EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 252: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl.

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Notat

Modtager(e):

SU-forligskredsen, UFU, FEU

Kopi:

EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga

m.fl.

EU-Domstolen har den 14. december 2016 afsagt dom i sag C-238/15, Bragança

Linares Verruga m.fl. Danmark har afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg i

sagen.

Sagen handler om, hvilke krav om tilknytning en medlemsstat kan stille for at yde

uddannelsesstøtte til børn af grænsegængere. Med grænsegængere menes

EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i én

EU-medlemsstat, men har bopæl i en anden medlemsstat.

Efter tidligere gældende luxembourgske regler om uddannelsesstøtte blev der stil-

let krav om, at en EU- eller EØS-borger - der arbejdede som grænsegænger - skulle

have arbejdet i Luxembourg i en uafbrudt periode på mindst 5 år, for at grænse-

gængerens barn kunne opnå ret til uddannelsesstøtte i Luxembourg. Luxembourg

har inden domsafsigelse i sagen opblødt dette tilknytningskrav. Reglerne blev æn-

dret i 2014 således, at der i dag stilles krav om, at grænsegængeren skal have arbej-

det i en samlet periode på mindst fem år inden for en referenceperiode på syv år,

for at grænsegængerens barn kan opnå ret til uddannelsesstøtte fra Luxembourg.

Domstolens dom

Domstolen har i sagen skullet forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 7,

stk. 2, i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for

Unionen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af ud-

dannelsesstøtte til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at den studeren-

des forælder har arbejdet i medlemsstaten i en uafbrudt periode på mindst fem år,

mens en sådan betingelse ikke er fastsat over for de studerende, der er bosiddende

på den nævnte medlemsstats område.

Domstolen anfører i præmis 56-58:

”56.

Ligesom det var tilfældet i den sag, der gav anledning til dom af 20. juni

2013, Giersch m.fl. (C-20/12, EU:C:2013:411), forholder det sig i hoved-

sagen således, at modtagerne af den økonomiske støtte for det første ikke

er arbejdstagerne selv, men deres børn, der ikke er bosiddende i Luxem-

bourg, og som ønsker at uddanne sig, ligegyldigt om det er i Luxembourg

eller i en hvilken som helst anden stat, og for det andet, at tilknytningen

til det luxembourgske samfund i denne henseende kan fremstå mindre

14. december 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

15/016213-43

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 252: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl.

klar for børn af grænsearbejdere end for børn af vandrende arbejdstage-

re bosiddende i Luxembourg.

57.

Under disse omstændigheder synes det legitimt, at den støtteydende stat

ønsker at sikre sig, at grænsearbejderen faktisk er integreret i det luxem-

bourgske samfund, ved at opstille et krav om en tilstrækkelig tilknytning

for at undgå den risiko for, at der opstår en »studiestøtte-turisme«, som

de regeringer, der har afgivet indlæg, har påberåbt sig. [herunder den

danske regering, UFM’s tilføjelse]

I denne henseende må det anerkendes, at den ved den ændrede lov af 22.

juni 2000 krævede betingelse om, at den forælder, der er grænsearbejder,

har haft en minimumsbeskæftigelsesperiode i Luxembourg, for at børn af

grænsearbejdere er berettigede til den økonomiske støtte fra staten til vi-

deregående uddannelse, kan påvise såvel en sådan tilknytning mellem

disse arbejdstagere og det luxembourgske samfund som en rimelig sand-

synlighed for, at den studerende efter endt uddannelse vender tilbage til

Luxembourg.”

58.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

I Domstolens prøvelse af, hvorvidt betingelsen om en uafbrudt minimumsbeskæfti-

gelse er nødvendig, anfører Domstolen i præmis 69:

”69.

En bestemmelse som den, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede

lovgivning, og hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videregående

uddannelse til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at den stu-

derende har en forælder, som har arbejdet uafbrudt i Luxembourg i

mindst fem år på tidspunktet for ansøgningen om økonomisk støtte, uden

at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at tildele denne støtte,

når det ligesom i hovedsagen forholder sig således, at forældrene bortset

fra kortvarige afbrydelser har arbejdet i Luxembourg i en betydelig peri-

ode

–

i det foreliggende tilfælde knap otte år

–

i tiden forud for denne an-

søgning, indeholder en restriktion, der går ud over det, som er nødven-

digt for at nå det legitime mål om at øge antallet af personer med en vi-

deregående uddannelse i den bosiddende befolkning, idet sådanne afbry-

delser ikke er af en sådan art, at de kan bryde tilknytningen mellem den,

der ansøger om den økonomisk støtte, og Storhertugdømmet Luxem-

bourg.”

På den baggrund fastslår Domstolen i præmis 70:

”70.

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål

besvares med, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011 skal fortolkes

således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i ho-

vedsagen omhandlede, hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videre-

gående uddannelse til ikke-bosiddende studerende

–

med henblik på at

søge at øge andelen af bosiddende personer, der har afsluttet en videregå-

ende uddannelse

–

gøres betinget af, at mindst den ene af disse studeren-

des forældre har arbejdet i denne medlemsstat i en uafbrudt periode på

mindst fem år på tidspunktet for ansøgningen om økonomisk støtte, mens

Side

2/3

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 252: Notat om EU-Domstolens dom i sag C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl.

en sådan betingelse ikke er fastsat over for de studerende, der er bosidden-

de på den nævnte medlemsstats område.”

De danske SU-regler

Ligesom Luxembourg valgte Danmark efter EU-Domstolens dom i sag C-20/12,

Giersch, at fastsætte særlige regler for familiemedlemmer til grænsegængere. Ifølge

de danske regler har børn af grænsegængere således alene ret til SU til uddannelse i

udlandet, hvis grænsegængeren har været arbejdstager eller selvstændig erhvervs-

drivende i Danmark i mindst 5 år umiddelbart før ansøgningstidspunktet.

De danske regler om tilknytning til Danmark ved ansøgning om SU til uddannelse i

udlandet fremgår af SU-bekendtgørelsens kapitel 1 og trådte i kraft i sommeren

2014.

Det videre forløb

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil nu nærmere vurdere dommens konse-

kvenser for de danske SU-regler vedrørende familiemedlemmer til grænsegængere.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/3