EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 209
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 11. november 2016

kl. 11.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgen-

sen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL),

Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

forsvarsminister Peter Christensen og miljø- og fødevareminister Es-

ben Lunde Larsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 15. november 2016

Forsvarsministeren:

rådsmødet for udenrigsanliggender om forsvar, der finder sted på

tirsdag, den 15. november. Dagen før afholdes der et fælles udenrigs- og forsvarsminister-

møde om den sikkerheds- og forsvarspolitiske

implementering af EU’s globale strategi. Jeg

skal her henvise til udenrigsministerens forelæggelse af dette punkt sidste fredag.

1. EU-NATO-fælleserklæring



Orientering fra EEAS og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3498

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

Det første dagsordenspunkt omhandler EU-NATO-fælleserklæ-rin-

gen, som NATO’s generalsekretær, EU’s Kommissionsformand og formand for Det Euro-

pæiske Råd gav i Warszawa tilbage i juli 2016.

I erklæringen peges der på en række områder, hvor EU-NATO-samarbejdet med fordel

kan styrkes. På mødet skal vi drøfte, hvordan erklæringen kan omsættes til konkrete tiltag,

der kan styrke samarbejdet mellem de to organisationer på områder som cyber, det mari-

time og kapacitetsopbygning.

Fra regeringens side ser vi store fordele i videreudviklingen af EU-NATO-samarbejdet, da

en endnu bedre koordination af de to organisationers forskellige indsatser er vigtig for ef-

fektivt at forbedre sikkerheden for Europas borgere.

Det giver med andre ord rigtig god mening, at de to organisationer samarbejder og laver

en arbejdsdeling, når det kommer til håndteringen af Europas sikkerhedspolitiske udfor-

dringer. Det er NATO’s ansvar at sikre Europa. NATO er vores forsvarsalliance og kernen

i vores sikkerhed. EU’s styrke er at forebygge og stabilisere kriser via økonomiske, politi-

ske, civile og militære krisestyringsinstrumenter, eksempelvis i Afrika.

Emnet var også på dagsordenen til NATO-udenrigsministermødet i oktober, og det er kun

positivt, at vi nu også får lejlighed til at drøfte det i EU-kredsen.

235

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

Rasmus Nordqvist

sagde, der var meget godt at sige om samarbejde og koordinering,

men punkt 5

–

styrkelse af forsvarsindustrien

–

sprang ham i øjnene. Det virkede som en

sammenblanding af interesser, når man talte om sikkerhed og bekæmpelse af terror, og

lige pludselig skulle bruge det til at styrke forsvarsindustrien. Den sammenblanding så man

rundt omkring i krige i verden. Det var synd at blande økonomiske interesser ind i et sam-

arbejde, der ellers kunne være rigtig godt for den fælles sikkerhed.

Forsvarsministeren

svarede, at det fokus på forsvarsindustrien handlede om at styrke

europæisk forsvar, ikke nødvendigvis industrien. Forsvar kræver udstyr, og Europas udfor-

dring var, at man har så mange forskellige typer af den samme kapacitet i Europa. F.eks.

havde man

–

så vidt han huskede

–

7 forskellige typer kampvogne i USA og over 20 for-

skellige i Europa. Udviklingsomkostningerne til en ny kampvogn var stort set de samme.

Tanken var at få mere forsvar ud af de samme penge ved at samarbejde om udvikling af

nye kapaciteter. Det syntes han var fornuftigt. Alle de spørgsmål, der rejste sig i sådan en

sammenhæng, ville man nå frem til, når det blev mere operativt, for interesserne var for-

skellige og store.

Rasmus Nordqvist

sagde, at koordinering var godt, også i forsvaret, men det var vigtigt,

at adskille forsvarskoordinering fra erhvervsstøtte til en forsvarsindustri, der agerede mere

eller mindre kritisabelt. Et var at koordinere indkøb og udvikling, noget andet var at give

erhvervsstøtte til forsvarsindustrien.

Forsvarsministeren

var ikke uenig i, at der skulle være fokus på billigere materiel frem for

erhvervsstøtte, men han mente faktisk, at samarbejdet om at støtte forsvarsindustrien

kunne minimere den nationale industristøtte, som ellers kunne have en større betydning.

Hvis man i et større omfang skulle købe forsvarsmateriel ind og udvikle det sammen, ville

man være optaget af, at det ikke var skjult industristøtte til et bestemt land, men et spørgs-

mål om at få det bedste materiel til den bedste pris. Det var som sagt en politisk tilkende-

givelse, der lå en masse spørgsmål forude.

Carsten Kudsk

spurgte, hvordan ministeren troede hybride trusler ville udvikle sig frem-

over, og hvordan man skulle imødegå dem i Danmark.

Forsvarsministeren

sagde, at hybridtrusler dækkede over en bred palet. Lige nu oplever

man i flere Nato-lande i stigende omfang, at der foregår hybrid aktivitet. Det var alt fra

misinformation til forsøg på at blande sig i frie valg. For en uge siden havde den britiske

efterretningschef for første gang i 107 år været fremme med præcise udmeldinger om trus-

len mod Storbritannien. Ministeren var ikke spåmand, men som det så ud nu, gik det den

forkerte vej.

236

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

2. CSDP-indsatser i og omkring Libyen



Orientering fra EEAS og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3498

–

bilag 3 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (142)

–

bilag 29 (side 320, senest behandlet i EUU

12/5-16)

Forsvarsministeren:

Det andet dagsordenspunkt omhandler EU’s missioner og opera-

tioner i og omkring Libyen. Der er for indeværende to:

Den første er EU’s militære Operation

Sophia, der opererer i Middelhavet. Operationen har

til opgave at ødelægge menneskesmuglernes netværk, forretningsmodel og metoder.

Dette indbefatter træning af den libyske kystvagt og flåde samt håndhævelse af FN’s vå-

benembargo. Danmark deltager ikke i Operation Sophia på grund af forsvarsforbeholdet.

EU’s anden indsats

er den civile grænsestøttemission i Libyen, og her bidrager Danmark

p.t. med to nationale eksperter fra Freds- og Stabiliseringsberedskabet. Missionen opererer

fra Tunis på grund af den ustabile sikkerhedssituation i Libyen.

Regeringen støtter generelt, at EU anvender sin brede vifte af udenrigs- og sikkerhedspo-

litiske instrumenter til at stabilisere Libyen og regionen, selv om forsvarsforbeholdet be-

grænser dansk deltagelse for så vidt angår det militære spor. Danmark har en klar interesse

i et stabilt Libyen, da det bl.a. kan være med til at dæmme op for illegal migration og terror.

Regeringen støtter derfor også et eventuelt NATO-bidrag til støtte for operation Sophia.

Rasmus Nordqvist

sagde, at selv om Danmark ikke deltager i Operation Sophia, kan man

levere støtte til operationen gennem NATO. Der var meget fokus på at stoppe menneske-

smuglere

–

men hvad gør EU med de mennesker, der bliver smuglet i mere og mere usikre

fartøjer. Bliver de bare sendt tilbage til Libyen?

Søren Søndergaard

sagde, at en bevæbnet indsats giver mening, når man taler om vå-

ben- og menneskesmugling. Men en bevæbnet indsats over for folk, der kommer sej-lende

i gummibåde giver ikke ret meget mening. Skibene kunne selvfølgelig også lave nød-

hjælpsoperationer. Det var ikke første gang, man stod over for den problemstilling, og der-

for efterlyste han refleksioner over, hvor man var på vej hen. Der var også diskussioner i

EU om Frontex’ rolle og funktionsmåde, der handlede om nogle af de samme ting.

Har vi

brug for et bevæbnet redningsværn, som også tager sig af redningsoperationer? Eller er

der snarere behov for to forskellige ting: En bevæbnet del, der tager sig af sikkerhedsmæs-

sige trusler, og en anden del, der tager sig af det humanitære?

Forsvarsministeren

svarede Søren Søndergaard, at det var efterretnings- og informa-ti-

onsindhentningskapacitet, NATO’s flåde stillede til rådighed. Det var også det, EU havde

efterspurgt

–

hjælp til at få en større viden om, hvad der foregår i området. Som man også

havde været inde på flere gange, var det kun i tilfælde af nødlidte, at NATO’s skibe ville

komme i kontakt med flygtninge, for så har de som alle andre skibe på havet en forpligtelse

237

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

til at komme flygtningene til undsætning, men det er undtagelsessituationer. Deres opgave

var at bidrage til overblik og informationsindhentning.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad man gjorde, hvis man samlede folk i bådene op. Men-

neskesmuglerne sejlede jo ikke med i dem. De vidste godt, at chancen for at dø var stor.

De skibe, der var dernede, måtte vel tage sig af bådene med flygtningene. Hvilken kompe-

tence havde de? Kunne man sejle flygtninge tilbage til den libyske kyst, hvis man mødte

dem i libysk farvand?

Søren Søndergaard

sagde, at der ud over efterretnings- og informationsdeling og træ-

ningsaktiviteter også blev nævnt logistisk støtte i samlenotatet. Hvad mente man med det?

Forsvarsministeren

svarede, at logistisk støtte var forsyninger: benzin, mad og andre bi-

drag til, at operationer kan fungere. Man havde udvidet Operation Sophia til også at om-

fatte træning af den libyske kystvagt og flåde samt

bidrag til håndhævelse af FN’s våben-

embargo.

NATO’s bidrag var der intet nyt ved. Det var kun i nødstilfælde, de ville komme i kontakt

med menneskesmuglerne.

3. Eventuelt

Forsvarsministeren:

Afslutningsvis vil jeg nævne for udvalget, at der inden selve

forsvarsministermødet afholdes møde i styringsrådet for Det Europæiske Forsvarsagentur.

På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i agenturet og derfor heller ikke i

dette møde.

4. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

238

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3497 (landbrug og fiskeri) den 14.-15. november 2016

1. Landbrugsforskning og innovation



Orientering fra formandsskabet og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er landbrugsforskning og innovation, hvor

formandskabet vil drøfte bioøkonomi og betydningen for landbrugssektoren. Det er et vig-

tigt emne, og fra dansk side vil vi opfordre til, at man indtænker det i den kommende land-

brugspolitik. Endelig har formandskabet også fokus på regionalt tilknyttet forskning. Her er

det vigtigt, at EU-finansiering af forskningsprojekter sker på baggrund af deres kvalitet frem

for geografisk placering.

Rasmus Nordqvist

bifaldt arbejdet med mere cirkulær bioøkonomi. Det var vigtigt, hvis

man skulle leve op til Parisaftalen og de 17 bæredygtighedsmål. Her havde Europa en

kæmpe rolle at spille.

239

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

2. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3481

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og

fiskeri 18/7-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 er status for internationale handelsforhandlinger,

hvor Kommissionen forventes at fremlægge en analyse af konsekvenserne for europæiske

landbrug af de seneste års frihandelsforhandlinger. Det er klart, at der både er fordele og

ulemper ved frihandelsaftaler, men efter min mening er det overordnet en stor fordel for en

lille, åben økonomi som den danske. Der er fra en del andre medlemslande fokus på de

negative konsekvenser ved en øget global samhandel med fødevarer. Hvis man ser på

den europæiske landbrugseksport, er den steget fra ca. 60 mia. euro i 2005 til over 120

mia. euro i 2014. Tilsvarende er der på landbrugsområdet et stort handelsoverskud i 2014

på ca. 18 mia. euro. Det er et meget vigtigt bidrag til den økonomiske vækst i Europa.

240

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

3. Fødevareforsyningskæden

–

taskforce for landbrugsmarkederne



Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (side 1212, senest behandlet i EUU 15/6-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 handler om fødevareforsyningskæden

–

altså for-

holdet mellem landmænd, forarbejdningssektor, detailhandel og forbrugere. Kommissio-

nens taskforce om landbrugsmarkederne vil præsentere en rapport om fødevareforsy-

ningskæden

–

særlig med fokus på landmændenes stilling.

Fra dansk side er der fokus på at sikre, at der bliver taget hensyn til organiseringen i Dan-

mark, hvor forarbejdningssektoren hovedsagelig er organiseret som andelsvirksomheder,

der er ejet af landmændene selv. Grundlæggende ønsker vi ikke ny tung regulering på

området. Det bør kunne håndteres via frivillige og vejledende tiltag. Det er et emne, som

vil blive taget op igen i december, så det vender vi tilbage til.

241

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr.

1342/2008



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0493

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 er forslag til en ny flerårig plan for Nordsøen, hvor

der vil være en udveksling af synspunkter. Grundlæggende er det et godt forslag, der skal

tilpasse planen til den nye fiskeripolitik. Det betyder, at der kan fjernes begrænsninger som

f.eks. havdage. Det er positivt. Men der er også elementer i forslaget, hvor der skal ske

forbedringer. Der pålægges for stramme krav til anvendelse af logbog, og der inkluderes

også for mange demersale arter i planen. Det skal pilles ud af forslaget for at sikre propor-

tionalitet. Forhandlingerne om forslaget er lige gået i gang, og det vil først være en gang i

løbet af 2017, at der skal findes et kompromis.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet specielt var optaget af det kystnære fiskeri, som

var mere skånsomt. Hvordan ville man fra dansk side sikre, at man understøtter den form

for fiskeri, der er god for miljøet og de lokale erhvervsmuligheder?

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at forvaltningsplanen ikke berørte kystnært fiskeri.

På decembermødet skulle man forhandle om kvoterne. Den danske regerings holdning til

kystnært fiskeri var, at det skulle bevares. Det gav arbejdspladser og var bæredygtigt. Det

var regeringen optaget af, som det også fremgik af regeringens kommentarer til den nu-

værende fiskerisituation.

242

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

5. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers

fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2017 og 2018



Politisk enighed

KOM (2016) 0643

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 handler om fiskerimuligheder for dybhavsarter for

2017 og 2018. Forslaget medfører generelt en reduktion i fiskerimulighederne som følge af

den biologiske rådgivning. Den danske andel i fiskeriet efter dybhavsarter er særdeles be-

grænset. Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslag, da det er vigtigt med en

effektiv beskyttelse af de sårbare dybhavsbestande.

243

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

6. Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede

forhandlinger om indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med

tilhørende protokol med Republikken Ghana på Den Europæiske Unions vegne



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 6 er en bemyndigelse til Kommissionen om at ind-

lede forhandlinger med Ghana om en fiskeripartnerskabsaftale. På det grundlag vil Kom-

missionen indlede forhandlinger med Ghana, og når der er indgået en aftale, vil vi vurdere,

hvorvidt forhandlingsresultatet følger principperne for en bæredygtig fiskeripartnerskabsaf-

tale.

Rasmus Nordqvist

sagde, at man måtte sikre sig, at den slags aftaler understøttede ud-

viklingen i landet, specielt med fokus på bæredygtighedsmålene. Man skulle være varsom

fra europæisk side, så man ikke med sine store effektive fiskefartøjer fjernede udviklings-

landenes udviklingsmuligheder, som man havde set i nogle tidligere fiskeriaftaler.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Danmark

og Ghana var der nogle principper, der også gjorde sig gældende i tidligere fiskeripartner-

skabsaftaler, som tog højde for noget af det, Rasmus Nordqvist nævnte. Man havde ingen

interesse i at hindre bæredygtigt fiskeri i eksempelvis Ghana, man ønskede at understøtte

stabil udvikling i tredjeverdenslande. Det handlede både om økonomi, arbejdspladser og

demokrati. Demokratisk proces og overholdelse af menneskerettigheder var en del af part-

nerskabet.

244

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016

7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016

7. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) nr.

1370/2013 om foranstaltning til fastsættelse af støtte og restitutioner i

forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0653

Rådsmøde 3497

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (16)

–

bilag 102 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 7 er forslag til tilpasning af den såkaldte prisforord-

ning som følge af en afgørelse fra EU-Domstolen. Der sker ikke nogen indholdsmæssige

ændringer med forslaget, men der anvendes den korrekte beslutningsprocedure i henhold

til raktaten. Vi kan støtte forslaget.

8. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.37

245