EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 887
Offentligt

2017

nr.

Særberetning

Gennemførelsen af

drikkevandsdirektivet:

Kvaliteten af og adgangen til

drikkevand er blevet forbedret

i Bulgarien, Ungarn og

Rumænien, men

investeringsbehovene

er stadig store

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

1977 - 2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af revisioner vedrørende EU-politikker og -

programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på

at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under

hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de

pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og

offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - der ledes af Iliana Ivanova, medlem af

Revisionsretten - hvis speciale er udgiftsområderne investering i samhørighed, vækst og integration.

Revisionsarbejdet blev ledet af George Pufan, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef

Patrick Weldon og attaché Mircea Radulescu, de ledende administratorer Alain Vansilliette og

Myriam Cazzaniga, opgaveansvarlig Paolo Pesce samt revisorerne Zuzana Gullova, Zhivka Kalaydzhieva,

Attila Horvay-Kovács og Ana Popescu.

Fra venstre til højre:

Paolo Pesce, Myriam Cazzaniga, Patrick Weldon, George Pufan,

Attila Horvay-Kovács, Zhivka Kalaydzhieva.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

INDHOLD

Punkt

Forkortelser og glossar

Resumé

Indledning

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Bemærkninger

Drikkevandsdirektivet fra 1998 var gennemført i de fleste henseender ved

udgangen af 2016

Den nationale lovgivning i de besøgte medlemsstater stemmer overens

med kravene i drikkevandsdirektivet

Dispensationer fra drikkevandsdirektivet i Ungarn og Rumænien, men

ikke i Bulgarien

Mangler i overvågningsordningerne ved drikkevandsdirektivet

Forbrugeroplysning om kvaliteten af drikkevand er ikke lettilgængelig

En revision af drikkevandsdirektivet er medtaget i Kommissionens

arbejdsprogram for 2017

Alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede

drikkevandet i de berørte områder, men vandspild er stadig et generelt

problem

Samlet set opfyldte de afsluttede undersøgte projekter under

EFRU/Samhørighedsfonden de fleste af deres målsætninger, men de var

undertiden forsinket

Spildet i drikkevandsforsyningssystemet er stadig stort

Det er stadig behov for betydelige midler ud over EU-medfinansieringen for

at give adgang til kvalitetsdrikkevand og sikre, at EU-finansierede

investeringer kan opretholdes, som de bør

Investeringsunderskuddet for de tre besøgte medlemsstater frem

til 2020 anslås til 6 milliarder euro

Brugerbetalingen er ikke tilstrækkelig til at sikre, at projekterne er

bæredygtige

Konklusioner og anbefalinger

I-VI

1-23

24-28

29-106

29-67

31-34

35-41

42-56

57-59

60-67

68-88

73-81

82-88

89-106

90-95

96-106

107-115

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Bilag I -

Bilag II -

Bilag III -

Bilag IV -

Bilag V -

Udgifterne under EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsforvaltning og -

forsyning (programperioderne 2007-2013 og 2014-2020)

Hvor EU henter sit drikkevand

Tidligere beretninger fra Revisionsretten og deres væsentligste konklusioner

Traktatbrudssager vedrørende drikkevandsdirektivet i de besøgte medlemsstater

Oversigt over de undersøgte projekter

Kommissionens svar

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

FORKORTELSER OG GLOSSAR

Et europæisk borgerinitiativ er en opfordring til Europa-

Kommissionen til at foreslå lovgivning om spørgsmål, hvor EU

har beføjelser til at lovgive. Et borgerinitiativ skal støttes af

mindst en million unionsborgere, der kommer fra mindst syv af

de 28 medlemsstater. I hver af disse syv medlemsstater kræves

der et minimum af underskrivere. De regler og procedurer, der

gælder for borgerinitiativer, er fastsat i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om

borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har til formål at

styrke den økonomiske og sociale samhørighed i den

Europæiske Union ved at udligne de største regionale

skævheder ved hjælp af finansiel støtte til oprettelse af

infrastrukturer og produktive jobskabende investeringer, særlig

til virksomheder.

EEA er et EU-agentur.

Det leverer uafhængige oplysninger om miljøet til dem, der er

involveret i udvikling, vedtagelse, gennemførelse og evaluering

af miljøpolitik, og også til den brede offentlighed. EEA indsamler

data om og udarbejder vurderinger af en bred vifte af

miljørelaterede spørgsmål.

Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet er et

partnerskabsnet for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og dets

medlemmer og samarbejdende lande. Det består af EEA selv,

seks europæiske temacentre og et netværk på ca.

1 000 eksperter fra 39 lande ved op imod 400 nationale organer,

der arbejder med miljøoplysninger. Gennem Det Europæiske

Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet samordner EEA

leveringen af miljødata fra de enkelte lande.

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af

drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

Konceptet drinking water safety planning

("drikkevandssikkerhedsplanlægning") blev indført af

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2004. Det består af en

tilgang med samlet risikovurdering og risikostyring, der omfatter

alle trin i vandforsyningen fra indvinding til forbruger.

Vandværksoperatører og offentlige sundhedsmyndigheder bør

helst udvikle drinking water safety planning for hvert enkelt

drikkevandsforsyningsområde.

Borgerinitiativ

Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling

(EFRU)

Det Europæiske

Miljøagentur (EEA)

Det Europæiske

Miljøoplysnings- og

Miljøovervågningsnet

Drikkevandsdirektivet

Drinking water safety

planning

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Efterprøvningskontrol

Formålet med efterprøvningskontrol er at tilvejebringe de

nødvendige oplysninger for at afgøre, om alle

drikkevandsdirektivets parameterværdier overholdes.

Der udføres efterprøvningskontrol af alle de parametre, der er

fastsat i overensstemmelse med bilag I til drikkevandsdirektivet.

EU-13

Europa 2020-strategien

EU-13 er de medlemsstater, der tilsluttede sig EU i 2004 eller

senere. Det drejer sig om: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik,

Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta,

Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Europa 2020 er EU's tiårsstrategi for beskæftigelse og vækst.

Den blev lanceret i 2010 for at skabe betingelserne for

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den omfatter fem

overordnede mål, der dækker beskæftigelse, forskning og

udvikling, klima og energi, uddannelse, social inklusion og

fattigdomsbekæmpelse.

Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, konklusioner i

forlængelse af KOM(2010) 2020 endelig af 3. marts 2010 -

Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv

vækst.

Forhåndsbetingelser er betingelser baseret på foruddefinerede

kriterier i partnerskabsaftaler, der betragtes som nødvendige

forudsætninger for, at den EU-støtte, som disse aftaler

omfatter, anvendes effektivt og produktivt. Når

medlemsstaterne udarbejdede EFRU-, Samhørighedsfonds- og

ESF-OP'er for programperioden 2014-2020, skulle de vurdere,

om disse betingelser er opfyldt. Hvis de ikke var opfyldt, skulle

der udarbejdes handlingsplaner for at sikre, at de var opfyldt

senest 31. december 2016.

En forvaltningsmyndighed er en national, regional eller lokal

offentlig myndighed (eller ethvert andet offentligt eller privat

organ), der af en medlemsstat er udpeget til at forvalte et

operationelt program. Den har blandt andet til opgave at

udvælge projekter til finansiering, overvåge projekternes

gennemførelse og rapportere til Kommissionen om finansielle

aspekter og opnåede resultater. Det er også

forvaltningsmyndigheden, der pålægger støttemodtagerne

finansielle korrektioner efter revision udført af Kommissionen,

Den Europæiske Revisionsret eller en relevant myndighed i en

medlemsstat.

Forhåndsbetingelser

Forvaltningsmyndighed

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Fælles assistance til

projekter i de

europæiske regioner

(Jaspersinitiativet)

Jaspers er et partnerskab for teknisk bistand mellem tre

partnere (Europa-Kommissionen, Den Europæiske

Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og

Udvikling). Den yder uafhængig rådgivning til modtagerlande for

at hjælpe dem til at udarbejde store projekter af høj kvalitet, der

skal medfinansieres af to europæiske struktur- og

investeringsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

og Samhørighedsfonden).

Ikke-indtægtsgivende vand er navnlig vand, der siver ud fra

systemet, før det når den endelige forbruger (teknisk eller fysisk

spild), og vand, der forbruges uden at blive faktureret behørigt,

f.eks. via ulovlige tilslutninger eller ukorrekt forbrugsmåling

(handelsmæssigt eller tilsyneladende spild). Mens førstnævnte

øger fremstillingsomkostningerne unødigt (fordi der skal

fremstilles mere vand end nødvendigt), betyder sidstnævnte tab

af indtægter. Mængden af ikke-indtægtsgivende vand anslås

normalt på grundlag af en afstemning mellem vandtilstrømning

og vandafstrømning i systemet.

Af forenklingshensyn anvendes termen "vandspild" i denne

beretning i stedet for "ikke-indtægtsgivende vand".

Ikke-indtægtsgivende

vand (non-revenue

water)

Indikatorparametre

Indikatorparametre er en blanding af mikrobiologiske, kemiske

og radiologiske parametre, der giver oplysninger om

behandlingsprocesser og drikkevands organoleptiske kvalitet.

Landespecifikke henstillinger er henstillinger vedrørende

strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at

imødegå med flerårige investeringer, der hører direkte under

ESI-fondenes anvendelsesområde som fastsat i de

fondsspecifikke forordninger. De vedtages af Kommissionen i

overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Små vandforsyningsområder enten leverer mindre end 1 000 m³

vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mindre end

5 000 personer.

Formålet med løbende kontrol er at afgøre, om drikkevand

overholder de relevante parameterværdier, der er fastsat i

drikkevandsdirektivet. Kontrollen giver regelmæssig oplysninger

om den organoleptiske (farve-, lugt- og teksturrelaterede) og

mikrobiologiske kvalitet af drikkevand samt om effektiviteten af

eventuel drikkevandsbehandling (navnlig desinfektion).

Det er kun nogle af de parametre, der er anført i

drikkevandsdirektivet, der skal omfattes af den løbende kontrol.

Landespecifikke

henstillinger

Lille

vandforsyningsområde

Løbende kontrol

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Operationelt program

(OP)

Et operationelt program fastsætter medlemsstatens prioriteter

og særlige mål og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler og

national offentlig og privat medfinansiering) vil blive anvendt i

en given periode (for tiden syv år) til finansiering af projekter.

Projekterne i et OP skal bidrage til at nå et bestemt antal mål.

Der kan ydes støtte til OP'er inden for rammerne af EFRU,

Samhørighedsfonden og/eller ESF. Det er medlemsstaten, der

udarbejder det operationelle program, som skal godkendes af

Kommissionen, inden der kan udbetales midler fra EU-

budgettet. OP'er kan kun ændres i løbet af perioden, hvis

parterne er enige om det.

Under REFIT gennemgår Kommissionen løbende og systematisk

hele EU-lovgivningen for at indkredse byrder,

uoverensstemmelser og ineffektive foranstaltninger og pege på

korrigerende foranstaltninger.

Den flerårige ramme, som EFRU's, ESF's og

Samhørighedsfondens udgifter planlægges og afholdes inden

for.

Samhørighedsfonden har til formål at styrke den økonomiske og

sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at finansiere

miljø- og transportprojekter i medlemsstater, hvis BNI pr.

indbygger er mindre end 90 % af gennemsnittet i EU.

Programmet for

målrettet og effektiv

regulering (REFIT):

Programperiode

Samhørighedsfonden

Store vandforsyningsområder enten leverer mere end 1 000 m³

Store

vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mere end

vandforsyningsområder

5 000 personer.

Et projekt, som omfatter en række økonomisk uopdelelige

arbejder, der opfylder en præcis teknisk funktion, som tager

sigte på klart identificerede målsætninger, til hvilket de samlede

udgifter, der vurderes ved fastsættelsen af fondenes deltagelse,

overstiger 50 millioner euro, og som generelt drejer sig om store

infrastrukturer inden for transport, miljø eller andre sektorer

såsom kultur, uddannelse, energi eller IKT. Der er krav om

Kommissionens godkendelse på samlet projektniveau.

I programperioden 2014-2020 blev tærskelværdien forhøjet til

75 millioner euro for så vidt angår operationer, der bidrager til

at nå den tematiske målsætning i artikel 9, stk. 1, nummer 7 -

"fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af

flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer".

TEUF

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Et forsyningsområde er et geografisk afgrænset område, inden

for hvilket drikkevandet kommer fra en eller flere kilder, og

inden for hvilket vandkvaliteten kan anses for at være

tilnærmelsesvis ensartet.

Stort projekt

Vandforsyningsområde

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

RESUMÉ

Drikkevandsdirektivet

I. Vand er afgørende for livet på vores planet. Vores økosystemer, samfund og økonomi

har alle behov for rent ferskvand i tilstrækkelige mængder for at trives. Beskyttelse af EU's

borgernes sundhed gennem sikker adgang til kvalitetsdrikkevand har i mange år været et

element i EU's politik. Siden 1975 har EU vedtaget vandlovgivning, der sigter mod at beskytte

forbrugerne og vandforbrugerne mod skadelige virkninger. I 1980 blev der vedtaget et

direktiv om standarder for drikkevand, "drikkevandsdirektivet", der blev revideret i 1998.

Direktivet er i øjeblikket under revision igen.

Vores revision

II. Revisionen omfattede en vurdering af, om EU's foranstaltninger gav borgerne mere

sikker adgang til kvalitetsdrikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Vi undersøgte

navnlig, om kravene i drikkevandsdirektivet er blevet opfyldt, om de undersøgte projekter

finansieret af EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede kvaliteten af og adgangen til

drikkevand, og om de genererede indtægter og den supplerende nationale offentlige

finansiering er tilstrækkelige til at sikre, at de EU-finansierede investeringer i infrastruktur til

drikkevandsforsyning opretholdes og er bæredygtige.

III. Midlerne fra EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsforvaltning og -forsyning i disse

tre medlemsstater beløber sig til 3,7 milliarder euro for perioden mellem 2007 og 2020.

Revisionen omfattede perioden, fra de besøgte medlemsstater tilsluttede sig EU, og til

udgangen af 2016.

Hvad vi konstaterede

IV. Samlet set konkluderer vi, at adgangen til og forsyningen af kvalitetsdrikkevand er blevet

forbedret for borgerne i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Det skyldes i vid udstrækning de

betydelige investeringer, der i de seneste år er foretaget under EFRU og

Samhørighedsfonden. Alligevel er der stadig områder, hvor det offentlige forsyningsnet

leverer borgerne vand, der ikke fuldt ud lever op til de EU-standarder, der blev fastsat i

drikkevandsdirektivet fra 1998. Hertil kommer, at der er behov for væsentlige yderligere

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

investeringer af nationale offentlige og private midler for at sikre alle borgerne i disse

medlemsstater adgang til vand af god kvalitet og for at sikre, at de EU-finansierede

investeringer i vandfaciliteter kan vedligeholdes, som de bør.

Hvad vi anbefaler

V. Kommissionen bør:

a) på grundlag af den eksisterende rapportering følge op på huller i medlemsstaternes

overvågning og håndhæve drikkevandsdirektivets krav i så henseende

b) i forbindelse med den aktuelle revision af drikkevandsdirektivet tage følgende spørgsmål

op på en forholdsmæssigt afpasset måde:

b)1

forbedring af medlemsstaternes oplysninger til Kommissionen om dispensationer

til små vandforsyningsområder

b)2

b)3

udvidelse af rapporteringskravene til at omfatte små vandforsyningsområder

regelmæssig rapportering, der sikrer, at der indsamles ajourførte oplysninger om

overholdelsen af drikkevandsdirektivet fra medlemsstaterne. Kommissionen bør

overveje løsninger såsom alternative IT-værktøjer (f.eks. datahøstning fra

nationale forvaltninger) for at gøre rapporteringen nemmere og hurtigere og sikre,

at der foreligger ajourførte oplysninger

b)4

forbedring af kravene om forbrugeradgang til tilstrækkelige og ajourførte

oplysninger om kvaliteten af drikkevandet

c) støtte medlemsstaterne og fremme aktioner, der sigter mod reduktion af vandspild. Det

kan den gøre f.eks. ved at lade EU-finansiering omfatte reduktion af vandspild på

området drikkevandsinfrastruktur eller ved at gøre oplysningerne om vandspild mere

gennemsigtige.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

VI. Medlemsstaterne bør:

a) kræve, at planer om at nå et bestemt niveau for reduktion af vandspild, inddrages som

udvælgelseskriterium vedrørende alle vandfacilitetsprojekter, der gør det muligt at nå

nationale mål

b) sørge for, at vandtaksterne sikrer vandinfrastrukturens bæredygtighed, herunder

vedligeholdelse og fornyelse af den

dels overveje om fornødent at yde finansiel støtte eller andre former for støtte til

husstande, for hvilke vandforsyningsomkostningerne overstiger

overkommelighedssatsen, dels sikre, at vandtakststrukturen giver fuld

omkostningsdækning.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

INDLEDNING

EU's drikkevandsdirektiv

1. Vand er afgørende for livet på vores planet. Vores økosystemer, samfund og økonomi

har alle behov for rent ferskvand i tilstrækkelige mængder for at trives. Beskyttelse af EU's

borgernes sundhed gennem sikker adgang til kvalitetsdrikkevand har i mange år været et

element i EU's politik. Siden 1975 har EU vedtaget lovgivning om vand, der sigter mod at

beskytte forbrugerne og vandforbrugerne mod skadelige virkninger. Det er også en

integrerende del af EU's miljøpolitik

at sikre høj kvalitet og sikker forsyning til alle

europæere.

2. Et første direktiv om kvaliteten af drikkevandet i medlemsstaterne blev vedtaget i 1975

Et yderligere direktiv om standarder for drikkevand er "drikkevandsdirektivet", hvis formål er

at beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver form for forurening af

drikkevand (jf.

tekstboks 1).

Det blev vedtaget i 1980

og revideret i 1998

. Direktivet er i

øjeblikket under revision igen.

Tekstboks 1 - Drikkevandsdirektivet

I drikkevandsdirektivet er der fastsat kvalitetsstandarder for drikkevand i EU for så vidt angår

48 parametre, som medlemsstaterne regelmæssig skal overvåge og teste. Parametrene fordeler sig

på tre kategorier:

•

mikrobiologiske parametre (af betydning for menneskers sundhed), som navnlig omfatter

parametrene E. coli og enterokokker

Det Europæiske Miljøagentur, http://www.eea.europa.eu.

Rådets direktiv 75/440/EØF af 16. juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes

til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne (EFT L 194 af 25.7.1975, s. 26).

Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 229 af

30.8.1980, s. 11).

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af

5.12.1998, s. 32).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

•

kemiske parametre (af betydning for menneskers sundhed), der rækker fra specifikke stoffer

såsom enkelte metaller og enkelte organiske forbindelser til generiske stoffer såsom pesticider og

biprodukter fra desinfektion

•

indikatorparametre, som giver oplysning om behandlingsprocesser og den organoleptiske (farve-,

lugt- og teksturrelaterede) og æstetiske kvalitet af drikkevand, og som er en blanding af

mikrobiologiske, kemiske og radiologiske parametre. Hvis en indikatorparameter ikke er opfyldt,

er det et signal om, at der kan være et problem med forsyningen, der kræver undersøgelse og

overvejelser om, om menneskers sundhed er i fare.

3. I henhold til direktivet kan medlemsstaterne ved dispensation midlertidig fravige de

krævede vandkvalitetsstandarder. Sådanne dispensationer kan vare op til tre år og kan

forlænges to gange (a yderligere tre år).

Bestemmelser om overvågning og rapportering

4. Medlemsstaterne har pligt til at oprette vandforsyningsområder og passende

overvågningsprogrammer, der opfylder minimumskravene i drikkevandsdirektivet

. I

drikkevandsdirektivet skelnes der mellem:

vandforsyningsområder, der enten leverer mere end 1 000 m³ vand om dagen i

gennemsnit eller forsyner mere end 5 000 personer, almindeligvis benævnt "store

vandforsyningsområder"

vandforsyningsområder, der enten leverer mindre end 1 000 m³ vand om dagen i

gennemsnit eller forsyner mindre end 5 000 personer, almindeligvis benævnt "små

vandforsyningsområder"

vandforsyningsområder, der enten leverer mindre end 10 m³ vand om dagen i

gennemsnit eller forsyner mindre end 50 personer, almindeligvis benævnt "meget små

vandforsyningsområder".

Drikkevandsdirektivets artikel 7 samt bilag II og III.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

5. Herudover kræves det i drikkevandsdirektivet, at forbrugerne har adgang til ajourførte

oplysninger

, og at medlemsstaterne hvert tredje år offentliggør en rapport om

drikkevandets kvalitet, der dækker de forløbne tre år. Rapporterne skal offentliggøres inden

udgangen af det kalenderår, der følger efter rapporteringsperioden, og skal sendes til

Kommissionen senest to måneder efter deres offentliggørelse.

6. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indsamler data om vandkvaliteten fra

medlemsstaterne på vegne af Kommissionen via et onlinerapporteringsværktøj

. EEA er også

ansvarlig for kvalitetskontrollen af oplysningerne i databasen og udarbejder nationale

databaser, som medlemsstaterne kontrollerer. På grundlag af disse data offentliggør

Kommissionen en sammenfattende rapport om kvaliteten af drikkevandet i Unionen som

helhed senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.

7. I denne rapport, der er det vigtigste værktøj til at opdage, at parameterværdierne i

drikkevandsdirektivet ikke er overholdt, bør hver enkelt medlemsstat rapportere om

vandkvaliteten i alle store vandforsyningsområder. Rapportering om små

vandforsyningsområder er frivillig. Medlemsstaterne kan undtage meget små

vandforsyningsområder, dvs. individuelle forsyninger, der enten leverer mindre end 10 m³

vand om dagen i gennemsnit eller forsyner mindre end 50 personer, fra

drikkevandsdirektivets bestemmelser.

Kvaliteten af drikkevandet i EU

8. Som led i drikkevandsdirektivets krav om at vurdere kvaliteten af drikkevandet udføres

der hvert år flere millioner analyser i samtlige medlemsstater. F.eks. blev der i

rapporteringsperioden 2011-2013 udført 4,1 million analyser vedrørende mikrobiologiske

parametre, 7,1 million vedrørende kemiske parametre og 17,5 millioner vedrørende

indikatorparametre (jf.

tekstboks 1

). Hvis mindst 99 % af alle de udførte analyser i et givent

år lever op til den angivne standard, anses medlemsstaten for at overholde den pågældende

parameterværdi i drikkevandsdirektivet.

Drikkevandsdirektivets artikel 13.

http://rod.eionet.europa.eu/obligations/171.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

9. Overskridelse af indikatorparametre betyder ikke nødvendigvis manglende overholdelse

af drikkevandsdirektivet, for i de fleste tilfælde er der ikke er nogen direkte trussel mod

menneskers helbred. Selv om de fleste indikatorparametre ikke udgør en direkte trussel mod

menneskers helbred, kan de måske indirekte påvirke vandkvaliteten gennem vandets

udseende, smag eller lugt og dermed gøre det mindre acceptabelt for forbrugeren. F.eks. er

drikkevandsdirektivets grænseværdi for jern 200 µg/l. Vand med en jernkoncentration på

300 µg/l har en fremtrædende smag og bliver uklart og farvet. Derfor bryder forbrugerne sig

ikke om dette resultat. Den sundhedsbaserede værdi er 2 000 µg/l og dermed meget højere,

end hvad forbrugerne faktisk vil acceptere. Indikatorparametre kan også hindre korrekt

rensning. F.eks. kan tilstedeværelse af organiske stoffer føre til utilstrækkelig desinfektion.

10. Generelt er kvaliteten af drikkevandet i EU god

. Således er overholdelsen af

drikkevandsdirektivets mikrobiologiske og kemiske parametre høj i langt de fleste store

vandforsyningsområder (jf. de detaljerede oplysninger i

tabel 1).

Desuden er den samlede

overholdelse i EU blevet væsentlig bedre end i rapporteringsperioden 2008-2010

COM(2016) 666 final af 20.10.2016 "Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU

baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2011-2013 i henhold til artikel 13, stk. 5, i

direktiv 98/83/EF".

COM(2014) 363 final af 16.6.2014 "Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU

baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008-2010 i henhold til direktiv

98/83/EF".

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Tabel 1 - Medlemsstater

og overholdelsesgrad

2008-2010

2011-2013

Samlet overholdelse af de mikrobiologiske parametre

> 99 %

95 % < X < 99 %

< 95 %

Samlet overholdelse af de kemiske parametre

> 99 %

95 % < X < 99 %

< 95 %

Samlet overholdelse af indikatorparametrene

> 99 %

95 % < X < 99 %

< 95 %

Kroatien tiltrådte EU den 1. juli 2013 og deltog derfor ikke i rapporteringen for 2011-2013.

Ungarn.

Danmark, Cypern, Letland, Ungarn, og Slovenien.

Malta indberettede en overholdelse af indikatorparametre på 90 % på grund af en meget lav

overholdelse for klorid.

Kilde:

Revisionsretten på grundlag af data offentliggjort i de sammenfattende rapporter om

drikkevandskvaliteten i EU.

11. For så vidt angår de små vandforsyningsområder (der forsyner ca. 65 millioner

mennesker i EU som helhed) er den gennemsnitlige overholdelsesgrad for

rapporteringsperioden 2011-2013 på over 98 %

. Dette samlede tal angiver fremskridt

sammenlignet med rapporteringsperioden 2008-2010, hvor i gennemsnit kun ca. 59 % af alle

små vandforsyningsområder overholdt drikkevandsdirektivets krav fuldt ud

. For perioden

2008-2010 rapporterede alle medlemsstaterne undtagen Den Tjekkiske Republik om de små

vandforsyningsområder. Men for rapporteringsperioden 2011-2013 kom der kun oplysninger

fra ca. halvdelen af medlemsstaterne (der tegner sig for ca. 34,6 millioner forbrugere, der

forsynes af små vandforsyningsområder). Det skyldes, at det ikke er obligatorisk at

rapportere vedrørende små vandforsyningsområder.

COM(2016) 666 final, s. 2.

Data ekstrapoleret fra 2008-2010-faktabladene for de enkelte medlemsstater om små

vandforsyningsområder, http://ec.europa.eu/environment/water/water-

drink/reporting_en.html.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

12. Mangler i overvågningen af små vandforsyningsområder blev også anerkendt i det

syvende miljøhandlingsprogram, hvor der blev opfordret til en øget indsats for at

gennemføre drikkevandsdirektivet, navnlig for små vandforsyningsområder

Spild i drikkevandsforsyningssystemerne

13. Et væsentligt problem i forbindelse med drikkevandsforsyning er den store andel af

fysisk vandspild. Det skyldes navnlig afstrømning fra distributionsnet, der ikke er

vedligeholdt ordentligt eller bør fornyes. Vandspildsprocenten beregnes som forholdet

mellem ikke-faktureret vand og den samlede mængde vand, der ledes ind i forsyningsnettet.

14. Ifølge data vedrørende perioden 2008-2010 offentliggjort i 2014 gik i omkring halvdelen

af medlemsstaterne over 20 % af det rene drikkevand tabt i distributionsnettet, før det

nåede frem til forbrugernes vandhaner, og for nogle medlemsstaters vedkommende er

denne andel helt oppe på 60 %

. For så vidt angår perioden 2011-2013 giver hverken den

sammenfattende rapport eller medlemsstaternes rapporter nogen oplysninger om vandspild

til forskel fra, hvad der gjorde sig gældende for så vidt angår den forudgående periode.

15. Set ud fra et miljømæssigt perspektiv (ressourcebesparelser) er begrænsning af spildet af

stor betydning og indvirker grundlæggende på vandværkernes performance. I Europa 2020-

strategien lægges der stor vægt på ressourceeffektivitet, og dette indebærer øgning af

vandressourceeffektiviteten med de yderligere fordele, at der bruges mindre energi til at

behandle og transportere vand, og at vandregningerne og vandspildet reduceres

. Også det

syvende miljøhandlingsprogram fremhæver behovet for at øge effektiviteten gennem

fornyelse af infrastrukturer

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et

generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden",

prioriteret mål nr. 3, punkt 54, nr. iii) (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

COM(2014) 363 final.

Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, konklusioner i forlængelse af KOM(2010) 2020 endelig

af 3. marts 2010 - "Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst".

Afgørelse nr. 1386/2013/EU, prioriteret mål nr. 2, punkt 41.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

EU-finansiering især gennem EFRU og Samhørighedsfonden

16. Hovedkilden til EU-finansiering af vandinfrastrukturer er de europæiske struktur- og

investeringsfonde (ESI-fondene). Projekterne er navnlig blevet finansieret over Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden.

17. Mange projekter, der omfatter drikkevand, gennemføres sammen med

spildevandsprojekter

. I programperioden 2007-2013 blev der tildelt over 7,3 milliarder

euro til projekter, der omfattede drikkevand. Heraf blev ca. 4 milliarder euro afsat til EU-13-

medlemsstaterne. For så vidt angår programperioden 2014-2020 er den samlede tildeling til

drikkevand på ca. 4,7 milliarder euro, hvoraf ca. 3,4 milliarder euro er øremærket til EU-13-

medlemsstaterne (jf.

bilag I

Adgang til drikkevand

18. Der er god adgang til sikkert drikkevand i hele EU. Men der er stadig regioner, der ikke

yder borgerne vandforsyningstjenester. Ifølge Eurostat

varierer det meget fra medlemsstat

til medlemsstat, hvor stor en andel af befolkningen der er tilsluttet offentlig vandforsyning. I

Rumænien er denne andel lavest, idet kun 62 % af befolkningen er tilsluttet offentlig

vandforsyning (jf.

figur 1). Bilag II

giver baggrundsoplysninger om kilderne til drikkevand i

EU.

Den samlede EU-tildeling til spildevandsprojekter i programperioden 2007-2013 var på ca.

14,6 milliarder euro, heraf ca. 10 milliarder euro til EU-13-medlemsstaterne. For 2014-2020 er

tildelingen på ca. 10 milliarder euro, heraf 7 milliarder euro til EU-13-medlemsstaterne.

Eurostat - "Population connected to public water supply, code ten00012".

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Figur 1 - Andel af befolkningen, der var tilsluttet offentlig vandforsyning i de besøgte

medlemsstater i 2013

Ungarn

Bulgarien

Rumænien

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde:

Eurostat.

19. I december 2013 indsamlede det europæiske borgerinitiativ om retten til vand

("Right2Water") næsten 1,9 millioner underskrifter i alle medlemsstaterne. Initiativet

opfordrede Kommissionen "[…] til at foreslå lovgivning, der gennemfører retten til vand og

sanitet som anerkendt af De Forenede Nationer og fremmer tilvejebringelse af vand og

sanitet som en væsentlig offentlig service for alle"

. I 2014 offentliggjorde Kommissionen

sin vurdering af den støtte, EU allerede havde ydet til god drikkevandskvalitet, og

opfordrede medlemsstaterne til at sikre adgang til en minimumsvandforsyning for alle EU-

borgere

Vandtakster (afgifter)

20. De principper, der skal følges ved fastsættelsen af vandtakster, nemlig

vandforsyningstjenesternes omkostningsdækning og prisoverkommelighed, blev fastsat i

http://www.right2water.eu/.

COM(2014) 177 final af 19.3.2014 - Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske

borgerinitiativ "Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en

råvare!".

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

vandrammedirektivet fra 2000

. I praksis bør taksterne mindst dække drifts- og

vedligeholdelsesomkostningerne samt en betragtelig del af afskrivningen på aktiver for at

kunne bidrage til vandinfrastrukturernes bæredygtighed.

21. Samtidig skal vandforsyningstjenesterne være socialt overkommelige for kunderne. Ved

fastsættelsen af vandtaksten kan medlemsstaterne tage hensyn til de sociale, miljømæssige

og økonomiske konsekvenser i deres bestræbelse på at sikre, at vandforsyningstjenesterne

stadig er til at betale. Kommissionen angiver i sin vejledning, at 4 % af husstandsindkomsten

er en almindeligt accepteret overkommelig sats, hvilket vil sige, at den samlede vandregning

(for drikkevands- og spildevandstjenester) gerne må beløbe sig til 4 % af

husstandsindkomsten

Tidligere revisioner udført af Revisionsretten og andre nyere studier om vandpolitiske

foranstaltninger

22. I de seneste år har vi offentliggjort flere beretninger om vandpolitiske foranstaltninger og

EU's investeringer i infrastruktur vedrørende drikkevand og spildevand

Bilag II

resumerer

de væsentligste konklusioner.

23. I maj 2015 offentliggjorde Europa-Parlamentets Forskningstjeneste en rapport om

drikkevandsdirektivet

Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af

22.12.2000, s. 1).

Europa-Kommissionen, "Den nye programmeringsperiode 2007-2013 - Metodologiske

arbejdsdokumenter - Arbejdsdokument 4 - Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til

cost-benefit-analyser", 08/2006.

Særberetning nr. 9/2010 "Anvendes EU's strukturforanstaltningsmidler til forbedring af

vandforsyningen til husholdningsbrug bedst muligt?", særberetning nr. 4/2014 "Integrationen

af EU's vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes", særberetning

nr. 2/2015 "EU's finansiering af rensningsanlæg for byspildevand i Donaus opland: Der er brug

for en yderligere indsats for at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde EU's

spildevandspolitiske mål", særberetning nr. 23/2015 "Vandkvaliteten i Donaus opland: Det går

fremad med at gennemføre vandrammedirektivet, men der er stadig et stykke vej" og

særberetning nr. 3/2016 "Bekæmpelse af eutrofiering i Østersøen: Der er behov for yderligere

og mere effektive foranstaltninger" (http://eca.europa.eu).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN

24. Under revisionen vurderede vi, om EU's foranstaltninger gav borgerne mere sikker

adgang til kvalitetsdrikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Vi undersøgte navnlig:

om kravene i drikkevandsdirektivet er blevet opfyldt

om de undersøgte projekter finansieret af EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede

kvaliteten af og adgangen til drikkevand

om de genererede indtægter og den supplerende nationale offentlige finansiering er

tilstrækkelige til at sikre, at de EU-finansierede investeringer i infrastruktur til

drikkevandsforsyning opretholdes og er bæredygtige.

25. Vi besluttede at fokusere på EU-13-medlemsstaterne, fordi vi allerede i 2010

offentliggjorde en særberetning, der omhandlede drikkevand i programperioden 2000-2006

og havde fokus på EU-15-medlemsstaterne

. De udvalgte medlemsstater er især valgt på

grund af omfanget af de EU-midler, der er tildelt dem mellem 2007 og 2020 (3,7 milliarder

euro) - ca. 50 % af EU's samlede tildelinger til drikkevandsforvaltning og -forsyning til EU-13-

medlemsstaterne (jf.

bilag I

) - på grund af den begrænsede adgang til drikkevand (for så vidt

angår Rumænien) og på grund af det omfattende vandspild, der blev rapporteret for

perioden 2008-2010.

26. Revisionen blev baseret på bevis leveret af Kommissionen og de besøgte medlemsstater,

og den blev navnlig udført gennem:

interviews med repræsentanter for Generaldirektoratet for Miljø og Generaldirektoratet

for Regionalpolitik og Bypolitik

en analytisk gennemgang af relevante EU-dokumenter og nationale dokumenter

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, "Water legislation, Cost of Non-Europe Report",

maj 2015.

Særberetning nr. 9/2010.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

interviews med repræsentanter for miljø- og sundhedsministerierne,

forvaltningsmyndighederne, de tilsynsførende organer mv. i de udvalgte medlemsstater

besøg på og gennemgang af ni projekter under EFRU/Samhørighedsfonden (tre i hver af

de tre besøgte medlemsstater), herunder gennemgang af projektdokumentation såsom

ansøgninger, tilskudsaftaler, rapporter og andre dokumenter med relation til

projektgennemførelsen

interviews med vandværksoperatører, projektmodtagere og forvaltningsmyndigheder i

forbindelse med de ni undersøgte projekter.

27. De drikkevandsprojekter under EFRU/Samhørighedsfonden, der blev undersøgt under

denne revision, er relateret til alle aspekter ved den infrastruktur, der er forbundet med

drikkevandscyklussen. De omfatter etablering eller genetablering af udvinding (jf.

foto 1),

rensningsanlæg (jf.

foto 2),

oplagring og transport gennem rør (jf.

foto 3

) og pumpestationer.

Hvert enkelt af de udvalgte projekter var blandt de 20 projekter, der i programperioden

2007-2013 havde modtaget størst EU-medfinansiering i den enkelte medlemsstat. De blev

udvalgt med henblik på at eksemplificere centrale aspekter ved opfyldelsen af

drikkevandsdirektivets mål og spørgsmål om adgang, spild og kvalitet.

Foto 1 -

Flydende vandindtag i Călăraşi (Rumænien)

Kilde:

Revisionsretten.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Foto 2 -

Behandlingsmaskiner på rensningsanlægget Bogyiszló i Szekszárd (Ungarn)

Kilde:

Revisionsretten.

Foto 3 -

Udgravningsarbejde i Veliko Tarnovo (Bulgarien)

©Forvaltningsmyndigheden

for det operationelle program "Miljø" i Bulgarien.

28. Revisionen omfattede perioden, fra de besøgte medlemsstater tilsluttede sig EU, og til

udgangen af 2016.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

BEMÆRKNINGER

Drikkevandsdirektivet fra 1998 var gennemført i de fleste henseender ved udgangen

af 2016

29. Den Europæiske Union kan ikke nå sine politiske mål, hvis medlemsstaterne ikke

anvender EU-lovgivningen effektivt i praksis. Medlemsstaterne er ansvarlige for at

gennemføre direktiver nøjagtigt inden for den fastsatte tidsramme. Derudover er de

ansvarlige for at anvende og implementere EU-retten som helhed korrekt

. Kommissionen

har ansvaret for at føre tilsyn med medlemsstaternes indsats og sikre overensstemmelse

med EU-lovgivningen, herunder indlede formelle retlige procedurer

30. EU's vigtigste retsakt vedrørende kvaliteten af drikkevand er drikkevandsdirektivet.

Derfor vurderede vi:

om de besøgte medlemsstater transformerede drikkevandsdirektivet korrekt til

nationale retlige rammer og opfyldte dets krav

om der er adgang til passende drikkevand for alle forbrugerne i de besøgte

medlemsstater

om tilsynsordningerne giver oplysninger om gennemførelsen af drikkevandsdirektivet

om forbrugerne har adgang til opdaterede oplysninger om kvaliteten af drikkevandet

om Kommissionen regelmæssig gennemgår de videnskabelige og tekniske aspekter ved

drikkevandsdirektivet.

Den nationale lovgivning i de besøgte medlemsstater stemmer overens med kravene i

drikkevandsdirektivet

31. At drikkevandsdirektivet effektivt transformeres til national lovgivning er et nødvendigt

skridt til at sikre, at drikkevandet opfylder et fælles sikkerhedsniveau i hele EU. Fra

Artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

tiltrædelsesdatoen

skulle Kommissionen sikre, at de nationale lovgivninger stemte overens

med bestemmelserne i EU's rammelovgivning, medmindre der i tiltrædelsesakterne var givet

tilladelse til undtagelser.

32. Kommissionen udfører overensstemmelsesundersøgelser ved at sammenligne EU-

forpligtelserne med teksten i de relevante artikler i de nationale lovgivninger for at vurdere,

om de stemmer overens med kravene i EU's direktiver. Det blev gjort i 2004 for Ungarns og

i 2007 for Bulgariens og Rumæniens vedkommende.

33. For så vidt angår de tre besøgte medlemsstater pegede Kommissionen på, at de

nationale lovgivninger ikke i enhver henseende stemte overens med drikkevandsdirektivet,

og der blev derfor indledt traktatbrudssag (jf.

tekstboks 2)

i 2008 mod Ungarn og i 2009 mod

Bulgarien og Rumænien

(jf.

bilag III

Tekstboks 2 - Traktatbrudssag

Når Kommissionen konstaterer manglende overholdelse af EU-lovgivningen, kan den indlede sag om

misligholdelse af en forpligtelse i henhold til artikel 258 i TEUF.

På første trin i sagen sender Kommissionen medlemsstaten en åbningsskrivelse, hvori den opfordrer

medlemsstaten til at fremsætte sine bemærkninger herom inden for en frist på to måneder. Normalt

offentliggøres denne udveksling af synspunkter ikke.

Hvis medlemsstatens bemærkninger ikke får Kommissionen til at ændre sin holdning, eller hvis

medlemsstaten undlader at reagere på opfordringen, kan Kommissionen fremsætte en begrundet

udtalelse, hvori der gives medlemsstaten en supplerende frist på to måneder til at give efter. På

dette trin udsender Kommissionen en pressemeddelelse, hvori den oplyser EU-borgerne om formålet

med sagen.

Hvis medlemsstaten undlader at efterleve EU-lovgivningen, kan Kommissionen indbringe sagen for

Domstolen, hvis afgørelse er bindende.

Den 1. maj 2004 for Ungarns og den 1. januar 2007 for Bulgariens og Rumæniens

vedkommende.

Traktatbrudssag 2008/2247, 2009/2259 og 2009/2260 for henholdsvis Ungarns, Bulgariens og

Rumæniens vedkommende.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Hvis medlemsstaten ikke opfylder Domstolens dom, kan Kommissionen - efter at have sendt

medlemsstaten endnu en åbningsskrivelse - indbringe sagen for Domstolen for anden gang med

påstand om fastsættelse af en engangstilbagebetaling eller tvangsbøde i henhold til artikel 260 i

TEUF.

34. Som følge af traktatbrudssagerne ændrede de tre medlemsstater deres nationale

lovgivning. Følgelig blev sagerne afsluttet i 2009 for Ungarns og i 2010 for Rumæniens

vedkommende. Med hensyn til Bulgarien opdaterede Kommissionen i 2012 på grund af

ændringernes omfang sin undersøgelse af overholdelsen og konstaterede her yderligere

tilfælde af manglende overholdelse, hvorfor traktatbrudssagen først blev afsluttet i 2015.

Vores gennemgang viste, at den nationale lovgivning i de tre besøgte medlemsstater i dag

samlet set opfylder kravene i drikkevandsdirektivet.

Dispensationer fra drikkevandsdirektivet i Ungarn og Rumænien, men ikke i Bulgarien

35. Medlemsstaterne kan dispensere fra parameterværdierne inden for en maksimal værdi,

som de fastlægger, såfremt dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden,

og hvis drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen

anden rimelig måde (jf.

tekstboks 3

Tekstboks 3 - Dispensationer - Drikkevandsdirektivets artikel 9

I forbindelse med enhver dispensation, som medlemsstaterne eller Kommissionen giver, skal

følgende angives:

årsagen til dispensationen

den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte værdi i

henhold til dispensationen

det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om

der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes

en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed

et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan

for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

den nødvendige varighed af dispensationen.

36. Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre år. Hvis de

forhold, der førte til dispensationen, stadig er gældende efter denne første periode, kan

medlemsstaterne forlænge dispensationen for en supplerende periode på højst tre år, mod

at oplyse Kommissionen herom. Under særlige omstændigheder kan medlemsstaterne

sende Kommissionen en ansøgning om en tredje dispensation for en periode på højst tre år.

37. Medlemsstaterne skal inden to måneder give Kommissionen meddelelse om

dispensationer, der vedrører et stort vandforsyningsområde. Dispensationer, der vedrører et

lille vandforsyningsområde er det først nødvendigt at give meddelelse om fra og med anden

dispensation.

38. Da Ungarns tredje dispensation udløb ved udgangen af 2012, overholdt næsten 80 % af

de vandforsyningsområder, der havde dispensation (289 ud af 365), stadig ikke direktivet.

Efterhånden begyndte de foranstaltninger, de ungarske myndigheder havde truffet for at

rette op på forholdene i de områder, der havde dispensation, at give resultater. I april 2016

overholdt 66 vandforsyningsområder ud af 365 ikke drikkevandsdirektivet. I mellemtiden

indledte Kommissionen på grund af den forpassede frist en traktatbrudssag mod Ungarn i

maj 2016.

39. Rumænien havde også i tiltrædelsestraktaten fået dispensationer

, som varede enten til

udgangen af 2010 eller til udgangen af 2015. Siden tiltrædelsen har Rumænien givet

Kommissionen meddelelse om syv efterfølgende dispensationer (dvs. forlængelser) med frist

mellem 2014 og 2018. Men ifølge det rumænske sundhedsministerium var der ved

udgangen af 2015 stadig 335 vandforsyningsområder, der leverede vand til ca.

762 000 mennesker (ca. 3,8 % af hele Rumæniens befolkning), hvor kvalitetsstandarderne

stadig ikke var opfyldt fuldt ud for så vidt angår en række parametre. Ifølge de rumænske

myndigheder er der planer om gennem det operationelle program "Store infrastrukturer",

det nationale program for udvikling af landdistrikter og det nationale program for

Bilag VII, kapitel 9 Miljø, del C - Vandkvalitet (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 166-171).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

lokaludvikling at gennemføre yderligere foranstaltninger i perioden 2014-2020 for at sikre, at

drikkevandsdirektivet bliver overholdt.

40. I Bulgarien er der hidtil ikke givet dispensationer. Alligevel er der ifølge det bulgarske

sundhedsministerium flere områder, der har problemer med overholdelsen. De alvorligste

vedrører nitrat/nitrit og berører ca. 300 små vandforsyningsområder. For ca. 150 af disses

vedkommende er den manglende overholdelse vedvarende og relateret til

landbrugsmetoder

. Som følge heraf kan det anslås, at ca. 124 000 mennesker, dvs. 1,7 % af

den samlede befolkning, bruger drikkevand, der ikke fuldt ud opfylder drikkevandsdirektivets

krav.

41. Uanset om de tre medlemsstater er omfattet af dispensation, har de alle forbrugere, der

stadig ikke har adgang til drikkevand af passende kvalitet. Medlemsstaterne træffer

afhjælpende foranstaltninger, men undertiden sker det for sent som i Ungarns tilfælde. I

Rumænien bliver der for tiden gennemført sådanne foranstaltninger, men det er for tidligt at

udtale sig om effektiviteten af dem.

Mangler i overvågningsordningerne ved drikkevandsdirektivet

Nogle medlemsstater rapporterer overvågningsdata for sent

42. De tre sammenfattende rapporter (jf. punkt 5-7), der dækker årene 2002-2013, blev

offentliggjort med en gennemsnitlig forsinkelse på over 17 måneder.

Tabel 2

viser fristen og

den faktiske dato for offentliggørelsen af de sammenfattende rapporter, der dækker årene

2002-2013.

For detaljerede oplysninger om vandforurening på grund af landbrugsmetoder henvises der til

Revisionsrettens særberetning nr. 23/2015 og nr. 3/2016.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Tabel 2 - Frist og faktisk dato for offentliggørelsen af de sammenfattende rapporter

Sammenfattende

rapport

2002-2004

2005-2007

2008-2010

2011-2013

Frist

November 2006

November 2009

November 2012

November 2015

Dato for

offentliggørelse

December 2007

December 2011

Juni 2014

Oktober 2016

Forsinkelse

13 måneder

25 måneder

19 måneder

11 måneder

43. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i 2013

skyldtes forsinkelserne, at oplysningerne

fra medlemsstaterne var komplekse (med hensyn til antal parametre og omfang af

detaljerede oplysninger), hvad der førte til, at medlemsstaternes bidrag var ufuldstændige

og kom for sent.

44. For så vidt angår rapporteringsperioden 2011-2013 leverede flertallet af

medlemsstaterne deres data inden fristens udløb (februar 2015)

. For to medlemsstater

(Grækenland og Italien) krævede det imidlertid op til seks måneder mere at levere dataene,

og én medlemsstat, Ungarn, afsluttede først sin rapportering i april 2016, dvs. over et år

senere end krævet.

De besøgte medlemsstater har ikke opfyldt alle overvågningsforpligtelserne

45. Drikkevandsdirektivet åbner mulighed for at reducere eller udelade overvågningen af

bestemte parametre, navnlig indikatorparametre. Generelt kan en medlemsstat reducere

antallet af stikprøver, der skal kontrolleres for bestemte parametre, hvis:

de værdier, der er fremkommet ved prøver udtaget i mindst to på hinanden følgende år, er

konstante og signifikant bedre end grænseværdierne

"Development of a Concept for the Future of Reporting under the Drinking Water Directive" -

kritisk analyserapport, maj 2013.

http://rod.eionet.europa.eu/obligations/171/deliveries.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

ingen faktor formodes at kunne forårsage en forringelse af vandets kvalitet efter det sted,

hvor stikprøven er taget

46. Med gennemførelsen af Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 har medlemsstaterne

mulighed for at afvige fra parametrene og prøveudtagningshyppighederne, forudsat at der

gennemføres en risikovurdering

(jf. punkt 61-63).

47. De nationale lovgivninger i de tre besøgte medlemsstater opfylder overvågningskravene i

drikkevandsdirektivet. Vi konstaterede imidlertid en række eksempler på manglende

overholdelse i den faktiske overvågning. Den treårige rapportering angiver den procentuelle

andel af store vandforsyningsområder, der er blevet overvåget for hver parameter. I

rapporteringen vedrørende 2011-2013 konstaterede vi i alle tre besøgte medlemsstater, at

ikke alle parametre var blevet overvåget i alle store vandforsyningsområder, uden at dette

blev begrundet eller forklaret med henvisning til eventuelle overvågningsundtagelser.

Således blev det rapporteret, at sporstoffer

i gennemsnit blev overvåget i 81 % af de store

vandforsyningsområder i Bulgarien og Ungarn og i kun 41 % af de store

vandforsyningsområder i Rumænien.

48. Det blev også bekræftet i forbindelse med nogle af de undersøgte projekter finansieret

under EFRU/Samhørighedsfonden, hvor vi konstaterede, at overvågningen ikke var udført i

overensstemmelse med drikkevandsdirektivet. Specielt var der kontrolleret færre parametre

end krævet i drikkevandsdirektivet.

49. I Bulgarien anerkender de nationale myndigheder problemet med utilstrækkelig

overvågning. Som anført i den bulgarske nationale rapport om miljøet for 2012 opfylder

hovedparten af vandværksoperatørerne ikke drikkevandsdirektivets overvågningskrav - for

så vidt angår en række parametre (såsom benzo(a)pyren, antimon, kviksølv og flerringede

Drikkevandsdirektivet, tabel B1, note 4. Disse bestemmelser vil blive erstattet af det nye bilag II

til drikkevandsdirektivet som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 (EUT L 260

af 7.10.2015, s. 6), som medlemsstaterne skal have gennemført senest i oktober 2017.

Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og III til

Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 6).

Arsen, bor, kadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, bly, antimon og selen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

aromatiske kulbrinter) - med hensyn til mængde og frekvens

. Desuden blev ikke alle de

store vandforsyningsområder overvåget for alle parametrene. Ovennævnte parametre blev i

gennemsnit overvåget i kun 66 % af de store vandforsyningsområder.

50. Desuden blev nogle parametre såsom krom, jern og enterokokker ifølge foreløbige data

for 2014 og 2015 ikke overvåget i alle de små vandforsyningsområder: Jern blev overvåget i

ca. 90 % af de små vandforsyningsområder, og krom og enterokokker i ca. 80 % af de små

vandforsyningsområder. Da de små vandforsyningsområder i Bulgarien forsyner ca.

1,7 millioner mennesker

, betyder det, at ca. 330 000 mennesker blev forsynet af små

vandforsyningsområder, der ikke var kontrolleret for enterokokker. Samtidig var niveauet af

manglende overholdelse i de kontrollerede små vandforsyningsområder på over 2 %.

51. Ifølge de bulgarske myndigheder mangler der laboratorier med tilstrækkelig kapacitet:

Kun i seks af de regionale sundhedsinspektoraters 28 laboratorier kan der foretages

fuldstændig kontrol af stikprøverne, og kun i to af dem kan der kontrolleres for bromat.

Under det operationelle program "Miljø" for 2014-2020 er der iværksat en procedure for

forbedring af de regionale sundhedsinspektoraters analysekapacitet.

Ved EEA's kontrol af medlemsstaternes rapportering om regeloverholdelse blev der ikke

konstateret uoverensstemmelser

52. På vegne af Kommissionen efterprøver EEA medlemsstaternes data om overvågningen af

regeloverholdelsen. EEA's skrivebordsefterprøvelse omfatter ikke kontrol på stedet og har

dermed et begrænset omfang. I nogle tilfælde kunne EEA ved hjælp af rimelighedskontrol

have opdaget uoverensstemmelser i medlemsstaternes rapportering:

unøjagtigheder med hensyn til det samlede antal analyser (og dermed

overskridelsesfrekvensen) for parameteren "coliforme bakterier" i Rumænien

(jf.

tekstboks 4

)

Den bulgarske nationale rapport om miljøet for 2012, s. 102.

"Overview of the drinking water quality in Bulgaria, reporting 2011-2013 under DWD", s. 12.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

en fejl ved parameteren "nitritter" i Bulgarien, som faktisk refererer til parameteren

"nitrater".

Tekstboks 4 - Eksempel på uoverensstemmelser i medlemsstaternes rapportering om

overensstemmelse med drikkevandsdirektivet, som EEA kunne have opdaget

I rapporteringen for 2011-2013

- er det samlede antal analyser rapporteret for 2013 for parameteren coliforme bakterier 7 717

- er overskridelsesfrekvensen for denne parameter på ca. 15,5 %.

I den årlige rapport om kvaliteten af drikkevand for 2013

præciseres det imidlertid korrekt, at:

- det samlede antal analyser for parameteren coliforme bakterier for 2013 var 67 475

- den korrekte overskridelsesfrekvens derfor var på ca. 1,8 %.

Da det samlede antal rapporterede analyser for parameteren coliforme bakterier for 2011 og 2012

var henholdsvis 65 871 og 71 877, og det rapporterede antal for 2013 kun var ca. en tiendedel af

disse tal, kunne denne fejl let være blevet opdaget.

Det gælder også for flere andre parametre såsom jern, mangan og kolonitælling, at det antal

analyser, der rapporteres i resultaterne af rapporteringen vedrørende 2011-2013 - og dermed også

overskridelsesfrekvensen - afviger fra, hvad der blev offentliggjort i den årlige rapport for 2013.

Der mangler oplysninger om opfyldelsen af overvågningskravene vedrørende små

vandforsyningsområder

53. Små vandforsyningsområder leverer drikkevand til ca. 65 millioner mennesker i EU. På

grundlag af 2010-data anslog Kommissionen, at over en tredjedel af de små

"Overview of the drinking water quality in Romania - Results of the reporting 2011-2013 under

the Drinking Water Directive 98/83/EC".

Tabel 3-2.

"Calitatea

apei distribuite în sistem centralizat în zonele cu peste 5000 de locuitori sau cu un

volum de distribuţie de peste 1000mc/zi în anul 2013 (ZAP mari)

– Raport sintetic",

offentliggjort på det nationale center for overvågning af fællesskabsmiljørisicis websted.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

vandforsyningsområder i EU som helhed ikke blev overvåget ordentligt, eller at det leverede

drikkevand ikke overholdt alle kvalitetsstandarderne

. I 2010 var den procentuelle andel af

de små vandforsyningsområder, der ikke blev overvåget ordentligt i de tre besøgte

medlemsstater, høj: 44 % i Rumænien, 60 % i Ungarn og næsten 100 % i Bulgarien,

sammenlignet med EU-gennemsnittet på 27 %.

54. For rapporteringsperioden 2011-2013 oplyste ca. halvdelen af medlemsstaterne om de

små vandforsyningsområder og rapporterede en samlet overholdelse (omfattende alle

parametre) på over 98 %

. Kommissionen fulgte op på regeloverholdelsen i små

vandforsyningsområder med en spørgeundersøgelse i sommeren 2016. 21 medlemsstater

svarede på undersøgelsen og bekræftede en samlet overholdelse med hensyn til

mikrobiologiske indikatorer på 98 %.

55. Ifølge drikkevandsdirektivet er det imidlertid ikke obligatorisk at rapportere om små

vandforsyningsområder. Kommissionen kan ikke kontrollere, om overvågningen sker på den

måde, der rapporteres, og må gå ud fra, at medlemsstaterne rapporterer i god tro, i

overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde

56. Det er dog mindre klart, om det faktisk forholder sig sådan, og Kommissionen har i de

seneste år taget en række initiativer til at tilskynde medlemsstaterne til at overvåge deres

små vandforsyningsområder nøje. I 2011 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse af

gennemførelsen af en risikovurdering vedrørende små vandforsyninger

. Desuden udsendte

Kommissionen i 2014 et vejledende dokument, der indeholdt bedste praksis for små

forsyninger

. Udfaldet af denne vejledning med hensyn til forbedret overvågning af små

http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/reporting_en.html og

http://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/small_supplies_en.html.

COM(2016) 666 final, s. 2.

Artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

"Towards a Guidance Document for the implementation of a risk-assessment for small water

supplies in the European Union, Overview of best practices". November 2011.

"Small drinking water supplies: a "Framework for action" to improve management" - ISBN 978-

92-79-44633-7 (http://ec.europa.eu/environment/water/water-

drink/pdf/Small%20drinking%20water%20supplies.pdf).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

vandforsyningsområder vil først vise sig, når medlemsstaterne hen imod begyndelsen

af 2018 indsender deres data for den næste rapporteringsperiode (2014-2016).

Forbrugeroplysning om kvaliteten af drikkevand er ikke lettilgængelig

57. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne

har adgang til tilstrækkelige, ajourførte oplysninger om drikkevandets kvalitet

. I de tre

besøgte medlemsstater er dette krav korrekt omsat til national lovgivning.

58. Vi noterede imidlertid, at Kommissionen ikke offentliggjorde nogen vejledning til

medlemsstaterne om, hvordan de skulle opfylde dette krav i drikkevandsdirektivet. En

evalueringsundersøgelse fra 2016 konstaterede, at praksis med hensyn til at stille sådanne

oplysninger til rådighed for kunderne er væsentlig forskellige fra medlemsstat til

medlemsstat og endog fra vandleverandør til vandleverandør i én og samme medlemsstat

59. For så vidt angår de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden

konstaterede vi, at forbrugerne ikke altid har let adgang til sådanne oplysninger, medmindre

borgerne selv kræver det, eller i tilfælde af ulykker på vandnettet. I Ungarn stammer de

oplysninger, forbrugerne har adgang til i 2017, fra 2014

. I ét projekt i Bulgarien

og ét i

Rumænien

var de oplysninger, forbrugerne havde adgang til, dateret 2015. I forbindelse

med et andet projekt i Rumænien

blev oplysningerne slet ikke offentliggjort, men kun

udleveret på anmodning. I dette tilfælde blev vandværksoperatørens websted ajourført

Drikkevandsdirektivets artikel 13.

"Study supporting the revision of the EU Drinking Water Directive, Evaluation Report", Ecorys,

maj 2016.

I Ungarn oplyses offentligheden på den nationale folkesundheds- og lægetjenestes ("ÁNTSZ'")

websted (www.antsz.hu) og på det nationale institut for miljørelateret sundheds ("OKI's")

websted (https://oki.antsz.hu). Webstederne besøgt den 25. januar 2017.

Projektet BG161PO005-1.0.06-0073-C0001, kommunen Panagyurishte.

Projektet CCI 2007RO161PR003, amtet Călăraşi.

Projektet CCI 2009RO161PR005, regionen Constan

ța.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

efter revisionsbesøget, og pr. februar 2017 er der blevet offentliggjort data, der dækker

året 2016.

En revision af drikkevandsdirektivet er medtaget i Kommissionens arbejdsprogram

for 2017

Kommissionens gennemgange i 2003, 2008 og 2013 førte til en første revision af

drikkevandsdirektivet i oktober 2015

60. Mindst hvert femte år tager Kommissionen bilagene til direktivet op til behandling på

baggrund af den videnskabelige og tekniske udvikling og skal om nødvendigt fremsætte

ændringsforslag

. Den første behandling fandt sted i 2003. I forbindelse med den

behandling tilrettelagde Kommissionen en høring af repræsentanter for sundheds- eller

miljøministerier, vandorganisationer og forskningsgrupper, der fremhævede, at der burde

lægges større vægt på mikrobiologisk overvågning, fordi forbrugerne oftere rammes af

infektioner end af forgiftninger.

61. I 2008 bestilte Kommissionen i forbindelse med den anden behandling en ekstern

undersøgelse vedrørende mulige revisioner af drikkevandsdirektivet

. Undersøgelsen

anbefalede, at drinking water safety planning blev integreret i drikkevandsdirektivet.

Konceptet drinking water safety planning, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

indførte i 2004, består af en tilgang med samlet risikovurdering og risikostyring, der omfatter

alle trin i vandforsyningen fra indvinding til forbruger

. Undersøgelsen blev ajourført i 2010

med fokus på drinking water safety planning. Efter disse to undersøgelser konkluderede

Kommissionen i november 2010, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for en

lovgivningsmæssig revision af drikkevandsdirektivet.

Drikkevandsdirektivets artikel 11.

Europa-Kommissionens GD for Miljø, "Impact Assessment of possible Revisions to the Drinking

Water Directive. Final report", september 2008.

Verdenssundhedsorganisationen, "Guidelines for Drinking-water Quality", tredje udgave, 2004

(www.who.int).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

62. Fra og med 2013 afholdt Kommissionen en række møder og workshops i relation til

gennemførelsen og den mulige revision af drikkevandsdirektivet med henblik på den tredje

behandling

. På grundlag af denne tredje behandling besluttede Kommissionen at revidere

teksten i bilag II og III til drikkevandsdirektivet.

63. Direktivet, der reviderede bilag II og III til drikkevandsdirektivet, blev vedtaget

i oktober 2015, og medlemsstaterne skal gennemføre det i national lovgivning inden for

24 måneder

. Det nye bilag II gør det muligt at overvåge drikkevand på en mere fleksibel

måde, forudsat at der udføres en risikovurdering efter princippet i den tilgang baseret på

vandsikkerhedsplaner, der er fastlagt i WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet. Det vil

gøre det muligt at fokusere overvågningsressourcerne, hvor der er størst behov for dem, og

når udfaldet af risikovurderingen tillader det, kan det overvejes at reducere overvågningen.

Det nye bilag III indeholder bestemmelser om ændrede specifikationer for analysen af

parametre.

Kommissionen har peget på et behov for en yderligere revision af drikkevandsdirektivet for

at afhjælpe yderligere mangler

64. I december 2014 iværksatte Kommissionen efter det europæiske borgerinitiativ

Right2Water

(jf. punkt 19) og i forbindelse med programmet for målrettet og effektiv

regulering (Refitprogrammet) en undersøgelse vedrørende drikkevandsdirektivet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i maj 2016

, skulle støtte en evaluering af, om der var

behov for at revidere drikkevandsdirektivet.

65. På grundlag af denne undersøgelse vedtog Kommissionen i december 2016 et

arbejdsdokument, hvori det konkluderes, at drikkevandsdirektivet opfylder sit formål med

Uformel ekspertgruppe vedrørende gennemførelsen af direktiv 98/83/EF

(drikkevandsdirektivet).

Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787.

"Study supporting the revision of the EU Drinking Water Directive, Evaluation Report", Ecorys,

maj 2016.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

hensyn til at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed

. Samtidig peges der også på

flere områder, der kan forbedres, blandt andet behovet for:

at revidere parametrene for i højere grad at tage hensyn til sikkerhedsplanlægningen og

den risikobaserede tilgang

at styrke bestemmelserne i drikkevandsdirektivet for at sikre, at forbrugerne har adgang

til ajourførte oplysninger

at tage fat på spørgsmålet om materialer, der kommer i kontakt med drikkevand.

66. I november 2015 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af materialer, der kommer i

kontakt med drikkevand. Den blev offentliggjort i marts 2017

. Aktuelt er der iværksat en

konsekvensanalyse, der forventes at blive offentliggjort ved udgangen af 2017. Den vil være

en støtte til Kommissionen i forbindelse med revisionen af drikkevandsdirektivet, der er

blevet medtaget i Kommissionens arbejdsprogram for 2017

67. Derudover iværksatte Kommissionen i december 2015 "Drinking Water Parameter

Cooperation Project", der gennemføres af WHO's regionale kontor for Europa. 18-

månedersprojektet vil revidere og evaluere den senest tilgængelige dokumentation for at

skabe et grundlag for et forslag om en revideret liste over parametre, der skal medtages i

bilag I til det reviderede drikkevandsdirektiv

Alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede drikkevandet i

de berørte områder, men vandspild er stadig et generelt problem

68. Under denne revision undersøgte vi ni projekter under EFRU/Samhørighedsfonden, tre i

hver af de besøgte medlemsstater, for at vurdere, i hvilket omfang EU-finansierede projekter

SWD(2016) 428 final, "Refit Evaluation of the Drinking Water Directive 98/83/EC".

Support to the implementation and further development of the Drinking Water Directive

(98/83/EC): Study on materials in contact with drinking water, marts 2017.

COM(2016) 710 final af 25.10.2016 "Kommissionens arbejdsprogram 2017 - Realisering af et

Europa, der beskytter, styrker og forsvarer".

Informationsnote, WHO's regionale kontor for Europa, CIRCABC.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

bidrager til opfyldelsen af drikkevandsdirektivets mål.

Figur 2

giver en oversigt over de

undersøgte projekter. Supplerende oplysninger om hvert enkelt projekt findes i

bilag V

Figur 2 - Oversigt over de undersøgte projekter

By:

Gyömrő

Indbyggere:

15 290

Målsætninger:

Tilføjelse og

udskiftning af vandbrønde og

udskiftning af vandrør

Samlede omkostninger:

2,4 millioner euro

By:

Amtet Békés

Indbyggere:

304 767

Målsætninger:

Nedlukning

og udskiftning af 101 brønde

Samlede omkostninger:

114,5 millioner euro

By:

Szekszárd

Indbyggere:

34 415

Målsætninger:

Udskiftning af

kilde til vandindvinding

Samlede omkostninger:

16,4 millioner euro

By:

Cluj og amtet Sălaj

Indbyggere:

144 101

Målsætninger:

Udvidelse og rehabilitering af

kildepladser, rør, behandlingsanlæg,

reservoirer og pumpestationer

Samlede omkostninger:

131,1 million euro

By:

Regionen Constanța

Indbyggere:

569 302

Målsætninger:

Udvidelse og rehabilitering af

kildepladser, rør, behandlingsanlæg,

reservoirer og pumpestationer

Samlede omkostninger:

136,6 millioner euro

By:

Panagyurishte

Indbyggere:

18 229

Målsætninger:

Rehabilitering

af drikkevandsnetrør

Samlede omkostninger:

19,8 millioner euro

By:

Gabrovo

Indbyggere:

62 561

Målsætninger:

Rehabilitering af

drikkevandsbehandlingsanlæg,

pumpestationer og vandrør

Samlede omkostninger:

35,2 millioner euro

By:

Amtet Călăra

și

Indbyggere:

114 880

Målsætninger:

Rehabilitering af vandkilder,

reservoirer, pumpestationer og vandrør i seks

byer

Samlede omkostninger:

73,6 millioner euro

By:

Veliko Tarnovo

Indbyggere:

62 000

Målsætninger:

Rehabilitering af

drikkevandsnetrør

Samlede omkostninger:

12,6 millioner euro

Kilde:

Revisionsretten.

69. Med hensyn til disse projekter kontrollerede vi, om de var velegnede til at forbedre

adgangen til drikkevand af god kvalitet eller til at reducere vandspild. Vores vurdering er

baseret på:

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

en gennemgang af projektdokumentation såsom ansøgninger, tilskudsaftaler, endelige

rapporter, laboratorieprotokoller og andre dokumenter relateret til

projektgennemførelsen

interviews med vandværksoperatører, projektmodtagere og forvaltningsmyndigheder.

70. Projektmodtagerne var kommuner eller kommunesammenslutninger eller amter. Alle

projekterne i Bulgarien og Rumænien var blandede projekter: Ud over drikkevand, drejede

de sig også om spørgsmål vedrørende spildevand, som også var et prioriteret område i

begge landene.

71. Fem af de ni undersøgte projekter var store projekter. For så vidt angår disse fem

projekter var Jaspersinitiativet

(den fælles tekniske tjeneste, der er oprettet mellem

Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for

Genopbygning og Udvikling) involveret i projektforberedelsen og ydede uafhængig

rådgivning for at bistå modtagerne og de kompetente nationale forvaltninger.

72. For alle de undersøgte projekters vedkommende konstaterede vi, at forholdene før

projektgennemførelsen, herunder oplysningerne om vandkvaliteten, den tilsluttede

befolkning og forsyningsnettets status (f.eks. infrastrukturens alder og det procentuelle

vandspild), var vurderet og beskrevet ordentligt i tilskudsansøgningen.

Samlet set opfyldte de afsluttede undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden

de fleste af deres målsætninger, men de var undertiden forsinket

Projekternes resultater

73. Vi kontrollerede de mål og indikatorer, der var fastsat for de afsluttede undersøgte

projekter under EFRU/Samhørighedsfonden. Vi konkluderede, at de nåede de vigtigste mål,

nemlig at forbedre vandkvaliteten, udvide adgangen til drikkevand eller reducere

Jaspers er et partnerskab for teknisk bistand mellem tre partnere (Europa-Kommissionen, Den

Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling). Den

yder uafhængig rådgivning til modtagerlande for at hjælpe dem til at udarbejde store projekter

af høj kvalitet, der skal medfinansieres af to europæiske struktur- og investeringsfonde (Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

vandspildet, som det var fastsat i deres respektive cost-benefit-analyser,

feasibilityundersøgelser, tilskudsaftaler eller projektansøgninger (jf.

tabel 3

Tabel 3 - De vigtigste mål for de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden

Medlemsstat

Vigtigste mål for de undersøgte

projekter

Forbedring af vandkvaliteten

Reduktion af vandspildet

Vigtigste aktiviteter i relation til drikkevand

Genopførelse af et vandbehandlingsanlæg og

pumpestationer (stort projekt) og udskiftning

af gamle rør.

Rehabilitering af vanddistributionsnettet og

udvikling af nye pumpestationer, opførelse af

et forbindelsessystem mellem det

eksisterende distributionsnet og de nye

vandproduktionssystemer, bygning af nye

brønde med henblik på udnyttelse af nye

kilder til vandindvinding og opførelse af nye

vandbehandlingsanlæg.

Rehabilitering og opførelse af

vandbehandlingsanlæg, bygning af

vandbrønde og reservoirer, udvidelse og

rehabilitering af distributionsnettet.

Bulgarien

Ungarn

Forbedring af vandkvaliteten

Rumænien

Forbedring af vandkvaliteten

Udvidelse af adgangen til

drikkevand

Reduktion af vandspildet

74. I Bulgarien blev behandlingsanlægget og pumpestationerne til det store projekt i

Gabrovo genopført (jf.

foto 4

). For alle tre projekters vedkommende blev nettets ledninger

desuden rehabiliteret, og der blev opnået driftstilladelser.

Foto 4 -

Vandbehandlingsanlæg i Gabrovo (Bulgarien)

©Forvaltningsmyndigheden

for det operationelle program "Miljø" i Bulgarien.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

75. For så vidt angår Ungarn viste resultaterne af prøvningsforløbene en forbedring af

vandkvaliteten for alle tre undersøgte projekter. To projekter (Békés og Szekszárd) var

imidlertid endnu ikke i drift på tidspunktet for revisionsbesøget. Med hensyn til ét af

projekterne (Szekszárd) er der desuden behov for yderligere investeringer for at sikre

overholdelse af drikkevandsdirektivet på lang sigt. Det skyldtes dårlig planlægning

(jf.

tekstboks 5

Tekstboks 5 - Behov for yderligere investeringer i ét projekt under Samhørighedsfonden i Ungarn

(Szekszárd)

Den meget lave vandstand i Donau i de seneste år (gennemsnitlig vandstand på 124 cm i 2015 mod

150-250 cm i de forudgående år) medførte jern- og mangankoncentrationer i ubehandlet vand, der

var højere end normalt. Det førte til, at nogle stikprøver ikke overholdt kravene for så vidt angår

parameteren mangan, og at koncentrationen af jern lå tæt på grænseværdien i det leverede

drikkevand. Med henblik på at sikre overholdelse på lang sigt opstod der et behov for yderligere

kapacitet til at fjerne jern og mangan, som EU i perioden 2014-2020 vil medfinansiere gennem et

projekt til 876 millioner HUF (2,8 millioner euro).

Den vandstand i Donau, der ifølge den projektansvarlige medførte dette forhold, er imidlertid ikke

usædvanlig, og de ekstra investeringer kunne være forudset. Der var allerede registreret en

tilsvarende lav vandstand i 2003 og 2011

Ungarns tjeneste for hydrologisk varsling (http://www.hydroinfo.hu).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Foto 5 - Brønd, der leverer grundvand hidrørende fra floden Donau, Ungarn

Kilde:

Revisionsretten.

76. For så vidt angår de tre undersøgte projekter i Rumænien opfyldte projektet i amterne

Cluj og Sălaj, hvis mål var at forbedre drikkevandsbehandlingen og

-distributionen, sine mål,

mens projektet i Călăraşi kun delvis opfyldte sine (jf.

tekstboks 6

Tekstboks 6 -

Delvis målopfyldelse i et rumænsk projekt (Călăraşi)

Et af målene for projekterne var at reducere vandspild til 19 %. Målet for resultatindikatoren "fysisk

vandspild" blev ikke nået, fordi vandspildet forud for projektet var anslået for lavt. Overslagene

(34 %) refererede i virkeligheden kun til vandspild i distributionsnettet og var baseret på data fra

2006-2007, hvor målesystemet for vandindvinding, -pumpning og -distribution ikke var på plads, og

ikke alle kunderne blev målt.

Ved projektafslutningen (juli 2016) rapporteredes der vandspild på ca. 56 %. Ved udgangen af 2016

var vandspildet reduceret til under 51 %. Den værdi, der er rapporteret efter projektet,

repræsenterer vandspildet i hele vandsystemet inklusive udvinding og behandling. En medvirkende

årsag til den høje vandspildsværdi, der blev rapporteret i den endelige rapport, er, at en bygge- og

anlægskontrakt, der var forventet opfyldt i marts 2013, først blev indgået i juni 2016, fordi den

virksomhed, der oprindelig fik tildelt kontrakten, blev insolvent.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Med hensyn til målet forbedring af drikkevandets kvalitet viste resultaterne af de kontroller, der blev

udført efter gennemførelsen af projektet, at vandkvaliteten opfyldte den krævede standard i alle

kommunerne bortset fra én (Lehliu), hvor analyserne vedrørende frit tilbageværende klor og

ammonium i 2015 rapporterede værdier over grænseværdierne i henholdsvis over 9 % og næsten

17 % af tilfældene. Ifølge projektmodtageren blev disse parametre overskredet i sommeren (juli og

august), hvor mængderne af vand, der blev behandlet til drikkebrug, nåede anlæggets

maksimumskapacitet, og dosen til forbehandling med klor ikke var tilstrækkelig.

77. Det tredje projekt, i regionen Constanța,

nåede også sine outputindikatorer vedrørende

rehabilitering eller opførelse af den fysiske infrastruktur

, men opfyldelsen af

resultatmålene vil først kunne verificeres, når den del af anlægsarbejdet, der finansieres

under perioden 2014-2020, afsluttes i 2019 (jf. punkt 79).

Foto 6 -

Laboratorieanalyser i Călăraşi (Rumænien)

Kilde:

Revisionsretten.

Antal km overførings- og distributionsrør samt rehabilitering eller bygning af brønde,

reservoirer, pumpestationer samt klorings- og behandlingsanlæg.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

78. Projektmodtagerne i Bulgarien skulle på afslutningsstadiet rapportere til deres

forvaltningsmyndigheder om output og den finansielle gennemførelse af projekterne, men

ikke om projekternes konsekvenser. Således var vandspild og driftsafbrydelser de

drikkevandsrelaterede problemer, som projekterne i Bulgarien var planlagt til først og

fremmest at løse. Alligevel indeholdt tilskudsaftalerne ingen specifikke indikatorer

vedrørende disse to aspekter. Vores revision kunne imidlertid bekræfte, at alle de

undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden bidrog til at reducere vandspild og

driftsafbrydelser.

Forsinkelser i projektgennemførelsen

79. Alle de undersøgte projekter i Ungarn og Rumænien sluttede senere end planlagt. De

ungarske projekter sluttede med en forsinkelse på mellem seks og otte måneder i forhold til

den tidsramme, der var fastsat i de oprindelige tilskudsaftaler. To af de tre rumænske

projekter var over 30 måneder forsinket. Det tredje projekt, son forventedes færdigt i

november 2015, blev forlænget til programperioden 2014-2020, fordi entreprenøren blev

insolvent, og afslutningsdatoen forventes nu at være udgangen af 2019. Forholdene var

kendelig bedre i Bulgarien, hvor to af projekterne blev afsluttet med en lille forsinkelse på

tre måneder og det tredje til tiden.

Finansiel gennemførelse af projekterne

80. I Ungarn holdt kun ét af de undersøgte projekter sig inden for de oprindelige overslag.

For så vidt angår de to andre undersøgte projekter (Békés og Szekszárd) var de endelige

omkostninger over 20 % og 9 % højere end de samlede omkostninger, der var fastsat i

tilskudsaftalen. I begge tilfælde hang stigningerne sammen med, at byggeomkostninger efter

et offentligt udbud blev højere end anslået. Forvaltningsmyndigheden godkendte disse

omkostningsstigninger og ændrede tilskudsaftalen flere gange. Det førte også til tilsvarende

stigninger i EU-finansieringen.

81. På den anden side var omkostningerne i forbindelse med de undersøgte projekter i

Bulgarien og Rumænien væsentlig lavere (mellem 19 % og 33 %) end det beløb, der var

budgetteret med i tilskudsaftalen. Det skyldtes navnlig besparelser i de offentlige udbud. For

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

så vidt angår ét stort projekt i Bulgarien (Gabrovo) skyldtes reduktionen af omkostningerne

også omlægning af projektets omfang (jf.

tekstboks 7

Tekstboks 7 - Reduktion

af omkostningerne i et stort projekt i Bulgarien (Gabrovo)

I den cost-benefit-analyse, der var vedlagt projektansøgningen, var der ukorrekt antaget en stigning i

vandforbruget, som ville følge af en befolkningstilvækst. I virkeligheden faldt indbyggertallet. På

grundlag af denne ukorrekte antagelse var både de nødvendige vandmængder og den krævede

investering til vandbehandlingsanlægget ansat for højt i forslaget. Under gennemførelsen af

projektet blev projektplanlægningen justeret, så det demografiske scenario og vandforbruget blev

mere realistiske. Sammen med besparelser i de offentlige udbud resulterede dette i en

omkostningsreduktion på 33 %.

Spildet i drikkevandsforsyningssystemet er stadig stort

82. Vandspild er navnlig vand, der siver ud fra systemet, før det når den endelige forbruger

(teknisk eller fysisk spild), og vand, der forbruges uden at blive ført behørigt på regning,

f.eks. via ulovlige tilslutninger eller ukorrekt forbrugsmåling (handelsmæssigt eller

tilsyneladende spild)

. Mens førstnævnte øger fremstillingsomkostningerne unødigt (fordi

der skal fremstilles mere vand end nødvendigt), betyder sidstnævnte tab af indtægter.

Vandspild anslås normalt på grundlag af en afstemning mellem vandtilstrømning og

vandafstrømning i systemet.

83. Ifølge en rapport fra Verdensbanken fra 2015

var det gennemsnitlige niveau for

vandspild i EU i 2012 ca. 34 %. Blandt de besøgte medlemsstater rapporterer kun Ungarn en

lavere procent (24 %). Rumænien rapporterer vandspild i størrelsesordenen 40 %, og

Bulgarien over 60 % (jf.

figur 3

). I alle tre medlemsstater er vandspildet faktisk steget

fra 2005 (eller - for Rumæniens vedkommende - 2007) til 2013. Stigningen i rapporteret

Den tekniske term er "ikke-indtægtsgivende vand" (non-revenue water), da dette vand ikke

(kan) faktureres. Af forenklingshensyn, og fordi vandværksoperatører ikke altid oplyser i detaljer

om de forskellige kategorier af ikke-indtægtsgivende vand, anvender vi termen "vandspild"

overalt i denne beretning.

"Water and Waste water Services in the Danube region", maj 2015 (http://sos.danubis.org/).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

vandspild, og navnlig i Rumænien, skyldes især den forbedrede vandmåling, der giver en

nøjagtigere måling af udsivning.

Figur 3 -

Vandspild (%)

- Bulgarien, Rumænien og Ungarn

70%

60%

50%

40%

2005

30%

20%

2007

10%

2013

NB:

For Rumæniens vedkommende vedrører tallene 2007.

Kilde:

Medlemsstaterne (ministerier, nationale statistiske kontorer og vandværkssammenslutninger).

84. Vedrørende perioden 2014-2020 pegede Kommissionen for de tre besøgte landes

vedkommende på behovet for at gøre vandforbruget mere effektivt, herunder reducere

vandspild

. Hertil kommer, at Kommissionen i 2015 offentliggjorde et EU-

referencedokument om gode praksis for håndtering af udsivning for at hjælpe

medlemsstaterne til at afhjælpe sådanne problemer og for at vejlede i udformning af

politikker til effektivisering af vandforbruget i forsyningsvirksomheder i hele EU

. For

Landespecifikke positionspapirer vedrørende Bulgarien - Ref. Ares(2012)1273775-26/10/2012,

Ungarn - Ref. Ares(2012)1286381-30/10/2012 og Rumænien - Ref. Ares(2012)1240252-

19/10/2012.

Andre tematiske dokumenter fra CIS "Good Practices on Leakage Management", 2015, ISBN

978-92-79-45069-3 (http://ec.europa.eu/environment/water/water-

framework/facts_figures/guidance_docs_en.htm).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Bulgariens vedkommende er behovet for at forbedre vandforvaltningen også siden 2012

blevet understreget i Rådets landespecifikke henstillinger

85. I Ungarn gennemførte vandværkssammenslutningen en benchmarking i 2008, hvor det

konkluderedes, at det gennemsnitlige vandspild i Ungarn var ca. 15-17 % i 2008 (ca. 10-13 %

for så vidt angår de tjenesteydere, der klarede sig bedst, og 40 % for så vidt angår dem, der

klarede sig værst). I programperioden 2007-2013 var reduktion af vandspildet til under 20 %

et af udvælgelseskriterierne for EU-medfinansierede projekter.

86. I Rumænien anses vandspildet i nettet for acceptabelt, hvis det er under 15 % af den

samlede mængde, der ledes ind i distributionssystemet

. Hvor det er hensigtsmæssigt, er

rehabiliterings- eller moderniseringsarbejde obligatorisk, hvis vandspildet (fra indvinding til

forbruger) er på over 20 %. På grund af den begrænsede finansiering i programperioden

2007-2013 blev øget adgang til vand og dermed udvidelse af vandnettet imidlertid

prioriteret højere.

87. Bulgariens vandspild på 60 % er meget stort sammenlignet med vandspildet i andre EU-

lande. For hver enkelt vandværksoperatør er der med hensyn til vandspild fastsat

individuelle mål, som skal være opfyldt senest i 2021. Der er også et nationalt mål på 49 %,

der skal være nået senest i 2026

. Hertil kommer, at strategien for vandforsyning og sanitet

for 2014-2023 fastsætter det mål, der på nationalt plan skal nås med hensyn til vandspild

senest i 2039, til 30 %

88.

Tabel 4

viser forholdene med hensyn til vandspild før og efter gennemførelsen af de

undersøgte projekter. Alle de ni undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden

Rådets henstillinger 2012/C 219/03, 2013/C 217/03, 2014/C 247/02, 2015/C 272/08 og 2016/C

299/08.

Artikel 116 i bilaget til tilsynsmyndighedens kendelse 88-2007.

Afgørelse truffet af den statslige tilsynsmyndighed

ПК-1/22.6.2016.

Strategi for udvikling og forvaltning af vandforsynings- og sanitetssektoren i Republikken

Bulgarien 2014-2023 (godkendt ved ministerrådets afgørelse nr. 269 af 7. maj 2014)

(http://www.mrrb.government.bg/?controller=articles&id=5265).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

bortset fra ét førte til en reduktion af vandspildet (jf. punkt 76 og

tekstboks 6

). Ifølge senere

oplysninger er vandspildet i dette projekt imidlertid faldet siden afslutningen af projektet.

Tabel 4 - Vandspild før og efter gennemførelsen af de undersøgte projekter

Medlemsstat

Projekter

Projekt 1 (Gabrovo)

Bulgarien

Projekt 2 (Veliko

Tarnovo)

Projekt 3

(Panagyurishte)

Projekt 1 (Békés)

Ungarn

Projekt 2 (Szekszárd)

Projekt

3 (Gyömrő)

Vandspild før

projektet

73 %

70 % (i

projektområdet)

60 % (i

projektområdet)

30 %

13 %.

8,8 %

34 % (i

distributionssystemet)

64 %

42 %

Mål

39 %

20 %

Ikke fastsat

Vandspild efter

projektet

44 %

20 % (i

projektområdet)

44 % (i

projektområdet)

28 %

10,9 %

7,7 %

50,4 % (for hele

systemet, inklusive

indvinding og

behandling)

44 %

36,9 %

Projekt 1

(Călăraşi)

Rumænien

Projekt 2 (Constanța)

Projekt 3 (Cluj)

19 %

45,2 %

36 %

Disse projekter omfattede fornyelse af en del af nettet, men der foreligger kun data vedrørende

vandspild for hele nettet.

Det er stadig behov for betydelige midler ud over EU-medfinansieringen for at give adgang

til kvalitetsdrikkevand og sikre, at EU-finansierede investeringer kan opretholdes, som de

bør

89. Vi vurderede, om de besøgte medlemsstater afdækkede de supplerende

finansieringsbehov med henblik på at sikre forsyning af drikkevand af god kvalitet til deres

borgere, og i hvilken udstrækning denne finansiering kan ydes i form af nationale offentlige

og private midler. Desuden undersøgte vi, om der blev taget skyldigt hensyn til princippet

om omkostningsdækning ved fastsættelsen af vandpriserne, så den eksisterende

infrastruktur kan opretholdes, som den bør.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Investeringsunderskuddet for de tre besøgte medlemsstater frem til 2020 anslås til

6 milliarder euro

90. Den finansielle støtte fra EU-budgettet bør ikke erstatte nationale offentlige udgifter

Det betyder, at der skal være tilstrækkelige nationale offentlige og private ressourcer til

rådighed til at sikre et passende investeringsniveau på lang sigt og til at opretholde den

infrastruktur, der allerede er etableret ved hjælp af EU-finansiering, eftersom den er

udelukket fra fremtidig EU-finansiering.

91. Desuden kan én og samme udgift kun få støtte fra én EU-fond eller ét EU-instrument

For så vidt angår drikkevandsprojekter, der anses for indtægtsskabende, kan der kun

finansieres støtteberettigede udgifter minus den potentielle nettoindtægt. Ved beregningen

af nettoindtægten tages der hensyn til ikke blot likviditetstilførsel, men også

likviditetsforbrug, såsom omkostninger til drift (inklusive vedligeholdelse) og til erstatning af

investeringen over en specifik referenceperiode.

92. Samlet set var tildelingerne til drikkevandsrelaterede investeringer under

EFRU/Samhørighedsfonden i EU-13-medlemsstaterne på ca. 4 milliarder euro i

programperioden 2007-2013, og der regnes med ca. 3,4 milliarder euro til programperioden

2014-2020. Tildelingerne fra EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsrelaterede projekter i

de tre besøgte medlemsstater i programperioderne 2007-2013 og 2014-2020 udgør i alt ca.

3,7 milliarder euro (

tabel 5

Artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af

17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,

Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

Artikel 65, stk. 11, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Tabel 5 - Tildelinger under EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsrelaterede projekter i

Bulgarien, Ungarn og Rumænien

Beløb (millioner euro)

Bulgarien

Ungarn

Rumænien

I alt

2007-2013

166

529

1 388

2 083

2014-2020

145

216

1 261

1 622

I alt

311

745

2 649

3 705

93. I 2014 vedtog Bulgarien strategien for vandforsyning og sanitet for 2014-2023

med det

mål at forbedre kvaliteten af vandforsyningen og opfylde EU's miljøstandarder. I dette

dokument er behovet for investeringer i drikkevand (indvinding, behandling, transport og

distribution) i perioden 2014-2023 anslået til ca. 2,5 milliarder euro (5,0 milliarder BGN). Til

sammenligning beløber den EU-finansiering, der er tildelt til drikkevandsrelaterede

investeringer i Bulgarien i perioden 2014-2020, sig til ca. 145 millioner euro. Det indikerer et

investeringsunderskud på ca. 1 600 millioner euro

frem til 2020 for Bulgariens

vedkommende.

94. For at sikre overholdelsen af kvalitetsstandarderne og tidsfristerne i

drikkevandsdirektivet vedtog myndighederne i Rumænien i 2004 en "gennemførelsesplan

vedrørende drikkevandskvaliteten", der pegede på de aktioner, der var nødvendige med

hensyn til drikkevandsforsyningen, og de dermed forbundne finansielle behov frem til

udgangen af 2015, som blev anslået til 5,6 milliarder euro. I det operationelle program

"Store infrastrukturer" for 2014-2020 blev dette beløb senere revideret til 5,8 milliarder euro

ud over de investeringer, der allerede var foretaget i perioden 2007-2013 (EU-bidrag på

1,38 milliarder euro). Til sammenligning beløber de EU-midler, der er tildelt til investeringer i

relation til drikkevand i Rumænien i perioden 2014-2020, sig til ca. 1,26 milliarder euro. Det

Strategi for udvikling og forvaltning af vandforsynings- og sanitetssektoren i Republikken

Bulgarien 2014-2023.

Behovet for 2 500 millioner euro dækker 10 år, så behovet kan anslås til 250 millioner euro

årlig. For de syv år frem til 2020 kan behovet derfor anslås til 1 750 millioner euro, hvorfra der

skal trækkes EU-finansieringen på 145 millioner euro.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

indikerer et investeringsunderskud på ca. 4 540 millioner euro frem til 2020 for Rumæniens

vedkommende.

95. Endelig vil der i Ungarn, om end i meget mindre omfang, blive behov for supplerende

nationale eller andre midler for at opfylde behovet for at forbedre vandkvaliteten. Ifølge en

evaluering foretaget i 2013 blev behovet for investeringer til at forbedre vandkvaliteten i

Ungarn frem til 2020 anslået til mellem 415 millioner og 460 millioner euro (130 000-

140 000 millioner HUF), mens EU-tildelingen til programperioden 2014-2020 beløber sig til

216 millioner euro (67 634 millioner HUF)

. Det indikerer et investeringsunderskud på ca.

244 millioner euro frem til 2020 for Ungarns vedkommende.

Brugerbetalingen er ikke tilstrækkelig til at sikre, at projekterne er bæredygtige

96. Vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed er sikret, når indtægterne fra denne

tjenesteydelse er tilstrækkelige til at dække både drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne

og kapitalomkostningerne, så der kan foretages nye investeringer. Det er princippet om

omkostningsdækning.

97. For både programperioden 2000-2006 og programperioden 2007-2013 er det anført i

Kommissionens vejledning, at vandtaksterne mindst skal dække drifts- og

vedligeholdelsesomkostningerne og en væsentlig del af afskrivningerne

. Afskrivningerne

kan betragtes som et udtryk for de omkostninger, det vil kræve at forny infrastrukturen i

fremtiden.

98. Med hensyn til programperioden 2014-2020 knytter der sig til godkendelsen af

operationelle programmer en forhåndsbetingelse om omkostningsdækning, hvor de

forskellige anvendelser af vand skal bidrage rimeligt til at dække vandtjenesteydelsens

Aspekter ved vand- og spildevandsforbedringer - endelig evalueringsrapport nr. 101/2012 -

ÖKO Zrt -Budapest, 2013 (Msz.: 101/2012. Ivóvíz és szennyvíz fejlesztések egyes kérdései -

Értékelési zárójelentés ÖKO Zrt -Budapest, 2013. Március).

Med hensyn til programperioden 2014-2020: "Teknisk papir 1 - Anvendelse af forureneren

betaler-princippet - Graduering af EF-støttesatserne for infrastrukturtiltag under

strukturfondene, Samhørighedsfonden og ISPA" (6.12.99). Med hensyn til programperioden

2007-2013: "Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til cost-benefit-analyser",

arbejdsdokument 4, 08/2006.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

omkostninger

. Det er imidlertid op til medlemsstaterne selv at definere, hvad der er et

rimeligt bidrag.

99. I Bulgarien dækker indtægterne fra vandtakster i overensstemmelse med strategien for

2014-2023 ikke driftsudgifterne i en lang række bulgarske vandforsyningsselskaber, selv om

taksterne er steget siden 2008 (vandforsyningstaksterne steg med 16 % fra 2008 til 2011, fra

1,19 BGN/m

til 1,38 BGN/m

). I virkeligheden skulle de gennemsnitlige samlede vand- og

spildevandstakster ifølge alle de scenarier, der er udviklet i strategien, frem til 2024 stige til

ca. det dobbelte af taksterne i 2011 for at opfylde målet om regeloverholdelse og

bæredygtighed.

100. Manglende opfyldelse af princippet om omkostningsdækning indebærer en betydelig

trussel mod bæredygtigheden af EU-medfinansierede infrastrukturer. F.eks. vil det i

Bulgarien i gennemsnit kræve mere end 400 millioner euro (800 millioner BGN) årlig blot at

bevare nettet i den nuværende tilstand med hensyn til længde og gennemsnitsalder. Men

mellem 2007 og 2011 er der i gennemsnit investeret under 100 millioner euro (200 millioner

BGN) årlig

101. Samtidig skal vandforsyningstjenesterne være socialt overkommelige for forbrugerne.

Kommissionen angiver i sin vejledning

, at 4 % af husstandsindkomsten er en almindeligt

accepteret overkommelig sats, hvilket vil sige, at den samlede vandregning (for drikkevands-

og spildevandstjenester) gerne må beløbe sig til 4 % af husstandsindkomsten. Der tages

hensyn til princippet om prisoverkommelighed i lovgivningen i de tre besøgte

medlemsstater. I Bulgarien er prisoverkommeligheden sikret, når fakturaprisen på

vandforsyning ikke overstiger 2,5 % af den gennemsnitlige månedlige husstandsindkomst i

Forhåndsbetingelse 6.1 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Strategi for udvikling og forvaltning af vandforsynings- og sanitetssektoren i Republikken

Bulgarien 2014-2023.

Europa-Kommissionen, "Den nye programmeringsperiode 2007-2013 - Metodologiske

arbejdsdokumenter - Arbejdsdokument 4 - Retningslinjer for den metode, der skal anvendes til

cost-benefit-analyser", 08/2006.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

det pågældende distrikt

. I Rumænien er det anbefalede generelle

overkommelighedsniveau for vandforsyning og sanitet 3,5 % af den gennemsnitlige

månedlige husstandsindkomst på nationalt plan (forskelligt for by- og landdistrikter)

. På

grundlag af oplysningerne i projektansøgningerne var taksterne fastsat til ca. 2 %-2,5 % af en

gennemsnitshusstands nettoindkomst. Endelig er der i Ungarn - selv om princippet om

prisoverkommelighed er omtalt i lovgivningen

- ikke fastsat nogen specifik

overkommelighedssats.

102. I Bulgarien og Rumænien fastsættes vandforsyningstaksterne af vandværksoperatøren

og godkendes af tilsynsmyndighederne

. I begge lande indeholder den nationale lovgivning

bestemmelser om, at taksterne bør dække omkostningerne ved at levere tjenesteydelsen,

sikre tjenestens effektive og sikre funktion, miljøbevarelse og -beskyttelse samt

folkesundhed, modvirke overforbrug og fremme kapitalinvesteringer for at sikre respekten

for operatørens finansielle autonomi og sikre servicekontinuitet

103. Hertil kommer, at vandværksoperatører i Rumænien, der gennemfører projekter, der er

finansieret med EU-midler, skal oprette en reservefond til vedligeholdelse, erstatning og

udvikling for hele investeringsperioden. Den skal suppleres over indtægterne ved

vandforsyningstjenesten og skal dermed tages i betragtning i forbindelse med fastsættelsen

af taksterne

. I to af de tre undersøgte projekter var reservefonden imidlertid ikke taget i

betragtning i forbindelse med fastsættelsen af disse takster. Ifølge

Supplerende bestemmelser, paragraf 1, punkt 4, i loven om regulering af

drikkevandsforsynings- og kloaktjenesterne.

Ifølge den nationale strategi for fremskyndelse af udviklingen af de almennyttige offentlige

tjenester, godkendt af GD 246/2006.

Lov nr. CCIX om offentlige vandforsyningstjenester.

Energi- og vandtilsynskommissionen i Bulgarien og den nationale tilsynsførende myndighed for

de offentlige tjenester i kommuneforvaltningen i Rumænien.

Bekendtgørelse om regulering af kvaliteten af vandforsynings- og kloaktjenesterne i Bulgarien

og lov nr. 241/2006 i Rumænien.

Artikel 8, stk. 1, i bilaget til ANRSC's kendelse nr. 65/2007 om godkendelse af metoden til

fastsættelse, justering eller ændring af priser/takster for offentlige tjenesteydelser inden for

vandforsyning og sanitet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

vandforsyningsoperatøren i ét af de undersøgte projekter (i Călăra şi), ville det have ført til så

høje omkostninger, at forbrugere i private husholdninger ikke havde haft råd til dem, hvis

denne fond var taget i betragtning i forbindelse med takststrukturen. Dette kan bevirke, at

vedligeholdelsen ikke lever op til standarden, at installationen umuligt kan erstattes på

længere sigt, og at vandinfrastrukturens bæredygtighed trues.

104. I Ungarn kræves der fuld omkostningsdækning, og fra og med 2012 skal de detaljerede

krav vedrørende fastsættelse af takster på nationalt plan opstilles ved dekret af den

ansvarlige minister

. Ved lovbestemmelserne blev det fastsat, at 2012-taksterne højst

kunne forhøjes med 4,2 % i forhold til 2011-taksterne. I en senere lov fra 2013

blev det

specificeret, at taksten skulle sænkes med 10 % i forhold til 2012-taksterne fra og med

juli 2013. Da der siden da endnu ikke er vedtaget noget dekret til fastsættelse af takster, har

taksterne været uændrede.

105. For så vidt angår de tre undersøgte projekter i Ungarn var taksterne i 2016 i gennemsnit

15 % lavere end de takster, der blev anført i ansøgningerne, og som blev brugt ved

vurderingen af projekterne. Det indebærer, at der måske ikke vil blive opnået

omkostningsdækning, at vedligeholdelsen derfor måske ikke vil blive udført ordentligt, samt

at der måske ikke er tilstrækkelige reserver til stede til at erstatte udstyr på lang sigt og

dermed sikre vandinfrastrukturernes bæredygtighed.

106. Lignende spørgsmål med hensyn til risikoen for, at de genererede indtægter er

utilstrækkelige til at sikre driften og vedligeholdelsen af den EU-finansierede infrastruktur, er

allerede blevet fremhævet i flere af vores tidligere beretninger

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

107. Samlet set konstaterede vi, at adgangen til og forsyningen af kvalitetsdrikkevand er

blevet forbedret for borgerne i Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Det skyldes i vid

Lov nr. CCIX om offentlige vandforsyningstjenester.

Artikel 4 i lov nr. LIV (2013) af 1.11.2013.

Særberetning nr. 9/2010 og nr. 2/2015.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

udstrækning de betydelige investeringer, der i de seneste år er foretaget under EFRU og

Samhørighedsfonden. Alligevel er der stadig områder, hvor det offentlige forsyningsnet

leverer borgerne vand, der ikke fuldt ud lever op til de EU-standarder, der er fastsat i

drikkevandsdirektivet fra 1998. Hertil kommer, at der er og bliver behov for væsentlige

yderligere investeringer af nationale offentlige og private midler for at sikre alle borgerne i

disse medlemsstater adgang til vand af god kvalitet og for at sikre, at de EU-finansierede

investeringer i vandfaciliteter kan vedligeholdes, som de bør.

Drikkevandsdirektivet fra 1998 var gennemført i de fleste henseender ved udgangen

af 2016

108. Kommissionen har nøje overvåget overholdelsen af kravene i drikkevandsdirektivet og

indledt traktatbrudssager i alle tre besøgte medlemsstater, når det var nødvendigt. Ungarn

og Rumænien fik en række dispensationer da de tiltrådte EU, og senere indførte disse

medlemsstater yderligere dispensationer. Medlemsstaterne skal øjeblikkelig oplyse

Kommissionen om sådanne dispensationer, når de vedrører store vandforsyningsområder,

men først fra anden dispensation i forbindelse med små vandforsyningsområder. I 2016

overholdt de nationale lovgivninger i alle tre besøgte medlemsstater kravene i

drikkevandsdirektivet. Alligevel modtager nogle borgere - trods de seneste års betydelige

forbedringer af vandkvaliteten i de tre besøgte medlemsstater - stadig drikkevand, der ikke

lever op til alle EU-kvalitetsstandarderne (jf. punkt 31-41).

109. Medlemsstaternes rapportering om kvaliteten af drikkevandet, der offentliggøres hvert

tredje år, er Kommissionens vigtigste værktøj til at opdage, at parameterværdierne i

drikkevandsdirektivet ikke er overholdt. Vi konstaterede en række mangler i de nuværende

overvågningsordninger. For det første rapporterer medlemsstaterne for sent de data til EEA,

som Kommissionen vurderer gennemførelsen af drikkevandsdirektivet på grundlag af.

Således indsendte Ungarn først sine data for rapporteringsperioden 2011-2013 i april 2016,

over ét år senere end krævet. For det andet opdagede EEA (der på Kommissionens vegne

kontrollerer, at overvågningen foretages efter reglerne) ikke uoverensstemmelserne i de

data, medlemsstaterne havde rapporteret for perioden 2011-2013. For det tredje

konstaterede vi i alle tre besøgte medlemsstater, at ikke alle de parametre, der ifølge

drikkevandsdirektivet skulle overvåges, var blevet det, og at dette ikke blev begrundet eller

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

forklaret med henvisning til eventuelle overvågningsundtagelser. Det blev også bekræftet i

forbindelse med nogle af de undersøgte projekter finansieret under

EFRU/Samhørighedsfonden, hvor vi konstaterede, at overvågningen ikke var udført i

overensstemmelse med drikkevandsdirektivet, og at der var kontrolleret færre parametre

end krævet. Endelig er det ifølge drikkevandsdirektivet ikke obligatorisk at rapportere om

små vandforsyningsområder. Kommissionen har ikke beføjelser til at foretage

kontrolundersøgelser og kan ikke kontrollere, om overvågningen sker, sådan som det

rapporteres. Det formodes, at medlemsstaterne rapporterer i god tro i overensstemmelse

med princippet om loyalt samarbejde (jf. punkt 42-56).

110. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne

har adgang til tilstrækkelige, ajourførte oplysninger om drikkevandets kvalitet. I de tre

besøgte medlemsstater konstaterede vi, at dette krav var korrekt inkorporeret i den

nationale lovgivning, men praksis med hensyn til at give kunderne adgang til sådanne

oplysninger varierer betydeligt, og generelt får borgerne ikke systematisk ajourførte

oplysninger om vandkvaliteten. I dag er der ingen vejledning fra Kommissionen om dette

aspekt (jf. punkt 57-59).

111. En revision af drikkevandsdirektivet er medtaget på Kommissionens arbejdsprogram

for 2017 med henblik på at få behandlet en række mangler, Kommissionen har konstateret

på grundlag af medlemsstaternes rapporteringer og videnskabelig rådgivning (jf. punkt 60-

67).

Anbefaling 1

Kommissionen bør på grundlag af den eksisterende rapportering følge op på huller i

medlemsstaternes overvågning og håndhæve drikkevandsdirektivets krav i så henseende.

Frist for gennemførelse: ved udgangen af 2018 (ved udgangen af indeværende

rapporteringsperiode).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Anbefaling 2

I forbindelse med den aktuelle revision af drikkevandsdirektivet bør Kommissionen tage

følgende spørgsmål op på en forholdsmæssigt afpasset måde:

forbedring af medlemsstaternes oplysninger til Kommissionen om dispensationer til

små vandforsyningsområder

udvidelse af rapporteringskravene til at omfatte små vandforsyningsområder

regelmæssig rapportering, der sikrer, at der indsamles ajourførte oplysninger om

overholdelsen af drikkevandsdirektivet fra medlemsstaterne. Kommissionen bør

overveje løsninger såsom alternative IT-værktøjer (f.eks. datahøstning fra nationale

forvaltninger) for at gøre rapporteringen nemmere og hurtigere og sikre, at der

foreligger ajourførte oplysninger

forbedring af kravene om forbrugeradgang til tilstrækkelige og ajourførte oplysninger

om kvaliteten af drikkevandet.

Frist for gennemførelse: ved udgangen af 2017.

Alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden forbedrede drikkevandet i

de berørte områder, men vandspild er stadig et generelt problem

112. Samlet set nåede de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden de

vigtigste mål, nemlig at forbedre vandkvaliteten, udvide adgangen til drikkevand eller

reducere vandspildet, som det var fastsat i tilskudsaftalen eller projektansøgningen. Bortset

fra ét blev alle de undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden gennemført på

den måde, der var mest velegnet til at afhjælpe de identificerede behov. Hertil kommer, at

de afsluttede undersøgte projekter under EFRU/Samhørighedsfonden nåede de fleste af

deres mål, men undertiden var forsinkede (navnlig i Ungarn og Rumænien). Der blev

konstateret omkostninger, der var højere end oprindelig budgetteret vedrørende to af de tre

undersøgte projekter i Ungarn (jf. punkt 73-81).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

113. I 2012 var det gennemsnitlige vandspild i Ungarn ca. 24 %, i Rumænien ca. 40 % og i

Bulgarien over 60 %. Til sammenligning kan det oplyses, at gennemsnittet for EU var ca.

34 %. I alle tre medlemsstater er vandspildet faktisk steget fra 2005 (eller - for Rumæniens

vedkommende - 2007) til 2013. Stigningen i rapporteret vandspild, og navnlig i Rumænien,

hænger især sammen med den forbedrede vandmåling, der giver en nøjagtigere måling af

udsivning. For Bulgariens vedkommende er behovet for at forbedre vandforvaltningen også

siden 2012 blevet understreget i Rådets landespecifikke henstillinger. Alle de ni undersøgte

projekter under EFRU/Samhørighedsfonden bortset fra ét førte til en reduktion af

vandspildet. Ifølge senere oplysninger er vandspildet i dette projekt imidlertid faldet siden

afslutningen af projektet. Samlet set er vandspildet - navnlig i Bulgarien og Rumænien -

stadig stort, hvilket indvirker på vandsystemets samlede produktivitet og øger

omkostningerne for både forbrugerne og samfundet som helhed. I programperioden 2007-

2013 havde kun Ungarn brugt reduktion af vandspildet som udvælgelseskriterium for EU-

finansierede projekter (jf. punkt 82-88).

Anbefaling 3

Medlemsstaterne bør kræve, at planer om at nå et bestemt niveau for reduktion af

vandspild, inddrages som udvælgelseskriterium vedrørende alle vandfacilitetsprojekter, der

gør det muligt at nå nationale mål.

Frist for gennemførelse: ved udgangen af 2017.

Anbefaling 4

Kommissionen bør støtte medlemsstaternes fremme af aktioner, der sigter mod reduktion af

vandspild. Det kan den gøre f.eks. ved at lade EU-finansiering omfatte reduktion af vandspild

på området drikkevandsinfrastruktur eller ved at gøre oplysningerne om vandspild mere

gennemsigtige.

Frist for gennemførelse: med henblik på næste programperiode.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Det er stadig behov for betydelige midler ud over EU-medfinansieringen for at give adgang

til kvalitetsdrikkevand og sikre, at EU-finansierede investeringer kan opretholdes, som de

bør

114. Der skal være tilstrækkelige nationale offentlige og private ressourcer til rådighed til at

sikre et passende investeringsniveau på lang sigt og til at opretholde den infrastruktur, der

er etableret ved hjælp af EU-finansiering. Den finansielle støtte fra EU-budgettet bør ikke

erstatte en medlemsstats offentlige udgifter. Tildelingerne fra EFRU/Samhørighedsfonden til

drikkevandsrelaterede projekter i de tre besøgte medlemsstater i programperioderne 2007-

2013 og 2014-2020 udgør i alt ca. 3,7 milliarder euro. Det betyder, at de besøgte

medlemsstater samlet set bliver nødt til at investere mere end 6 milliarder euro for at dække

deres anslåede behov ved udgangen af 2020. Det indikerer, at det ikke er sandsynligt, at alle

de nødvendige investeringer i vandfaciliteter vil blive foretaget, navnlig i Bulgarien og

Rumænien (jf. punkt 90-95).

115. Vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed er derfor først sikret, når

indtægterne fra denne tjenesteydelse er tilstrækkelige til at dække både drifts- og

vedligeholdelsesomkostningerne og kapitalomkostningerne, så der kan foretages nye

investeringer. Det er princippet om omkostningsdækning. Samtidig skal

vandforsyningstjenesterne være socialt overkommelige for kunderne. Med henblik på

programperioden 2014-2020 blev overholdelsen af princippet om omkostningsdækning gjort

obligatorisk ved hjælp af et krav om opfyldelse af forhåndsbetingelser. Det betyder, at

godkendelsen af de operationelle programmer i programperioden 2014-2020 er betinget af,

at de forskellige vandanvendelsessektorer yder et passende bidrag til dækning af

omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser. Det er imidlertid op til

medlemsstaterne selv at definere, hvad der er et rimeligt bidrag. Samlet set vil niveauet for

brugerbetalingen ikke i nogen af de tre medlemsstater være tilstrækkeligt til at dække

drikkevandsfaciliteternes drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (jf. punkt 96-106).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Anbefaling 5

Medlemsstaterne bør:

a) sørge for, at vandtaksterne sikrer vandinfrastrukturens bæredygtighed, herunder

vedligeholdelse og fornyelse af den

b) dels sikre, at vandtakststrukturen giver fuld omkostningsdækning, dels overveje om

fornødent at yde finansiel støtte eller andre former for støtte til husstande, for hvilke

vandforsyningsomkostningerne overstiger overkommelighedssatsen.

Gennemførelsesdato: øjeblikkelig.

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg

på mødet den 5. juli 2017.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner Lehne

Formand

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

BILAG I

Udgifterne under EFRU/Samhørighedsfonden til drikkevandsforvaltning og -forsyning

(programperioderne

2007-2013 og 2014-2020)

Samlet

tildeling

2007-13 og

2014-20

Land

2007-2013

2014-2020

Beløb (millioner euro)

Kode 021

Håndtering af vand og bevarelse af drikkevand (herunder forvaltning af

vandområder, drikkevandsforsyning, specifikke tilpasningsforanstaltninger

til klimaforandringer, område- og forbrugeropgørelser, afregningssystemer

og nedbringelse af spild)

Kode 45

Vandforvaltning

og -forsyning

(drikkevand)

Kode 020

Udbud af drikkevand

(udvinding, behandling,

lagring og

formidlingsinfrastruktur)

Kode 020

og 021

tilsammen

1 261

505

216

122

192

227

139

145

150

209

3 355

4 733

2 650

983

744

685

443

381

365

311

285

236

225

7 421

12 127

EU-13 i alt

EU-28 i alt

1 388

478

529

563

251

153

226

166

204

4 066

7 394

239

155

115

101

125

169

1 103

1 761

1 261

266

122

127

2 252

2 972

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

BILAG II

Hvor EU henter sit drikkevand

Ca. 50 % af drikkevandet kommer fra grundvandet, og ca. 40 % fra overfladevand

. De sidste

10 % af drikkevandet kommer fra andre kilder, såsom kunstigt tilført grundvand

eller

grundvand hidrørende fra floder

De mængder vand, der udvindes (omfattende alle anvendelser af vand), varierer meget EU-

13-medlemsstaterne imellem, fra 100 kubikmeter pr. indbygger i Malta til 1 300 kubikmeter

pr. indbygger i Estland (jf.

figur 1

Figur 1 - Antal m

vand udvundet pr. indbygger i 2013

Μalta

Slovakiet

Letland

Kroatien

Den Tjekkiske Republik

Litauen¹

Cypern

Polen

Rumænien

Ungarn¹

Slovenien

Bulgarien

Estland

200

400

600

800

1000

1200

1400

Dataene for Ungarn og Litauen vedrører 2012.

Kilde:

Eurostat.

"European water policies and human health" - EEA-rapport nr. 32/2016, s. 18,

http://www.eea.europa.eu/publications/public-health-and-environmental-protection.

Kunstig forøgelse af grundvandsressourcer er planlagt menneskelig aktivitet, der går ud på at

øge mængden af tilgængeligt grundvand gennem arbejde, der er udformet, så det øger den

naturlige tilførsel eller gennemsivning af overfladevand ned i grundvandet.

Grundvand hidrørende fra floder opstår ved en form for filtrering, hvor vand, der skal renses

for at kunne bruges som drikkevand, passeres gennem en flod- eller søbred. Derefter aftappes

det ved hjælp af pumpeboringer i en vis afstand fra vandområdet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Drikkevand til husholdningsbrug tegner sig for under en femtedel af hele vandforbruget

(jf.

figur 2

Figur 2 - Vandforbrug i EU

Industri

15 %

Energi-

produktion

44 %

Drikkevand

17 %

Landbrug

24 %

Kilde:

EEA.

"Results and lessons from implementing the Water Assets Accounts in the EEA area" - EEA,

teknisk rapport nr. 7/2013 af 22. maj 2013, s. 71.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

BILAG III

Tidligere beretninger fra Revisionsretten og deres væsentligste konklusioner

Revisionens omfang

Konklusioner

Særberetning nr. 9/2010 - "Anvendes EU's strukturforanstaltningsmidler til forbedring af vandforsyningen til husholdningsbrug bedst

muligt?"

Revisionen havde fokus på infrastrukturer udelukkende beregnet til

forsyning af vand til husholdningsbrug, som blev medfinansieret af

EFRU/Samhørighedsfonden og færdigbygget i programperioden 2000-

2006.

Vi konkluderede, at strukturforanstaltningernes udgifter har bidraget

til at forbedre forsyningen af vand til husholdningsbrug, men at der

kunne være opnået bedre resultater med lavere omkostninger.

Særberetning nr. 4/2014 - "Integration af EU's vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes"

Vi konkluderede, at finansieringen af krydsoverensstemmelse og

udvikling af landdistrikterne hidtil har haft en positiv effekt med

hensyn til at støtte politikmålene om at forbedre vandmængden og -

kvaliteten, men at disse instrumenter er begrænsede set i forhold til

de politiske ambitioner for den fælles landbrugspolitik.

I denne særberetning vurderedes det, om det var lykkedes at

integrere EU's vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik.

Særberetning nr. 2/2015 - "EU's finansiering af rensningsanlæg for byspildevand i Donaus opland: Der er brug for en yderligere indsats for

at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde EU's spildevandspolitiske mål"

Vi analyserede de fremskridt, der er gjort med hensyn til at

gennemføre direktivet om rensning af byspildevand, og undersøgte en

stikprøve på 28 EU-medfinansierede rensningsanlæg og vurderede

anlæggenes resultater vedrørende spildevandsrensning, håndteringen

af det producerede slam og infrastrukturens finansielle

bæredygtighed.

Vi konkluderede, at udgifterne fra Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling/Samhørighedsfonden i programperioden 2007-

2013 har spillet en væsentlig rolle med hensyn til at fremme

opsamling og rensning af spildevand, men at dette ikke har været nok

til at sikre overholdelse af fristerne vedrørende spildevandsrensning.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Særberetning nr. 23/2015 - "Vandkvaliteten i Donaus opland: Det går fremad med at gennemføre vandrammedirektivet, men der er stadig

et stykke vej"

Revisionen havde fokus på, om medlemsstaternes gennemførelse af

vandrammedirektivet førte til bedre vandkvalitet.

Vi konkluderede, at gennemførelsen af foranstaltningerne kun i

mindre grad har forbedret vandkvaliteten. Medlemsstaterne fritog et

betydeligt antal vandområder fra at overholde fristerne for opnåelse

af god tilstand i 2015 og 2021.

Særberetning nr. 03/2016 - "Bekæmpelse af eutrofiering i Østersøen: Der er behov for yderligere og mere effektive foranstaltninger"

Målet for revisionen var at vurdere, om EU's indsats effektivt har

hjulpet medlemsstaterne med at reducere næringsstofbelastningen i

Østersøen.

Vi konkluderede, at gennemførelsen af nitratdirektivet ikke er fuldt ud

effektiv i medlemsstaterne i Østersøregionen. EU's indsats har ført til

begrænsede fremskridt med hensyn til reduktion af næringsstoffer i

Østersøen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

BILAG IV

Traktatbrudssager vedrørende drikkevandsdirektivet i de besøgte medlemsstater

Dato for

åbningsskrivelsen,

artikel 258 TEUF

20.11.2009

Supplerende

åbningsskrivelse den

26.9.2013

18.9.2008

Medlemsstat

Traktatbrudssag

Begrundelse

Ukorrekt og/eller

ufuldstændig

gennemførelse af

drikkevandsdirektivet

Ufuldstændig

gennemførelse af

drikkevandsdirektivet

Manglende opfyldelse af

kravene i

drikkevandsdirektivet

Ukorrekt og/eller

ufuldstændig

gennemførelse af

drikkevandsdirektivet

Dato for lukning

Bulgarien

2009/2259

26.2.2015

Ungarn

2008/2247

8.10.2009

Ungarn

2016/2047

27.5.2016

(forudgående "pilotsag"

indledt i december 2013)

Verserende sag

Rumænien

2009/2260

8.10.2009

28.10.2010

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

BILAG V

Oversigt over de undersøgte projekter

Samlede

omkostninger

(euro)

Samlet antal

indbyggere

omfattet af

projektet

Omkostninger/

indbygger

(euro)

Projekt

EU-bidrag

(euro)

EU-bidrag

(%)

Startdato

Afslutningsdato

Mål

Bulgarien

Projekt 1 -

BG161PO005-

1.0.02-0077-C0003

- Byen Gabrovo

(stort projekt)

35 193 027

33 458 011

95 %

23.2.2010

31.10.2016

Forbedring af vandcyklussen i det

pågældende område: fra

drikkevandsbehandling og -forsyning til

spildevandsudledning og -behandling.

Med hensyn til drikkevand omfattede

projektet genopførelse af

drikkevandsbehandlingsanlægget,

rehabilitering af fire pumpestationer og

opførelse af en ny samt erstatning af gamle

rør.

12 556 568

12 459 867

99 %

15.12.2008

15.12.2013

Formålet med projektet var at forbedre

kvaliteten, effektiviteten og produktiviteten

af samt det økologiske aspekt ved

vandforsynings- og kloaktjenesterne i det

pågældende område.

Foranstaltningerne vedrørende drikkevand

omfattede anlæggelse af 4,26 km vandrør og

rehabilitering af 5,35 km eksisterende rør.

62 000

202,53

62 561

562,54

Projekt 2 -

BG161PO005-

1.0.02-0058-C0002

- Kommunen

Veliko Tarnovo

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Projekt 3 -

BG161PO005-

1.0.06-0073-C0001

- Kommunen

Panagyurishte

19 755 571

19 144 663

97 %

14.9.2012

31.3.2016

Projektet havde fokus på at forbedre og

udvikle spildevandsinfrastrukturen i det

pågældende område.

Aktiviteterne omfattede rehabilitering af

23,7 km rør i drikkevandsnettet.

Ungarn

Projekt 1 - KEOP-

1.3.0/09-11-2012-

0009 – Amtet

Békés (stort

projekt)

114 528 040

86 480 346

76 %

30.9.2013

28.12.2015

Levering af drikkevand af god kvalitet til de

66 vandforsyningsområder i det pågældende

amt, som ikke levede op til standarderne i

drikkevandsdirektivet (generelt for arsen,

jern, mangan, ammonium og i nogle

henseender for COD, bor, jod og nitrater).

Projektet involverede nedlukning af

101 uafhængige vandbrønde, der var

erstattet af øget central fremstilling,

behandling og senere overførsel af behandlet

vand.

Projekt 2 - KEOP-

1.3.0/B/2F/09-11-

2011-0002 – Byen

Szekszárd

16 428 142

10 834 606

66 %

27.3.2012

19.10.2015

Udskiftning af den pågældende bys kilder til

vandindvinding på grund af fare for

forurening med flygtig kloreret og nitreret

alifatisk kulbrinte fra et nedlagt

industrianlæg. Ifølge undersøgelser var

oprydning ikke mulig på kort sigt. For at sikre

byen kontinuerlig forsyning med drikkevand

af god kvalitet omfattede projektet derfor

anlæggelse af nye brønde på Donaus bredder

kombineret med et nyt

vandbehandlingsanlæg. Der skulle anlægges

en 20,8 km lang hovedvandledning mellem

vandbehandlingsanlægget og byen.

34 415

477,35

304 767

375,79

18 229

1 083,74

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Projekt 3 - KEOP-

1.3.0/2F/09-2010-

0009 – Byen

Gyömrő

2 357 403

1 661 194

70 %

3.1.2011

21.1.2013

Udskiftning af kilderne til vandindvinding i

den pågældende by på grund af dårlig

råvandskvalitet (ammoniumindholdet i

vandet fra de gamle brønde i byens sydlige

ende oversteg de tilladte grænseværdier).

Projektet involverede udvikling af nye

vandbrønde samt udvidelse af kapaciteten i

de eksisterende brønde, der allerede gav

vand af god kvalitet. Desuden skulle der

udskiftes gamle bly- og asbestcementrør og

installeres nyt kloraldesinficeringsudstyr for

at beskytte vandet mod bakterieinfektion.

Rumænien

Projekt 1 - CCI

2007RO161PR003

Amtet Călăraşi

(stort projekt)

73 583 449

62 983 433

86 %

9.10.2008

31.7.2016

Rehabilitering af vandforsynings- og

spildevandsindsamlingssystemerne i seks

byer. De vigtigste foranstaltninger

vedrørende drikkevand var:

- rehabilitering af kilderne til grundvand og

overfladevand, vandoverførselsrør og

vandbehandlingsanlæg

- rehabilitering og udvidelse af

vandreservoirer, pumpestationer, vandmåler-

og -distributionsnet.

Projekt 2 - CCI

2009RO161PR005

- Regionen

Constanța

(stort

projekt)

136 610 301

120 978 394

89 %

22.11.2010

31.7.2016

Udvikling af et bæredygtigt vandforsynings-

og spildevandssystem i de pågældende amter

(Constanța

og Ialomita) gennem forbedring af

kvaliteten af de eksisterende tjenester og

reduktion af spildevandsudledningens

negative indvirkning.

De vigtigste foranstaltninger vedrørende

drikkevand involverede udvidelse og

rehabilitering af kildepladser,

569 302

239,96

114 880

640,52

15 290

154,18

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

hovedvandledninger, vandbehandlingsanlæg,

kloreringsanlæg, udvidelse og rehabilitering

af vandreservoirer, pumpestationer og

distributionsnet samt installering af nye

vandmålere.

Projekt 3 - CCI

2007RO161PR009

- Cluj og amtet

Sălaj (stort

projekt)

131 085 082

105 280 052

80 %

1.10.2008

30.6.2016

Forbedring af drikkevandsbehandling og -

distribution samt spildevandsopsamling og -

behandling i otte byområder i de pågældende

amter. Med hensyn til drikkevandsforsyning

omfattede projektet opførelse og

modernisering af vandkilder til

drikkevandsindvinding, rehabilitering af

vandbehandlingsanlæg, udvidelse og

rehabilitering af distributionsnet, installering

af måleudstyr samt anskaffelse af laboratorie-

og lækagedetektionsudstyr.

144 101

909,68

Alle tilskudsbeløbene er oprindelig udtrykt i de nationale valutaer. For så vidt angår projekterne i Bulgarien er beløbene i euro beregnet med den faste

vekselkurs på 1,95583 BGN/euro. For så vidt angår projekterne i Rumænien er beløbene i euro beregnet med en gennemsnitlig vekselkurs mellem den

Inforeurovekselkurs, der var gældende på tidspunktet for godkendelsen af projekterne, og den Inforeurovekselkurs, der var gældende, da projekterne blev

afsluttet. For så vidt angår projekterne i Ungarn er beløbene i euro beregnet med vekselkursen på 313,12 HUF/euro, der var den officielle vekselkurs, der

gjaldt den 31.12.2015.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

"GENNEMFØRELSEN AF DRIKKEVANDSDIREKTIVET: KVALITETEN AF OG

ADGANGEN TIL DRIKKEVAND ER BLEVET FORBEDRET I BULGARIEN, UNGARN

OG RUMÆNIEN, MEN INVESTERINGSBEHOVENE ER STADIG STORE"

KOMMISSIONENS SVAR

II. Kommissionen minder om, at "sikker adgang for borgere til kvalitetsdrikkevand" ikke er en del

af målene i det nuværende drikkevandsdirektiv.

Kommissionen accepterer delvis denne anbefaling og vil gennemføre den som følger:

Kommissionen vil fokusere på de vigtigste mangler, der påvirker drikkevandskvaliteten, men kan

ikke systematisk følge op på alle manglerne grundet begrænsede ressourcer.

Den vil undersøge, hvordan rapporteringsbestemmelserne kan forbedres som led i den

igangværende revision af drikkevandsdirektivet.

b) Kommissionen

accepterer

overordnet set anbefaling b1) til b4). Dette er dog med forbehold for

resultatet af revisionen af drikkevandsdirektivet, som ikke kendes for nærværende, og indholdet af

forslaget om ændring af drikkevandsdirektivet afhænger i høj grad af konsekvensanalysens

konklusioner. Forslaget er endnu ikke færdig, og Kommissionen er ved at undersøge mulighederne

for at udbedre de konstaterede mangler. Forslaget skal være i overensstemmelse med målene i

retningslinjerne for "bedre regulering"

, om at Kommissionens forslag "opfylder

de politiske mål

med færrest mulige omkostninger, og at de er til størst mulig nytte for borgere, virksomheder og

arbejdstagere, samtidig med at unødige lovmæssige byrder undgås",

navnlig for så vidt angår små

foretagender.

b)1- Kommissionen vil overordnet set og inden for rammerne af revisionen af direktivet overveje,

hvordan information, kontrol og rapportering kan forbedres for små vandforsyningsområders

vedkommende.

b)2- Kommissionen vil overordnet set og inden for rammerne af revisionen af direktivet overveje,

hvordan information, kontrol og rapportering kan forbedres for små vandforsyningsområders

vedkommende ved hjælp af den risikobaserede tilgang til kontrol, også vedrørende små

vandforsyningsområder.

b)3- Kommissionen vil overordnet set og inden for rammerne af revisionen af direktivet overveje

ændringer til direktivets rapporteringsbestemmelser.

Rapporteringen bør ideelt set fokusere på de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen af

overholdelsen (hændelser, nye stoffer osv.).

b)4- Kommissionen vil overveje, hvordan forbrugernes adgang til information kan forbedres som

led i revisionen af drikkevandsdirektivet, da spørgsmålet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens

tjenestegrene om Refit af drikkevandsdirektivet 98/83/EF

er blevet udpeget som et område, hvorpå

der kan ske forbedringer.

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/docs/swd_br_guidelines_en.pdf.

SWD(2016) 428 final.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Kommissionen er opmærksom på problemet med vandspild og agter som led i revisionen af

drikkevandsdirektivet at fremme tiltag på medlemsstatsplan i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Mindskelse af vandspild ved hjælp af EU-finansierede aktiviteter kan imidlertid føre til finansiering

af vedligeholdelse, hvilket ikke altid er en investeringsprioritet, navnlig i medlemsstater, hvor

forsyningsnettet ikke dækker hele befolkningen.

VI. Kommissionen noterer sig, at disse anbefalinger er rettet til medlemsstaterne.

7. Rapporteringen er medlemsstaternes vigtigste politiske redskab i bestræbelserne på at sikre, at

kontrollen foretages, og at kontroloplysningerne om drikkevandskvaliteten er til rådighed.

Konstateres manglende overholdelse af de barometriske værdier i direktivet, følges dette normalt

straks op af medlemsstaterne.

11. Kommissionen fulgte op på den omstændighed, at kun halvdelen af medlemsstaterne

rapporterede om små vandforsyningsområder ved i 2016 at lancere en frivillig "lettere"

rapporteringsmåde (spørgeskemaundersøgelse) om små vandforsyningsområder og anvende en

forenklet metode (medlemsstatens gennemsnitlige overholdelsesgrad for mikrobiologiske og

kemiske parametre). Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse bekræfter en samlet

overholdelsesgrad for de mikrobiologiske parametre på over 98 % i gennemsnit for små

vandforsyningsområder i medlemsstaterne.

Den Tjekkiske Republik rapporterede for perioden 2008-2010, at der ifølge de nationale

myndigheder var en høj grad af overholdelse, og fremlagde dataudtræk for overholdelsen for blot

otte udvalgte parametre i forhold til referenceåret 2011.

14. Oplysninger om spild i distributionsnettet var nævnt i rapporteringen for 2008-2010 i kapitlet

"udfordringer" som ét eksempel blandt flere. Vandspild er for nuværende ikke en del af

drikkevandsrapporteringen. Kommissionen vil overveje, hvordan man kan forbedre

gennemsigtigheden vedrørende vandspild som led i revisionen af drikkevandsdirektivet.

15. Se svaret til punkt 14.

18. Kommissionen minder om, at det gældende drikkevandsdirektiv 98/83/EF kun regulerer

kvaliteten af drikkevandet: Det fastsætter minimumskvalitetskriterier for vand fra vandhanen. Det

regulerer hverken leveringen af drikkevand eller kvaliteten eller mængden ved kilden.

Mulighederne for at forbedre adgangen til vand vil blive overvejet som led i revisionen af direktivet

med forbehold for resultaterne af konsekvensanalysen.

20. Princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. artikel 9 i vandrammedirektivet, henviser

også til miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, og ikke kun finansielle omkostninger.

21. Kommissionen er af den opfattelse, at den overkommelige sats på 4 % er vejledende og blev

anvendt med henblik på cost-benefit-analysen. Kommissionen påpeger, at betingelserne varierer i

Europa,

hvorfor

tærsklen

for

overkommelige

vandsatser

bør

fastsættes

vandværkerne/myndighederne på et individuelt grundlag.

30.

Andet led: Kommissionen minder om, at drikkevandsdirektivet kun regulerer kvaliteten af

drikkevandet.

Se også svaret til punkt 18.

38. Ifølge rapporteringen fra Ungarn fra februar 2017, hvoraf situationen pr. 31. december 2016

fremgik, var der rapporteret om 18 kommuner, som fortsat ikke overholdt reglerne. På et nyligt

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

afholdt møde oplyste de ungarske myndigheder endvidere Kommissionen om yderligere

forsinkelser i tidsplanen for overholdelsen. Kommissionen har taget behørigt hensyn til disse

seneste oplysninger og overvejer nødvendige foranstaltninger i den henseende.

39. Kommissionen bemærker, at disse dispensationer formentlig hovedsagelig vedrører små eller

meget små vandforsyninger.

Ifølge den almindelige rapporteringsperiode, der er fastsat i direktivet, bliver data for 2015 først

rapporteret til Kommissionen i begyndelsen af 2018 sammen med data for 2016.

Ifølge rapporteringskravene i direktivet, kan medlemsstaterne imidlertid vælge, om de vil rapportere

data om små vandforsyninger.

Det er derfor vanskeligt for Kommissionen at afsløre sådanne forhold, men medlemsstaten bør

træffe afhjælpende foranstaltninger.

40. Se svaret til punkt 39.

Herudover rapporterede Bulgarien ikke data om små vandforsyningsområder for nitrat/nitrit-

parametrene, men kun den gennemsnitlige overholdelsesgrad af målte parametre for

drikkevandskvaliteten: 97,8 % i 2011, 97,7 % i 2012 og 97,8 % i 2013.

41. Hvor Kommissionen har haft de nødvendige oplysninger, som i Ungarns tilfælde, har den taget

passende retlige skridt.

42. Kommissionen bemærker, at der siden 2005 har været færre forsinkelser i forbindelse med

offentliggørelsen af rapporten.

Sen offentliggørelse skyldtes dels timingen, dels udførligheden og kvaliteten af medlemsstaternes

rapportering.

43. Rapporteringen er i særdeleshed kompleks. Eksempelvis blev der i rapporteringsperioden 2011-

2013 udført et stort antal analyser i medlemsstaterne: 4,1 mio. vedrørende mikrobiologiske

parametre, 7,1 mio. vedrørende kemiske parametre og 17,5 mio. vedrørende indikatorparametre.

47. Medlemsstaterne har mulighed for at reducere prøveudtagningshyppighederne, hvis de mener, at

parametrene ikke er til stede i et vandforsyningsområde, jf. bilag II, tabel B1, note 4, i direktivet

(indtil den 27. oktober 2017) eller bilag II, del C (efter den 27. oktober 2017).

Kommissionen har derudover ikke undersøgelsesbeføjelser og kan derfor ikke undersøge, om

kontrollen finder sted, sådan som den rapporteres. Det formodes, at medlemsstaterne rapporterer i

god tro i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde.

49. Medlemsstaterne kan gøre brug af den generelle undtagelse i bilag II, del 2,

Efterprøvningskontrol, om at alle parametre, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

og 3, skal underkastes efterprøvningskontrol, medmindre de kompetente myndigheder kan fastslå,

at det for en periode, som de fastlægger, er usandsynligt, at en bestemt parameter er til stede i en

bestemt forsyning i koncentrationer, som kan medføre risiko for overskridelse af den pågældende

parameterværdi. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at aflægge rapport til Kommissionen om

anvendelsen af denne generelle undtagelse.

50. Enterokok-gruppen kan anvendes som en indikator for fækal forurening af E. coli. Da antallet af

intestinale enterokokker i fæces generelt er en størrelsesorden mindre end antallet af E. coli,

anvendes E. coli oftere end enterokokker til testvandet.

Se også svaret til punkt 49.

52. Kommissionen er blevet informeret af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), om at det ikke

længere vil udføre disse opgaver (kvalitetskontrol af data, register osv.) og ophører grundet

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

begrænsede

ressourcer

med

understøtte

Kommissionen

den

næste

drikkevandsrapporteringsperiode, trods Kommissionens anmodning om at fortsætte hermed, i hvert

fald indtil den forestående revision af direktivet. Kommissionens tjenestegrene vil undersøge

alternativer til dataindsamling, kvalitetskontrol og udarbejdelse af nationale databaser i forbindelse

med den sidste rapportering inden revisionen af direktivet, som kommer til at indeholde en

forenkling af rapporteringsforpligtelserne.

Der kan ske fejl (f.eks. slåfejl), selv om EEA foretager kvalitetskontrol af dataene, og de

dobbelttjekkes af medlemsstaten. Sådanne enkeltstående fejl sår ikke tvivl om nøjagtigheden af

rapporteringen som helhed.

Tekstboks 4 - Eksempel på uoverensstemmelser i medlemsstaternes rapportering om

overensstemmelse med drikkevandsdirektivet, som EEA kunne have opdaget

Fejl i tabel 3-2 i den rumænske nationale rapport blev overset på trods af EEA's kvalitetskontrol og

medlemsstatens dobbeltkontrol. Af den rumænske nationale rapport fremgik det af graf 2.2, at der

var 100 % kontrol med de coliforme bakterier, hvilket indikerede, at der ikke var noget problem.

Dette kan være grunden til, at fejlen i tabellen ikke blev opdaget.

Kvaliteten af dataene fra medlemsstaterne til Kommissionen blev kontrolleret af EEA og

dobbelttjekket af medlemsstaterne. Derfor blev der ikke foretaget yderligere sammenligninger med

de afvigende nationale rapporter.

53. Kommissionen har allerede tidligere truffet foranstaltninger som reaktion på bekymringerne

over de små vandforsyninger: Der blev afholdt en workshop den 9. november 2011, gennemført et

studie vedrørende "Bedste praksis for gennemførelse af en risikovurdering for små

vandforsyninger", offentliggjort særlige faktablade i tillæg til den sammenfattende rapport, og

brochuren "Framework for Action for the management of small drinking water supplies" blev

offentliggjort. 2016-spørgeskemaundersøgelsen indikerede, at situationen er bedre end i 2010-2013

og er i bedring.

Herudover anførte Kommissionens tjenestegrene også i sit arbejdsdokument om Refit-evalueringen

af drikkevandsdirektivet

, at forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer

blev underudnyttet i det gældende drikkevandsdirektiv, og at dette udgjorde en svaghed.

Kommissionen agter at løse dette som led i revisionen af direktivet og vurderer for nuværende

indvirkningen af en eventuel indførelse af en risikobaseret tilgang for store og små vandforsyninger,

hvilket kan give mulighed for forenkling og dermed målretning af tid og ressourcer på de største

risici og omkostningseffektive kildeforanstaltninger samt reduktion af den administrative byrde.

58. Ifølge det gældende drikkevandsdirektiv accepteres en vis grad af variation i praksis med

hensyn til tilgængeligheden af information. Kommissionen har allerede i sit arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene om Refit af drikkevandsdirektiv 98/83/EF anført, at en mere aktiv

formidling af relevante informationer vil være en fordel.

69. Kommissionen er allerede i gang med at overveje mulighederne for at løse

udsivningsproblemerne, der udgør et problem og hindrer en effektiv drikkevandsforsyning, jf. den

indledende konsekvensanalyse

til drikkevandsdirektivet.

75. Szekszárd-projektet forventes at nå sine mål i programmeringsperioden 2014-2020.

SWD(2016) 428 final.

http://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/ares-2017-1061434_en.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Tekstboks 5 - Behov for yderligere investeringer

EFRU/Samhørighedsfonden i Ungarn (Szekszárd)

ét

projekt

under

Selv om der tidligere har været lav vandstand i Donau, kan den nøjagtige indtræden og omfanget

heraf ikke forudses, hvilket influerer på forudsigeligheden af koncentrationerne for visse parametre

og dermed gør det vanskeligere at tilrettelægge arbejdet vedrørende overholdelse på lang sigt.

Ungarn agter ikke desto mindre i højere grad at tage klimaændringerne i betragtning ved

evalueringen af projekterne i perioden 2014-2020.

76. Se svaret til tekstboks 6 nedenfor.

Tekstboks 6 -

Delvis målopfyldelse i et rumænsk projekt (Călăraşi)

Investeringerne i vandsektoren, der blev medfinansieret af Samhørighedsfonden i perioden 2007-

2013, øgede operatørernes muligheder for at levere mere nøjagtige målinger og bedre kunne

kontrollere de overordnede resultater af de nyetablerede vandværker og infrastrukturer. Som følge

heraf forventes de antagelser og mål, som de forventede investeringer i 2014-2020 vil bygge på, at

blive mere pålidelige. Dette viser klart en positiv virkning af EU's investeringer og

medlemsstaternes evne til at tage ved lære af fejltagelser og indføre passende foranstaltninger til at

mindske sådanne problemer fremover.

79. Kommissionen mener, at de finansierede projekter i Ungarn og Rumænien blev forsinket på

grund af deres kompleksitet og udformning. Modtagerne havde imidlertid generelt nået deres mål.

Herudover stødte vandværkerne i Rumænien på flere problemer som følge af forsinkelser i

indkøbsprocesserne.

For at mindske de negative konsekvenser af dårligt udformede kontrakter om projektgennemførelse

fremmede Kommissionen forskellige horisontale initiativer til støtte af modtagere, såsom udvikling

af standardiserede udbudsdokumenter, benchmarking af vandværker og faglig bistand.

80. De oprindelige antagelser med hensyn til projektets omkostninger er snarere vejledende. De to

nævnte projekter gennemførte korrekte offentlige udbud, og kontraktprisen var resultatet af

konkurrencen på markedet. For at være på forkant med disse markedsudsving er der for hvert af

projekterne nu blevet fastsat en margen til uforudsete udgifter til dækning af de varierende udgifter i

forbindelse med offentlige udbudsprocedurer.

93. Det samlede investeringsbehov for perioden 2014-2020 beløber sig ifølge strategien til ca.

6,1 mia. EUR fordelt som følger: 2,5 mia. EUR til drikkevand, 2,2 mia. EUR til opsamling af

spildevand og 1,4 mia. EUR til spildevandsrensning. Hvis man sammenligner behovet for 6,1 mia.

EUR med tildelingen af EU-midler til vand og spildevand i programmeringsperioderne 2007-2013

og 2014-2020, kan det beregnes, at EU-midlerne finansierer 30 til 40 procent af det forventede

samlede behov for kapitaludgifter til vandforsyning og sanitære installationer.

I det operationelle program for 2014-2020 er der endda tildelt 145 mio. EUR til investeringer i

drikkevandsforsyning og håndtering af vand og bevarelse af drikkevand ud af i alt 1,016 mia. EUR

fra Samhørighedsfonden til vandsektoren i Bulgarien. Tildelingen til denne sektor er tænkt som et

forsøg på at rette op på de mangler, der er i forhold til overholdelse af byspildevandsdirektivet, idet

der her er store investeringsbehov i forhold til overholdelsen som beskrevet ovenfor .

Fælles svar til punkt 94 og 95.

Hvad angår behovet for yderligere ressourcer til at opfylde kravene til forbedring af vandkvaliteten,

bør de nationale investeringer dække investeringsunderskuddet.

96. Se svaret til punkt 20.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

98. Mens det er medlemsstatens ansvar at gennemføre en hensigtsmæssig takstpolitik for vand,

fastlægger forhåndsbetingelsen, at behovet for omkostningsdækning skal være i overensstemmelse

med direktiv 2000/60/EF, artikel 9, stk. 1, første led, om nødvendigt under hensyntagen til

dækningens sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger og den eller de berørte regioners

geografiske og klimatiske forhold.

100. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at udgifterne til EU-midler steg hen imod

udgangen af programmeringsperioden 2007-2013, hvilket medførte, at Bulgarien søgte om at få

tildelt næsten 95 % af det pågældende prioritetsområde (svarende til ca. 969 mio. EUR).

101. Kommissionen er af den opfattelse, at den overkommelige sats på 4 % er vejledende.

Se svaret til punkt 21.

103. Kommissionen bemærker, at der blev lagt en fælles takststrategi til støtte for langsigtede

bæredygtige investeringer og indført prismæssig overkommelighed i Rumænien som led i EU-

finansierede projekters cost-benefit-analyser i perioden 2007-2013.

I perioden 2014-2020 vil vandværkerne tilpasse og konsolidere grundlaget for takststrukturen til

støtte for udvidelse af vandforsyningen til andre områder og for at opfylde kravene i den reviderede

vejledning til cost-benefit-analyse med hensyn til fuld omkostningsdækning og afskrivning af

aktiver. Projekternes udformning vil blive udviklet i overensstemmelse hermed.

105. Kommissionen bemærker, at taksterne blev sænket. Kommissionen overvåger derfor

situationen og fremsætter anbefalinger til de ungarske myndigheder for at sikre, at der er

tilstrækkelige finansielle ressourcer til de opgraderede aktivers bæredygtighed. Det kan imidlertid

være vigtigt i enkelte tilfælde, at takstpolitikken tilpasses omhyggeligt og gradvist over en længere

periode, så det ikke pludselig bliver uoverkommeligt for dele af befolkningen at få råd til vand.

Se venligst også svarene til punkt 98 og 101.

109. Kommissionen overvejer som led i revisionen af drikkevandsdirektivet ændringer til

rapporteringsbestemmelserne.

Kommissionen ønsker at sikre, at rapporteringen fokuserer på de oplysninger, der er nødvendige for

den nævnte kontrol af overholdelsen (hændelser, nye stoffer osv.). Kommissionen agter at

undersøge alternative muligheder, såsom IT-værktøjer (f.eks. datahøst fra nationale forvaltninger)

for at lette rapporteringen, gøre den hurtigere og sikre adgangen til ajourførte oplysninger.

110. I lyset af den gældende retlige ramme overvejer Kommissionen, om en vejledning om kravene

vedrørende information, der gøres tilgængelig for forbrugerne, bedst kan udarbejdes på nationalt

plan.

Anbefaling 1

Kommissionen accepterer delvis denne anbefaling og vil gennemføre den som følger:

Kommissionen vil fokusere på de vigtigste mangler, der påvirker drikkevandskvaliteten, men kan

ikke systematisk følge op på alle manglerne grundet begrænsede ressourcer.

Den vil undersøge, hvordan rapporteringsbestemmelserne kan forbedres som led i den

igangværende revision af drikkevandsdirektivet.

Anbefaling 2

Kommissionen

accepterer

overordnet set anbefalingen 2a til 2d. Dette er dog med forbehold for

resultatet af revisionen af drikkevandsdirektivet, som ikke kendes for nærværende, og indholdet af

forslaget om ændring af drikkevandsdirektivet afhænger i høj grad af konsekvensanalysens

konklusioner. Forslaget er endnu ikke færdig, og Kommissionen er ved at undersøge mulighederne

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

for at udbedre de konstaterede mangler. Forslaget skal være i overensstemmelse med målene i

retningslinjerne for "bedre regulering"

, om at Kommissionens forslag "opfylder

de politiske mål

med færrest mulige omkostninger, og at de er til størst mulig nytte for borgere, virksomheder og

arbejdstagere, samtidig med at unødige lovmæssige byrder undgås",

navnlig for så vidt angår små

foretagender.

a) Kommissionen vil overordnet set og inden for rammerne af revisionen af direktivet overveje,

hvordan information, kontrol og rapportering kan forbedres for små vandforsyningsområders

vedkommende.

b) Kommissionen vil overordnet set og inden for rammerne af revisionen af direktivet overveje,

hvordan information, kontrol og rapportering kan forbedres for små vandforsyningsområders

vedkommende ved hjælp af den risikobaserede tilgang til kontrol, også vedrørende små

vandforsyningsområder.

c) Kommissionen vil overordnet set og inden for rammerne af revisionen af direktivet overveje

ændringer til direktivets rapporteringsbestemmelser.

Rapporteringen bør ideelt set fokusere på de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen af

overholdelsen (hændelser, nye stoffer osv.).

d) Kommissionen vil overveje, hvordan forbrugernes adgang til information kan forbedres som led i

revisionen af drikkevandsdirektivet, da spørgsmålet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens

tjenestegrene om Refit af drikkevandsdirektivet 98/83/EF er blevet udpeget som et område, hvorpå

der kan ske forbedringer.

112. Se venligst svarene til de nævnte punkter.

Trods forsinkelser blev de fleste af målene opfyldt eller bidrog til at forbedre situationen på de

pågældende områder. Uforudsigelige hændelser (fald i vandstanden i Donau) medførte, at et af de

nævnte projekter ikke opfyldte det langsigtede mål om overholdelse.

113. Trods den forrang som regeloverholdelse og opførelse af den nye netværksinfrastruktur har,

bemærker Kommissionen, at nogle af de investeringer, der var medfinansierede via større projekter

i perioden 2007-2013, hvis de i øvrigt var behørigt begrundet, indeholdt noget om rehabilitering af

eksisterende infrastruktur for at mindske vandspildets negative indvirkning på resultatet af de nye

investeringer.

I perioden 2014-2020 er den samme tilgang bibeholdt i alle de lande, hvor udsivning anses for at

være en vigtig faktor.

Anbefaling 3

Kommissionen noterer sig, at denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

Anbefaling 4

Kommissionen accepterer denne anbefaling.

Kommissionen er opmærksom på problemet med vandspild og agter som led i revisionen af

drikkevandsdirektivet at fremme tiltag på medlemsstatsplan i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/docs/swd_br_guidelines_en.pdf.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Mindskelse af vandspild ved hjælp af EU-finansierede aktiviteter kan imidlertid føre til finansiering

af vedligeholdelse, hvilket ikke altid er en investeringsprioritet, navnlig i medlemsstater, hvor

forsyningsnettet ikke dækker hele befolkningen.

114. Kommissionen er klar over, at der kan være betydelige investeringsbehov i vandsektoren

(drikkevand, opsamling og rensning af spildevand, forebyggelse af oversvømmelser osv.) i nogle

medlemsstater i de kommende år. De fremtidige prioriteringer af EU-midlerne bør fastlægges under

hensyntagen til medlemsstaternes reelle behov. Kommissionen har iværksat initiativer for at få et

bedre overblik over behovene for investeringer i vandsektoren.

115. Kommissionen bemærker, at ifølge vandrammedirektivet skal omkostningsdækning også

omfatte miljø- og ressourceomkostninger.

Anbefaling 5

Kommissionen noterer sig, at denne anbefaling er rettet til medlemsstaterne.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

Begivenhed

Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start

Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen

(eller en anden revideret enhed)

Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske

procedure

Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds)

officielle svar på alle sprog

Dato

20.4.2016

19.5.2017

5.7.2017

11.8.2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 887: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om drikkevandsdirektivet og kvaliteten af og adgangen til drikkevand i Bulgarien, Ungarn og Rumænien (nr. 12/2017)

I denne beretning undersøger vi, om EU-aktionerne har

forbedret kvaliteten af drikkevandet i Bulgarien, Ungarn

og Rumænien som fastsat i drikkevandsdirektivet fra 1998.

Samlet set konkluderer vi, at forholdene er forbedret

væsentligt. Alligevel er der stadig områder, hvor det

offentlige forsyningsnet leverer vand, der ikke fuldt ud

lever op til EU-standarderne, til borgerne. Hertil kommer,

at der bliver behov for væsentlig yderligere offentlig og

privat national finansiering for at sikre alle borgerne i disse

medlemsstater adgang til vand af god kvalitet og for at

sikre, at de EU-finansierede investeringer i vandfaciliteter

kan vedligeholdes, som de bør.

Vi anbefaler blandt andet, at flere ubesvarede spørgsmål

tages op i forbindelse med den aktuelle revision af

drikkevandsdirektivet, og at vandinfrastrukturens

bæredygtighed sikres, uden at prisoverkommeligheden

sættes over styr.

1977 - 2017

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

Kontakt:

eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx

Websted:

eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditors

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har

ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.