Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 98
Offentligt
1684317_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 7. oktober 2016
kl. 9.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jan E. Jørgensen (V),
Christina Egelund (LA), Rasmus Jarlov (KF), Søren Søndergaard
(EL), Nikolaj Villumsen (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Desuden deltog:
udenrigsminister Kristian Jensen, justitsminister Søren Pind, udlæn-
dinge,- integrations- og boligminister Inger Støjberg, miljø- og fødeva-
reminister Esben Lunde Larsen og beskæftigelsesminister Jørn Neer-
gaard Larsen.
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Afrika Kontakt m.fl. om handelsaftalen mellem
EU og Canada (CETA)
KOM (2016) 0470
bilag 3 (henvendelse af 6/10-16 fra Afrika Kontakt m.fl.
om midlertidig gennemførelse af CETA)
Formanden
bød deputationen fra Corporate Europe Observatory, Greenpeace, NOAH og
Afrika Kontakt velkommen. Som altid havde deputationen 15 minutter til rådighed til oplæg
og diskussion.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,
sagde, at de var en større kreds af
ngo’er, der med stigende bekymring havde fulgt TTIP og CETA-forhandlingerne de sidste
tre år. I dag ville de gerne tale om den i deres øjne meget vidtgående CETA-aftale. Det
første bekymrende element, han nævnte, var kapitlet om investeringsbeskyttelse, der gør
det muligt for virksomheder i Canada at sagsøge den danske stat eller EU, hvis man her
vedtager noget, de finder urimeligt. Det havde været en vigtig del af debatten.
CETA indebar derudover den nok mest vidtgående liberalisering på tjenesteydelsesområ-
det. I modsætning til aftaler, Danmark tidligere har været en del af, liberaliseres alle sekto-
rer, der ikke eksplicit er taget undtagelse for. Det gør det mere kompliceret at regulere.
Danmark havde indgivet meget få undtagelser. I Finland og Sverige gik man med livrem
og seler på områder som sundhed og uddannelse.
Kenneth Haar kaldte kapitlet om finansregulering hårrejsende. Det ville gøre det sværere
at regulere banker og investeringsfonde fremover. Der var også et stort kapitel om samar-
bejde om gmo med et land med et ganske andet syn på gmo end Danmark.
Ngo-kredsen undrede sig over, at regeringen opfattede aftalen som så lille, ubetydelig og
ukontroversiel, at man ikke havde konsulteret Europaudvalget ved afgørende lejligheder.
35
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Nanna L. Clifforth, NOAH,
sagde, at de på grund af aftalens rækkevidde og indhold fandt
det bekymrende, at den aldrig havde været diskuteret i Europaudvalget eller i Folketinget.
Der var aldrig givet mandat til CETA, på trods af at ministeren havde hævdet det. Det havde
blot været på som orienteringspunkt. Det var beklageligt, i betragtning af at der kan være
tale om suverænitetsafgivelse på grund af den domstol, der indgår i aftalen. Nu ville man
anvende aftalen midlertidigt, og regeringen ønskede måske endda, at det bare skulle være
et orienteringspunkt.
Jan Søndergaard, Greenpeace,
fandt det meget betænkeligt, at Folketinget ikke skulle
godkende den midlertidige gennemførelse af aftalen. Det var stadig uklart, hvilke dele af
den det gjaldt. Der var kommet et notat fra Justitsministeriet, men spørgsmålet var, om
investeringsbeskyttelsesmekanismen var underlagt grundlovens paragraf 20, så den skal
vedtages med fem sjettedeles flertal eller til folkeafstemning. Med den midlertidige ikraft-
trædelse ville de nationale parlamenter sætte sig i en besynderlig situation. Hvad nu, hvis
man i behandlingen af aftalen nåede frem til, at den ikke var så god?
Morten Nielsen, Afrika Kontakt,
sagde, at bekymringen også gik på usikkerheden om,
hvad der var EU-kompetence, og hvad der var dansk kompetence. De havde printet aftalen
ud. Med dobbeltsideprint fyldte den 1.598 sider og indeholdt mange problemstillinger. Eu-
ropaudvalget havde stort set ikke diskuteret den, og der var kun kommet meget korte no-
tater, nogle gange på bare en enkelt side, fra ministeriet om aftalen. Det var at undervur-
dere dens omfang. Kommissionen havde kaldt aftalen den mest omfattende, de nogen-
sinde havde lavet, og alligevel havde udvalget stort set ikke været inddraget.
Rasmus Nordqvist
delte bekymringen og ville gerne høre mere om sondringen mellem
EU-kompetence og national kompetence. Hvis man sagde ja til en midlertidig ikrafttræ-
delse, var det kun EU-kompetencedelene, det gjaldt. Havde de overblik over, hvad der var
hvad?
Søren Søndergaard
spurgte, om de havde indtryk af, om andre lande havde taget stilling
til den midlertidige ikrafttrædelse før eller efter diskussionen i Bratislava. Hvad var stem-
mereglerne for at få processen igangsat?
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,
kunne ikke prale med et overblik over,
hvad der var EU-kompetence og national kompetence. Han var spændt på at se justitsmi-
nisterens notat. Aftalen ville rumme en del elementer, som ikke var under EU-kompetence.
De letteste og mest håndgribelige eksempler var fra investeringsafsnittet. Portfolioinveste-
ringer var ikke under EU-kompetence, ligesom en international investeringsdomstol heller
ikke alene kan håndteres som en EU-sag. Når der i tjenesteydelsesafsnittet var en del
steder, som medlemslandene havde mulighed for at gøre undtagelser på, var det et udtryk
for, at det ikke var hele området, der var under EU-kompetence. Kenneth Haar svarede
Søren Søndergaard, at sagen havde været kontroversiel i en hel del andre parlamenter.
Han havde ikke kunnet finde en liste over de parlamenter i EU, der havde sagt nej tak til
midlertidig gennemførelse, men det var ham bekendt ikke under en håndfuld. Dagen før
havde det irske parlament sagt nej tak. Han vidste ikke, hvor mange parlamenter der skulle
sige nej, for at det kunne blokere forslaget.
36
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Morten Nielsen, Afrika Kontakt,
svarede, at man ikke vidste, hvad den midlertidige ikraft-
trædelse ville indeholde. Det var vigtigt at spørge ministeren om det.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var interessant med de forbehold andre lande har taget.
Hvilke muligheder havde man for at sikre uddannelse og sundhed?
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,
sagde, at aftalen om tjenesteydelser var
kompliceret jura. Han kunne ikke redegøre fuldstændigt for, hvordan det ville påvirke sund-
hedsområdet og uddannelsesområdet. Men i Finland og Sverige var man så nervøse for
aftalen, at man havde taget forbehold, så man kunne indføre de regler, man finder nød-
vendige på sundheds- og uddannelsesområdet. Det var der ca. otte andre EU-lande, der
også havde gjort. Som de læste listen over undtagelser på tjenesteydelsesområdet, havde
Danmark været overmåde gavmild
eller overmåde uforsigtig.
Formanden
takkede deputationen for forelæggelsen.
37
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Punkt 2. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3493 (udenrigsanliggender
handel) den 18.
oktober 2016
Udenrigsministeren
ville forelægge det eneste punkt på dagsorden var frihandelsaftalen
mellem EU og Canada
også kendt som CETA. Punktet blev forelagt til orientering.
1. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA)
Vedtagelse
KOM (2016) 0470, KOM (2016) 0443, KOM (2016) 0444
Rådsmøde 3493
bilag 1 (samlenotat)
KOM (2016) 0470 (2016-17)
bilag 1 (henvendelse af 1/9-16 fra TTIP-
netværket om Folketingets behandling af handelsaftalen mellem EU og
Canada (CETA))
KOM (2016) 0470
bilag 3 (henvendelse af 6/10-16 fra Afrika Kontakt m.fl.
om midlertidig gennemførelse af CETA)
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 1 om hvorvidt frihandelsaftalen mellem EU
og Canada (CETA-aftalen) vil indeholde suverænitetsafgivelse i grundlovens
forstand, fra justitsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 3 om ministerens holdning til udtalelse fra
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om investorbeskyttelse og
tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's handels- og
investeringsaftaler med tredjelande, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 4 om ministerens holdning til udtalelse fra
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om investorbeskyttelse og
tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's handels- og
investeringsaftaler med tredjelande, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 7 om hvornår frihandelsaftalen mellem EU
og Canada (CETA) kan bringes i anvendelse af en canadisk virksomhed, fra
udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 8 om, hvorvidt frihandelsaftalen mellem EU
og Canada (CETA) vil åbne op for, at f.eks. den canadiske tobaksindustri kan
sagsøge den danske stat for at skrive advarselsmærkater på cigaretpakker
med påstanden om, at der bliver solgt færre cigaretter som følge af
advarselsmærkaterne, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 12 om, hvornår der blevet givet mandat i
Europaudvalget vedr. CETA, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 13 om muligheden for, at virksomheder
(under CETA) kan sagsøge EU-medlemslande, hvis et EU-medlemsland
regulerer eller forbyder højrisikoteknologier, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 14 om ministerens holdning til udtalelse fra
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedr. investorbeskyttelse og
tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's handels- og
investeringsaftaler med tredjelande, fra udenrigsministeren
38
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
KOM (2016) 0470 - svar på spørgsmål 17 om, hvordan uenigheder løses i
NAFTA, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 18 om redegørelse for ligheder og forskelle
på en dansk voldgiftsret kontra en CETA voldgiftsret/CETA’s permanente
tvistbilæggelsestribunal, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 19 om, hvem der kommer til at bestemme
fordelingen
af
CETA’s
voldgiftsrets/CETA’s
permanente
tvistbilæggelsestribunalsopgaver, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 20 om hvilke konsekvenser i form af
sanktionsmuligheder og straf Danmark kan blive mødt med, hvis den danske
stat ikke anerkender en dom afsagt af CETA’s voldgiftsret, fra
udenrigsministeren
KOM (2016) 0470 - svar på spm. 22 om paragraffer i frihandelsaftalen mellem
EU og Canada om diskriminerende produktkrav, fra udenrigsministeren
EUU alm del (15) - svar på spm. 91 om, hvordan man forventer, at forløbet vil
være ift. hhv. Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters
godkendelser af de blandede aftaler CETA og TTIP, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (15) - svar på spm. 92 om, hvorvidt det vil være muligt for et
amerikansk selskab at opnå de samme fordele, som er forudset under TTIP,
ved blot at oprette et skuffeselskab i Canada i regi af CETA, fra
udenrigsministeren
EUU alm. del (15) - svar på spm. 102 om forhandlingsmandat til de årelange
forhandlinger om CETA, fra udenrigsministeren
KOM (2016) 0470
bilag 2 (oversigt over ubesvarede spørgsmål om CETA)
EUU alm. del (15)
bilag 774 (svar fra udenrigsministeren til EUU vedr.
frihandelsaftalen mellem EU og Canada)
EUU alm. del (15)
bilag 715 (brev til udenrigsministeren fra EUU om
frihandelsaftalen mellem EU og Canada)
EUU alm. del (15)
bilag 741 (henvendelse af 22/6-16 fra danske NGO'er om
CETA)
EU-note (15)
E 51 (internt) (EU-note af 9/6-16 om Folketingets behandling
af EU's frihandelsaftaler med tredjelande)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 660 (udvalgsmødereferat side 845, senest
behandlet i EUU 4/5-16)
Udenrigsministeren:
Det ekstraordinære handelsministermøde er indkaldt for at behandle
forslag til tre rådsbeslutninger om indgåelse, undertegnelse og midlertidig anvendelse af
aftalen. Rådsmødet ventes også at vedtage en fortolkende erklæring, der skal imødegå de
bekymringer, der har været udtrykt fra visse sider, om aftalens konsekvenser for bl.a. eu-
ropæiske beskyttelsesstandarder. Hensigten er at underskrive CETA ved et EU-Canada
topmøde i Bruxelles den 27. oktober i år.
Europa-Parlamentet havde en konstruktiv debat om den færdige aftale i slutningen af au-
gust, og det er min forhåbning, at Parlamentet vil give sit samtykke til aftalen inden jul eller
39
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
allersenest først i det nye år. Hvis tidsplanen overholdes, er det målet, at aftalen for de
relevante dele kan finde midlertidig anvendelse umiddelbart efter Parlamentets vedtagelse.
Der er tale om en ambitiøs frihandelsaftale: Ca. 99 pct. af handlen mellem Canada og EU
liberaliseres, så tolden fjernes helt over en periode på 7 år. Desuden giver aftalen øget
adgang til at levere tjenesteydelser på hinandens markeder, og mulighederne for at inve-
stere forbedres. Aftalen giver også øget gensidig adgang til markederne for offentlige ind-
køb. Aftalen giver dermed en masse nye muligheder for vores eksportvirksomheder.
Lad mig understrege, at aftalen fastslår staternes ret til fortsat at lovgive på områder som
miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Frihandelsaftalen ændrer
ikke på danske og europæiske beskyttelsesstandarder.
I forhold til investeringsbeskyttelse har EU fået et nyt og moderne tvistbilæggelsessystem
med i aftalen. Det hidtidige system afløses af et mere domstolslignende organ
kaldet ICS
(investment court system)
som også indeholder muligheden for at appellere en afgørelse,
og som er udstyret med strenge regler til at imødegå interessekonflikter. Systemet er også
mere gennemsigtigt end tidligere. Der er tale om en god og forbedret model, som vi kan
være tilfredse med, og som også vil kunne bruges fremadrettet i andre frihandelsaftaler.
Jeg skal minde om, at det ikke er første gang, Danmark indgår en investeringsbeskyttel-
sesaftale med økonomisk udviklede lande uden for Europa. Danmark har f.eks. bilaterale
aftaler med Sydkorea, Hong Kong og OECD-landene Chile og Mexico. Jeg glæder mig
over, at vi nu står over for at kunne formalisere en rigtig god frihandelsaftale med Canada.
Den vil gavne både virksomheder, forbrugere og lønmodtagere i Danmark.
Aftalen er også en vigtig trædesten for EU's handelspolitik frem mod de kommende aftaler
med f.eks. Japan og senere USA. Hvis ikke vi i EU formår at indgå disse aftaler
og ved-
tage og ratificere dem
taber vi kapløbet om fremtidens markeder og evnen til at påvirke
de internationale handelsregler, så de flugter med vores værdier. Det er jo ikke i vores
interesse, hvis det f.eks. er kinesiske miljøstandarder, der vinder frem globalt.
CETA indgås som en blandet aftale og skal derfor ratificeres i EU's medlemsstater. Jeg
kan i den forbindelse oplyse, at det er regeringens samlede vurdering, at Folketinget skal
give samtykke til aftalen i henhold til grundlovens paragraf 19. Det forventer jeg vil ske
tidligt i 2017, så Danmark kan medvirke til en hurtig ratifikation og fuld ikrafttræden af afta-
len.
Endelig vil jeg knytte en kommentar til det private beslutningsforslag B 4, som Folketinget
skal behandle i næste uge, og som har til hensigt at pålægge regeringen at stemme imod
midlertidig anvendelse af CETA.
Først og fremmest skal det understreges, at det er almindelig praksis, at blandede aftaler
sættes i midlertidig anvendelse, mens de nationale ratifikationsprocesser pågår. Det gjorde
40
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
man f.eks. med EU-Sydkorea og EU-Colombia frihandelsaftalerne. Det skyldes bl.a., at det
kan tage år at afslutte inden nationale ratifikationsprocesser.
Når det i baggrunden for beslutningsforslaget fremgår, at midlertidig anvendelse kun kan
bringes i anvendelse på områder med EU’s enekompetence, er det ikke korrekt. Midlertidig
anvendelse kan benyttes på områder, hvor EU har enekompetence, og på områder, hvor
kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne.
Derudover er det heller ikke korrekt, når det i baggrunden til beslutningsforslaget også
fremgår, at det er hensigten at sætte hele CETA i midlertidig anvendelse. I formandskabets
udkast til rådsafgørelse er der netop lagt op til at undtage dele af aftalen fra midlertidig
anvendelse. Det gælder bl.a. investeringsbeskyttelse, herunder ICS.
Endelig skal man være opmærksom på, at Canada angiveligt har oplyst, at man ikke vil
undertegne CETA, såfremt aftalen ikke sættes i midlertidig anvendelse.
Det ville være et dybt beklageligt signal og et alvorligt problem for EU’s handelspolitik, så-
fremt Danmark
som et traditionelt frihandelsvenligt land
stemte imod midlertidig anven-
delse af de relevante dele af aftalen
ikke mindst når man tænker på de økonomiske
gevinster, som følger af aftalen for danske virksomheder, lønmodtagere og forbrugere.
Søren Søndergaard
spurgte, hvornår der var givet mandat til CETA-forhandlingerne i Eu-
ropaudvalget. Ministeren sagde, det var klart, hvilke dele af aftalen der skulle sættes i kraft.
Var der udarbejdet et notat fra ministeriet om det? Afspejlede de redegørelser, Europaud-
valget havde modtaget gennem tiden, den vigtighed, ministeren nu tillagde aftalen?
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvorfor man ikke indhentede mandat til den midlertidige ikraft-
trædelse, når nu aftalen var så stor. Hvad var EU-kompetence, og hvad var national kom-
petence? Det var helt afgørende at vide, hvad man siger ja til. Udvalget havde haft en god
deputation inde, som havde været bekymret for aftalen. De talte om, at Danmark på tjene-
steydelsesområdet havde været mindre forsigtig end flere andre lande, bl.a. de nordiske.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti var overordentlig positivt indstillet
over for CETA. Aftalen rummede interessante perspektiver, også for samhandel med
lande, der er udtrådt af EU. Men hvorfor havde der ikke været mandatgivning? Ministeren
sagde, aftalen var umiddelbart sammenlignelig med handelsaftalerne med Sydkorea og
Colombia, men Folketinget havde ikke ratificeret dem i salen som med denne handelsaf-
tale. Hvad var forskellen? Det var afgørende, at ministeriet vidste, præcis hvilke dele af
aftalen, der ville træde midlertidigt i kraft. Dansk Folkeparti havde i forbindelse med En-
hedslistens beslutningsforslag stillet spørgsmål netop til det. Kenneth Kristensen Berth ef-
terlyste et notat om det.
Ministeren havde sagt, at ICS-ordningen ikke ville træde midlertidigt i kraft. Dansk Folke-
parti var ikke nødvendigvis fans af at privatisere retssystemet, men aftalen var gunstig for
Danmark. Men var grunden til, at man skulle stemme om aftalen i salen, at der med ICS-
41
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
ordningen var tale om suverænitetsafgivelse? Hvordan forholdt ministeren sig til, at en
række parlamenter havde udtalt sig imod den midlertidige ikrafttrædelse?
Jan E. Jørgensen
spurgte, hvad konsekvenserne ville være, hvis man ikke bringer aftalen
i midlertidig anmeldelse. Hvad ville det betyde for Danmarks mulighed for at være med i
aftalen?
Udenrigsministeren
svarede, at spørgsmålet om ikrafttrædelse og midlertidig anvendelse
var blevet besvaret omkring midnat dagen før. Det var ikke sikkert, alle havde læst det.
Den midlertidige ikrafttrædelse gjaldt det, der hørte under
EU’s fælles handelspolitik og det,
der var delt kompetence. Nogle ting var ikke omfattet. Det forventede man ville dreje sig
om porteføljeinvesteringer; investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse, dvs. ICS; strafferet-
lige foranstaltninger ved det, der kaldes camcording, hvor man ulovligt optager film i bio-
grafer; administrative gennemførselstiltag i medlemsstaterne og konsultationsmekanismen
i skattespørgsmål.
Det var en præcisering, at den midlertidige anvendelse af kapitlerne om handel og bære-
dygtighed, handel og arbejdsmarked samt handel og miljø skulle respektere den nuvæ-
rende kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne, selv om de midlertidigt var
sat i kraft. Der var en række beslutninger angående fordelingen, der skulle tages på råds-
mødet. Der havde været forskellige fortolkninger af, hvad der var fælles kompetence og
national kompetence, og det skulle man afgøre den 18. oktober i forbindelse med rådsbe-
slutningen. Man kunne først få endegyldigt svar på, hvordan det ville blive derefter.
Da man orienterede Europaudvalget om handelsaftalen med Canada i april 2009, vurde-
rede man ikke, den havde en større betydning
bl.a. fordi der ikke var snak om, at man
med CETA skulle lave et nyt investeringsbeskyttelsessystem. Dengang gik forslaget på at
fortsætte med ISDS-systemet. Når aftalen nu kunne blive en god trædesten frem mod an-
dre aftaler, var det ikke så meget på grund af størrelsen, men fordi en sådan aftale for
første gang indeholdt et moderniseret, mere åbent, transparent og uafhængigt tvistbilæg-
gelsessystem.
Aftalen havde i øvrigt været forelagt flere gange
senest til orientering den 2. maj 2014.
Den var fra starten ikke vurderet som værende af større rækkevidde. Det var regeringens
prærogativ at vurdere, om en sag af denne art er af større rækkevidde. Jf. grundloven fører
regeringen udenrigspolitikken. Europaudvalget skal orienteres.
Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at ved de andre aftaler havde regeringen
vurderet, at sagerne ikke var af større national betydning, så der havde ikke været behov
for at vedtage det i folketinget efter paragraf 19. Regeringen havde valgt, at CETA skulle
vedtages i Parlamentet, da det også er første gang, man får en vedtagelse på ICS-tvistbi-
læggelsessystemet.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at med hensyn til tjenesteydelser var Danmark
dækket af nogle horisontale EU-forhold, som man føler sig godt beskyttet af. Der kunne
42
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
være andre lande, der
muligvis af indenrigspolitiske hensyn
havde haft behov for at
være mere tydelige på det område, men det havde regeringen ikke set grund til. Til gen-
gæld havde man haft en interesse i, at tjenesteydelser kom med. Danmark leverer rigtig
mange tjenesteydelser rundt omkring i verden. Derfor skulle det også være muligt for dan-
ske tjenesteydelser at komme ind på det canadiske marked.
Ministeren gennemgik som svar på Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om tidligere fri-
handelsaftaler oversigten over igangsatte frihandelsaftaler. Man havde startet forhandlin-
ger om en frihandelsaftale med Indien i april 2007, her var der ingen forelæggelse i Euro-
paudvalget. Ved aftalen med Mercosur valgte man at tage mandat i Europaudvalget i 1999.
Man tog hverken mandat i forbindelse med aftalen med ASEAN eller med Malaysia i 2007,
med Vietnam; Colombia og Peru i marts 2012; Marokko, Egypten, Jordan og Tunesien i
december 2011 eller med Georgien i oktober 2011. Man tog mandat ved Ukraineaftalen i
oktober 2011. Man havde løbende vurderet, om det var nødvendigt at indhente mandat i
Europaudvalget. Hvis Europaudvalget ved forelæggelsen havde været uenigt med rege-
ringen, havde man haft rig mulighed for at drøfte det efterfølgende. Intet havde altså været
skjult undervejs.
Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at man vurderer, hvad der skal i salen, ud
fra grundlovens paragraf 19. Med de ting, der var kommet ind i aftalen, ville man gerne
have en parlamentarisk godkendelse af den.
Ministeren vurderede ikke, at man med ICS-ordningen afgav suverænitet.
Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at Canada havde tilkendegivet, at de ikke ville vente
på en langvarig ratifikationsproces. De var blevet stillet en midlertidig ikrafttrædelse på det,
der var fælles EU-kompetence, i udsigt. Det var en betingelse for deres undertegnelse.
Rasmus Nordqvist
hæftede sig ved, at ministeren sagde
”det forventes at dreje sig om”.
Var det ikke ret relevant for udvalget at vide, præcis hvad ministeren skulle ned og sige ja
til? Det lød lidt usikkert, at han bare havde en forventning, når aftalen lå under paragraf 19
og skulle i Folketingssalen. Ministeren mente, det bare var en frihandelsaftale som alle
andre, hvor der ikke var behov for mandatgivning, men lige pludselig var det så vigtigt, at
det skulle i Folketingssalen. Men stadig ikke vigtigt nok til, at udvalget behøvede at vide,
hvad ministeren skulle ned og svare ja eller nej til.
Rasmus Nordqvist spurgte til tjenesteydelserne igen. Tidligere havde ministeren fortalt om
det gode samarbejde mellem de nordiske lande i EU. Havde der slet ingen snak været om
tjenesteydelser med de nordiske ministre, når de nu havde valgt at tage helt andre forbe-
hold, end man havde gjort fra dansk side? Ville Canada ikke være med, hvis de dele af
aftalen ikke trådte i kraft med det samme? Var aftalen så helt annulleret?
Søren Søndergaard
sagde, at ud fra den liste, ministeren fremlagde, virkede det, som om
der blev spillet terninger om, hvilke handelsaftaler der skulle fremlægges. Det tydede det
også på, eftersom man var nået frem til, at denne aftale ikke havde større rækkevidde, men
43
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
så havde man fundet ud af, at det havde den alligevel. Hvornår nåede regeringen frem til
den erkendelse?
Han spurgte, om aftalen var blevet offentliggjort. Hvornår var den i så fald blevet det?
Nikolaj Villumsen
undrede sig over, hvornår udvalget havde fået Justitsministeriets rede-
gørelse om suverænitetsafgivelse
ikke mindst i forbindelse med ICS-ordningen, der op-
retter særdomstole, hvor udenlandske selskaber kan sagsøge staten Danmark uden om
danske domstole.
Udenrigsministeren
sagde, at udvalget havde fået redegørelsen den 30. september 2016.
Han svarede Søren Søndergaard, at han ikke havde en dato på, hvornår aftalen præcis
blev offentliggjort, men det var nogle måneder siden.
Der er to tidspunkter, hvor man vurderer, hvad man skal gøre ved en sag. Når man begyn-
der på forhandlingerne, og når de afsluttes, vurderer man, om man skal bruge regeringens
prærogativ eller artikel 19 i grundloven, fordi sagen er væsentlig, eller fordi den er blevet
så politisk, at man gerne vil have, det foregår i Folketingssalen.
Regeringen slog ikke terninger om noget. Den nedladende forestilling tog han afstand fra.
Den vurderer i hver eneste sag, om det er en sag af større udenrigspolitisk betydning.
Ukraineaftalen vurderede man var mere relevant at indhente mandat til end de lande, man
igangsatte forhandlinger med samtidig. Både fordi det var en tidligere sovjetrepublik og på
grund af landets størrelse og nærhed. Indienaftalen var i 2007
hvad man lavede af vur-
deringer dengang, skulle han ikke udtale sig om, men det var lidt sent nu.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at han ikke ville udfritte sine nordiske kolleger om
tjenesteydelser. Han delte ikke deres bekymring, men mente derimod, at de EU-regler, der
var i aftalen, var stærke nok til, at han var rolig. Danmark havde en interesse i, at danske
virksomheders tjenesteydelser kunne komme ind på det canadiske marked. Hvert land ser
på, hvad der er relevant for deres virksomheder, og han syntes det, man havde fået, var
relevant for de danske virksomheder.
Ministeren nævnte igen, hvad der forventedes at blive vedtaget. Han kunne ikke sige, hvad
det ville være, før mødet den 18. oktober. Han havde en klar forventning om, hvad der ville
blive undtaget: porteføljeinvesteringer, investeringsbeskyttelse, tvistbilæggelse, straffe-
retslige foranstaltninger vedrørende camcording artikel 20,12, administrative gennemførel-
sestiltag i medlemsstaterne artikel 27,3 og konsultationsmekanismen i skattespørgsmål ar-
tikel 28,7. Det var, hvad der blev lagt op til.
Han forstod ikke mistænkeliggørelsen. Hvis man var modstander af frihandelsaftaler,
kunne man sige det direkte i stedet for at tale om terningekast. Aftalen var offentligt tilgæn-
gelig, man kunne følge med i udviklingen af den. Det var et transparent system, og man
har undervejs imødekommet nogle af de kritikpunkter, der har været af ISDS-mekanismen,
44
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
den hidtidige måde at bilægge tvister på. Den havde man med ICS-ordningen modernise-
ret, og det krævede en national ratifikationsproces. Derfor var det vigtigt at få den på plads,
så man kunne bruge ICS i senere handelsaftaler.
Søren Søndergaard
beklagede, at han distraherede ministeren med sin udtalelse om ter-
ningekast. Kernen i det var: Hvornår gik det op for regeringen, at det var en sag af større
rækkevidde? Der sås tvivl om hele systemet, hvis en regering først kan vurdere, at en sag
er af mindre rækkevidde, og når så det pludselig viser sig at være en kæmpe sag, behøver
man ikke hente mandat hos Europaudvalget. Ud fra svarene til Rasmus Nordqvist lød det
til, at regeringen i forhandlingerne havde gjort sig en masse relevante overvejelser med
betydning for fremtiden. Der må man sige, at den slags indhenter regeringen normalt man-
dat til.
Rasmus Nordqvist
forstod ikke ministerens fornærmelse over, at de prøvede at forholde
sig kritisk til en sag, der var så stor, at den hørte under paragraf 19 og skulle i Folketings-
salen. Det kunne ikke komme bag på ministeren, at der var kritik af aftalen. Han bad mini-
steren skære ud i pap, hvorfor det var nok med en orientering, hvis en større del af aftalen
skal behandles som en paragraf 19-sag.
Udenrigsministeren
sagde, at regeringen ville vurdere, om den samlede aftale var af
større politisk betydning, når den var færdig. Til den tid ville han også vurdere, om det var
af offentlig interesse. Handelspolitik var kommet mere op på dagsordenen i de senere år.
Det faktum og så den nye ICS-model fik ham til at vurdere, at den politiske rækkevidde var
større, og derfor tog man det, der var af national kompetence, i salen. Dertil hørte også
investeringsbeskyttelsesdelen, altså ICS. Resten
sænkelse af toldsatser, reguleringshar-
monisering m.v.
var helt almindelig fælleskompetence, som EU havde lavet masser af
aftaler om. Det skulle sættes i kraft så hurtigt som muligt, syntes han. Sænkelsen af told-
satser ville være til gavn for økonomi, beskæftigelse, vækst, og han havde svært ved at se,
hvorfor man skulle være modstander af det.
Han var godt klar over, at der havde været kritik af handelsaftalen, men han håbede, at
den kritik fremover ville være mere saglig end det beslutningsforslag, der forelå, for her var
flere begrundelser faktuelt forkerte
f.eks. at det hele sættes midlertidigt i kraft.
Lisbeth Bech Poulsen
sagde, at der havde været en bred debat i Sverige, hvor man så
havde taget nogle skridt for at ændre på dele af aftalen. At handelsaftaler har fået større
bevågenhed i befolkningen, handlede nok om, at man gerne ville sikre ordentlige miljøstan-
darder, forbrugerrettigheder og sundhedsstandarder. Hvis man som suverænt land kunne
blive sagsøgt ved en tvistbilæggelsesdomstol, kunne det afholde nationale parlamenter fra
f.eks. at vedtage skrappere miljølovgivning. Der var ikke blevet givet mandat, og hvorfor
havde ministeren ikke engageret Europaudvalget eller Folketinget her i slutspurten? Mini-
steren vidste, det optog mange mennesker og også udvalget.
Søren Søndergaard
sagde, at begrundelsen for beslutningsforslaget muligvis manglede
en tilstrækkelig opdeling mellem
EU’s enekompetence,
den blandede kompetence og den
45
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
nationale kompetence, men det ændrede ikke ved det principielle. Ikrafttrædelsen af de
dele, der hører under EU-kompetence og blandet kompetence, var en betingelse for Ca-
nada, så hvis man ikke sagde ja, så blev aftalen ikke til noget. Han turde ikke forestille sig,
hvilket pres man bliver sat under, når de dele først var trådt i kraft. Derfor burde det afklares
i Europaudvalget, før man gik ind i nogen af delene. Det var indholdet i beslutningsforsla-
get, og det var en ren politisk opfattelse. I samlenotatet stod der klart, at aftalen kunne få
statsfinansielle konsekvenser, men det var ikke specificeret i hvilket omgang. Derfor ville
det være bedst, at man havde indhentet mandat til at forhandle det. Og derfor var det nød-
vendigt at få afklaret, hvornår man var gået fra ikke at anse aftalen for at være af særlig
betydning til at anse den for at være af særlig betydning
eller om man stadig ikke mente,
den er det.
Søren Søndergaard læste op fra samlenotatets
side 7: ”I henhold til investeringsbeskyttel-
sen vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser i form af betaling af erstatning, såfremt
en investor skulle få medhold i en
sag mod EU eller Danmark.”
Søren Søndergaard gik
ikke ud fra, at den danske regering eller Danmark bevidst ville overtræde lovgivningen. Der
måtte altså være en gråzone, hvor man gør noget i god tro, men alligevel bliver underkendt
af et domstolsorgan.
Udenrigsministeren
sagde, at det illustrerede, hvor skævt man kunne læse en tekst. Dan-
mark var aldrig blevet sagsøgt under de mange ISDS-aftaler, man havde. Han anså det for
urealistisk, at Folketinget skulle gennemføre en lovgivning, der muliggjorde, at man blev
sagsøgt og tabte sagen. Men man var nødt til at skrive det, fordi det var teoretisk muligt.
Ministeren kunne ikke garantere, hvilke tåbeligheder et fremtidigt Folketing ville vedtage,
men det var endnu ikke sket. Han nævnte, at der også stod, at indgåelse af frihandelsafta-
len ventedes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
med deraf ledte effekter som højere vækst, større beskatningsgrundlag og højere lønnin-
ger.
Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at Danmark havde engageret sig i aftalen fra
starten. Som sagt ændrede aftalen ikke Danmarks ret til at regulere de ting, hun var be-
kymret for skulle lide under det
hverken standarder for miljø, sundhed eller forbrugersik-
kerhed. Det var et fatamorgana. Hvis man skulle bruge tiden rationelt
og det havde han
tænkt sig at gøre
skulle man ikke bekæmpe fatamorganaer og kæmpe for ting, der alle-
rede var garanteret i aftalen, men lægge vægt på, at man får så ambitiøs og omfattende
en frihandelsaftale som muligt.
Nikolaj Villumsen
henviste til justitsministerens svar på Holger K. Nielsens spørgsmål om
suverænitetsafgivelse. Der stod, at fordi det var den danske stat og ikke den individuelle
borger, var der ikke tale om suverænitetsafgivelse, som advokaten Georg Lett ellers havde
påpeget til en konference om frihandel 7. september. Det virkede som en sær forklaring.
Nikolaj Villumsen efterlyste en samlet redegørelse for, om der var tale i suverænitetsafgi-
velse i hele aftalen. Der var blevet svaret på et spørgsmål med henvisning til en advokat,
der mente, der var tale om suverænitetsafgivelse.
46
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Lisbeth Bech Poulsen
spurgte, hvorfor ministeren ikke gav Folketinget mulighed for at
give mandat, hvis der alligevel ikke var noget at bekymre sig over.
Udenrigsministeren
var glad for, at det hverken var ham eller Nikolaj Villumsens person-
lige vurderinger, det kom an på. Det var justitsministerens afgørelse.
Søren Søndergaard
sagde, at den tidligere regering søgte mandat til TTIP. Han forstod
ikke, hvordan man kunne vurdere, at aftalen ikke var så betydningsfuld. De lande, ministe-
ren nævnte, havde ikke særlig mange investeringer i Danmark.
Lisbeth Bech Poulsen
sagde, at når ministeren mente, det bare var en misforståelse, at
nogle i udvalget og en masse organisationer var bekymrede for forbrugerbeskyttelse, miljø-
og sundhedsstandarder og for risikoen for at blive sagsøgt for demokratisk vedtaget stram-
ning af miljølovgivning, var der vel ikke noget i vejen for at lade Folketinget komme ind over
aftalen. Det troede hun også, at Venstre ville synes var en god idé, hvis de havde været i
opposition.
Udenrigsministeren
gentog, at han var glad for, at det ikke var hans og Nikolaj Villumsens
juridiske vurderinger, der var afgørende for, hvordan man gør. Han kendte ikke Nikolaj
Villumsens uddannelsesmæssige baggrund, men selv var han ikke klædt på til det. Justits-
ministeriets gennemgår, om noget indeholder suverænitetsafgivelse, og han anbefalede at
rette yderligere spørgsmål til Justitsministeriet. Der lå allerede et svar på, om der var su-
verænitetsafgivelse, og gennemførelsen af ratifikationsprocessen. Man gennemfører de
dele, der er EU-kompetence og fælles kompetence, og ratificerer resten i Folketinget. Langt
den største del af det skal gennemføres gennem en aftale. Ministeren gik meget ind for
parlamentarisme, også grundlovens opdeling af Folketingets opgave og regeringens op-
gave. Regeringen skal udføre og agere, Folketinget skal lovgive. Regeringen fører uden-
rigspolitikken og kan tiltræde internationale aftaler på vegne af Danmark. Man kan nogle
gange lægge alt ud til en parlamentarisk beslutning. Det havde man gjort med de dele af
aftalen, der var national kompetence, Det ville være helt exceptionelt at gøre det med de
dele, der var EU-kompetence. Det var fuldstændig standard at gøre, som man gør nu. Det
havde Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet også gjort, da de havde ministerposten.
Han forstod ikke, at man har et sæt kriterier, når man selv sidder i regering, og et andet,
når andre partier sidder i regering.
Søren Søndergaard
ville ikke forsvare den tidlige regering, men den søgte faktisk mandat
om TTIP. Det var fornuftigt. Hele ministerens lektion var korrekt. Danmarks holdning ville
komme til udtryk ved den afstemning, der var i Rådet. Grundlaget var jo, at Europaudvalget
skulle give mandat til aftaler af større rækkevidde, men det var aldrig blevet givet her. Søren
Søndergaard forstod ikke, at man vurderede, aftalen ikke var så betydningsfuld. Undervejs
havde man jo opdaget, at den var det. Danmark var aldrig blevet dømt i en ISDS-meka-
nisme, men man havde også primært indgået aftaler med lande, der ikke havde ret store
investeringer i Danmark. Det var noget helt andet med USA og Canada. USA havde også
investeringer i Danmark via canadiske datterselskaber. Spørgsmålet var, om man åbnede
op for en del af det, TTIP handlede om. Den tidligere regering søgte mandat til TTIP. Det
47
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
syntes han også man skulle have gjort til CETA. Det var en stor fejl, at man ikke havde
ændret det undervejs.
Lisbeth Bech Poulsen
syntes, det var næsvist at nævne SF-ministeren, for det var Ven-
stre, der var i regering, da CETA-forhandlingerne begyndte og ikke søgte om mandat. Nu
nærmede man sig en afslutning. På TTIP blev der givet mandat. Man var ikke tvunget af
grundloven til at indhente mandat, men det ville være god stil at inddrage Folketinget. Af-
talen havde fået stor bevågenhed i befolkningen.
Udenrigsministeren
sagde, det var første gang, han blev skældt ud for noget, han allige-
vel gjorde: Han inddrog jo faktisk Folketinget i vedtagelsen af CETA. Det stod på lovpro-
grammet, at det, der var dansk kompetence, skulle i salen. Han var glad for at høre, at det
var god stil at inddrage Folketinget.
Ministeren svarede Søren Søndergaard, at man ikke kunne sammenligne TTIP’s og
CETA’s omfang eller betydning for verdenshandelen. Man havde også frihandelsaftaler
med Sydkorea, Chile og Mexico, som var store lande, der også investerede i Danmark.
Man kunne ikke påstå, at man kun har aftaler med lande, der ikke har investeret i Danmark.
Fra dansk side har man vurderet, at ICS-ordningen skulle i salen. Det er en investerings-
beskyttelsesaftale, der imødekommer mange af de kritikpunkter, der har været, og man har
lyttet til ønskerne om mere transparens, end der var i de hidtidige ISDS-aftaler. I forbindelse
med andre frihandelsaftaler var der kommet ønsker om at modernisere til en ICS-aftale.
Det valgte Canada at være venlig nok til at sige ja til. De ville godt ændre det, man først
var blevet enige om. Det var kommet ind meget sent i forløbet, og nu skulle man også have
en mulighed for parlamentarisk at tage stilling til, om det var det, man ville fra dansk side.
Hvis ikke man ville det, blev det den meget kritiserede ISDS-aftale.
Rasmus Nordqvist
glædede sig over, at Folketinget blev involveret i ratifikationen af så
vidtrækkende en handelsaftale. Det var stadig en skam, at ministeren ikke mente, den mid-
lertidige ikrafttrædelse krævede opbakning i Folketinget. Diskussionen pågik i stort set alle
EU-lande. Der blev stemt om det i parlamenter osv. Irland havde sagt nej tak dagen før.
Havde ministeren overblik over de andre lande? Og hvor mange lande skulle der til for at
blokere?
Udenrigsministeren
sagde, at det irske overhus havde afgivet en vejledende ikkebin-
dende aftale. Den irske regering ville ikke ændre mening på baggrund af en vejledende
udtalelse.
Lisbeth Bech Poulsen
gentog spørgsmålet om, hvorfor Folketinget ikke blev involveret i
den midlertidige anvendelse.
Udenrigsministeren
sagde, at for hans skyld måtte aftalen gerne træde i kraft med det
samme. Han syntes, det var en god aftale. Han var i modsætning til andre tilhænger af
frihandel. Det var vigtigt, den trådte i kraft hurtigt, for den ville øge samhandelen, væksten
48
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
og beskæftigelsen i EU og Canada. Noget var fælles kompetence, noget var EU-kompe-
tence, og noget var national kompetence. Det var muligt at igangsætte delt kompetence og
fælles EU-kompetence med det samme. Det, der var national kompetence, afventede na-
tional ratifikation. Han forstod ikke modstanden mod, at de ukontroversielle dele som f.eks.
sænkelsen af toldsatserne mellem EU og Canada skulle afvente ratifikation.
Lisbeth Bech Poulsen
gentog sit spørgsmål om, hvorfor Folketinget ikke blev involveret i
den midlertidige anvendelse. Uanset hvilken kompetence de hørte under, hørte de forskel-
lige elementer jo sammen. Socialistisk Folkeparti gik ind for frihandel, men på de rigtige
betingelser, og de var bekymrede for, at standarder skulle blive sænket.
Udenrigsministeren
sagde, at man havde en årelang tradition i Folketinget for at afklare
EU-spørgsmål i Europaudvalget. Derfor sad man jo her og blev orienteret eller gav mandat,
afhængigt af hvordan regeringen vurderede sagens rækkevidde. Det var regeringens præ-
rogativ at træffe afgørelse i sager, der ikke vurderes at være af større betydning, jf. grund-
lovens paragraf 19. Ministeren gentog, at CETA-aftalen ikke sænker muligheden for at re-
gulere på de områder, Lisbeth Bech Poulsen havde nævnt. Hvis man laver en regulering,
der specifikt går imod udenlandske virksomheder, stred det imod reglerne. Det havde
længe været sådan i EU. Danmark havde haft nogle køb dansk-klausuler, der ikke var så
heldige, men det var man gået væk fra. Reglerne skulle bare være generelle og gælde for
alle. Den midlertidige ikrafttrædelse var fuldstændig på linje med EU-Sydkorea- og EU-
Colombia-aftalen, hvor man satte de fælles regler i gang og ratificerede de nationale regler
efterfølgende. Det spor fulgte man. Aftalen gav vækst og arbejdspladser, uden at man risi-
kerer at sænke Danmarks eller EU's standarder.
Nikolaj Villumsen
delte ikke ministerens optimisme. Han var ikke nødt til at indhente man-
dat fra Folketinget, før man satte aftalen i kraft. Når beslutningsforslaget skulle behandles
den kommende uge, havde Folketinget mulighed for at sætte foden ned.
Jan E. Jørgensen
spurgte, om Canada havde specielt lave standarder, og hvad aftalen
ville have af konsekvenser for dansk økonomi.
Udenrigsministeren
håbede, at debatten i Folketingssalen ville være præget af mere se-
riøsitet og akkuratesse end bemærkningerne til beslutningsforslaget. Han svarede Jan E.
Jørgensen, at Canada har høje standarder inden for miljø, sundhed, forbruger- og arbejds-
tagerrettigheder. Man havde længe haft et godt samarbejde med Canada, og samarbejdet
med den nye canadiske regering var fremragende. Den havde bragt Canada tilbage på
den internationale scene. Forventningerne var, at frihandelsaftalen ville øge dansk eksport
med omkring 2,2 mia. kr. Og jo mere eksport, jo flere arbejdspladser.
49
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
2. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
3. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
50
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016
Udenrigsministeren
forelagde rådsmødet om udenrigsanliggender den 17. oktober 2016.
Alle punkter på dagsordenen blev forelagt til orientering.
1. Syrien
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3492
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 760 (udvalgsmødereferat side 952, senest
behandlet i EUU 20/5-16)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Syrien på et sær-
deles dystert bagtæppe. I slutningen af september indledte det syriske regime og Rusland
en voldsom militær eskalering med nogle af de værste angreb hidtil.
Kampene har især fokuseret på Aleppo. Det syriske regime har genindtaget flere områder
sydvest for byen og genetableret belejringen af den østlige del, som oppositionen kontrol-
lerer. Det skønnes, at 250.000 civile stadig befinder sig uden adgang til rent vand eller
humanitær nødhjælp. FN har udtalt, at situationen i Aleppo er katastrofal og ulig alt andet,
der er sket i den nu 5 1/2 år lange konflikt. Det er blevet stadig mere tydeligt, at det syriske
regime
støttet af Rusland
konsekvent forfølger det militære spor og ikke skyr nogen
midler. Der var ellers et spinkelt håb om, at våbenhvilen, der trådte i kraft den 12. septem-
ber
som resultat af forhandlinger mellem USA og Rusland
kunne have skabt rammen
for en forbedring af forholdene i Syrien. Desværre er aftalen smuldret i kølvandet på de
seneste ugers brutalitet. Senest besluttede USA den 3. oktober at suspendere sin delta-
gelse i forhandlingerne med Rusland om en våbenhvile. Ifølge amerikanerne var Rusland
ikke parat til at sikre sin del af aftalen, der skulle få det syriske regime til at indstille angreb
mod civilbefolkningen og tillade humanitær nødhjælp at nå frem.
De intensiverede kampe i Syrien betyder, at de politiske forhandlinger mellem regimet og
oppositionen i regi af FN ligger stille. Udsigterne til en genoptagelse af såvel forhandling-
er som våbenhvile ser dystre ud.
Det er den alvorlige udvikling, som vi skal drøfte under det kommende møde i Udenrigsrå-
det. Vi vil fra dansk side arbejde for, at EU sender et stærkt signal om, at den nuværende
voldsbølge er uacceptabel. Derudover vil vi lægge vægt på, at vi bliver ved med at arbejde
for humanitær adgang og fastholdelse af støtten til den syriske opposition.
Jeg forventer også, at vi vil drøfte mulighederne for at genoplive en våbenhvileaftale og
fastholde vores støtte til en politisk proces inden for rammerne af FN. Ruslands rolle
og
hvordan vi i det hele taget kan påvirke den russiske ageren i Syrien
vil i den forbindelse
stå centralt.
51
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Nikolaj Villumsen
roste ministeren for den klare udmelding om, at de russiske
bombardementer i Aleppo var krigsforbrydelser. Det skulle klart frem, og det skulle
efterforskes, så de ansvarlige, inklusive Putin og Assad, på et tidspunkt kunne blive bragt
for en domstol og straffet. Det var en humanitær katastrofe, og der var akut behov for at
stoppe bombardementet. En mulighed var, at man fra dansk side arbejdede for at rejse
forslaget om et flyveforbud over Aleppo i FN. Rusland ville nok nedlægge veto, men bare
det at rejse kravet ville udstille russernes krigsforbrydelser og lægge et pres på
Assadregimet og Putin. Man kunne starte med at samle EU-kredsen om forslaget.
Søren Søndergaard
sagde, det handlede om at finde nogle måder at lægge pres på Rus-
land på. Episoden, hvor de allierede fly bombede nogle, man ikke skulle have bombet,
havde næppe haft en hensigtsmæssig påvirkning på udviklingen. Hvordan gik det med den
redegørelse, og ville det komme op på mødet? Han vidste ikke, om der var andre fly fra
EU-landene end de danske. Hvis man selv laver fejl, er det afgørende at afklare fejlen, så
man med så stor autoritet som muligt kan lægge pres. Der var forskel på et angreb på en
militærkonvoj fra Syrien og et fuldstændig ublu bombardement af civile, men man skulle
holde sin sti ren. Søren Søndergaard spurgte, hvorfor ministeren ikke nævnte Iran.
Udenrigsministeren
takkede Nikolaj Villumsen for støtten. Efter den drøftelse, man havde
sidst om forsvarets støtte til dokumentationscenteret, var det kommet på plads, at det fort-
sat havde økonomien på plads til at fortsætte sit arbejde. For at presse så meget på som
muligt, måtte man samarbejde med andre EU-lande og blive enige om, hvad man gør. Der
var selvfølgelig det politiske pres, det man i USA kalder
naming and shaming.
Det var glæ-
deligt, at flere og flere tager bladet fra munden over for Rusland, bl.a. den italienske uden-
rigsminister. Han vidste dog ikke, hvordan man kommer videre derfra. Økonomiske sank-
tioner og flyveforbudzoner havde været oppe at vende i forskellige fora, og man gik videre
ad de veje, hvor man kunne skaffe opbakning. Ministeren ville ikke nævne køb af kampfly
og effektiv håndhævelse i forbindelse med forslaget om flyveforbud over Aleppo, men nø-
jes med at sige, at for nærværende kan Danmark ikke gøre det alene.
Ministeren svarede Søren Søndergaard, det var korrekt, at der var en hændelse i septem-
ber, hvor allierede fly fra koalitionen blev beskyldt for at ramme en syrisk militærkonvoj.
Han understregede, at Danmark ikke var i krig med Syrien, men deltog i den alliance, der
bekæmpede ISIL både i Irak og i Syrien. Når der sker en hændelse som den, der skete,
skulle det undersøges. Det var man i gang med sammen med de andre lande, der var med
i flyvningerne den dag. Danmark tilkendegav med det samme, at hvis det var danske fly,
beklagede de det fuldt ud. Fordi man undersøger det åbent og direkte, har man legitimiteten
til at kritisere dem, der går direkte efter civile mål.
Ministeren nævnte ikke Iran, fordi det var Rusland, der for alvor kunne lægge pres på Sy-
rien. Iran spiller en uheldig rolle med deres påvirkning, mandskab, inddragelse af Hisbollah
som forsvarsværk mod Assad. Men det var Rusland, der kunne gøre en forskel.
52
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
2. Migration
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0385
Rådsmøde 3492
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3482
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af
udenrigsanliggender 18/7-16)
rådsmøde
Udenrigsministeren:
Vi skal også drøfte migration. Det Europæiske Råd besluttede i juni
at etablere et antal migrationspartnerskaber med udvalgte afrikanske oprindelses- og tran-
sitlande
i første omgang med fokus på Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien.
Den intensiverede dialog med partnerlandene har allerede styrket samarbejdet. For ek-
sempel har Nigeria udtrykt villighed til at indgå en samlet tilbagetagelsesaftale med EU.
På rådsmødet forventes en drøftelse af status for de relevante landepapirer, der skal sikre
en bredspektret og skræddersyet tilgang til samarbejdet med de udvalgte tredjelande. Det
er hensigten, at det skal ske gennem brug af relevante instrumenter inden for udviklings-,
handels- og udenrigspolitik og med støtte fra bl.a. den EU-trustfond, der blev etableret i
forbindelse med Vallettatopmødet sidste år. Trustfonden supplerer politisk dialog, udvik-
lingssamarbejde, økonomisk samarbejde, humanitær bistand og indsatser inden for stabi-
lisering og kriseberedskab med partnerlandene. Landepapirerne styrker altså samarbejdet
om tilbagetagelse, samtidig med at landene støttes i at imødegå grundlæggende årsager
til migration.
Danmark støtter denne tilgang og arbejder for styrket samarbejde mellem EU-delegatio-
nerne og medlemslandene med henblik på effektiv implementering af tilbagetag-elsesafta-
lerne.
Derudover vil der på rådsmødet muligvis være en kort omtale af indtryk fra flygtninge- og
migrationstopmøderne i New York i september. FN’s Generalforsamling vedtog den
så-
kaldte New York-erklæring om flygtninge og migranter, der i 2018 forventes at munde ud i
henholdsvis en flygtningecompact og en migrationscompact. Dertil blev der afholdt et vel-
lykket flygtningetopmøde på initiativ af præsident Obama med en bred deltagerkreds, der
alle sluttede op om behovet for at gøre mere.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad man mente med effektive incitamenter og passende
brug af konditionalitet. Hvad der er passende, kunne man have forskellige opfattelser af.
Udenrigsministeren
var enig i, at der var forskel på, hvad man mener med passende
konditionalitet. Man var nok mere enige i Folketinget end i EU-kredsen. Ministeren mente,
at man skulle bruge en bredspektret indsats ud fra en more for more og less for less-tilgang.
Man skulle være klar til at understøtte og hjælpe med reintegrationen, sørge for, at der var
modtagekapacitet til dem, der vender hjem, og understøtte de strukturer, der kan være med
til at stoppe migrationsstrømmene.
53
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Der var ting, der var konditionelle på den måde, at de kun gives, hvis landet lever op til de
indgåede aftaler. Men med hensyn til mindre for mindre-tilgangen skulle man huske, at
man i mange af landene arbejder mere sammen med civilsamfund end med regeringer.
Det vil sige nogle, der er sten i skoen for regeringerne, fordi de insisterer på menneskeret-
tigheder og transparens og demokrati. Det lagde altså ikke noget pres på en regering at
fjerne støtten til deres modstandere. Verden er ikke så nem, som man nogle gange gør
den til. Men med EU-fællesskabets styrke kunne man stille nogle ting til rådighed, til gen-
gæld for at landene skal leve op til de internationale aftaler. Det var ikke noget nyt, at et
land skal tage sine egne statsborgere tilbage. Det sker bare ikke altid, nogle gange på
grund af bureaukratiske benspænd som tvivl om nationalitet.
Rasmus Nordqvist
var glad for at høre, det handlede om internationale aftaler, og at der
ikke lå nyopfundne krav i det.
Udenrigsministeren
sagde, at der var nogle eksisterende internationale aftaler. Det nye
var, at man undersøgte, om lande, der har mulighed for tilbagetagelse, også lever op til
det.
54
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
3. Tunesien
Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner
JOIN (2016) 0047
Rådsmøde 3492
bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Rådet vil også have en kort drøftelse af øget EU-støtte til Tunesien.
Det er vigtigt, at EU som Tunesiens primære partner fortsat bakker op om landets demo-
kratiske udvikling og hjælper med at håndtere de betydelige udfordringer. Det gæld-er ikke
mindst den pressede økonomi, ungdomsarbejdsløsheden og den fortsatte sikkerhedstrus-
sel fra nabolandet Libyen.
Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste har derfor fremlagt en meddelelse, som
lægger op til et bredt samarbejde og øget støtte til Tunesien med fokus på socioøkonomisk
udvikling, civilsamfund, migration, terrorbekæmpelse og korruption. I meddelelsen lægges
der op til, at den øgede støtte til Tunesien finansieres via omprioriteringer inden for EU’s
budget.
Meddelelsen anbefaler også en hurtig afslutning af forhandlingerne om at uddybe frihand-
elsaftalen mellem EU og Tunesien. Regeringen er enig og finder, at der skal være tale om
en fair handelsaftale, som kan bidrage til en gunstig udvikling i Tunesien. Regeringen finder
meddelelsen både positiv og rettidig. Vi lægger vægt på, at EU-støtten bidrager til at for-
bedre fremtidsudsigterne for Tunesiens unge
også for at imødegå radikalisering.
55
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
4.
EU’s globale strategi
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3492
bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1199, senest
behandlet i EUU 15/6-16)
Udenrigsministeren:
Endelig vil der
være en drøftelse af EU’s globale
strategi. Udenrigs-
repræsentanten forelagde for Det Europæiske Råd i juni
sit bud på en ny strategi for EU’s
udenrigspolitiske engagement. Jeg forventer, at Rådet vil give grønt lys for, at der arbejdes
videre med implementeringen af strategien. Strategien er fint i tråd med mange danske
mærkesager og har f.eks. fokus på opbygning af modstandskraft i skrøbelige samfund i
EU’s nærområde, bedre samspil mellem EU’s interne og eksterne politikker samt EU’s bi-
drag til implementering af verdensmålene.
Strategien peger også på en styrkelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dette
er på mange måder ganske naturligt. EU står over for mange nye udfordringer, og der skal
findes fælles europæiske løsninger.
Hen imod det fælles udenrigs- og forsvarsministermøde i november vil der blive arbejdet
på en implementeringsplan for sikkerheds- og forsvarspolitikken, som skal udstikke retnin-
gen for de kommende år.
Det er vigtigt at slå fast, at kollektivt forsvar er en opgave for NATO. Men det er vigtigere
end nogensinde, at EU og NATO trækker på samme hammel og supplerer hinanden. Dette
gælder f.eks. indsatser i Europas nærområde mod syd og øst. Det er også vigtigt at få
gennemført målsætningerne fra den fælles NATO-EU-erklæring ved NATO-topmødet i juli
om fælles imødekommelse af cybertrusler og hybride trusler.
Grundet det danske forsvarsforbehold vil Danmark stå uden for de dele, som vedrører for-
svarssamarbejdet og en eventuel videreudvikling af forsvarssamarbejdet.
56
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
5. EU-Afghanistan samarbejdsaftale
Rådsafgørelse/undertegnelse
JOIN (2016) 0045
Rådsmøde 3492
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3482
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af
udenrigsanliggender 18/7-16)
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
rådsmøde
6. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
57
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016*
Udenrigsministeren
forelagde rådsmødet om almindelige anliggender den 18. oktober
2016. Alle punkter på dagsordenen blev forelagt til orientering. Han gennemgik alene to
sager, som var af særlig interesse.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 (udkast til
konklusioner)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3494
bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 20-21/10-16
bilag 2 (fortroligt) (udkast til retningslinjer
til konklusioner vedr. DER 20-21/10-16)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet den 18. oktober forventer jeg at der vil være en drøf-
telse af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner, der primært ventes at berøre tre
hovedemner: migration, handelspolitik og EU’s relationer til Rusland. Andre emner vil
kunne blive aktuelle i lyset af udviklingen frem til mødet.
Det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil følge op på migrations- og flygtningekri-
sens seneste udvikling og gøre status for implementeringen af tidligere beslutninger. Ef-
fektiv implementering af de fælles europæiske tiltag på migrationsområder er afgørende
for at sikre, at vi aldrig igen oplever samme ukontrollerede flygtningestrømme ind i EU som
dem, vi så sidste efterår. Fokus for drøftelsen i Det Europæiske Råd ventes særlig at være
på arbejdet med migrationspartnerskaber for oprindelses- og transitlande, etableringen af
en ekstern migrationsfond med henblik på særlig at reducere strømmene over Middelhavet
samt status for EU-Tyrkiet aftalen og støtten til landene på det vestlige Balkan. Generelt
ventes drøftelsen på migrationsområdet således at være statusorienteret og fokusere på
implementering.
For så vidt angår handelspolitik ventes der på Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober en
bred drøftelse om de overordnede retningslinjer for handelspolitikken og en status for de
igangværende frihandelsforhandlinger herunder med USA (TTIP) og EU-Japan. Frihan-
delsdagsordenen har i de seneste år oplevet stigende modstand
både i og uden for EU.
Fra regeringens side anser vi det som afgørende, at EU fastholder en handelsliberal linje.
Øget protektionisme vil hverken være gavnlig for konkurrenceevnen, væksten eller beskæf-
tigelsen i Danmark og EU. Heldigvis har EU-Kommissionen generelt lagt et højt handels-
politisk ambitionsniveau, som regeringen bakker op om. Frihandelsaftalen med Canada er
et eksempel herpå.
Endelig ventes der på mødet i Det Europæiske Råd en drøftelse af
EU’s relationer til Rus-
land. Der forventes en relativ kort drøftelse, om de overordnede principper for relationen til
Rusland. Det er helt centralt, at EU-kredsen bevarer enighed om en robust og principfast
tilgang til Rusland, hvor sanktionspresset fastholdes indtil Minskaftalen er fuldt implemen-
teret. Samtidig bør EU gribe eventuelle muligheder for at påvirke Rusland gennem åben
58
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
og direkte dialog, som dog bør foregå på præmisser, som EU er med til at sætte og med
klart definerede mål for øje.
Søren Søndergaard
spurgte, om sanktionerne mod Rusland var entydigt knyttet til Min-
skaftalen.
Udenrigsministeren
sagde, at sanktionerne var indført med den bestemte baggrund og
skulle ophæves, hvis Minskaftalen implementeres. Hvis man indfører sanktioner på bag-
grund af en situation, bortfalder sanktionerne, hvis situationen opløses. Udfordringen var,
om man på baggrund af Syrien kunne samle flertal i EU til at gennemføre nødvendige
beslutninger om andre sanktioner. Man kunne ikke afvise, at der var et overlap mellem de
to ting.
59
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
2. Implementering af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)
Orientering fra formandskabet
KOM (2015) 0216, KOM (2016) 0615
Rådsmøde 3494
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 94 (udvalgsmødereferat side 11 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/10-15)
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
60
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
3.
Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme
Status
KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607
Rådsmøde 3494
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
På rådsmødedagsordenen er desuden midtvejsevalueringen af
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
Forslaget blev fremsat den 14. september, og der
ventes på rådsmødet alene en første statusdrøftelse. Jeg kan oplyse, at finansministeren
på et senere tidspunkt vil forelægge sagen for udvalget til forhandlingsoplæg.
Forslagets detaljer er der redegjort grundigt for i samlenotatet, så jeg vil ikke gå i detaljer.
Da vi på mødet i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) den 20. september fik præsen-
teret forslaget, kom forventede synspunkter til udtryk, idet en gruppe af budgetrestriktive
lande generelt var skeptiske over for forslaget, men dog kunne se positive elementer i for-
hold til prioriteringen af vækst, migrations- og sikkerhedsindsatsen. Vi var selvsagt en del
af denne gruppe. Det stod dog klart, at disse områder måtte finansieres via omprioriterin-
ger. Omvendt så en anden gruppe af lande generelt en række positive elementer i forsla-
get, idet nødvendigheden af, at nye udgifter blev finansieret ud over udgiftslofterne, blev
understreget. Den første drøftelse bød således ikke på store overraskelser.
Alt i alt er der samlet set tale om forslag, der ændrer betingelserne for, hvad EU’s maksi-
male udgiftsniveau kan blive. Dette vil tilsvarende medføre et potentielt højere EU-bidrag
for medlemslandene. For Danmark kan forslaget om yderligere fleksibilitet medføre en stig-
ning i det danske EU-bidrag på op til i alt 5 mia. kr. fra 2017 til 2020.
Regeringen er på den baggrund imod Kommissionens forslag, som det ligger. Regering-
en vil derfor sammen med ligesindede lande arbejde aktivt for, at udgifterne finansieres via
omprioriteringer og holdes inden for et uændret betalingsloft, som Danmark traditionelt har
arbejdet for.
Det er regeringens holdning, at de gældende forpligtelses- og betalingslofter er tilstrække-
lige til at håndtere nye prioriteter, og at uforudsete udgifter i fremtiden bedst håndteres, ved
at der afsættes et tilstrækkeligt råderum hertil. Jeg vil gerne understrege, at regeringen
støtter prioritering af både den interne og eksterne migrationsindsats, som der kan findes
finansiering til gennem den rette prioritering.
61
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
4. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
62
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016
Justitsministeren:
Den 13.-14. oktober 2016 afholdes der rådsmøde om retlige og indre
anliggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på råds-
mødet. Som det fremgår af samlenotatet, er der denne gang alene to sager på rådsmøde-
dagsordenen, der vedrører Justitsministeriets område. Begge punkter forelægges udvalget
til orientering. Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de aspekter af sagerne, som jeg
vurderer vil have udvalgets interesse.
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Migrationsstrømmene på den østlige
middelhavsrute til Europa er faldet markant siden indførelsen af grænsekontrollen i Make-
donien og indgåelsen af EU-Tyrkiet-aftalen tidligere i år, men situationen er langt fra stabil.
Der er endnu ikke fremskridt at spore på den centrale middelhavsrute fra Nordafrika til
Italien. Her kommer det samme antal som sidste år, der var et rekordår. På EU-niveau er
vi derfor fortsat optaget af at sikre, at den situation, vi oplevede sidste efterår, hvor der gik
hul på Europa og flygtninge og migranter vandrede op gennem Europa og op ad vores
motorveje, ikke kommer til at gentage sig.
Migration er derfor et af de punkter, der fylder mest på det slovakiske formandskabs dags-
orden, og det hilser jeg velkomment. Rådsmødet den 13.-14. oktober er det første ordinære
rådsmøde under det slovakiske formandskab, og der er i høj grad tale om et statusmøde
på migrationsområdet. Formandskabet vil opdatere Rådet, om hvor langt vi er kommet med
de mange initiativer og forslag, og vi vil have lejlighed til drøfte det videre forløb.
Vi får således en status på arbejdet med reformen af det fælles europæiske asylsystem,
som Kommissionen skød i gang med sin meddelelse fra april i år. På dagsordenen er også
en række tekniske tiltag, som skal bidrage til at styrke kontrollen ved de ydre grænser. På
rådsmødet vil vi også få en kort opdatering på arbejdet med at iværksætte den europæiske
grænse- og kystvagt. Det vedtagne forslag trådte i kraft den 6. oktober 2016.
Men inden da kan jeg traditionen tro orientere om, at formandskabet byder på frokost. Der
er lagt op til en drøftelse af de eksterne aspekter af migrationsudfordringen. Det drejer sig
om de migrationspartnerskaber, som EU er ved at indgå med en række lande, i første
omgang Etiopien, Nigeria, Mali, Niger og Senegal, og som i høj grad drejer sig om at indgå
samarbejde om tilbagesendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU.
63
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
(EPPO)
Politisk drøftelse/Delvis generel indstilling
KOM (2013) 0534
Rådsmøde 3490
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2013) 0534
bilag 3 (det hollandske Repræsentanternes Hus'
positionspapir om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)
KOM (2013) 0534
bilag 2 (korrespondance mellem det britiske overhus og
Kommissionen vedr. Kommissionens håndtering af det gule kort)
KOM (2013) 0534
bilag 1 (brev fra Kommissionen vedr. begrundede
udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)
KOM (2013) 0534 - svar på spørgsmål 1 om regeringens holdning til
Kommissionens beslutning om at ignorere det gule kort fra en række nationale
parlamenter om forslag om en europæisk anklageyndighed fra
justitsministeren
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 1 vedrører forslaget om oprettelse af en europæ-
isk anklagemyndighed, der skal kunne efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der
skader EU’s finansielle interesser –
f.eks. sager om svindel
med euroen og EU’s midler.
Jeg nævner sagen til orientering, idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
Det er formandskabets hensigt at opnå enighed om en delvis generel indstilling om forsla-
get på rådsmødet den 13.-14. oktober 2016. I den forbindelse har formandskabet lagt op
til en politisk drøftelse af de dele af forslaget, hvor der fortsat er væsentlige uafklarede
problemer. Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence i re-
lation til momssvig, muligheden for domstolsprøvelse og forholdet til eksterne aktører, her-
under tredjelande, Eurojust og ikkedeltagende medlemsstater.
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det danske politi og den
danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning, rejser tiltale og fører straffe-
sager ved de danske domstole. Det er regeringens opfattelse, at den danske anklagemyn-
dighed varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.
Regeringen er generelt skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til, at Den
Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte med-
lemsstater.
Forslaget er som nævnt omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Formandskabet har i sidste uge præsenteret et kompromisforslag, der bl.a. omhandler
samarbejdet mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og ikkedeltagende medlemssta-
ter, herunder Danmark. Forslaget lægger op til, at de deltagende medlemsstater skal an-
erkende og notificere Den Europæiske Anklagemyndighed som kompetent myndighed i
64
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
forbindelse med gennemførelsen af EU-retsakter om retsligt samarbejde i straffesager for
derved at sikre, at Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve sin virksomhed.
Herudover indebærer forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med
ikkedeltagende medlemsstater kan udpege nationale kontaktpunkter med henblik på at
sikre et effektivt samarbejde.
Regeringen deler målsætningen i forslaget om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s
finansielle midler. Derfor vil vi fra dansk side arbejde for at sikre grundlaget for et effektivt
samarbejde mellem den danske anklagemyndighed og Den Europæiske Anklagemyndig-
hed. Det er regeringens opfattelse, at rette hjemmelsgrundlag for samarbejdet mellem Den
Europæiske Anklagemyndighed og ikkedeltagende medlemsstater
ligesom for resten af
forslaget
er traktatens kapitel om retligt samarbejde i straffesager
altså at hjemlen er
omfattet af det danske retsforbehold.
65
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse
af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (PIF)
Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
KOM (2012) 0363
Rådsmøde 3490
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Justitsministeren:
Det leder mig naturligt videre til dagsordenens punkt 2, som vedrører
forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle interes-
ser.
Forslaget er tæt forbundet med forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed, idet det ligeledes har til formål at bidrage effektivt til en stærkere
beskyttelse af EU’s
finansielle interesser. Mere specifikt er formålet med forslaget at fastlægge minimumsbe-
stemmelser, der definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle
interesser, og at fastsætte straffe herfor.
Jeg nævner også denne sag til orientering, idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet. På
rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne, ligesom
der er lagt op til en politisk drøftelse med fokus på, om momssvig skal være omfattet af
direktivet eller ej.
Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle interesser.
Fra regeringens side støtter man imidlertid, at forslaget i dets nuværende form har hjemmel
i artikel 83, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og således er
omfattet af retsforbeholdet. Regeringen er bl.a. skeptisk over for det element i forslaget,
som lægger op til, at moms omfattes af direktivets anvendelsesområde, og at der skal
gælde en særlig minimumsstrafferamme for visse sager alene ud fra et kriterium om øko-
nomisk skade eller fordel på 100.000 euro.
66
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
3. Reform af det fælles europæiske asylsystem
Rådsmøde 3490
bilag 2 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 780 (udvalgsmødereferat side 1066, senest
behandlet i EUU 3/6-16)
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en
af medlemsstaterne (omarbejdning)
KOM (2016) 0270
EUU KOM (2016) 0270 - svar på spm. 1 om, hvad der sker med
Danmarks parallelaftale om den nuværende Dublinforordning, når den nye
Dublinforordning vedtages, fra udlændinge- integrations- og boligministeren
KOM (2016) 0270
bilag 2 (orienterende notat og høringssvar fra Dansk
Flygtningehjælp vedr. Dublinforordningen og Eurodac-forordningen)
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne
KOM (2016) 0465
c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status
for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og
for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv
2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som
fastboende udlænding
KOM (2016) 0466
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af
direktiv 2013/32/EU
Fremskridtsrapport
67
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
KOM (2016) 0467
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv
anvendelse af forordning (EU) Nr. 604/2013 (Dublin-forordningen),
identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med
ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og
Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-
oplysninger med henblik på retshåndhævelse (omarbejdning)
KOM (2016) 0272
KOM (2016) 0272
bilag 2 (orienterende notat og høringssvar fra Dansk
Flygtningehjælp om Dublinforordningen og Eurodac-forordningen)
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.
439/2010
Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0271
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Jeg har allerede tidligere orienteret ud-
valget om Kommissionens meddelelse fra 6. april i år, som ligger til grund for forslagene til
reform af det europæiske asylsystem.
Efter meddelelsen har Kommissionen fremlagt to asylpakker, som omfatter i alt syv lov-
forslag. Den første pakke omfatter tre forslag, nemlig revision af Dublin- og Eurodac for-
ordningerne og et forslag til forordning om et nyt og udvidet mandat for EASO, der vil gøre
asylstøttekontoret til et egentligt EU-agentur. Jeg har allerede orienteret om denne første
asylpakke i forbindelse med rådsmødeforelæggelsen den 3. juni 2016.
Den anden pakke omfatter tre forslag, nemlig forslag til revision af modtagelsesdirektivet,
en kvalifikationsforordning, der skal erstatte det eksisterende kvalifikationsdirektiv, og en
asylprocedureforordning, der skal erstatte det eksisterende asylproceduredirektiv.
Endelig indeholder den anden asylpakke et forslag til forordning om et EU-genbosætnings-
program. Jeg vender tilbage til dette forslag senere, da det udgør et selvstændigt punkt på
dagsordenen.
For alle syv forslag gælder, at de er omfattet af det danske retsforbehold. Vi deltager derfor
ikke i vedtagelsen af forslagene. For to af forslagene, nemlig Dublin- og Eurodac har vi
som bekendt en parallelaftale, som giver os mulighed for at tilslutte os forslagene inden for
30 dage efter deres eventuelle vedtagelse.
Formandskabet lægger alene op til en orientering om, hvor langt vi er kommet med forsla-
gene. Det gælder dog ikke for forslagene til ændring af Eurodac-forordningerne og forsla-
get om et nyt asylagentur, hvor man lægger op til en drøftelse.
68
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
I forhold til forslaget om en ændring af Eurodac-forordningen, lægger formandskabet op til
en drøftelse af, om retshåndhævende myndigheder skal gives en bredere og mere forenk-
let adgang til Eurodac-systemet og de fingeraftryk, der lagres i denne database.
Som udgangspunkt er regeringen positiv over for en højere grad af fleksibilitet, men det er
selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at adgangen kun kan ske med henblik på bestemte rets-
håndhævelsesformål. I forhold til forslaget om et asylagentur, der består i en udvidelse af
det eksisterende mandat for EASO, ønsker formandskabet en drøftelse af, om der i relation
til overvågningen af medlemsstaternes anvendelse af de fælles asylregler skal søges in-
spiration i den model, der er anvendt i forordningen om en Europæisk Grænse- og Kystvagt
det vil bl.a. sige udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og europæiske udrykningshold.
Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke en del af asylagenturet, men har gennem
mange år haft et operationelt samarbejde med EASO og har bl.a. haft mulighed for at del-
tage i bestyrelsesmøder og bistå med at stille eksperter til rådighed. Det nye forslag fast-
holder Danmarks status som observatør. Når vi ved, hvordan det har knebet for mange af
medlemslandene at håndhæve EU-reglerne, er regeringen generelt positiv over for forsla-
get om asylagenturet.
Derudover vil jeg blot give en meget kort skitsering af forslagene om et revideret modtagel-
sesdirektiv og kvalifikations- og asylprocedure-forordningen. For de tre forslag gælder helt
generelt, at de tager sigte på at harmonisere reglerne for at mindske incitamentet til sekun-
dære bevægelser og asylshopping.
Med forslaget til kvalifikationsforordningen harmoniseres de kriterier, som ansøgerne skal
opfylde for at være berettiget til asyl og subsidiær beskyttelse. Formålet er bl.a. at reducere
forskelle i medlemsstaternes anerkendelsesprocenter. Derudover præciseres det, at per-
soner, som er meddelt international beskyttelse, har pligt til at opholde sig i den medlems-
stat, der har givet beskyttelsen, for derved at mindske sekundære bevægelser.
Forslaget til en asylprocedureforordning tager sigte på at effektivisere og sikre større ens-
artethed i asylprocedurerne. Fristerne afkortes, og der indføres en obligatorisk hastepro-
cedure for visse typer af ansøgninger.
Endelig er der modtagelsesdirektivet, hvor der med forslaget sker en tilpasning af de ma-
terielle modtagelsesforhold. Reglerne for begrænsninger i bevægelsesfrihed præciseres,
og der fastsættes konsekvenser for ikke at efterkomme disse begrænsninger. Mulighe-
derne for at boligplacere ansøgere og for at pålægge dem meldepligt harmoniseres yderli-
gere. Der foreslås også regler om, at visse ydelser alene ydes i form af naturalier, når en
ansøger ikke overholder sine forpligtelser, f.eks. til at forblive på den ansvarlige medlems-
stats område.
Regeringen er generelt positiv over for disse forslag, selv om vi jo ikke deltager i vedtagel-
sen på grund af retsforbeholdet, men efter vores opfattelse vil det bidrage til at reducere
69
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
omfanget af sekundære bevægelser. I øvrigt kan jeg love, at udvalget inden for den nær-
meste fremtid vil modtage grund- og nærhedsnotater om de tre forslag.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om Kommissionen lagde op, at Danmark skulle stå uden for
den del af Dublinforordningen, der har med omfordeling at gøre. Støttede Rådet i så fald
den holdning? Rasmus Nordqvist spurgte, om det var i strid med nogen konventioner, at
man skulle tage fingeraftryk af børn i alderen 6-14 år. Europa-Parlamentet havde udtrykt
bekymring over nogle af elementerne i reformeringen af Dublinsystemet og for, om de stred
mod konventionerne.
Claus Kvist Hansen
glædede sig over, at Danmark ikke skulle være en del af omforde-
lingsmekanismen. Den nuværende så ikke ud til at virke, og nu skulle den erstattes af en
ny og lidt mere detaljeret omfordelingsmekanisme, som bare var mere af det samme. Claus
Kvist Hansen undrede sig over, at man ville pålægge flygtninge juridiske forpligtelser, for-
mentlig for at de ikke skulle bevæge sig rundt. Men hvordan ville man forhindre flygtninge,
der var kommet ind i Europa, i at bevæge sig rundt?
Udlændingeministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at det var for tidligt at sige, hvordan
landet lå med det nye Dublinsystem. Der kom hele tiden nye forslag. Der var faktisk ikke
noget nyt at berette. Hvis hun hørte nyt, skulle hun nok fortælle det.
Angående EURODAC så ministeren det som en beskyttelse af børnene, at man nu skulle
tage fingeraftryk ned til 6-årsalderen. Hvis børn er blevet adskilt fra deres forældre, giver
det bedre mulighed for at finde forældrene igen. Om det stred imod konventionerne, kunne
hun ikke sige. Det spørgsmål måtte man prøve at vende tilbage til.
Ministeren svarede Claus Kvist Hansen, at retsforbeholdet forhindrer dansk deltagelse.
Hun antog, at han var enig i, at Danmark ikke skulle tage imod kvoteflygtninge i indevæ-
rende år. Man må på et senere tidspunkt afgøre, om man skal tage imod nogen igen og i
så fald hvornår.
Ministeren svarede Claus Kvist Hansen, at man kunne begrænse flygtninges mulighed for
at bevæge sig rundt ved meldepligt, ved at ydelser i højere grad bliver givet i form af natu-
ralier, og ved at man bliver tilbageført til det land, hvor man oprindeligt blev registreret. Der
var tale om en række restriktioner.
Søren Søndergaard
forstod ikke, hvordan man ved hjælp af børns fingeraftryk finder deres
bortblevne forældre. Det var jo ikke blodprøver eller dna-spor, der var tale om.
Udlændingeministeren
kunne ikke redegøre ned i detaljerne for det tekniske. Men hvis
man fik registreret både barn og forældre, måtte der være en større sandsynlighed for at
man i systemerne kan koble familierne sammen. Hun var godt klar over, at fingeraftryk er
forskellige fra person til person. Ministeren ville gerne prøve at undersøge det lidt mere
detaljer.
70
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-
genbosætningsramme
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0468
Rådsmøde 3490
bilag 2 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Så er der forslaget om en EU-genbo-
sætningsramme. Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med
fælles procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredje-
landsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse.
Danmark vil ikke kunne deltage i en sådan ordning på grund af retsforbeholdet. Det fremgår
som bekendt af regeringens 2025-plan, at det på grund af de mange asylansøgere, som
Danmark har modtaget i de senere år, er besluttet at skubbe den resterende del af kvoten
til senere år. Regeringen ønsker, at den fremtidige kvote fastsættes, under hensyntagen til
hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark. Et lavt antal asylansøgere giver bedre
mulighed for at modtage kvoteflygtninge.
Claus Kvist Hansen
spurgte, hvordan var man kommet frem til tallet 10.000 euro.
Udlændingeministeren
vidste ikke, hvordan man var nået frem til beløbet på 10.000 euro.
Det var et engangsbeløb.
71
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
5. Informationsteknologi (it) foranstaltninger relateret til grænseforvaltning
Rådsmøde 3490
bilag 2 (samlenotat side 22)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
a) Systematisk tjek ved ydre grænser
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 562/2006, for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante databaser
ved de ydre grænser (Første gennemlæsning)
KOM (2015) 0670
Det Europæiske Råd 17-18/12-15
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)
EUU alm. del (15)
bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om
Schengenreglerne)
EU-note (15)
E 21 (EU-note af 22/12-15 om Fælles Grænse- og
Kystvagtagentur)
EUU alm. del (15)
bilag 456 (udvalgsmødereferat side 552 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 23/2-16)
b) Ind- og udrejsesystemet (EES)
EUU alm. del (15)
bilag 617 (udvalgsmødereferat side 812, senest
behandlet i EUU 19/4-16)
i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind-
og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om
tredjelandsstatsborgere,
der
passerer
Den
Europæiske
Unions
medlemsstaters ydre grænser samt afslag på indrejse og fastsættelse af
betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på
retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og
forordning (EU) nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)
KOM (2016) 0194
ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og
udrejsesystemet (første gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0196
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Det tredje punkt på dagsordenen består
af en længere række af tekniske tiltag og fremtidige forslag, som tilsammen skal bidrage til
en yderligere styrkelse og effektivisering af kontrollen på de ydre grænser.
Formandsskabet lægger alene op til en status på arbejdet. Et af forslagene drejer sig om
systematisk kontrol af alle, der ind- og udrejser ved de ydre grænser. Som bekendt blev
sagen forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 23. februar 2016 forud for politisk enig-
hed i Rådet.
72
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Der pågår i øjeblikket trilogforhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, og formandskabet
arbejder for at opnå enighed inden årets udgang.
Formandskabet vil også give en status på arbejdet med forslaget om oprettelse af et ind-
og udrejsesystem
det vi kalder smart borders. Formålet er som bekendt at sikre en mere
effektiv grænsekontrol gennem oprettelsen af et it-system til registrering af tredjelands-
statsborgere med ret til kortidsophold.
I ind- og udrejsesystemet vil data om en rejsendes ind- og udrejsedato blive registreret, så
det effektivt kan kontrolleres, om den pågældende tredjelandsstatsborger har lovligt op-
hold. Retshåndhævende myndigheder skal kunne konsultere systemet i forbindelse med
forebyggelse, efterforskning og opklaring af terror og anden alvorlig kriminalitet. Rådet
drøfter fortsat forslaget og Parlamentet forventes at tage stilling til forslaget i slutningen af
oktober. Formandskabet arbejder for at opnå enighed i Rådet inden udgangen af 2016.
Når det kommer til de øvrige tiltag under dette punkt på dagsordenen, er det forventning-
en, at formandskabet vil orientere om, hvornår man forventer et forslag til et europæisk
rejseinformations- og autorisationssystem (ETIAS) fremlagt. Der er tale om et system, der
ligner det amerikanske ESTA. Formålet er at have kontrol med indrejsende fra visumfrie
lande.
Jeg kan også nævne, at der er nedsat en højniveauekspertgruppe, som har fået til opgave
at se på, hvordan informationsdeling
mellem EU’s mange it-systemer
på grænse- og sik-
kerhedsområdet kan blive bedre.
Gruppen skal navnlig undersøge tre ting, nemlig
1) hvordan man kan optimere medlemsstaterne anvendelse af de eksisterende systemer,
2) om der kan udvikles nye systemer, som sikrer, at vigtige informationer ikke går tabt, fordi
de ikke registreres i de eksisterende informationssystemer, og
3) hvordan eksisterende og evt. nye systemer kan arbejde bedre sammen, såkaldt inter-
operabilitet.
73
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
6. Migration
Implementering
KOM (2016) 0166, KOM (2016) 0634
Rådsmøde 3490
bilag 2 (samlenotat side 31)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 780 (udvalgsmødereferat side 1060, senest
behandlet i EUU 3/6-16)
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Så er der punktet om migration, hvor
der lægges op til en drøftelse af de fortsatte udfordringer med gennemførelsen af EU-Tyr-
kietaftalen og udfordringerne på den centrale middelhavsrute. Selv om indrejsetallene i
Grækenland er faldet fra over 100.000 personer i august 2015 til 3.500 personer i august i
år, er vi langt fra den fulde gennemførelse af EU-Tyrkietaftalen. Og tilstrømningen til Italien
fortsætter med uformindsket styrke. Derfor lægger formandskabet op til en drøftelse af de
mange udfordringer.
Samarbejdet og især udvekslingen af oplysninger mellem EU’s agenturer og de græske og
at italienske myndigheder kan også forbedres. Endelig er der brug for flere indkvarterings-
pladser i Grækenland og Italien. Derudover vil formandskabet give en status for omforde-
ling fra Grækenland og Italien og for, hvordan det går med EU-Tyrkietaftalen.
For regeringen er det vigtigt, at det fald, vi har set i indrejsetallene fra Tyrkiet til Græken-
land, fastholdes. Derfor er det vigtigt, at vi holder fokus. Det er også vigtigt, at de græske
myndigheder fortsætter og intensiverer det arbejde, der er indledt med bistand fra de øvrige
EU-lande. Som bekendt har Danmark bidraget markant med dygtige eksperter på et ni-
veau, der på nuværende tidspunkt ligger over Danmarks bidrag
til EU’s generelle budget.
Vi vurderer selvfølgelig løbende, om Danmark bør bidrage med flere eksperter. Det forud-
sætter selvfølgelig, at der er tilstrækkelig sikkerhed for vores eksperter. Lige så vigtigt er
det, at tilbagesendelser til Tyrkiet effektueres, når der er grundlag for det
og ikke kun af
migranter med ulovligt ophold, men af alle, der i overensstemmelse med EU-retten og de
internationale forpligtelser kan sendes tilbage til og få beskyttelse i Tyrkiet.
Jeg har derfor en forventning
eller i hvert fald et håb
om, at vi får mere klarhed over
afgørelserne i de græske appelsinstanser og udsendelse af afviste asylansøgere til Tyrkiet
i medfør af EU-Tyrkietaftalen.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvordan det gik med implementeringen af EU-Tyrkiet-aftalen
i Tyrkiet. Hvad sagde man på i løbende evalueringer, som ministeren hørte om fra sine
kolleger?
Jan E. Jørgensen
havde hæftet sig ved, hvor mange flygtninge, der før aftalen blev ind-
gået, kom til Grækenland
100.000 på et år. Nu var det faldet til 3.500. Han kunne ikke
huske, hvilke af Folketingets partier der var imod aftalen dengang.
74
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Udlændingeministeren
svarede, at der stadig var elementer, Tyrkiet ikke levede op til.
Sidst, der var rådsmøde og det var til debat, var landene meget optaget af, at Tyrkiet skal
leve op til alle kriterierne. Det var svært at sige, om alle ville stå klar frem til målstregen,
men det håbede hun, for det var nogle meget vigtige elementer
helt grundlæggende ret-
tigheder.
Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at venstrefløjen ikke havde støttet aftalen.
Søren Søndergaard
bad ministeren bekræfte, at Tyrkiet ikke kunne garantere beskyttelse
til forfulgte. Det var blevet kritiseret af en lang række internationale organisationer. En til-
bagesendelse af folk til Tyrkiet kunne medføre tilbagesendelse til lande, man normalt ikke
mener at folk skal sendes tilbage til uden en grundig asylsagsbehandling.
Søren Søndergaard spurgte i forlængelse af Jan E. Jørgensens spørgsmål, om man må-
ske skulle have et notat om folks bevæggrunde for at søge til Grækenland. Var det for at
blive der, eller ønskede nogle at komme videre? Begrænsningen af muligheden for at
komme videre fra Grækenland havde måske haft en indflydelse på antallet af folk, der var
søgt dertil.
Udlændingeministeren
svarede, at med hensyn til EU-Tyrkiet-aftalen og beskyttelse af
forfulgte personer måtte man gå ud fra, at der blev taget højde for det i asylbehandlings-
proceduren i Grækenland. Ellers virkede aftalen ikke.
Søren Søndergaard
spurgte, hvilke partier der havde stemt imod Enhedslistens forslag
om våbenhjælp til kurderne.
Udlændingeministeren
huskede ikke fuldstændig afstemningen i salen den dag.
75
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
7. Den europæiske grænse- og kystvagt: implementering
Fremskridtsrapport
KOM (2015) 0671
Rådsmøde 3490
bilag 2 (samlenotat side 35)
KOM (2015) 0671
bilag 525 (brev fra udlændinge-, integrations- og
boligministeren om forhandlingsoplæg den 1/4-16 om forslag om en
europæisk grænse- og kystvagt)
KOM (2015) 0671
bilag 524 (brev til udlændinge-, integrations-, og
boligministeren fra Folketingets Europaudvalg om opfølgning på ministerens
forelæggelse i Europaudvalget 1/4-16 2016 om den europæiske grænse- og
kystvagt)
KOM (2015) 0671 - svar på spm. 1 om, hvorfor der ikke er tale om
suverænitetsafgivelse, når Rådet kan tvinge et medlemsland til at indføre
grænsekontrol ved hele eller dele af landets interne grænser, fra udlændinge,-
integrations- og boligministeren
EU-note (15)
E 21 (EU-note af 22/12-15 om Fælles Grænse- og
kystvagtagentur)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 780 (udvalgsmødereferat side 1059, senest
behandlet i EUU 3/6-16)
EUU alm. del (15)
bilag 617 (udvalgsmødereferat side 807 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 19/4-16)
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Forordningen trådte i kraft i går den 6.
oktober
9 måneder efter forslagets fremsættelse. Det er lidt af en bedrift, når man ser på
forslagets omfang.
Formandskabet vil give os en status på iværksættelsen af forordningen, der allerede er i
fuld gang, så den europæiske grænse- og kystvagt kan blive fuldt operationel så hurtigt
som muligt.
Forordningen er et meget vigtigt led i retning af, at vi får styr på EU’s ydre
grænser.
76
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
8. Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret til grænseforvaltning
Rådsmøde 3490
bilag 2 (samlenotat side 39)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3473
bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 9-10/6-16)
a) Udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)
b) EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)
c) Højniveau
ekspertgruppe
interoperabilitet
Fremskridtsrapport
9. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Siden sidst
Udlændinge,- integrations- og boligministeren:
Til sidst er der blot at sige, at det
næste rådsmøde for mit vedkommende formentlig bliver i november.
(HLEG)
om
informationssystemer
og
77
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed
forbrugerbeskyttelse
beskæftigelses- og socialdelen) den 13. oktober 2016
Udlændinge-, integrations- og boligministeren
forelagde dagsordenspunkt 7.
og
7.
Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret
om
EU’s politiske initiativer og finansiel støtte til integration af romaer”
Vedtagelse
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren:
Jeg vil gerne præsentere udkastet til
rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret
om
EU’s politiske initiativer
og finansiel støtte
til integration af romaer”.
Punktet er på dagsordenen til vedtagelse.
Rådet vedtog den 19. maj 2011 romastrategierne på baggrund af Europa-Kommissionens
meddelelse ”En EU-ramme
for de nationale strategier for romaernes integration frem til
2020”, som tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde eller revidere nationale strategier
for inklusion af romaer.
Medlemsstaterne gav udtryk for deres forpligtelse over for EU-rammen for romaernes inte-
gration og besluttede, at de inden udgangen af 2011 skulle udarbejde nationale strategier
for inklusion af romaer ved at udvikle nye strategier eller ved at ajourføre eller revidere
eksisterende integrerede politikker.
Dette blev i 2013 suppleret af rådsanbefalinger om effektive integrationsindsatser for ro-
maer, hvorefter medlemsstaterne opfordres til årligt at indrapportere nye initiativer og frem-
skridt til kommissionen.
Forpligtelsen til at udarbejde nationale romastrategier støttes fortsat af alle medlemsstater.
Visse medlemsstater, herunder Danmark, finder at dette på nationalt plan bedst opnås via
de generelle, horisontale indsatser og ikke via målrettede romaintegrationstiltag og -strate-
gier.
Revisionsretten har den 28. juni 2016 afgivet rapport om EU’s politiske
initiativer og finan-
sielle støtte til integration af romaerne, der handler om, hvorvidt indsatserne havde bidraget
effektivt til integration af romaer. Revisionsarbejdet blev udført i Kommissionen og i fire
medlemsstater (Bulgarien, Spanien, Ungarn og Rumænien) og dækkede perioden fra 2007
til 2015.
Rådskonklusionerne om revisionsrettens rapport om romastrategien indeholder anbefalin-
ger til medlemsstaterne i forhold til implementeringen af EU-rammen for de nationale stra-
tegier samt integrationstiltag på baggrund af revisionsrapportens konklusioner og anbefa-
linger og fokuserer blandt andet på inddragelse af civilsamfundet ved udarbejdelse af ind-
satser.
78
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
I forbindelse med det første arbejdsgruppemøde bakkede stort set alle medlemsstater op
om den overordnede hensigt med forbedring af integration af romaer. En lang række med-
lemsstater efterlyste dog samtidig en bedre balance i teksten, som tog højde for densitets-
forskelle i de enkelte medlemsstater og den deraf forskellige tilgang i forhold til integration
af romaer. Det første sæt rådskonklusionerne indeholdt desuden anbefalinger om dataind-
samling vedrørende romaer. Hertil bemærker man, at CPR-registeret ikke indeholder data
om etnicitet, og at Danmark generelt finder registrering og indsamling af data på baggrund
af etnicitet problematisk. Henvisningen til dataindsamling er modereret kraftigt i det forelig-
gende udkast og udgør ikke længere et problem.
Beskæftigelsesministeren deltager i EPSCO-mødet den 13. oktober, hvor rådskonklusio-
nerne forventes vedtaget. Der er i udkastet til dagsorden for EPSCO-mødet ikke lagt op til
bordrunde med bemærkninger fra landene, men alene korte til indlæg fra Kommissionen
og formandskabet.
9. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
79
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
FO
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016
Miljø- og fødevareministeren
gennemgik punkterne til forhandlingsoplæg. Det ville sige
punkt 1 om Østersøen og punkterne 5-7 om tre komitéforslag om dyrkning af gmo-majs.
De resterende punkter blev forelagt til orientering.
FO
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
Politisk enighed
KOM (2016) 0545
Rådsmøde 3487
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2016) 0545
bilag 2 (henvendelse af 29/9-16 fra Landsforeningen
Levende Hav om kystfiskerien i den vestlige Østersø i 2017)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 94 (udvalgsmødereferat side 39 FO,
forhandlingsoplæg om kvoter i 2016 forelagt 9/10-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Det første punkt er fiskerimuligheder i Østersøen i 2017,
som formandskabet har sat på dagsordenen med henblik på politisk enighed. Der må dog
forudses meget vanskelige forhandlinger, særlig om torsk.
For torsk foreslår Kommissionen en voldsom reduktion af kvoten på 88 pct. i den vestlige
del af Østersøen. I den østlige del af Østersøen foreslås en reduktion af torskekvoten på
39 pct. På de andre bestande som brisling, sild, rødspætte og laks foreslås der pæne stig-
ninger. Der er en positiv udvikling for brisling, sild, laks og rødspætte, men det ser sværere
ud for de to torskebestande i Østersøen. Derfor arbejder vi også parallelt med dette forslag
med andre regionale tiltag til at regulere fiskeriet.
Som generelt princip støtter regeringen, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i hen-
hold til den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplaner. Regeringen har noteret sig, at den
vestlige torskebestand fortsat er under målsætningen for bæredygtig udnyttelse med udsigt
til en markant kvotereduktion. Det vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for de be-
rørte fiskere. Regeringen finder, at de negative økonomiske konsekvenser i en vis udstræk-
ning kan afhjælpes ved at udskyde opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte til efter
2017.
Grundforordningen giver os indtil 2020 til at nå maksimalt bæredygtigt udbytte. Regeringen
forudsætter derfor en betydelig mere begrænset kvotereduktion med henvisning til de so-
cioøkonomiske konsekvenser. Regeringen forudsætter også en mere begrænset kvotere-
duktion for torsk i den østlige Østersø, end rådgivningen lægger op til. I forlængelse heraf
kan regeringen tilslutte sig en fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk, forudsat at
lukkeperioderne ikke gøres permanente, og at der gives de nødvendige undtagelser for
mindre fartøjer eller kystnære fiskerier.
80
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Endvidere arbejder regeringen for, at område 24 undtages, og regeringen er indstillet på
at overveje andre foranstaltninger for det rekreative fiskeri afhængigt af kvoten for torsk i
den vestlige Østersø.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag for brisling, sild, rød-
spætte og laks.
For at opsummere, er det en forudsætning for, at vi kan støtte et kompromisforslag, at redukti-
onerne på torsk bliver mindre end foreslået, at lukkeperioderne ikke gøres permanente, og at
der gives de nødvendige undtagelser for mindre fartøjer og/eller kystnære fiskerier. Det er
ikke en let forhandlingssituation.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side kan tilslutte sig forsla-
get til fiskerimuligheder for 2017 eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet
man
o
lægger afgørende vægt på, at der findes en passende samlet løsning for torsk
i Østersøen, som indeholder mindre reduktioner i TAC, end der lægges op til i
rådgivningen, ud fra socioøkonomiske hensyn,
arbejder for, at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø
fastsættes efter en ensartet model i forhold til enten bestands- eller forvalt-
ningsområdetilgang, og at relativ stabilitet opretholdes,
derudover arbejder for, at kvoterne for 2017 som udgangspunkt fastsættes i
overensstemmelse med det generelle princip om, at fiskerimuligheder fastsæt-
tes på grundlag af den videnskabelige rådgivning, målsætningen om maksi-
malt bæredygtigt udbytte og forvaltningsplaner.
o
o
Endvidere kan man i forlængelse heraf kan man fra dansk side tilslutte sig en fælles hen-
stilling om supplerende tiltag for torsk, herunder at man ikke hindrer Kommissionens se-
nere delegerede retsakt, idet man
o
lægger afgørende vægt på, at lukkeperioderne ikke gøres permanente,
o
lægger afgørende vægt på, at der gives de nødvendige undtagelser for mindre
fartøjer og/eller kystnære fiskerier, og at man
o
arbejder for, at område 24 undtages fra lukkeperioden, og at man som led i en
samlet pakke for torsk også kan tilslutte sig andre foranstaltninger for det re-
kreative fiskeri som f.eks. en begrænsning i antal fisk, der kan bringes i land.
Søren Egge Rasmussen
sagde, at det virkede, som om man ikke lyttede, når den viden-
skabelige rådgivning ikke anbefalede, at man fisker mere. Det var lidt paradoksalt, for kon-
sekvenserne af ikke at lytte til rådgivningen er, at der til sidst ikke er noget at fiske. Nu blev
man anbefalet at bremse op, så torsken overlever i Østersøen, så der også for fremtidige
generationer er nogle torsk at fiske. Enhedslisten kunne ikke tilslutte sig regeringens for-
handlingsoplæg. Man kunne godt se dilemmaet i, at lokale fiskere bliver ramt hårdt. Derfor
havde Enhedslisten fokus på, hvordan man kan tilgodese mindre, lokale fiskefartøjer frem
81
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
for større, udefrakommende fiskefartøjer. Den resterende torskefiskemulighed skulle gå til
mindre, lokale både, så det var til gavn for lokalbefolkningen.
Christian Poll
sagde, at når fagkundskaben sagde, der var så store trusler mod bestan-
den, at man skulle skære 88 pct., var man nødt til at lytte til det, også for fiskeriets egen
skyld, så bestanden ikke fiskes helt i bund. Han forstod på nogle af høringssvarene, at det
måske kunne give mening at kigge med lidt mildere øjne på selve Øresund. Det kunne man
godt se på, men generelt mente Alternativet at man skulle følge den faglige rådgivning.
Christina Egelund
sagde, at Liberal Alliance støttede regeringens forhandlingsoplæg og
håbede, det ville lykkes at forhindre reduktionen af torskekvoten i at blive så voldsom, som
der var lagt op til.
Rasmus Jarlov
sagde, det var trist, at torskebestanden var så langt nede, at biologerne
anbefalede så kraftig en reduktion. Det Konservative Folkeparti mente også, at man var
nødt til at reducere torskefangsten. Det ville være godt for erhvervet på langt sigt ikke at
udrydde bestanden. Om reduktionen skulle være på 88 pct. eller på 80, 70 eller 65 pct.,
var nok ikke noget, man med ret stor præcision kunne sige noget videnskabeligt om. Derfor
var det okay, hvis regeringen gik efter en mindre reduktion.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, regeringen burde sætte sig til modværge, hvad angik
fiskekvoterne. Derfor kunne Dansk Folkeparti støtte forhandlingsoplægget.
Formanden
sagde, at Socialdemokratiet bakkede op om forhandlingsoplægget. Det var
nødvendigt at reducere, men de stod bag regeringens initiativ til at begrænse begrænsnin-
gen, så der var en fornuftig balance.
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at regeringen vurderede, at selv hvis man opnåede
en 20-procents reduktion, som regeringen var gået efter, ville man opnå MSY allerede i
2018. Grundforordningen tilsiger, at den skulle nås i 2020. Man ville altså nå den 2 år før.
Regeringen var meget opmærksom på bestandens udvikling, men vurderede, at det kunne
nås.
Ministeren varede Christian Poll, at regeringen vurderede, at torskebestanden formentlig
havde det lidt bedre. Man havde ikke klare tal for det, men bestanden i Øresund var en
integreret del af den vestlige bestand. Forvaltningsmæssigt kunne man altså ikke pille den
ud.
Christian Poll
nævnte, at nogle organisationer i høringssvarene havde påpeget, at det
sikkert var på grund af det mangeårige stop for trawling i Øresund, at man havde en mere
stabil bestand. Kunne man bringe det ind i forhandlingerne, at man underopdeler områ-
derne og differentiere reduktionen? Nogle foreslår, at man giver det skånsomme fiskeri lidt
mere plads og begrænser trawlfiskeriet.
82
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Miljø- og fødevareministeren
kunne ikke forestille sig det scenarie. I forhandlingerne ville
der blive givet og taget, og hvis regeringen kunne tilgodese dansk fiskeri i overensstem-
melse med forhandlingsoplæggets grundlæggende præmisser, ville den gøre det, uanset
om det var det skånsomme eller det ordinære fiskeri.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.
83
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2017
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3487
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 94 (udvalgsmødereferat side 43, kvoter for 2016,
behandlet i EUU 9/10-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Aftalen med Norge har stor betydning for de danske fi-
skere. Balancen i aftalen skal sikres, så de danske fiskere får deres rimelige andel. Det er
også vigtigt, at aftalen træder i kraft fra den 1. januar 2017. I forhandlingerne støtter jeg
fastsættelse af kvoterne for 2017 på grundlag af den videnskabelige rådgivning, målsæt-
ningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fastlagte forvaltningsplaner. Jeg vil lige be-
mærke, at der også skal sættes midlertidige fiskerimuligheder for sperling. Her vil vi presse
på for, at det sker hurtigt, så der ikke kommer et stop i fiskeriet.
84
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
3. Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse
af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Vilamoura, Portugal, den 14. - 21.
november 2016
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3487
bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 3 handler om årsmødet i den internationale Kom-
mission for tunfiskeri i Atlanterhavet (ICCAT). Generelt ønsker vi her at sikre et bæredygtigt
fiskeri.
85
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle regler
vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af forordning (EU) nr.
2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr.
1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr.
1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014,
nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014
(landbrugsdelen)
Præsentation
KOM (2016) 0605
Rådsmøde 3487
bilag 1 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 4 er det såkaldte omnibusforslag
altså et forslag,
der dækker en lang række forskellige forordninger. På rådsmødet giver Kommissionen en
præsentation af forslagene om ændring af landbrugspolitikken. Kommissionen foreslår en
række mindre forenklinger, bl.a. at definitionen af aktiv landmand gøres frivillig, hvilket vi
fra dansk side arbejdede for i 2013-reformen. Det er klart, at jeg gerne så, at Kommissionen
var mere ambitiøs, når det kommer til forenkling, og det gælder også i gennemførelsesbe-
stemmelserne.
86
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
FO
5. Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø
af genetisk modificeret majs Bt11 til dyrkning (komitésag)
Afstemning i komitéen
Rådsmøde 3487
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 16 (notat om Folketingets håndtering af gmo-sager)
EUU alm. del (16)
bilag 14 (indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget til tre
sager om gmo-majs)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (16)
bilag 11 (foreløbigt fortroligt referat fra Europaudvalgets
møde 5/10-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Nu vil jeg gennemgå punkterne 5-7 om de tre komitéfor-
slag om gmo-majs til dyrkning i EU, som alle er til forhandlingsoplæg. Dem vil jeg tage
samlet. Det drejer sig om majsene: Bt11, 1507 og MON 810. Forslagene forventes at
komme til komitéafstemning her i efteråret.
For alle tre majs har Danmark anmodet om og fået geografisk undtagelse fra dyrkning af
alle tre majs. Det er inkluderet i komiteforslagene. Det vil sige, at uanset om de tre majs
bliver godkendt til dyrkning eller ej, må de ikke dyrkes i Danmark. Alle tre majs er gjort
resistente over for majshalvmøl, der kan forvolde skader på majs.
Både Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Nationalt Center for Miljø
og Energi (DCE) har vurderet, at dyrkningen af de tre majs ikke vil kunne forventes at
medføre skadevirkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, forudsat at en
række krav til dyrkningen overholdes, herunder isolationsafstanden til beskyttede naturom-
råder.
På det grundlag ville regeringen gerne kunne støtte de tre komitéforslag, men de foreslå-
ede isolationsafstande til beskyttede naturområder er imidlertid ikke i overensstemmelse
med DCE’s og EFSA’s vurderinger. Derfor kan regeringen kun støtte de
tre komitéforslag,
hvis Kommissionen tilpasser forslagene på dette punkt.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslagene, idet
der dog lægges afgørende vægt på, at forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder
ændres i overensstemmelse med EFSA’s
og DCE’s vurderinger.
Søren Egge Rasmussen
var glad for, at der var gmo-dyrkningsfrit i Danmark. Miljø- og Føde-
vareudvalget havde været på studietur i Spanien og der set nøjere på vilkårene for majsdyrk-
ning. Det var tankevækkende, at de landmænd, der havde valgt at have en konventionel drift
uden gmo-afgrøder, havde en bedre økonomi end de landmænd, der brugte gmo-afgrøder. De
giver altså ikke en væsentlig fordel. Der lå en opgave i at være med til at forhindre, at gmo-
dyrkning udbredes til flere lande end Spanien. Det groteske var, at man i Spanien mangler at
forny vurderingen af den tilladelse til at dyrke gmo-majs, som var fra 2010. Der manglede en
vidtgående miljøvurdering af, hvordan gmo-dyrkning påvirker landbruget. Normalt havde man
kun den overfladiske vurdering af, om det var hensigtsmæssigt at bruge som foder. Hvad der
87
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
sker med jorden og dens mikroklima, havde ingen fokus på. Derfor kunne Enhedslisten ikke
støtte indstillingen med de afstandskrav, der var. Der var ingen grund til at fremme gmo-dyrk-
ning, når man har set landmænd klare sig bedre med gmo-fri afgrøder
også i det traditionelle
landbrug.
Christian Poll
var også glad for, at der var flertal mod gmo-dyrkning i Danmark. Selv om
man talte om at øge sikkerhedsafstanden fra 5 til 20 m, løste det stadig ikke de grundlæg-
gende problemer ved anvendelse af gmo.
Christina Egelund
var uenig i, at Danmarks dyrkningsundtagelse var god. Det var fint at
arbejde for en større isolationsafstand, men Liberal Alliance var ikke enige i, at man skulle
stemme imod forslaget, hvis ikke det lykkedes. Derfor støttede de ikke forhandlingsoplæg-
get.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlings-
oplæg. Udvidelsen af sikkerhedsmarginen var også hensigtsmæssig.
Formanden
sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg om
gmo-majs på baggrund af den nationale dyrkningsundtagelse.
Søren Egge Rasmussen
præciserede, at Enhedslisten støttede, at regeringen ville sige
nej, men de var imod, at den ville sige ja, hvis afstandskravene bliver øget. På spørgsmålet
om, om det ville være gavnligt, hvis man kunne få gmo-afgrøder i Danmark. Det drejede
sig om en gmo-majs, der havde en giftig effekt over for majshalvmøl, der ikke findes i Dan-
mark. Hvorfor skulle man dyrke majs, der er giftig over for dem? Han håbede, at den gmo-
fri dyrkning kunne fortsætte. Man kunne sagtens udvikle landbruget uden gmo -afgrøder.
Miljø- og fødevareministeren
svarede Søren Egge Rasmussen om de øvrige lande, at
forslaget handlede om, at de medlemsstater, der ønskede at dyrke de tre gmo-majs, skulle
have mulighed for at gøre det. Et enigt Folketing støttede med folketingsvedtagelse V83
tilbage i 2010, at EU’s medlemsstater skulle have mulighed for at træffe nationale afgørel-
ser om dyrkning af gmo-afgrøder. Det var sket med gennemførelsen af Barroso-direktivet.
Den beslutning var regeringen loyal overfor.
Formanden
gjorde opmærksom på, at Miljø- og Fødevareudvalget indstilling var blevet
rundsendt. Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret
sig imod det.
FO
6. Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø
af genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning (komitésag)
Afstemning i komitéen
88
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Rådsmøde 3487
bilag 2 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (16)
bilag 16 (notat om Folketingets håndtering af gmo-sager)
EUU alm. del (16)
bilag 14 (indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget til tre
sager om gmo-majs)
EUU alm. del (16)
bilag 11 (foreløbigt fortroligt referat fra Europaudvalgets
møde 5/10-16)
Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet under et.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig
imod det.
89
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
FO
7. Forslag til Kommissionens gennemførelsesretsakt om markedsføring af frø af
genetisk modificeret majs MON 810 til dyrkning (komitésag)
Afstemning i komitéen
Rådsmøde 3487
bilag 2 (samlenotat side 15)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (16)
bilag 16 (notat om Folketingets håndtering af gmo-sager)
EUU alm. del (16)
bilag 14 (indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget til tre
sager om gmo-majs)
EUU alm. del (16)
bilag 11 (foreløbigt fortroligt referat fra Europaudvalgets
møde 5/10-16)
Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet under et.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig
imod det.
8. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
9. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
90
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Punkt 8. Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed
forbrugerbeskyttelse
beskæftigelses- og socialdelen) den 13. oktober 2016
og
Beskæftigelsesministeren
sagde, at rådsmødedagsordenen for beskæftigelsesområdet
denne gang primært omfattede sager, der tidligere var præsenteret for udvalget, og tilba-
gevendende sager som det europæiske semester. Han forelagde alle punkter, undtagen
punkt 7 (der falder under udlændinge-, integration- og boligministerens ressort). Han ville
særlig
nævne punktet om revision af kræftdirektivet, ILO’s konvention om arbejdsforhold i
fiskerisektoren, høringen om ideer til en såkaldt europæisk social søjle og indsatsen mod
langtidsledighed. Alle sager blev forelagt til orientering.
1. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende stoffer
Generel indstilling
KOM (2016) 0248
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 838 (udvalgsmødereferat, side 1109, senest
behandlet i EUU 10/6-16)
Beskæftigelsesministeren:
Som præsenteret for udvalget forud for rådsmødet i juni har
Kommissionen fremsat forslag om ændring af direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod
risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer.
Forslaget til ændring af direktivet har til formål
at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervssygdomme i forbindelse
med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer,
at forøge effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område
og at skabe større klarhed og lige vilkår for virksomhederne.
Forslaget støttes generelt af alle medlemsstater.
Det er vores holdning, at niveauet i EU bør ligge på niveau med de medlemsstater, som
har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne som f.eks. Danmark. I tråd med be-
mærkninger fra udvalget i forbindelse med forelæggelsen i juni har Danmark under for-
handlingerne sammen med en række andre lande støttet forslag om yderligere lavere
grænseværdier for nogle stoffer
herunder bl.a. chrom VI
så det kom på niveau med de
danske grænseværdier. Som det ser ud nu, er der dog ikke tilstrækkelig støtte til sådan et
forslag. En gruppe lande har tværtimod appelleret til at slække på visse af Kommissionens
forslag. Flere lande har udtrykt bekymring for, om små virksomheder vil kunne efterleve de
nye bindende grænseværdier.
I lyset af den manglende opbakning til at sænke nogle grænseværdier yderligere har det
været en prioritet for os at sikre, at forslaget fra Kommissionen ikke blev udvandet, og at
de foreslåede stoffer og lavere grænseværdier blev fastholdt. Der synes nu at være den
nødvendige opbakning til det kompromis.
91
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Regeringen finder således, at der med forslaget tages et vigtigt skridt i retning af et højere
beskyttelsesniveau i EU, som vil fremme arbejdstagernes sundhed gennem hele arbejds-
livet. Samtidig vil forslaget mindske konkurrenceforskellene i EU og have en positiv betyd-
ning for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Som det også blev drøftet
drøftet med udvalget i juni, holder vi samtidig Kommissionen op på at fastholde momentum.
Kommissionen ventes således at komme med forslag til yderligere justeringer inden ud-
gangen af i år og igen i 2017. Forslaget fra Kommissionen vil give anledning til at ændre
enkelte grænseværdier i den danske lovgivning, som er højere end forslagets. Dette for-
ventes dog ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Christian Poll
roste regeringens linje. Det var godt at holde fast i de ambitiøse grænse-
værdier. Hvilke lande ville forhøje grænseværdien og inden for hvilke brancher?
Formanden
sagde, at Socialdemokratiet støttede regeringens foreløbige holdning og op-
fordrede til at arbejde for bedre beskyttelse, end Kommissionen lagde op til, hvis der skulle
opstå en mulighed for det. Ville ministeren give tilsagn om, at det danske beskyttelsesni-
veau ikke forringes, specielt hvad angår grænseværdierne for træstøv? I Danmark var
grænseværdien 1 milligram pr. kubikmeter, og der blev lagt op til, at det skulle være 3
milligram pr. kubikmeter. Ville man holde fast i den danske grænseværdi? Og hvornår ville
regeringen lægge sig fast på en holdning?
Beskæftigelsesministeren
kvitterede for anerkendelsen af den danske linje. Man var gået
til stregen for at generere et flertal for lavere grænseværdier på en række områder. Det
lykkedes ikke, men der var blevet gjort opmærksom på nogle punkter, og som nævnt holdt
man Kommissionen i et fast greb og arbejder videre med disse spørgsmål. Der ville komme
yderligere initiativer senere i 2016 og igen i 2017. Han ville gerne svare skriftligt på, hvilke
stoffer, brancher og lande det drejede sig om.
Ministeren svarede, at der ikke fra regeringens side var nogle initiativer til at lave nogen
forringelser eller sænke de gældende niveauer. Han var glad for at være i gang med en
udvikling, der beskytter lønmodtagerne bedre og giver danske virksomheder bedre konkur-
rencevilkår, fordi der ikke bliver konkurreret i samme grad på medarbejdernes helbred.
92
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
2. Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007-konvention
om arbejdsforhold i fiskerisektoren
Politisk aftale
KOM (2016) 0235
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2016) 0235 (2016-17)
bilag 2 (kopi af brev til Det Faste ILO-udvalg
om ILO konvention nr. 1888 om arbejdsforhold på fiskeskibe)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 838 (udvalgsmødereferat, side 1114, senest
behandlet i EUU 10/6-16)
Beskæftigelsesministeren:
Jeg har tidligere orienteret udvalget om det næste punkt, som
omhandler direktiv til gennemførelse af ILO’s konvention om arbejdsforhold
i fiskerisekto-
ren. Punktet forelægges efter aftale med sekretariatet på vegne af erhvervs- og vækstmi-
nisteren, der er bortrejst i dag.
Direktivforslaget gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter på fiskeriområdet i
2013 indgik om gennemførelse af en række af de krav, der følger af
ILO’s konvention nr.
188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Partsaftalen indgår som et bilag til direk-
tivet.
Allerede før sommeren var der stort set opnået enighed om direktivets indhold. Næsten
alle medlemsstater har nu løftet deres forbehold, og resten vil formentlig gøre det inden
rådsmødet. Jeg forventer derfor, at der vil blive opnået generel indstilling om direktivet på
rådsmødet. Direktivet forventes som tidligere nævnt kun at give behov for mindre præci-
seringer i dansk lovgivning, da de fleste bestemmelser allerede er opfyldt
og fra dansk
side støtter vi naturligvis fortsat vedtagelsen.
93
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
3. En ny dagsorden for færdigheder i Europa
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0381, KOM (2016) 0383, KOM (2016) 0382
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
a) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen/EMCO
Godkendelse
b) (Evt.) Kommissionens udkast til revision af Europass rammen
Præsentation ved Kommissionen
KOM (2016) 0625
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
94
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
4. Det Europæiske Semester 2017: bidrag i lyset af den økonomiske efterårspakke
Godkendelse
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
a) Employment Performance Monitor (EPM)
Rapport om nøgleudfordringer og
hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen
b) Social Protection Performance Monitor (SPPM)
Rapport om
nøgleudfordringer og hovedbudskaber fra Komitéen for Social Beskyttelse
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
95
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
5. Social dialog
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 19)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
a) Socialt trepartstopmøde den 19. oktober 2016
Forberedelse
b) Fælles udtalelse om en ny start på en styrket social dialog
Status
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Opfølgning af specifikke beskæftigelsesrelaterede punkter
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 21)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
a) Implementering af Rådets anbefalinger om langtidsledighed
Udveksling af erfaringer - Godkendelse af hovedbudskaberne fra EMCO vedr.
overvågning af indsatsen mod langtidsledighed
KOM (2015) 0462
b) 2016 rapport om implementering af ungegarantien/ungdomsinitiativet
Præsentation ved kommissionen
KOM (2016) 0646
c) Public Employment Services (PES) Netværk: Benchlearning
Præsentation ved kommissionen og formanden for PES-netværket
Beskæftigelsesministeren:
Det næste punkt på dagsordenen, jeg vil nævne, er under-
punktet om anbefalinger til integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Anbefaling-
erne blev vedtaget af Rådet tidligere på året, hvor vi fra dansk side bidrog aktivt med vores
erfaringer med betydningen af en tidlig og intensiv indsats. Nu skal arbejdet med at virke-
liggøre anbefalingerne i landene så i gang. I Danmark lever vi op til anbefalingerne, og
derfor har formandskabet bl.a. anmodet os om et indlæg om vores indsats. Jeg vil i ind-
lægget selvfølgelig fokusere på de ting, som vi i Danmark ved virker
en tidlig og aktiv
indsats.
96
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
7.
Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret vedr.
EU’s politiske initiativer og finansiel støtte til integration af romaer”
Vedtagelse
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Punktet blev forelagt af udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Kenneth Kristensen Berth
undrede sig over, at regeringens holdning til rapporten om
integration af romaer ifølge samlenotatet var, at registrering og indsamling på baggrund af
etnicitet er problematisk. Hvorfor får man så hvert år en publikation, der hedder
”Indvan-
drere i Danmark”, som bl.a. indeholder oplysninger om forskellige etniske gruppers tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet? Det syntes han var en værdifuld publikation. Hvis det, der stod i
samlenotatet, stod til troende, så var regeringen også imod den.
Formanden
sagde, at udlændinge,- integrations- og boligministeren havde forelagt punk-
tet under dagsordenens punkt 6.
Beskæftigelsesministeren
henviste spørgsmålet om romaer til udlændinge,- integrati-
ons- og boligministeren.
97
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
8. Europæisk søjle af sociale rettigheder: status og synspunkter på vejen frem
Godkendelse af det fælles bidrag fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for So-
cial Beskyttelse
KOM (2016) 0127
Rådsmøde 3489
bilag 1 (samlenotat side 27)
EUU alm. del (16)
bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren:
Det sidste punkt på dagsordenen, jeg vil orientere om, er den
fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen og Komiteen for Social Beskyttelse om initia-
tivet om en europæisk social søjle.
Jeg vil gerne understrege, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger noget konkret
forslag til en søjle. Kommissionen har stillet en række spørgsmål om fremtidens arbejds-
marked og indsats og har lavet en foreløbig skitse som led i den offentlige høring, der løber
til årets udgang. Det fremgår også af det notat, der er oversendt til udvalget om forslaget.
Regeringen er i øjeblikket i gang med at analysere Kommissionens høring med henblik på
dansk stillingtagen og svar. I det arbejde indgår input fra en lang række ministerier, og det
drøftes også med arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesministeriets specialudvalg.
Svaret skal både forholde sig til indholdet af en mulig søjle og give mere principielle be-
mærkninger til formålet og rækkevidden af søjlen.
Det, der er på Rådets dagsorden i næste uge, er en udtalelse fra de to komiteer, der kom-
mer med nogle indledende betragtninger om arbejdet med søjlen. Komiteerne fremhæver,
at baggrunden for initiativet er et EU, der stadig har betydelige udfordringer i form af bl.a.
høj arbejdsløshed
og det gælder især langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden
og fortsat stor ulighed. EU står også over for andre udfordringer såsom aldrende befolk-
ninger, migration og nye teknologier. Komiteerne bakker derfor op om, at udfordringerne
håndteres med et fælles sæt af principper og med initiativer, der sikrer, at arbejdsmarke-
derne og de sociale systemer er langtidsholdbare. Komiteerne hilser den igangværende
og brede høring velkommen og bakker op om inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet.
Der lægges i udtalelsen vægt på, at national kompetence skal respekteres, og på, at en
søjle af sociale rettigheder skal bygge videre på eksisterende instrumenter. Det er også
noget, den danske regering lægger stor vægt på. Ud over respekten for national kompe-
tence fremhæves det, at nærhedsprincippet og parternes autonomi skal respekteres i det
videre arbejde med søjlen. Det er også forhold, som regeringen finder afgørende, og vi er
derfor tilfredse med, at det fremgår eksplicit af udtalelsen.
Kenneth Kristensen Berth
undrede sig over regeringens holdning til den sociale søjle. I
kølvandet på Brexit sagde ministeren, at man ikke skulle have et socialt Europa. Den soci-
ale søjle var efter Kenneth Kristensen Berths mening et skridt i den retning, selv om man
kunne diskutere omfanget. Han mente, statsministeren havde sagt, at han ville modarbejde
den udvikling. Det gjorde man ikke med denne tilgang. Ministeren havde ikke sagt noget
om at stå uden for.
98
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016
2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016
Beskæftigelsesministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at regeringen helt klart
ikke ønsker et socialt Europa. Det ville ikke være i overensstemmelse med principperne og
aftalemønstrene i det danske arbejdsmarked. Der var mange forskellige holdninger til den
sociale søjle i Europa, men man var slet ikke nået til en screening af, hvordan det skulle
bygges op. Det var første høringsfase.
Ministeren regnede med, at nogle af tilbagemeldingerne ville pege på, at det kunne være
relevant med en form for åben koordinationsmetode, hvor man kunne se på, hvilke princip-
per der er værdifulde at udvikle arbejdsmarkederne efter på basis af erfaringerne fra de
europæiske lande, herunder de danske. Sådan kunne man blive opmærksom på hvilke
strukturer og systemer der støtter en høj beskæftigelsesgrad, hvilke der gør det modsatte,
hvad forskellige typer af uddannelse betyder for beskæftigelsesgraderne, og hvad der var
med til at generere arbejdsløshed. Andre tilbagemeldinger ville gå på, at det skulle være
mere forpligtende og forankret i EU. Her var den danske linje klar: Danmark kan ikke være
med i et socialt Europa med forpligtelser og rettigheder. For regeringen var det et spørgs-
mål om at udvikle benchmarkingsystemer, så man kunne lære af hinandens erfaringer. Det
var helt afgørende, at de nationale kompetencer ikke blev udtyndet. Hvis man begynder på
det, smadrer man den danske arbejdsmarkedsmodel. Man ønskede ikke at overdrage en
kernekompetence til EU.
9. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 12.40.
99