Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3476 - miljø Bilag 2
Offentligt
1643784_0001.png
Dato
6. juni 2016
Samlenotat
Rådsmøde (miljø) den 20. juni 2016
Dagsorden
5.
Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner, ”kvotehandelsdirektivet”
Politisk drøftelse
Side
2
6.
Erklæring om ratifikation af Parisaftalen
Vedtagelse af erklæring
Supplerende notat følger
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/16
www.efkm.dk
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0002.png
Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner, ”kvotehandelsdirektivet”,
KOM(2015) 337
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 forslag til revision af kvotehandelsdirek-
tivet for perioden efter 2020.
Forslaget medfører en ændring af loftet over den samlede kvotemængde for at
tilpasse direktivet til målsætningerne vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober
2014 om interne drivhusgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til
1990. For at opfylde målet på 40 pct. omkostningseffektivitet besluttede Det Euro-
pæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af kvotehandelsdirektivet, skal reducere
udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. Forslaget medfører desuden
ændringer til fordelingen af den samlede kvotemængde med oprettelsen af en mo-
derniseringsfond (2 pct. af den samlede kvotemængde) og fortsættelse af innovati-
onsfonden med 400 mio. kvoter. EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til beskyttel-
se af industrien mod udflytning af produktion fra EU (såkaldt CO2-lækage) ændres
væsentligt. Der indføres nye kriterier for beregning af, hvilke sektorer der vurderes
som værende i risiko for CO2-lækage. Vedtagelse af forslaget vil medføre behov
for ændring af nuværende dansk ret, der implementerer kvotehandelsdirektivet.
Forslaget vil desuden potentielt medføre økonomiske konsekvenser, særligt på
grund af ændringer i reglerne for gratistildeling af hensyn til risiko for CO2-lækage.
Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet
som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og
teknologineutral drivhusgasreduktion i EU Regeringen er positiv overfor den over-
ordnede balance i Kommissionens forslag, der vurderes at være i overensstem-
melse med DER-konklusionerne fra 2014.
Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 20. juni 2016 til en politisk
drøftelse.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014 en ramme for klima- og energipolitikken
frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt element et bindende mål
om intern reduktion af drivhusgasudledninger i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold
til 1990. For at opnå dette mål omkostningseffektivt vedtog Det Europæiske Råd i
oktober 2014, at sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem skal reducere
udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne uden for EU’s
kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til
2005. Det Europæiske Råd angav desuden en række overordnede principper for
reduktionsindsatsen i sektorerne omfattet af kvotehandelssystemet. Forslaget om
ændring af kvotehandelsdirektivet skal implementere de målsætninger og princip-
Side 2/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0003.png
per for reduktionsindsatsen i de kvoteomfattede sektorer, som Det Europæiske Råd
vedtog i oktober 2014.
Kommissionen har den 15. juli 2015 fremsat forslag om ændring af direktiv
2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og investerin-
ger i kulstoffattige teknologier, KOM(2015) 337. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 192 (1) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslagets centrale dele ændrer kvotehandelsdirektivet på følgende måde:
Den samlede kvotemængde i Fællesskabet
For at opnå den fastsatte interne drivhusgasreduktion i EU på mindst 40 pct. i 2030
ændres den årlige lineære reduktionsfaktor af det samlede kvoteloft fra 1,74 pct. til
2,2 pct. fra 2021 og fremover, jf. tabel 1.
Auktionering af kvoter
Som udmøntning af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014, om at an-
delen af auktioneringskvoter ikke må falde, fastsætter forslaget, at andelen af auk-
tioneringskvoter er 57 pct. fra 2021 og fremover.
2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af
en fond (Moderniseringsfonden) til forbedring af energieffektivitet og modernisering
af energisystemerne i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 pct. af
EU-gennemsnittet.
Forslaget ændrer fordelingen af den samlede resterende kvotemængde, der skal
auktioneres (altså 55 pct. af den samlede kvotemængde) blandt medlemslandene,
således at 90 pct. heraf fordeles på baggrund af andele af de verificerede emissio-
ner i 2005 eller gennemsnittet i perioden 2005-2007 (højeste tal) i stedet for 88 pct.
som under det eksisterende direktiv. Basisåret for de verificerede emissioner til
beregning af andelene er uændret. De resterende 10 pct. af de 55 pct. af den sam-
lede kvotemængde fordeles blandt bestemte medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet,
Estland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,
Portugal) af hensyn til solidaritet og vækst som under det nuværende direktiv med
den ændring, at Belgien, Sverige, Luxembourg og Italien ikke længere er blandt de
tilgodesete medlemsstater. Danmark får hverken før eller efter ændringen andel i
de 10 pct.
Tabel 1: Fordeling af den samlede kvotemængde 2021-30
Antal kvoter
Auktionering:
-
Heraf:
Til fordeling blandt alle
medlemsstater
Til fordeling blandt lav-
BNP lande
8,8 mia.
7,6 mia.
0,8 mia.
%
af
mængde
57
49,5
5,5
kvote-
Side 3/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0004.png
Moderniseringsfond
Innovationsfond
Gratistildeling
Total
0,3 mia.
0,4 mia.
6,3 mia.
15,5 mia.
2
2,6
40,4
100
Med forslaget overføres 250 mio. af de kvoter, som medlemsstaterne afsætter i den
markedsstabiliserende kvotereserve til en fællesskabsreserve til brug for gratiskvo-
tetildeling til nytilkomne anlæg og væsentlig produktionsforøgelse. Denne fælles-
skabsreserve tilføres herudover yderligere et ikke nærmere angivet antal kvoter,
som ifølge de gældende regler skulle have været overført til den markedsstabilise-
rende kvotereserve. Dette tilfører kvotebelagte anlæg ekstra gratiskvoter, mens
medlemsstaternes auktionskvotepulje reduceres.
Medlemsstaternes anvendelse af auktioneringsprovenu
Forslaget tilføjer tre punkter til den nuværende liste over områder, som medlems-
staterne bør anvende mindst 50 pct. af auktioneringsprovenuet på. Disse nye om-
råder er: 1) økonomiske foranstaltninger i overensstemmelse med statsstøttereg-
lerne til gavn for sektorer eller undersektorer, der er i risiko for CO2-lækage på
grund af indirekte omkostninger som følge af omkostninger i forbindelse med driv-
husgasudledninger, som overvæltes i elpriserne, 2) finansiering af klimatiltag inklu-
sive klimatilpasning i sårbare tredjelande, og 3) opkvalificering og re-allokering af
arbejdskraft som led i overgangen til en lavemissionsøkonomi.
Midlertidige regler for harmoniseret gratistildeling af kvoter
Produktionsbenchmarks
Forslaget ændrer bestemmelserne for fastsættelse af de produktionsbenchmarks,
der afgør, hvor mange gratiskvoter de enkelte anlæg får pr. produceret ton. De
nuværende benchmarks for hver sektor er fastsat på baggrund af gennemsnittet af
de 10 pct. mest effektive anlæg i den pågældende sektor i 2007-2008. For at af-
spejle den teknologiske udvikling siden 2007-2008 foreslås de nuværende bench-
marks justeret på baggrund af tre kategorier: Standard, høj eller lav. Som ud-
gangspunkt justeres alle produktionsbenchmarks med en standard 1 pct. årlig re-
duktion fra 2008 til midten af den pågældende femårige periode for gratistildeling
(2023 for perioden 2021-2025 eller 2028 for perioden 2026-2030). For sektorer,
som kun opnår en reduktion af drivhusgasintensiteten på under 0,5 pct. årligt, sæt-
tes reduktionsfaktoren ned til 0,5 pct. For sektorer, som opnår en reduktion af driv-
husgasintensiteten på over 1,5 pct. årligt forbedringsgrad, øges reduktionsfaktoren
til 1,5 pct. Kommissionen foretager vurderingen af sektorernes forbedringsgrader i
lyset af data, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen senest den
30. september 2018.
For at sikre bedre overensstemmelse mellem tildelte kvoter og den faktiske produk-
tion, skal kvotetildeling i perioden 2021-30 ske i to femårige perioder fremfor otte år
i perioden 2013-2020.
Maksimalt niveau af gratiskvoter (reduktionsfaktor)
Side 4/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0005.png
Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktionerede
kvoter ikke må falde, er der sat et loft for den maksimale mængde gratiskvoter.
Hvis dette loft ikke nås i et år, skal den overskydende mængde gratiskvoter anven-
des til at forhindre reduktioner i gratistildelingen i senere år. I tilfælde af at den
maksimale mængde gratiskvoter nås, skal gratistildelingen justeres på en ensartet
måde på tværs af sektorerne.
Fællesskabsreserve
Ligesom i perioden 2013-20 afsættes der i perioden 2021-30 kvoter i en fælles-
skabsreserve til nytilkomne anlæg.
I perioden 2021-30 skal reserven til nytilkomne anlæg ifølge forslaget tilføres uallo-
kerede kvoter fra årene frem til 2020, ligesom der afsættes 250 mio. kvoter fra EU’s
markedsstabiliserende kvotereserve.
Kvoter fra fællesskabsreserven til nytilkomne kan også tildeles ved væsentlig pro-
duktionsforøgelse. Dette er en ændring ift. de gældende regler, hvor der kun kan
tildeles ekstra kvoter ved en kapacitetsforøgelse.
Videreførelse af gratiskvoter
Forslaget fjerner den nuværende formulering om udfasning af visse gratiskvoter i
2027. Alle anlæg, som ikke kommer på listen over sektorer, der vurderes som væ-
rende i risiko for CO2-lækage, jf. beskrivelse nedenfor, tildeles 30 pct. kvoter ift.
benchmarks indtil 2030.
Foranstaltninger til støtte i tilfælde af CO2-lækage
De nuværende kriterier for tildeling af gratiskvoter i tilfælde af CO2-lækage fjernes
med forslaget. I forslaget vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for
CO2-lækage, hvis produktet af sektorens udenrigshandelsintensitet og udlednings-
intensiteten overstiger 0,2. Udenrigshandelsintensitet defineres som forholdet mel-
lem sektorens værdi af eksport plus import til og fra tredjelande og den samlede
omsætning plus import i det Europæiske Økonomiske Område. Udledningsintensi-
tet defineres som udledninger i kg CO2 divideret med bruttoværditilvækst (i Euro).
Vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for CO2-lækage, tildeles der
gratiskvoter svarende til 100 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.
Sektorer eller undersektorer, hvor resultatet af ovenstående beregning er over
0,18, kan vurderes som værende i risiko for CO2-lækage på baggrund af en kvali-
tativ vurdering baseret på reduktionspotentialer, markedskarakteristik og profitmar-
gener.
Øvrige sektorer vurderes ikke at være i risiko for CO2-lækage og tildeles gratiskvo-
ter svarende til 30 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.
Sektorerne defineres på baggrund af NACE-4 koder (branchekode, der først og
fremmest er udarbejdet til statistisk brug). Kommissionen skal inden 31. december
Side 5/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0006.png
2019 udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som værende i risiko for CO2-
lækage baseret på data fra de tre seneste kalenderår.
Ændringen af kriterierne for tildelingen af gratiskvoter sker bl.a. af hensyn til Det
Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktioneringskvoter ikke må falde.
Dette medfører, at der er et loft over den samlede mængde gratiskvoter, hvilket
nødvendiggør en mere fokuseret tilgang, hvor færre sektorer modtager den høje
andel af gratiskvoter. Kommissionen vurderer, at ca. 6,3 mia. gratiskvoter vil blive
tildelt i perioden 2021-2030.
Ovenstående kriterier er en ændring i forhold til de nuværende, hvor en sektor vur-
deres at være i risiko for CO2-lækage, enten hvis omkostninger forbundet med
kvotehandelsdirektivet udgør mindst 5 pct. af bruttoværditilvæksten og udenrigs-
handelsintensiteten overstiger 10 pct., eller hvis omkostningerne alene udgør
mindst 30 pct., eller udenrigshandelsintensiteten alene overstiger 30 pct.
Midlertidige gratistildelinger til modernisering af elsektoren
Muligheden for gratistildeling til elsektoren med henblik på modernisering fortsætter
efter 2020. Forslaget fastsætter, at det udelukkende er medlemsstater med et BNP
pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet (i 2013), der har mulighed for det-
te. Forslaget fastsætter desuden en række nye kriterier, der skal sikre øget gen-
nemsigtighed i tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsektoren, herunder
indførelse af budrunder og offentliggørelse af udvælgelseskriterier. Tildeling af gra-
tiskvoter til modernisering af elsektoren fratrækkes medlemsstatens egen pulje af
auktioneringskvoter og dermed deres eget auktioneringsprovenu. Tildelingen må
maksimalt udgøre 40 pct. af medlemsstatens pulje af auktioneringskvoter.
Innovationsfond
I perioden 2013-20 var der afsat en pulje på 300 mio. kvoter til fremme af demon-
strationsprojekter og innovation i kulstoffattige teknologier (NER 300). Med forsla-
get tilføres denne pulje yderligere 50 mio. kvoter fra EU’s markedsstabiliserende
kvotereserve som supplement til eksisterende midler før 2021.
Innovationsfonden foreslås desuden videretilført i perioden 2021-30 ved at tilføre
400 mio. kvoter (Innovationsfonden/NER400).
Moderniseringsfond
2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af
en fond til forbedring af energieffektivitet og modernisering af energisystemerne i
medlemsstater med et BNP pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet. Mid-
lerne i fonden fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle baseret 50 pct. på med-
lemsstaternes andel af de verificerede udledninger og 50 pct. på andel af BNP pr.
indbygger. Fonden forvaltes af en bestyrelse, der fastsætter de overordnede ret-
ningslinjer, og en komité bestående af repræsentanter fra de begunstigede med-
lemsstater, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og tre valgte repræ-
sentanter fra de øvrige medlemsstater, der varetager den daglige drift.
Side 6/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0007.png
Øvrige bestemmelser
Internationale kreditter
Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om et internt reduktionsmål for EU i
2030 kan der ikke længere anvendes internationale klimakreditter i rammerne af
kvotehandelsdirektivet.
Kvoters gyldighed
Med forslaget ændres perioden for udstedte kvoters gyldighed således, at kvoter
udstedt fra 1. januar 2013 har tidsubegrænset gyldighed i stedet for otte års gyldig-
hed fra 2013. Kvoter udstedt fra 1. januar 2021 skal være mærket med, hvilken ti-
års periode startende fra 2021 de er udstedt i. De vil være gyldige fra første år i den
periode og er herefter tidsubegrænset.
Rapportering
Medlemsstaterne skal hvert femte år bl.a. fremsende lister med data om kvotebe-
lagte virksomheders produktionsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion
og emissioner på delinstallationsniveau. Første indrapportering skal ske senest 30.
september 2018.
Beføjelser
Forslaget tilpasser kvotehandelsdirektivet til Lissabon-traktaten, hvormed Kommis-
sionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelses-
retsakter. Dette indebærer, at Kommissionen tildeles beføjelser på f.eks. følgende
områder: Auktioners tidsmæssige og administrative forløb, fællesskabsregler for
harmoniseret gratistildeling, udarbejdelse af produktionsbenchmarks, kriterier for
tildeling af midler under Innovationsfonden, udarbejdelse af liste over sektorer i
risiko for CO2-lækage, implementering af moderniseringsfonden, regler for over-
vågning og rapportering af udledninger, verifikation og akkreditering, sanktioner,
fælleskabets kvoteregister samt ændringer af bilagene i direktivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver.
Kommissionens forslag behandles i både Europa-Parlamentets udvalg for Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og udvalget for Industri, Forskning og
Energi (ITRE). ENVI har enekompetence på hele forslaget med undtagelse af en
række artikler i forlaget, hvor ITRE er associeret udvalg, og hvor der således er
fælles kompetence mellem ENVI og ITRE. Det angår bl.a. auktionering af kvoter til
Moderniseringsfonden, midlertidig tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsek-
toren, og visse bestemmelser relateret til gratistildeling, herunder kompensation for
indirekte omkostninger. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at det eksiste-
rende kvotehandelsdirektiv er gældende EU-lovgivning, der fortsætter efter 2020.
Side 7/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0008.png
En ændring af det eksisterende direktiv i overensstemmelse med målsætningerne i
forslaget kan kun ske via et ændringsforslag fra Kommissionen på EU-niveau.
Kommissionen henviser yderligere til, at klimaforandringer er et grænseoverskri-
dende problem, hvorfor en koordineret indsats på EU niveau eller globalt niveau,
hvor muligt, er nødvendig.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er
et grænseoverskridende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele
frem for selvstændig regulering i de enkelte medlemslande. Regeringen finder des-
uden, at ændring af det eksisterende kvotehandelsdirektiv, der også er gældende
efter 2020, kun kan ske på initiativ af Kommissionen gennem et ændringsforslag.
6. Gældende dansk ret
Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter (lov
nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter (lov nr. 1497 af 23/12/2014).
Lov om CO2-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:
BEK nr. 95 af 29/01/2015 - Bekendtgørelse om EU’s CO2-kvoteregister og Det
Danske Kyoto-register.
BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser vedrørende forhold omfattet af lov om CO2-kvoter
BEK nr. 1570 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om CO2-kvoter
BEK nr. 1238 af 30/10/2013 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO2-
kvoter
BEK nr. 14 af 14/01/2013 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse
om konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register og bekendtgø-
relse om betaling af gebyr for konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske
Kyoto-register
BEK nr. 1357 af 17/12/2012 - Bekendtgørelse om henlæggelse af visse befø-
jelser i lov om CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen
BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet
af lov om CO2-kvoter
BEK nr. 1182 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af bio-
brændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af
lov om CO2-kvoter
BEK nr. 1180 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørel-
se om verifikation og rapportering af CO2-udledning og tonkilometerdata m.v.
BEK nr. 436 af 11/05/2012 - Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser
BEK nr. 1627 af 12/12/2015 - Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om
CO2-kvoter
BEK nr. 118 af 27/02/2008 - Bekendtgørelse om kvoteregisteret samt CDM- og
JI-projekter og -kreditter
Side 8/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0009.png
BEK nr. 664 af 19/06/2006 - Bekendtgørelse om forretningsorden for Energi-
klagenævnet (Energiklagenævnets forretningsorden)
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om CO2-kvoter. Ved-
tagelse kan desuden medføre behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser
til lov om CO2-kvoter.
Økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil potentielt have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den øgede årlige reduktion af kvotemængden kan medføre en højere kvotepris.
Det vil alt andet lige øge virksomhedernes omkostninger til kvotekøb. En øget kvo-
tepris vil desuden medføre en forøget pris på elektricitet, mens støttebehovet til
udbygning med vedvarende energi vil blive reduceret. Samtidig kan efterspørgslen
efter klimateknologier i EU tænkes at stige, bl.a. til gavn for de erhverv, som produ-
cerer sådanne teknologier. Desuden vil en højere kvotepris gavne danske virksom-
heder, der ifølge en analyse fra 2013 generelt er mindre CO2-intensive end deres
europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder.
En højere kvotepris kan samtidig forringe europæiske virksomheders konkurrence-
evne ift. konkurrenter i tredjelande udenfor EU, som ikke er underlagt tilsvarende
klimaregulering, hvorfor Kommissionen foreslår fremover at fokusere kompensatio-
nen i form af tildeling af gratiskvoter til de sektorer, der vurderes at være i størst
risiko for CO2-lækage. En række analyser har peget på, at der indtil videre ikke er
tegn på CO2-lækage fra EU som følge af EU’s kvotehandelssystem. Dette kan
formentlig forklares med, at kvoteprisen er meget lav pga. et stort kvoteoverskud,
og at de fleste sektorer i EU hidtil har fået tildelt flere kvoter end deres drivhusgas-
udledning.
En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af reglerne
for gratistildeling af kvoter. En vurdering af ændringerne i reglerne for gratiskvotetil-
deling vil først kunne foretages endeligt, når Kommissionen ifølge forslaget senest
31. december 2019 skal udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som væren-
de i risiko for CO2-lækage baseret på data for udledningsniveauer og udenrigshan-
del på sektorniveau i EU i årene 2016, 2017 og 2018.
En central regelændring i forslaget er, at sektorer skal vurderes på baggrund af
produktet af to kriterier (udenrigshandel og udledningsintensitet), og at der derfor
ikke er mulighed for at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage på bag-
grund af kun ét kriterium (enten omkostninger forbundet med kvotehandelsdirekti-
vet eller udenrigshandel) som under de nuværende bestemmelser.
Kommissionen vurderer, at der med ovennævnte regelændring på EU-niveau vil
være ca. 50 sektorer, der ser ud til fortsat at kunne klassificeres som værende i
Side 9/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0010.png
risiko for CO2-lækage, og som ifølge forslaget vil kunne modtage 100 pct. gratis
kvoter i forhold til fastsatte benchmarks, i modsætning til de nuværende ca. 163
sektorer. Kommissionen har dog ikke fremlagt en liste over konkrete berørte sekto-
rer. Hertil kommer, at flere sektorer vil kunne tilføjes listen efter en kvalitativ vurde-
ring. Trods den betydelige reduktion i antal af sektorer, der vurderes i risiko for
CO2-lækage, vurderer Kommissionen, at ca. 94 pct. af industriens udledninger på
EU-plan (i modsætning til 97 pct. i dag) med Kommissionens forslag fortsat vil være
omfattet af 100 pct. gratiskvotetildeling ift. benchmark. De resterede ca. 6 pct. af de
samlede industriudledninger vil modtage 30 pct. af benchmark.
Gratiskvotetildelingen til de enkelte anlæg og sektorer vil i øvrigt afhænge af, dels
anlæggenes fremtidige produktionsniveau, dels aftrapningstakten for benchmark-
værdierne frem mod 2030 og evt. ensartet justering. Kvotetildelingen kan desuden
afhænge af, hvorvidt der på de enkelte anlæg sker en væsentlig produktionsfor-
øgelse.
Vurderingen af, hvor mange sektorer der kan blive omfattet, er baseret på, at sekto-
rerne fortsat i 2016, 2017 og 2018 vil have samme udledningsintensitet (målt som
udledning relativt set i forhold til bruttoværditilvækst) og udenrigshandel på EU-
sektorniveau, som det har været tilfældet historisk, hvorfor fremtidige ændringer i
disse parametre, eller evt. i sektorernes opdeling i statistiske branchekoder, kan
medføre enten en reduktion eller en forøgelse af antallet af potentielt omfattede
sektorer.
Vurdering af gratiskvotetildeling til danske anlæg
Der var i 2015 i alt 318 kvoteomfattede anlæg i Danmark. Af disse var 236
1
anlæg
til produktion af el og/eller varme. De resterende 82 anlæg ligger i kategorien indu-
stri. Ift. emissionerne i 2014 udleder de 82 industrianlæg lidt under en tredjedel af
de kvoteomfattede anlægs emissioner. En relativt stor andel af den danske indu-
stris emissioner er koncentreret på 10 anlæg.
Lidt under halvdelen af de ca. 61 kvotebelagte danske anlæg, der i 2020 er omfat-
tet af CO2-lækagereglerne vurderes fortsat at kunne komme i betragtning til at
modtage 100 pct. gratiskvoter (set i forhold til benchmarks) efter 2020 med Kom-
missionens forslag til nye lækagevurderingskriterier, hvis de EU-sektorer, de pt. er
kategoriseret i, fortsat har samme udenrigshandels- og udledningsintensitet frem-
over. Disse ca. 30 anlæg forventes i 2020 at modtage i størrelsesordenen 89 pct. af
gratiskvotetildelingen til CO2-lækageudsatte anlæg i Danmark. Øvrige industrian-
læg samt fjernvarmeproducenterne kan forventes at modtage 30 pct. gratis kvoter
set i forhold til benchmarks.
Det er vanskeligt at vurdere det potentielle omfang af gratiskvotetildeling til danske
kvotebelagte anlæg i perioden 2021-30 ved Kommissionens forslag, da gratiskvote-
tildelingen blandt andet vil afhænge af fremtidige konjunkturer og produktionsni-
veauer samt aftrapningstakten for EU-benchmarks mm. Groft skønnet vurderes
I dette antal er medregnet syv gartnerier, to produktionsenheder, som er oprettet af industrivirksomheder til at levere
varme samt et gasbehandlingsanlæg.
1
Side 10/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0011.png
det, at de 318 danske kvotebelagte anlæg samlet set under en række usikre be-
regningsforudsætninger vil kunne modtage op til ca. 47
2
mio. kvoter i tiårsperioden.
I 2030 vurderes gratiskvotetildelingen til danske kvotebelagte anlæg som følge af
bl.a. den overordnede reduktion af kvotemængden for EU samlet set at kunne blive
reduceret til ca. 4,4 mio. eller derunder mod forventeligt ca. 7 mio. i 2020.
Tildelingen af gratiskvoter finder sted på grundlag af vilkår, der for hele EU er ens
for anlæg inden for de samme sektorer. Der er dermed som udgangspunkt tale om
en ensrettet reduktion uden konkurrenceforvridende effekter i de enkelte sektorer
på tværs af EU.
Øvrige byrder
Direktivet medfører mindre administrative byrder for dansk erhvervsliv. De nye ad-
ministrative byrder består bl.a. i, at de 360 produktionsenheder omfattet af CO2-
kvoteordningen skal indberette informationer om produktionsenhedernes produkti-
onsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion og emissioner på del-
installationsniveau til Kommissionen hver 5. år.
Det vurderes, at direktivet kan medføre administrative omkostninger for de admini-
strerende myndigheder, hvis reglerne om regulering af tildeling som følge af sti-
gende aktivitetsniveau skal medføre ændret tildeling. I den sammenhæng er det
dog uklart, i hvilket omfang de nuværende tildelingsregler består. De administrative
omkostninger dækkes via gebyrfinansiering af de omfattede virksomheder.
Statsfinansielle konsekvenser
Med Kommissionens forslag bevarer Danmark samme andel af kvoteauktione-
ringsprovenuet som under det nuværende direktiv. Dermed forventes den danske
stat at få tildelt provenuet fra salg af forventeligt ca. 107 mio. kvoter, svarende til
ca. 6-18 mia. kr. over perioden, afhængig af kvoteprisudviklingen. Provenuet fra
salg af formentlig minimum 7 mio. af disse danske auktionskvoter kan dog forven-
tes udskudt til efter 2030, fordi kvoterne forventes overført til EU’s markedsstabili-
serende kvotereserve i starten af perioden 2021-30.
Kommissionens forslag til fordeling af provenuet fra kvoteauktioneringen mellem
medlemslandene vurderes at være gunstigt for Danmark. For det første baseres
fordelingen af størstedelen af provenuet fortsat på medlemslandenes andel af driv-
2
Skønnet er baseret på følgende usikre beregningsforudsætninger:
- 30 anlæg antages at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage og modtage 100 pct. af
benchmark
- øvrige anlæg antages ikke at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage og modtager 30 pct.
af benchmark.
- Der er tvivl om hvorvidt gasudvinding vil forblive omfattet af lækagereglerne. Bliver gasudvinding ikke
omfattet, kan gratiskvotetildelingen blive reduceret, men hvor meget vides ikke.
- For alle anlæg antages produktionsomfanget at forblive på 2013-15 niveauet frem til 2030. Ændres
produktionsomfanget, kan gratiskvotetildelingen blive øget eller reduceret, alt efter hvilke tærskelværdier
der anvendes. Hvis produktionsniveauet stiger meget på EU-niveau, kan det blive nødvendigt at justere
alle EU-anlægs kvotetildeling ligeligt nedad, hvilket vil reducere tildelingen yderligere.
- Benchmarks antages som et regneeksempel aftrappet med 1 pct. årligt for alle anlæg. For kraftvarme-
anlæg antages kvotetildelingen desuden reduceret med en lineær reduktionsfaktor, men det er uklart,
hvorvidt ændringsforslaget også vil videreføre en reduktionsfaktor for al fjern- og kraftvarmeproduktion,
hvorfor gratiskvotetildelingen kan blive mindre end antaget i det nævnte grove beregningseksempel).
Side 11/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0012.png
husgasudledningen i basisårsperioden 2005-07. Denne periode tager højde for
Danmarks særligt høje udledninger i 2006 samt Danmarks reduktionsindsats siden
2005. For det andet forventes Danmark at reducere ETS-udledningen mere end
EU-gennemsnittet fremadrettet.
Kommissionen foreslår overførsel af 50 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende
kvotereserve til NER300-innovationspuljen inden 2021. Kommissionen foreslår
desuden, at i alt ca. 400 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende kvotereserve
overføres til en pulje til brug for gratistildeling i perioden 2021-30 til nye anlæg eller
udvidelse af produktionsomfang på eksisterende anlæg. Isoleret set kan dette be-
tyde, at ca. 6 mio. kvoter, den danske stat forventes at overføre til den markedssta-
biliserende kvotereserve, videreføres til den europæiske industri, hvilket på længe-
re sigt vil medføre tabt auktioneringsprovenu til den danske stat.
Forslaget kan medføre et mindre provenu fra energiafgifterne som følge af, at der
anvendes mindre energi, når der kommer færre kvoter og kvoteprisen stiger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da forslaget
medvirker til implementering af Det Europæiske Råds beslutning om et internt driv-
husgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i EU i 2030.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i specialudvalget for energi-, forsynings-,
og klimapolitik. Der er i forbindelse hermed indkommet følgende skriftlige hørings-
svar fra 11 aktører:
Energi- og Olieforum (EOF) støtter ETS som det mest omkostningseffektive mar-
kedsbaserede redskab til CO
2
-reduktioner i kraftværks- og industrisektoren. EOF
støtter Kommissionens fokus på carbon leakage beskyttelse, men mener ikke, at
Kommissionens forslag indeholder tilstrækkelige strukturelle forbedringer af de
nuværende bestemmelser på området særligt i forhold til at sikre, at de mest effek-
tive anlæg i de udsatte sektorer ikke pålægges unødige omkostninger. Dette gæl-
der særligt i forhold til den europæiske raffinaderisektor. EOF mener, at de bedst
præsterende i de udsatte sektorer skal modtage gratistildeling på 100 pct. af
benchmarkniveauerne uden anvendelse af korrektionsfaktor. Herudover bør gratis-
tildelingen baseres på aktivitet/præstation, der omfatter de seneste årlige aktivitets-
niveauer. EOF mener, at benchmarks skal beregnes før starten af fjerde handels-
periode og forblive gyldige i hele perioden. For sektorer med en ”stejl” benchmark
kurve bør benchmark beregnes på baggrund af de 25 pct. bedste fremfor 10 pct.
Yderligere mener Energi- og olieforum, at forslaget skal tage højde for kvotehan-
delssystemets negative virkninger på elpriser gennem en harmoniseret tilgang og
at raffinering bør tilføjes til listen over sektorer, der er berettiget til kompensation på
baggrund af elektricitets-intensitet. EOF mener, at alle tekniske detaljer, der er af-
gørende for beregning af gratistildeling af kvoter fastsættes nu fremfor senere i
form af delegerede- eller gennemførelsesretsakter. EOF støtter desuden, at de
Side 12/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0013.png
administrative byrder ikke bør øges, og at dette bør være fokus for revisionen af
kvotehandelsdirektivet.
Dansk Fjernvarme savner regler for, hvordan kvoter allokeres til kraftvarmeanlæg
for at undgå mulig indirekte statsstøtte i de enkelte medlemslande. I forbindelse
med reglerne for benchmark anbefaler Dansk Fjernvarme, at værdierne justeres
ved en afvigelse på 3-5 pct. fremfor 0,5 pct. Dansk Fjernvarme mener desuden, at
reglerne for justering af kvotetildeling ved ændring i produktion bør forenkles.
Vedvarende Energi mener, at Danmark skal lægge vægt på, at ETS ikke er det
centrale element i EU’s regulering af drivhusgasudledninger grundet den lave kvo-
tepris, og at øvrig regulering som VE-direktivet, ECO-design direktivet og nationale
reduktionsmål i ikke-kvotesektoren er vigtigere. Vedvarende Energi mener, at
Kommissionens forslag er utilstrækkeligt og foreslår et øget ambitionsniveau. Kon-
kret mener Vedvarende Energi, at den årlige reduktion af kvoteloftet bør være om-
kring 5 pct. fremfor 2,2 pct., at kvoter skal devalueres med en faktor 2-3 efter hver
handelsperiode, og at forslaget om, at udstedte kvoter skal være gyldige uendeligt,
skal fjernes. Vedvarende Energi mener, at andelen af gratiskvoter er for stor og
foreslår, at der gennemføres en ny vurdering af, hvilke brancher og virksomheder
der i praksis er udsat for væsentlig, urimelig konkurrence fra ikke-EU lande på
grund af kvotehandelssystemet. Vedvarende Energi bemærker, at da danske virk-
somheder generelt er mere energieffektive end deres konkurrenter, og da den dan-
ske elforsyning i stadigt mindre omfang kommer fra fossil energi, påvirkes de min-
dre af stigende kvotepriser end deres konkurrenter og får dermed en konkurrence-
fordel. Vedvarende Energi foreslår, at de foreslåede fælles puljer reduceres mest
muligt, og at der indføres fælles retningslinjer for anvendelse af auktioneringspro-
venu med henblik på finansiering vedvarende energi, energibesparelser samt glo-
bal klimafinansiering. Vedvarende Energi er imod uddeling af gratiskvoter til elpro-
duktion efter 2020. Herudover mener Vedvarende Energi, at der skal sikres åben-
hed i administrationen af kvotehandelssystemet ved overgang til regler baseret på
Lissabontraktaten.
Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig høringssva-
ret fra Vedvarende Energi.
Det Økologiske Råd og WWF Verdensnaturfonden påpeger desuden behovet for
videre analyse af forslagets økonomiske effekter med henblik på at fastsætte en
dansk holdning til forslaget.
WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at Kommissionens forslag er vidtgående
nok til at skabe en varig løsning og opfordrer regeringen til at arbejde for en per-
manent annullering af de overskydende kvoter. WWF Verdensnaturfonden mener
desuden ikke, at den årlige reduktionsfaktor på 2,2 pct. er ambitiøs nok. Med hen-
syn til tildeling af gratiskvoter mener WWF Verdensnaturfonden, at reglerne for
CO2-lækage bør styrkes betydeligt, så det kun er virksomheder og brancher, der
reelt udsættes for urimelig konkurrence på grund af kvotehandelssystemet, der
inkluderes på listen. Herudover opfordrer WWF Verdensnaturfonden til, at en høje-
Side 13/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0014.png
re andel af auktioneringsprovenuet øremærkes til investeringer i vedvarende energi
og energieffektiviseringer.
Dansk Energi mener, at Danmark bør arbejde for en ambitiøs reform af kvotehan-
delssystemet med fokus på en stabil og højere kvotepris til at drive investeringer i
omstilling og effektivisering af energisystemet. Dansk Energi finder det afgørende,
at kompensationen til europæisk industri ikke undergraver kvotehandelssystemet
og skaber behov for nationale subsidieordninger. Dansk Energi mener, at det er en
udfordring, at elsektorerne i central- og østeuropæiske medlemslande fortsat tilde-
les gratiskvoter efter 2020, da det vil forvride markedet og mindske incitamentet til
grøn omstilling i de pågældende lande. Dansk Energi mener, at det er væsentligt,
at moderniseringsfonden støtter reel modernisering af energisektoren i form af bå-
de hardware og software til integration af den øgede mængde vedvarende energi i
elsystemet. Vedrørende kompensation af el-intensive industri i Europa mener
Dansk Energi, at det vil være gavnligt med en mere harmoniseret tilgang frem for
nationale ordninger. Herudover mener Dansk Energi, at en udvidelse af kvotehan-
delssystemet udover EU’s grænser fortsat bør være en prioritet.
Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ændringer vedrørende kvotetildeling
ved produktionsændringer relevante og positive og støtter tiltaget med hyppigere
tilpasning mellem gratiskvoter og produktionsdata. Landbrug og Fødevarer opfor-
drer regeringen til at arbejde for, at danske erhvervsvirksomheder i mindst mulig
grad oplever nye omkostninger som følge af ændrede regler for gratistildeling.
Landbrug og Fødevarer efterspørger højere grad af fleksibilitet og sammenhæng
mellem EU’s indsats i sektorerne inden for og uden for kvotehandelssystemet og
opfordrer regeringen til at forfølge dette i byrdefordelingen af reduktionsindsatsen i
ikke-kvotesektorerne. Adgangen for brug af kvoter fra kvotehandelssystemet i de
ikke-kvotebelagte sektorer kan fokuseres mod anvendelse i land- og arealanven-
delsessektorerne. Yderligere fleksibilitet kunne også opnås gennem anvendelse af
overskydende kvoter via Markedsstabiliseringsreserven i en ny landsektorsøjle.
Landbrug og Fødevarer foreslår, at auktioneringsprovenu kan anvendes til omstil-
ling til lavemissionsøkonomi inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, eksempelvis
landbruget, samt at midlerne under NER400-puljen i så høj grad som muligt gøres
tilgængelige for danske projekter. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at EU’s
regler for CO2-lækage suppleres med en regionaliseret tilgang for at tage højde for
sektorer med væsentligt forskellige eksportmønstre på tværs af EU.
Dansk Industri støtter kvotehandelssystemet som det centrale element i EU’s kli-
maindsats og ser Kommissionens forslag som et vigtigt første skridt i den udvikling.
Dansk Industri lægger vægt på, at de mest effektive installationer ikke oplever unø-
dige omkostninger som følge af kvotehandelssystemet og ser i den forbindelse
ændringer i reglerne for benchmark og korrektionsfaktoren som usikkerheder. I
stedet bør anvendelse af markedsstabiliseringsreserven sikre, at de bedst præste-
rende installationer modtager 100 pct. af deres kvotebehov uden anvendelse af en
korrektionsfaktor. Dansk Industri opfordrer desuden regeringen til at undersøge
grundlaget for fastsættelsen af andelen af auktioneringskvoter til 57 pct. Dansk
Industri ser forslaget som en umiddelbar svækkelse af reglerne for konkurrencebe-
Side 14/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0015.png
skyttelse og ønsker, at konsekvenserne heraf for danske virksomheder afdækkes
hurtigst muligt. Dansk Industri mener i den sammenhæng, at det er problematisk, at
Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget ikke indeholder analyse af den
valgte model for gratistildeling. Med hensyn forslagets konkurrencemæssige effekt
på danske virksomheder mener Dansk Industri, at det skal vurderes ud fra en sam-
let betragtning på baggrund af danske virksomhederes samlede energiomkostnin-
ger. Dansk Industri ser positivt på en mere dynamisk tilgang til kvotetildeling med
større fleksibilitet i forhold til ændringer i produktionsomfang og konjekturmæssige
udsving. Dansk Industri mener, at nationale støtteordninger vedrørende indirekte
omkostninger potentielt kan skabe forvridning mellem medlemslandene og opfor-
drer regeringen til at analysere dette element nærmere. Herudover mener Dansk
Industri, at det er positivt med nye fonde, der inkluderer projekter i industrien og i
energisektoren. Dansk Industri fremhæver behovet for videre analyse af forslagets
tekniske elementer og økonomiske implikationer.
Bryggeriforeningen fremhæver behovet for, at det samlede regelsæt, herunder
særligt de administrative krav, forenkles og reduceres betydeligt. Bryggeriforenin-
gen kan ikke støtte forslaget om fast reduktion af benchmarks med hhv. 0,5 pct., 1
pct. og 1,5 pct. men mener, at reglerne for fastsættelse af benchmarks skal tilgode-
se de virksomheder, der har investeret mest i at reducere sine udledninger og ikke
belønne de sektorer, der ikke har ydet samme reduktionsindsats. Bryggeriforenin-
gen mener, at auktioneringsprovenuet i højere grad skal tilbageføres til de kvote-
omfattede virksomheder med henblik på bedre rammevilkår for fremtidige CO2-
reduktioner.
Olie Gas Danmark opfordrer til, at den nuværende anvendelse af NACE koder til
registrering af sektorer til brug for gratistildeling fastholdes for at mindske de admi-
nistrative omkostninger. Olie Gas Danmark opfordrer til, at de økonomiske konse-
kvenser belyses mest muligt før vedtagelse af forslaget. Olie Gas Danmark finder
det bekymrende, at udledning af CO2 fra egenproduktion af el offshore ikke medta-
ges i grundlaget for tildeling af gratiskvoter.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at være delte på en række områder, herunder særligt i
forhold til mængden af kvoter, der afsættes til gratistildeling, udformningen af de
harmoniserede regler for gratistildeling samt vedrørende finansieringsmekanismer.
Enkelte medlemslande har foreslået, at der afsættes en lavere andel af den samle-
de kvotemængde til auktionering blandt medlemslandene for dermed at kunne af-
sætte en større andel som kompensation i form af gratiskvoter til industrien, hvilket
dog umiddelbart strider mod DER-konklusionerne fra 2014. En række medlemslan-
de har foreslået en alternativ tilgang til vurdering af, hvilke sektorer, der vurderes at
være i risiko for CO2-lækage med mere differentierede tildelingskriterier end fore-
slået af Kommissionen. De forventes, at en række af de medlemslande, der er be-
gunstigede af den foreslåede Moderniseringsfond, vil fremsætte ønske om større
grad af kontrol med anvendelsen af midlerne uden indblanding fra de øvrige med-
lemslande.
Side 15/16
Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/6-16, klimadelen
1643784_0016.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet
som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og
teknologineutral drivhusgasreduktion i EU. Regeringen er positiv overfor den over-
ordnede balance i Kommissionens forslag, der vurderes at være i overensstem-
melse med DER-konklusionerne fra 2014.
Regeringen arbejder for, at kvotehandelssystemet fortsat giver incitament til an-
vendelsen af energieffektiv teknologi samt sikrer tilstrækkelig beskyttelse af virk-
somheder, der er i risiko for CO
2
-lækage. Regeringen er fortsat ved at analysere
Kommissionens forslag til kriterier for tildeling af gratiskvoter. Dog foretrækker re-
geringen i udgangspunktet Kommissionens forslag for tildeling af gratiskvoter frem-
for såkaldt differentieret kvotetildeling.
Regeringen arbejder for, at der ved fastlæggelsen af produktionsbenchmarks tages
hensyn til både behovet for retvisende benchmarks og proportionalitet i de admini-
strative byrder.
Regeringen arbejder for, at finansieringsmekanismerne til modernisering og innova-
tion samt midlertidig gratistildeling til modernisering af elsektoren bidrager til opfyl-
delse af EU’s klimamålsætninger, samt at der sikres tilstrækkelig transparens i
deres udmøntning. Regeringen arbejder desuden for i at sikre integriteten af den
markedsstabiliserende kvotereserve.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
22. oktober 2015 til orientering.
Side 16/16