdirektivet (direktiv 1999/44/EF) og EU-

Domstolens praksis herom.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på fjernsalgsaftaler mellem er-

hvervsdrivende og forbrugere vedrørende fysiske varer. Ved fjernsalgsaf-

taler forstås købsaftaler, der indgås som led i en organiseret fjernsalgsord-

ning, uden at forbrugeren samtidig er fysisk til stede, og hvor der til og

med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

former for fjernkommunikationsteknikker. Foruden aftaler indgået online

omfatter fjernsalgsaftaler således bl.a. telefon- og postordresalg.

Kommissionens forslag finder ikke anvendelse på aftaler om levering af

tjenesteydelser. Hvis en aftale omfatter både salg af varer og levering af

tjenesteydelser, finder direktivforslaget dog anvendelse på den del af afta-

len, der vedrører salg af varer.

Direktivforslaget finder heller ikke anvendelse på varer, der udelukkende

fungerer som varigt medium for digitalt indhold ved levering til forbruge-

ren, herunder bl.a. cd’er og dvd’er. Forbrugeraftaler vedrørende sådanne

varige medier foreslås i stedet reguleret i direktivforslaget om levering af

digitalt indhold. Direktivforslaget om visse aspekter af aftaler om online-

salg og andre former for fjernsalg af varer foreslås dog at finde anvendelse

på digitalt indhold, der er integreret i varer såsom husholdningsapparater

eller legetøj, hvor det digitale indhold er inkorporeret således, at dets funk-

tioner er underordnet varens primære funktioner, og det udgør en integre-

ret del af varen.

Direktivforslaget berører ikke medlemsstaternes almindelige aftaleret, her-

under reglerne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, samt konse-

kvenserne af at bringe en aftale til ophør.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved varen)

Kommissionens forslag indeholder ligesom det gældende forbrugerkøbsdi-

rektiv bestemmelser om, hvornår varen er i overensstemmelse med aftalen.

Forslaget indeholder for det første en række subjektive kriterier for man-

gelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale. Varen skal således, hvor

det er relevant, svare til den mængde, kvalitet og beskrivelse, der er fastsat

i aftalen, og varen skal være egnet til forbrugerens særlige formål, hvis

forbrugeren har gjort sælgeren bekendt hermed på tidspunktet for aftalens

indgåelse, og sælger har accepteret dette. Herudover foreslås som noget

nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet, at varen skal have de egenskaber

og den ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for aftalens indgåelse,

og som udgør en integreret del af aftalen.

Herudover foreslås en række objektive kriterier om, hvad der almindelig-

vis må kunne forventes af den pågældende type vare. Varen skal således,

hvor det er relevant, være egnet til alle de formål, som varer af samme be-

skrivelse sædvanligvis vil blive anvendt til, og skal have de egenskaber og

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

den ydeevne, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbruge-

ren med rimelighed kan forvente. Endelig skal varen leveres med tilbehør,

installationsvejledning og andre instrukser, som køberen kan forvente at

modtage.

Endvidere indeholder direktivforslaget en regel om forkert installation af

varen, således at mangler, der skyldes, at varen på grund af sælgerens for-

hold er forkert installeret, herunder hvis den forkerte installation skyldes

en mangel ved installationsvejledningen, betragtes som misligholdelse af

aftalen. En tilsvarende regel findes i forbrugerkøbsdirektivet.

Det foreslås endvidere, at varen på tidspunktet for mangelsbedømmelsen

skal være fri for tredjemands ret, herunder rettigheder baseret på en intel-

lektuel ejendomsret, således at varen kan bruges i overensstemmelse med

aftalen.

Det foreslås, at varen skal være i overensstemmelse med aftalen på det

tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angiven tredjemand får

varen i fysisk besiddelse, eller hvor varen overdrages til den af forbrugeren

angivne befragter. Hvis varen er installeret af sælgeren, anses det tids-

punkt, hvor installationen er færdig, som det tidspunkt, hvor forbrugeren

har fået varen i sin fysiske besiddelse. Såfremt varen skal installeres af

forbrugeren selv, er det relevante tidspunkt for mangelsbedømmelsen det

tidspunkt, hvor forbrugeren har haft rimelig tid til at installere varen, dog

senest 30 dage efter at varen kom i forbrugerens fysiske besiddelse.

Det fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 24, at tidspunk-

tet for risikoens overgang for at sikre sammenhæng med forbrugerret-

tighedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU) foreslås fastsat som tidspunktet for

vurderingen af varens overensstemmelse med aftalen, dvs. som udgangs-

punkt det tidspunkt, hvor forbrugeren får varen i sin fysiske besiddelse,

men at det pågældende tidspunkt bør tilpasses i de tilfælde, hvor varen skal

installeres.

Reklamationsfristen foreslås fastsat til to år svarende til minimumsfristen i

forbrugerkøbsdirektivet. Det fremgår af direktivforslagets præambelbe-

tragtning nr. 25, at medlemsstaterne – i modsætning til efter forbruger-

købsdirektivet – ikke kan indføre eller bevare et krav om, at forbrugeren

skal underrette sælgeren om mangler inden for en bestemt frist.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Der foreslås endvidere en formodningsregel, hvorefter en mangel, der bli-

ver synlig inden to år efter risikoens overgang, antages at have foreligget

på dette tidspunkt, medmindre dette er uforeneligt med varens eller mang-

lens art. Det bemærkes, at formodningsreglen i forbrugerkøbsdirektivet er

fastsat til seks måneder.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser ved mangler ved varen

I tilfælde af mangler foreslås det, at forbrugeren har ret til at få varen bragt

i overensstemmelse med aftalen af sælgeren ved afhjælpning (reparation)

eller omlevering. Dette skal ske uden omkostninger for forbrugeren, inden

for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbrugeren fo-

reslås som udgangspunkt at have valgfrihed mellem reparation eller omle-

vering, medmindre det valgte ville være ulovligt, urimeligt eller ud fra en

række nærmere angivne faktorer vil påføre sælgeren udgifter, der vil være

uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder. I tilfælde af

omlevering fastsætter direktivet nærmere regler om bl.a. sælgerens forplig-

telse til at tage den oprindelige vare tilbage.

Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til et forholdsmæssigt afslag i

prisen eller til at ophæve aftalen, 1) hvis reparation eller omlevering er

ulovligt eller umuligt, 2) hvis reparationen eller omleveringen ikke er sket

inden for rimelig tid, 3) hvis reparation eller omlevering medfører en væ-

sentlig ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis sælgeren har tilkendegivet –

eller det tydeligt fremgår af omstændighederne – at sælgeren ikke vil brin-

ge varen i overensstemmelse med aftalen inden for rimelig tid. I modsæt-

ning til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissionens forslag ikke en

regel om, at forbrugeren ikke har ret til at hæve købet, hvis den manglende

overensstemmelse er uvæsentlig.

Som noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissi-

onens forslag en detaljeret regulering af retsstillingen ved aftalens ophæ-

velse. Der foreslås fastsat en frist på 14 dage for parterne til at levere deres

respektive ydelser tilbage. Som undtagelse hertil foreslås det, at såfremt

varerne på grund af ødelæggelse eller bortkomst ikke kan tilbageleveres,

skal forbrugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de mangelfulde va-

rer ville have haft på tidspunktet for tilbageleveringen. Det fremgår ikke

nærmere, hvordan denne værdi skal opgøres. Direktivforslaget indeholder

endvidere en regel om, at forbrugeren ved ophævelse af aftalen skal betale

for en eventuel forringelse af varernes værdi i det omfang, værdiforringel-

sen er større end afskrivningen ved normal brug.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

3.5. Handelsmæssige garantier

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om handelsmæssige garantier, dvs. garantier, som tilkendegives over for

forbrugeren forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det fore-

slås, at enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de

vilkår, der er fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren i forbindelse med af-

taleindgåelsen, herunder ved erklæringer forud for aftaleindgåelsen, re-

klamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftaleindgåelsen,

samt garantierklæringen. Hvis garantierklæringen er mindre fordelagtig for

forbrugeren end de vilkår, der er fastsat i de af sælgeren afgivne oplysnin-

ger forud for aftaleindgåelsen eller i reklamer, er det de mere fordelagtige

vilkår, der er bindende.

Endvidere foreslås der fastsat regler om garantiens udformning, herunder

om levering på varigt medium og tydelighed i udformningen. Medlemssta-

terne kan efter forslaget fastsætte yderligere regler om handelsmæssige ga-

rantier, såfremt det ikke reducerer den beskyttelse, direktivforslaget lægger

op til.

3.6. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler

om, at en sælger, der er ansvarlig over for køberen, kan gøre et direkte

krav gældende over for de ansvarlige personer i transaktionskæden (så-

kaldt regres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor skal afgøres

efter national lovgivning.

Det foreslås, at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmelser til skade

for forbrugeren, som udgangspunkt ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne aftaleretlige hindringer for den grænseoverskridende handel, og at

medlemsstaterne ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer

mellem de nationale lovgivninger. Reglerne om købsaftaler i forbruger-

købsdirektivet er minimumsharmonisering og giver dermed mulighed for

forskellig implementering i medlemsstaterne. Forslagets formål kan derfor

ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-

ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til

stede på leveringstidspunktet. Reklamationsfristen i købeloven er to år sva-

rende til minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om, hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,

gennemfører visse af bestemmelserne i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger

navnlig heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventnin-

ger, som forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og

øvrige egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, såfremt

sælgeren har bestyrket køberens forventning herom.

Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den

betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salg-

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16

sled har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning

mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har

haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren

kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller rin-

gere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de forelig-

gende omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Om risikoens overgang fremgår det af købelovens § 73, stk. 1, at levering

anses for sket, når salgsgenstanden er kommet i køberens besiddelse. Hvis

salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået

aftale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses

leveringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse,

jf. købelovens § 73, stk. 2. Sidstnævnte del af bestemmelsen er en gennem-

førelse af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 20.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om købsaftaler, der er indgået

online eller ved fjernsalg i øvrigt.