EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 20. december 2016

Mødet startede kl. 13.50

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og uformelt EU-27-top-

møde den 15. december 2016

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 10 (konklusioner fra DER)

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 9 (erklæring fra

uformelt EU27-møde)

Det Europæiske Råd 15-16/12-16

–

bilag 7 (brev fra 16

statsledere til formanden for DER)

Statsministeren

sagde, at han havde præsenteret udvalget for det forventede indhold af

DER-mødet torsdag den 15. december dagen inden. Mødet var gået nogenlunde som forven-

tet. Hovedemnerne var migration, sikkerhed, Ukraine og den tragiske situation i Syrien. I for-

længelse af topmødet havde der været et kort og uformelt møde i EU-27-kredsen om Brexit.

Det skulle egentlig have været en middagsdrøftelse, men den startede først kl. 23.

Syrien

Statsministeren:

Mødet torsdag startede med et gribende indlæg fra Aleppos borgmester,

som var i Bruxelles og fik lejlighed til at tale direkte til og med os om den frygtelige situation i

sin by og den brutalitet, som det syriske regime, støttet af Rusland og Iran, har udvist i den

seneste tid. Den er helt ude af proportioner og kan på ingen måde forsvares. Det var et stærkt

afsæt til en efterfølgende drøftelse af situationen i Syrien i almindelighed og i særdeleshed af

det, der sker i Aleppo. Der var bred enighed om at fordømme regimet og dets allierede, særlig

Rusland og Iran, for voldshandlinger, ligesom vi opfordrede til våbenhvile og uændret humani-

tær adgang. Der var et meget skarpt sprogbrug og nogle ret præcise ønsker til, hvad der skul-

le ske, som var afsæt for et pres

– også på FN’s Sikkerhedsråd.

Vi bekræftede igen, at vi øn-

sker at gøre, hvad vi allerede gør, nemlig at bistå med humanitær hjælp. EU er ubetinget den

største donor i verden i forhold til Syrien og er indstillet på fortsat at løfte opgaven.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der havde været snak om yderligere politiske initiativer fra

EU i forhold til Syrien. Havde man talt mere om Rusland? Var der noget, EU kunne gøre i

samlet flok, eller bakkede man bare op om at presse på via FN’s Sikkerhedsråd?

551

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016

Statsministeren

sagde, at konklusionernes ordlyd var meget skarp og præcis i forhold til

Syrien. Man kunne konstatere, at det i nogen grad havde mærket den resolution, der blev

kørt igennem FN’s Sikkerhedsråd. Den levede ikke fuldt ud op til de europæiske ønsker i

spørgsmålet om observatører, men konklusionerne havde trods alt være nyttige. Der var

ingen grund til at underkende Europas rolle i Syrien. Udenrigsrepræsentanten var løben-

de i dialog med hovedaktørerne i konflikten. Det sagde sig selv, at Europa ikke kunne

løse den, men man kunne skubbe på og yde et stort humanitært bidrag. Ifølge FN havde

EU i perioden 2012 til 2016 givet 9,3 mia. dollars, hvilket gjorde EU til den ubetinget stør-

ste donor.

Rasmus Nordqvist

underkendte ikke EU's rolle i Syrien og heller ikke rådskonklusioner-

nes alvor. Han havde bare stillet et fredeligt spørgsmål om, hvorvidt man forestillede sig

yderligere sanktioner eller politiske tiltag. Hvis man på mødet havde talt om noget, som

statsministeren ikke ville nævne i udvalget, var det helt fint.

Carsten Kudsk

sagde, at der i Mellemøsten var en konflikt mellem sunnier og shiamus-

limer, hvor den sidstnævnte gruppe var i mindretal i Syrien. Hvordan mente Aleppos

borgmester at byen kunne komme til at fungere fremover? Frygtede han, at man ville

komme i en eskaleret situation mellem de to parter, eller så han muligheder for, at man i

fremtiden kunne få de to grupper til at samarbejde?

Statsministeren

svarede, at borgmesteren ikke havde deltaget i drøftelsen. Han talte,

inden mødet startede, og kom med et råb om hjælp, men der var ingen videre analyse.

Mødernes deltagere havde responderet på det råb om hjælp. Til Rasmus Nordqvist sag-

de han, at der vedrørende Syrien selvfølgelig også var en diskussion, der rakte ud over

den konkrete Aleppoudfordring. Der blev ikke truffet beslutninger om nye sanktioner eller

andet; positionerne ville nok også være delte. Fra dansk side var man parat til at tage de

skridt, der kunne sikres opbakning til, men p.t. var der ikke konkrete forslag til yderligere

sanktioner. I forlængelse af topmødet havde der været en proces, en tavshedsprocedure,

hvorefter sanktionerne mod Rusland i relation til Ukraine var blevet forlænget.

Migration/asyl

Statsministeren:

Hvad angår migration, var der på topmødet enighed om, at EU-Tyrkiet-

aftalen fortsat skal gennemføres fuldt ud. Udenrigsrepræsentanten redegjorde for status over

arbejdet med migrationspartnerskaber

–

altså de fem partnerskaber i Afrika

–

som er begyndt

at vise resultater. Der var også en villighed til at overveje at udvide landekredsen.

Desuden var der en drøftelse af EU’s asylpolitik og de forslag, som Kommissionen har frem-

lagt. Der er jo kendte uenigheder, men i konklusionsteksten står der, at der nu er enighed om

at søge konsensus om asylpolitikken i løbet af det kommende halve år. Så er vi da nået så

langt. Det område er som bekendt omfattet af det danske retsforbehold.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at statsministeren havde sagt, at landene var enige om

den fulde implementering af EU-Tyrkiet-aftalen, men havde man talt om, at der fortsat

552

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016

skulle sikres hjælp til Grækenland? Ville man give Grækenland den hjælp og støtte, der

skulle til for at håndtere situationen der?

Statsministeren

svarede, at der var sat ressourcer af til at støtte Grækenland. Det inter-

ne humanitære bistandsinstrument blev vedtaget i foråret og indeholdt netop det græske

sigte. Af de 200 mio. euro, der blev sat af til programmet i 2016, var der undertegnet kon-

trakter for 175 mio. euro. Kommissionen havde foreslået at tilføre yderligere 50 mio. euro,

så man understøttede altså projektet ret godt.

Rasmus Nordqvist

nævnte, at der havde været tale om, at der skulle sendes personel af

sted i forbindelse med EU-Tyrkiet-aftalen, men at Danmark havde trukket noget personel

ud af sikkerhedshensyn. Havde man talt om det? Og var der blevet rettet op på sikkerhe-

den, så Danmark kunne hjælpe ved at sende personel afsted?

Statsministeren

bekræftede at, Danmark havde ydet sit bidrag og stillet personel til rå-

dighed, men at der var et problem med sikkerhedssituationen i Grækenland, som havde

gjort det nødvendigt at trække folk hjem. Det kunne ressortministeren nok sige meget

mere om. Planen var, at man i januar 2017 igen ville aflægge besøg for at vurdere, om

situation var forbedret, så personalet kunne komme ind og arbejde igen.

Forsvarssamarbejde

Statsministeren:

Der var også en udmærket drøftelse af forsvarssamarbejdet, hvor der ikke

var lagt op til, at der skulle træffes beslutninger, men hvor der skulle lægges nogle spor for det

videre samarbejde. Der var en fælles erkendelse af, at Europa i højere grad skal tage ansvar

for egen sikkerhed. Der var enighed om, at et større europæisk engagement inden for EU på

forsvarsområdet også vil være til fordel for NATO. Det var NATO’s generalsekretær, Jens

Stoltenberg, der deltog i mødet, enig i. Man kan sige, at hans tilstedeværelse på et møde i

EU-kredsen er et vidnesbyrd om, at der på det praktiske plan er et udmærket samarbejde

mellem EU og NATO. Danmark har som bekendt også et forbehold her, men det rokker ikke

ved, at vi støtter tiltag, der kan sikre bedre betingelser for anskaffelse af forsvarsmateriel. Det

vil betyde, at vi får mere for pengene, når vi indkøber udstyr.

Ukraineaftalen

Statsministeren:

På mødet lykkedes det også at opnå enighed om en aftaletekst, som skal

sikre, at Holland i starten af det nye år som det sidste medlemsland kan ratificere associe-

rings- og frihandelsaftalen med Ukraine. Aftaleteksten understreger, at aftalen

1. ikke medfører ret til ukrainsk medlemskab af EU,

2. ikke indebærer militære sikkerhedsgarantier for Ukraine,

3. ikke giver ukrainske arbejdstagere adgang til arbejdsmarkedet i EU

og ikke tvinger EU’s medlemsstater til at give finansiel

støtte til Ukraine.

5. Endelig er det et centralt element i aftalen, at Ukraine styrker retsstaten og bekæm-

per af korruption i landet.

553

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016

Det er der ikke noget nyt i, men på grund af den tabte vejledende folkeafstemning tilbage i

april har det alligevel været nødvendigt for den hollandske regering at få disse ting understre-

get i aftaleteksten, inden parlamentet kunne ratificere associering- og frihandelsaftalen.

Det kan lyde negativt, at aftalen ikke skal kunne det ene og det andet, men det rokker ikke

ved, at aftalen i sig selv er vigtig både symbolsk, politisk og økonomisk. Derfor er jeg også

glad for, at det lykkedes at finde en løsning, der forhåbentlig kan bane vejen for aftalens en-

delige ikrafttrædelse.

Søren Søndergaard

spurgte, om man havde talt om Revisionsrettens rapport om Ukrai-

ne.

Statsministeren

oplyste, at drøftelsen om Ukraine primært handlede om at få løst det

hollandske problem, men der havde også været en debat om situationen i landet, herun-

der hvilket signal man sendte, når nu man fik ratificeringen på plads. Omvendt gjorde

man det i en form, der understreger en masse forhold, som aftalen ikke understøtter.

Holdningen på mødet var, at Ukraine fortsat skulle arbejde med reformer og antikorrupti-

on.

Brexit

Statsministeren:

I forlængelse af Det Europæiske Råd var der som nævnt også et kort mø-

de mellem de 27 medlemslande om procedurerne for de kommende forhandlinger om Stor-

britanniens udtræden af EU. Det var en relativ kort drøftelse, der fokuserede på organiserin-

gen af de kommende forhandlinger og ikke deres indhold. Det er Kommissionen, der skal

lede forhandlingerne, men i tæt parløb med medlemslandene og Rådet. Vi har fundet en me-

tode, som vi mener kan sikre, at Europa-Parlamentet bliver involveret i processen. Den sub-

stantielle forberedelse af drøftelserne kan vi først for alvor gå i gang med, når Storbritannien

har indgivet sin meddelelse om, at landet ønsker at udtræde, og når vi har et nærmere kend-

skab til de britiske ønsker til det fremtidige forhold. Også af den grund var EU-27-mødet rela-

tivt kort.

Dansk tilknytning til Europol

Statsministeren:

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg forud for topmødet havde et

møde med kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd, hvor vi blev eni-

ge om at arbejde for Danmarks fremtidige tilknytning til Europol i overensstemmelse med den

aftale, som alle Folketingets partier indgik mandag i sidste uge. Jeg havde også lejlighed til at

holde et separat møde med formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, hvor jeg bad

om hans støtte i den videre proces. Det gav han sit konstruktive tilsagn om, idet han dog også

understregede, at tidsplanen er meget stram, og at han som afgående formand selvsagt ikke

kan give garantier. Der skal vælges en ny formand i løbet af januar 2017, og derfor er der en

pause i Europa-Parlamentets arbejde. Af den grund er det også vigtigt at komme videre i sa-

gen lige så snart Parlamentet er rekonstitueret. Jeg har planer om at tage ned til Strasbourg-

sessionen i februar 2017 for at holde møder med nogle af partigrupperne og andre nøgleper-

soner i Europa-Parlamentet. Jeg har en forventning til, at vi samarbejder om det. Det har vi

talt om at gøre, og det er ikke uvæsentligt, for det er i virkeligheden i Parlamentet, at vi rent

timing-mæssigt har de største udfordringer med at få det her på plads.

554

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016

Jeg rejste selvfølgelig også sagen på selve topmødet og appellerede til kollegerne om at støt-

te op om modellen.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, om kollegerne i DER havde givet deres me-

ning til kende om den danske Europol-aftale. Han roste statsministeren for at være på

forkant med udviklingen i forhold til Europa-Parlamentet. På sin egen gruppes vegne,

ECR-gruppen, kunne han give tilsagn om, at man ikke ville forsøge at lægge sten på ve-

jen for Danmarks march mod en Europol-aftale.

Søren Søndergaard

spurgte, om februarsessionen i Strasbourg var en opgave, som

statsministeren bedst klarede alene, eller ville han tage initiativ til at kontakte de forskelli-

ge politiske grupper i Danmark, der afspejler grupperne i Europa-Parlamentet? Her tænk-

te han også på Folkebevægelsen mod EU.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde

statsministeren,

at der ikke havde været tilkendegi-

velser fra andre lande om en dansk Europol-aftale. Det var godt. Han havde præsenteret

situationen med en formodning om, at landene gerne ville støtte Danmark i at finde en

løsning. Han kunne ikke komme med en fortolkning, før man var i mål, men hvis der var

lande, der havde afgørende problemer med en dansk aftale, havde det være mere rele-

vant at tage ordet, end hvis det modsatte gjorde sig gældende. Der var klart, at der var en

generel debat

–

også i lyset af den hollandske udfordring angående Ukraineaftalen

–

om,

hvordan man holder sammen på det. Der var mange situationer, hvor der skulle udvikles

nationale løsninger. Det var altid en udfordring, men statsministeren fornemmede ikke, at

der ville blive de store problemer med Rådet. Der var en bred erkendelse af, at det hand-

lede om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Dagen før havde der været en

frygtelig ugerning i Berlin, som man endnu ikke kendte rækkevidden af, men det faktum,

at man lever i usikre tider, gjorde, at alle ønskede at arbejde tæt sammen på området. Af

den grund mente han, at landene lande ville støtte op om at finde en løsning med Dan-

mark. Udfordringen lå i Europa-Parlamentet. Statsministeren ville selvfølgelig yde sit bi-

drag, men da aftalen var blev lavet mandagen inden, var man blevet enig om, at man

skulle hjælpe hinanden med at få sagen kørt igennem. I sin samtale med Martin Schulz

havde statsministeren prøvet at identificere de centrale nedslagspunkter for at få aftalen

igennem Parlamentet. Regeringen ville i løbet af julen lave en arbejdsplan, som han ville

sikre at partierne også fik at se. Det var hans forventning, at partierne også ville under-

støtte aftalen.

555

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016

Ungeinitiativer

Statsministeren nævnte ikke emnet i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Rasmus Nordqvist

nævnte, at man i rådskonklusionerne også nævnte initiativer vedrø-

rende ungdomsarbejdsløshed, mobilitet og uddannelse i Europa. Var der særlige aspek-

ter, som statsministeren mente man kunne tage fat på i Danmark for at følge op på kon-

klusionerne? Det var et vigtigt område

–

specielt de kæmpestore problemer med ung-

domsarbejdsløshed.

Statsministeren

mente, at initiativet vedrørende ungdomsarbejdsløshed nok i første om-

gang ikke var tiltænkt Skandinavien og Nordeuropa, men mange andre lande, hvor man

sloges med massive arbejdsløshedsproblemer. I Danmark var arbejdsløsheden den lave-

ste i 40 år

–

bortset fra 2 år op til overophedningen i midtnullerne. Det var i øvrigt statsmi-

nisterens holdning, at det var et nationalt ansvar at få løst problemet. Det var begrænset,

hvor meget af arbejdsløshedsproblemet man kunne løse i en europæisk dagsorden, for

det handlede om, at hver enkelt land måtte gøre sig konkurrenceklart og træffe politiske

beslutninger, der gør, at unge kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. EU kunne under-

støtte den udvikling, og der var afsat yderligere 700 mio. euro frem til 2020. Der ville være

en midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme. Statsministeren forventede ikke,

at Danmark stod først til at få del i pengene.

Rasmus Nordqvist

tænkte ikke på, om Danmark ville få en andel i pengene, men syn-

tes, at det var et godt europæisk emne at tale om, hvordan man kunne gå videre med

Kommissionens initiativer. Det ville være interessant for Danmark at byde ind i den dis-

kussion, og han troede på, at man i fællesskab kunne hjælpe nogle af landene med stor

ungdomsarbejdsløshed. Man burde gå proaktivt ind i det

–

også på europæisk plan. Han

kunne dog forstå, at man mest havde talt om nogle penge til bekæmpelse af ungdomsar-

bejdsløsheden i Sydeuropa.

Statsministeren

fandt det proaktivt at tale om behovet for at udbygge det indre marked,

færdiggøre det digitale indre marked, perspektiverne i energiunion og lignende. Hvis man

skulle udrydde enhver form for arbejdsløshed, hvad enten man var ung eller gammel,

handlede det om, at der skulle være nogle stillinger og noget arbejde. Det forudsatte en

vækst, og der var et vækstpotentiale knyttet op på, at EU-samarbejdet inden for de vigti-

ge områder blev færdiggjort. Den dagsorden pressede man på for. Derfor var det stats-

ministerens tilgang, at der skulle træffes nationale beslutninger der, hvor der er blokerin-

ger, fordi man har en fastlåst arbejdsmarkedsstruktur, og hvor det dermed er svært for

unge at komme ind. Danmark kunne godt tillade sig at være stolt, for med den danske

flexicurity-arbejdsmodel sørgede man for, at de danske unge har lettere adgang til ar-

bejdsmarked end den, man så i visse sydeuropæiske medlemslande. Disse lande måtte

selv træffe nogle beslutninger.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at mobilitet og uddannelse netop hang sammen med, at

de fremtidige generationer skulle kunne uddanne sig på tværs af landegrænser. Den

556

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016

16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016

debat kunne man godt gå ind i fra dansk side, og derfor havde han spurgt om, hvad man

ville gøre. Han havde læst konklusionerne og var nysgerrig efter at vide, hvilke emner fra

konklusionerne man ville tage fat på. Han glædede sig til at tage emnerne videre med

diverse ministre.

Statsministeren

svarede, at Syrien, migrationsudfordringen og Ukraine havde taget mest

tid. Konklusionerne fra mødet var meget velforberedte, og der havde ikke været nogen

stor brainstorm blandt statsledere om, hvilke mobilitetsinstrumenter man skulle tage i

brug for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Han kunne faktisk ikke erindre, at der på

noget tidspunkt havde været en brainstorm om det

–

i hvert fald ikke på det tekniske plan.

Det var de relevante råd, der arbejdede med diverse emner, så konklusionerne skulle

give udtryk for en bekræftelse af den politiske parathed til at arbejde med dem.

Cypern

Statsministeren nævnte ikke emnet i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Søren Søndergaard

kunne se, at Cypern også havde været nævnt på mødet. Problemet

var, at Tyrkiet også spillede en uheldig rolle på Cypern og blokerede for en løsning mel-

lem de tyrkisk-cypriotiske partier og de græsk-cypriotiske partier, og at den meget store

influx af folk fra Tyrkiet skabte problemer. Kombineret med den meget store militære til-

stedeværelse og militærpersoners familiers tilstedeværelse var balancen blev forskubbet.

Havde man diskuteret det?

Statsministeren

kunne ikke sige meget mere om Cypern, end at den cypriotiske præsi-

dent havde givet en meget detaljeret og rimelig positiv status over de igangværende drøf-

telser. Det var statsministerens fornemmelse, at der var en chance for, at de i løbet af

foråret ville munde ud i en afgørende fase.

Mødet sluttede kl.14.30

557