Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3465 - RIA Bilag 1
Offentligt

Notat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 20. maj 2016

2: Dagsordenspunkt 1

Den europæiske grænsevagt: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om Den Eu-

ropæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF

(førstebehandling)

= Fremskridtsrapport

KOM (2015) 673 (endelig)

9. maj 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

16: Dagsordenspunkt 2

Migration

- Implementering af EU-Tyrkiet erklæringen af

18. marts 2016

- Seneste udvikling

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

20: Dagsordenspunkt 3

Visumpolitik

= Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 236 (Ukraine), KOM (2016) 142

(Georgien), KOM (2016) 277 (Kosovo), KOM

(2016) 279 (Tyrkiet)

27: Dagsordenspunkt 4

Schengen-områdets funktion

- Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen

til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og

Rådet: "Tilbage til Schengen - En køreplan"

= Fremskridtsrapport og udveksling af synspunk-

ter

KOM-dokument foreligger ikke

33: Dagsordenpunkt 5

(Evt.) Reform af det fælles europæiske asylsy-

stem

= Udveksling af synspunkter

COM(2016) 270 (endelig), COM(2016) 271 (en-

delig), COM(2016) 272 (endelig)

Side

1/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Dagsordenspunkt 1: Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rå-

dets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og

Rådets beslutning 2005/267/EF

KOM(2015) 671 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev fremsat som en del af

Kommissionens ”Grænsepakke” i december 2015. Forslaget har til formål

at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik

på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i

EU samtidig med, at den frie bevægelighed for personer opretholdes. For-

slaget giver Frontex nye kompetencer, herunder navnlig med henblik på

udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til en medlemsstats ydre

grænser, indsættelse af forbindelsesofficerer, udarbejdelse af sårbarheds-

vurderinger og udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. I

særlige situationer, der kræver en hurtig indsats på den ydre grænse, kan

Rådet på forslag fra Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt fastsætte,

hvilke foranstaltninger agenturet skal træffe i relation til en medlemsstat og

pålægge medlemsstaten at efterkomme denne retsakt. Såfremt en medlems-

stat ikke handler i overensstemmelse hermed, kan dette danne grundlag for

at indføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Indførelse af

midlertidig grænsekontrol vil ske efter henstilling fra Rådet. Forslaget om

en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, idet der

dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vur-

deres overholdt. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget vil få mindre statsfinansielle konsekvenser. Regeringen forholder sig

positivt til forslaget, idet det vurderes, at forslaget respekterer medlemslan-

denes nationale grænseforvaltningskompetencer. Retsakten forventes ende-

ligt vedtaget i Rådet i juni 2016 efter trilogforhandlingernes afslutning.

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder præciseret, at forslaget skal

vedtages hurtigst muligt. På denne baggrund forelagde formandsskabet

kompromisforslag af 4. april 2016 De Faste Repræsentanters Komité (Core-

per)

den 6. april 2016 med henblik på foreløbig politisk enighed (generel

indstilling).

Forslaget til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat efter TEUF, tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Dan-

mark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

2/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Formandskabet konkluderede på mødet i Coreper den 6. april 2016, at der

var enighed om den konsoliderede tekst af 4. april 2016. Teksten ville såle-

des ikke blive ændret yderligere, inden forhandlingerne med Europa-

Parlamentet indledtes.

Efterfølgende har formandsskabet sendt den konsoli-

derede tekst til medlemsstaterne. Denne er dateret 8. april 2016.

Formandskabet har den 11. april 2016 udarbejdet en statusrapport, hvor

bl.a. forslagets hastende karakter og processen om forslaget beskrives.

Formandskabet understreger i statusrapporten nødvendigheden af at påbe-

gynde forberedelserne til gennemførelsen af den fremtidige forordning før

den formelle vedtagelse. Formandskabet opfordrer alle interessenter til at

gennemtænke sagen af hensyn til effektiv og rettidig gennemførelse af den

fremtidige retsakt.

Den 21. april 2016 har medlemsstaterne modtaget forslag til ændringer af

forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt dateret den 23. marts 2016

fra Europa-Parlamentets ordfører. Den 22. april 2016 og 26. april 2016 har

medlemsstaterne modtaget yderligere forslag til ændringer dateret den 21.

april 2016. Det bemærkes, at ændringsforslagene er udarbejdet i forhold

Kommissionens oprindelige forslag, og det forholder sig således ikke til det

konsoliderede forslag af 8. april 2016.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbehol-

det, hvorfor Danmark ikke deltager i vedtagelsen, men da der er tale om en

videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for at tilslutte

sig forordningen efter vedtagelsen. Retsakten forventes endeligt vedtaget i

Rådet i juni 2016 efter trilogforhandlingernes afslutning.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 671 endelig af 15. december 2015

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning

2005/267/EF. Forslaget blev oversendt til Rådet den 18. januar 2016 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2,

litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77 vedrører mål og kom-

petence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79 vedrører den

fælles indvandringspolitik.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat som en del af en

”Grænsepakke”, der samlet skal styrke Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget er en reaktion på det ekstraordinære pres, som Den Europæiske

Union oplevede i 2015 på sine ydre grænser, hvor Kommissionen skønner,

at ca. 1,5 mio. personer ulovligt passerede grænserne. Presset på grænserne

Side

3/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

har bl.a. ført til, at en række medlemsstater har genindført grænsekontrol

ved deres indre grænser i medfør af artikel 23-25 i Schengen-

grænsekodeks

I Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015 opfordres der til at

styrke EU's ydre grænser, og der udstikkes klare retningslinjer for den frem-

tidige grænseforvaltning. Dette skal ske ved at arbejde hen imod indførelsen

af et system for integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og ved at

udvide Frontex' mandat, bl.a. for så vidt angår udsendelsen af hurtige græn-

se- og kystvagthold i de tilfælde, hvor evalueringer af anvendelsen af

Schengen-reglerne eller risikoanalyser viser, at der er behov for en hurtig

indsats. Det Europæiske Råd besluttede desuden at udvide Frontex' mandat,

således at det kommer til at omfatte retten til at tilrettelægge fælles tilbages-

endelsesoperationer.

I den europæiske dagsorden om migration fra september 2015 foreslog

Kommissionen at gøre forvaltningen af de ydre grænser til et fælles ansvar

for medlemsstaterne og EU. På grundlag heraf foreslås det at ændre rets-

grundlaget for Frontex, således at dets rolle og kapacitet styrkes.

Det Europæiske Råd har på dets møder den 17. december 2015, den 18. fe-

bruar 2016 og senest den 17. marts 2016 anført, at forslaget til en europæisk

grænse- og kystvagt vedtages senest i juni 2016.

3. Formål og indhold

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt har til formål at håndtere

migrationsstrømmene effektivt og sikre en høj grad af sikkerhed i Den Eu-

ropæiske Union, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opret-

holdes. Med henblik herpå oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt,

som skal sikre en sammenhængende, integreret europæisk grænseforvalt-

ning af Schengen-områdets ydre grænser.

I forslaget fastlægges de grundlæggende principper for en integreret euro-

pæisk grænseforvaltning.

Af forslaget fremgår, at integreret europæisk grænseforvaltning omfatter

foranstaltninger i tredjelande, foranstaltninger, der gennemføres sammen

med tilgrænsende tredjelande, grænsekontrolforanstaltninger ved den ydre

grænse og foranstaltninger inden for området med fri bevægelighed samt

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Forslaget bygger videre på Frontex, der i det oprindelige forslag fra Kom-

missionen omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning. Navnet drøftes fortsat, herunder hvorvidt ”Kystbevogtning” skal

indgå eller ej. I formandsskabets

konsoliderede tekst af 8. april 2016

”Kyst” fjernet således, at agenturets navn herefter er ”Det Europæiske Agen-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006.

Side

4/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

tur for Grænsebevogtning”. Af præamblen til forslaget fremgår endvidere, at

agenturets kaldenavn vil være Frontex. Da det fortsat ikke er afklaret, hvil-

ket navn agenturet skal have fremadrettet, bliver agenturet i nærværende

notat fortsat benævnt ”Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning”.

På baggrund af formandskabets konsoliderede tekst er der opnået enighed

om, at integreret europæisk grænseforvaltning også skal omfatte samarbejde

mellem medlemsstaterne, som støttes og koordineres af Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Det foreslås endvidere, at integre-

ret europæisk grænseforvaltning skal bestå af solidaritetsmekanismer herun-

der særligt EU finansieringsinstrumenter.

Af Kommissionens forslag fremgår, at den integrerede europæiske grænse-

forvaltning vil være et fælles ansvar mellem Det Europæiske Agentur for

Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for

grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænse-

kontrolopgaver. Af den konsoliderede tekst fremgår, at medlemsstaterne

skal sikre forvaltningen af deres ydre grænser i egen og andre medlemssta-

ters interesser i tæt samarbejde med agenturet. Agenturet skal støtte anven-

delsen af EU-foranstaltninger med henblik på forvaltningen af de ydre

grænser.

3.1. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

(agenturet) vil bl.a. være:

- at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af

integreret grænseforvaltning på EU-plan,

- at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv,

- at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem

fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, og

- at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af

situationer, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt

- at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperatio-

ner og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

For at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gæl-

dende EU-lovgivning, og for at afgøre, om der er svagheder i en medlems-

stats grænseforvaltning, skal agenturet kunne danne sig et bredt og effektivt

overblik over situationen i medlemsstaterne.

Med henblik herpå fastlægger forslaget følgende elementer, som skal styrke

agenturets rolle i forhold til det eksisterende Frontex:

- Udsendelse af forbindelsesofficerer

- Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

- Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Side

5/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – inter-

vention på eget initiativ

Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Øget samarbejde med tredjelande

3.1.1. Udsendelse af forbindelsesofficerer

Det foreslås, at agenturet får mulighed for at sikre en regelmæssig overvåg-

ning af forvaltningen af de ydre grænser, bl.a. ved at udsende forbindelses-

officerer i medlemsstaterne. Forbindelsesofficererne skal handle på agentu-

rets vegne og efter agenturets instruks og har til opgave at fremme samar-

bejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er

ansvarlige for grænseforvaltningen. Forbindelsesofficererne har endvidere

til opgave at bistå medlemsstaterne med at udarbejde beredskabsplaner.

I henhold til det oprindelige forslag er forbindelsesofficererne fuldt ud inte-

greret i de nationale myndigheders arbejde og informationssystemer, og de

kan pege på eventuelle svagheder i de nationale grænseforvaltningssystemer

og udarbejde henstillinger om, hvordan disse kan afhjælpes.

I det oprindelige forslag er det den administrerende direktør, som på grund-

lag af en risikoanalyse og i samråd med bestyrelsen, beslutter, hvordan ud-

sendelsen skal ske og de nærmere betingelser herfor.

På baggrund af formandskabets konsoliderede tekst er der opnået enighed

om, at det i stedet er agenturets bestyrelse, der på baggrund af en risikoana-

lyse og den administrerende direktørs indstilling træffer beslutning om,

hvorvidt udsendelsen af forbindelsesofficerer skal finde sted og i givet fald

fastsætter de nærmere betingelser herfor. I den konsoliderede tekst tydelig-

gøres det desuden, at udsendelse alene sker, hvis det er nødvendigt.

Ligeledes på baggrund af formandskabets konsoliderede tekst vil den berør-

te medlemsstat blive hørt om omstændighederne og varigheden af udsendel-

sen, inden den administrerende direktør indstiller, at der skal udsendes en

forbindelsesofficer i medlemsstaten.

Hertil kommer, at det af den konsoliderede tekst fremgår, at forbindelsesof-

ficererne forbliver agenturets ansvar, og at forbindelsesofficerens endelige

rapport alene skal overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af sårbarheds-

vurderingen og ikke indgå som en del af sårbarhedsvurderingen, som oprin-

deligt foreslået. Desuden skal rapporten fremsendes til den berørte med-

lemsstat.

Den regelmæssige afrapportering, som forbindelsesofficererne foretager til

den administrerende direktør, skal udover situationen ved den ydre grænse

og den pågældende medlemsstats kapacitet til effektivt at håndtere situatio-

Side

6/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

nen ved de ydre grænser, også vedrøre udførelsen af tilbagesendelsesopera-

tioner. Såfremt en rapport viser, at der er bekymringer, skal den administre-

rende direktør informere medlemsstaten herom.

I Europa-Parlamentets ændringsforslag af 23. marts 2016 foreslås vedrø-

rende indsættelse af forbindelsesofficerer bl.a., at de skal udsendes til alle

medlemsstater med ydre lande- og søgrænser. Endvidere er selve procedu-

ren meget lig proceduren i det oprindelige forslag, herunder eksempelvis at

det er den administrerende direktør, som træffer afgørelse om, hvorvidt ud-

sendelse skal ske, og at den berørte medlemsstat ikke høres, men alene ori-

enteres, inden udsendelsen finder sted.

3.1.2. Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet vil på en medlemsstats anmodning kunne tilrettelægge og koordi-

nere hurtige grænseinterventioner og fælles operationer og udsende europæ-

iske grænse- og kystvagthold fra en reserve til fælles operationer og til hur-

tige interventioner samt teknisk udstyr.

Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der

er behov for en øjeblikkelig reaktion. Alle medlemsstaterne skal i den for-

bindelse stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed til re-

serven til hurtige interventioner.

Af formandskabets konsoliderede tekst fremgår, at reserven, der består af et

stående korps, skal omfatte minimum 1500 grænsevagter og andet relevant

personale. Hver medlemsstat skal bidrage med et antal grænsevagter eller

andet relevant personale, som er fastsat i et bilag til forslaget. Danmark skal

ifølge bilaget bidrage med 29 grænsevagter eller andet relevant personale

(der vil formentlig være tale om politifagligt personale). Dette gælder dog

ikke, såfremt en risikoanalyse og hvis muligt en sårbarhedsvurdering viser,

at en medlemsstat står overfor en situation, som væsentligt påvirker udførel-

sen af nationale grænsekontrolopgaver. I dette tilfælde skal det fastsatte bi-

drag halveres. Hvis der er tale om en værtsmedlemsstat, hvor den hurtige

grænseintervention finder sted, skal medlemsstaten ikke stille personel til

rådighed for reserven. I dette tilfælde skal bestyrelsen på forslag fra den

administrerende direktør beslutte, hvordan den manglende andel af reserven

udfyldes, hvis der er behov herfor.

Udsendelsen af europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige

interventioner vil om nødvendigt straks kunne suppleres af yderligere euro-

pæiske grænse- og kystvagthold. De yderligere grænse- og kystvagthold

skal bestå af personel, som stilles til rådighed af medlemsstaterne på bag-

grund af bilaterale aftaler. Der skal endvidere oprettes en pulje af teknisk

udstyr, som stilles til rådighed af medlemsstaterne på grundlag af de behov,

som agenturet kortlægger. Medlemsstaternes bidrag fastsættes på baggrund

af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og agenturet.

Side

7/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Agenturet får også en central rolle i at skulle bistå Kommissionen i forbin-

delse med koordineringen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots-

områder. Hvis en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort migra-

tionspres i særlige hotspots-områder langs dens ydre grænser, som er karak-

teriseret ved store, blandede migrationsstrømme, kan den pågældende med-

lemsstat anmode om operationel og teknisk forstærkning fra migrationssty-

ringsstøttehold. Den pågældende medlemsstat vil således skulle indgive en

anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til agenturet og andre

relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor, EASO.

Der er endvidere enighed om, at den pågældende medlemsstat alene skal

indgive en anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til agenturet,

som herefter informerer andre relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæ-

iske Asylstøttekontor, EASO, og Europol.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at holdmedlemmerne under udførel-

sen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder EU-retten

og folkeretten samt de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens

nationale lovgivning. Endvidere fremgår, at holdmedlemmerne kun kan ud-

føre opgaver og udøve beføjelser efter instruks fra og som hovedregel under

tilstedeværelse af grænsevagter eller personale, der er involveret i opgaver i

forbindelse med tilbagesendelse, fra værtsmedlemsstaten, medmindre

værtsmedlemsstaten har bemyndiget de pågældende medlemmer til at hand-

le på dens vegne.

I formandskabets konsoliderede tekst er det præciseret, at værtsmedlemssta-

ten kan bemyndige holdmedlemmer til at handle på dens vegne.

3.1.3. Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet

udarbejder en sårbarhedsvurdering vedrørende medlemsstaterne, bl.a. base-

ret på oplysninger fra den enkelte medlemsstat og den forbindelsesofficer,

som befinder sig i medlemsstaten. Formålet med sårbarhedsvurderingen er,

at agenturet skal kunne vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab

med henblik på kommende udfordringer, bl.a. nuværende og fremtidige

trusler og nuværende og fremtidigt pres ved de ydre grænser. Sårbarheds-

vurderingen

berører

ikke

den

eksisterende

Schengen-

evalueringsmekanisme.

Den berørte medlemsstat skal på anmodning fra agenturet fremlægge oplys-

ninger om teknisk udstyr, personale og ressourcer, der er til rådighed på

nationalt plan til grænsekontrol samt give information om beredskabsplaner

vedrørende grænseforvaltning til brug for sårbarhedsvurderingen.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at resultaterne af

sårbarhedsvurderingen skulle forelægges agenturets tilsynsråd, som herefter

skulle rådgive den administrerende direktør om, hvilke foranstaltninger

Side

8/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

medlemsstaterne bør træffe på grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurde-

ringen og under hensyntagen til agenturets risikoanalyse samt resultaterne af

Schengen-evalueringsmekanismen.

På baggrund af formandskabets konsoliderede

tekst

er der opnået enighed

om, at tilsynsrådet helt udgår af forslaget.

Såfremt en medlemsstat ikke vedtager de nødvendige foranstaltninger inden

for fristen, henviser direktøren sagen til bestyrelsen og informerer Kommis-

sionen. Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger den berørte

medlemsstat skal træffe.

Ligeledes på baggrund af den konsoliderede tekst er der opnået enighed om,

at agenturets bestyrelse skal godkende objektive indikatorer, som den skal

lægge til grund for sin prioritering af, hvilken medlemsstat der skal sårbar-

hedsvurderes. Bestyrelsen træffer endvidere afgørelse om, hvilken fælles

sårbarhedsvurderingsmodel agenturet anvender ved udarbejdelse af sårbar-

hedsvurderingen. Kun, hvis det er hensigtsmæssigt, baseres vurderingen på

informationer fra forbindelsesofficeren.

Det foreslås endvidere, at den administrerende direktør i samråd med den

berørte medlemsstat skal udarbejde en henstilling om, hvilke nødvendige

foranstaltninger medlemsstaten skal træffe og tidsrammen, indenfor hvilken

de skal foretages. Den administrerende direktør henstiller til den berørte

medlemsstat, at den træffer de nødvendige foranstaltninger. Såfremt med-

lemsstaten ikke følger henstillingen, træffer bestyrelsen på baggrund af den

administrerende direktørs opfordring afgørelse om, hvilke foranstaltninger

der skal træffes. Bestyrelsens afgørelse er bindende for den berørte med-

lemsstat. Såfremt medlemsstaten ikke træffer disse foranstaltninger, oriente-

rer bestyrelsen både Rådet og Kommissionen, hvorefter Rådet på forslag af

Kommissionen kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, medlemsstaten

skal træffe, jf. afsnit 3.1.4. nedenfor.

I Europa-Parlamentets ændringsforslag af 23. marts 2016 tilføjes indled-

ningsvist i artiklen, som regulerer sårbarhedsvurderingen, at agenturet som

en forebyggende foranstaltning kontinuerligt skal overvåge teknisk udstyr,

systemer, beredskab, kapacitet, ressourcer og beredskabsplaner vedrørende

grænsekontrol. Det fremgår endvidere tydeligt af artiklen, at denne foran-

staltning komplimenterer Schengen-evalueringsmekanismen.

Det fremgår endvidere af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at vurde-

ringen skal baseres på objektive kriterier defineret af bestyrelsen. Der æn-

dres ikke ved Kommissionens oprindelige forslag for så vidt angår proces-

sen for sårbarhedsvurderingen. Det er således fortsat den administrerende

direktør, der træffer bindende afgørelse om, hvilke foranstaltninger som den

berørte medlemsstat skal træffe, og medlemsstaten bliver ikke hørt om resul-

taterne fra sårbarhedsvurderingen. Derimod foreslås, at bestyrelsen, så-

Side

9/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

fremt ”systemisk sårbarhed” opdages i en medlemsstat, skal iværksætte en

udvidet vurdering og overvågning. Endvidere forslås, at sårbarhedsvurde-

ringens resultater skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. Ligesom i

formandskabets konsoliderede tekst foreslås det også, at tilsynsrådet udgår.

3.1.4. Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – inter-

vention på eget initiativ

Af formandskabets konsoliderede tekst fremgår, at der kan iværksættes en

hurtig indsats i følgende tilfælde:

- Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i

overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse på baggrund af sår-

barhedsvurderingen, jf. afsnit 3.1.3. ovenfor,

- eller i tilfælde af et særligt og uforholdsmæssigt stort migrationspres

ved den ydre grænse, hvor en medlemsstat ikke har anmodet agentu-

ret om tilstrækkelig hjælp til at varetage opgaven, eller hvor med-

lemsstaten ikke samarbejder tilstrækkeligt om implementering af

foranstaltninger, med den konsekvens at kontrollen ved de ydre

grænser bliver så ineffektiv, at den risikerer at bringe den måde,

hvorpå Schengen-området fungerer, i fare.

Rådet kan i disse tilfælde på forslag fra Kommissionen træffe afgørelse ved

en gennemførelsesretsakt om de foranstaltninger, som agenturet skal gen-

nemføre, og pålægge den berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet

om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen skal høre agen-

turet, før den fremsætter sit forslag til Rådet.

Den berørte medlemsstat har pligt til at efterkomme Rådets afgørelse. Med

henblik herpå skal medlemsstaten samarbejde med agenturet straks og tage

de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gen-

nemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den opera-

tionelle plan, der er aftalt med den administrerende direktør. Medlemssta-

terne skal i den forbindelse stille grænsevagter og andet relevant personale

til rådighed som fastsat af den administrerende direktør.

Såfremt en medlemsstat ikke efterkommer Rådets afgørelse inden for 30

dage og ikke samarbejder med agenturet, skal medlemsstaten skriftligt in-

formere Kommissionen og Rådet om grundene hertil. Rådet kan, hvor den

overordnende funktion af området uden grænser er i fare som en sidste ud-

vej og som en foranstaltning til at beskytte de fælles interesser, hvor situati-

onen udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed i

området uden intern grænsekontrol henstille, at en eller flere medlemsstater

genindfører grænsekontrol ved hele eller dele af deres interne grænser i en

periode på op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange

med et yderligere tidsrum på højst seks måneder, hvis det manglende sam-

arbejde fortsætter. Rådets henstilling skal være baseret på Kommissionens

forslag.

Side

10/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Såfremt en medlemsstat ikke følger Rådets henstilling, skal denne straks

informere Kommissionen om årsagerne hertil. Kommissionen skal frem-

lægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori Kommissionen

vurderer de årsager, som medlemsstaten har angivet og konsekvenserne for

beskyttelse af de fælles interesser i Schengen-området.

Af den konsoliderede tekst fremgår endvidere, at dele af de bestemmelser,

der gælder for genindførsel af grænsekontrol i henhold til Schengen-

grænsekodeks, finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig primært om

bestemmelserne om proceduren for forlængelse af grænsekontrol.

For så vidt angår situationer der kræver en hurtig indsats er Europa-

Parlamentets ændringsforslag af 23. april 2016 meget lig den konsoliderede

tekst af 8. april 2016. I ændringsforslaget er det ligeledes Rådet, som på

forslag fra Kommissionen, kan træffe afgørelse ved en gennemførelsesrets-

akt om de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og pålægge den

berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af

disse foranstaltninger. Det fremgår af ændringsforslaget, at en sådan afgø-

relse skal træffes med kvalificeret flertal. Såfremt en situation kræver en

hurtig indsats, skal Europa-Parlamentet orienteres uden ugrundet ophold,

herunder også om alle efterfølgende foranstaltninger og afgørelser.

Det fremgår endvidere af ændringsforslaget, at Rådet såfremt den berørte

medlemsstat ikke efterkommer dettes afgørelse og ikke samarbejder til-

strækkeligt med agenturet som sidste udvej og under nærmere angivne om-

stændigheder kan iværksætte samme proces som beskrevet ovenfor om en

henstilling en eller flere medlemsstater om genindførsel af grænsekontrol.

Som i formandskabets konsoliderede tekst fremgår det også af ændringsfor-

slaget, at en medlemsstat, som ikke følger en sådan henstilling, straks skal

informere Kommissionen om årsagerne hertil. Kommissionen skal også her

aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori Kommissionen

vurderer de årsager, som den berørte medlemsstat har angivet og konse-

kvenserne for beskyttelsen af fælles interesser i området uden intern græn-

sekontrol.

3.1.5. Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

For at styrke agenturets rolle i forhold til den rolle, som Frontex har haft,

skal der oprettes et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til

at overvåge migrationsstrømme mod og internt i EU og til at foretage risi-

koanalyser.

3.1.6. Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Agenturet vil endvidere få en større rolle i forbindelse med tilbagesendelse

af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, idet der bl.a. skal oprettes et

tilbagesendelseskontor i agenturet, og agenturet kan tilbyde at iværksætte

Side

11/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

tilbagesendelsesoperationer, og medlemsstaterne kan anmode agenturet her-

om.

Medlemsstaterne skal på månedsbasis informere agenturet om deres vejle-

dende planlægning i relation til antallet af personer, der er genstand for en

afgørelse om tilbagesendelse, hvilke lande tredjelandetilbagesendelserne

skal ske til og medlemsstaternes behov for assistance eller koordination fra

agenturet.

Med henblik på at løfte opgaven i relation til tilbagesendelsesaktiviteter op-

rettes der bl.a. tre puljer af personale, som stilles til rådighed af medlemssta-

terne. De enkelte medlemsstaters bidrag forhandles gennem årlige bilaterale

aftaler. Der oprettes således en pulje af observatører til tvangsmæssige til-

bagesendelser, som skal monitorere aktiviteter forbundet med tilbagesendel-

sesoperationer og interventioner og sikre korrekt implementering af operati-

onerne og respekt af fundamentale rettigheder. Derudover oprettes en pulje

af ledsagere til tvangsmæssige tilbagesendelser, som skal ledsage tredje-

landsstatsborger uden lovligt ophold i forbindelse med tilbagesendelsesope-

rationer. Den tredje pulje skal bestå af tilbagesendelsesspecialister, som bl.a.

har til opgave at identificere bestemte grupper af tredjelandsstatsborgere,

skaffe rejsedokumenter fra tredjelande og facilitere konsulært samarbejde.

3.1.7. Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Der skal udvikles et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre synergierne

mellem disse agenturer. Dette fremgår af nærværende forslag samt forslage-

ne vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et

EF-Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig) og ændring af forord-

ning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssik-

kerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig).

3.1.8. Øget samarbejde med tredjelande

Samarbejdet med tredjelande skal øges ved at koordinere det operationelle

samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænsefor-

valtning, herunder koordineringen af fælles operationer, ved at udsende for-

bindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndigheder-

ne i tredjelande om tilbagesendelse.

Det fremgår af formandskabets konsoliderede tekst, at medlemsstaternes

deltagelse i fælles operationer på tredjelandes territorier skal ske på frivillig

basis. Derudover skal agenturet udarbejde en model for en statusaftale, som

skal anvendes i forbindelse med aftaler mellem EU og tredjelande. Statusaf-

talen skal omfatte alle aspekter, som er nødvendige for udførelsen af fælles

operationer på tredjelands territorier. Denne aftale skal navnlig indeholde er

beskrivelse af operationernes omfang, det civilretlige og strafferetlige an-

svar samt opgaver og beføjelser for medlemmerne af de udsendte hold.

Side

12/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse,

men Europa-Parlamentet har fremlagt ændringsforslag til forslaget om en

europæisk grænse- og kystvagt den 21. april 2016, den 22. april 2016 og

den 26. april 2016. Udvalgte ændringsforslag er gennemgået ovenfor i af-

snit 3. Det bemærkes, at der i alt er stillet 1175 ændringsforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er

at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med

henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau

internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer oprethol-

des. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en

medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt

at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes

effektivt. Da kontrollen med EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal

foretages i overensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan

målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de

kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens forslag vil den fælles grænse- og kystvagt koste 1,2

mia. euro i årerne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-

budgettet. Den danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr.

over fire år. Kommissionen anfører, at forslaget kræver aktivering af de sær-

lige fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige finan-

sielle rammer.

Det følger af forslaget, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medarbej-

dere i agenturet frem til 2020.

Det fremgår af formanskabets konsoliderede tekst, at agenturet fuldt ud

dækker omkostninger afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de

stiller grænsevagter til rådighed til udsendelse af europæiske grænse- og

kystvagthold, herunder reserven til hurtige interventioner. Det drejer sig om

rejseomkostninger, udgifter til vaccinationer, særlige forsikringsbehov,

Side

13/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

sundhedsydelser, dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger, og om-

kostninger vedrørende teknisk udstyr.

Det fremgår endvidere, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det

tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr,

som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Ind-

sættelse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af

teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede

udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemssta-

ter, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i. Herudover er der enighed om,

at teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk

udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 100 % af de berettigede ud-

gifter.

Forslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for de myndigheder, der

udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse med ind-

gåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 7. april 2016.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har den 18.

marts 2016 fremlagt sin vurdering af grænse- og kystvagtsforslaget. På bag-

grund af vurderingen har formandskabet i sit seneste kompromisforslag fo-

retaget en række ændringer, herunder i forhold til den juridiske ramme og

præcisering af formålet for brugen af persondata og inddragelse af agentu-

rets databeskyttelsesansvarlige i forbindelse med klager relateret til databe-

skyttelsesemner.

Det bemærkes desuden, at en række af de punkter, som EDPS’en havde

fremhævet i sin udtalelse, allerede er imødekommet under forhandlingerne

af forslaget, herunder eksempelvis at forbindelsesofficerer ikke skal have

ubegrænset adgang til nationale systemer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

På Coreper den 6. april 2016 blev der opnået foreløbig politisk enighed (ge-

nerel indstilling) om formandskabets konsoliderede tekst.

Side

14/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslaget, og det vurderes, at forslaget

respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer.

Danmark kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere ansvar i forbindel-

se med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser af tredjelandsborge-

re.

Den efterfølgende fastlæggelse af forslagets finansiering finder sted i en

separat proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regerin-

gen vil i den forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdel-

se af EU’s udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

19. april

2016.

Side

15/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Dagsordenspunkt 2: Migration: Opfølgning på EU-Tyrkiet erklæringen

fra den 18. marts 2016 samt den seneste udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på EU-Tyrkiet erklæ-

ringen fra den 18. marts 2016 samt den seneste udvikling. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv anled-

ning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser. Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse

tilstrømningen af migranter og flygtninge, herunder ved effektiv implemen-

tering af indgåede aftaler.

2. Baggrund

Der forventes at blive

fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts

2016 og den seneste udvikling.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats- og regeringschefer og

Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregu-

lære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den

20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbagefø-

res til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet.

Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende til-

sagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om frem-

skyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet (fra og med udgangen af juni

2016) samt mulighed for supplerende finansiering på 3 mia. euro til flygt-

ninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under EU-Tyrkiet handlingsplanen er

distribueret.

Den 20. april 2016 udsendte Kommissionen sin første statusrapport på im-

plementering af EU-Tyrkiet erklæringen

(

COM(2016) 231 final).

Siden vedtagelsen af EU-Tyrkiet erklæringen er der sket et markant fald i

antallet af ulovlige grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland. Frontex

oplyser, at der senest i perioden fra 27. april – 3. maj 2016 er konstateret

497 ulovlige grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland. Den 3. maj

2016 ankom 55 irregulære migranter til Grækenland fra Tyrkiet.

Der er ifølge Kommissionen endnu ingen indikation på, at syrere, irakere og

afghanere i større antal vælger ruten over det centrale Middelhav, som fort-

sat hovedsageligt benyttes af irregulære migranter fra Afrika.

Side

16/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tids-

punkt sendt tilbage til Tyrkiet. Kommissionen oplyser, at 386 irregulære

migranter, heraf 14 syrere, der er ankommet fra Tyrkiet til de græske øer

efter den 20. marts 2016, er returnet til Tyrkiet mellem 4. april og 3. maj

2016. Tilbageførslerne omhandler dog alene personer, som ikke har ansøgt

om asyl i Grækenland.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil

blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredi-

rektiv.

Den 3. april 2016 vedtog Grækenland en retsakt, som giver mulighed for at

anvende asylproceduredirektivets regler om første asylland og sikkert tred-

jeland samt sikre anvendelsen af effektive procedurer til behandling af an-

søgningerne om asyl, inklusiv appel. Ligeledes har Tyrkiet den 6. april 2016

vedtaget en retsakt, som specificerer, at syrere kan anmode om og tildeles

midlertidig beskyttelse, hvilket dækker både registrerede og ikke-

registrerede syrere i Tyrkiet. I et brev til Kommissionen af 12. april 2016

har Tyrkiet bekræftet, at alle syrere, som tilbageføres under erklæringen, vil

blive tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

Tilbageførsel skal i første omgang ske under den bilaterale tilbagetagelses-

aftale mellem Grækenland og Tyrkiet, men det forventes, at tilbageførsel fra

og med 1. juni 2016 kan ske på baggrund af tilbagetagelsesaftalen mellem

EU og Tyrkiet.

Fsva. operationelle foranstaltninger, er hotspots’ene blevet omdannet med

henblik på at fremme hurtig tilbageførsel til Tyrkiet, herunder ved inddra-

gelse af hjemsendelses- og asylmedarbejdere på hotspots’ene. På trods af

faldet i antallet af ankomster ses dog et betydeligt pres på modtagelseska-

paciteterne på de græske øer, hvilket bl.a. giver udfordringer ift. varetagel-

se af behovet hos børn og andre sårbare grupper. Presset på modtagelses-

kapaciteterne sker som konsekvens af, at de irregulære migranter nu er be-

gyndt at ansøge om asyl i Grækenland i kombination med, at der endnu ikke

er sket tilbageførsel af irregulære migranter, der har søgt om asyl.

Med henblik på at støtte de græske myndigheder har EASO og Frontex den

19. marts 2016 anmodet medlemsstaterne om nationale eksperter. Frontex

har anmodet om 1.500 grænseeksperter til at bistå med tilførsel af migran-

ter samt 50 tilbageførelses- og hjemsendelseseksperter. EASO har anmodet

om 472 asylsagsbehandlere og 400 tolke. Generelt har medlemsstaterne

afgivet tilsagn, som imødekommer anmodningerne fra Frontex og EASO,

men der udestår dog en væsentlig udfordring ift. at tilvejebringe et tilstræk-

keligt antal tolke.

Side

17/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

På baggrund af anmodningerne af 19. marts 2016 fra EASO og Frontex har

Danmark stillet 11 asylsagseksperter og 5 grænseeksperter til rådighed for

asylsagsbehandlingen og tilbageførsel til Tyrkiet.

Pr. 20. april 2016 er 318 grænseeksperter og 21 andre eksperter udsendt

som led i Frontex’ anmodning, og 63 asylsagsbehandlere og 67 tolke ud-

sendt på baggrund af EASO’s anmodning. Endvidere er 25 tyrkiske forbin-

delsesofficerer blevet udstationeret til de græske hotspots og 5 forbindelses-

officerer er udstationeret til ankomststederne i Tyrkiet. Kommissionen for-

venter, at kapaciteten til behandling af asylansøgninger medio maj er på

200 sager pr. dag.

En styringskomité bestående af Kommissionen, Grækenland, EASO, Fron-

tex, Europol, formandskabet (Nederlandene), Frankrig, Storbritannien og

Tyskland fører tilsyn med implementering af erklæringen ift. tilbageførsel

og genbosætning samt adresserer flaskehalsproblemer.

Den 25. april 2016 har Kommissionen modtaget et brev fra Tyrkiet, der

giver de samme garantier til ikke-syriske asylansøgere, som tidligere er

givet til syriske asylansøgere. Nævnte garantier, såfremt disse vurderes at

være tilstrækkelige, skal bane vejen for iværksættelse af sagsbehandling og

tilbageførsel af ikke-syrere i overensstemmelse med asylproceduredirekti-

vets regler. Det nærmere indhold af nævnte brev kendes dog ikke på nuvæ-

rende tidspunkt.

Endelig bemærkes, at der mellem den 4. april og 3. maj 2016 er genbosat

135 syrere fra Tyrkiet til henholdsvis Tyskland, Finland, Litauen, Nederlan-

dene og Sverige. På nuværende tidspunkt arbejdes der med udarbejdelse af

et sæt standardprocedurer (SOPs) for genbosætning ud af Tyrkiet, som for-

ventes vedtaget som medlemsstatskonklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

Side

18/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

budget. Fsva. igangsatte initiativer er de statsfinansielle konsekvenser uddy-

bet nærmere i de enkelte sagsfremstillinger.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den

8. april 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv im-

plementering af eksisterende og nye tiltag med henblik på at dæmpe migra-

tionspresset på EU.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

15. april

2016.

Side

19/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Dagsordenspunkt 3: Visumpolitik

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af

de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Georgien)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af

de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Kosovo)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af

de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Tyrkiet)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af

de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Ukraine)

KOM (2016) 236 (Ukraine)

KOM (2016) 142 (Georgien)

KOM (2016) 277 (Kosovo)

KOM (2016) 279 (Tyrkiet)

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr.

539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere

skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen

over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumfor-

ordningen) med henblik på, at Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine flyttes

til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra kravet om vi-

sum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser ved ophold i højst 90

dage inden for en periode på 180 dage. Forslagene vurderes at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes ikke, at de foreslåede

ændringer vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Fra dansk side er der

støtte til at meddele visumfrihed, såfremt landene lever op til kravene i de

individuelt udarbejdede handlingsplaner, som danner baggrund for visum-

liberaliseringsdialogerne.

Side

20/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Set i lyset af den migrationssituation som EU befinder sig i og de afsluttede

visumdialoger med Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine, har flere med-

lemsstater sat spørgsmålstegn ved, om den eksisterende mulighed for su-

spension af visumfrihed giver den nødvendige fleksibilitet til at handle i

presserende tilfælde. Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til

en ændring af visumforordningen med det formål at styrke muligheden for

suspension.

2. Baggrund

Kommissionen har på baggrund af visumliberaliseringsforhandlinger med

Georgien, Ukraine, Kosovo og Tyrkiet fremsat forslag om ændring af for-

ordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,

hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav (visumforordningen).

Forslagene om visumfrihed er fremsat henholdsvis den 9. marts 2016 for

Georgien, den 20. april 2016 for Ukraine og den 4. maj 2016 for Kosovo og

Tyrkiet.

Visumforordningen består bl.a. af to lister opført som bilag I og II. Bilag I

omfatter de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum

for at indrejse på EU-medlemsstaternes område og bilag II omfatter de tred-

jelande, hvis statsborgere er fritaget fra kravet om visum.

Kommissionens forslag indebærer, at Georgien, Ukraine, Kosovo og Tyrkiet

flyttes fra listen i bilag I til bilag II og dermed gøres visumfri.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 4. maj 2016 forslag om at

foretage en ændring af bestemmelsen om suspension i visumforordningens

art. 1 a, som blev indført med ændringsforordning nr. 1289/2013 i december

2013.

Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), artikel 77, stk. 2, litra a). Forslag til ændring af for-

ordningen udgør en udvikling af Schengenreglerne og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Visumområdet er som udgangspunkt omfattet af det danske retsforbehold.

Efter artikel 6 i protokol 22 til TEUF om Danmarks stilling deltager Dan-

mark fuldt ud ved foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis stats-

borgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes

ydre grænser. Danmark deltager således i, og er bundet af forhandlinger om,

hvilke lande, der fremover skal visumfritages, samt ændringer til forordnin-

gen.

Side

21/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Forud for fremsættelsen af de enkelte forslag, har der været en visumfri-

hedsdialog, der har taget udgangspunkt i individuelle handlingsplaner, som

fastlægger, hvilke mål de respektive tredjelande skal leve op til for at opnå

visumfrihed. Det er Kommissionen, der vurderer, hvornår alle mål i hand-

lingsplanen er opnået og forslag om visumfrihed kan stilles.

3.2. Nærmere om de enkelte forslag

Georgien

Kommissionen offentligfjorde den fjerde og sidste fremskridtsrapport for

Georgien den 18. december 2015. I rapporten konkluderes det, at Georgien

har gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige bench-

marks i handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusio-

nerne i den fjerde fremskridtrapport har Kommissionen den 9. marts 2016

stillet forslag om at overflytte Georgien til listen over visumfri lande (bilag

II).

Ukraine

Kommissionen offentligfjorde den sjette og sidste fremskridtsrapport for

Ukraine den 18. december 2015. I rapporten konkluderes det, at Ukraine har

gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i

handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i

den sjette fremskridtrapport har Kommissionen den 20. april 2016 stillet

forslag om at overflytte Ukraine til listen over visumfri lande (bilag II).

Kosovo

Kommissionen offentliggjorde den fjerde og sidste fremskridtsrapport for

Kosovo den 4. maj 2016. I rapporten konkluderes det, at Kosovo har gjort

de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i hand-

lingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i den

fjerde fremskridtrapport har Kommissionen den 4. maj 2016 stillet forslag

om at overflytte Kosovo til listen over visumfri lande (bilag II).

Tyrkiet

Kommissionen offentliggjorde den tredje og sidste fremskridtsrapport for

Tyrkiet den 4. maj 2016. I rapporten angives det, at de tyrkiske myndighe-

der endnu ikke har opfyldt syv ud af 72 krav.

To ud af de syv udestående krav kræver af praktiske og proceduremæssige

årsager en længere gennemførelsesfrist, hvorfor det ikke har været muligt at

opfylde dem fuldt ud forud for den sidste fremskridtsrapport. Det drejer sig

om følgende to krav:



Opgradering af de nuværende biometriske pas, så de indeholder sik-

kerhedselementer, der er i overensstemmelse med de seneste EU-

standarder.

Side

22/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16



Fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesafta-

len mellem EU og Tyrkiet, herunder bestemmelserne om tilbageta-

gelse af tredjelandsstatsborgere.

Det er angivet i rapporten, at Kommissionen og de tyrkiske myndigheder er

blevet enige om praktiske måder, hvorpå disse to krav kan gennemføres, før

de vurderes som værende opfyldt.

Navnlig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem

EU og Tyrkiet, fremhæves som et af de grundlæggende krav for indførelsen

af en visumfritagelsesordning for Tyrkiet. Kommission lægger således op

til, at de vil fortsætte monitoreringen af, hvorvidt Tyrkiet lever op til deres

forpligtelse på dette punkt, også efter Tyrkiet er meddelt visumfrihed.

For så vidt angår opgraderingen af de nuværende biometriske pas har Tyrki-

et oplyst Kommissionen, at de vil have iværksat alle nødvendige foranstalt-

ninger til at kunne udstede biometriske pas, der lever op til EU’s standarder,

inden udgangen af 2016. Parallelt hermed vil tyrkiske pas, der bliver udstedt

i perioden fra start juni 2016 til 31. december 2016, indeholde et ansigtsfoto

af pashaveren samt fingeraftryk, der lever op til internationale standarder.

Efter aftalen betyder det helt ekstraordinært, at visumfritagelsen fra fritagel-

sestidspunktet også vil gælde for indehavere af disse pas, under forudsæt-

ning af, at de er udstedt i perioden fra 1. juni 2016 til 31. december 2016.

Undtagelsen vil være i kraft frem til 31. december 2017.

Derudover opfordrer Kommissionen de tyrkiske myndigheder til straks at

gøre det nødvendige for at opfylde de resterende fem krav:



at vedtage nødvendige foranstaltninger for at forhindre korruption

at vedtage lovgivning på området for beskyttelse af persondata, der

svarer til EU standarder

at forhandle en operationel samarbejdsaftale med Europol

at tilbyde effektivt juridisk samarbejde i spørgsmål om kriminalsager

til alle EU-medlemsstater

at revidere den tyrkiske terrorlovgivning og terrorretspraksis med

henblik på at tilpasse den til gældende EU standarder.

Selvom Tyrkiet den 4. maj 2016 endnu ikke levede fuldt op til målene i

handlingsplanen, fremsatte Kommissionen samtidig med offentliggørelsen

af rapporten forslag om at overflytte Tyrkiet til listen over visumfri lande

(bilag II) inden udgangen af juni 2016.

Styrkelse af reglerne om muligheden for suspension

Visumforordningen giver i medfør af Rådets forordning nr. 1289/2013 om

ændring af Rådets forordning nr. 539/2001 mulighed for midlertidigt at su-

spendere et tredjeland, der har opnået visumfrihed, i tilfælde af en nødsitua-

tion, hvor det vurderes, at der er behov for en hurtig reaktion for at løse van-

skeligheder, som mindst én medlemsstat står overfor, idet der tages højde

Side

23/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

for denne nødsituations overordnede følger for Unionen som helhed (su-

spensionsmekanismen).

En nødsituation defineres som en situation, hvor mindst én medlemsstat i en

periode over seks måneder sammenlignet med samme periode i det forudgå-

ende år, eller med de seks måneder, der gik forud for gennemførelsen af

visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland, står overfor

en situation, som medlemsstaten ikke selv kan afbøde, hvor medlemsstaten

oplever en væsentlig og pludselig stigning på over 50 % i antallet af:



statsborgere fra det pågældende tredjeland, som opholder sig på

medlemsstatens område uden ret hertil,

asylansøgninger fra statsborgere fra det pågældende tredjeland, for

hvilket anerkendelsesprocenten er lav, når en sådan stigning forårsa-

ger særligt pres på medlemsstatens asylsystem, og

afviste anmodninger til det pågældende tredjeland om tilbagetagelse

af egne statsborgere

Flere medlemsstater har udtrykt bekymring i relation til visumfrihed for nye

tredjelande, selvom kravene i de respektive handlingsplaner er opfyldt med

henvisning til, at de nuværende regler for at suspendere visumfriheden for et

tredjeland er utilstrækkelige. Der henvises bl.a. til den situation, hvor et

tredjeland ikke længere lever op til de krav, som oprindeligt dannede grund-

lag for, at de blev meddelt visumfrihed.

Med Kommissionens forslag om en ændring af suspensionsmekanismen

forslås det, at mekanismen styrkes, så det gøres lettere for medlemsstaterne

at underrette Kommissionen om en situation, der kan føre suspension, samt

at anvendelsesområdet for suspensionsmekanismen udvides til at gælde fle-

re situationer.

Suspensionsmekanismen skal ikke kun finde anvendelse ”i nødsituationer,

som en sidste udvej”, men mere generelt i tilfælde, hvor visumliberaliserin-

gen fører til en betydelig stigning i antallet af illegale immigranter, ube-

grundede asylansøgninger, eller afviste anmodninger om tilbagetagelse.

Stigningen skal fortsat være betydelig, mens det nugældende krav om, at

situationen også skal være opstået pludseligt, foreslås fjernet.

Dertil forslås, at suspensionsmekanismens anvendelsesområde udvides til

også at omfatte den situation, hvor tredjelandet ikke overholder en aftale

indgået med EU om at tilbagetage af ikke kun egne, men også andre tredje-

landsstatsborgere, der har passeret gennem tredjelandet.

Udover at udvide anvendelsesområdet for brugen af suspensionsmekanis-

men foreslås det, at perioden for hvornår en situation, der kræver handling

opstår, til suspension faktisk kan træde i kraft, afkortes. Det foreslås bl.a., at

sammenligningsperioden for en vurdering af, hvornår en stigning er betyde-

Side

24/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

lig (referenceperioden), nedsættes fra de nuværende 6 måneder til 2 måne-

der.

Som det tredje hovedelement foreslås det, at ikke kun medlemsstaterne, men

også Kommissionen skal kunne tage initiativ til at udløse suspensionsmeka-

nismen. Kommissionen tillægges initiativet, hvis de har fået konkret og tro-

værdig information om en situation som også en medlemsstat kunne have

rapporteret om. Derudover skal Kommissionen også have initiativret i den

mere generelle situation, hvor et tredjeland ikke samarbejder som fastsat i

en indgået aftale mellem tredjelandet og EU om tilbagetagelse. Som eksem-

pel kan det være situationer, hvor tredjelandet afviser, eller ikke besvarer en

anmodning om tilbagetagelse fra et EU land.

Hvor Kommissionen på baggrund af en underretning, eller på baggrund af

konkret og troværdig information fra en medlemsstat, beslutter at der er be-

hov for at handle, foreslås det, at fristen for at stille forslag midlertidig su-

spendere et tredjeland fra visumfrihed, reduceres fra nu 3 måneder til 1 må-

ned.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der ses ikke at foreligge udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da forordning (EF) nr. 539/2001 er en EU-retsakt, kan den kun ændres ved

en tilsvarende retsakt. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis.

6. Gældende dansk ret

Ændringer af forordningen finder direkte anvendelse i dansk ret fra tids-

punktet for ikrafttrædelsen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført under punkt 6 finder ændringer af forordningen direkte anven-

delse i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslagene har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 9. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side

25/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Der ses ikke at være offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger. Det bemærkes, at Belgien, Tyskland og Frankrig forud for

Kommissionens forslag herom har fremsat forslag om at styrke suspensi-

onsmekanismen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at meddele visumfrihed til Georgien, Koso-

vo og Ukraine, da Kommissionen har vurderet, at samtlige krav i de indivi-

duelle handlingsplaner er opfyldt.

Regeringen kan ikke støtte, at Tyrkiet meddeles visumfrihed på nuværende

tidspunkt, hvor Kommissionen vurderer, at flere vigtige mål i handlingspla-

nen endnu ikke er opfyldt.

Regeringen kan støtte et forslag om at ændre mekanismen til suspension af

visumfrihed i Rådets forordning nr. 539/2001(visumforordningen).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

26/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Dagsordenspunkt 4: Schengen-områdets funktion - Opfølgning på

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske

Råd og Rådet: "Tilbage til Schengen - En køreplan"

COM (2016) 120 final og COM (2016) 275 final

Nyt notat.

1. Resumé

Det Europæiske Råd gav på sit møde den 18.-19. februar 2016 mandat til på

samordnet vis at genoprette Schengen-områdets normale funktion. Som svar

herpå vedtog Kommissionen den 4. marts 2016 en meddelelse: "Tilbage til

Schengen - En køreplan". Udover vedtagelsen og gennemførelsen af forsla-

get om en europæisk grænse- og kystvagt samt en normalisering af Dublin-

samarbejdet omfatter køreplanen en beskrivelse af de forskellige faser hen-

imod en iværksættelse af proceduren i artikel 26 (nu artikel 29) i Schengen-

grænsekodeks. Det opstilles desuden som mål, at al kontrol ved de indre

grænser ophæves inden seks måneder efter indførelsen heraf, dvs. ultimo

2016. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 7. marts 2016 blev det

understreget, at alle elementerne i Kommissionens køreplan bør gives prio-

ritet med henblik på at genetablere Schengen-områdets normale funktion.

Den 4. maj 2016 har Kommissionen med hjemmel i Schengen-grænsekodeks

artikel 29 fremsat forslag til Rådets henstilling om, at Danmark, Sverige,

Tyskland, Østrig og Norge opretholder midlertidig intern grænsekontrol i

højst seks måneder fra vedtagelsen af henstillingen. Der er lagt op til, at

henstillingen vedtages af Rådet den 12. maj 2016. Danmark støtter, at arti-

kel 29-proceduren i Schengen-grænsekodeks bringes i anvendelse, idet det

derved sikres, at genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser sker i

en EU-koordineret proces, hvilket vil kunne give EU op til to år til at hånd-

tere de aktuelle udfordringer på migrationsområdet, herunder navnlig im-

plementering af EU-Tyrkiet handlingsplanen, velfungerende hotspots og

implementering af Kommissionens ”grænsepakke”. Fra dansk side støtter

man op om målsætningen om, at de midlertidige kontroller ved de indre

grænser bør ophæves ved udgangen af året, hvis forholdene tillader det.

Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har ikke lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd gav på sit møde den 18.-19. februar 2016 mandat til på

samordnet vis at genoprette Schengen-områdets normale funktion.

Som svar herpå vedtog Kommissionen den 4. marts 2016 en meddelelse til

Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet: "Tilbage til Schengen -

En køreplan" [COM(2016) 120 final].

Kommissionens meddelelse indeholder en detaljeret køreplan for de foran-

staltninger, der ifølge Kommissionen skal træffes for senest ved udgangen

af 2016 at sikre et normalt fungerende Schengen-område.

Side

27/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 7. marts 2016 blev det under-

streget, at alle elementerne i Kommissionens køreplan bør gives prioritet

med henblik på at genetablere Schengen-områdets normale funktion.

Udover vedtagelsen og gennemførelsen af forslaget om en europæisk græn-

se- og kystvagt samt en normalisering af Dublin-samarbejdet omfatter køre-

planen en beskrivelse af de forskellige faser henimod en iværksættelse af

proceduren i artikel 26 (nu artikel 29) i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning EF nr. 562/2006 af 15. marts 2016 om indførelse af en fællesskabs-

kodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks).

Efter artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2016/399

af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengen-

grænsekodeks) (kodifikation) vedtager Rådet (ved kvalificeret flertal) efter

forslag fra Kommissionen som en sidste udvej en henstilling rettet til en

eller flere medlemsstater om midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved

deres indre grænser eller bestemte dele heraf. En sådan henstilling forudsæt-

ter, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, hvor den overordnede

funktion af området uden kontrol ved de indre grænser er truet, at truslen

skyldes vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med grænsekontrollen

ved de ydre grænser, og at de ekstraordinære omstændigheder udgør en al-

vorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed inden for

Schengen-området eller dele heraf.

Foranstaltninger som led i genindførslen af grænsekontrollen efter artikel 29

skal være proportionale og må højst vare seks måneder med mulighed for

forlængelse i en samlet periode på op til 2 år.

Proceduren for Rådets henstilling om midlertidig genindførsel af grænse-

kontrol forudsætter bl.a., at Kommissionen udarbejder en Schengen-

evalueringsrapport vedrørende den berørte medlemsstat, og at medlemssta-

ten ikke inden tre måneder har rettet op på de alvorlige mangler, som Kom-

missionen har konstateret i rapporten.

Den 4. maj 2016 har Kommissionen med hjemmel i Schengen-

grænsekodeks artikel 29 fremsat forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse

om en henstilling med henblik på midlertidigt at genindføre intern grænse-

kontrol, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funkti-

on af Schengen-området [COM 2016(275)]. Henstillingen omfatter Dan-

mark, Sverige, Tyskland, Østrig og Norge.

3. Formål og indhold

3.1. Kommissionens meddelelse af 4. marts 2016: "Tilbage til Schengen

- En køreplan"

I meddelelsen af 4. marts 2016 anførte Kommissionen, at der er brug for en

indsats på tre områder for at få grænseforvaltningen inden for Schengen-

systemet til at fungere normalt igen.

Side

28/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

For det første skal der træffes foranstaltning til at afhjælpe de alvorlige

mangler, der er blevet konstateret ved Grækenlands forvaltning af de ydre

grænser. Medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne skal bistå

Grækenland hermed.

For det andet skal tilgangen med at vinke migranterne videre ophøre. Med-

lemsstaterne skal påtage sig deres ansvar og overholde EU-retten, både mht.

at give adgang til asylproceduren til personer, der anmoder om asyl, og

nægte de personer, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, indrejse ved

grænsen.

For det tredje skal de nuværende ensidige beslutninger om genindførelse af

grænsekontrol erstattes af en samordnet tilgang til midlertidig grænsekontrol

med henblik på efterfølgende at ophæve al kontrol ved de indre grænser så

hurtigt som muligt og med en klar måldato i december 2016. Schengen-

grænsekodeks giver udtrykkeligt mulighed for at anvende en sådan samord-

net tilgang.

Kommissionen fremhæver endvidere, at den nuværende krise har understre-

get de tætte strukturelle forbindelser mellem grænseforvaltningen og asyl-

området, herunder behovet for og vigtigheden af, at medlemsstaterne over-

holder Dublin-reglerne, og at der skal ske effektive Dublin-overførsler (til-

bagesendelse til det EU-land, hvor asylansøgeren først ankom), da et ikke-

operationelt Dublin-samarbejde underminerer omfordelingsordningen og

øger de sekundære bevægelser.

Sammen med en gennemførelse af EU-Tyrkiet handlingsplanen vil disse

foranstaltninger ifølge Kommissionen tilsammen og på samordnet vis kunne

skabe grundlaget for at vende tilbage til et normalt fungerende Schengen-

område ved udgangen af 2016.

Såfremt den samlede situation tillader det, er målet således at ophæve al

kontrol ved de indre grænser inden for Schengen-området inden seks måne-

der efter indførelsen heraf, dvs. ultimo 2016. I den forbindelse fremhæver

Kommissionen i meddelelsen af 4. marts 2016 nødvendigheden af vedtagel-

se af forslaget til en europæisk grænse- og kystvagt senest i juni 2016, fuldt

operationelt grænse- og kystvagtsagentur senest i august 2016 og gennemfø-

relse af det nye agenturs første sårbarhedsvurderinger af relevante medlems-

stater senest i september 2016 med henblik på at iværksætte forebyggende

foranstaltninger, der eventuelt vil være nødvendige.

Kommissionens meddelelse indeholder med henblik herpå en detaljeret kø-

replan for de foranstaltninger, der ifølge Kommissionen skal træffes for at

sikre et fuldt fungerende Schengen-samarbejde, herunder en beskrivelse af

de forskellige faser henimod en iværksættelse af proceduren i artikel 29 i

Schengen-grænsekodeks.

Side

29/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

3.2. Kommissionens forslag af 4. maj 2016 til Rådets henstilling til visse

medlemsstater om midlertidigt at genindføre intern grænsekontrol

Kommissionens forslag er fremsat på baggrund af de alvorlige mangler, der

er konstateret i forbindelse med Grækenlands forvaltning af de ydre græn-

ser. Disse mangler blev fastslået i en rapport af 2. februar 2016 på grundlag

af en evaluering af Grækenlands implementering af Schengen-reglerne. Den

12. februar 2016 vedtog Rådet en henstilling med de punkter, som Græken-

land skulle rette op på for at afhjælpe manglerne. Den 12. marts 2016 frem-

lagde Grækenland sin handlingsplan til imødegåelse af Rådets henstillinger.

Kommissionens og medlemsstaternes eksperter foretog en ny Schengen-

evaluering af Grækenlands sø-, land- og luftgrænser mellem den 10. og den

16. april 2016. Den 12. april 2016 fremlagde Kommissionen sin vurdering

af hensigtsmæssigheden af handlingsplanen [COM(2016) 220 final]. Kon-

klusionen var, at der var gjort væsentlige fremskridt, men at der stadig var

behov for forbedringer, hvorfor Kommissionen bad Grækenland om at tilfø-

je yderligere elementer til handlingsplanen inden den 26. april 2016, hvilket

Grækenland gjorde.

Kommissionen konstaterer i forslaget af 4. maj 2016, at Grækenland har

gjort betydelige fremskridt, og at den begyndende implementering af EU-

Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016 samt de igangværende Frontex- og

NATO-operationer har ført til et markant fald i antallet af migranter og

asylansøgere, der indrejser fra Tyrkiet til Grækenland. Desuden har den

støtte, som Grækenland har modtaget fra EU-agenturer og andre medlems-

stater, sat Grækenland i stand til at gøre fremskridt i forhold til registrering i

hotspotsene af asylansøgere og migranter. Der er imidlertid behov for at

cementere bæredygtigheden af denne udvikling.

Der henvises endvidere til, at manglerne i forvaltningen af de ydre grænser

sammenholdt med det rekordhøje antal migranter, der er ankommet til EU

siden 2015, herunder navnlig til Grækenland, har resulteret i omfattende

sekundære bevægelser og heraf følgende trusler mod den offentlige orden

og sikkerhed i flere medlemsstater, som på den baggrund har indført midler-

tidig grænsekontrol.

På trods af de fremskridt, der er gjort, finder Kommissionen, at der fortsat er

alvorlige strukturelle mangler i Grækenlands forvaltning af de ydre grænser,

og at Schengen-områdets overordnede funktion fortsat er truet. Der henvises

til, at der som følge af disse vedvarende mangler sammenholdt med det høje

antal irregulære og ikke-registrerede migranter, der fortsat befinder sig i

Grækenland, fortsat er betydelig risiko for sekundære bevægelser, som fik

flere medlemsstater til midlertidigt at genindføre kontrol ved de indre græn-

ser.

Det konstateres, at den midlertidige grænsekontrol, som fem lande (Østrig,

Tyskland, Danmark, Sverige og Norge) på nuværende tidspunkt har indført,

er proportional og egnet til at imødegå denne trussel i overensstemmelse

med Schengen-grænsekodeks.

Side

30/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

På den baggrund foreslår Kommissionen Rådet at henstille til Østrig, Tysk-

land, Danmark, Sverige og Norge at opretholde en proportional midlertidig

grænsekontrol i en periode på højst seks måneder fra datoen for vedtagelsen

af henstillingen ved følgende indre grænser:



Østrig:

ved landegrænsen mellem Østrig og Ungarn og landegræn-

sen mellem Østrig og Slovenien;

Tyskland:

ved landegrænsen mellem Tyskland og Østrig;

Danmark:

i de danske havne med færgeforbindelser til Tyskland og

ved landegrænsen mellem Danmark og Tyskland;

Sverige:

i de svenske havne i politiregion Syd og Vest og ved Øre-

sundsbroen;

Norge:

i de norske havne med færgeforbindelser til Danmark, Tysk-

land og Sverige.

Medlemsstaterne skal, såfremt de genindfører grænsekontrol i henhold til

henstillingen, underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og

Kommissionen. Kontrollen bør være målrettet og begrænset til, hvad der er

absolut nødvendigt for at imødegå den trussel, der er konstateret. Medlems-

staterne skal foretage en løbende evaluering af kontrollen og tilpasse den til

den aktuelle trussel, herunder udfase den, såfremt det er hensigtsmæssigt.

De skal afrapportere til Kommissionen hver anden måned.

Der er lagt op til, at henstillingen vedtages af Rådet den 12. maj 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet. Det fremgår af

forslaget, at medlemssstaterne skal orientere Europa-Parlamentet, såfremt de

indfører midlertidig grænsekontrol i overensstemmelse med henstillingen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at det af artikel 29 i Schengen-grænsekodeks

fremgår, at Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling om

midlertidig grænsekontrol, og at handling på EU-plan er påkrævet, når den

overordnede funktion af området uden indre grænser er truet.

Nærhedsprincippet vurderes overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser og vurderes ikke at

have statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Side

31/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 9. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark

sammen med Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig den 2. maj 2016 opfor-

drede Kommissionen til at fremsætte et konkret forslag om at bringe artikel

29 i Schengen-grænsekodeks i anvendelse.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter, at artikel 29-proceduren i Schengen-grænsekodeks bringes

i anvendelse, idet det derved sikres, at genindførsel af grænsekontrol ved de

indre grænser sker i en EU-koordineret proces. Anvendelse af artikel 29 vil

endvidere – selvom Kommissionen i første omgang alene lægger op til at

anvende artikel 29-proceduren i seks måneder – kunne give EU op til to år

til at håndtere de aktuelle udfordringer på migrationsområdet, herunder

navnlig med implementering af EU-Tyrkiet handlingsplanen, vel-

fungerende hotspots og vedtagelse af samt implementering af Kommissio-

nens fremlagte ”grænsepakke”. Fra dansk side støtter man op om målsæt-

ningen om, at de midlertidige kontroller ved de indre grænser bør ophæves

ved udgangen af året, hvis forholdene tillader det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

32/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæi-

ske agentur for asyl og ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effek-

tiv anvendelse af forordning nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættel-

se af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttel-

se, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne, for identificering af tredjelandsstatsborger uden lov-

ligt ophold eller statsløse og om forespørgsler om sammenligning af

Eurodac-data af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og

Europol til brug for retshåndhævende formål (omarbejdning)

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 4. maj 2016 et forslag til revision af Dublin-

forordningen, som bl.a. indeholder en korrigerende omfordelingsmekanis-

me. Forslaget fremlægges som led i en første pakke af lovforslag, som lige-

ledes indeholder forslag til revision af forordningen om EASO’s mandat

samt Eurodac-forordningen, med henblik på udmøntning af Kommissionens

meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske asylsystem.

Omfordelingsmekanismen, som baseres på en fordelingsnøgle, skal aktive-

res, når enkelte medlemsstater rammer en tærskel for antallet af asylansøg-

ninger. Der pågår for nuværende en analyse af rammerne for Danmarks

parallelaftale i sammenhæng med forslaget til en revideret Dublin-

forordning. Generelt arbejder regeringen for etablering af en ordning, som

fastholder Danmarks deltagelse i Dublin-systemet uden at blive omfattet af

en del af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på,

at asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 4. maj 2016 et forslag til revision af Dublin-

forordningen. Forslaget fremlægges som led i en første pakke af lovforslag,

som ligeledes indeholder forslag til revision af forordningen om EASO’s

mandat samt Eurodac-forordningen, med henblik på udmøntning af Kom-

missionens meddelelse af 6. april 2016 om reform af det fælles europæiske

asylsystem. Den anden lovpakke forventes at blive fremlagt ultimo juli og

Side

33/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

vedrører ændringer til asylproceduredirektivet, modtagelsesdirektivet og

kvalifikationsdirektivet.

Det danske retsforbehold

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-

forordning og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at

være tilsluttet retsakterne med ændringer på mellemstatsligt grundlag, så-

fremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kom-

missionen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national

lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke

at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens artikel 3,

stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Der pågår for nuværende en analyse af rammerne for Danmarks parallelafta-

le i sammenhæng med forslaget til en revideret Dublin-forordning.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Forslagene er led i udmøntningen af Kommissionens meddelelse af 6. april

2016 om en reform af det fælles europæiske asylsystem som beskriver for-

skellige ideer til reform af det fælles europæiske asylsystem inden for 5 om-

råder:

1) Etablering af et bæredygtigt og fair system for fastlæggelse af en

medlemsstats ansvar for asylansøgere

2) Styrkelse af Eurodac-systemet

3) Større konvergens inden for EU’s asylsystem

4) Forhindring af sekundære bevægelser inden for EU

5) Et nyt mandat for EU’s asylstøttekontor (EASO)

Hertil indeholder Kommissionens meddelelse et separat kapitel om styrkelse

af muligheden for lovlig indrejse til Europa, herunder genbosætning.

Formålet med forslagene er bl.a. at indarbejde en korrigerende omforde-

lingsmekanisme, som er permanent og obligatorisk, med henblik på at sikre

omfordeling blandt EU-landene. Omfordelingsmekanismen, som baseres på

en fordelingsnøgle, aktiveres, når enkelte medlemsstater rammer en nærme-

Side

34/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

re fastsat tærskel for antallet af asylansøgninger. Antallet af asylansøgere

over denne tærskel skal herefter omfordeles til de øvrige EU-lande.

Kommissionens forslag til en revideret Dublin-forordning fremsættes på

baggrund af Traktatens artikel 78(2)(e) om kriterier og procedurer til be-

stemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse. Dette er samme hjemmel

som den eksisterende Dublin-forordning.

Forslaget indeholder ligeledes en række øvrige ændringer af det eksisteren-

de Dublin-regelsæt, som bl.a. skal afspejle eventuelle ændringer af Dublin-

systemet.

Endvidere foreslås visse ændringer til forordningen om EASO’s mandat og

Eurodac-forordningen.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagene

En korrigerende omfordelingsmekanisme

Forslaget til en omfordelingsmekanisme er delvist baseret på en kombinati-

on af den eksisterende Dublin-forordning og det eksisterende forslag til en

permanent omfordelingsordning i krisesituationer fra september 2015.

Omfordelingsmekanismen skal gælde til fordel for medlemsstater, der står

over for en uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere, som medlemssta-

ten er ansvarlig for at behandle under Dublin-systemet. Mekanismen aktive-

res for de(n) pågældende medlemsstat(er), når antallet af asylansøgere er

højere end 150 % af den andel, som fastlægges under en fordelingsnøgle.

I den forbindelse medregnes ligeledes antallet af flygtninge, som den på-

gældende medlemsstat har genbosat inden for de seneste 12 måneder.

Fordelingsnøglen baseres på medlemsstaternes befolkningsstørrelse (vægt-

ning: 50 %) og bruttonationalprodukt (vægtning: 50 %), som opgøres på

baggrund af tal fra Eurostat. EASO er ansvarlig for etablering af og juste-

ringer til fordelingsnøglen.

Der skal etableres et fælles IT-system til registrering af alle asylansøgninger

i EU samt monitorering af de respektive medlemsstaters ansvar for behand-

ling af asylansøgninger, herunder også antallet af genbosatte flygtninge til

medlemsstaterne. Systemet vil løbende monitorere, hvorvidt en medlemsstat

ligger over tærsklen på 150 % af den andel, som fastlægges under forde-

lingsnøglen, og give meddelelse til den pågældende medlemsstat og Kom-

missionen, når denne tærskel overstiges.

Når tærsklen overstiges og omfordelingsmekanismen aktiveres for en given

medlemsstat, vil asylansøgere, som indgiver deres ansøgning efter dette

tidspunkt i den pågældende medlemsstat, indgå i omfordeling. Disse perso-

Side

35/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

ner vil herefter kunne omfordeles til de øvrige EU-lande, som ikke har over-

steget deres kvote under fordelingsnøglen, dvs. på under 100 % af andelen

under fordelingsnøglen.

Omfordelingsmekanismen ophører, når den pågældende medlemsstats andel

af de samlede asylansøgninger i EU igen ligger under 150 % af landets an-

del under fordelingsnøglen.

Generelt om procedure

Medlemsstaten, som skal omfordeles fra, skal træffe afgørelse om overførsel

af asylansøgere inden for en uge efter meddelelse om aktivering af omforde-

lingsordningen. Omfordeling skal herefter finde sted senest fire uger fra

tidspunktet for endelig afgørelse.

Medlemsstaten, som skal omfordeles til, er herefter ansvarlig for at under-

søge den pågældende ansøgning om asyl, medmindre en anden medlemsstat

bør behandle ansøgningen på baggrund af særlige regler om uledsagede

mindreårige, familiemedlemmer, personer med visum, ansøgninger indgivet

i et lufthavnsområde eller afhængige personer.

En medlemsstat kan meddele Kommissionen, EASO og de øvrige medlems-

stater, at den midlertidigt ikke ønsker at tage del i omfordelingsmekanis-

men. I denne situation skal der betales et beløb på 250.000 euro per ansøger

til den medlemsstat, som i stedet er blevet ansvarlig for behandling af an-

søgning under fordelingsnøglen.

Øvrige ændringer

Forslaget indeholder, foruden de dele som relaterer sig til omfordelingsme-

kanisme, en række øvrige ændringer med henblik på øget effektivitet og

strømline det nuværende Dublin-system, herunder bl.a. regler om vurdering

af ansøgere ift. regler om henholdsvis første asylland, sikkert tredjeland og

sikkert oprindelsesland; forpligtelser til indgivelse af asylansøgning i det

første EU-land; samt ophævelse af artikel 19 i den nuværende Dublin-

forordning om ansvarets ophør.

Forslag til ændring af forordning om EASO’s mandat og Eurodac-

forordningen

Som led i den første lovpakke har Kommissionen fremlagt to forslag til æn-

dringer af forordningen om EASO’s mandat og Eurodac-forordningen.

Under forslaget til forordning om EASO’s mandat gives mulighed for, at

EASO kan spille en ny rolle i den politiske beslutningsproces og styrke dets

operationelle rolle. EASO skal bl.a. være ansvarlig for en dedikeret evalue-

ringsmekanisme til sikring af medlemsstaternes overholdelse af det fælles-

europæiske asylsystem, herunder omfordelingsmekanismen.

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen skal afspejle eventuelle æn-

dringer af Dublin-systemet. Endvidere foreslås en udvidelse af anvendelses-

Side

36/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

området for Eurodac-systemet for at opbevare information om irregulære

migranter, herunder fingeraftryk, med henblik på at fremme hjemsendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen anfører, at de tre forslag samlet set vil koste cirka 2,2 mia.

euro i perioden 2017-2020. Dette dækker over 1,83 mia. euro til finansiering

af omfordelingsmekanismen, 364 mio. euro til ændringen af EASO’s man-

dat og 31 mio. euro til tilpasningen af Eurodac-systemet.

Kommissionen bemærker, at forslaget kan kræve aktivering af de særlige

fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige finansielle

rammer.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Såfremt Danmark vælger at

deltage i et revideret Dublin-samarbejde, vil Danmarks finansieringsandel

således udgøre cirka 319 mio. kr.

Som anført under punkt 2 er forslaget dog omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor i udgangspunk-

tet ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Såfremt Dan-

mark ikke deltager i Dublin-samarbejdet, vil Danmark heller ikke skulle

bidrage til finansieringen af omfordelingsmekanismen.

8. Høring

Forslaget har været forelagt Specialudvalget for asyl og indvandringssamar-

bejde den 9. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

Set i lyset af de langstrakte og endnu ikke afsluttede forhandlinger om det

tidligere fremsatte forslag om en permanent omfordelingsordning i krisesi-

tuationer, må det forventes, at det kommende forslag vil møde betydelig

modstand fra en række lande, omend det er for tidligt at vurdere, hvorvidt

forslaget vil kunne samle flertal i Rådet (retlige og indre anliggender).

Side

37/38

Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 20/5-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil nu studere Kommissionens forslag nærmere med henblik på

de kommende drøftelser blandt medlemsstaterne på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 20. maj 2016.

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Dan-

marks deltagelse i Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen

omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og indvan-

dringspolitikken fastlægges i Danmark.

Den efterfølgende fastlæggelse af forslagets finansiering finder sted i en

separat proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regerin-

gen vil i den forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdel-

se af EU’s udgiftslofter

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

38/38