EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 258
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 18. november

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus

Jarlov (KF), Kaare Dybvad (S), Lars Aslan Rasmussen (S), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

kulturminister Bertel Haarder og minister for børn, unge og ligestilling

Ellen Trane Nørby.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22.

november 2016

Minister for børn, unge og uddannelse

sagde, at der var to punkter på dagsordenen for

rådsmødet for ungdom og fire punkter på dagsordenen for rådsmødet for uddannelse.

Kulturministeren

sagde, at der på dagsordenen for det kommende rådsmøde

–

for kul-

tur- og sportsdelens vedkommende

–

var seks punkter. Af disse var der et punkt på det

audiovisuelle område, tre kulturpunkter og to punkter om idræt. Punkt 7 om forslag til di-

rektiv om ændring af direktivet om audiovisuelle medietjenester var til forhandlingsoplæg.

De øvrige punkter var til orientering.

1. Rådskonklusioner om fremme af nye tilgange inden for ungdomsarbejde med

henblik på at afdække og udvikle unges potentiale



Vedtagelse

Rådsmøde 3502

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Det første punkt er vedtagelsen af et

sæt rådskonklusioner om fremme af nye tilgange inden for ungdomsarbejde med henblik

på at afdække og udvikle unges potentiale. Det slovakiske formandskab sætter med dis-

se konklusioner særligt fokus på vigtigheden af, at vores ungdomsarbejdere

–

både an-

satte og frivillige

–

er klædt på til at håndtere unge i en konstant foranderlig verden. Det

kræver en bredt forankret indsats: lige fra kompetenceudvikling af ungdomsarbejdere

lokalt til, at vi medlemsstater lærer af hinandens best practice.

Regeringen støtter konklusionerne.

Rasmus Nordqvist

nævnte Danske Studerendes Fællesråds høringssvar, som handlede

om, hvordan man eventuelt ville se regeringens støtte til rådskonklusioner afspejlet i dens

politik. De nævnte bl.a. fremdriftsreformen og studietidsmodellen som udfordringer.

269

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

svarede, at hun vidste, at uddannel-

ses- og forskningsministeren og kredsen bag fremdriftsreformen havde haft fokus på im-

plikationerne både for frivilligt arbejde og erhvervsrelevant arbejde. Det indgik i de drøf-

telser, man havde haft, og i de justeringsønsker, der havde været til fremdriftsreformen.

Man så løbende på, hvordan man kunne være med til at understøtte frivilligt arbejde og

skabe en bedre sammenkobling mellem frivilligt arbejde og det formelle uddannelsessy-

stem. Åben skole var et eksempel på, hvordan man i en struktureret folkeskolesammen-

hæng tænker over, hvordan man kunne inddrage frivillige organisationer. Hun syntes i høj

grad, der var fokus på at lave andre samarbejder end de interuddannelsesinstitutionsba-

serede.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der ville ske nye tiltag i Danmark i overensstemmelse

med rådskonklusionerne, f.eks. med hensyn til frivilligt arbejde. Han mente ikke nødven-

digvis juridisk bindende initiativer.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

svarede, at mødet den følgende

mandag ikke gav anledning for regeringen til at ændre sin politik, hvad angik frivilligt ar-

bejde. Regeringen arbejdede med emnet på tværs af ministerier, og der var ingen grund

til at lave om på strategien for frivilligt arbejde.

270

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

2. Unge europæere i centrum af et moderne EU



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3502

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Det andet punkt er en politisk debat

om ”Unge europæere i centrum af et moderne EU”. Dette er vel næppe

mere aktuelt end

netop nu. Ungdommen i Europa står mange steder over for udfordringer. Ungdomsar-

bejdsløshed er stadigvæk et stort problem i en række lande. Vi ser også, at et stigende

antal unge stiller sig spørgende over for de grundlæggende værdier, som det Europa, vi

kender, bygger på. Vi er nødt til at tage denne udvikling alvorligt.

Debatten på rådsmødet fokuserer derfor bl.a. på, hvordan vi kan skabe en bedre forbin-

delse mellem den yngre generation og det europæiske værdigrundlag. Samme emne

blev drøftet blandt stats- og regeringscheferne på deres topmøde i september måned.

Det konkrete resultat herfra var som bekendt Bratislavadeklarationen, hvor der bl.a. er et

mål om at ”skabe en lovende økonomisk fremtid for alle, sikre vores levevis og skabe

bedre muligheder for de unge”.

Et bidrag til debatten er også de 16 fælles anbefalinger,

der var resultatet af den halvårlige ungdomskonference i Slovakiet i september måned.

Fra dansk side vil vi lægge vægt på, at unge kan identificere sig med de europæiske

værdier og får interesse for at være aktive samfundsborgere.

Carsten Kudsk

sagde, at man i Danmark havde nogle meget oplyste unge. I de 16 anbe-

falinger til medlemsstaterne står der bl.a. noget om

at ”genopbygge

de unges tillid til det

europæiske projekt.”

Man fik fornemmelsen af, at mange unge

var begyndt at tage af-

stand fra EU. Det mindede om, når man forklarer resultatet af en EU-afstemning med, at

folk ikke forstår EU. Hvorfor var den formulering kommet ind, og hvad mentes der med

det europæiske projekt?

Ministeren for børn, unge og ligestilling

svarede, at 16-punktsplanen ikke var omfattet

af de rådskonklusioner, der skulle vedtages. Det var anbefalinger fra deltagerne på en

ungdomskonference, der blev afholdt i september måned i Kosice i Slovakiet. Hun kunne

ikke redegøre for, hvorfor de havde valgt de 16 punkter. Det slovakiske formandskab

havde valgt at viderebringe ungdomskonferencens konklusioner til Rådet. De andre

punkter handlede om alt fra selvtillid og til at få de sårbare med. Det var meget brede

konklusioner, der skulle betragtes som input.

271

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

3. Rådsresolution om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i et

inklusivt og konkurrencedygtigt Europa



Vedtagelse

KOM (2016) 0381

Rådsmøde 3502

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

På uddannelsesområdet er første

punkt en rådsresolution om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i et inklu-

sivt og konkurrencedygtigt Europa. Rådsresolutionen er Rådets svar på Kommissionens

meddelelse fra juni i år kaldet en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa.

I den annoncerer Kommissionen en række initiativer, der kan understøtte uddannelsesre-

former i medlemsstaterne. I rådsresolutionen anerkender medlemsstaterne behovet for at

forbedre arbejdsstyrkens kompetencer i EU og for at bringe uddannelserne og arbejdsli-

vet tættere sammen.

Fra regeringens side ser vi det som vigtigt, at der også på europæisk plan sker en styr-

kelse af samspillet mellem uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet, som vi har en

stærk tradition for i Danmark. Samtidig finder vi det også vigtigt, at demokratisk dannelse

og medborgerskab indgår i uddannelserne. Vi støtter fra dansk side vedtagelsen af råds-

resolutionen.

272

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

4. Rådshenstilling om etablering af en færdigheds- og kompetencegaranti (Titel

på formandskabets kompromisforslag:

”Opkvalificeringsforløb: nye

muligheder

for voksne”)



Politisk enighed

KOM (2016) 0382

Rådsmøde 3502

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Andet punkt på dagsordenen er en

rådshenstilling om etablering af en færdigheds- og kompetencegaranti, som er et af ele-

menterne i den førnævnte nye dagsorden for færdigheder og kompetencer.

Formålet med rådshenstillingen er at fremme lavtuddannede voksnes muligheder for op-

kvalificering. Baggrunden er, at 70 mio. europæere mangler tilstrækkelige læse- og skri-

vefærdigheder, mens endnu flere har dårlige regnefærdigheder og digitale kompetencer.

Det slovakiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som der er opnået enig-

hed om blandt medlemsstaterne, og som nu kaldes

”Opkvalificeringsforløb: nye

mulighe-

der for voksne”. Det tilgodeser medlemslandenes

ønske om ikke at tale om indførelse af

en slags garanti i medlemslandene, da uddannelse var en national kompetence. Det an-

befales i forslaget, at medlemsstaterne bør give kortuddannede voksne muligheder for

opkvalificering, som vil kunne give dem et minimumsniveau af læse-, skrive- og regne-

færdigheder og digital kompetence. Det kan også være et bredere sæt af færdigheder og

kompetencer, der er arbejdsmarkedsrelevante, og som peger frem mod et kvalifikations-

niveau på såkaldt EQF-niveau 3 eller 4, som svarer til f.eks. en erhvervsuddannelse, eller

et arbejdsmarkedsuddannelsesforløb.

Fra dansk side har vi under forhandlingerne lagt vægt på, at fokus i indsatsen først og

fremmest må være, at voksne opnår kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet,

og sekundært et specifikt uddannelsesniveau, som var det centrale i Kommissionens op-

rindelige forslag. Det mener vi er opnået fuldt ud med kompromisforslaget.

Det er også vores vurdering, at forslaget i meget høj grad flugter med nationale priorite-

ringer og de eksisterende tilbud på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor Danmark

er det land i EU med den største deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Kortuddannede voksne har allerede i dag adgang til en lang række opkvalificeringstilbud,

som f.eks. forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, erhvervsuddan-

nelser på EQF 3- og 4-niveau samt arbejdsmarkedsuddannelser, der kan tilrettelægges

som målrettede brancheopkvalificeringsforløb for både ledige og beskæftigede. Derud-

over er erhvervsgrunduddannelsen og den nye integrationsuddannelse for voksne også

relevante tilbud i sammenhæng med dette initiativ.

Vi støtter derfor fra dansk side formandskabets kompromisforslag, og vi forventer, at der

vil være enighed om kompromisforslaget.

273

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

5. Rådskonklusioner om forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig

ekstremisme



Vedtagelse

KOM (2016) 0379

Rådsmøde 3502

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Tredje punkt er vedtagelsen af et

sæt rådskonklusioner om forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremis-

me. Rådskonklusionerne er et svar på Kommissionens meddelelse fra juni i år med

samme titel, hvor der lægges op til en tværsektoriel tilgang til forebyggelse af radikalise-

ring, som i sagens natur omfatter flere ministres ressort, herunder særlig mit og justitsmi-

nisterens.

Regeringen finder det vigtigt med en bred og holistisk tilgang til forebyggelse af radikali-

sering, hvilket også afspejles i regeringens handlingsplan om forebyggelse og bekæm-

pelse af radikalisering og ekstremisme fra oktober i år. Vi støtter således fra dansk side

vedtagelsen af rådskonklusionerne.

274

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

6. Opdyrkning og udvikling af talent: politikker for at opdage og drage det bedste

ud af unge mennesker



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3502

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:

Som det sidste punkt skal vi have en

politisk drøftelse om opdyrkning og udvikling af talent. Det er en prioritet hos det slovaki-

ske formandskab, og jeg ser frem til at udveksle erfaringer om dette emne med mine eu-

ropæiske kolleger. Her vil jeg bl.a. fortælle om den danske politik med at udvikle alles

potentiale og også om nogle af de initiativer vedrørende talentpleje, vi har i Danmark.

Rasmus Nordqvist

syntes, at forståelsen af, hvordan man håndterer terror gennem ud-

dannelse i fælles værdier, virkede lidt ensidig. Han henviste til en dansk undersøgelse,

der viste, at udsatte unge, som bliver undervist i demokrati som en endegyldig og udeluk-

kende positiv styreform, og som samtidig oplever social eksklusion, har større risiko for at

blive radikaliseret end udsatte unge, der undervises med en mere nuanceret tilgang til

demokratiets fordele og ulemper. Kunne man have en mere nuanceret tilgang til, hvad

det er, der skaber radikalisering?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det ikke var ministerens skyld, at det, hun forelag-

de, altid var rasende irrelevant. Det var EU-systemets skyld. EU burde overhovedet ikke

have noget at gøre med de emner, hun forelagde. Det eneste, man gjorde på EU-

området, var at forholde sig til ting, man i Danmark havde håndteret for 20 år siden.

F.eks. mindede rådskonklusionerne om forebyggelse af radikalisering, der fører til volde-

lig ekstremisme, ham om Elisabeth Arnold anno 1986. Kenneth Kristensen Berth havde

underholdt med rådskonklusionerne til et møde i sin kreds i Albertslund dagen før. Un-

derskuffen røg længere og længere ned på tilhørerne, efterhånden som han gennemgik

dem. En sød ældre dame havde rakt hånden op og sagt, at det her havde man jo prøvet i

Albertslund de sidste 25 år, og bedt ham hilse og sige, at det ikke virkede. Han var enig

og syntes, det var synd for ministeren, at hun skulle ned og holde møde med sådan et

udgangspunkt. Man kunne glæde sig over EU’s begrænsede kompetencer på området.

Søren Søndergaard

sagde, det var rigtigt, at EU ikke havde mange kompetencer på om-

rådet. Det undrede ham, at man dublerede Europarådets arbejde på et område, hvor den

organisation ellers havde nogle kompetencer. Europarådet kan lave konventioner, og

hvis tilstrækkeligt mange lande bakker op om dem, gælder de for medlemslandene. Man

blev nødt til at få afklaret, hvad relationen var mellem diskussionerne i EU og Europarå-

det. Da man i 2015 i Folketinget havde diskuteret Europarådets virksomhed og hand-

lingsplan fra den 9. maj 2015, havde ministeren sagt følgende til

Folketinget: ”Hovedele-

menterne i handlingsplanen er dels en styrkelse af de juridiske værktøjer til bekæmpelse

af terrorister, herunder udarbejdelse af en tillægsprotokol om det til Europarådets terro-

rismekonvention, som kriminaliserer visse handlinger, der særlig kan være relevante ved

udenlandske krigere, som blev åbent for underskrivelse i Riga den 22. oktober 2015, dels

275

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

en etablering af konkrete mekanismer i uddannelsessektoren, fængselsvæsenet og på

internettet til forebyggelse

og bekæmpelse af radikalisering.” Det var hele Europa,

det

drejede sig om. I EU diskuterer man det uden at have kompetencer på området. Var det

ikke spild af tid og skatteydernes penge? Var det bare en rituel gentagelse af det, man

laver i Europarådet, eller var der forskel? Hvorfor tog man ikke de gode ideer og arbejde-

de med dem i Europarådet? Det samme gjaldt også på et par andre punkter. Fremover

ville han bede om en redegørelse for, hvordan man forholder sig til det, der foregår i Eu-

roparådet. Der var systematiske forsøg på at gøre EU til det eneste cirkus i byen

–

som

om EU var det eneste europæiske samarbejde. I virkeligheden var meget af det, man

behandlede i EU, noget man allerede havde behandlet i Europarådet.

Lars Aslan Rasmussen

syntes, det var vigtigt at tale om voldelig ekstremisme, uanset

hvilke erfaringer man havde i Albertslund. Hvordan var stemningen omkring voldelig eks-

tremisme i de andre EU-lande? Ifølge Amnesty Internationals rapport var der meget vol-

delig ekstremisme, bl.a. mod romaer og andre mindretal i Østeuropa, herunder i for-

mandskabslandet Slovakiet.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

sagde, at intet af det var juridisk bind-

ende, men det var godt at have en udveksling af erfaringer, problemer og synspunkter.

Det havde hun også oplevet under det hollandske formandskab, som havde emnet på

dagsordenen. Fra dansk side havde man som følge af Parisdeklarationen talt meget om

det, Rasmus Nordqvist spurgte til

–

hvordan man taler om medborgerskab og laver inklu-

derende fællesskaber, og hvordan man undgår eksklusion. Fra efteråret 2017 ville man

lave en temauge om medborgerskab, fællesskab og demokrati for at sætte positivt fokus

på de værdier, der var grundlæggende for samfundet, og som nogle gange blev taget for

givet. Man havde også opdateret materialet om emnet på den læringsportal, som skoler-

ne kan trække på, og der var oprettet en antiradikaliseringshotline, som lærere og pæda-

goger kunne kontakte, hvis elever ændrede adfærd. Man havde taget en række initiativer,

der var aftalt under satspuljen til at bekæmpe social kontrol, og i det hele taget med anti-

radikaliseringsplanen. I skolerne havde man opdateret kriseberedskabet, fordi sikker-

hedssituationen havde ændret sig. Man ville nok have taget de initiativer alligevel, men

det var også, fordi man havde haft en dialog med de øvrige lande om deres opmærk-

somhedspunkter og erfaringer. Ministeren oplevede ikke, at den dialog, hun havde haft

med sine kolleger, var 20 år bagud. Den handlede om alt fra skoleskyderier til terrorisme.

Det var vigtigt at tage den dialog, hvad enten det var i EU eller i Europarådet.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at der, som det fremgik af rådsresolutionerne,

var et tæt samarbejde med Europarådet, UNESCO og OECD.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at selv om EU ikke havde juridiske implika-

tioner på hendes område, havde man traditionelt udvekslet synspunkter om det, det kun-

ne have en betydning, og det var nyttigt.

276

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

Ministeren svarede Lars Aslan Rasmussen, at det, han spurgte til, ikke var noget, hun

havde drøftet med formandskabet eller kollegerne. Det havde mere handlet om opfølg-

ning på Parisdeklarationen. Det havde det hollandske formandskab haft meget fokus på.

Rasmus Nordqvist

sagde, at diskussionerne med de andre EU-lande var afgørende, og

at de ikke tog noget fra andre internationale fora. Problemet med højreradikalisering skul-

le man være opmærksom på.

Søren Søndergaard

sagde, at det netop drejede sig om et uforpligtende område af EU-

samarbejdet, og derfor ville han gerne høre, hvad der skulle diskuteres på mødet, som de

samme lande ikke allerede havde siddet og diskuteret på forskellige niveauer i Europarå-

det

–

hvor det vel at mærke har en forpligtende karakter, fordi det kan udmønte sig i kon-

ventioner, som landene kan tilslutte sig.

Lars Aslan Rasmussen

sagde, at det vel ikke kun var alvorligt med den form for ekstre-

misme, hvor folk bliver sprunget i luften. Var den stigende højreekstremisme noget, den

danske regering ville tage op? Det var for ham at se et lige så stort problem som terror-

angreb.

Kenneth Kristensen Berth

var lodret uenig i sammenligningen af organisationer, som

Lars Aslan Rasmussen betragtede som højreradikale, med folk, der sprænger andre

mennesker i luften. Den sammenligning var uacceptabel. Ministeren havde nikket, da

Rasmus Nordqvist nævnte højreradikale, hvad det så end skulle betyde. Hvad skulle man

lægge i det? I Belgien havde man nedlagt partiet Vlaams Blok, der sad i det belgiske par-

lament, fordi man mente, det var højreorienteret parti. Nu var det så genopstået under

navnet Vlaams Belang. Hvad mente man med højreradikale?

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

sagde, at hun havde nikket lyttende til

alt, hvad der blev sagt, uden nødvendigvis at være 100 pct. enig. Hun havde intet ønske

om at gå ind i diskussionen om belgiske højreradikale. Det faldt også uden for rådsmø-

dets dagsorden. Der fandtes andet end islamistisk terror, men som sagt var det opfølg-

ning på Parisdeklarationen, de havde drøftet. Det havde handlet om terrorisme og rekrut-

tering til islamistisk ekstremisme og radikaliserede unge. Homofobi havde man diskuteret

i den rådskonstellation, der også omfatter ligestilling. Der kunne godt være behov for fo-

kus på forfølgelse af jøder, homoseksuelle og andre. Da den første LGBTI-rådsresolution

blev vedtaget, var der udfordringer med visse østeuropæiske lande.

Ministeren mente, at det var vigtigt at diskutere radikalisering i flere fora, fordi det var et

emne, der fyldte meget. Tid, kræfter og ressourcer spillede en rolle både sikkerhedspoli-

tisk og i uddannelsessystemet, hvor man skulle klæde unge på til at være demokratiske

medborgere.

277

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de

ændrede markedsforhold



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0287

Rådsmøde 3502

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (15)

–

E 50 (EU-note om det digitale indre marked: Nye regler for

audiovisuelle medier)

EUU alm. del (142)

–

bilag 204 (regeringens høringssvar om audiovisuelle

medietjenester)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren

Dagsordenens punkt 7 omhandler en fremskridtsrapport for forhand-

lingerne om Kommissionens forslag til revision af minimumsdirektivet om audiovisuelle

medietjenester

–

også kaldet AVMS-direktivet.

Forslaget har til formål at modernisere AVMS-direktivet i lyset af den stadig større sam-

mensmeltning mellem klassisk tv og indhold, som bliver udsendt via internettet og i lyset

af nye såkaldte videodelingsplatforme som YouTube, der giver os alle et langt større ud-

bud af audiovisuelt indhold på nettet. Samtidig lægges der op til at fastholde AVMS-

direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle me-

dietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefri-

hed. Det lyder meget smukt, men det er en vanskelig balance.

Kommissionen lægger for det første op til at skabe mere ens regler for tv og on demand-

tjenester som Netflix, der i dag er underlagt forskellige regler. Det gælder bl.a. med hen-

syn til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold, hvilket vi fra regeringens side

bakker op om.

Endvidere foreslås det at indføre kvoter for europæisk indhold for on demand-tjenester.

Ifølge forslaget skal sådanne tjenester (f.eks. HBO) have et minimum på 20 pct. af euro-

pæisk film og serier i deres udbud for at fremme europæiske værker i forhold til ameri-

kanske.

Formålet om at støtte op om europæisk indhold er godt og relevant, når vi har med græn-

seoverskridende tjenester at gøre. Men det er vigtigt, at vi spørger os selv, om kvoter er

den rigtige vej frem. Vil de europæiske værker blive hentet ned fra et programkatalog,

selv om de udgør 20 pct. af udbuddet? Det vigtige er, at der skabes indhold af høj kvali-

tet, som derfor vil blive efterspurgt i en europæisk kontekst. Vi har f.eks. i Danmark gode

erfaringer med dansknordiske coproducerede dramaserier med stor udbredelse i Europa

–

og i resten af verden. Vi tror på, at markedet løser problemstillingen

–

danskerne øn-

278

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

sker nemlig at se dansk og europæisk kvalitetsindhold. Det må også gælde i de andre

lande. Derfor ser regeringen ingen grund til, at EU skal regulere dette med kvoter.

Kommissionen lægger for det andet op til mere fleksible regler om reklamer og produkt-

placering. Formålet er at give trængte medieudbydere mulighed for at øge deres indtje-

ning.

Vi har i Danmark i dag strengere regler end det nuværende direktivs regler, når det gæl-

der reklamepauser. Vi har i udgangspunktet et forbud mod reklameafbrydelser. Det er

noget, som vi også fremover bør have. Der er heller ikke grund til at ændre ved vores

restriktive tilgang til produktplacering. Vi har i dag i Danmark et principielt forbud mod vis-

ning af programmer med produktplacering. Vi stiller os derfor på begge områder kritiske

over for de foreslåede lempelser, som vi jo også skal se i et grænseoverskridende per-

spektiv.

Når det gælder forslaget om at fastholde et samlet reklameloft på 20 pct., men lade det

være op til tv-stationerne, hvornår reklamer vises i løbet af dagen, bør vi derimod forholde

os åbne. Det er et forslag, der i øvrigt støttes af TV2, som finder en større liberalisering

nødvendig i lyset af den stigende konkurrence på mediemarkedet.

Endelig vil jeg fremhæve, at Kommissionen som noget nyt lægger op til, at der for indhold

på tjenester som YouTube

–

ligesom for tv

–

laves regler, der beskytter mindreårige mod

skadeligt indhold. Og som beskytter forbrugerne mod tilskyndelse til had. Sådanne regler

kan f.eks. gå ud på at etablere systemer, hvor brugere af f.eks. YouTube i tilfælde af ska-

deligt indhold kan rapportere om dette indhold til udbyderen af platformen.

Set i et reguleringsperspektiv er det her afgørende, at udbydere af tjenester som YouTu-

be ikke har et redaktionelt ansvar for det indhold, som brugerne lægger ind. For tv og vi-

deo on demand har udbyderne derimod et redaktionelt ansvar for det udbudte program-

indhold. Man kan derfor ikke regulere YouTube på samme måde som tv og on demand.

Forslaget har under det slovakiske formandskab været behandlet på syv møder, hvor der

har været stillet mange afklarende spørgsmål til Kommissionen. Regeringen vurderer, at

der stadig er elementer, som skal afklares.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side gør følgende:

Man støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked til gavn

for forbrugere og virksomheder og støtter forslagets formål om at modernisere

AVMS-direktivet,

Man arbejder for, at der opnås en rimelig balance mellem hensynet til konkurrence-

evne og hensynene til forbrugerbeskyttelse og kulturel mangfoldighed. Forslagets

elementer skal stå mål med de tilstræbte formål, idet der tages højde for kulturelle

forskelle i de enkelte lande, herunder beskyttelse af mindreårige.

279

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

Man lægger vægt på, at forslagets elementer analyseres og konkretiseres yderligere.

Det gælder bl.a. i forhold til udvidelsen af anvendelsesområdet til også at gælde vi-

deodelingsplatforme, og hvordan dette skal fungere i praksis. Der skal tages stilling

til, hvordan man bedst muligt kan implementere en ordning for videodelingsplatforme,

hvorefter mindreårige og øvrige forbrugere kan beskyttes mod skadeligt indhold og

tilskyndelser til had. Eventuelle nye krav til udbydere af videodelingsplatforme med

hensyn til skadeligt indhold og tilskyndelser til had skal være fleksible, afbalancerede

og proportionale for at undgå, at kravene opstiller unødige barrierer for innovation og

vækst i den digitale økonomi. Reguleringen bør ske på den mest hensigtsmæssige

måde eksempelvis via selvregulering,

Man lægger vægt på, at nye tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester for-

handles i regi af en revision af AVMS-direktivet,

Man lægger vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt.

Der lægges vægt på, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten økonomi-

ske eller administrative byrder, som ikke står mål med de tilstræbte hensyn om sik-

ring af den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskyttelse af for-

brugere, herunder mindreårige, samt fremme af kulturel mangfoldighed og mediefri-

hed.

Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at afgive betænkning om forslaget i decem-

ber 2016 med henblik på vedtagelse på et plenarmøde i januar 2017. Forhandlingerne i

Rådet forventes at blive intensiveret under det kommende maltesiske formandskab.

Rasmus Nordqvist

sagde, at man tidligere havde diskuteret sagen i Kulturudvalget. Det

var fornuftigt at se på området nu, hvor mediebilledet forandrer sig. Der skulle selvfølgelig

også være regler for de nye metoder, ligesom der var for traditionelt tv. Var det hele vejen

igennem et minimumsdirektiv? Det lød, som om der også var tale om harmonisering. Han

syntes, at regeringens forhandlingsoplæg var svævende. Siden det drejede sig om en

fremskridtsrapport, gjaldt forhandlingsoplægget så kun til denne forhandling, og så kunne

man tale om det igen senere? Det var stadig uklart for ham, hvad mandatet gjaldt, når

regeringen skrev, at det skulle være fleksibelt, afbalanceret og proportionalt. Hvad ville

man konkret arbejde for? For ham lød det som nogle hensigter, man blev nødt til at disku-

tere igen. Ville ministeren komme tilbage til Europaudvalget, efterhånden som forhandlin-

gerne skred frem?

Angående det europæiske indhold, var Rasmus Nordqvist stor tilhænger af kvoter. Man

kunne selvfølgelig ikke regulere, hvad folk ser, men hvis ikke man sørger for, at udbuddet

er der, kan folk ikke se det. Hvordan forestillede regeringen sig at arbejde med det ad

frivillig vej? Hvordan kunne man styre de multinationale selskabers udbud uden kvoter?

Hensigter var fine nok, men man måtte handle på dem for at opnå resultater.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at man kunne diskutere, om EU overhovedet burde

beskæftige sig med sager som denne. Dansk Folkeparti mente, at kvoter var for fisk, ikke

for tv. De var meget uenige med Alternativet

–

man burde ikke betragte tv meget ander-

280

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

ledes end skjorter: Hvis en skjorteproducent producerer en skjorte, som ingen ønsker at

købe, holder producenten forhåbentlig hurtigt op. Sådan burde det også være med tv.

Det ville være en sovepude for europæisk tv-produktion, hvis både flow-tv og on-demand-

tjenester skulle forpligtes til at udbyde en vis mængde europæisk tv. Der bliver lavet utro-

lig meget elendigt europæisk tv

–

f.eks. forstod han ikke, at nogen overhovedet så finsk

tv. Dansk Folkeparti kunne ikke støtte den vage formulering angående kvotespørgsmålet.

Der skulle lægges vægt på det spørgsmål. I Danmark producerer man tv, folk gider se, og

derfor klarer man sig på markedets præmisser. Dansk Folkeparti kunne ikke støtte for-

handlingsoplægget, fordi det for en stor dels vedkommende handlede om ting, partiet

ikke mente skulle reguleres på europæisk plan.

Peter Hummelgaard Thomsen

mindedes at have set en del finsk tv i form af Mumitrol-

dene som barn, og det var meget godt. Her var man inde ved kernen: Socialdemokratiet

var tilhængere af en kvote på 20 pct. af det samlede udbud skulle være europæisk pro-

duceret, for det handlede dybest set om tilgængelighed, og om, at man på tværs af lan-

dene kan få øjnene op for det tv, der bliver produceret. Han bad ministeren uddybe, hvor-

for regeringen ikke gik ind for den kvoteordning, Kommissionen lagde op til.

Peter Hummelgaard Thomsen spurgte til reglerne for kommerciel kommunikation. Han

syntes, det nuværende regelsæt var fornuftigt. Det sørgede for, at der ikke var for meget

produktplacering, reklamer osv. Ministeren var tilhænger af mere fleksibilitet, så man

kunne lægge reklamer på forskellige tidspunkter af døgnet, men der var også større mu-

ligheder for produktplacering, herunder i børneprogrammer, og sponsorerede udsendel-

ser. Hvor vurderede regeringen at grænserne gik?

Søren Søndergaard

trængte til nogle afklaringer, især hvad angik den kommercielle

kommunikation. Ministeren sagde, at man skulle være positiv over for det. Kunne ministe-

ren ikke prøve at uddybe, hvorfor der går reklamekroner over Atlanten på grund af nogle

reklameregler i EU?

Og hvad var sammenhængen mellem EU’s regler og Danmarks reg-

ler? Enhedslisten gik ind for fælles minimumsregler, når man havde et indre marked. Og

det her var bortset fra et enkelt område minimumsregler. Der skulle være mulighed for at

forbedre minimumsreglerne gradvis til gavn for forbrugere. Men det, der skete her, var, at

de fælles minimumsregler sænkes, og at landene så følger efter. Høringssvaret fra TV 2

gav ingen mening, medmindre de havde en forventning om, at den danske regering ville

foreslå at sænke de danske standarder. Hvis man fortsætter med de samme regler i

Danmark, mens de slækkes på EU-plan, betyder det bare, at TV 2 bliver udsat for mere

konkurrence og dermed står dårligere. Ministeren gav sådan set tilsagn om, at der skulle

slækkes på de danske regler. Hvad ville det reelt betyde for mængden af reklamer? Ville

man kunne køre dagssendefladen, hvor der stort set ingen seere er, uden reklamer, og

så, når børnene kommer hjem og ser tv, tillade reklameblokke på 15 minutter i timen?

Holger K. Nielsen

kunne støtte store dele af det foreløbige forhandlingsoplæg, men det

var også, fordi det var så uklart, at man ikke kunne vide, præcis hvad der kom til at ligge i

det. Det var fint nok med hensigtserklæringer, men hvorfor var det så nødvendigt at ind-

hente mandat nu? Ministeren ville vel komme tilbage med et endeligt mandat. Det bad

281

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

han ministeren bekræfte, at han ville. Han kunne godt støtte hovedlinjerne, men det skul-

le være mere præcist, hvis det skulle fungere som forhandlingsoplæg. Han syntes godt,

man kunne være mere positiv over for kvoten på 20 pct. Det var en svær diskussion, man

havde haft i mange år, om kvoter kan bruges i kultur. I forbindelse med konkurrencen fra

amerikansk kultur på tv-området syntes han, at man kunne arbejde for det, som andre

lande også havde foreslået.

Holger K. Nielsen forstod, at regeringen var kritisk over for lempelsen af reklamereglerne,

specielt hvad angik produktplacering. Det var fint nok at få afgjort, hvor det ville ende

henne, før man kunne sige ja eller nej til det. Man kunne læse TV

2’s høringssvar sådan,

at de så det som en mulighed for at få lempet deres regler, når der skulle forhandles me-

dieforlig næste gang. Han kendte deres synspunkt fra sin tid som medieordfører, og han

havde hele tiden været imod deres forslag til lempelser. Hvis man lagde op til den kon-

struktion af et mediedirektiv fra EU’s side, ville der være et argument

for og en forvent-

ning fra TV 2 om, at man ændrede de danske regler.

Zenia Stampe

havde to kommentarer til mediedirektivet: et om kvoter og et om finansie-

ring af europæisk indholdsproduktion.

Den skepsis over for kvoter, hun hørte fra Dansk Folkeparti, undrede hun sig over, for de

plejede ikke at have noget imod kvoter over for dansk indhold. Der var f.eks. kvoter for,

hvor meget dansk musik DR skulle spille. Regeringen forholdt sig negativt til begge de

nævnte punkter med henvisning til konkurrenceforvridningen. Men der var vel tale om

ligestilling med hensyn til finansiering af on demand-tjenester, der bor i England, men er

målrettet et dansk publikum, med on demand-tjenester, der bor i Danmark. At man var

bosiddende i Danmark, skulle ikke betyde, at man var mere reguleret end udenlandske

tjenester, der også var målrettet dansk publikum. Der syntes hun at regeringen skulle

revurdere sit synspunkt

–

også hvis det var konkurrencevilkårene, der var argumentet.

Diskussionen om indholdskvoterne var parallel, for man har jo indholdskvoter på flow tv,

hvorfor skulle man så ikke have det på on demand-tv? Hun syntes, diskussionen minde-

de om public service-diskussionen, og det her var en af måderne, man kunne øge ande-

len af europæisk og dansk indhold på. Et af de store problemer var, at de annoncekroner,

der tidligere havde finansieret dansk og europæisk indhold, nu gik over Atlanten. Det her

kunne være en måde at forpligte nogle af de store spillere til at levere europæisk og

dansk indhold. Hun troede, det var et mål, de delte over hele det politiske spektrum. Der-

for undrede regeringens kritiske holdning hende.

Kulturministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det hele var minimumsregler, bortset fra

reglen til videodelingsplatforme, som skulle leve op til e-handelsdirektivet.

Ministeren svarede på spørgsmålet om, hvad han mente med, at regeringen gerne vil

have mere fleksibilitet og lavere detaljeringsgrad

–

det gjaldt vist spørgsmålet om tilsyns-

myndighedernes uafhængighed

–

at der i udkastet til direktivet var vældig detaljerede

regler om afskedigelse af nævnsmedlemmer, om separat budget, om at medlemslandene

282

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

skal sikre, at reguleringsmyndighederne har passende finansielle og personalemæssige

midler, og der er en bestemmelse om ret til at påklage.

Rasmus Nordqvist havde spurgt, hvorfor man ikke bare tog mandatet som et skridt på

vejen og vendte tilbage til sagen senere. Han havde bevidst været meget åben og detal-

jeret i sin fremlæggelse, for det kunne pludselig gå stærkt. Det ville være rart at få afkla-

ret, hvilken retning man skulle trække i, når der under det maltesiske formandskab skulle

holdes det ottende og niende møde. Han kunne ikke sige, nøjagtig hvor det landede, i

dag.

Ministeren noterede sig de forskellige holdninger til kvoter. Kvoterne var mindre begrund-

ede og spiselige her, end de var, da det handlede om, hvorvidt de europæiske telestatio-

ner skulle sende mere europæisk og mindre amerikansk. Dengang fik man regler om kvo-

ter, vist med dansk støtte. Det var Frankrig og Storbritannien, der drev den sag, for hvis

man holdt amerikanerne ude, gættede briterne på, at man ville se mere britisk tv, og

franskmændene ville altid gerne holde amerikanerne ude. Det havde ministeren dengang

været modstander af. Her var det lidt mindre slemt, for det handlede om udbuddet, hvoraf

20 pct. skulle være europæisk. Han vidste ikke, hvor meget man skulle gå op i de 20 pct.

Hvis der var en overvejende stemning for, at man skulle lade det passere, ville han selv-

følgelig lytte til det. Det havde man ikke brugt særlig mange kræfter på.

Ministeren noterede sig Peter Hummelgaard Thomsens synspunkt om kvoter. Han havde

lige beskrevet, hvor man gerne ville have større fleksibilitet.

Han noterede sig Zenia Stampes argument for kvoter. Hvis den almindelige holdning var,

at man ikke skulle gøre noget ud af det, så var det ikke det, regeringen ville bruge kræfter

på at undgå. Ministeren håbede, at Kenneth Kristensen Berth havde bemærket, at han

stod ret alene med sin totale modstand mod kvoter.

Ministeren svarede på Peter Hummelgaard Thomsens spørgsmål om større fleksibilitet

for reklameblokke: Der var tre typer reklameregler. For det første var der spørgsmålet

om, hvor reklamerne kan placeres. Her stod der klokkeklart, at man ikke ville have rekla-

mer inde midt i udsendelserne. For det andet var der produktplacering, som man også

var imod, men det var allerede tilladt at vise en amerikansk film med elementer af det. For

det tredje var der spørgsmålet om, hvornår reklamerne måtte sendes. TV 2 ville gerne

overholde loftet, men have fleksibilitet med hensyn til, hvornår på dagen reklamerne skul-

le vises. I dag var det maksimalt 12 minutter pr. time. Det syntes de var stift. De ønskede

13 minutter. Det var et beskedent ønske.

Bemærkningen om den internationale konkurrence skulle bare understrege, at konkur-

rencen er global, når det gælder de omtalte tjenester. Man måtte nok hellere spørge TV

2, om Søren Søndergaard havde ret i, at fastholdelse af danske regler, samtidig med at

man liberaliserer de europæiske, vil gå ud over TV 2. Men det var rigtigt nok, at de gerne

ville have en større fleksibilitet. De penge, TV 2 tjener, bruger de til public service, minde-

de han om.

283

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

Rasmus Nordqvist

vidste godt, at forhandlinger efter syv møder pludselig kunne gå hur-

tigt. Derfor prøvede han også at forstå regeringens position, men der var nogle ord, der

gjorde, at han var i tvivl om, hvor det ville ende henne. Man kunne tolke regeringens ud-

sagn om, at den lagde vægt på, at eventuelle nye krav til udbyderes håndtering af skade-

ligt indhold og tilskyndelser til had skulle være fleksibelt, afbalanceret og proportionale,

for at undgå at kravene opstiller unødige barrierer for innovation og vækst i den digitale

økonomi, på mange måder. Hvilke redskaber forestillede ministeren sig at man ville an-

vende, når det skulle være fleksibelt og afbalanceret? Han var langt hen ad vejen med på

at få lavet nogle fælles regler. Det var grænseoverskridende og derfor afgørende med

regler på europæisk plan. Men hvor ville man hen med de ord? Rasmus Nordqvist fore-

slog, at ministeren kom tilbage med mandatet efter rådsmødet.

Jan E. Jørgensen

havde håbet, at ministeren ville vente med at konkludere på spørgs-

målet om kvoter, indtil alle partier havde givet deres holdning til kende. Venstre støttede

fortsat regeringen og var dog helt enig i meget af det, Kenneth Kristensen Berth sagde.

Eksemplet med skjorter viste tydeligt, at markedet udfylder ethvert behov, der måtte væ-

re. Han havde også tiltro til markedet for tv-produktion. Det var trist, at EU mente, det var

nødvendigt at opstille kvoter for at fremme europæisk film. Der blev lavet utrolig mange

gode europæiske film, om end Jan E. Jørgensen nok var enig i, at der var lidt længere

mellem snapsene i Finland. Netflix havde f.eks. haft stor succes med en amerikansk-

norsk samproduktion ved navn Lillyhammer om en amerikansk gangster, der flygter til

Lillehammer.

Udbudskvoter var fuldstændig virkningsløse på on demand-tjenester. Hvad skulle det til

for? Man kunne opfylde kravet så let som ingenting ved at købe en masse juks. Det gav

ingen mening og var planøkonomi, når det var allerværst. Det kunne udarte sig til en hi-

storie som dem om lakridspiber og kanelsnegle, der ville bekræfte EU-skeptikerne i, hvor

tåbelige regler EU finder på. Han opfordrede regeringen til at holde fast i den oprindelige

linje, hvor man ikke støtter indholdskvoter. Han var slet ikke i tvivl om, at europæisk ind-

hold var stærkt nok til at klare sig. Mere end 20 pct. af indholdet på Netflix var allerede

europæisk, så det at fremsætte kvoteforslag virkede decideret fjollet. Hvordan skulle kvo-

terne i øvrigt beregnes efter Brexit? Han håbede, at britiske produktioner stadig ville tælle

med som europæisk indhold.

Jan E. Jørgensen nævnte ønsket om at fordele de 12 minutter i timen bredt over dagen.

Han havde lige regnet på, hvordan Søren Søndergaards skræmmeeksempel skulle lade

sig gøre

–

det forudsatte, at tv-programmerne i prime time ville vare 7�½ minut. Han var

ret sikker på, at ingen i så fald ville hænge på. Her var markedet også meget godt til at

styre udviklingen.

Rasmus Jarlov

sagde, at Det Konservative Folkeparti ikke støttede forhandlingsoplæg-

get, fordi man ikke kunne se behovet for at blande sig i tv-markedet. Hvis folk ville se

amerikansk tv, skulle de have lov til det. Hvis de ville se kanaler med mange reklamer,

skulle de have lov til det. En ting var, at man havde statsstøttet tv, en anden ting var at

284

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

lave en masse generelle regler for andre tv-stationer. Rasmus Jarlov mente, det måtte

være frit, hvordan tv-stationerne vælger at skrue deres sendeflade sammen. Han kunne

slet ikke se behovet for europæiske kvoter og for at betale ind til en fælles pulje. Det lå

langt ud over, hvad EU burde tage sig af, og hvad der skal til for at sikre frihandel i Euro-

pa. Man havde kvoter på statsfinansierede kanaler, f.eks. kvoter for dansk musik på P3,

men EU-regler for alle europæiske kanaler kunne han ikke se behovet for.

Zenia Stampe

sagde, at hvis man troede, markedet kunne gøre det hele, var der slet

ingen grund til at have en public service-station. Jan E. Jørgensens holdning svarede til

at sige, at det var lige meget, hvad man satte op på hylderne i en butik, fordi folk i forve-

jen ved, hvad de vil have, og hvis de ikke vil have grønsager, køber de kun slik. Det var

vanvittigt at mene, udbuddet ikke havde noget at gøre med forbruget. Det handlede også

om dansk kultur, som mange på højrefløjen gik op i. Måske skyldtes Kenneth Kristensen

Berths modvilje, at det handlede om europæisk kultur, og så ville man hellere have ame-

rikansk.

Ministeren havde glemt at svare på spørgsmålet om finansiering af indhold. Sådan som

hun så det, handlede det om ligestilling af danske on demand-tjenester, som nu kan un-

derlægges krav om at medfinansiere dansk indhold, med udenlandske on demand-

tjenester, der henvender sig til et dansk publikum. Den nuværende situation var for hende

at se det modsatte af fri konkurrence

–

en skævvridning. Finansieringen var både til for at

få de udenlandske spillere, der tager flere og flere af abonnements- og annoncekronerne,

til at finansiere dansk indhold, men det var også for at de danske tjenester ikke skulle

være underlagt en regulering, der stillede dem ringere i konkurrencen. Som borgerlig og

med troen på et frit marked kunne man vel ikke være imod, at man ligestiller de forskelli-

ge aktører. Lige vilkår er forudsætningen for den frie bevægelighed.

Søren Søndergaard

syntes, man fuldstændig undervurderede reklamediskussionen. Når

der var tale om at lave tre halvlege i fodbold i sportsorganisationerne, var det af den ene

grund, at det var et krav fra tv-stationerne, så de kunne sælge flere reklamer. Program-

mer på 7 1/2 minut lød latterligt, men de ville blive lavet, hvis der blev mulighed for at put-

te reklamer ind efter 7 1/2 minut. Det var jo via reklamerne, at tv-stationerne tjener deres

penge. I USA havde mankoordineret reklamepauserne på alle de store kanaler, så man

ikke kunne komme uden om dem.

Hvis regeringen, som han havde forstået i andre sammenhænge, mente, at TV 2 er udsat

for en hård konkurrence fra udlandet, måtte det være i dansk interesse, at reklameregler-

ne i EU var så stramme som muligt, så forskellen på de danske regler og EU-reglerne

blev så lille som muligt. Men nu lagde man op til lempelser, som ville øge afstanden mel-

lem danske regler og EU-regler

–

med mindre man allerede havde besluttet sig for at

lempe reklamereglerne for TV 2, hvilket man så kunne

begrunde med EU’s lempelser.

så fald var det det, man burde diskutere. Det gjaldt også med hensyn til produktplacering

og sponsorerede programmer, som han kunne se, at Danmarks Radio støttede. Søren

Søndergaard henviste til en debat i fagbladet Journalisten om den allerede i dag massive

produktplacering i TV

2’s programmer. Gang på gang bliver et produkt, som sponsorerer

285

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

et program, nævnt i selve programmet. Nu vil man lempe reglerne yderligere. Det bety-

der, at seerne vil spilde mere og mere af deres tid, når de forsøger at skaffe sig oplysning

og underholdning. Derfor syntes han, det var et ret stort spørgsmål. Hvordan ville rege-

ringen øge TV

2’s konkurrenceevne ved at lempe EU’s regler? Handlede det om, at man

havde besluttet sig for at lempe reklamereglerne i Danmark?

Holger K. Nielsen

syntes stadig, forhandlingsoplægget var svært at støtte i dets nuvæ-

rende form. Han havde forståelse for, at man ville have nogle retningslinjer at forhandle

ud fra. En del af det, ministeren havde sagt, lød fornuftigt, bl.a. at man ikke vil stå så stejlt

på kvotemodstanden, at det får det hele til at vælte. Holger K. Nielsen havde dog et pro-

blem med reklamereglerne, som var vigtige for hele medieudviklingen. Regeringen var

imod de foreslåede lempelser. Det var Socialistisk Folkeparti enig i, men ikke i det med

den fleksibilitet for placering af reklameblokkenes placering, som TV 2 havde argumente-

ret for. Han forstod ikke, hvorfor man støttede det, medmindre man gerne ville lempe reg-

lerne i næste medieforlig. Han var nødt til at få større klarhed over positionerne i forhand-

lingerne om reklamedelen for at kunne støtte forhandlingsoplægget. Regeringens linje var

overordnet okay bortset fra uklarheden på reklamedelen.

Jan E. Jørgensen

citerede Piet Heins gruk: ”En

yndet form for polemik / består i det pro-

bate trick / at dutte folk

en mening på / hvis vanvid alle kan forstå.” Det var det, Zenia

Stampe havde gjort lige før, da hun beskrev højrefløjens holdning som vanvittig. Det var

åbenbart, hvad man i Det Radikale Venstre mente med at holde en ordentlig tone i den

offentlige debat. Han syntes ikke, det var rimeligt. Både Rasmus Jarlov og de andre støt-

tede DR, fordi de anerkendte, at der kunne være produktioner, der ikke ville se dagens

lys, hvis ikke det var for public service-stationen. Det, man talte om, var f.eks. Netflix, som

ikke var et public service-medie, men en kommerciel virksomhed, hvor folk ser de pro-

grammer, de har lyst til at se. Lidt overdrevet sagt, svarede Zenia Stampes holdning til at

tro, at man kan få folk til at spise sundt ved at kræve, at alle slikbutikker skal have 20 pct.

grøntsager stående i butikken. Det kunne klares ved at opstille en kæmpe kasse rådne

gulerødder i et hjørne. Lige præcis på on demand-tjenester giver det ingen mening at

stille krav om andelen af europæisk produceret indhold. Hvis der var europæisk kvalitets-

–

og det var der

–

så ville det blive set. Selv om det ikke var det, der skulle få det hele

til at ramle, håbede han, at ministeren ville holde fast i modstanden. Den slags sager var

gefundenes Fressen for den EU-skepsis, som desværre bredte sig. Han kunne se Ken-

neth Kristensen Berth glæde sig til at underholde med endnu et eksempel på et gakket

EU-forslag. Den fornøjelse syntes han ikke man skulle give ham.

Kulturministeren

takkede for en livlig diskussion med rigtig meget vejledning og indbyr-

des diskussion. Han gentog, hvad han havde sagt om reklamereglerne:

”Kommissionen

lægger for det andet op til mere fleksible regler om reklamer og produktplacering for at

give trængte medieudbydere mulighed for at øge deres indtjening. Vi har i Danmark

strengere regler end det nuværende direktivs regler, når det gælder reklamebreaks. Vi

har i udgangspunktet et forbud mellem reklameafbrydelser, og det er noget, vi også frem-

over bør have. Der er ingen grund til at ændre på vores restriktive tilgang til produktplace-

ring. Vi har i dag principielt forbud mod visningen af programmer med produktplacering.

286

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

Vi stiller os derfor på begge områder

–

både breaks og produktplacering stiller vi os kritisk

over for de foreslåede lempelser, som vi også skal se i et grænseoverskridende perspek-

tiv. Men når det gælder forslaget om at fastholde et samlet reklameloft på 20 pct., og at

lade det være op til tv-stationerne, hvornår reklamerne vises,

bør vi forholde os åbne.”

Det, TV 2 ønskede større fleksibilitet med hensyn til, var, hvornår de 20 pct. reklamer

skulle vises. Ministeren gentog, at det var et minimumsdirektiv. Danmark kunne fortsat

lave de regler, man ville. Jan E. Jørgensen behøvede altså ikke at være så bekymret. I

øvrigt havde han jo ret i, at markedet ville regulere det

–

hvem gider se noget, der hele

tiden afbrydes af reklamer?

Ministeren gav Zenia Stampe ret i, at hvis Danmark ikke udnytter muligheden for at stille

krav om finansiering af europæisk indhold til on demand-tjenester, mens andre lande gør

det, så vil det skade danske on demand-tjenester

Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at det måtte være formanden, der konkluderede.

Han anmodede bare om at få lov til at trække i de nævnte retninger, hvor der ikke var stor

uenighed. Ministeren kunne ikke love, at der ikke ville blive kvoter, for det ville mange

lande gerne have, men han ville bekæmpe dem.

Peter Hummelgaard Thomsen

opsummerede, at Socialdemokratiet mente, at et reelt frit

marked forudsætter et vist udbud. Socialdemokratiet ville gerne give mandat, for der var

mange fordele, men de havde også to forbehold: De så gerne, at regeringen arbejdede

aktivt imod forslaget om at give tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet for

produktplacering, sponsorering og reklamer, og de så gerne, at regeringen støttede

Kommissionens forlag, om at on demand-tjenester skal fremme produktionen af og ad-

gangen til europæiske og danske programmer.

Rasmus Jarlov

sagde, at Det Konservative Folkeparti ikke ønskede, at der skulle være

mere regulering, end der var lagt op til i direktivet. Tværtimod var de modstandere af re-

guleringen af indhold og reklamer, som han syntes måtte være forbeholdt statsstøttede

medier som Danmarks Radio. Man skulle understøtte public service, men der burde ikke

være forbud mod tv-kanaler med mange reklameafbrydelser og udelukkende amerikansk

indhold. Det var forfejlet med den slags regler på EU-plan, og det støttede Det Konserva-

tive Folkeparti ikke at regeringen arbejdede for. At regeringen ikke kunne få sin vilje igen-

nem, havde de dog forståelse for.

Jan E. Jørgensen

mindede om sit spørgsmål om, hvorvidt britisk tv vil blive regnet med

som europæisk indhold. Det håbede han. Han forstod ikke, hvordan det skulle hjælpe på

hans kvotebekymring, at det var et minimumsdirektiv. Han var ikke interesseret i, at

Danmark skulle vælge kvoter på 30 eller 40 pct., og man kunne ikke sige, at Netflix i

Danmark kun skulle have 10 pct. europæisk indhold.

Jan E. Jørgensen accepterede præmissen om, at man gerne ville fremme europæisk kul-

tur, og at tv var kulturbærende, men frygtede, at et forslag som dette ville nære de EU-

287

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

skeptiske kræfter. Når forslaget oven i købet ingen effekt havde på det, man ønskede at

opnå, var det i hans øjne et område, hvor man kunne klare sig med lidt mindre EU. Ven-

stre støttede forhandlingsoplægget, hvis regeringens holdning

–

som det stod i samleno-

tatet

–

var, at der burde findes andre løsninger til at fremme europæisk film- og tv-

produktion end kravet om mindst 20 pct. europæisk indhold på on demand-tjenesterne.

Rasmus Nordqvist

syntes, det svævede lidt i luften, om ministeren ville se, hvor for-

handlingerne kom hen, og så tage forslaget op i Europaudvalget igen. Det var en vigtig

sag, og det ville overraske ham, hvis det blev færdigt på dette møde, så det kunne være

godt med et opdateret forhandlingsmandat efter rådsmødet.

Søren Søndergaard

sagde, at hvis markedet kunne løse alle problemer med reklamer,

var der heller ingen grund til at have en grænse på 20 pct. Men det var der jo. Han kunne

godt tilslutte sig mandatet med de samme forbehold som Peter Hummelgaard Thomsen.

Det var bare ret forskelligt fra det, Jan E. Jørgensen sagde. Men det måtte være op til

ministeren og formanden at fortolke de to ting.

Holger K. Nielsen

sagde, at grundlaget stadig var lidt for løst. Han kunne støtte forhand-

lingsoplægget, forudsat at ministeren holdt fast i modstanden mod lempelserne af rekla-

mereglerne. Det var en klar forudsætning fra Socialistisk Folkepartis side. Det ville være

klogt at komme tilbage til Europaudvalget efter mødet, eller når der var nyt om sagen. Det

var ikke et carte blanche til at sige ja til en aftale, medmindre man havde fået lempelserne

af reklamereglerne ud. Hvis ikke, måtte man tage sagen op igen.

Zenia Stampe

var med på, at man skulle tænke over, hvad der nærer EU-modstanden,

men hun kunne ikke se, hvordan den skulle næres af, at de store internationale spillere

bidrog til dansk indhold. Lige nu går penge ud af Danmark og til amerikansk indhold. Det

var det, man prøvede at gøre noget ved

–

det var ikke, for at alle skulle sidde og se smal-

le finske film. Hun havde svært ved at se, hvad EU-modstanderne

–

der ofte var meget

nationalt sindede

–

kunne have imod forslaget. Det Radikale Venstre kunne godt være

med, men lagde vægt på, at ministeren ikke ville lade det hele stå og falde med regerin-

gens modstand mod kvoter og dens finansiering. Det var næsten det, hun var mest opta-

get af, for det handlede om at ligestille danske on demand-tjenester med udenlandske on

demand-tjenester og sørge for finansiering af dansk indhold. Pengene fossede ud af den

danske indholdskasse til udenlandsk indhold, og det var et kæmpestort kulturelt problem.

Kulturministeren

var enig i Zenia Stampes beskrivelse. Han forsikrede Jan E. Jørgen-

sen om, at Storbritannien ville være en del af EU en rum tid endnu og også efterfølgende

ville tælle med som europæiske. Det handlede om europæisk indhold uanset EU-

medlemskab.

Tilbage blev to afgørende knaster. Han fornemmede, at der ville være en stemmes flertal

imod kvoter for europæisk indhold, for Liberal Alliance ville sikkert også være imod det.

Ministeren var glad for, at han havde mulighed for tilgivelse, hvis han ikke kunne forhindre

kvoterne i at blive til noget. Han ville som sagt kæmpe imod dem. Med hensyn til den lille

288

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

liberalisering af, hvornår man må vise reklamer, havde han ikke fået tilkendegivelser fra

alle, så det var op til formanden at konkludere, om han havde fået mandat på det punkt.

Ministeren bad om lov til at være fleksibel på det punkt, også fordi det støttes af TV2. Det

handlede ikke om flere reklamer eller reklamer midt i udsendelserne, men om, hvornår på

dagen de vises. Det var op til formanden at afgøre, om han skulle komme igen, eller om

det kunne klares pr. telefon, når der engang kom klarhed på de to punkter.

Formanden

sagde, at man var nødt til at holde fast i, at der var tale om et samlet for-

handlingsoplæg, som der enten var opbakning til eller ikke var opbakning til. Konklusio-

nen var, at hvis der ikke skulle være et flertal imod ministerens forhandlingsoplæg, skulle

regeringen arbejde imod øget fleksibilitet i reklamereglerne og støtte Kommissionens for-

slag om kvoter. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kunne ikke støtte for-

handlingsoplægget, og det var forudsætningen for, at Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kunne godkende forhand-

lingsoplægget. Formanden konkluderede også, at udvalget gerne så, at ministeren kom

igen, når man var længere fremme i forhandlingerne.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg, hvis det

gik ud på, at TV 2’s

ønske

om øget fleksibilitet skulle opfyldes, og at regeringen ville

kæmpe mod kvoter. Man måtte acceptere, hvis det ikke lykkedes at komme igennem

med det synspunkt. Nu forvirrede det billedet lidt, at Det Konservative Folkeparti og

Dansk Folkeparti ikke støttede forhandlingsoplægget, men det skyldtes jo ikke, at de syn-

tes, der skulle være højere kvoter, men derimod at de var imod forslagets reklameregler.

Som han hørte det, var der et flertal i Folketinget, som mente, at regeringen skulle kæm-

pe mod kvoter på on demand-tjenesters indhold, og der var også var et flertal i Folketin-

get, der ønskede mere lempelige reklameregler. Det kunne man spørge Det Konservative

Folkeparti og Dansk Folkeparti om.

Formanden

mindede om, at det drejede sig om et samlet forhandlingsoplæg, og konklu-

derede, og Dansk Folkeparti havde meddelt, at de ikke bakkede op om det. Derfor var

der et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg

–

med mindre ministeren havde justeret

forhandlingsoplægget, som han havde skitseret det.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at hvis regeringen ville komme med et andet forhand-

lingsoplæg, der lagde større vægt på, at man ikke vil have kvoter, så var Dansk Folkepar-

ti til at tale med, men med den nuværende formulering var modstanden mod kvoterne

ikke tilstrækkelig til, at de kunne støtte det.

Formanden

bekræftede, at det var det foreliggende forhandlingsoplæg, de skulle tage

stilling til. Han konkluderede, at der var flertal imod forhandlingsoplægget, med mindre

regeringen ville arbejde med øget fleksibilitet på reklameområdet og støtte Kommissio-

nens forslag om kvoter. Der var også et ønske om og behov for, at ministeren kom igen,

når forhandlingerne var nået længere.

289

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

Kulturministeren

spurgte Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, om mod-

standen mod kvoter kunne føre til, at man støttede forhandlingsoplægget på betingelse

af, at han var skrappere, når det gjaldt kvoter, og vendte tilbage til udvalget, hvis han ikke

kunne forhindre dem.

Formanden

sagde, at Liberal Alliance heller ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. Det

havde de givet en skriftlig meddelelse om. Derfor fastholdt han sin konklusion.

Rasmus Jarlov

svarede ja til ministerens spørgsmål. De ønskede ikke, at deres mod-

stand mod kvoter skulle føre til et forhandlingsoplæg, der gik på flere kvoter. De ville ger-

ne støtte regeringens forhandlingsoplæg, hvis regeringen ville skærpe sin kamp mod kvo-

terne. Det ville give et flertal, hvis Liberal Alliance var med, men det var de så ikke.

Kenneth Kristensen Berth

havde også tænkt på, om Liberal Alliance havde meldt ud

skriftligt. Situationen viste vigtigheden af at dukke op til møderne. Dansk Folkepartis

holdning var den samme som Det Konservative Folkepartis: En skærpet modstand

–

f.eks. formuleringen lægge vægt på

–

havde været tilstrækkelig til, at de ville støtte.

Jan E. Jørgensen

havde ikke prøvet denne situation før. Han var forholdsvis sikker på,

at Liberal Alliance ville være enig med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og

Venstre i denne sag. Han spurgte, hvad der ville ske i den hypotetiske situation, hvor

Venstre heller ikke støtter oplægget.

Formanden

sagde, at man ikke kunne sidde og sjakre om, hvad folk eventuelt ville me-

ne, hvis de var her. Han havde fået en skriftlig tilkendegivelse om, at Liberal Alliance ikke

bakkede op om forhandlingsoplægget. Det var, hvad han kunne forholde sig til som for-

mand. Hvis man ikke møder op, kan man give en skriftlig tilkendegivelse, og det var det,

Liberal Alliance har gjort.

Søren Søndergaard

sagde, at man måtte møde op, hvis man vil deltage i diskussionen.

Formanden

konkluderede, at der var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Det

kunne være en god idé for ministeren at komme igen efter rådsmødet og få en afklaring.

290

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for

kulturarven (2018)



Generel indstilling

KOM (2016) 0543

Rådsmøde 3502

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

Jeg kan endvidere nævne om punkt 8 om et europæisk år for kultur-

arven i 2018, at forslaget sigter på at øge opmærksomheden om vores fælles historie,

værdier og kulturarv.

Det er et meget åbent formuleret forslag, som vil give mulighed for at tilpasse kulturarvs-

året til den måde, vi formidler og forvalter kulturarven på i Danmark. Vi kan sætte fokus

på, hvordan Danmark og dansk kultur er en del af et større kulturelt fællesskab

–

og på at

kulturelle fænomener, strømninger og værdier er gået på tværs af de europæiske lande-

grænser.

Som jeg også har understreget i forbindelse med mit initiativ om en Danmarkskanon:

Dansk kultur er ikke opstået i et drivhus. Vores kulturarv er blevet til i vekselvirkning med

udenlandske og som oftest europæiske påvirkninger. Det og meget andet ser jeg frem til,

at kulturarvsåret kan kaste lys på.

Søren Søndergaard

sagde, at man kunne diskutere, om det, der var beskrevet som for-

målet med kulturarvsåret

–

at synliggøre og sætte fokus på kulturarven som en fælles

ressource og alle europæere

–

var en opgave, der skulle løses af EU. Europa er større

end EU, og det undrede ham, at opgaven ikke i stedet lå hos Europarådet. Der stod ikke

noget om, hvorvidt man ville inddrage EØS- og EFTA-landene.

Kulturministeren

svarede, at tanken var, at kulturarvsåret skulle gennemføres i samar-

bejde med Europarådet.

Søren Søndergaard

var glad for, at det skulle ske i samarbejde med Europarådet, selv

om det vist ikke stod i teksten. Spørgsmålet var, hvorfor det overhovedet var en EU-

opgave. Europarådet var bl.a. sat i verden for at lave den slags. Hvorfor vælger man et

mindre forum, der i modsætning til Europarådet ikke dækker hele Europa? En større og

større del af Europa lå uden for EU. Det gav ingen mening, medmindre EU skulle define-

re, hvad der var europæisk. Hvis man ønskede en europæisk platform for samarbejde,

hvad Enhedslisten gjorde, skulle man lade være med at tømme Europarådet for indhold.

291

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse

nr. 445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende

”Den Europæiske

Kulturhovedstad” 2020-2033



Generel indstilling

KOM (2016) 0400

Rådsmøde 3502

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

292

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

10. En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser



Politisk drøftelse

JOIN (2016) 0029

Rådsmøde 3502

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

Med hensyn til punkt 10 om, hvordan man kan fremme en strategisk

tilgang til kultur i EU’s forbindelser med resten af verden, vil jeg dele vores danske erfa-

ringer med samarbejde om international kulturudveksling på tværs af ministerier og med

centrale kulturudvekslingsaktører.

Vi har i regi af Det Internationale Kulturpanel arbejdet med at fremme en strategisk til-

gang til Danmarks internationale kulturudveksling. Det stærke samarbejde mellem dan-

ske kunstnere og kulturinstitutioner har ført til en række kulturindsatser af høj kvalitet i

udlandet

–

og har dermed også bidraget til større profilering af Danmark internationalt.

293

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

11. Rådskonklusioner om sportsdiplomati



Vedtagelse

Rådsmøde 3502

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

EU’s internationale

relationer indgår også som emne i punkt 11 om

sportsdiplomati. Der er fokus på, hvordan man kan udvide og styrke relationer mellem EU

og tredjelande gennem idræt.

Det er hverken regeringer eller EU, der skal benytte idræt til at fremme særlige ideer. Det

er vigtigt, at man i den sammenhæng respekterer idrættens autonomi og nærhedsprin-

cippet. Men det kan være fornuftigt med generelle overvejelser om demokratiske værdier

og f.eks. fairplay, integritet og gensidig forståelse, som idrætsudøvere kan vælge at frem-

hæve, f.eks. gennem deres deltagelse i idrætsaktiviteter.

Søren Søndergaard

kunne se, ministeren holdt det ud i strakt arm, men det ændrede

ikke på, hvad der stod: at der var et sportsdiplomatisk potentiale, der kunne ”udnyttes til

at udvide og styrke

relationer mellem EU og tredjelande.” Sporten skal altså udnyttes til

et bestemt politisk formål. Det var sådan, man gjorde i Østeuropa i gamle dage og i Rus-

land nu. Han var fuldstændig uforstående over for, at man overhovedet ville røre den to-

talitære indstilling til sport med en ildtang. Folk dyrker ikke sport for at blive udnyttet poli-

tisk, men fordi de har lyst til det. Det var også totalitært at pålægge sportsorganisationer-

ne en bestemt politisk rolle, som man ikke selv vil tage. Man har haft diskussionen om

boykot jævnligt, f.eks. af Rusland, hvor staten systematisk bruger doping. Her var det ikke

idrætsfolkene, der skulle afgøre, om der skulle sanktioneres mod Rusland. Det skulle der

træffes politisk beslutning om. Han opfordrede ministeren til at afvise den absurde idé om

at udnytte sporten og dermed sportsfolk til bestemte politiske formål.

Holger K. Nielsen

spurgte, om ministeren ville erkende, at det lå på grænsen af, hvad

EU skal beskæftige sig med. Han syntes også, at der var nogle tilgange til idræt i forsla-

get, som man ikke har i Danmark og derfor var nødt til at tage afstand fra.

Kulturministeren

svarede Søren Søndergaard, at han kunne dementere, at forslaget var

totalitært. Han gentog: ”Det kan være fornuftigt med generelle overvejelser om demokra-

tiske værdier, om fairplay, integritet, gensidig forståelse, som idrætsudøvere kan vælge at

fremhæve.” Der var ikke tale om statslig indblanding,

men der var visse ting inden for

sport, som regeringer har brug for at drøfte såsom fairplay. Der skulle ikke på nogen må-

de kommanderes med idrætsorganisationerne eller ske krænkelse af deres selvstyre.

Søren Søndergaard

havde ikke antydet, at ministerens tankegang på sportsområdet var

totalitær. Han mente bare, ministeren holdt forslaget ud i strakt arm. Det, der havde en

totalitær tilgang, var det, der stod i papirerne fra EU

–at ”det sportsdiplomatiske potentiale

kan udnyttes til at udvide og støtte relationerne mellem EU og tredjelande.” Derfor appel-

294

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

lerede han til, at ministeren ikke bare holdt det ud i strakt arm, men klart og tydeligt i den

nuværende fase gjorde klart, at det var uacceptabelt.

Kulturministeren

forsikrede, at han ville kæmpe med næb og kløer for idrættens auto-

nomi. Han syntes også, at den formulering, der blev læst op, kunne misforstås. Men han

håbede ikke, at det, han havde sagt, kunne misforstås. I baghovedet havde han den re-

solution om doping, som Danmark havde samlet tyve lande bag. Det var der stor tilfreds-

hed med. Fairplay var man nødt til at interessere sig for som kulturminister.

Søren Søndergaard

roste ministeren for hans klare udmelding om at kæmpe imod de

totalitære tendenser til at udnytte sportsfolk i politisk henseende. Det var ikke, fordi sport

og politik ikke hang sammen. Det kunne være nødvendigt at træffe politiske beslutninger.

295

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

12. Sportens indflydelse på personlig udvikling



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3502

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (16)

–

bilag 125 (kommenteret dagsorden)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

296

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-16

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2016

14. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-domstolen: Sag T-167/14 Søndagsavisen mod

Kommissionen

EUU alm. del (141)

–

bilag 92 (notat om intervention i Rettens sag T-167/14,

Søndagsavisen A/S mod Kommissionen)

Kulturministeren:

EU-retten har den 11. oktober 2016 afsagt dom i den sag, som Søn-

dagsavisen anlagde mod Kommissionen i marts 2014. Søndagsavisen ønskede Kommis-

sionens godkendelse af den danske mediestøtteordning annulleret

–

primært med hen-

visning til at Kommissionen burde have indledt en formel undersøgelsesprocedure, inden

ordningen blev godkendt.

Den danske stat intervenerede i sagen, hvilket Folketingets Europaudvalg blev orienteret

om i notat af 14. november 2014. EU-rettens dom er en frifindelse af Kommissionen på

alle de punkter, som Søndagsavisen har fremført. Det fremgår af den seneste kvartals-

orientering fra Søndagsavisens ejer, North Media, at Søndagsavisen har besluttet ikke at

anke dommen.

297