EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 597
Offentligt

Danmarks Nationale

Reformprogram

2017

Økonomi- og Indenrigsministeriet

APRIL 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Danmarks Nationale

Reformprogram

2017

Økonomi- og Indenrigsministeriet

APRIL 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Indhold

Indledning .................................................................................................................... 5

Den økonomiske ramme.............................................................................................. 7

2.1 Udsigterne for dansk økonomi............................................................................. 7

2.2 Makroøkonomiske balancer ................................................................................ 9

De landespecifikke anbefalinger ................................................................................ 13

3.1 Finanspolitik og budgetmålsætning ................................................................... 14

3.2 Øge produktiviteten og investeringerne i den private sektor ............................. 17

De nationale mål i Europa 2020-strategien ............................................................... 25

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse .................................................................. 25

4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................... 33

4.3 Det nationale mål for klima og energi ................................................................ 38

4.4 Det nationale mål for uddannelse ...................................................................... 41

4.5 Det nationale mål for social inklusion ................................................................ 45

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 51

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 1

1. Indledning

Nyt kapitel

Dansk økonomi er inde i et opsving. BNP er vokset hvert år siden 2009, og beskæftigelsen

har været i klar fremgang siden 2012. De senere års reformer har bidraget til at løfte arbejds-

udbuddet. Dansk økonomi nærmer sig en situation med normal kapacitetsudnyttelse, og

arbejdsmarkedet er kommet tættere på en situation med kapacitetspres. Strukturpolitikken vil

have fokus på at øge arbejdsudbuddet, styrke produktiviteten og sikre holdbare offentlige

finanser.

I forbindelse med det europæiske semester fremsender EU’s medlemslande hvert forår nati-

onale reformprogrammer, som redegør for landenes strukturreformer. Der fremsendes desu-

den de årlige nationale stabilitets- og konvergensprogrammer, der redegør for den mellemfri-

stede økonomiske udvikling og de offentlige finanser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017

redegør blandt andet for de tiltag, som Danmark

har taget for at efterleve de to landespecifikke anbefalinger fra EU, som Danmark modtog i

juli 2016. Der beskrives også den danske udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa 2020).

Desuden præsenteres den overordnede økonomiske ramme for den danske økonomi med

afsæt i Konvergensprogrammet for 2017.

Strukturen i

Danmarks Nationale Reformprogram 2017

er som følger:



Kapitel 2

beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herunder den

samfundsøkonomiske udvikling og finanspolitikken.

Kapitel 3

redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleve EU’s

landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2016.

Kapitel 4

omhandler de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til opfyl-

delsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.

Kapitel 5

redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.



Endvidere behandler de enkelte kapitler også en række af de temaer, som indgår i EU-

kommissionens landerapport for Danmark, der blev offentliggjort i februar 2017. I kapitlerne

er endvidere så vidt muligt redegjort for evalueringer af de seneste års reformindsatser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 2

2. Den økonomiske ramme

Nyt kapitel

2.1 Udsigterne for dansk økonomi

Dansk økonomi er inde i et opsving. BNP er vokset hvert år siden 2009, og indikatorer peger

på, at fremgangen er fortsat ind i 2017. Økonomien er dermed inde i ottende år med positiv

vækst og nærmer sig en situation med normal kapacitetsudnyttelse. Væksten i BNP ventes at

tiltage fra 1,3 pct. i 2016 til 1,5 pct. i 2017 og 1,7 pct. i 2018. I den mellemfristede periode

frem til 2025 ventes vækst på i gennemsnit 1,9 pct. i 2019-2020 og 1,4 pct. i 2021-2025,

jf.

figur 2.1.

Figur 2.1

BNP er vokset siden 2009

Figur 2.2

Ledigheden er lav og nærmer sig det

strukturelle niveau

Pct.

-2

-4

-6

Pct. af arbejdsstyrken

90 92 94 96 98 00 02 ´04 06 08 10 12 14 16 18

Faktisk ledighed

Strukturel ledighed

Pct.

-2

-4

-6

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 1819-21-

20 25

Anm.: I figur 2.1 angiver de lyseblå søjler den forventede vækst i BNP. Efter 2018 bygger fremskrivningen

på beregningstekniske principper.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Opsvinget i dansk økonomi afspejles i udviklingen på arbejdsmarkedet. Samlet set har mere

end 134.000 personer fået et job siden starten af 2013, hvor udviklingen i beskæftigelsen

vendte. Alene sidste år steg beskæftigelsen med næsten 50.000 personer.

Ledigheden er faldet og var i 2016 på det laveste niveau i 40 år, når der ses bort fra årene

2007 og 2008, hvor de forudgående års overophedning af dansk økonomi havde bragt ledig-

heden ned på et meget lavt niveau,

jf. figur 2.2.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Der er et bredt fundament for vækst i de kommende år. Det private forbrug har udviklet sig

stærkt siden 2014, og fremgangen forventes at fortsætte understøttet af stigende reale ind-

komster, som skal ses i sammenhæng med stærk jobvækst og en afdæmpet prisudvikling.

Stigningen i den reale kerneindkomst (lønindkomst og overførsler) var i 2016 den højeste

siden 2007.

Potentialet for stabil fremgang i det private forbrug skal også ses i sammenhæng med, at

forbruget fortsat ligger lavt i forhold til indkomsterne. Husholdningerne har gennem en årræk-

ke holdt igen på forbruget. Det skyldes både de generelt usikre udsigter for den økonomiske

udvikling og for nogle husholdninger et behov for konsolidering efter et stort lånefinansieret

forbrug i midten af sidste årti.

Eksporten har udviklet sig svagt de senere år parallelt med en afdæmpet verdenshandel.

Verdenshandlen ventes imidlertid gradvist at tage til, og på de danske eksportmarkeder er

beskæftigelsen generelt i god fremgang, herunder i USA og Tyskland. På den baggrund

ventes der et større bidrag fra eksporten til væksten i 2017 og 2018. Øget efterspørgsel

ventes at få virksomhederne til at udvide produktionen i de kommende år og dermed få be-

hov for både mere arbejdskraft og ny kapital.

I takt med den fortsatte konjunkturfremgang skønnes beskæftigelsen at stige med yderligere

godt 50.000 personer i løbet af 2017 og 2018. Stigende beskæftigelse i en situation med

allerede lav ledighed kan føre til mangel på arbejdskraft og tiltagende kapacitetsbegrænsnin-

ger. De senere års reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, vil øge den strukturelle

beskæftigelse – og dermed produktionskapaciteten i dansk økonomi – i de kommende år,

men beskæftigelsen vil for alle praktiske formål være tilbage på det strukturelle niveau i 2018.

Uden de senere års reformer ville beskæftigelsen allerede nu ligge over det strukturelle ni-

veau med risiko for udbredte flaskehalse og tiltagende lønpres til følge,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Reformer understøtter stigning i

beskæftigelse

1.000 personer

3.100

1.000 personer

3.100

Figur 2.4

Vækstpotentialet begrænses af svag

produktivitetsudvikling

Pct.

3,0

2,5

2,0

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1990-2000 2001-15

2016-20

2021-22

2023-25

3.000

2.900

1,5

2.800

Forløb uden

reformvirkning

2.800

1,0

2.700

0,5

0,0

2.600

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Faktisk beskæftigelse

2.600

Strukturel beskæftigelse

Bidrag fra beskæftigelse

Bidrag fra produktivitet

Anm.: Beskæftigelsen inkl. orlov i figur 2.3.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Presset på arbejdsmarkedet er endnu ikke så stort, at der er tegn på en accelererende løn-

stigningstakt. Lønstigningstakten har ligget forholdsvist stabilt de seneste par år, men tilta-

gende lønstigningstakter viser sig typisk med en vis forsinkelse, når arbejdsmarkedet stram-

mer til. De aftalte overenskomster på det private arbejdsmarked i foråret 2017 tyder dog ikke

på nogen større stigning i lønstigningstakten.

Hvis dansk økonomi overophedes, kan det i sidste ende føre til en efterfølgende periode med

svag eller negativ vækst. Modsat vil nye tiltag, der øger arbejdsudbuddet, kunne modvirke

kapacitetsbegrænsninger og understøtte fortsat fremgang i beskæftigelsen og dermed for-

længe opsvinget.

I det mellemfristede forløb er det antaget, at opsvinget og fremgangen på arbejdsmarkedet

fortsætter og dermed ikke bremses af en uholdbar udvikling som følge af stigende kapaci-

tetspres. Beskæftigelsen skønnes at stige med knap 100.000 personer frem til 2020 til et

niveau på omkring 3 mio. og med yderligere knap 70.000 personer i perioden 2021-2025. Det

afspejler hovedsageligt en stigning i den strukturelle beskæftigelse, i takt med at vedtagne

reformer får effekt.

Stigningen i den strukturelle beskæftigelse vil i de kommende år bidrage til vækstpotentialet i

dansk økonomi, men virkningen af allerede vedtagne reformer aftager efterhånden. Det

samlede vækstpotentiale begrænses endvidere af en svag produktivitetsudvikling,

jf. figur

2.4.

Frem mod 2025 ventes væksten i BNP i gennemsnit at blive 1�½ pct. om året. Det dækker

over en lidt højere vækst frem til 2022, hvor reformer trækker den strukturelle beskæftigelse

op. I perioden 2023-2025 falder vækstpotentialet imidlertid til 1¼ pct. om året, medmindre

nye reformer løfter den strukturelle beskæftigelse eller øger produktiviteten.

Fremgangen i dansk økonomi og et strammere arbejdsmarked skærper kravene til den øko-

nomiske politik. For at understøtte, at opsvinget bliver holdbart og ikke fører til ubalancer, er

der brug for en økonomisk politik, der ikke skubber yderligere til kapacitetspresset.

I det kommende år er det vigtigt, at den økonomiske politik under ét er afstemt med fremgan-

gen i dansk økonomi. Fremskrivningen i Konvergensprogrammet er beregningsteknisk base-

ret på 2020-planens mål og sigtepunkter. På den baggrund tages der udgangspunkt i et mål

om strukturel balance i 2020.

2.2 Makroøkonomiske balancer

Reformindsatsen i de senere år har styrket strukturerne i dansk økonomi, herunder også i

form af initiativer til at forebygge usund gældsætning. Sammen med fremgangen i dansk

økonomi betyder det, at Danmark ikke står med væsentlige ubalancer. Det kommer blandt

andet til udtryk ved, at husholdningerne fortsætter med at nedbringe gæld i forhold til deres

indkomster, og den samlede kreditgivning udvikler sig fortsat afdæmpet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder er steget siden 2012,

jf. figur 2.5.

Udviklingen på

boligmarkedet afspejler grundlæggende, at dansk økonomi er i fremgang, og at indkomsterne

stiger. Hertil kommer virkningen af det lave renteniveau. Fundamentale forhold på boligmar-

kedet peger i retning af, at priserne på énfamiliehuse vil fortsætte opad i de kommende år.

På dele af boligmarkedet giver prisudviklingen anledning til årvågenhed, især i de større byer,

hvor lejlighedspriserne er vokset markant de seneste år. Der er blandt andet risiko for, at

udsigten til fortsat lave renter kan give anledning til en uholdbar udvikling i låntagningen. Den

samlede kreditgivning udvikler sig fortsat afdæmpet, men udlånsvæksten i København er

forholdsvis høj.

Figur 2.5

Boligpriser

Indeks (2006=100)

120

Indeks (2006=100)

120

Figur 2.6

Betalingsbalance

Pct. af BNP

-2

-4

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Vare- og tjenestebalance

Løn- og formueindkomst

Betalingsbalance

110

100

-2

-4

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Løbende overførsler

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den 28. marts 2017 har Det Systemiske Risikoråd vedtaget en henstilling til regeringen om

begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning. Rådet henstiller konkret, at maksi-

malt 15 pct. af kreditinstitutternes nye belåning af boliger i København by og omegn samt

Aarhus må bestå af lån med variabel rente og/eller afdragsfrihed, hvor låntagers samlede

gæld overstiger 400 pct. af indkomsten før skat, eller at regeringen gennemfører et initiativ

med tilsvarende effekter på boligmarkedet og långivningen.

Regeringen har erklæret sig enig i, at udviklingen på boligmarkedet i og omkring de største

byer kombineret med høje belåningsgrader med variabel rente og/eller afdragsfrihed, giver

anledning til årvågenhed. Regeringen vil vurdere behovet for yderligere initiativer rettet mod

boligmarkedet og rentefølsomme husholdninger, blandt andet i lyset af eventuelle ændringer i

boligbeskatningen. Der er allerede indgået en politisk aftale om et nyt system for ejendoms-

vurdering, der blandt andet indebærer en mere retvisende vurdering af grundværdien.

En anden potentiel ubalance knytter sig til betalingsbalancen. Overskuddet på betalingsba-

lancen er faldet fra et rekordhøjt niveau i 2015 på 9,2 pct. af BNP til ca. 165 mia. kr. i 2016

svarende til 7,5 pct. af BNP. Overskuddet dækker over et relativt stort overskud på såvel

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

vare- og tjenestebalancen (handelsbalancen) som på nettoformueindkomsten fra udlandet,

mens løbende overførsler til og fra udlandet trækker ned,

jf. figur 2.6.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen afspejler blandt andet, at afdæmpningen i det

private forbrug og virksomhedernes investeringer i kølvandet på den økonomiske og finan-

sielle krise har medvirket til at øge den private sektors finansielle opsparing til et niveau, der

er væsentligt over det historiske gennemsnit. Det er navnlig selskaberne, der har øget den

finansielle opsparing. Det indikerer, at overskuddet på handlen med udlandet til en vis grad

afspejler fortsat svaghed i investeringerne, som også virker dæmpende på importen. Den

store opsparing er dog også strukturelt betinget, blandt andet som følge af stigende formuer i

erhvervsfonde.

Endvidere har løn- og formueindkomsten fra udlandet (netto) i betydeligt omfang bidraget til

det voksende overskud på betalingsbalancen. Det skyldes dels, at dansk økonomi har op-

bygget en stadig større nettoformue over for udlandet som følge af vedvarende overskud på

betalingsbalancen, og dels sammensætningen af den private og offentlige sektors aktiver og

passiver. En stor andel af aktiverne er således placeret i direkte investeringer, som historisk

har givet et relativt højt afkast, mens en stor del af passiverne udgøres af obligationer, hvor

renterne har været meget lave.

Overskuddet på betalingsbalancen er således i høj grad strukturelt betinget. I takt med blandt

andet stigende investeringer og forbrug forventes imidlertid en gradvis reduktion af den priva-

te opsparing som andel af BNP fra 2016 og frem. Reduktionen af den private sektors opspa-

ringsoverskud modsvares til dels af faldende offentlige underskud i den offentlige økonomi i

2020. Samlet set skønnes overskuddet på betalingsbalancen at falde til lidt over 5 pct. af

BNP i 2025.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

3. De landespecifikke

anbefalinger

Nyt kapitel

Danmark modtog den 12. juli 2016, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om

Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale re-

formprogram 2016. Danmark modtog to anbefalinger,

jf. boks 3.1.

Boks 3.1

De landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet henstiller, at Danmark i 2016 og 2017 iværksætter tiltag med henblik på at:

1. Overholde den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på

0,25 pct. af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017.

2. Øge produktiviteten og investeringerne i den private sektor ved at styrke konkurrencen i den danske

servicesektor, navnlig ved at lette markedsadgangen i detailbranchen og i bygge- og anlægsbranchen.

Tilskynde til øget samarbejde mellem virksomheder og universiteter.

Kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar 2017 den årlige landerapport for Dan-

mark. I landerapporten kommenterer Kommissionen blandt andet Danmarks fremskridt i

relation til den landespecifikke anbefaling om at øge produktiviteten. Kommissionen finder

overordnet, at der er sket nogle fremskridt med hensyn til de anbefalede indsatsområder for

at styrke produktiviteten. Kommissionen anfører, at blandt andet modernisering af lovgivnin-

gen om elektriske installationer og de foreslåede ændringer af bygningsreglementet indebæ-

rer, at der er sket nogle fremskridt i retning af at øge konkurrencen i byggesektoren.

Ligeledes finder Kommissionen, at der er sket nogle fremskridt i form af en række initiativer til

at styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Med hensyn til detailhandelen

finder Kommissionen, at der er sket begrænsede fremskridt i forhold til at styrke konkurren-

cen. Kommissionen anfører, at forslaget om at ændre planloven ikke var vedtaget, men dog

fremsat, da landerapporten blev udarbejdet.

Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens politik.

Regeringen fører en sund og ansvarlig økonomisk politik, og vil tilrettelægge finanspolitikken

inden for rammerne af budgetloven, Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten. Rege-

ringen vil styrke produktiviteten og gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark med

henblik på at fremme investeringer og risikovillighed. Regeringen lægger vægt på et tæt

samspil mellem universiteterne og erhvervslivet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.1 Finanspolitik og budgetmålsætning

Finanspolitikken tilrettelægges inden for de rammer, der følger af budgetloven og de mellem-

fristede mål for dansk økonomi samt EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Det betyder blandt

andet, at den årlige finanspolitik tilrettelægges i overensstemmelse med budgetlovens græn-

se for det strukturelle offentlige underskud på 0,5 pct. af BNP. Budgetlovens strukturelle

underskudsgrænse svarer til Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentli-

ge finanser (MTO).

I Rådets udtalelse på baggrund af Danmarks Nationale Reformprogram 2016 og Danmarks

Konvergensprogram 2016 anbefales det at

"Overholde den mellemfristede budgetmålsæt-

ning i 2016 og opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,25 pct. af BNP i retning af den

mellemfristede budgetmålsætning i 2017".

Udviklingen i den strukturelle saldo og det mellemfristede saldomål

Budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP gælder i udgangspunktet for det skøn-

nede strukturelle underskud i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget for et

givent finansår. Det betyder dog ikke, at der i perioden efter fremsættelsen af finanslovsfor-

slaget kan gennemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over

budgetlovens underskudsgrænse.

Ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2017 i august 2016 udgjorde underskuddet på

den strukturelle saldo 0,4 pct. for finansåret 2017, hvormed budgetlovens underskudsgrænse

blev overholdt. Aktuelt skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2017.

I det kommende år er det vigtigt, at den økonomiske politik under ét er afstemt med fremgan-

gen i dansk økonomi. Med baggrund i 2020-planens mål og sigtepunkter tages der udgangs-

punkt i, at de strukturelle underskud gradvist afvikles i de kommende år frem mod balance i

2020. Den strukturelle saldo ventes i alle år fra 2018-2020 at udvise en margin til under-

skudsgrænsen på 0,5 pct. af BNP,

jf. tabel 3.1 og Danmarks Konvergensprogram, april 2017.

Det er således Finansministeriets vurdering, at Danmarks mellemfristede budgetmålsætning

bliver overholdt i den mellemfristede fremskrivningsperiode.

Tilsvarende vurderes Danmark også i de kommende år at opfylde Stabilitets- og Vækstpag-

tens krav om faktiske offentlige underskud på højst 3 pct. af BNP.

Danmarks nationalt fastsatte MTO er dermed mere ambitiøst end EU-Kommissionens mindstekrav, der tilsiger

et MTO for den strukturelle saldo på mindst -1,0 pct. af BNP for Danmark. Det mere ambitiøse MTO reducerer

risikoen for, at det faktiske offentlige underskud i forbindelse med normale lavkonjunkturer overstiger grænsen

på 3 pct. af BNP, der følger af Stabilitets- og Vækstpagten. Samtidig har Danmark historisk som oftest fastsat et

MTO, der er mere ambitiøs end mindstekravet.

Forværringen af den strukturelle saldo siden august er alene udtryk for ændrede skøn, og er ikke en konsekvens

af besluttede ændringer i finanspolitikken. Det drejer sig blandt andet om nye oplysninger for pensionsind- og

udbetalinger, som peger på lidt lavere skattepligtige nettopensionsudbetalinger end tidligere forudsat. Det svæk-

ker isoleret set skattegrundlaget og dermed også den strukturelle saldo.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Tabel 3.1

Faktisk og strukturel offentlig saldo

2015

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

-1,3

-0,6

-0,9

-0,2

-1,9

-0,5

-0,9

-0,2

-1,2

-0,1

0,0

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016.

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo afviger fra EU-Kommissionens skøn, som

tager udgangspunkt i en anden metode. Metodeforskellen dækker blandt andet over, at der

med EU-Kommissionens metode ikke korrigeres for udsving i de offentlige indtægter fra

Nordsøen og pensionsafkastskatten. EU-Kommissionens metode medfører derfor generelt

større udsving i skønnet for den strukturelle saldo,

jf. boks 3.2.

Det er Finansministeriets

opgørelse af den strukturelle saldo, der anvendes i forbindelse med overholdelse af bestem-

melserne i den nationale budgetlov og Finanspagten. Set i det perspektiv indebærer disse

volatile indtægtsposter ikke markante udfordringer for den finanspolitiske planlægning i Dan-

mark.

EU-Kommissionens opgørelse af den strukturelle saldo indgår i den såkaldte helhedsvur-

dering af de offentlige finanser, som Kommissionen anlægger for de enkelte EU-lande som

led i Stabilitets- og Vækstpagten. Danmark har således siden 2014, hvor EDP-henstillingen

fra 2010 blev ophævet, været underlagt reglerne i den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten, som indebærer, at det enkelte EU-land skal nå et mellemfristet mål (MTO) om

en strukturel saldo tæt på balance. Disse regler skal medvirke til, at EU-landene fører en

sund og holdbar finanspolitik, der giver det nødvendige råderum til at modgå konjunktur-

betingede økonomiske udsving.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Boks 3.2

Finansministeriets og EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo 2015-2017

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo i 2015-2017 har overordnet set været relativt stabile på

tværs af de økonomiske redegørelser, som normalt udkommer i maj, august (i forbindelse med fremlæg-

gelsen af finanslovsforslaget for det kommende finansår) og december (i forbindelse med vedtagelsen af

finansloven for det kommende finansår),

jf. tabel a.

EU-Kommissionens skøn for Danmarks strukturelle saldo i deres forårs- efterårs-, og vinterprognoser har

varieret væsentligt mere,

jf. tabel b.

Den større variation skyldes blandt andet, at EU-Kommissionens opgørelse af den strukturelle saldo

udelukkende tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser, og deciderede engangs-

tiltag (såkaldte "one-off measures") såsom de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner

mv. i 2013-2015. EU-Kommissionens metode har til hensigt at sikre en ensartet behandling på tværs af

lande, men indebærer samtidig, at der ikke korrigeres for særlige forhold, der kan gøre sig gældende i de

forskellige EU-lande. For Danmarks vedkommende indebærer det eksempelvis, at der ikke tages højde for

de ret betydelige fluktuationer i de offentlige indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen og

pensionsafkastskatten.

Tabel a

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo

Dec.

2013

Maj

2014

Aug.

2014

Dec.

2014

Maj

2015

Sep.

2015

Dec.

2015

Maj

2016

Aug.

2016

Dec

2016

Apr.

2016

Største

revision

Pct. af BNP

2015

2016

2017

-0,4

-0,5

-0,6

-0,5

-0,6

-0,5

-0,9

-0,4

-0,7

-0,4

-0,6

-0,4

-0,5

-0,3

-0,4

-0,5

-0,3

-0,5

-0,6

-0,2

-0,5

±0,3

±0,1

Tabel b

EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo

Efterår

2013

Vinter

2014

Forår Efterår

2014

Vinter

2015

Forår Efterår

2015

Vinter

2016

Forår Efterår

2016

Vinter Største

2016 revision

Pct. af BNP

2015

2016

2017

-0,3

-0,5

-1,2

-0,7

-1,8

-1,5

-0,5

-1,4

-2,3

-1,0

-1,7

-1,4

-1,0

-1,8

-1,0

-0,9

-1,5

0,6

-0,8

-1,9

-0,6

±1,8

±1,6

±0,2

Kilde: Diverse prognoser ifølge EU-Kommissionen og Økonomisk Redegørelse samt egne beregninger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.2 Øge produktiviteten og investeringerne i den private

sektor

Øget produktivitet er den primære drivkraft bag økonomisk vækst på længere sigt. Den øko-

nomiske vækst i Danmark er derfor udfordret af en svag produktivitetsvækst i enkelte bran-

cher.

Produktivitetsvæksten har siden 2001 været særligt lav i de hjemmemarkedsorienterede

serviceerhverv og forsyningssektoren, mens industrien og landbrugssektoren har haft en

relativ høj produktivitetsvækst. De servicebrancher, som er udsat for international konkurren-

ce, klarer sig bedre end resten af privat service,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Real produktivitetsvækst i private erhverv, gns. årlig, 2002-2015

Pct.

(48 pct.)

(6 pct.)

-1

-2

Industri

Bygge og

anlæg

Privat

service

Forsyning

Landbrug

I alt

Pct.

(2 pct.)

Internationalt konkurrenceudsatte

serviceerhverv (23 pct.)

Hjemmemarkedsorienterede

(19 pct.)

serviceerhverv (28 pct.)

(3 pct.)

(100 pct.)

-1

-2

Anm.: Produktiviteten er målt som BVT i faste priser pr. arbejdstime. Tallet i parentes angiver branchens

andel af samlet BVT for den private sektor i 2015. Produktivitetstal for bygge og anlæg er behæftet

med væsentlig usikkerhed, jf. Produktivitetskommissionen. For privat service er brancherne finansie-

ring og forsikring, ejendomshandel mv. og boliger udeladt. De udgør ca. 19 pct. af den samlede

BVT. Den offentlige sektor er udeladt i ”I alt”.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I Danmark har den samlede produktivitetsvækst været lavere end i Sverige og USA, men

nogenlunde på niveau med Holland og Tyskland. Inden for privat service er billedet kun en

smule bedre, mens den danske produktivitetsvækst i industrien har været relativt høj,

jf. figur

3.2.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Figur 3.2

Real produktivitetsvækst i privat erhverv for udvalgte lande, gns. årlig, 2002-2014

Pct.

Privat service

DNK

DEU

Industri

NLD

SWE

Total

USA

Anm.:

Kilde:

Produktiviteten er målt i BVT i faste priser pr. arbejdstime undtagen for USA, hvor er pr. beskæf-

tiget pga. mangel på data for antal timer.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Regeringen vil igangsætte en række initiativer, som skal være med til at øge produktiviteten i

den private sektor. Der er fokus på, at det skal være billigere og nemmere at drive virksom-

hed i Danmark. Regeringen har bl.a. indført et byrdestop og vil lette erhvervslivets byrder fra

regulering med i alt 6 mia. kr. frem mod 2025.

Digitalisering og ny teknologi vil skabe nye forretningsmodeller og vil være en drivkraft for

produktivitetsvæksten. Brugen af ny digital teknologi giver virksomhederne mulighed for en

mere effektiv udnyttelse af kapitalapparatet, forbedrede arbejdsgange og reducerede drifts-

omkostninger.

Danske virksomheder har allerede et godt udgangspunkt for anvendelsen af digitalisering og

ny teknologi. Den digitale udvikling går dog hurtigt og mange andre landes digitaliseringsgrad

vokser hurtigere end Danmarks.

Det er regeringens ambition, at danske virksomheder skal have gode vilkår til at gribe de nye

muligheder, som den teknologiske og digitale udvikling giver. Derfor vil regeringen, som en

del af indsatsen for at øge produktiviteten, fremlægge en strategi for Danmarks digitale

vækst, som skal understøtte Danmarks position som digital frontløber.

Regeringen har også bedt den uafhængige institution De Økonomiske Råds formandskab om

fra 1. januar 2017 årligt at overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi. Formandska-

bet skal blandt andet analysere faktorer bag produktivitetsudviklingen, komme med konkrete

anbefalinger til at styrke produktivitetsudviklingen og foretage effektvurderinger af produktivi-

tetsfremmende tiltag.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Investeringer i nye aktiver og teknologier bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og

dermed produktiviteten i virksomheder. Det er derfor en udfordring, at de danske erhvervsin-

vesteringer som andel af bruttoværditilvæksten er relativt lav i forhold til lande, vi normalt

sammenligner os med,

jf. figur 3.3.

Figur 3.3

Erhvervsinvesteringer i udvalgte OECD-lande, 2002-2015

Pct. af BVT

OECD

DNK

DEU

SWE

NLD

Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser og er som andel af BVT for hele økonomien.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Regeringen arbejder derfor også på at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for

iværksættere, give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital og styrke

aktiekulturen. Det vil samtidig understøtte effektive investeringer i digitalisering og anden

form for ny teknologi.

Øget samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet

For så vidt angår øget samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, er der i universite-

ternes og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter konkret

blevet tilføjet et pligtigt mål om øget regionalt vidensamarbejde. Det samme gør sig gælden-

de i udviklingskontrakterne med de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

, hvortil der er

yderligere to pligtige mål om styrket synergi på tværs af innovationssystemet og en styrket

internationalisering af danske virksomheder.

Dernæst har regeringen med finansloven for 2017 afsat 1,2 mia. kr. til Innovationsfonden, der

udbyder projektmidler til erhvervsrettet forskning og innovation og dermed støtter samar-

bejdsprojekter mellem universiteter og virksomheder og medfinansierer innovationsprojekter

hos små og mellemstore virksomheder.

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutterne (GTS) er almennyttige institutioner, der drives på kommercielle

vilkår. De syv GTS-institutter har til formål at opbygge teknologiske kompetencer og serviceydelser og stille dem

til rådighed for dansk erhvervsliv. Et GTS-institut bliver godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeren.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Desuden har Danmarks Klyngeforum, som består af seks ministerier, fem regioner, Danske

Regioner og KL lanceret en klyngestrategi for 2016-2018, der skal styrke videnbroen mellem

danske virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner via erhvervsklynger og

innovationsnetværk. Erhvervsklyngerne fungerer som faglige samlingspunkter for op mod

12.000 små og mellemstore virksomheder, hvor de kan sparre med hinanden og danske

videninstitutioner.

Med den seneste årsopgørelse for de offentlige forskningsinstitutioners teknologioverførsel

og forskningssamarbejde er der tegn på stærke fremskridt. Opgørelsen viser, at der over de

seneste 5 år har været en stigning på 29 procent i antallet af forskningssamarbejdsaftaler,

der involverer private virksomheder, og at Danmark ligger i top tre i Europa i forhold til de

offentlige forskningsinstitutioners videnskabelige sampubliceringer med virksomhedsansatte

forskere, målt pr. indbygger. Endvidere tyder de seneste tal på, at det er lykkes for de offent-

lige forskningsinstitutioner at indgå aftaler med virksomheder i hele landet.

Detailhandel

Planloven

Den eksisterende planlov sætter grænser for butikkers størrelse og placering, hvilket medfø-

rer, at udviklingen af effektive butiksstørrelser og placeringer hæmmes. En lempelse af plan-

loven kan derfor bidrage til at styrke produktivitetsudviklingen i detailsektoren.

I juni 2016 blev der indgået en bred aftale om en modernisering af planloven, herunder en

liberalisering af detailhandelsreglerne med henblik på at øge både konkurrencen og produkti-

viteten. Den 25. januar 2017 blev lovforslaget om modernisering af planloven fremsat i Folke-

tinget.

Med lovforslaget ophæves størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker, så butiksstør-

relserne i de enkelte detailhandelsområder fremover fastlægges af kommunalbestyrelsen i de

enkelte kommuner. For dagligvarebutikker hæves størrelsesgrænsen for dagligvarebutikker i

bymidter og bydelscenter fra 3.500 m

til 5.000 m

, og i aflastningsområder fra 3.500 m

til

3.900 m

. Der vil, som i dag, kunne tillægges 200 m

til personalefaciliteter. I lokalcentre og

for enkeltstående butikker fastlægges størrelsesbegrænsningen til 1.200 m

, hvilket angiver

det maksimale bruttoetageareal (dvs. salgsareal, lager, kontor og personalefaciliteter mv.).

Med lovforslaget får kommunerne derudover nye muligheder for at udlægge nye aflastnings-

områder for at give mere fleksibilitet i forhold til placering af udvalgsvarebutikker.

De foreslåede lempelser af planloven sigter samlet set mod at styrke kommunernes mulighed

for at tage højde for lokale forhold ved planlægning af detailhandelen og for at fremme en

mere effektiv butiksstruktur. Lempelserne forventes at bidrage til højere produktivitet, bedre

service, lavere priser og et større udvalg af varer.

Det forventes, at lovforslaget kan træde i kraft i første halvdel af 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Kommunernes planlægning

Med lovforslaget om modernisering af planloven lægges der desuden op til både at skabe

friere rammer for kommunernes planlægning og at foretage nogle forenklinger til fordel for

både kommuner og erhvervsliv. For eksempel sikres det, at staten fremadrettet udelukkende

stopper den kommunale planlægning, når der er tale om væsentlige nationale interesser.

Herudover foreslås visse høringsfrister reduceret, mens visse redegørelseskrav forenkles.

Der er i dag eksempler på, at byomdannelse og placeringen af nye boligområder sker på en

måde, som vanskeliggør produktions- og udviklingsmulighederne for virksomheder i eksiste-

rende erhvervsområder. Med lovforslaget præciseres det derfor, hvornår der kan udlægges

nye arealer til byvækst, og reglerne for virksomheders miljøpåvirkning revideres, så virksom-

hedernes udvikling ikke begrænses unødigt.

E-handel

Det er allerede i dag muligt at etablere e-handelsvirksomheder uden for den almindelige

detailhandelsstruktur. Det har dog i visse tilfælde været uklart, hvilke regler der præcist gæl-

der for denne type virksomhed. E-handelsvirksomheder vil ofte have et showroom og et

begrænset direkte fysisk salg til kunder. Der kan imidlertid være tvivl om, hvornår det direkte

salg til kunder har et sådant omfang, at virksomheden skal kategoriseres som en butik i plan-

lovsmæssig forstand og behandles efter reglerne for butikker. Regeringen er derfor i gang

med at udarbejde en vejledning, der præciserer mulighederne for e-handel med showrooms.

Vejledningen forventes offentliggjort i løbet af 2017.

Øget konkurrence i byggeriet

Med aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark fra februar 2016 lancerede den daværende

regering en række vækstinitiativer inden for byggeriet. Det drejede sig blandt andet om initia-

tiver til at sikre en enklere brandregulering og mere effektiv byggesagsbehandling med hen-

blik på at gøre det lettere at bygge og øge væksten i byggeriet. Som opfølgning på udspillet

vedtog Folketinget i april 2016 en række ændringer af byggeloven, som indebar regelforenk-

ling. Ændringen af byggeloven trådte i kraft 1. juli 2016.

Ændringen af byggeloven giver hjemmel til, at kommunerne ikke længere skal foretage en

vurdering af de tekniske forhold, når der søges om byggetilladelse for kompliceret byggeri.

Fremover vil det i stedet ske ved, at certificerede virksomheder som led i projekteringen

udarbejder dokumentation for, at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er over-

holdt. Det skal bidrage til at forkorte og forsimple byggesagsbehandlingen. Den nye ordning

forventes at træde i kraft 1. januar 2018.

Ændringen af byggeloven muliggør endvidere en samling af brandkrav til drift af bygninger.

Hidtil har disse krav været reguleret i to separate lovgivninger, hvilket har gjort byggesagsbe-

handlingen unødig kompleks. Endelig giver ændringen mulighed for at fjerne kravet om byg-

geskadeforsikring, når der opføres udlejningsejendomme, ligesom kommuner har fået mulig-

hed for at opkræve et mindre, fast gebyr for deres byggesagsbehandling. Disse ændringer

trådte i kraft 1. juli 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Den tidligere regering tog også initiativ til en række øvrige byggepolitiske tiltag, som skal

fremme regelforenkling og dermed konkurrence og produktivitet i byggeriet. Der gennemføres

blandt andet en analyse af den samlede brandregulering med henblik på at afdække mulig-

hederne for en mere risikobaseret tilgang til brandkrav i byggeriet.

Kommunen skal efter nuværende praksis i byggesagsbehandlingen påse, at byggeloven og

bygningsreglementets bestemmelser er overholdt, og at byggeriet ikke er i strid med 22 an-

dre lovgivninger. Der gennemføres en regelforenklingsindsats, som vurderer det samlede

regelsæt, der regulerer byggeriet. Dette arbejde forventes afrapporteret i løbet af 2017.

Der gennemføres også en evaluering af lov om offentlig byggevirksomhed med henblik på at

vurdere, om der er regler, som med fordel kan forenkles eller ophæves. Dette arbejde forven-

tes afrapporteret i løbet af 2017.

Inden for elektriske installationer og elektriske anlæg er der blevet skabt større mulighed for

konkurrence ved i højere grad at basere reguleringen på internationale standarder. Dermed

får udenlandske virksomheder større mulighed for at bevæge sig ind på det danske marked,

da en stor del af reguleringen baseres på internationale standarder frem for nationale regler.

For at understøtte dette yderligere er det hensigten, at hele lovgrundlaget skal oversættes til

engelsk. Ændringen skal samtidig medvirke til at give danske virksomheder bedre vilkår for at

konkurrere i et internationalt marked for elektriske installationer og elektriske anlæg. Regule-

ringen på gasområdet moderniseres og gøres mere funktionsbaseret med henblik på at

skabe bedre muligheder for at indføre nye teknologier og produkter.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

4. De nationale mål i Europa

2020-strategien

Nyt kapitel

Europa 2020-strategien har fem centrale mål inden for beskæftigelse, forskning og udvikling,

uddannelse, social inklusion samt klima og energi. Hvert EU-land har selv fastsat nationale

mål på hvert af disse områder, der skal understøtte strategien. De danske Europa 2020-mål

fremgår af

tabel 4.1.

Tabel 4.1

Danske nationale mål

Mål i 2020

Det nationale mål for beskæftigelse

Det nationale mål for forskning og udvikling

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64

årige.

Investeringer i forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP.

Vedvarende energi skal udgøre mindst 30 pct. af det endeli-

ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skal

være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede

sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. i forhold til

2005.

Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24 årige

og øge andelen af de 30-34-årige, der har afsluttet en vide-

regående uddannelse til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer med lav beskæftigelse med

22.000.

Det nationale mål for klima og energi

Det nationale mål for uddannelse

Det nationale mål for social inklusion

Danmark har i de senere år gennemført en række reformer og andre tiltag, der bidrager til at

opfylde de overordnede mål i Europa 2020-strategien. På flere områder er de danske 2020-

mål allerede nået eller på vej til at blive nået. Der er i dette kapitel gjort rede for målopfyldel-

sen på de enkelte områder.

4.1 Det nationale mål for beskæftigelse

Der er fortsat klar fremgang på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og faldende

ledighed. Siden udgangen af 2012 og frem til 4. kvartal 2016 har ca. 127.000 flere fået job i

den private sektor, og ledigheden er faldet til et lavt niveau. Beskæftigelsen forventes at stige

yderligere i de kommende år som følge af det fortsatte opsving i dansk økonomi og i takt

med, at allerede vedtagne reformer træder i kraft.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Fra 2015 til 2020 skønnes beskæftigelsen at stige med ca. 140.000 personer. Heraf kan knap

80.000 tilskrives allerede vedtagne reformer og ca. 42.000 henledes til den forudsatte norma-

lisering af konjunkturerne. Frem mod 2025 ventes beskæftigelsen at øges med yderligere

64.000 personer.

Med den skønnede beskæftigelsesfremgang i år og næste år forventes beskæftigelsesgabet

at være så godt som lukket i 2018. Arbejdsmarkedet er således kommet tættere på en situa-

tion med kapacitetspres og mangel på arbejdskraft.

Strukturerne på det danske arbejdsmarked er generelt sunde. Det afspejles blandt andet i, at

den strukturelle beskæftigelse er øget, og at den strukturelle ledighed er fortsat med at falde.

Både den samlede ledighed og langtidsledigheden ligger på et lavt niveau set i et historisk

perspektiv. Samtidig er fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked stor, hvilket blandt andet

kommer til udtryk ved, at mange skifter job. Ledigheden har med udgangen af 2016 været let

tiltagende, hvilket skyldes at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i større grad end

tidligere visiteres jobparate frem for aktivitetsparate.

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU

for 20-64-årige mænd og kvinder

Pct

92 94 96

DK - i alt

EU - i alt

02 04 06

DK - mænd

EU15 - mænd

12 14

DK - kvinder

EU15 - kvinder

Pct

Figur 4.2

Beskæftigelsesfrekvensen frem mod 2020,

20-64 årige mænd og kvinder under ét

Pct.

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 4.1 er baseret på EU’s

Labour Force Survey,

der svarer til den danske

arbejdskraftundersøgelse.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det danske mål for beskæftigelse er en strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-årige

på 80 pct. i 2020. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark for de 20-64-årige var 76,5 pct. i

2015, hvilket er over 6 pct.-point højere end gennemsnittet for EU. Det er fortsat en væsent-

ligt højere beskæftigelsesfrekvens for kvinder, der trækker den danske beskæftigelsesfre-

kvens op i forhold til EU-gennemsnittet,

jf. figur 4.1.

Den skønnede udvikling i beskæftigelsen

fra 2015 til 2020 svarer til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige på godt 2

pct.-point. Det centrale skøn for beskæftigelsesfrekvensen i 2020 er således beregnet til 78�½

pct.,

jf. figur 4.2.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Det centrale skøn for beskæftigelsen er �½ pct.-point højere end vurderet i Danmarks Nationa-

le Reformprogram 2016, hvilket primært afspejler, at tilstrømningen af flygtninge er blevet

nedjusteret frem mod 2020. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har i de første år i

landet en meget lav beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med den øvrige befolkning i

Danmark. Lavere flygtningetilstrømning trækker derfor rent mekanisk op i den samlede be-

skæftigelsesfrekvens.

Regeringen har fastlagt en målsætning om at gennemføre reformer og nye initiativer som

øger beskæftigelsen med 55-60.000 fuldtidspersoner og løfter velstanden med 80 mia. kr.

(målt ved strukturel BNP) frem mod 2025. Indfrielse af vækstmålsætningen vil kunne forlæn-

ge opsvinget og beskæftigelsesfremgangen uden, at der opstår flaskehalse og pres på ar-

bejdsmarkedet generelt.

Det er regeringens ambition, at flere skal i arbejde, især i den private sektor, og at færre skal

forsørges af det offentlige. Derfor vil regeringen sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Siden offentliggørelsen af Det Nationale Reformprogram for 2016 er der gennemført en ræk-

ke initiativer, som understøtter en øget beskæftigelse.

Med

Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration

(marts 2016) er der igangsat en række

initiativer, herunder en mere jobrettet integrationsindsats samt oprettelse af integrations-

grunduddannelsen (IGU), som muliggør ansættelse inkl. uddannelsesforløb til løn under den

almindelige mindsteløn på det danske arbejdsmarked. Aftalen har bl.a. medført en stigning i

antallet af indvandrere, der kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud. Tiltagene skal un-

derstøtte regeringens ambition om, at hver anden flygtning skal være i beskæftigelse efter tre

år i Danmark. Med Trepartsaftale om

tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

og praktikpladser

(august 2016) er der gennemført en række mindre initiativer med fokus på

at forebygge rekrutteringsudfordringer bl.a. via opkvalificering og styrket rådighed. Tiltagene

kan bidrage til at afhjælpe begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Med

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

på elforbruget lettes husholdningernes og virk-

somhedernes omkostninger. Hermed forbedres erhvervenes konkurrencevilkår og hushold-

ningernes forbrugsmuligheder øges. Afskaffelsen af PSO-afgiften forventes at øge arbejds-

udbuddet med godt 500 fuldtidspersoner i 2020.

I forbindelse med

Aftale om finansloven for 2017

sænkes registreringsafgiften, som skønnes

at øge arbejdsudbuddet med knap 500 fuldtidsbeskæftigede gennem øget arbejdstid i 2020.

Regeringen har desuden indført en midlertidig jobpræmieordning til langtidsledige,

jf. Integra-

tion af langtidsledige på arbejdsmarkedet.

Siden regeringsskiftet i sommeren 2015 er der samlet gennemført initiativer, som øger ar-

bejdsudbuddet med 2.500 personer. Det afspejler udover ovennævnte initiativer navnlig

indførelse af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Jobreform fase 1

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der også er beskrevet i det Nationale Reformpro-

gram 2016, trådte i kraft den 1. april 2016 med virkning fra 1. oktober 2016. Hovedformålet

med ændringerne er, at det skal kunne betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere, og

at kontanthjælpsmodtagere i højere grad skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så flere

kommer i job.



Kontanthjælpsloft

Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en

månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages højde for, hvad de kan modtage

i samlede offentlige ydelser. Kontanthjælpsloftet indebærer, at der er en grænse for, hvor

meget en person kan modtage i offentlige ydelser, hvilket sikrer en mærkbar økonomisk

gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. Selve kontanthjælpen og de direkte børne-

relaterede ydelser reduceres ikke. Det er alene boligstøtte og særlig støtte, der kan re-

duceres som følge af kontanthjælpsloftet.

225-timersreglen

225-timersreglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til

rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år. Det sva-

rer til 5-6 timers beskæftigelse ugentligt eller ca. seks ugers fuldtidsbeskæftigelse og

skal tilskynde til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet. Såfremt de ikke le-

ver op til dette krav, vil det udløse en ydelsesreduktion. Hvis kommunen vurderer, at

personen ikke kan opnå 225 timers ordinær og ustøttet beskæftigelse, undtages perso-

ner fra beskæftigelseskravet.



Det skønnes, at jobreformen vil styrke beskæftigelsen strukturelt med omkring 700 fuldtids-

personer.

Fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse for flygtninge og indvandrere

Den tidligere regering indgik i foråret 2016 aftaler med KL og arbejdsmarkedets parter, som

sikrer en mere jobrettet og virksomhedsnær integrationsindsats. En del af aftalerne er, at

indvandrere skal mødes som jobparate. Effekten heraf er, at antallet af ydelsesmodtagere i

integrationsprogrammet, der visiteres som jobparate, er vokset fra 3 pct. i juni 2015 til 58 pct.

i januar 2017. Desuden har aftalerne til hensigt at sikre tidligere virksomhedsrettet indsats,

lade danskundervisningen understøtte hensynet til at kunne varetage et job samt intensivere

og målrette integrationsprogrammet, så det understøtter den kortest mulige vej til beskæfti-

gelse. Dette afspejles bl.a. i en positiv udvikling i andelen af ydelsesmodtagere, som er i

praktik eller løntilskud, der er steget fra 15 pct. til 32 pct. i januar 2017 siden juni 2015.

Endvidere er der oprettet den ny integrationsgrunduddannelse, som tilbyder praktisk arbejds-

erfaring og opkvalificering til flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke kan oppebære et job

på ordinære danske løn- og ansættelsesvilkår.

Integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

Rådet kom med sine anbefalinger i forhold til integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

i februar 2016.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Danmark har aktivt bidraget til arbejdet med anbefalingerne med erfaringer fra den aktive

beskæftigelsesindsats, da Danmark i europæisk sammenhæng har få langtidsledige samt en

væsentlig mere udviklet og omfattende aktiv indsats end mange andre lande. Det vurderes,

at der i Danmark var ca. 25.000 langtidsledige personer i 2015, hvilket svarer til ca. 20 pct. af

alle ledige.

Det vurderes, at de eksisterende danske regler på området lever op til anbefalingerne. Regi-

strering er mulig gennem en række kanaler (web, fremmøde, telefon) samtidig med, at der er

incitament til at registrere sig, da det er nødvendigt for at modtage offentlige ydelser. Som en

del af den aktive beskæftigelsesindsats udfyldes der en plan for den ledige (”Min plan”), hvor

jobsøgningsaktiviteter mv. skitseres, og tilbud fremgår. Alle ledige vil modtage et tilbud inden

18 måneders ledighed, som det fremgår af rådets anbefalinger, enten som et såkaldt ret og

pligt tilbud og/eller den særlige indsats sidst i dagpengeperioden. Jobcentret fungerer som

indgang for alle ledige - uanset forsørgelsesgrundlag.

I forbindelse med trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark og

praktikpladser blev det i august 2016 blandt andet aftalt, at den særlige indsats for langtids-

ledige sidst i dagpengeperioden skal evalueres. Evalueringen forventes færdiggjort og drøftet

med arbejdsmarkedsparter i løbet af 2017.

Jobpræmie for langtidsledige

I marts 2017 blev der vedtaget en jobpræmie for langtidsledige. Den nye midlertidige job-

præmieordning kommer til at gælde i to år fra 1. april og er målrettet ledige, der i uge 48

(2016) modtog offentlig forsørgelse og på det tidspunkt havde haft et langvarigt og sammen-

hængende forløb på offentlig forsørgelse.

Jobpræmien udgør 10 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt 2.500 kr. pr. måned. Job-

præmien kan højest blive udbetalt i 18 måneder for indkomst i perioden fra 1. april 2017 til og

med 31. marts 2019. Den samlede jobpræmie kan dermed være op til 45.000 kr.

Der er afsat ca. 630 mio. kr. til den midlertidige jobpræmieordning i 2017-2020.

Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked

Regeringen vil i foråret 2017 oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksom-

heder, eksperter og relevante ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.

Konkret skal to emner drøftes:



Hvordan Danmark griber mulighederne i den teknologiske udvikling (automatisering,

robotter, kunstig intelligens etc.) bedst muligt, så alle får del i den velstandsudvikling,

som globalisering og den nye teknologi muliggør.

Hvordan fastholdes og udbygges et arbejdsmarked, der er kendetegnet ved dynamik og

ordnede forhold, og hvor der ikke sker social dumping.



Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Ændring af barselsdagpenge for selvstændige

I dag kan selvstændigt erhvervsdrivende enten holde barselsorlov på fuld tid eller halv tid.

For at give selvstændigt erhvervsdrivende en større fleksibilitet når de holder barselsorlov

med barselsdagpenge, er der i finanslovsaftalen for 2017 afsat godt 10 mio. kr. årligt til æn-

dring af reglerne.

Med ændringen bliver det fremover muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at arbejde i

deres virksomhed i op til 25 pct. af den normale arbejdstid og samtidig modtage barselsdag-

penge svarende til 75 pct. På denne måde vil selvstændigt erhvervsdrivende kunne holde

deres virksomhed i gang med f.eks. mindre administrative aktiviteter og opfølgning på aftaler

mv. under barselsperioden samtidig med, at de modtager barselsdagpenge svarende til 75

pct. af den maksimale sats. Det forventes, at ca. 1.000 personer årligt vil gøre brug af de nye

regler.

De nye regler træder i kraft den 1. juli 2017.

Danmarks implementering af EU-ungegarantien

I Danmark skal alle ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

have et aktivt tilbud senest efter en måneds ledighed. Indsatsen skal være uddannelsesrettet

og fortsætte kontinuerligt, indtil den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse på

ordinære vilkår.

Den uddannelsesrettede indsats kan fx bestå af:



Læse-, skrive og regnekurser

Brobygningsforløb på erhvervsskoler

Virksomhedspraktik på arbejdspladser

Løntilskud

Mentorstøtte

De mest ressourcestærke unge, der ikke har barrierer i forhold til at starte uddannelse, skal

arbejde for ydelsen i nytteindsats, hvor der udføres samfundsnyttige opgaver hos offentlige

arbejdsgivere, indtil de påbegynder uddannelse.

De mest udsatte unge har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at den unge

får en tværgående og koordineret indsats rettet mod uddannelse.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Brobygningsforløb på erhvervsskoler

Beskæftigelsesministeriet har igangsat flere forsøg og projekter, der skal understøtte kom-

munerne i at iværksætte uddannelsesrettede indsatser, der får unge videre i uddannelse eller

job.

Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Undervisningsministeriet gennemført et

udviklingsprojekt,

Brobygning til uddannelse,

omhandlende brobygningsforløb til erhvervsud-

dannelse. Evalueringen af forsøget viser, at brobygningsforløb, har en signifikant positiv

effekt i forhold til at hjælpe unge uddannelseshjælpsmodtagere i gang med en uddannelse.

Et brobygningsforløb foregår på en erhvervsskole og indeholder opkvalificering i dansk og

matematik samt kortvarige praktikforløb på uddannelsessteder og virksomheder. Derudover

har den unge en fast uddannelsesmentor gennem hele forløbet.

På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet sammen med Undervisningsministeriet i

2016 afsat en pulje til udbredelse af brobygningsforløb til uddannelsesparate unge, der etab-

leres i et samarbejde mellem kommuner og erhvervsskoler. Desuden igangsætter Beskæfti-

gelsesministeriet i 2017 et toårigt forsøg med brobygningsforløb til de mest udsatte unge.

Effekter af gennemførte reformer på beskæftigelsesområdet

Der er i de seneste år gennemført en række vigtige reformer af den beskæftigelsespolitiske

indsats, både hvad angår de indkomsterstattende ydelser og den aktive indsat,

jf. Danmarks

Nationale Reformprogram 2014, 2015 og 2016.

Det gælder bl.a. kontanthjælpsområdet,

arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og førtidspensionsområdet. Derudover er reformer

vedrørende ydelser ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, vedrørende efterløn og folke-

pension, løbende trådt i kraft.

Generelt er det klart vurderingen, at de gennemførte reformer har de tilsigtede virkninger.

Dette billede bekræftes af de egentlige effektanalyser, der er foretaget i takt med, at der

foreligger tilstrækkelige data og erfaringer med de nye regler og ordninger. I det følgende

omtales de vigtigste effektanalyser og opgørelser, som i sagens natur ofte er foreløbige (For

en nærmere beskrivelse af indholdet af reformerne henvises til de foregående års reformpro-

grammer).

Dagpengereformen fra 2010

Med dagpengereformen fra 2010 blev dagpengeperioden halveret fra fire til to år, og beskæf-

tigelseskravet for genoptjening blev skærpet. Reglerne trådte gradvis i kraft fra 2013. (Den

senest gennemførte dagpengereform træder først i kraft i 2017).

Beskæftigelsesministeriets effektanalyse viser, at den toårige dagpengeperiode medfører, at

ledige i højere grad afgår til beskæftigelse, og andet end beskæftigelse, end de ville have

gjort i en situation med et fireårigt dagpengesystem. Der er en positiv effekt af den toårige

dagpengeperiode på afgangen til beskæftigelse allerede efter et halvt års ledighed.

Kontanthjælp

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, blev de 25-29-årige sat ned i

ydelse – fra kontanthjælp på voksensats til uddannelseshjælp på SU-niveau eller kontant-

hjælp på ungesats. Effektanalysen vedrørende denne del af reformen viser, at de unge ledi-

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

ge mellem 25-29 år i højere grad afgår til beskæftigelse og uddannelse, end de ville have

gjort i fravær af reformen. Der er en signifikant positiv effekt af reformen i månederne efter, at

den trådte i kraft. Den positive effekt af reformen er størst lige efter reformændringen indtræf-

fer, hvorefter effekterne fortsat er positive, men lavere de efterfølgende måneder.

Sygedagpengereformen

Reformen, der trådte i kraft i 2014 og 2015, omfatter ydelsesniveauer og varighederne af

ydelserne samt både omfanget, karakteren og tidspunktet for den aktive indsats.

Effektevalueringen af reformen viser, at der som forventet sker en større afgang i den første

del af sygefraværsperioden og et lavere afgangstempo blandt de lange forløb.

Efterløn

I maj 2011 blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen indeholder blandt

andet en fremrykning af den tidligere vedtagne højere efterløns- og tilbagetrækningsalder.

Det indebærer, at efterlønsalderen hæves gradvist med et halvt år om året i perioden 2014 til

2017, så efterlønsalderen er 62 år i 2017. Det er undersøgt om den gradvist højere efterløns-

alder har fået lønmodtagere til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, og om den

højere efterlønsalder har givetudslag i, at flere ældre modtager blandt andet sygedagpenge

eller er kommet i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Undersøgelsen viser, at de personer, der har fået hævet efterlønsalderen, i vidt omfang bliver

på arbejdsmarkedet, indtil de kan gå på efterløn. Dermed er beskæftigelsen blandt de 60-62-

årige steget betydeligt. Til gengæld tyder det ikke på, at den højere efterlønsalder har med-

ført, at langt flere ældre modtager fx sygedagpenge eller er kommet i fleksjob, ressourcefor-

løb eller førtidspension.

Førtidspensionsreformen

Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013, og medførte bl.a. at før-

tidspension til personer under 40 år afskaffes (medmindre det er åbenbart formålsløst at

forsøge at udvikle arbejdsevnen). I stedet får udsatte unge en individuel og tværfaglig indsats

i et ressourceforløb med henblik på at udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem på vej mod

job eller uddannelse.

Reformen evalueres i løbet af 2017. Beskæftigelsesministeriet har undersøgt de første tidlige

effekter af reformen for de 20-39 årige, baseret på en observationsperiode, der går fra et

halvt år efter reformen og frem til 2 2/3 år efter reformen. Effekterne opfanger derfor ikke hele

reformeffekten, da ressourceforløb kan vare op til fem år – og der er mulighed for flere forløb.

Analysen viser bl.a., at efter reformen er 11 pct. af de udsatte unge, som før reformen ville

have været i højrisikogruppen for at blive førtidspensioneret, i stedet kommet i job eller ud-

dannelse - 60 pct. af dem er kommet i ordinær beskæftigelse. Der er kun marginalt flere

personer i alderen 20-39 år, der opnår tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fleksjobordnin-

gen, end før reformen.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Analysen viser endvidere, at efter reformen får 34 pct. af de udsatte unge, der har været

ledige i et til to år, tilknytning til det ordinære arbejdsmarked i stedet for en førtidspension,

mens det før reformen kun var 6 pct. af de unge med samme observerbare karakteristika og

ledighedsforløb.

4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling

Det er regeringens målsætning, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling skal

udgøre mindst 1 pct. af BNP. Danmark har desuden tilsluttet sig EU’s målsætning om, at de

samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling skal udgøre 3 pct. af BNP.

Det er vigtigt for regeringen, at de offentlige forskningsinvesteringer bliver anvendt, så de

skaber mest værdi for erhvervslivet og resten af samfundet. Derfor blev der i 2015 iværksat

en effektanalyse af forskning- og innovationsindsatsen med henblik på at tilvejebringe et

solidt grundlag for at prioritere de offentlige forskningsmidler. Dette skal også ses i sammen-

hæng med det strategiske arbejde med FORSK2025, der bliver et konsolideret overblik over

fremtidens mest løfterige forskningsområder, som de ses fra erhvervsliv, organisationer,

ministerier, vidensinstitutioner m.m.

Den samlede danske forskningsindsats er i dag betydeligt højere end for 10 år siden, og

Danmark er blandt de højest rangerede lande i internationale sammenligninger, når det

kommer til investeringer i forskning og udvikling.

De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvoraf

den offentligt finansierede forskning udgjorde 21,6 mia. kr. svarende til 1,07 pct. af BNP i

2015. Erhvervslivet bidrog med 38,4 mia. kr. svarende til 1,89 pct. af BNP i 2015,

jf. figur 4.3.

De samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er steget fra 1,89 pct.

af BNP i 1997 til 2,96 pct. af BNP i 2015. Danmarks investeringer i forskning og udvikling

ligger dermed meget tæt på Europa 2020 målsætningen om 3 pct.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.3

Private og offentlige investeringer i forskning og udvikling, 1997-2015

Pct. af BNP

3,5

2,5

1,5

0,5

I alt

Pct. af BNP

3,5

2,5

1,5

0,5

Erhvervslivet

Den offentlige sektor

Anm.: Grundet den ekstraordinære revidering af nationalregnskabets november-version af 2015, er tallene

tilbage til 2008 blevet justeret. Revideringen har bl.a. betydet opjusterede BNP-tal i 2013-2015. Det

betyder imidlertid, at DK kommer under 3 pct. målsætningen i modsætning til tidligere antagelse.

2015 er foreløbige tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt de samlede udgifter til forskning og udvikling har danske virksomheder et fortsat højt

investeringsniveau set i et historisk perspektiv, og virksomheder bidrager dermed med stør-

stedelen af samfundets investeringer i forskning og udvikling.

Figur 4.4

Viksomhedernes investeringer i forskning

og udvikling fordelt på brancher, 2015

4% 2%

10%

Figur 4.5

Offentlige udgifter til forskning og udvikling,

2015

37%

10%

16%

58%

16%

19%

Industri

Finansiering og forsikring

Handel

Erhvervsservice

Information og kommunikation

Andre brancher

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Størstedelen af erhvervslivets samlede forsknings-og udviklingsinvesteringer foretages inden

for industrisektoren, som siden 2008 har intensiveret forsknings- og udviklingsindsatsen

markant

jf. figur 4.4.

Den næststørste investering i forskning og udvikling finder sted blandt

virksomheder inden for erhvervsservice, der sammen med branchen for information og kom-

munikation står for godt en fjerdedel af investeringerne. Dog har begge brancher i de senere

år haft en nedgang i deres forsknings- og udviklingsinvesteringer.

Blandt de offentlige investeringer går størstedelen til forskning og udviklingen i sundhedsvi-

denskab. Sundhedsvidenskab tegner sig for godt 37 pct., mens naturvidenskab tegner sig for

19 pct., og samfundsvidenskab og teknisk videnskab hver tegner sig for 16 pct.

jf. figur 4.5.

Blandt OECD-landene ligger Danmark nr. 1 for investeringer i sundhedsvidenskab ift. BNP,

og Danmark ligger nr. 2 for investeringer inden for samfundsvidenskab ift. BNP efter Finland

på en 1. plads,

jf. Forskningsbarometer 2016.

Dansk forskning klarer sig godt i internationale sammenligninger og har en stærk gennem-

slagskraft. Den danske forskningsproduktion er høj, idet danske forskere publicerede godt

17.000 videnskabelige publikationer pr. mio. indbyggere i perioden 2012-2015. Det placerer

Danmark på en 2. plads blandt OECD-landene, når videnskabelige publikationer holdes op

imod befolkningstal,

jf. Forskningsbarometer 2016.

Samtidig er danske forskere blandt de

mest citerede. Danmark ligger nr. 3 målt både på antallet af citationer per videnskabelig

publikation og på andel af publikationer blandt de 10 pct. mest citerede publikationer, kun

overgået af Island og Schweiz. Endvidere er Danmark dét land blandt OECD-landene, som

har den højeste andel af publikationer, som er sampublicerede med erhvervslivet,

jf. Forsk-

ningsbarometer 2016.

Danmark klarer sig også godt på innovationsområdet. Innovation defineres som viden og

ideer, som omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og sam-

fundsmæssig værdi. Ifølge European Innovation Scoreboard fra 2016, som sammenligner

EU-landenes innovationsevne, ligger Danmark igen i år som nr. 2 i EU, kun overgået af Sve-

rige. Samlet set præsterer Danmark over gennemsnittet på en række parametre, særligt

inden for offentlig-private sampubliceringer og internationale sampubliceringer.

Iværksatte initiativer

Der er iværksat en række ambitiøse initiativer for at fremme forskning, udvikling og innovati-

on. Nye større initiativer inden for forskning, udvikling og innovation, der er implementeret i

2016 eller under implementering, fremgår af

boks 4.1.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.1

Nye initiativer vedrørende forskning, udvikling og innovation



FORSK2025:

FORSK2025 er et prioriteringsgrundlag for den strategiske forskning. Kataloget udgør et

fagligt grundlag for politiske beslutninger og prioriteringer om fordelingen af forskningsreserven. Kataloget

udgør et konsolideret overblik over fremtidens mest løfterige forskningsområder, som de ses fra er-

hvervsliv, organisationer, ministerier, vidensinstitutioner m.m. Kataloget offentliggøres i foråret 2017.



Øget regionalt vidensamarbejde i de videregående uddannelsesinstitutionernes udviklingskon-

trakter:

I forlængelse af vækstplanen Vækst og udvikling i hele Danmark har de videregående uddannel-

sesinstitutionerne, herunder universiteterne, udarbejdet et tillæg til deres udviklingskontrakter for 2015 til

2017 med et nyt pligtigt mål om øget regionalt vidensamarbejde, der skal styrke institutionernes samspil

med virksomheder i hele landet.



Udviklingskontrakter med Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter):

Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet har indgået nye udviklingskontrakter med GTS-institutterne for 2016-2018,

bl.a. med tre pligtige mål om hhv. øget regional videnspredning, styrket synergi på tværs af innovations-

systemet og styrket internationalisering af danske virksomheder.



Nationale strategier for rum og droner:

Den tidligere Regeringen har i 2016 lanceret en national rum-

strategi samt en national dronestrategi. Strategierne skal styrke samarbejdet mellem virksomheder, of-

fentlige myndigheder og forskere samt fremme udviklingen af teknologierne. I 2017 afsættes der yderlige-

re 25 mio. kr. til rum-og droneområdet i Danmarks Innovationsfond.



Strategi for forskning og uddannelse vedr. Arktis, herunder aftale i Arktisk Råd:

I efteråret 2016

lancerede regeringen en strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis, som rummer forslag til

nye konkrete initiativer, der skal styrke den danske forskning i Arktis. I regi af Arktisk Råd er der desuden

indgået en juridisk bindende aftale for forskningssamarbejde blandt de arktiske lande og observatørerne i

Arktisk Råd. Denne underskrives på et ministermøde i 2017, og aftalen har til formål at styrke det gene-

relle forskningssamarbejde om Arktis.



Handlingsplan for styrket vidensamarbejde med Israel:

Den tidligere regering har åbnet et nyt innova-

tionscenter i Tel Aviv. Det giver danske virksomheder og videninstitutioner muligheder for at styrke deres

relationer til et videnintensivt land med et kapitalstærkt marked. I forlængelse heraf har Uddannelses- og

Forskningsministeriet i efteråret 2016 lanceret en handlingsplan med fokus på at styrke det dansk-

israelske samarbejde på uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet.



Klyngestrategi for 2016-2018:

Danmarks Klyngeforum, som består af seks ministerier sammen med de

fem regioner, Danske Regioner og KL, har i 2016 lanceret en opdateret klyngestrategi, der bl.a. har fokus

på at styrke videnbroen mellem danske virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner via er-

hvervsklynger og innovationsnetværk. Erhvervsklyngerne fungerer som faglige samlingspunkter for op

mod 12.000 små og mellemstore virksomheder, hvor de kan sparre med danske videninstitutioner og

med hinanden.



Markedsmodningsfonden:

I aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2017 fremgår det, at Mar-

kedsmodningsfonden skal fremme automatisering og digitalisering i små og mellemstore produktionsvirk-

somheder.



Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion:

Derudover har den tidligere regering haren etable-

ret Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion, som i årene 2016-2019 understøtter den digitale

omstilling i danske produktionsvirksomheder.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Evaluering og effekter af tidligere initiativer

Der gennemføres løbende forskellige evalueringer og effektvurderinger som opfølgning på

tidligere initiativer inden for forskning, udvikling og innovation. Gennemførte eller planlagte

initiativer fremgår af

boks 4.2.

Boks 4.2

Evaluering mv. af forskning, udvikling og innovation



Kortlægning af private fonde:

Den tidligere regering har kortlagt fondenes bidrag til forskning, innovati-

on og videregående uddannelse med henblik på at skabe et bedre viden- og datagrundlag om fondenes

betydning for området. Kortlægningen er sket i samarbejde med de større offentlige og private forsk-

ningsfinansierende råd, fonde og foreninger i Danmark.



Kortlægning af erhvervslivets forsknings- og innovationsaktiviteter:

Den tidligere regering har ud-

arbejdet en detaljeret kortlægning af, hvor i landet erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og

innovation er placeret, hvordan fordelingen har udviklet sig over tid, og hvordan brugen af de nationale

forsknings- og innovationsvirkemidler fordeler sig regionalt. Rapporten viste, at andelen af innovative

virksomheder på landsplan har ligget på et stabilt niveau, omkring 45 pct. i perioden 2008-10 til 2011-13.

Endvidere er erhvervslivets forsknings- og udviklingsinvesteringer geografisk koncentreret, hvoraf 2/3 af

investeringerne foretages i København, Københavns Omegn og Nordsjælland.



Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2016:

Rapporten har set på innovationsmiljøernes

aktiviteter og resultater fra 2010 til 2015. Innovationsmiljøernes virksomheder har i 2015 opnået mere

kapital fra eksterne investorer end nogensinde før. Det betyder, at der for hver statslig krone investeret er

tiltrukket 5 kroner fra andre investorer.



Analyse af åbne forskningsdata:

I lyset af den forsknings- og innovationspolitiske redegørelse 2016

gennemføres der i 2017 en analyse af gevinsterne og omkostningerne ved at indføre åbne forskningsda-

ta i Danmark.



Analyse af forskningens effekter:

Der er nedsat et tværministerielt udvalg vedr. effekten af den eksi-

sterende forskningsindsats. Udvalgets arbejde forventes afsluttet ved udgangen af 2018. Formålet er at

vurdere effekterne af den eksisterende offentlige forskningsindsats samt bidrage til bedre at kunne fore-

tage prioritering af de forskellige offentlige forskningsindsatser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.3 Det nationale mål for klima og energi

Danmark er blandt andet omfattet af følgende bindende nationale mål fastsat i EU på klima-

og energiområdet:



En række årlige forpligtelser i perioden 2013-20 for ikke-kvoteomfattede udledninger af

drivhusgasser. Målet skærpes frem mod 2020, hvor Danmarks udledning skal være re-

duceret med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005.

Andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug skal øges til at udgøre

30 pct. i 2020 – en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005.

10 pct. af energiforbruget i transport (anvendt på vej og bane) i 2020 skal udgøres af

vedvarende energi.



Regeringens energi- og klimapolitik

Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et foregangsland inden for grøn omstilling

og energieffektivitet. Den grønne omstilling skal fortsætte på en bæredygtig og omkostnings-

effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd

med hensynet til miljø og klima. Regeringen arbejder for, at 50 pct. af det danske energibe-

hov i 2030 bliver dækket af vedvarende energi. Regeringens langsigtede mål for 2050 er et

Danmark som et lavemissions samfund, der er uafhængig af fossile brændsler.

Status for klima- og energipolitiske mål

I marts 2017 udkom Energistyrelsens seneste basisfremskrivning, der indeholder en status

for fremdriften mod Danmarks nationale 2020-mål fastsat i EU på klima- og energiområdet.

Danmark har som led i EU’s Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at nedbringe udled-

ningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020

set i forhold til niveauet i

2005 og tillige opnå delmål på vejen mod 2020. Delmålene skærpes gradvist frem mod slut-

målet i 2020. Af hensyn til naturlige udsving i udledningerne kan overopfyldelse fra et år

gemmes og anvende det til målopfyldelse i et andet år.

Der forventes aktuelt en betydelig overopfyldelse for perioden 2013-2019, mens der i enkelt-

året 2020 forventes en mindre underopfyldelse,

jf. figur 4.6.

Da de forrige års overopfyldelse

kan ”gemmes” og anvendes til målopfyldelse i 2020, forventes Danmark samlet set at leve op

til reduktionsforpligtelserne. Den akkumulerede overopfyldelse forventes at være på ca. 9

mio. ton CO2-ækvivalenter i alt for hele forpligtelsesperioden.

De ikke-kvoteomfattede udledninger omfatter primært udledningerne fra transport, landbrug og individuel

opvarmning.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.6

Ikke-kvoteomfattede udledninger 2013-2020 og EU-målsætningen (mio. ton CO2e)

Mio. ton CO2e

2013

2014

Følsomhed

2015

2016

2017

Udledning

2018

2019

Reduktionssti

2020

Anm.: De viste udledninger stammer fra Basisfremskrivning 2017, og ”følsomhed” illustrerer et spænd for

udledningerne, hvis basisfremskrivningens følsomheder inddrages.

Kilde: Energistyrelsen (2017), Basisfremskrivningen 2017, marts 2017.

I forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 har Danmark ligeledes påtaget sig at

øge den andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE),

til 30 pct. i 2020, en forøgelse fra ca. 16 pct. i 2005. Ifølge den seneste fremskrivning forven-

tes målet overopfyldt med en andel af VE i det endelige energiforbrug på omkring 40 pct. i

2020,

jf. figur 4.7.

Figur 4.7

VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug

Pct.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Følsomhed

EU-mål for VE-andel

VE-andel grundforløb

Pct.

Anm.: Den vidste fremskrivning af VE-andel stammer fra Basisfremskrivning 2017. Andelen af vedvarende

energi i det udvidede endelige energiforbrug ligger over det fastsatte EU-mål i hele perioden.

”Følsomhed” illustrerer et spænd for andelen, hvis Basisfremskrivningens følsomheder inddrages.

Kilde: Energistyrelsen (2017), Basisfremskrivning 2017, marts 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

EU’s Klima- og Energipakke indeholder også et særskilt mål for anvendelsen af vedvarende

energi i transportsektoren, hvor Danmark er forpligtet til at opnå en VE-andel i landtransport

på mindst 10 pct. i 2020. Der er ingen delmål på vejen mod 2020. Energistyrelsen har udar-

bejdet en analyse (VE-analysen), der opstiller forskellige eksempler på, hvordan EU’s mål om

10 pct. vedvarende energi i transportsektoren kan nås. Generelt kan det konkluderes, at det

med de seneste ændringer i EU’s regler for målopfyldelse er blevet lettere at opfylde målet.

I december 2016 blev der vedtaget et dansk iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer

på 0,9 pct. gældende fra 2020. Dette er højere end EU’s krav om 0,5 pct. avancerede bio-

brændstoffer 2020. Opfyldelsen af dette krav vil medvirke til at opfylde det generelle 10 pct.

krav i transportsektoren.

Regeringen vil i 2017 komme med et oplæg til, hvordan mankoen i forhold til VE-kravet for

transportsektoren kan opfyldes.

Nye EU-mål for 2030

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i oktober 2014 de overordnede rammer for EU’s klima-

og energipolitik frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt element et binden-

de mål om intern reduktion af EU’s drivhusgasudledninger på mindst 40 pct. i 2030 i forhold

til 1990. For at nå dette mål skal sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem reducere

udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne udenfor EU’s kvotehan-

delssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005.

I oktober 2014 satte EU’s stats- og regeringschefer yderligere mål for 2030. 27 pct. af energi-

forbruget i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Målet er bindende for EU, men det forde-

les ikke på de enkelte lande. Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til

revision af VE-direktivet, som skal sikre, at EU når sit mål for vedvarende energi i 2030.

Derudover blev der sat et vejledende mål for 2030 om at forbedre energieffektiviteten med 27

pct. på EU-niveau i forhold til en business-as-usual-fremskrivning. Kommissionen har den 30.

november 2016 fremlagt et forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet og i den forbin-

delse foreslået at nyt bindende mål om 30 pct. forbedring af energieffektiviteten i 2030. Der er

fortsat ikke lagt op til, at målet skal fordeles på de enkelte lande, men nås ved hjælp af bin-

dende virkemidler i sekundær regulering på EU-niveau.

Som led i udmøntningen af 2030-rammen fremlagde EU-Kommissionen den 15. juli 2015 sit

forslag til revision af kvotehandelsdirektivet for perioden efter 2020. Regeringen arbejder

herunder for at gennemføre strukturelle reformer af det europæiske kvotehandelssystem, der

korrigerer for systemiske fejl, herunder ved at mindske overskuddet af kvoter, så der i fremti-

den er mere retvisende og klare prissignaler inden og uden for kvotesektoren til gavn for den

grønne omstilling.

Kommissionen fremlagde den 20. juli 2016 sit forslag til byrdefordeling af reduktionsmålet på

30 pct. i 2030 i forhold til 2005 for den ikke-kvotebelagte sektor. Danmarks mål for de ikke-

kvotebelagte sektorer er i forslaget fastsat til 39 pct. i 2030 ift. 2005. Danmark er parat til at

påtage sig et ambitiøst 2030 mål for reduktion af udledninger uden for kvotesystemet. Rege-

ringen vil udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmarks reduktion i

2030 inden udgangen af 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Der er i de senere år gennemført en række aftaler m.v., der understøtter de klima- og energi-

politiske mål.

Energiaftale 2012

Med energiaftalen fra 2012 har en bred kreds af partier i Folketinget vedtaget en lang række

initiativer for at understøtte og udbygge den danske position på klima- og energiområdet

samt understøtte EU-målsætningerne,

jf. Danmarks Nationale Reformprogram 2013.

Aftalen

indebærer omfattende investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Regeringen vil i

efteråret 2017 komme med oplæg til en ny energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund

af Energikommissionens arbejde. En ny energiaftale har til formål at sikre en forsat omstilling

af energisektoren.

Energikommissionen

Den tidligere regering nedsatte i marts 2016 en Energikommission, som skal komme med

anbefalinger til den danske energipolitik for perioden 2020-2030. Fokus er på, hvordan Dan-

mark sikrer sig en stærk position i forhold til at kunne levere billig grøn energi til danskere ved

at opnå en samfundsøkonomisk optimal integration af energisystemerne samtidig med, at

konkurrencekraften i dansk energiproduktion og -teknologi fastholdes ved at udnytte omkost-

ningseffektive og markedsbaserede styrkepositioner. Energikommissionen afslutter sit arbej-

de med en samlet rapport i 2017.

4.4 Det nationale mål for uddannelse

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-

strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge ande-

len af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til

mindst 40 pct. i 2020.

I 2015 var uddannelsesfrafaldet for de 18-24-årige 7,8 pct., mens 47,6 pct. af de 30-34-årige

havde gennemført en videregående uddannelse. Dermed er de overordnede EU-mål nået.

Samtidig viser de seneste tal fra Profilmodellen, der er en prognose for en ungdomsårgangs

forventede uddannelsesniveau 25 år efter 9. klasse, at 92 pct. af 2015-ungdomsårgangen

forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Som højest fuldførte uddannelse

forventes 62 pct. at gennemføre en videregående uddannelse, heraf 27 pct. en lang videre-

gående uddannelse. 22 pct. forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Den daværende V-regering nedsatte i januar 2016 en ekspertgruppe om bedre veje til en

ungdomsuddannelse. Ekspertgruppen fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan

færre unge falder fra en ungdomsuddannelse, og hvordan alle unge får tilbud, som hjælper

dem videre i uddannelse eller beskæftigelse. Den 28. februar 2017 afgav ekspertgruppen

sine anbefalinger, som bl.a. går på en sammenhængende kommunal ungdomsindsats og

etableringen af en ny Forberedende Uddannelse til at imødekomme unges diversitet og

forskellige behov. Regeringen vil arbejde videre med ekspertgruppens anbefalinger, og i

løbet af foråret 2017 vil der blive inviteret til politiske drøftelser om det videre arbejde.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Folkeskolen

Folkeskolereformen trådte i kraft ved skoleårets begyndelse i august 2014. Reformens mål

er, at alle elever skal blive så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af

social baggrund i forhold til faglige resultater samt, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal

styrkes.

Evalueringer af implementeringen af folkeskolereformen viser, at mellem 2014 og 2016 er der

kommet flere elever, som har en høj grad af faglig deltagelse og interesse. Særligt blandt

piger, elever fra såkaldte uddannelsesfremmede hjem, og elever med etnisk minoritetsbag-

grund er der sket en positiv udvikling. Der er dog en markant stigning i andelen af elever, der

tilkendegiver, at skoledagen er lidt eller alt for lang. Dette kan hænge sammen med, at den

pædagogiske praksis ifølge lærere og pædagoger kun er ændret i et mindre omfang siden

reformens ikrafttræden. Evalueringen peger også på, at der er et stort udviklingspotentiale i

forhold til udbredelse af god skoleledelse, idet de fleste skoleledelser i dag kun er meget lidt

involveret i fx den pædagogiske ledelse. Hovedparten af forældrene er fortsat tilfredse med

skolen, skolens undervisere og deres børns skolegang, ligesom de var det i 2014. Flere

forældre oplever dog i 2016, at der er støj og uro i børnenes undervisning end i 2014.

For at sikre bedre rammer for integrationen af flygtninge har den daværende V-regering i

2016 bl.a. styrket vidensgrundlaget om modtagelsestilbud og afsat midler til udviklingen af et

screeningsmateriale, der skal hjælpe kommuner og skoler i deres vurdering af nyankomne

elevers kompetencer. Derudover skal der udarbejdes et vejlednings- og et inspirationsmate-

riale til arbejdet med nyankomne elever i folkeskolen.

De faglige resultater for elever med udenlandsk herkomst ligger fortsat lavere end hos elever

med etnisk dansk baggrund, men afstanden mellem de to elevgrupper er blevet mindre de

senere år. 80 pct. af eleverne med udenlandsk herkomst fik således karakteren 2 eller der-

over ved de bundne afgangsprøver i dansk og matematik i 9. klasse i 2016. Den samme

andel blandt elever med dansk oprindelse var 90 pct. I 2011 var de tilsvarende andele 72 pct.

for elever med udenlandsk herkomst og 87 pct. for elever med dansk oprindelse

Som opfølgning på et eftersyn af inklusionen i efteråret 2015 blev 96 procent målsætningen

afskaffet, og regeringen og KL arbejder nu ud fra en generel ambition om, at alle børn skal

være en del af fællesskabet, og at hvert enkelt barn skal trives og udvikle sig fagligt. En mål-

sætning med folkeskolereformen er, at eleverne i 2020 skal undervises af lærere med under-

visningskompetence i faget, og der blev afsat 1 mia. kr. til at indfri dette mål. I skoleåret

2015/16 blev eleverne i 83,2 pct. af den fagopdelte undervisning undervist af lærere med

kompetence inden for det pågældende fag. Det er en stigning ift. året før på 1,6 pct.

Erhvervsuddannelser

Reformen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser trådte i kraft fra skoleåret au-

gust 2015. En af målsætningerne er, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter

9. eller 10. klasse. Det er målet, at 25 procent vælger en erhvervsuddannelse i 2020, og at 30

procent vælger en i 2025. Derudover er et af målene at øge gennemførelsesprocenten til

mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025.

Da visse elever på 9. klassetrin ikke indgår i karakterindberetningen, er det sandsynligt, at den reelle andel af

elever, som på landsplan opnår mindst 2 i dansk og matematik, er lavere end angivet her.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Efter et års tid med reformen er der en række positive tendenser. Langt flere elever tager en

erhvervsuddannelse med en eux, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial

eksamen. Der er generelt et positivt billede af elevernes trivsel. Det er dog fortsat en stor

udfordring at få flere til at søge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, da

tallet i dag er 18,4 procent. Samtidig er det kun 50 procent af de elever, der startede på en

erhvervsuddannelse i 2015, der forventes at fuldføre uddannelsen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 Trepartsaftale om tilstrækkelig

og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Med aftalen forpligter arbejdsgiverne sig på at

oprette 8.000-10.000 ekstra praktikpladser. Det blev bl.a. besluttet, at der skal oprettes en

række fordelsuddannelser, som er uddannelser, hvor eleverne er sikret at kunne afslutte

deres erhvervsuddannelse med en virksomhedspraktik.

De gymnasiale uddannelser

I skoleåret 2017/2018 træder aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser i kraft. Reformen

af de gymnasiale uddannelser skal styrke elevernes faglighed, den almene dannelse og øge

de unges muligheder for videre uddannelse.

Adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser skærpes, så det sikres, at de unge,

der optages, er parate til at følge undervisningen og gennemføre uddannelsen. Desuden

målrettes studieretningerne, så de peger frem mod videregående uddannelse og sikrer, at

det bliver overskueligt for eleverne målrettet at vælge studieretning

I reformen indgår en særlig indsats i forhold til at styrke elevernes kompetencer indenfor

naturvidenskab, matematik og sprog. Elevernes digitale dannelse prioriteres i alle fag, og

desuden lægges der særlig vægt på at styrke elevernes innovative kompetencer, globale

kompetencer og karrierekompetencer.

Hf-uddannelsen har med reformen fået en ny og moderne profil, som skal skabe fagligt dygti-

ge elever, der motiveres til at læse videre.

De skærpede adgangskrav forventes i kombination med øget støtte til elevernes valg af

studieretning at medføre, at en større andel af eleverne gennemfører den valgte uddannelse

og vælger at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse. Reformen forventes

desuden at understøtte målet om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse.

Voksen- og efteruddannelsesområdet

Med trepartsaftalen fra august 2016 blev det besluttet, at der nedsættes en ekspertgruppe,

der skal tilvejebringe den nødvendige viden for, at der i trepartsregi senere kan drøftes, hvor-

dan hele voksen- og efteruddannelsessystemet kan styrkes i fremtiden. Ekspertgruppen

forventes at afrapportere mulige løsningsmodeller til regeringen og arbejdsmarkedets parter

inden udgangen af maj 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

De videregående uddannelser

Bedre rammer for ledelse

Regeringen har indgået en politisk aftale om at skabe bedre ledelsesmæssige rammer på

universiteterne. Universiteternes samfundsmæssige rolle og ansvar skal tydeliggøres i lov-

givningen, og procedurerne for udpegning af bestyrelserne skal afspejle den store sam-

fundsmæssige betydning. Universiteterne skal fortsat være politisk uafhængige og have en

meget høj grad af autonomi, herunder ubetinget forskningsfrihed. Med klare rammer for

ledelsen af universiteterne er der rum for øget frihed og dermed mulighed for afbureaukrati-

sering i sektoren. Regeringen vil tilsvarende se på de ledelsesmæssige rammer for de øvrige

videregående uddannelsesinstitutioner. For professions- og erhvervsrettede uddannelsesin-

stitutioner er det vigtigt at fastholde den tætte regionale forankring af hensyn til uddannelser-

nes kvalitet og relevans for det regionale arbejdsmarked.

Udvalg om bedre universitetsuddannelser

Regeringen har nedsat et udvalg, som skal opstille konkrete modeller for bedre universitets-

uddannelser. Udvalget skal blandt andet se på uddannelsernes længde, indhold og opbyg-

ning. Målet er at styrke kvaliteten i uddannelserne og forbedre sammenhæng mellem uddan-

nelserne og arbejdsmarkedet.

Dimensionering

Fra studieoptaget 2015 indførtes ledighedsbaseret dimensionering på de videregående ud-

dannelser. Målet er at flytte optaget på uddannelser med systematisk overledighed til uddan-

nelser med bedre jobudsigter. Der er samtidig etableret et digitalt overblik (Uddannelses-

zoom), så kommende studerende får nem adgang til sammenlignelige informationer om

blandt andet uddannelsernes ledighed og beskæftigelsesmuligheder. Fra 2017 omfatter

Uddannelseszoom vurderinger fra studerende og færdiguddannede af uddannelsernes kvali-

tet og relevans.

Justering af fremdriftsreformen

Fremdriftsreformen blev justeret i efteråret 2015 på baggrund af en bred politisk aftale. Afta-

len skal bidrage til, at institutionerne får mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddannel-

serne efter konkrete behov samt til at nå målet om at reducere studietidsoverskridelsen med

4,3 måneder ud over normeret tid frem mod 2020. Det er hensigten, at justeringstiltagene i

kombination skal understøtte ledelsens opgave med at finde en god balance mellem studie-

fremdrift og en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af uddannelser, der ikke skaber unødige

barrierer for institutionerne og de studerende.

Omlægning af SU

Efter 2017 vil regeringen med afsæt i udspillet

Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-

system

fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en. Hele det direkte provenu i 2019-2025

foreslås placeret i en kompetencepulje, som skal anvendes til at styrke danskernes kompe-

tencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked.

Vækst i hele Danmark

Udbuddet af videregående uddannelser skal være bredt både fagligt og geografisk. Professi-

onshøjskolerne og erhvervsakademierne skal sikre en regional uddannelsesdækning og

derved understøtte, at der er adgang til kvalificeret arbejdskraft i alle dele af landet. Der er

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

samtidig et universitet i alle regioner. Regeringen sigter konkret efter at øge andelen af 30-

årige med en videregående uddannelse for at fremme en god forsyning af veluddannet ar-

bejdskraft i alle dele af landet.

Samspillet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og de regionale virksomheder

vil blive styrket i 2017, dels ved at give bedre mulighed for regional tilpasning af de tekniske

og merkantile erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og dels ved at give

videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at gennemføre større dele af en uddan-

nelse på andre lokaliteter end det godkendte udbudssted, fx ved øget anvendelse af digitalt

tilrettelagte uddannelser.

4.5 Det nationale mål for social inklusion

Det er regeringens mål, at flere inkluderes i fælleskabet på arbejdsmarkedet, og at færre er

socialt udsatte. Med reformer har den tidligere regering styrket den økonomiske tilskyndelse

til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Samtidigt satte den tidligere regering retning for

socialpolitikken fremover ved at fastsætte ti mål for social mobilitet. Den nuværende regering

har tilsluttet sig disse og vil ligeledes forfølge de ti mål.

Den danske regering har som led i EU-2020 strategien et mål om, at antallet af personer i

husstande med meget lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal reduceres med 22.000 frem mod

2020. Udviklingen i det danske mål bliver, som for de øvrige medlemsstater, målt i forhold til

2008.

I 2015 var der ifølge Eurostat 470.000 personer i husstande med meget lav beskæftigelses-

grad. Det er et fald på 25.000 personer i forhold til 2014,

jf. figur 4.8.

Det økonomiske tilbage-

slag i 2008-2009 og den efterfølgende periode med svag økonomisk vækst betød en stigning

i antallet af personer i husstande med LWI. Den væsentligste årsag til stigningen mellem

2008 og 2014 var den lavere beskæftigelse i perioden.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.8

Antal personer i husstande med meget lav beskæftigelsesintensitet

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

Anm.: LWI-husstande er defineret som husstande, hvor den gennemsnitlige beskæftigelse for personer

mellem 18 og 59 år (ekskl. studerende under 25 år) er mindre end 20 pct. set over et kalenderår.

Kilde: Eurostat.

Der er imidlertid fremgang på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og faldende

ledighed. Siden udgangen af 2012 og frem til 4. kvartal 2016 har ca. 127.000 flere fået job i

den private sektor. Fremgangen på arbejdsmarkedet har også medført et fald i ledigheden på

knap 50.000 personer fra toppen medio 2012 til starten af 2017. Den positive udvikling på

arbejdsmarkedet ventes at fortsætte.

De senere års reformer af blandt andet førtidspension, kontanthjælps-, sygedagpenge- og

dagpengesystemet har skabt rammerne for, at flere kan blive en aktiv del af arbejdsmarkedet

fremover. Et fælles mål for reformerne er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.

Sideløbende med, at de økonomiske incitamenter til at arbejde er forstærket, er der fokus på

indsatser, der skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarke-

det.

Et eksempel er ressourceforløb, som med førtidspensionsreformen fra 2013 tilbydes perso-

ner, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som er i risiko for at få førtidspension.

Forløbet giver den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at

udvikle arbejdsevnen. Der er tale om beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæs-

sige tilbud, fx støtte fra psykolog eller terapeut, kurser i at håndtere angst og stress, hjælp til

boligproblemer og mentorstøtte. Et andet eksempel projektet om et integreret beskæftigese-

les- og socialprojekt om overgangen til og fastholdelse af job for længerevarende aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere,

jf. boks 4.4.

Initiativer til understøttelse af social inklusion

Parallelt med at flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet, arbejder regeringen også på, at

færre skal være socialt ekskluderet. Det handler om at give den enkelte det bedste afsæt for

at nå længst muligt med de ressourcer, som den enkelte har til rådighed, og støtte effektivt

op omkring de familier, der har behov for hjælp.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Det kræver blandt andet, at flere mennesker, der er i en sårbar og udsat situation, møder en

mere effektiv social indsats. Regeringen har med etablering af ti mål for social mobilitet sat

retning for socialpolitikken og understøtter samtidigt en vidensbaseret indsats, der på bag-

grund af dokumenteret virksomme metoder bringer den enkelte videre i livet, jf. de ti mål

angivet i

boks 4.3.

Boks 4.3

Regeringens ti mål for social mobilitet

Den tidligere regering præsenterede i maj 2016 ti mål for social mobilitet, som også den nye regering vil

forfølge. De sociale mål skal sætte retning for og skabe større fremdrift i socialpolitikken:

Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet

1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres

2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse

3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse

4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse

5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse.

Færre skal være socialt udsatte

10.

Færre udsatte unge skal begå kriminalitet

Færre skal være hjemløse

Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen

Større effekt af alkoholbehandlingen

Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats

Det sker konkret blandt andet ved at understøtte udvikling og udbredelse af metoder, der

virker på socialområdet. I den forbindelse kan blandt andet nævnes Udviklings- og Investe-

ringsprogrammet,

jf. boks 4.4.

Der stilles viden om dokumenterede metoder til rådighed på Vidensportalen.dk, som er en del

af Socialstyrelsen under Børne- og Socialministeriet. Socialstyrelsen stiller også redskaber til

rådighed for kommunerne og institutionerne i forbindelse med arbejdet med virksomme me-

toder, fx et redskab som anvendes til at identificere lovende praksis, der har særlig stor

sandsynlighed for at skabe positive forandringer for borgerne.

Som en del af sin socialpolitiske dagsorden udarbejder regeringen (fra 2016) årligt en social-

politisk redegørelse. Redegørelsen følger op på regeringens ti mål for social mobilitet og

giver svar på, hvem udsatte og mennesker med handicap er, og hvordan man hjælper dem

bedst.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.4

Initiativer til understøttelse af social inklusion



Støtte i overgang til og fastholdelse af job:

Udvikling og afprøvning af en integreret beskæftigelses-

og socialindsats, fx ved at borgeren får én kontaktperson i overgangen fra ledighed til job. Der er afsat

39,1 mio. kr. fra Satspuljen for 2017 og initiativet ventes at omfatte ca. 750 længerevarende aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere.



Helhedsorienteret indsats for at fremme social inklusion af udsatte voksne:

En bred politisk aftale

blev indgået i november 2016 om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Ét af de konkrete ini-

tiativer er en udvidelse af kommunernes mulighed for at sætte ind med tidlige, forebyggende indsatser,

fx gruppebaserede støtte og tilbud i samarbejde med den frivillige sektor såsom netværksgrupper til

træning af sociale kompetencer.



Udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet:

Formålet er at ind-satserne for gruppen af

udsatte voksne i endnu højere grad kommer til at gøre en reel forskel, hjælper dem med deres sociale

problemer og gør dem i stand til at mestre en større del af deres eget liv. Der er afsat 249 mio. kr. fra

Satspuljen i 2017.



Strategi om Holdninger og Handicap:

Strategien blev offentliggjort i januar 2016 af det Centrale Han-

dicapråd. Formålet er at nedbryde fordomme og flytte holdninger om mennesker med handicap for der-

ved at skabe bedre inklusion. Strategien indeholder initiativer og anbefalinger til både børn og unge,

virksomheder, foreninger, offentlige myndigheder samt personer med handicap.



En samlet indsats mod vold i nære relationer:

Eksisterende ambulante behandlingstilbud til både

voldsudsatte og voldsudøvere styrkes. Desuden etableres en national enhed mod vold i nære relatio-

ner, som bl.a. skal drive en national hotline og juridisk rådgivning. Der er afsat 65,6 mio. kr. fra Satspul-

jen for perioden 2017-2020.



Bedre kvalitet i dagtilbud:

Med finansloven har regeringen afsat 580 mio. kr., som skal højne kvalite-

ten i dagtilbuddene, så trivsel og læring øges for alle børn. En del af midlerne forventes foreslået ud-

møntet til initiativer, der kan være med til at forebygge negativ social arv allerede mens børnene går i

dagtilbud.



Forskningsprojekt ”styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud”:

Formålet er at under-

søge, hvilke pædagogiske metoder og indsatser der har effekt i forhold til at styrke kognitive og sociale

kompetencer blandt udsatte børn i alderen 4-6 år. Konkrete indsatser bliver afprøvet i tre kommuner

med dagtilbud beliggende i særligt udsatte boligområder. Projektperioden er fra 2016-2018.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 5

5. Institutionelle spørgsmål

og interessentinddragelse

Nyt kapitel

Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-

beslutningsprocedure, når Europa 2020-strategien og det europæiske semester er på dags-

ordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæiske Råd.

Regeringen og Folketinget har aftalt en udvidet inddragelse af Folketingets Europaudvalg og

Finansudvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester og det nationale reform-

program. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af den europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste spørgsmål med Folke-

tingets Europaudvalg og Finansudvalg. Der afholdes som følge heraf tre årlige fælles samråd

i løbet af det europæiske semester. Proceduren er følgende:

I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse, orienterer

regeringen Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækstundersøgelsen.

I løbet af foråret orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketingsudvalg om det

forventede indhold af Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogram samt om

Kommissionens landerapport for Danmark.

Dertil orienterer regeringen - efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke anbefa-

linger – på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til landespecifik-

ke anbefalinger.

De tre samråd betegnes som ”det nationale semester” og er i lyset af den tættere koordinati-

on af den økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale parlamen-

ter i EU.

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien er omdrejningspunkt for den nationale forankring

af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget blev nedsat

allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien og består af ca. 30

regionale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med interesse for den

europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale myndigheder er

centrale i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæftigelsespolitikken.

Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne

af den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsulta-

tionsled på vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem

beslutningstagere og interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigel-

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

sesdagsorden og er central i forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst

og beskæftigelsesområdet.

Udvalget mødes i udgangspunktet typisk fire gange om året, dels på ministerniveau og dels

på embedsmandsniveau. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret om forløbet af det

europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt

udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I andet halvår orienteres kontaktudvalget om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse, og der afholdes temadrøftelser med fokus på

elementer af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, f.eks. blev der i november 2016 afholdt

et møde ledet af udenrigsministeren med fokus på de aktuelle drøftelser vedrørende EU’s

fremtid samt konsekvenserne af den britiske afstemning om udtræden af Den Europæiske

Union.

Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2017 blev sendt i høring i kontaktudvalget

og drøftet på et møde i udvalget den 22. marts 2017 med efterfølgende mulighed for udvalget

til at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet

og indarbejdet i det nationale reformprogram.

Boks 5.1

Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale

reformprogram (”det nationale semester”)

2. december 2016:

Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens Årlige

Vækstundersøgelse 2017 og Kommissionens varslingsrapport 2017 under proceduren for

makroøkonomiske ubalancer.

5. april 2017:

Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det forventede indhold af

Danmarks Nationale Reformprogram og Konvergensprogram for 2017 samt Kommissionens landerapport

for Danmark mv.

14. juni 2017:

Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til

landespecifikke anbefalinger for 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2017 · April 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

2016/17:13

April 2017

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. : +45 7228 2400

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93422-51-3 (pdf version)

Design, omslag: e-Types

Design, indhold: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Publikationen kan hentes på

oim.dk / fm.dk / stm.dk

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 597: Danmarks Nationale Reformprogram 2017

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. : +45 7228 2400