Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1682589_0001.png
2. november 2016
MFVM 157
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til afgørelse om fastsættelse af kriterier og metodiske standarder for god
miljøtilstand samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, samt
ophævelse af afgørelse 2010/477/EU. (Komitesag).
Resumé
Kommissionen har med hjemmel i havstrategidirektivet fremlagt den 27. oktober 2016 et forslag til ny afgørelse
vedrørende, hvilke konkrete kriterier og metodiske standarder medlemslandene skal anvende, når de vurderer,
om der er god miljøtilstand i havmiljøet. Endvidere indeholder forslaget specifikationer og standardmetoder for
overvågning og vurdering af havmiljøet. Det centrale i forslaget er et krav om øget regional koordinering, og at
der for en lang række af de foreslåede kriterier efterfølgende skal fastsættes såkaldte kvantitative
”tærskelværdier”. Tærskelværdierne skal hovedsageligt fastsættes via samarbejde i de regionale
havkonventioner – for Danmarks vedkommende er det i OSPAR (for Nordsøen) og HELCOM (for Østersøen). I
enkelte tilfælde skal tærskelværdierne fastsættes i det uformelle koordinationsprogram under
havstrategidirektivet (Common Implementation Strategy) – det gælder for undervandsstøj, marint affald og
forstyrrelse/tab af havbunden. Kommissionens forslag er udtryk for en mere stringent tilgang til vurdering af
god miljøtilstand og er på nogle områder en skærpelse af den nuværende afgørelse fra 2010 (2010/477/EU),
som ikke stillede krav om fastsættelse af tærskelværdier. Afgørelsen kan endvidere vise sig at udgøre en mulig
skærpelse i forhold til det, der ellers gælder vedrørende tilstandsvurdering og indsatsprogrammer under
vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Årsagen er, at det på nogle områder forudsættes, at man vurderer
enten de samme eller yderligere elementer under disse direktiver med henblik på opnåelse af god miljøtilstand
senest i 2020. Forslaget vurderes at ville hæve beskyttelsesniveauet i Danmark på en række områder. Forslaget
vurderes samtidig potentielt at kunne få væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for både staten
og erhvervslivet. De konkrete økonomiske udgiftsberegninger for staten og erhvervslivet kan først foretages
efter vedtagelse af forslaget, idet de beror på de enkelte konkrete tærskelværdier, der først efterfølgende skal
fastlægges på regional- og unionsniveau. Værdierne skal primært aftales via de regionale havkonventioner,
såsom HELCOM, hvor beslutningsstrukturen indebærer betydelige muligheder for dansk indflydelse. Således
kræver vedtagelser i HELCOM enstemmighed. Danmark vil således i den videre proces med fastlæggelse af
tærskelværdierne søge at minimere de økonomiske konsekvenser. Forslaget forventes sat til afstemning i
havstrategidirektivets forskriftkomité den 10. november 2016 og skal vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol.
Regeringen lægger bl.a. afgørende vægt på, at forslaget ikke indeholder krav om fastsættelse af kvantitative
tærskelværdier, og kan således ikke støtte forslaget så længe det fortsat indeholder dette krav.
Baggrund
Havstrategidirektivet (Direktiv 2008/56/EF) har til formål at skabe en ramme, inden for hvilken
medlemslandene skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i
havmiljøet senest i år 2020. Hvert medlemsland skal hvert 6. år udarbejde dele af en havstrategi, som består af en
analyse af havmiljøets tilstand, en beskrivelse af god miljøtilstand og opstilling af en række miljømål (næste gang i
2018), et overvågningsprogram (næste gang i 2020) og et indsatsprogram (næste gang i 2021).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
Kommissionen har udarbejdet forslaget til afgørelse på baggrund af medlemsstaternes første basisanalyse
(tilstandsvurdering af havområderne), beskrivelse af god miljøtilstand og miljømål. Kommissionen har på dette
grundlag vurderet, at der er behov for, at medlemslandene gør sig større anstrengelser og øger den regionale
koordinering, hvis målet om god miljøtilstand i 2020 skal nås.
På den baggrund har Kommissionen fremlagt et nyt forslag til afgørelse, der skal erstatte Europa-Kommissionens
afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder
(2010/477/EU).
Forslaget er udarbejdet med hjemmel i havstrategidirektivets artikel 9, stk. 3 og artikel 11, stk. 4 og skal vedtages
efter forskriftproceduren med kontrol. Forskriftkomitéen under havstrategidirektivet træffer således afgørelse i
sagen efter forskriftprocedure med kontrol (artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets
afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 25, stk. 2 i havstrategidirektivet.
Hvis der i forskriftudvalget er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen beslutningen, når Europa-
Parlamentet og Rådet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for tre måneder. Opnås der ikke
kvalificeret flertal i forskriftudvalget, forelægger Europa-Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig
Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på
ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to
måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen, når Europa-Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol
af forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Forslaget forventes sat til afstemning i havstrategidirektivets forskriftkomité den 10. november 2016.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre konsistens mellem landenes implementering af havstrategidirektivet og at sikre
sammenlignelighed på tværs af havregioner.
Forslaget angiver konkrete kriterier (se tabel 1) og metoder, der skal anvendes til at vurdere, om havmiljøet er i
god tilstand. Endvidere angiver forslaget, hvilke elementer i havmiljøet der skal overvåges.
Det centrale i forslaget er et krav om øget regional koordinering, og at der for en lang række af kriterierne
efterfølgende skal fastsættes såkaldte kvantitative ”tærskelværdier”. En tærskelværdi er en målbar enhed (fx et tal
eller et geografisk område), der beskriver den nedre grænse for god miljøtilstand for et givent element.
Tærskelværdierne skal hovedsageligt fastsættes via samarbejde i de regionale havkonventioner – for Danmarks
vedkommende er det i OSPAR (for Nordsøen) og HELCOM (for Østersøen). I enkelte tilfælde skal
tærskelværdierne fastsættes i det uformelle koordinationsprogram under havstrategidirektivet (Common
Implementation Strategy) – det gælder for undervandsstøj, marint affald og forstyrrelse/tab af havbunden. Her
vil Marine Strategy Coordination Group (MSCG) være det koordinerende forum. MSCG består af repræsentanter
fra medlemsstaterne, havkonventionernes sekretariater og de europæiske interesseorganisationer, der har
anmodet om at blive medlem.
De kvantitative tærskelværdier, som er eller vil blive fastsat i de regionale havkonventioner vil blive af afgørende
betydning for de enkelte landes implementering af havstrategidirektivet. Ved fastsættelse af tærskelværdier,
forudsætter Kommissionen, at niveauer, der allerede er fastsat i havkonventionerne, bringes i anvendelse.
For mange af emnerne foreslår Kommissionen, at der efterfølgende under Common Implementation Strategy
fastsættes fælles EU-retningslinjer for, hvordan tærskelværdierne skal anvendes. Det vil sige, at man i fællesskab
skal blive enige om, i hvilket omfang, de fastsatte tærskelværdier skal opnås, for at der samlet set er opnået god
miljøtilstand inden for et emne.
Side 2/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
1682589_0003.png
Under direktivets 11 deskriptorer indeholder forslaget 42 kriterier, der er opdelt i 29 såkaldte
primære
og 13
sekundære
kriterier. De primære kriterier
skal
anvendes, mens de sekundære kriterier kan anvendes som
supplement. Dog
skal
de anvendes, hvis der er risiko for, at god miljøtilstand ikke kan opnås/opretholdes (i 2020)
inden for det specifikke emne. I praksis vil dette betyde, at også de sekundære kriterier kan blive obligatoriske.
Tærskelværdierne for de enkelte kriterier skal som udgangspunkt fastsættes tids nok til at kunne anvendes i den
basisanalyse, som skal fremsendes til Kommissionen i oktober 2018. Hvis dette ikke er muligt, skal de fastsættes
så hurtigt som muligt derefter. Der er dog mulighed for, at et medlemsland i særlige tilfælde kan vurdere, at det
ikke er relevant at anvende et bestemt kriterie og dermed heller ikke fastsætte en tærskelværdi. I så fald skal
Kommissionen have forelagt en begrundelse herfor.
Forslaget lægger ligeledes op til, at der skal fastsættes tærskelværdier for god miljøtilstand vedr. eutrofiering i
kystvande. Hvor der allerede foreligger relevante værdier under vandrammedirektivet, skal disse anvendes.
Derudover kan det muligvis komme på tale at anvende en række sekundære kriterier for næringsstofpåvirkning,
som ikke i dag anvendes under vandrammedirektivet, hvor den aktuelle tilstand vurderes i regi af de danske
vandområdeplaner. Endvidere skal der fastsættes tærskelværdier vedr. miljøfarlige stoffer i territorialfarvande,
som også er dækket af vandrammedirektivet. Hvis det findes relevant, kan der ifølge forslaget fastsættes
tærskelværdier for yderligere miljøfarlige stoffer eller stoffer i andre elementer (sediment, vand, organismer), som
ikke allerede er dækket af vandrammedirektivet. God miljøtilstand under havstrategidirektivet skal opnås i 2020.
Derudover skal der mhp. at opnå god miljøtilstand i 2020 fastsættes regionale tærskelværdier for arter dækket af
habitatdirektivet. Habitatdirektivet indeholder ikke et krav om, at gunstig bevaringsstatus skal nås inden en
bestemt dato. Habitatdirektivets bestemmelser om, at der skal iværksættes bevaringsforanstaltninger må dog
anses for at indebære et krav om foranstaltninger, som er egnede til at nå målsætningen inden for et rimeligt
åremål.
Ved manglende opnåelse af tærskelværdierne (integreret vurdering) skal medlemslandene vurdere, om det er
nødvendigt at iværksætte nye indsatser eller yderligere undersøgelser.
Tabel 1. Oversigt over forslagets 42 kriterier
Deskriptor (fastsat i
direktivets bilag 1)
1: Biodiversitet
Kriterier (fastsat i Kommissionens forslag til afgørelse)
6 primære kriterier. Der stilles krav om tærskelværdier for bifangst af ikke
kommercielt-udnyttede arter, populationers forekomst, demografiske
karakteristika, geografiske udbredelse, levestedernes tilstand og udbredelse samt
pelagiske naturtypers tilstand.
1 primært og 2 sekundære kriterier. Det primære kriterie stiller krav om
fastsættelse af en tærskelværdi for antal nyintroducerede ikkehjemmehørende
arter i en periode på seks år.
3 primære kriterier. Der stilles krav om, at fiskeriet ikke udnytter
fiskebestandene mere end den bæredygtige mængde (MSY) og krav om
fastsættelse af tærskelværdier for de enkelte bestande vedr. deres alder- og
størrelsesfordeling, som skal indikere sunde bestande.
2 primære og 2 sekundære kriterier. Primære kriterier stiller krav om
fastsættelse af tærskelværdier for fødenettets diversitet og balance, som ikke må
påvirkes negativt af menneskelige aktiviteter.
3 primære og 5 sekundære kriterier. Primære kriterier stiller krav om
tærskelværdier for mængden af næringsstoffer, alger og ilt i vandet.
2: Ikkehjemmehørende arter
3: Kommercielle
fiskebestande
4: Havets fødenet
5: Eutrofiering (tilførsel af
næringsstoffer)
Side 3/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
1682589_0004.png
5 primære kriterier, der stiller krav om opgørelser af hhv. tab og fysisk
forstyrrelse af havbunden, fastsættelse af tærskelværdier for maksimal negativ
6: Havbundens integritet
påvirkning fra fysisk forstyrrelse på hver habitattype, for maksimalt tab af
(anført både under part I og
havbunden, for maksimal negativ påvirkning af hver habitattype fra de samlede
II)
menneskelige aktiviteter (herunder invasive arter, eutrofiering, fysisk
forstyrrelse af havbunden, hydrografiske ændringer og miljøfarlige stoffer) og for
maksimal geografisk udbredelse af de negative påvirkninger på habitattyperne.
2 sekundære kriterier vedr. negative påvirkninger på havmiljøet fra
7: Hydrografi (havstrømme,
hydrografiske ændringer. (Kriterierne skal bidrage til vurderingerne under 1.
dybdeforhold, saltholdighed,
biodiversitet og 6. havbundens integritet og der stilles ikke særskilt krav om
temperatur mv.)
tærskelværdier under denne deskriptor).
2 primære og 2 sekundære kriterier.
Primære kriterier stiller krav om tærskelværdier for koncentrationen af en række
8: Miljøfarlige stoffer
miljøskadelige stoffer, herunder regional stillingtagen til evt. yderligere stoffer,
som ikke er dækket af gældende EU-lovgivning. Samt minimering af akutte
forureningshændelser med miljøskadelige stoffer.
1 primært kriterie, der stiller krav om tærskelværdier for indholdet af
9: Forurenende stoffer i fisk
forurenende stoffer i spiselige organismer fra havet, herunder regional
og andre spiselige organismer stillingtagen til evt. yderligere stoffer, som ikke er dækket af den gældende
fødevarelovgivning.
2 primære og 2 sekundære kriterier.
Primære kriterier stiller krav om tærskelværdier for sammensætning, mængder
10: Marint affald
og udbredelse af affald og mikro-affald i havmiljøet (på havbunden, i
havoverfladen og på strande).
2 primære kriterier, der stiller krav om tærskelværdier for impulsiv og
11: Undervandsstøj
vedvarende støj fra menneskelige aktiviteter.
Antal kriterier i alt
42 kriterier i alt - 29 primære kriterier og 13 sekundære kriterier.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt det endelige forslag til afgørelse som et led i forskriftproceduren med kontrol
med henblik på legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi det overordnede mål med
direktivet kun kan opnås ved at harmonisere kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i
havområder.
Gældende dansk ret
Havstrategidirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (LBK nr. 1582 af 10/12/2015). Jf.
havstrategilovens § 16, nr. 1, 2 og 4 har miljø- og fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
analysemetoder, kriterier og metodiske standarder i en bekendtgørelse. Det fremgår af lovforslaget, at § 16 bl.a. vil
blive anvendt til at gennemføre komitéretsakter eller andre tekniske forudsætninger, som skal lægges til grund for
de enkelte dele af havstrategierne.
Side 4/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
1682589_0005.png
Konsekvenser
De konkrete økonomiske udgiftsberegninger for staten og erhvervslivet kan først foretages efter vedtagelsen af
forslaget, idet de beror på de enkelte konkrete tærskelværdier, der først efterfølgende skal fastlægges på regional-
og unionsniveau. Værdierne skal primært aftales via de regionale havkonventioner, såsom HELCOM, hvor
beslutningsstrukturen indebærer betydelige muligheder for dansk indflydelse. Således kræves vedtagelser i
HELCOM enstemmighed. Danmark vil i den videre proces med fastlæggelse af tærskelværdierne søge at
minimere de økonomiske konsekvenser.
1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget giver ikke anledning til ændringer i havstrategiloven. Det vurderes derimod, at forslaget
vil have betydning for fortolkningen af havstrategidirektivets forpligtelser, som skærpes, hvis forslaget vedtages.
2. Statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige:
Som led i forslaget skal der efterfølgende udvikles og vedligeholdes regionale tærskelværdier for god miljøtilstand
på en lang række områder. Endvidere skal der udarbejdes og vedligeholdes regionale lister over relevante arter,
naturtyper, stoffer mv. Dette arbejde vil kræve en væsentlig opnormering af den danske indsats i arbejdet i de
regionale havkonventioner. De forøgede udgifter for staten hertil skønnes at være ca. 34 mio. kr. i 2017-2022 og
derefter ca. 6 mio. kr. pr. år.
Som led i forslagets gennemførsel vurderes der behov for at ændre/udvide statens overvågning af havets natur og
miljø (fx visse arter, naturtyper, miljøfarlige stoffer, marint affald). Samtidig vil der være et behov for, at den
øgede mængde/nye type data skal lagres i nye/tilpassede databaser og anvendes i havstrategiernes enkelte dele,
hvilket forventes at forøge udgifterne til at udarbejde havstrategierne. Der kan endvidere være øgede udgifter til
afrapportering til Europa-Kommissionen. Vurderingen af de forøgede udgifter til overvågning, databaser mv.
skønnes at være 41 mio. kr. i 2017-2020 og derefter ca. 6 mio. kr. pr. år.
Samtidig vil der være udgifter for staten i forbindelse med iværksættelse af nødvendige indsatser, fx udpegning af
beskyttede havområder. Udgifterne hertil er meget vanskelige at estimere på nuværende tidspunkt, men et
foreløbigt skøn for perioden 2017-2022 lyder på ca. 20 mio. kr. Derudover kan der fx være omkostninger til
fiskerikontrol. Disse omkostninger vil blandt andet afhænge af de tærskelværdier, der skal fastsættes for
påvirkningen af havbunden, samt implementeringen heraf, men udgifterne kan blive betydelige.
Det vurderes endvidere, at forslaget kan medføre øgede administrative konsekvenser for staten i forbindelse med
udstedelse af tilladelser, da det må forventes, at værdierne for god miljøtilstand i havmiljøet i højere grad skal
indgå i vurderingerne, når der gives konkrete tilladelser til aktiviteter på havet. Dette forventes at være relevant
for projekter, der skal undergå en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) eller en Natura 2000-
konsekvensvrudering. Disse udgifter skønnes at være begrænsede, men kan være væsentlige for større
infrastrukturprojekter. F.eks. kan efterfølgende fastlagte tærskelværdier for vedvarende undervandsstøj medføre
betydelige økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for Femern Bælt-forbindelsen pga. eventuelt tysk krav om
revideret vurdering af virkning på miljøet.
Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne
Ved udøvelse af erhvervsaktiviteter, der påvirker havmiljøet, skal der fremover tages hensyn til de kvantitative
grænseværdier for god miljøtilstand, der skal fastsættes efterfølgende. Dermed er der potentielt væsentlige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Side 5/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
Fiskeri
Der skal i henhold til forslaget fastlægges en tærskelværdi for den maksimale menneskelige påvirkning af
forskellige naturtyper, hvilket kan få betydelige konsekvenser for især fiskeri med bundslæbende redskaber
(bundtrawl).
Et tidligere udkast fra Kommissionen foreslog, at maksimalt 30 pct. af hver naturtype måtte være negativt
påvirket. Denne værdi er nu udgået af forslaget, og de økonomiske konsekvenser vil afhænge af de tærskelværdier
man kan blive enige om på Unions-niveau i et samarbejde mellem medlemslandene. Danmark vil således være
med til fastsættelsen, men samtidig kan andre medlemslandes ambitionsniveauer være med til at påvirke det
danske indsatsbehov.
Desuden kan forslaget, som følge af eventuelt øgede kontrolkrav, medføre eventuelle meromkostninger på ca.
20.000 kr. pr. fiskefartøj til anskaffelse af nyt VMS-udstyr (satellit-udstyr). Hertil kommer eventuelle merudgifter
til hyppigere afsendelse af VMS-signaler ved fiskeri i nærheden af beskyttede områder.
Byggeri og råstofindvinding på havet
Der skal med forslaget fastsættes en tærskelværdi for det maksimale tab af forskellige naturtyper, hvilket på sigt
kan medføre negative konsekvenser for anlæg på havet der inddrager havbund (fx anlæg af offshore industrier,
infrastrukturprojekter, inddæmninger m.v.) og råstofindvinding. Et tidligere udkast fra Kommissionen foreslog,
at maksimalt 5 pct. af hver naturtype måtte forsvinde. En sådan begrænsning på 5 pct. for hver naturtype ville
have været begrænsende for den danske råstofindvinding på to af havets naturtyper. Denne værdi er imidlertid
udgået af Kommissionens endelige forslag, og de økonomiske konsekvenser vil derfor afhænge af de
tærskelværdier man efterfølgende skal blive enige om på Unions-niveau i et samarbejde mellem medlemslandene.
Udledning af næringsstoffer
En begrænsning af muligheden for at udlede næringsstoffer som følge af forslaget kan særligt medføre
konsekvenser for marine kilder (akvakultur) og må forventes at udgøre en barriere for vækst i erhvervet. Det kan
samtidig ikke udelukkes, at der kan være konsekvenser for kilder på havet til luftbåren næringsstofudledning,
såsom skibe. Som udgangspunkt håndteres landbaserede kilder (landbrug og andre virksomheder samt
spildevand) via allerede gældende mål under vandrammedirektivet (vandområdeplanernes indsatsprogram). På
grund af uklarhed om fremtidige regionalt fastsatte tærskelværdier kan det dog ikke udelukkes, at der kan være
konsekvenser for landbaserede kilder.
Miljøfarlige stoffer
Restriktive tærskelværdier for koncentration af miljøfarlige stoffer vurderes specifikt at kunne medføre
økonomiske konsekvenser for offshore olie-gassektoren. Ved akutte forureningshændelser må omkostninger til
øget overvågning af effekterne på arter og naturtyper påregnes, og disse kan eventuelt tænkes at tilfalde
forureneren. Endvidere kan skærpede tærskelværdier begrænse muligheden for dumpning af opgravet
havnesediment (klapning) og dermed medføre øgede udgifter for havne.
Marint affald
Tærskelværdier for udbredelse, sammensætning og mængder af marint affald vil sandsynligvis få konsekvenser
for en række sektorer, da der er mange kilder til affald og mikro-affald i havet. Omfanget afhænger af de
tærskelværdier, der fastsættes på EU-niveau, og de valgte indsatser.
Impulsstøj
Uhensigtsmæssige tærskelværdier for impulsstøj i havet kan i yderste konsekvens resultere i, at nødvendige
indsamlingsteknikker og boremetoder i flere typer af erhverv ikke ville kunne anvendes. Sektorer, der kan blive
påvirket af eventuelle ændrede regler, er være olie-, gas- og vindmølleindustrien, geofysiske selskaber, samt
infrastrukturprojekter m.v. Høje krav vil kunne medføre merudgifter for sektorerne, idet planlægning og udførsel
Side 6/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
1682589_0007.png
af støjende aktiviteter kan blive besværliggjort. En skærpelse af de danske støjregler vil kunne medføre væsentligt
forøgede omkostninger til opførelse af havvindmøllerparker.
Vedvarende støj
Tærskelværdier for vedvarende undervandsstøj kan i yderste konsekvens påvirke skibstrafikken (udstyr, ruter
mv.), samt anlægsarbejde og råstofindvinding (tilrettelæggelse af arbejdet, tidsplan, udstyr mv).
Anlægsprojekter
I forbindelse med anlægsprojekter til havs må den enkelte bygherre generelt forvente yderligere udgifter i
forbindelse med VVM-redegørelser samt eventuelle effektundersøgelser under anlægsfasen. Erhvervets
administrative omkostninger vurderes generelt at være begrænsede. Såfremt der for større projekter, som Femern
Bælt-forbindelsen, rejses krav om opdateret VVM-redegørelse efter fastlæggelsen af tærskelværdier, kan det
medføre forsinkelse af projekterne og dermed meget betydelige merudgifter.
4. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Som det fremgår ovenfor, kan forslaget have væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for
fiskerierhvervet og følgeindustrier, afhængigt af de tærskelværdier der efterfølgende skal fastsættes. Disse
konsekvenser kan især være alvorlige for en række lokale fiskeriafhængige økonomier. Opnåelse af god
miljøtilstand i havet kan dog også bidrage til at skabe sunde økosystemer og produktive fiskebestande og dermed i
visse tilfælde have en positiv værdi for fiskerierhvervet. Endvidere kan turisterhvervet opleve en positiv effekt af et
rent og mangfoldigt havmiljø, da havet er en væsentlig turistattraktion i Danmark.
5. Konsekvenser for beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet af havmiljøet i Danmark, idet der som
konsekvens af afgørelsen vil blive fastsat mere klare og præcise forpligtelser i forhold til vurderingen af god
miljøtilstand. Det betyder, at det i højere grad vil være muligt at vurdere, om de iværksatte indsatser er
tilstrækkelige til at opnå god miljøtilstand. Forslaget vurderes således, at kunne udløse krav om en skærpelse af de
danske indsatser på en række områder.
Da der ifølge forslaget til afgørelse skal foreligge en vurdering af god miljøtilstand vedr. eutrofiering i kystvande
og miljøfarlige stoffer i territorialfarvande (som ellers er dækket af vandrammedirektivet), er det på nuværende
tidspunkt uklart, om tilstandsvurderingerne under havstrategidirektivet kan medføre et yderligere indsatsbehov,
end der er fastsat for kystvande under vandrammedirektivet.
Mange af de arter og naturtyper, der skal fastsættes grænseværdier for, er underlagt beskyttelse i medfør af
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, hvor der ikke er en ultimativ deadline for opnåelse af gunstig
bevaringsstatus. Afgørelsen kan dermed indirekte komme til at betyde en skærpelse af habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne, idet det på nogle områder forudsættes, at man vurderer de samme arter og
naturtyper under havstrategidirektivet, hvor der er krav om god miljøtilstand i 2020.
Høring
Rammenotatet har været i høring i EU-miljøspecialudvalget. Følgende kommentarer fremkom:
Dansk Industri: ”I afsnittet om dansk holdning skitseres en relativt kritisk holdning til det foreliggende forslag. På
trods heraf er det indstillingen, at Danmark er for forslaget, samtidig med, at man fra dansk side vil arbejde for at
medlemslandene selv vælger målbeskrivelser og metoder. Derved underløbes i princippet ideen i at have en
grænseoverskridende aftale, hvad enten det er i EU-regi eller i et internationalt forum. DI bemærker, at vi
tilslutter os den generelle danske holdning, men finder at indstillingen bør skærpes.
Side 7/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
1682589_0008.png
Meningen med rammen for regelsættet i høring er velmenende set ud fra en udfyldning af havstrategiarbejdet,
men risikabel. Vi savner i den grad en dybere redegørelse for emnemæssige og retslige sammenhænge med de
gældende regler og aftaler på havområdet. Der findes i dag en lang række internationale og europæiske aftaler og
regler, som i dag virker, f.eks. HELCOM og PARCOM. Med det foreslåede regelsæt vil der blive skabt et stort
regeloverlap, som ikke fremstår som afklaret.
Det vil f.eks. være svært at håndhæve regler om undervandsstøj fra skibe al den stund, at der i dag er fri sejlades i
internationalt farvand, som også omfatter danske sunde og bælter. Sådanne spørgsmål bør ikke være emner for en
komitéprocedure, men være politiske emner med folkevalgtes deltagelse. Det samme gælder relationen mellem de
eksisterende natur- og miljøkvalitetsdirektiver og tilliggende regler. Her tænker vi på habitat- og
vandrammedirektivernes målkrav og på den anden side f.eks. byspildevandsdirektivets kvalitetskrav.”
Dansk Rederiforening: ”Rederiforeningen støtter den danske regerings indstilling, og specielt at medlemslandene
selv skal kunne vælge, om der anvendes kvantitative grænseværdier, trends eller kvalitative beskrivelser af god
havmiljøtilstand.
Det faktum at de konkrete udgiftsberegninger for staten og erhvervslivet først kan foretages efter vedtagelsen af
forslaget, er meget bekymrende, og risikoen for en forringet konkurrenceevne, som følge af en regional regulering,
er en udfordring for erhvervet.”
Det Økologiske Råd: ”Det Økologiske Råd er glad for, at regeringen overordnet set støtter Kommissionens forslag,
men vi tager afstand fra, at regeringen søger at udvande forslaget gennem de 4 punkter i indstillingen, som man
vil ”lægge afgørende vægt på”.
Vi støtter derimod Kommissionens forslag, netop fordi det vil skærpe strategien for et bedre havmiljø, og fordi det
konkretiserer dette i form af kvantitative mål. Kommissionens forslag indebærer 42 kriterier for god miljøtilstand,
og blandt andet et forslag om kvantitative tærskelværdier for nogle af kriterierne. Vi kan derfor ikke støtte
regeringen i, at ”medlemslandene selv kan vælge, om der skal anvendes kvantitative grænseværdier, trends eller
kvalitative beskrivelser af god miljøtilstand”. En rent kvalitativ beskrivelse vi således være ”elastik i metermål”,
som vil forhindre en håndhævelse af overholdelse.
Regeringen fremhæver derimod som sin begrundelse for at ville udvande, at forslaget ”indebærer en potentiel
risiko for, at Danmark efterfølgende forpligtes af kvantitative tærskelværdier, der kan medføre væsentlige
erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.”
Regeringen ønsker at forslaget ikke må føre til nye udgifter for staten eller erhvervene. Men der kan tværtimod på
sigt være god økonomi i at prioritere at bruge penge på at forbedre havmiljøet. Regeringen nævner da også den
positive økonomiske effekt af en bedre miljøtilstand på fiskebestande og dermed på fangst: ”Opnåelse af god
miljøtilstand i havet kan dog også bidrage til at skabe sunde økosystemer og produktive fiskebestande og dermed i
visse tilfælde have en positiv værdi for fiskerierhvervet”. Men dette er underspillet i notatet.”
WWF Verdensnaturfonden: ”Forslaget fra Kommissionen skal være med til at sikre, at målet om god miljøtilstand
i havmiljøet senest i år 2020 kan nås. Dette skal bl. a. ske ved, at medlemslandene følger de kriterier og de
metoder, som forslaget indeholder, samt implementerer de elementer i havmiljøet, der fremover skal overvåges.
Desuden skal medlemslandene gennem de regionale havkonventioner (OSPAR og HELCOM for Danmarks
vedkommende) aftale kvantitative tærskelværdier for en række negative påvirkninger af det marine miljø. Såfremt
målene i havstrategidirektivet skal nås, er det indlysende nødvendigt, at medlemslandene for deres fælles
Side 8/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
farvande indbyrdes aftaler, både hvilke kriterier der skal anvendes til at vurdere havkvaliteten, samt hvilke
tærskelværdier der skal gælde for opnåelse af god miljøkvalitet.
Hvis ikke dette sker, vil et hvert medlemsland egenhændigt ud fra ikke-miljømæssige interesser, kunne vælge
andre kriterier og andre tærskelværdier, der ikke vil sikre opnåelsen af direktivets mål. På trods af, at
rammenotatet indeholder en klar formulering om at ”Forslaget
skønnes at have positiv virkning for
beskyttelsesniveauet af havmiljøet i Danmark, idet der som konsekvens af afgørelsen vil blive fastsat mere klare
og præcise forpligtelser i forhold til vurderingen af god miljøtilstand”,
og at ”Opnåelse
af god miljøtilstand i
havet kan dog også bidrage til at skabe sunde økosystemer og produktive fiskebestande og dermed i visse
tilfælde have en positiv værdi for fiskerierhvervet. Endvidere kan turisterhvervet opleve en positiv effekt af et
rent og mangfoldigt havmiljø, da havet er en væsentlig turistattraktion i Danmark”
er det ifølge notatet
regeringens holdning, at man ikke vil acceptere de evt. øgede omkostninger ifm opfyldelsen af tærskelværdier, ej
heller de evt. negative erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget.
Rammenotatet viser klart, at regeringen ikke har forholdt sig til behovet for – og ønsket om - opnåelse af god
miljøtilstand
sensu
Havstrategidirektivet, men ser alene på de evt. samfundsmæssige meromkostninger, der kan
følge med vedtagelsen.
Det fremgår desuden klart af notatet, at regeringen ikke ønsker at deltage i et forpligtende internationalt arbejde
for at forbedre forholdene bl. a. i de danske farvande.
Det er således netop ikke-miljømæssige overvejelser der ligger til grund for regeringens holdning, hvilket vi på det
kraftigste må tage afstand fra.”
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Foreløbige tilkendegivelser i forskriftkomitéen tyder på nogen kritik af forslaget, men at medlemslandene vil
arbejde konstruktivt med henblik på at finde et kompromis, der vil kunne opnå kvalificeret flertal. De største
problemstillinger har været:
-
Det juridiske grundlag for forslaget, herunder om forslaget går for vidt i forhold til, hvad der kan rummes
inden for en teknisk beslutning.
-
Det faglige grundlag, herunder om der vil være tilstrækkelig faglig viden til at fastsatte de krævede
tærskelværdier.
-
De økonomiske konsekvenser af forslaget.
Omvendt finder et par lande, at forslaget er for uambitiøst, fx at der bør fastsættes strengere regler for
tidsperspektivet for fastsættelse af tærskelværdierne.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at Kommissionens forslag er for vidtgående. Særligt i forhold til kravet om, at der
skal vedtages kvantitative tærskelværdier. Dette vurderes særdeles problematisk, idet det indebærer en potentiel
risiko for, at Danmark efterfølgende forpligtes af kvantitative tærskelværdier, der kan medføre væsentlige
erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget indebærer desuden en risiko for, at Danmarks
konkurrenceevne forringes i forhold til EU-lande, der indgår i andre havregionssamarbejder, hvor der
efterfølgende fastsættes mere lempelige tærskelværdier. Derudover findes det problematisk, at der endnu ikke
foreligger et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at fastsætte tærskelværdier for en række af kriterierne i
forslaget. Endelig kan regeringen ikke støtte, at forslaget til afgørelse overlapper med andre EU-direktiver,
hvorved det er uklart, om tilstandsvurderingerne under havstrategidirektivet kan medføre et yderligere
indsatsbehov under vandrammedirektivet og habitatdirektivet.
Side 9/10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Notat om komitésag om miljøtilstand i havmiljøet
Regeringen kan således ikke støtte forslaget i sin nuværende form og lægger bl.a. afgørende vægt på, at kravet om
fastlæggelse af kvantitative kriterier ændres. Regeringen agter således at stemme imod forslaget, såfremt det ikke
ændres på væsentlige punkter.
Såfremt forslaget vedtages uændret, vil Danmark i den videre proces med fastlæggelse af tærskelværdierne søge at
minimere de økonomiske konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 10/10