Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 252
Offentligt
1705918_0001.png
Notat
Modtager(e):
SU-forligskredsen, UFU, FEU
Kopi:
EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga
m.fl.
EU-Domstolen har den 14. december 2016 afsagt dom i sag C-238/15, Bragança
Linares Verruga m.fl. Danmark har afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg i
sagen.
Sagen handler om, hvilke krav om tilknytning en medlemsstat kan stille for at yde
uddannelsesstøtte til børn af grænsegængere. Med grænsegængere menes
EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i én
EU-medlemsstat, men har bopæl i en anden medlemsstat.
Efter tidligere gældende luxembourgske regler om uddannelsesstøtte blev der stil-
let krav om, at en EU- eller EØS-borger - der arbejdede som grænsegænger - skulle
have arbejdet i Luxembourg i en uafbrudt periode på mindst 5 år, for at grænse-
gængerens barn kunne opnå ret til uddannelsesstøtte i Luxembourg. Luxembourg
har inden domsafsigelse i sagen opblødt dette tilknytningskrav. Reglerne blev æn-
dret i 2014 således, at der i dag stilles krav om, at grænsegængeren skal have arbej-
det i en samlet periode på mindst fem år inden for en referenceperiode på syv år,
for at grænsegængerens barn kan opnå ret til uddannelsesstøtte fra Luxembourg.
Domstolens dom
Domstolen har i sagen skullet forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 7,
stk. 2, i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for
Unionen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af ud-
dannelsesstøtte til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at den studeren-
des forælder har arbejdet i medlemsstaten i en uafbrudt periode på mindst fem år,
mens en sådan betingelse ikke er fastsat over for de studerende, der er bosiddende
på den nævnte medlemsstats område.
Domstolen anfører i præmis 56-58:
”56.
Ligesom det var tilfældet i den sag, der gav anledning til dom af 20. juni
2013, Giersch m.fl. (C-20/12, EU:C:2013:411), forholder det sig i hoved-
sagen således, at modtagerne af den økonomiske støtte for det første ikke
er arbejdstagerne selv, men deres børn, der ikke er bosiddende i Luxem-
bourg, og som ønsker at uddanne sig, ligegyldigt om det er i Luxembourg
eller i en hvilken som helst anden stat, og for det andet, at tilknytningen
til det luxembourgske samfund i denne henseende kan fremstå mindre
14. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
15/016213-43
Side
1/3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 252: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl.
1705918_0002.png
klar for børn af grænsearbejdere end for børn af vandrende arbejdstage-
re bosiddende i Luxembourg.
57.
Under disse omstændigheder synes det legitimt, at den støtteydende stat
ønsker at sikre sig, at grænsearbejderen faktisk er integreret i det luxem-
bourgske samfund, ved at opstille et krav om en tilstrækkelig tilknytning
for at undgå den risiko for, at der opstår en »studiestøtte-turisme«, som
de regeringer, der har afgivet indlæg, har påberåbt sig. [herunder den
danske regering, UFM’s tilføjelse]
I denne henseende må det anerkendes, at den ved den ændrede lov af 22.
juni 2000 krævede betingelse om, at den forælder, der er grænsearbejder,
har haft en minimumsbeskæftigelsesperiode i Luxembourg, for at børn af
grænsearbejdere er berettigede til den økonomiske støtte fra staten til vi-
deregående uddannelse, kan påvise såvel en sådan tilknytning mellem
disse arbejdstagere og det luxembourgske samfund som en rimelig sand-
synlighed for, at den studerende efter endt uddannelse vender tilbage til
Luxembourg.”
58.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
I Domstolens prøvelse af, hvorvidt betingelsen om en uafbrudt minimumsbeskæfti-
gelse er nødvendig, anfører Domstolen i præmis 69:
”69.
En bestemmelse som den, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede
lovgivning, og hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videregående
uddannelse til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at den stu-
derende har en forælder, som har arbejdet uafbrudt i Luxembourg i
mindst fem år på tidspunktet for ansøgningen om økonomisk støtte, uden
at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at tildele denne støtte,
når det ligesom i hovedsagen forholder sig således, at forældrene bortset
fra kortvarige afbrydelser har arbejdet i Luxembourg i en betydelig peri-
ode
i det foreliggende tilfælde knap otte år
i tiden forud for denne an-
søgning, indeholder en restriktion, der går ud over det, som er nødven-
digt for at nå det legitime mål om at øge antallet af personer med en vi-
deregående uddannelse i den bosiddende befolkning, idet sådanne afbry-
delser ikke er af en sådan art, at de kan bryde tilknytningen mellem den,
der ansøger om den økonomisk støtte, og Storhertugdømmet Luxem-
bourg.”
På den baggrund fastslår Domstolen i præmis 70:
”70.
Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål
besvares med, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011 skal fortolkes
således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i ho-
vedsagen omhandlede, hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videre-
gående uddannelse til ikke-bosiddende studerende
med henblik på at
søge at øge andelen af bosiddende personer, der har afsluttet en videregå-
ende uddannelse
gøres betinget af, at mindst den ene af disse studeren-
des forældre har arbejdet i denne medlemsstat i en uafbrudt periode på
mindst fem år på tidspunktet for ansøgningen om økonomisk støtte, mens
Side
2/3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 252: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl.
1705918_0003.png
en sådan betingelse ikke er fastsat over for de studerende, der er bosidden-
de på den nævnte medlemsstats område.”
De danske SU-regler
Ligesom Luxembourg valgte Danmark efter EU-Domstolens dom i sag C-20/12,
Giersch, at fastsætte særlige regler for familiemedlemmer til grænsegængere. Ifølge
de danske regler har børn af grænsegængere således alene ret til SU til uddannelse i
udlandet, hvis grænsegængeren har været arbejdstager eller selvstændig erhvervs-
drivende i Danmark i mindst 5 år umiddelbart før ansøgningstidspunktet.
De danske regler om tilknytning til Danmark ved ansøgning om SU til uddannelse i
udlandet fremgår af SU-bekendtgørelsens kapitel 1 og trådte i kraft i sommeren
2014.
Det videre forløb
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil nu nærmere vurdere dommens konse-
kvenser for de danske SU-regler vedrørende familiemedlemmer til grænsegængere.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
3/3