REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 167
Offentligt

FORSØG MED

HOT SPOT-POLITIARBEJDE

ECILIE

IVIENNE

TTERMANN

USTITSMINISTERIETS

ORSKNINGSKONTOR

ANUAR

2017

ISBN: 978-87-93469-03-7

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

FORORD

Mange har bidraget til, at undersøgelsen, som denne rapport omhandler, har kunnet gennemføres.

Rune Holst Scherg og Maria Bislev fra Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter har stået for at

iværksætte og gennemføre hot spot-forsøget. De har også, sammen med en tidligere medarbejder i

Justitsministeriets Forskningskontor, Tanja Tambour Jørgensen, stået for at designe forsøget. Det er

Østjyllands, Fyns og Københavns Vestegns Politi, der er indgået i selve forsøget, og politikredsenes

medarbejdere har velvilligt deltaget i interviews og delt ud af deres iagttagelser, oplevelser og erfa-

ringer.

Der er også flere, der har bidraget til undersøgelsesrapporten. Tanja Tambour Jørgensen har skrevet

dele af rapporten, mens Britta Kyvsgaard har stået for den endelige redigering. Anne-Julie Boesen

Pedersen og Malthe Øland Ribe, også fra Justitsministeriets Forskningskontor, har udarbejdet ef-

fektmålingen.

Endelig skal det nævnes, at TrygFonden har bevilget midler til evalueringens gennemførelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

RESUMÉ

For politiet kan viden om, at kriminalitet har en tendens til at være koncentreret på et fåtal områder,

være yderst nyttig, da det giver mulighed for at fokusere politimæssige ressourcer der, hvor proble-

merne er størst. Rigspolitiet har derfor udviklet et operativt koncept, som har haft til formål at oply-

se om, hvad der karakteriserer kriminalitetskoncentrerede områder, også kaldet hot spots, og hvilke

indsatser der har vist sig effektive at gennemføre i sådanne områder.

Inden konceptet eventuelt udrulles nationalt, har Rigspolitiet ønsket at afprøve og evaluere det for at

opnå viden om dets anvendelighed og indsatsernes effekt. Det er sket med henblik på at undersøge,

om hot spot-politiarbejde er en effektiv strategi til at forebygge kriminalitet i en dansk kontekst,

hvor der kun i få områder forekommer lige så megen kriminalitet som i de hot spots, de internatio-

nale undersøgelser, der har påvist en præventiv effekt af hot spot-indsatser, omhandler. Rigspolitiet

har derfor iværksat et forsøg i tre politikredse. Det er dette forsøg, denne rapport omhandler.

Rapporten består af to dele. Det drejer sig om dels en procesevaluering, der er baseret på observati-

onsstudier af arbejdet med hot spots og af interviews med dem, der har deltaget heri, og dels en ef-

fektmåling, der undersøger, om hot spot-indsatserne har en kriminalpræventiv effekt på de former

for kriminalitet, forsøget omhandler. Procesevalueringen giver mulighed for at afdække hot spot-

politiarbejdet og giver et grundlag for at tolke resultatet af effektmålingen, idet den belyser, hvor-

vidt andre forhold kan have influeret på resultaterne.

Procesevalueringen peger på, at politikredsene bakker op om at arbejde ud fra en hot spot-baseret

tilgang, blandt andet fordi det kan være med til at effektivisere politiets begrænsede ressourcer. De

store ressourcemæssige udfordringer, der var i forsøgsperioden grundet øget grænsekontrol, har dog

sat visse begrænsninger for forsøget, da det har medført et mindre ledelsesmæssig fokus på forsøget

og på at allokere ressourcer hertil samt generelt indebåret mindre intensive indsatser, end der ville

kunne forventes på det andet tidspunkt.

Forsøget er videre begrænset af, at de udpegede områder ikke i alle tilfælde opleves som reelle hot

spots af politikredsene. En grundlæggende forudsætning for, at hot spot-politiarbejdet betragtes som

meningsfuldt, er således, at hot spottene opfattes som områder, der har store kriminalitetsproblemer

– både i sig selv og set i forhold til politikredsens øvrige områder.

Såfremt et udpeget område ikke anses for at være et hot spot i ovennævnte mening, har det betyd-

ning for engagementet i forhold til at gennemføre indsatser i området.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

I rapporten peges der på forskellige måder, hvorpå man fremover muligvis vil kunne forbedre ud-

pegningen og identificeringen af hot spots og dermed sikre opbakning til at gennemføre særlige

indsatser i disse områder.

Sammenlagt er der gennemført 71 indsatser i de 15 udpegede forsøgsområder. Disse indsatser varie-

rer i forhold til fokus, omfang og tidspunkt for igangsættelse. Ikke alle indsatser kan betegnes som

nye, idet der i en tredjedel af forsøgsområderne er arbejdet med indsatser, der var igangsat før for-

søget, og som fortsatte uforandret under forsøget. I stort set alle forsøgsområder er der dog (også)

blevet igangsat nyetablerede og/eller relancerede indsatser.

Nogle indsatser sigter på at forebygge ved optrappe risikoen ved at begå kriminalitet – fx gennem

øget politipatruljering eller ved at øge lokale aktørers opsyn og kontrol. Andre sigter på at gøre må-

let for kriminalitet mindre tilgængeligt eller mindre attraktivt, mens enkelte sigter på at demotivere

gerningsmanden.

Af effektmålingen fremgår det, at der ikke har kunnet måles en generel kriminalpræventiv effekt af

de gennemførte indsatser. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at hot spot-indsatser ikke er en

effektiv strategi til at forebygge kriminalitet i de udpegede områder. En række forhold kan således

have haft betydning for, at det ikke har været muligt at måle en positiv effekt af indsatserne:



At politiets ressourceproblemer grundet bevogtningsopgaver og grænsekontrol har medført

mindre ledelsesmæssig fokus på forsøget og færre ressourcer til intensive indsatser.

At de udpegede områder ikke i alle tilfælde har været vurderet som meget belastede krimi-

nalitetsmæssigt, hvilket har influeret på interessen, entusiasmen og lysten til at allokere res-

sourcer til forsøget og sikre indsatsernes gennemførelse.

At indsatserne ikke i alle tilfælde har været nye.

At nogle af indsatserne ikke har været mere intensive end de tidligere.

At nogle af indsatserne er blevet igangsat relativt sent i forsøgsperioden.

At indsatserne ofte har fokuseret på mindre områder inden for hot spottet frem for hele hot

spottet.

At ikke alle indsatser er blevet implementeret efter hensigten.



Endvidere kan datamæssige begrænsninger i form af relativt begrænset kriminalitet i områder have

haft betydning for, at der ikke har kunnet måles en generel præventiv effekt, ligesom en øget an-

meldelsestilbøjelighed eller en ændret registreringspraksis i forsøgsområderne kan have det.

Effektevalueringen viser imidlertid også, at der er sket en mindskning i omfanget af motorkøretøjs-

kriminalitet og hærværk i forbindelse med forsøget. De mange vanskeligheder vedrørende imple-

menteringen af hot spot kan skabe usikkerhed omkring dette resultats gyldighed. På den anden side

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

kan det ikke afvises, at der er tale en reel effekt, idet mange af de gennemførte indsatser er af en art,

som specielt kan forventes at påvirke disse former for gadekriminalitet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

INDHOLDSSFORTEGNELSE

Forord ................................................................................................................................................... 2

Resumé ................................................................................................................................................. 3

Indholdssfortegnelse ............................................................................................................................ 6

Indledning .................................................................................................................................... 7

Om forsøget ................................................................................................................................. 8

2.1.

2.2.

Rigspolitiets koncept ............................................................................................................. 8

Udpegningen af hot spots ...................................................................................................... 9

Tidligere forskning..................................................................................................................... 10

Evalueringsdesign ...................................................................................................................... 11

4.1.

4.2.

Effektmålingens data og metode ......................................................................................... 12

Den kvalitative undersøgelses datagrundlag ....................................................................... 13

Procesevaluering ........................................................................................................................ 14

5.1.

5.2.

5.3.

Forsøgets opstartsfase.......................................................................................................... 14

Organisering ........................................................................................................................ 15

Arbejdet med geografiske hot spots .................................................................................... 16

Meningsfulde hot spot-indsatser .................................................................................. 16

Forslag til mulige forbedringer ved udpegningen af hot spots .................................... 17

5.3.1.

5.3.2.

5.4.

De gennemførte hot spot-indsatser ...................................................................................... 18

Omfang og igangsættelse af indsatser .......................................................................... 19

Indsatsernes fokus ........................................................................................................ 21

Indsatsernes indhold ..................................................................................................... 22

5.4.1.

5.4.2.

5.4.3.

Effektmåling .............................................................................................................................. 25

6.1.

6.2.

Karakteristik af kriminaliteten............................................................................................. 26

Effektanalyse ....................................................................................................................... 27

Opsamling og diskussion ........................................................................................................... 30

Bilag 1: Detaljerede outputs af DiD ........................................................................................... 34

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

1. INDLEDNING

Dansk Politi ønsker i højere grad at være videns- og analysestyret. Der er da også mange områder,

hvor den internationale politiforskning gennem årene har vist, at politiarbejdet kan styrkes ved at

anvende specifikke metoder eller tilgange. Et af disse områder er hot spot-politiarbejde. Over de

seneste årtier har flere undersøgelser således demonstreret, at politiindsatser, som er fokuseret på et

mindre geografisk område, hvor der bliver begået meget kriminalitet – hot spots – reducerer fore-

komsten af kriminalitet i området.

Et fokus på hot spots er ikke helt nyt for det danske politi,

men

der har ikke været en overordnet og samlet forståelse af, hvad der karakteriserer et hot spot og en

effektiv hot spot-indsats.

Med henblik på at omsætte den foreliggende viden om hot spot-politiindsatser til en effektiv ar-

bejdspraksis i dansk politi har Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter udviklet et operativt

koncept herfor. Inden konceptet eventuelt udrulles nationalt, har Rigspolitiet imidlertid ønsket at

afprøve og evaluere det for at opnå viden om dets anvendelighed og indsatsernes effekt i en dansk

kontekst, hvor hot spots i de fleste tilfælde er karakteriseret ved at være noget mere ’lunkne’ end

især dem, de internationale undersøgelser beskriver.

Det er meget sjældent, at der gennemføres egentlig, videnskabelig baseret forsøgsvirksomhed på

politiområdet eller på det retlige område i det hele taget. Men medio 2015 iværksatte Rigspolitiet et

forsøg med hot spot-indsatser i tre politikredse. Det er dette forsøg, denne rapport omhandler.

Mens Rigspolitiet har haft ansvaret for den praktiske gennemførelse af forsøget, har Justitsministe-

riets Forskningskontor haft ansvaret for at gennemføre en evaluering heraf. Evalueringen består af

to dele, dels en procesevaluering, der kvalitativt afdækker politikredsenes arbejde med hot spot-

indsatser og konceptets anvendelighed, og dels en effektmåling, der belyser, om hot spot-

indsatserne mindsker kriminaliteten i hot spottene. Procesevalueringen giver både mulighed for at

afdække hot spot-politiarbejdet og et grundlag for at tolke resultatet af effektmålingen, idet den be-

lyser forhold, der kan have haft en betydning herfor.

Braga, A.A., A.V. Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots Policing on Crime: An Updated Systematic

Review and Meta-Analysis.”

Justice Quarterly,

31(4), 633-663, 2014; Weisburd, D. & J. Eck: “What can police do to

reduce crime, disorder, and fear?”

The Annals of the American Academy of Political and Social Science,

593(1), 42-65,

2004; Weisburd, D. & C.W. Telep:”Hot spots policing: What we know and what we need to know”.

Journal of Con-

temporary Criminal Justice,

30 (2), 200-220, 2014; Jørgensen, T.T.:

Hot Spots – En effektevaluering af Københavns

Politis særlige indsats mod vold i nattelivet.

København: Justitsministeriets Forskningskontor, 2010.

Heltberg, T.:

Hot spot – et eksempel på vidensbaseret politiarbejde.

Rigspolitiet, Operativ udvikling. Artikel #4, 2012;

Jørgensen, T.T.:

Hot Spots – En effektevaluering af Københavns Politis særlige indsats mod vold i nattelivet.

København: Justitsministeriets Forskningskontor, 2010.

Braga, A.A., A.V. Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots Policing on Crime: An Updated Systematic

Review and Meta-Analysis.”

Justice Quarterly,

31(4), 633-663, 2014; Weisburd, D. & C.W. Telep:”Hot spots policing:

What we know and what we need to know”.

Journal of Contemporary Criminal Justice,

30 (2), 200-220, 2014.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

2. OM FORSØGET

Forsøget har omfattet Østjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi. Kredsene er

valgt ud fra kriterier om tættere bymæssig bebyggelse samt en forventning om at kunne lokalisere

forskellige typer hot spots inden for kredsene.

2.1. Rigspolitiets koncept

Rigspolitiets operative koncept for hot spot-politiarbejde er udarbejdet på baggrund af foreliggende

forskning på området og en afdækning af den eksisterende praksis i danske politikredse. Konceptet

er baseret på en problemorienteret tilgang til politiarbejde og har form af en manual, som skal guide

politiets arbejde med hot spot-indsatser.

Det operative koncept består af to dele. Første del belyser formålet med problemorienteret politiar-

bejde i hot spot-områder og giver en overordnet beskrivelse af og forklaring på fremgangsmåden.

Anden del består af en række konkrete vejledninger, der mere detaljeret beskriver, hvordan de en-

kelte dele i processen kan gennemføres i praksis. Til vejledningerne hører en række skemaer, som

det er påtænkt, at politiet skal udfylde løbende under arbejdsprocessen. Endvidere er der i konceptet

skitseret tre danske eksempler på hot spot-indsatser.

Den problemorienterede tilgang indebærer, at der lægges vægt på at analysere kriminelle hændelser

for at klarlægge sammenhænge og mulige årsager. Disse analyser udgør fundamentet for at udar-

bejde og iværksætte relevante, målrettede indsatser. I praksis gennemføres analyserne ved at kort-

lægge kendetegn ved de kriminelle hændelser som eksempelvis gerningssted, gerningstidspunkt,

modus, karakteristika ved de forurettede og karakteristika ved gerningspersoner. Arbejdstilgangen

er således kendetegnet ved at fokusere bredt på problemer frem for blot på den enkelte hændelse.

Endvidere er tilgangen kendetegnet ved at være proaktiv, da der netop fokuseres på at forebygge

fremtidig kriminalitet. Dette adskiller sig fra politiets traditionelle arbejdstilgang, der ofte er mere

reaktiv hændelsesstyret, idet der reageres på allerede forekommet kriminalitet.

Frem for at gennemføre den samme indsats i alle hot spots er der valgt en problemorienteret tilgang

for at kunne skræddersy indsatserne til det enkelte hot spots kriminalitetsproblem for bedre at kunne

forebygge kriminaliteten i de enkelte områder.

Den problemorienterede tilgang er i konceptet implementeret via den såkaldte SARA-model, der er

et akronym for fire arbejdsfaser:

Disse er senere blevet suppleret med yderligere eksempler på forskellige former for hot spot-indsatser, der med afsæt i

best practice og forskningsbaseret viden virker lovende.

Holmberg, L.: ”Hvad virker og hvad virker ikke i politiarbejde?” i Britta Kyvsgaard (red.)

Hvad virker - hvad virker

ikke? Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis,

41-66. Jurist- Økonomiforbundets Forlag, 2006.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Scanningsfasen, hvor et hot spot identificeres, og hvor et eller flere af hot spottets krimi-

nalitetsproblemer sættes i fokus for det videre arbejde.

Analysefasen, hvor der arbejdes frem mod en dybere forståelse af det prioriterede krimi-

nalitetsproblem/de prioriterede kriminalitetsproblemer.

Responsfasen, hvor en skræddersyet analysebaseret hot spot-indsats udarbejdes og im-

plementeres.

’Assesment’-fasen, hvor indsatsens effekt evalueres og vurderes.

I forsøget er scanningsfasen udført af Rigspolitiet i dialog med Justitsministeriets Forskningskontor,

mens politikredsene har været ansvarlige for udførelsen af analyse- og responsfasen. Evalueringen,

der omtales i denne rapport, indgår som en del af assesment-fasen.

2.2. Udpegningen af hot spots

I de tre kredse, som deltager i forsøget, er de enkelte hot spots udpeget på baggrund af en kortlæg-

ning af mindre geografiske områder, hvor der ifølge anmeldelser til politiet er begået relativt mange

lovovertrædelser. Udpegningen af hot spottene er sket på baggrund af registrerede anmeldelser af

gadekriminalitet, der her er en samlet betegnelse for anmeldelser af vold, røveri, trusler, hærværk og

visse former for tyveri, herunder tyveri af og fra motorkøretøj (se tabel 1). For at sikre den geografi-

ske afgrænsning af hot spottene er det udelukkende anmeldelser, hvor gerningsstedet som minimum

er registreret med et vejnavn, som hot spottene er identificeret på baggrund af.

De data, der er brugt til at identificere hot spottene, angår anmeldelser i en treårig periode fra d. 1.

maj 2012 til og med d. 30. april 2015.

De centrale kriterier for identifikationen er:

- En kriminalitetshyppighed på minimum 100 politianmeldte hændelser over 36 måneder.

- En geografisk udbredelse på maksimum 270 meter i radius.

- En afstand mellem hot spottene på minimum 200 meter.

På baggrund af de opstillede kriterier er der identificeret 36 hot spots i de tre politikredse. Af disse

er fem lokaliseret i særligt udsatte boligområder, men idet der allerede foregår adskillige, forskel-

ligartede indsatser i sådanne områder, er de ekskluderet fra forsøget. I forsøget indgår derfor i alt 31

hot spots, hvoraf 11 ligger i Østjyllands politikreds, 10 i Fyns politikreds og de resterende 10 i Kø-

benhavns Vestegns politikreds.

10 af de 31 hot spots er lokaliseret i midtbyområder, 7 omkring butikscentre, 7 andre omkring ba-

negårds-/stationscentre, 3 ved togstationer og 4 ved boligområder eller et hospital.

Se beskrivelsen af kriminaliteten i hot spottene i afsnit 6.1.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Tabel 1: Definition på gadekriminalitet

Vold

Simpel vold (§ 244)

Alvorligere vold (§ 245)

Kvalificeret vold (§ 246)

Røveri mod andre (§ 288, stk. 1)

Særligt farligt røveri mod andre (§ 288, stk. 2)

Røveri mod forretning (§ 288, stk. 1)

Særligt farligt røveri mod forretning (§ 288, stk. 2)

Røveri mod tankstation (§ 288, stk. 1)

Særligt farligt røveri mod tankstation (§ 288, stk. 2)

Trussel på livet (§ 266)

Hærværk (§ 291, stk. 1)

Groft hærværk (§ 291, stk. 2)

Groft hærværk, uagtsomt (§ 291, stk. 3)

Tricktyveri (§ 276)

Tyveri fra taske mv. (§ 276)

Tyveri af taske mv. (§ 276)

Tyveri fra restauration (§ 276)

Tyveri fra motorkøretøj (§ 276)

Brugstyveri af motorkøretøj (§ 293 a)

Tyveri af motorkøretøj (§ 276)

Røveri

Trusler

Hærværk

Tyveri

Tyveri af og fra

motorkøretøj

For at øge sandsynligheden for at kunne finde en præventiv effekt af forsøget er det centralt, at eva-

lueringen foretages på et tilstrækkeligt stort datagrundlang. Imidlertid er kriminalitetens omfang i

Danmark relativ begrænset, hvilket bevirker, at der findes ganske få hot spots med lige så megen

kriminalitet som hot spots i eksempelvis USA. Koncentrationen af kriminalitet er derfor ret beske-

den i nogle af de udpegede hot spots i forsøget. Et af formålene med forsøget er imidlertid netop at

undersøge, hvorvidt hot spot-politiarbejde også har en kriminalpræventiv effekt i en dansk kontekst

med et relativt lavt kriminalitetsniveau.

3. TIDLIGERE FORSKNING

Hot spot-politiarbejde er hyppigt blevet afprøvet og undersøgt. Den samlede viden fra de større re-

views og metaanalyser peger alle på, at hot spot-politiarbejde er en effektiv strategi til at mindske

kriminalitet.

Det findes kun få skandinaviske effektevalueringer af hot spot-politiarbejde, men de

bekræfter overvejende de internationale resultater på området.

Braga, A.A: “The effects of hot spots policing on crime”.

The Annals of American Academy of Political and Social

Science,

578 (1), 104-125, 2001; Braga, A.A., A.V. Papachristos & D.M. Hureau:

The effects of hot spots policing on

crime.

Campbell Systematic Reviews, 2012; Braga, A.A., A.V. Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots

Policing on Crime: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis.”

Justice Quarterly,

31(4), 633-663, 2014;

Telep, C.W. & D. Weisburd: “What is known about the effectiveness of police practices in reducing crime and disor-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

På trods af enkelte studier der stikker ud

, ses en altovervejende tendens til, at en problemorienteret

tilgang til hot spot-politiarbejde er den mest optimale.

Selv om forskningen samlet set peger på, at hot spot-politiarbejde er en effektiv strategi til at redu-

cere kriminalitet, er det ikke fuldstændigt klart, om resultaterne kan overføres til en dansk kontekst.

For det første er langt størstedelen af evalueringerne af hot spot-politiarbejde gennemført i USA.

For det andet er hot spot-politiindsatserne hovedsageligt gennemført i byer, der er betydeligt større

end de danske.

I forbindelse med forskningen i hot spots har det hyppigt været diskuteret, hvorvidt der finder en

kriminalitetsforskydning sted, hvor kriminaliteten blot flyttes til et andet område, som resultat af

den fokuserede politiindsats. Forskningen peger dog samlet set på, at dette ikke er tilfældet, men at

der faktisk oftere sker en spredning af indsatsens nytte, således at omkringliggende områder også

oplever en reduktion i kriminaliteten.

4. EVALUERINGSDESIGN

For at kunne undersøge hvorvidt en indsats har en selvstændig indflydelse på omfanget af kriminali-

tet, er det nødvendigt at anvende et design med en kontrafaktisk tilgang, dvs. hvor der anvendes

forsøgs- og kontrolgrupper, som er sammenlignelige med hensyn til alle andre karakteristika end

modtagelse af indsatsen. Det ideelle design til en sådan effektmåling er at gennemføre et randomi-

der?”

Police Quarterly,

15(4), 331-357, 2012; Weisburd, D. & C.W. Telep: “The efficiency of place-based policing”.

Evidence Based Policing,

17, 247-262, 2010; Weisburd, D. & C.W. Telep:”Hot spots policing: What we know and what

we need to know”.

Journal of Contemporary Criminal Justice,

30, 200-220, 2014.

Andersson, M. & D. Malmgren: “Malmö city problem-oriented-policing-project on micro crime places”.

CEPOL

European Police Science and Research Bulletin,

(6), 4-10, 2012; Frogner, L., H. Andershed, O. Lindberg & M. Johans-

son: “Directed Patrol for Preventing City Centre Street Violence in Sweden — A Hot Spot Policing Intervention.”

Eu-

roropean Journal of Crime Policy Research,

19(4), 333-50, 2013; Jørgensen, T.T.:

Hot Spots – En effektevaluering af

Københavns Politis særlige indsats mod vold i nattelivet.

København: Justitsministeriets Forskningskontor, 2010; Mark-

lund, F. & S. Merenius:

Brottsförebyggande polisarbete i ”hot spots”. Resultat och erfarenheter från två projekt mot

personrån och misshandel,

(5), Stockholm: Brottsförebyggande rådet, 2014.

Såsom Groff, E.R., J.H. Ratcliffe, C.P. Haberman, E.T. Sorg, N.M. Joyce & R.B. Taylor: “Does what police do at hot

spots matter? The philadelphia policing tactics experiment.”

Criminology,

53(1), 23-53, 2015.

Braga, A.A., A. V. Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots Policing on Crime: An Updated System-

atic Review and Meta-Analysis.”

Justice Quarterly,

31(4), 633-663, 2014; Weisburd, D. & C.W. Telep: ”Hot spots

policing: What we know and what we need to know”.

Journal of Contemporary Criminal Justice,

30(2), 200-220, 2014;

Weisburd, D., C.W. Telep & A.A. Braga:

The Importance of Place in Policing. Empirical Evi-dence and Policy Rec-

ommendations.

BRÅ, 2010.

Weisburd, D. & Telep, C.W.: "Hot spot policing: What we know and what we need to know".

Journal of Contempo-

rary Criminal Justice,

30(2), 200-220, 2014; Braga, A.A., A.V. Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots

Policing on Crime: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis.”

Justice Quarterly,

31(4), 633-663, 2014.

Bowers, K., S. Johnson, R. Guerette, L. Summers & S. Poynton:

“Spatial

displacement and diffusion of benefits

among geographically focused policing initiatives”.

Campbell Systematic Reviews,

7(3), 2011; Braga, A.A., A.V.

Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots Policing on Crime: An Updated Systematic Review and Meta-

Analysis.”

Justice Quarterly,

31(4), 633-663, 2014.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

seret, kontrolleret forsøg, således at der sker en tilfældig fordeling af de områder, indsatsen udføres

i, og dem, hvor indsatsen ikke udføres. Meget ofte er et sådant design imidlertid ikke muligt af

praktiske og/eller etiske årsager.

Det unikke ved dette projekt er, at det har været er muligt at gennemføre det som et randomiseret,

kontrolleret forsøg i de tre politikredse. Via lodtrækning er det således afgjort, i hvilke af de 31 ud-

pegede hot spots, indsatserne skal udføres, og i hvilke der ikke skal. Det er udelukkende i forsøgs-

områderne, at hot spot-indsatserne skal iværksættes, mens der i kontrolområderne ikke skal gen-

nemføres særlige indsatser. Det betyder, at politiet alene skal foretage det arbejde, de plejer at gøre,

i kontrolområderne.

For så vidt muligt at sikre at forsøgsområderne har samme karakteristika som kontrolområderne, er

hot spottene før den tilfældige fordeling blevet inddelt i par i forhold til kriminalitetens art og om-

fang samt karakteristika ved områderne (midtby, indkøbscenter eller banegård). Endvidere er det

søgt at danne par inden for samme politikreds, således at en kreds ikke ender med udelukkende at

have forsøgsområder, mens en anden ender med alene kontrolområder. Efter opdelingen i par er

fordelingen mellem forsøgs- og kontrolområder foretaget tilfældigt via terningekast. Hermed sikres,

at der ikke er systematiske forskelle mellem forsøgs- og kontrolområde, og at det bliver muligt at

estimere kausale effekter.

Af de 31 hot spots er 15 på denne måde tilfældigt udvalgt som forsøgsområder, mens de resterende

16 er udvalgt som kontrolområder. Af forsøgsområderne ligger fire i Østjyllands politikreds, mens

fem ligger i Fyns politikreds og seks i Københavns Vestegns politikreds.

4.1. Effektmålingens data og metode

I effektanalyserne anvendes anmeldelsesdata fra politiet. Der indgår oplysninger om, hvilken type

kriminalitet anmeldelsen vedrører, hvor kriminaliteten har fundet sted, og hvornår den har fundet

sted. Ved hjælp af oplysninger om gerningsstedet er det muligt at afgrænse data således, at udeluk-

kende kriminalitet begået i forsøgs- og kontrolområderne indgår i analyserne. Såfremt der er til-

strækkelig mange observationer, vil det videre være muligt at undersøge effekten i forhold til for-

skellige former for kriminalitet. De typer af kriminalitet, som indgår i analyserne, er de samme, som

er anvendt til udpegningen af hot spottene, jf. tabel 1. Endvidere er butikstyveri inkluderet, eftersom

nogle af de gennemførte indsatser har rettet sig mod denne kriminalitetsform, jf. senere.

For at tage højde for at kriminalitetsniveauet i forsøgs- og kontrolområderne næppe var fuldstæn-

digt ens, inden indsatserne blev gennemført, estimeres en effekt ikke ved udelukkende at måle kri-

minalitetsniveauet efter udførelsen af indsatsen, men som en ændring i kriminalitetsniveauet. Til

dette anvendes

difference-in-difference

analyse. I sådanne analyser undersøges forskellen mellem

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

udviklingen i anmeldelsesniveauet i forsøgsområderne og udviklingen i anmeldelsesniveauet i kon-

trolområderne.

Der foretages derfor en måling

inden

indsatsperioden i både forsøgs- og kontrolområderne. Da de

enkelte indsatser i projektet typisk har karakter af tiltag med en ’her og nu’-virkning, er det ikke –

som ved mange andre forsøg – nødvendigt med en observationsperiode i forlængelse af indsatsen,

men denne

svarer til

indsatsperioden. En positiv effekt vil således være udtryk for, at der er en stør-

re reduktion (eller mindre vækst) i antallet af anmeldelser over perioden i forsøgsområderne end i

kontrolområderne.

For at vurdere, om forskellen mellem udviklingen i antallet af anmeldelser i henholdsvis forsøgsom-

råderne og kontrolområderne må betragtes som et tilfældigt udsving eller som effekt af de gennem-

førte hot spot-indsatser, anvendes den sædvanlige test for statistisk signifikans. Det indebærer, at

der stilles krav til om, at sandsynligheden for, at den fundne forskel beror på tilfældigheder, skal

være mindre end 5 pct., før forskellen betragtes som en reel effekt af indsatserne.

Indsatsperioden i forsøget er 15. januar – 15. september 2016, mens før-perioden er 15. januar 2015

– 15. september 2015.

4.2. Den kvalitative undersøgelses datagrundlag

En vigtig forudsætning for at kunne knytte en eventuel effekt til selve forsøget er, at det implemen-

teres som planlagt og beskrevet. Det er helt centralt, at der ikke foregår en form for selektion, hvor

de enkelte politikredse eller de enkelte betjente beslutter at agere anderledes end det, der er beslut-

tet. Hvis det eksempelvis besluttes at gennemføre en særlig indsats i et af de områder, der er ud-

trukket til kontrolområde, eller hvis indsatsen ikke gennemføres som planlagt i forsøgsområderne,

vil det ikke være muligt at måle effekten af selve indsatsen. Sådanne typer af afvigelser forekommer

hyppigt ved planlagte forsøg.

For at øge anvendeligheden af studiet er effektmålingen suppleret med en procesevaluering, der

sætter fokus på den praktiske gennemførelse af indsatserne, det operative koncepts anvendelighed

og indsatsernes metodiske fidelitet, dvs. om indsatsen er tro mod konceptet. Procesevalueringen

fokuserer på, om projektdeltagerne har gennemført alle led i problemanalysen, og om de har identi-

ficeret og inddraget de relevante interessenter. Ligeledes afdækker procesevalueringen, hvordan

konceptet passer ind i politiorganisationens dagligdag og ressourcer, og om der undervejs i forløbet

optræder uregelmæssigheder, der kan påvirke forsøget og skabe usikkerhed omkring resultaterne af

effektmålingen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Procesevalueringen er dermed af væsentlig betydning for tolkning af resultaterne af effektevalue-

ringen: Hvis der fx viser sig ikke at være en kriminalpræventiv effekt af hot spot-indsatsen, giver

procesevalueringen et godt belæg for at afgøre, om den manglende effekt skyldes, at indsatsen reelt

ikke virker, eller om det kan skyldes, at indsatsen ikke er gennemført, som den burde.

Procesevalueringen er baseret på observationsstudier af 17 arbejdsgruppemøder og fire workshops.

Ydermere er der gennemført 14 enkeltmandsinterviews og 7 gruppeinterviews med dem, der har

deltaget i forsøget.

Informanterne repræsenterer politikredsenes ledelse, analyseenheder, forebyg-

gelsessektioner eller -sekretariater, specialpatruljer og lokalpoliti. I nogle tilfælde er samme person

blevet interviewet flere gange for blandt andet at afdække processen med arbejdet med hot spots.

For at belyse hvilke indsatser der allerede forekom i kontrol- og forsøgsområderne, og hvilke ind-

satser der blev iværksat under forsøget, er der gennemført 21 enkeltmandsinterviews med informan-

ter, der har et godt kendskab til et eller flere af de udpegede områder. Derudover er alle hot spottene

blevet besøgt, ligesom der er foretaget observationsstudier vedrørende de 7 mest omfattende indsat-

ser. Endeligt er der indhentet beskrivelser og registrerede opgørelser over indsatser i både forsøgs-

og kontrolområderne.

5. PROCESEVALUERING

5.1. Forsøgets opstartsfase

Forsøget er blevet præget af uforudsete hændelser og nye, ressourcekrævende politiopgaver. Det

blev planlagt på et tidspunkt, hvor en øget grænsekontrol endnu ikke var gennemført, mens opstarts-

fasen i høje grad kom til at afspejle denne ændring. Det kom til at betyde, at der på et tidspunkt var

tvivl om muligheden for overhovedet at igangsætte forsøget, ligesom det kom til at betyde, at det

blev vanskeligere at allokere de nødvendige ressourcer til forsøget, vanskeligere at fastholde et le-

delsesmæssigt fokus på forsøget og vanskeligere at holde fokus og gennemføre intensive indsatser.

Forsøget blev annonceret d. 25. juni 2015, da de tre politikredse blev inviteret til at deltage. I invita-

tionen blev der blandt andet angivet, hvor mange ressourcer man skulle forvente at sætte af til for-

søget.

D. 23. oktober 2015 blev tre arbejdsgrupper, der var udpeget af de tre politikredse, præsenteret for

de identificerede hot spots og Rigspolitiets operative koncept. Frem til d. 11. november 2015 kunne

arbejdsgrupperne – efter godkendelse af Rigspolitiet – foretage mindre justeringer af de geografiske

Antallet af informanter ved hvert interview er bestemt både ud fra praktiske hensyn og ud fra muligheden for at inter-

viewe flere, der har deltaget i samme arbejdsfase.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

afgrænsninger af hot spottene. Eksempelvis kunne en sidegade eller bygning inddrages eller udela-

des ud fra pragmatiske overvejelser i forhold til at skulle gennemføre hot spot-indsatser. Planen var,

at hot spot-indsatserne skulle igangsættes d. 1. december 2015 og forløbe frem til d. 1. juni 2016.

Da politikredsene – grundet de nævnte nye ressourcekrævende opgaver og en kort tidsfrist – ikke

havde nået at gennemføre forarbejdet til hot spot-indsatserne inden det tidspunkt, blev forsøget ud-

skudt til igangsættelse d. 15. januar 2016 med et forløb hermed frem til 15. september 2016.

Procesevalueringen peger på, at det kan være hensigtsmæssigt at forlænge opstartsfasen for forsøg

og nye indsatser af denne art med henblik på at sikre bedre tid til at udarbejde de analyser, som ind-

satserne skal udformes på baggrund af, og for at kunne nå at inddrage eventuelle interne og eksterne

samarbejdspartnere. Den peger videre på, at det er vigtigt, at der er fuld klarhed over, hvilke res-

sourcer et forsøg eller en indsats kræver, samt hvilke kompetencer der skal involveres på hvilket

tidspunkt, så der på forhånd kan afsættes mandskab mv. Procesevalueringen har også vist, at im-

plementeringen styrkes, såfremt den pågældende indsats bidrager til at opfylde politiets fokusområ-

der, hvilket også gør det lettere at kunne allokere ressourcer og få ledelsesmæssig opbakning.

5.2. Organisering

I hver kreds blev der udpeget en ankerperson, som skal sikre fremdriften af arbejdet ved at arrange-

re arbejdsgruppemøder og facilitere det videre arbejde med de enkelte hot spots. Generelt vurderes

dette at have fungeret godt. Det understreges, at det er en klar fordel, at rollen som ankerperson er

fastlagt allerede inden, arbejdet med hot spot-projektet påbegyndes, og at der sikres en ankerperson

med de rette kompetencer. Specielt er evnen til at arbejde problemorienteret, til at koordinere på

tværs af politiorganisationens afdelinger og til at indgå i netværk med eksterne samarbejdspartnere

vigtig.

Som nævnt forudsætter arbejdet med hot spots en problemorienteret tilgang, hvilket medfører et

behov for forskellige kompetencer og dermed et samarbejde på tværs af politikredsenes afdelinger i

forhold til analyse- og responsfasen. Hvor analysefasen fordrer en analytisk tilgang, er der i re-

sponsfasen i højere grad behov for en mere praktisk baseret viden for at kunne igangsætte indsatser

udarbejdet på baggrund af analysen. Analysefasen er derfor primært udført af politikredsenes Efter-

retnings- og Analyseenheder foruden forebyggelsesafdelinger eller -sekretariater, mens responsfa-

sen overordnet er udført af forebyggelsesafdelinger og lokalpoliti og i nogle tilfælde beredskab,

specialpatruljer og hundepatruljer.

I arbejdet med hot spots har det vist sig relevant med en glidende overgang mellem de forskellige

arbejdsfaser, så personer, der tidligt skal bidrage til arbejdet, bistår med sparring til dem, der ind-

drages senere i arbejdsprocessen, også fordi det skaber mulighed for, at problemstillingen og mulige

indsatser anskues fra forskellige perspektiver. Omvendt kan også de, der skal udarbejde og gennem-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

føre indsatserne, med fordel inddrages i analysefasen. Det kan være med til at afgrænse det analyti-

ske arbejde og til at underbygge analyserne ved at inddrage en praktisk erfaring, men det kan også

indebære en tendens til, at erfaringer og subjektive opfattelser kommer til at fylde meget i analysen.

En mere glidende overgang mellem de forskellige arbejdsfaser og processer giver også mulighed

for at skabe ejerskab og motivation. Specielt vurderes det relevant at inddrage dem, der skal udar-

bejde og gennemføre indsatserne, i scanningsfasen, hvor hot spottene identificeres, da en forudsæt-

ning for at arbejdet med hot spot er, at de udpegede områder både har et reelt kriminalitetsproblem

og opleves som sådanne.

Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på kun at inddrage relevante personer i arbejds-

gruppen, dels for ikke at trække unødigt på ressourcer og dels for at undgå, at arbejdsgruppen bliver

for stor, da ”det giver for meget fnidder fnadder”.

Endvidere kan samarbejdet mellem personer og afdelinger med forskellige kompetencer indebære

forskellige arbejdstilgange, hvilket kan besværliggøre samarbejdet. Det kan derfor være en fordel

tidligt at sikre en fælles forståelse af projektet. I forsøget skete dette ved, at Rigspolitiet afholdte en

workshop om best practice, hvilket var med til at konkretisere det problemorienterede hot spot-

politiarbejde og gøre arbejdet mere håndgribeligt i forhold til dets praktiske udførelse.

5.3. Arbejdet med geografiske hot spots

De hot spots, som politikredsene har arbejdet med i forsøget, blev identificeret og udpeget centralt

på forhånd. I analysefasen blev dette generelt set som en fordel, da det skabte gode rammer for ana-

lysearbejdet, mens det i responsfasen kan opfattes som en ulempe, at man ikke lokalt har været ind-

draget i denne afgrænsning, jf. følgende.

5.3.1. Meningsfulde hot spot-indsatser

Overordnet er der blandt de interviewede en generel opbakning til at arbejde med en hot spot-

baseret tilgang, da det kan være med til at effektivisere politiets begrænsede ressourcer. En grund-

læggende forudsætning for, at hot spot-politiarbejdet betragtes som meningsfuldt, er dog, at områ-

derne af dem, der skal gennemføre indsatserne, anses som belastede med hensyn til koncentrationen

af kriminalitet, og at områderne vurderes at være præget af mere kriminalitet end politikredsens

øvrige områder.

Såfremt man lokalt ikke mener, at et udpeget område udgør et hot spot, kan det være vanskeligt at

argumentere for behovet for at iværksætte særlige indsatser netop dér, ligesom engagementet og

motivationen kommer til at mangle, hvis nogen oplever, at iværksættelse af en indsats alene gøres

for forsøgets skyld.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Det er her vigtigt at holde sig for øje, at netop i en forsøgssituation vil der være andre områder end

forsøgsområderne, der er belastede af kriminalitet, idet kontrolområderne i sagens natur skal være

lige så belastede. Dette perspektiv kan være svært at fastholde i det daglige arbejde, fordi det ofte

bryder med de rutiner og tilgange, der er de gængse. Det er et forhold, der ofte vanskeliggør en

planlagt gennemførelse af et forsøg.

Politikredsenes begrænsede mandskabsmæssige ressourcer, der under forsøgets gennemførelse blev

yderligere skærpet som følge af øget grænsekontrol, har utvivlsomt gjort det særlig svært at fasthol-

de perspektivet, ligesom det har betydet, at der ikke altid blev gennemført intensive og omfangsrige

indsatser i områderne.

Nogle hot spots er også gennem det praktiske arbejde hermed blevet mindre ’hotte’, idet politikred-

sene ofte har ekskluderet nogle af de former for kriminalitet, der var forudsat inkluderet. Det skyl-

des, at de forskellige former for gadekriminalitet kan variere med hensyn til blandt andet tid og sted.

For at have en mere fokuseret indsats har politiet derfor have valgt at sætte ind over for kun nogle

former for gadekriminalitet.

Endvidere er hot spottene udpeget på baggrund af anmeldt gadekriminalitet i de forudgående 36

måneder. Der kan således i løbet af perioden have været en faldende tendens i den anmeldte krimi-

nalitet, som betyder, at ikke alle områderne nødvendigvis kan betragtes som aktuelt belastede af

kriminalitet.

Endvidere er der i forsøget bevidst inkluderet mange områder med henblik på dels at kunne gen-

nemføre en robust effektevaluering med et stort datagrundlag og dels at undersøge, om hot spot-

politiarbejde har en kriminalpræventiv effekt i en bred dansk kontekst, hvor kriminalitetens omfang

er relativ begrænset.

5.3.2. Forslag til mulige forbedringer ved udpegningen af hot spots

For at sikre en engageret indsats er det, jf. ovenstående, generelt vigtigt, at udpegede hot spots både

har et reelt kriminalitetsproblem og opleves som reelle hot spots af dem, der arbejder ude i praksis.

Dette kan muligvis i højere grad sikres, såfremt der ved identificeringen af hot spottene ikke alene

fokuseres på det samlede antal kriminelle hændelser i en given periode, men også på kriminalitets-

udviklingen. Det vil kunne vise, om kriminalitetsproblemet er stabilt, eller om det er mindskende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

En mulighed er også at tage højde for seriehændelser ved udpegningen af hot spottene og i højere

grad inkludere en parameter om kriminalitetens grovhed.

Jo alvorligere kriminaliteten er, desto

færre anmeldelser skal der til, før det vurderes at udgøre et kriminalitetsproblem.

Det kan muligvis også i nogle områder være relevant at fokusere på enkelte kriminalitetsformer

frem for en bred vifte, idet forskellige former for kriminalitet kan kræve forskellige former for kri-

minalpræventive indsatser. Omvendt kan en mulighed også være at inddrage andet end anmeldte

forbrydelser ved afgrænsningen af hot spots, f.eks. også inkludere antallet af opkald til politiet eller

hændelsessager frem for blot de skarpe sager.

For at sikre aktualiteten af de udpegede hot spots kan det muligvis også være en fordel at inddrage

et kvalitativt supplement til den kvantitative udpegning. Specielt kan det være relevant at inddrage

personer med lokalkendskab, da det gør det muligt at tage højde for forhold, der ikke fremgår af

statistikken. Det kan eksempelvis være forhold, som bevirker, at kriminaliteten fremover må for-

ventes at blive reduceret, hvorfor en hot spot-indsats ikke er nødvendig.

Det bør også tages i betragtning, at vurderingen af, om et område besidder et kriminalitetsproblem,

kan være kontekstbestemt. En vis mængde kriminalitet kan anses som et problem i ét område, men

ikke i et andet. Opfattelsen afhænger af det generelle kriminalitetsniveau i politikredsen og i det

lokale område.

5.4. De gennemførte hot spot-indsatser

Af Rigspolitiets koncept fremgår det, at en hot spot-indsats er kendetegnet ved at være målrettet et

geografisk afgrænset område med en høj koncentration af kriminalitet. Dvs. at hot spot-indsatser,

ifølge konceptet, ikke udgør en bestemt type af indsats, da alle politimæssige indsatser i princippet

kan være en hot spot-indsats, så længe de fokuserer på at mindske kriminaliteten i et afgrænset om-

råde. En høj grad af diversitet er da også kommet til udtryk under forsøget, eftersom indsatserne

spænder fra en øget hyppighed af politipatruljering over ændringer af stedet for politipatruljeringens

udførelse og fokus, til indsatser iværksat på baggrund af et samarbejde med eksterne aktører som fx

kommuner, lokalforeninger og butikker.

Konceptet har således muliggjort udarbejdelsen af forskellige hot spot-indsatser, hvilket kan tilskri-

ves konceptets problemorienterede tilgang, hvor kriminalitetens karakter og omfang har været be-

stemmende for de gennemførte indsatser i det enkelte hot spot.

I andre lande arbejdes med et ‘crime harm index’, der er baseret på strengheden af den udmålte straf for de enkelte

lovovertrldeser, se Sherman L., P.W. Neyroud & L. Neyroud:”The Cambridge Crime Harm Index: Measurement Total

Harm from Crime Based on Sentencing Guidelines”.

Policing – A journal of Policy and Practice,

10(1), 2016.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

5.4.1. Omfang og igangsættelse af indsatser

I hvert af de 15 udpegede forsøgsområder er der gennemført 1-13 hot spot-indsatser. Som figur 1

viser, er der gennemført 2-5 indsatser i områderne i Østjyllands politikreds, mens der er gennemført

4-13 indsatser i forsøgsområderne i Fyns politikreds og 1-5 i områderne i Københavns Vestegns

politikreds. I gennemsnit er der gennemført 4,7 hot spot-indsatser per forsøgsområde.

Figur 1. Antal indsatser gennemført i de udpegede forsøgsområder.

Østjyllands

Politikreds

(4 hot spots)

Fyns Politi

(5 hot spots)

Københavns

Vestegns

Politikreds

(6 hot spots)

Det skal understreges, at antallet af gennemførte indsatser ikke nødvendigvis afspejler intensiteten

af de kriminalpræventive indsatser i de enkelte hot spots. Det skyldes, at indsatserne spænder bredt

fra eksempelvis en forøgelse af uniformeret patruljering over afholdte interessentmøder mellem

politi og eksterne aktører med henblik på at debattere, hvordan de eksterne aktører via deres tilste-

deværelse kan være med til at forhindre kriminalitet, til at tjekke, om overvågningskameraer funge-

rer efter hensigten.

Af de i alt 71 gennemførte hot spot-indsatser er det ikke alle, der kan karakteriseres som nye.

Otte

af indsatserne blev igangsat før forsøgets påbegyndelse og er ikke efterfølgende blevet ændret. Dis-

se indsatser er gennemført i fem af forsøgsområderne, men i fire af disse er der også blevet gennem-

ført nye eller relancerede indsatser. Det er således alene i ét forsøgsområde, der ikke er gennemført

nye indsatser. Dette skyldes, at politiet vurderede, at andre områder, som ikke indgår i forsøget, var

præget af både mere og alvorligere kriminalitet, hvorfor politiet i stedet valgte at fokusere på disse

områder.

Indsatser, der er iværksat for at styrke politiets datakvalitet, samt afholdte interessentmøder og tryghedsvandringer er

ikke talt med, da disse ikke i sig selv forventes at kunne have en kriminalpræventiv effekt. I enkelte tilfælde er samme

indsats talt med flere gange, såfremt den gennemføres i flere hot spots.

Det har vist sig vanskeligt nøjagtigt at afdække, hvilke indsatser der tidligere er blevet gennemført i forsøgsområder-

ne. Det skyldes, at tidligere operationsbefalinger ikke nødvendigvis gemmes, og at ikke alle tiltag og indsatser journali-

seres under egen journalkode. I nogle tilfælde er oplysningen baseret på den interviewedes erindring om gennemførte

tiltag. Antagelig vil de interviewede dog kunne huske i hvert fald større og mere omfattende politiaktioner. I evaluerin-

gen er der søgt at verificere oplysningerne ved at interviewe flere fra de enkelte politikredse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Foruden de indsatser, der ikke kan karakteriseres som nye, består de gennemførte indsatser af 37

nyetablerede og 26 relancerede indsatser. De nyetablerede indsatser er defineret ved, at de ikke tid-

ligere har været gennemført i det specifikke hot spot, mens de relancerede indsatser er igangværen-

de indsatser, som efter forsøgets påbegyndelse er blevet ændret og tilpasset for at gøre indsatsen

mere målrettet og/eller intensiv. I de fleste hot spots er der gennemført både nye og relancerede

indsatser.

Valget mellem at relancere eller iværksætte nye indsatser har beroet på, hvilke indsatser der allerede

forekom i de enkelte hot spots, og om det blev vurderet, at disse med fordel kunne ændres og tilpas-

ses hot spottets kriminalitetsproblem. Nye indsatser er iværksat, når politiet og/eller eksterne aktører

eksempelvis har vurderet det nødvendigt at angribe kriminalitetsproblemet fra andre vinkler.

Det bemærkes, at politiet ikke ser politipatruljeringer og -tilsyn

som nye indsatser i det omfang,

politiet allerede før forsøgets begyndelse mere eller mindre målrettet har udført disse i forsøgsom-

råderne. Såfremt der er sket et skift i fokus i henhold til fx kriminalitetsform, tid og sted, eller så-

fremt politiet har valgt at opstille et nyt eller tilrettet krav til antallet af patruljeringer eller tilsyn,

betragtes disse som relancerede indsatser.

Figur 2. Tidspunktet for de nyetablerede og relancerede indsatsers igangsættelse i forhold til forsø-

gets starttidspunkt.

7 måneder efter

6 måneder efter

5 måneder efter

4 måneder efter

3 måneder efter

2 måneder efter

1 måned efter

I løbet af 1. måned

1 måned før

Nyetableret indsats

Relanceret indsats

Tilsyn indebærer 5-15 minutters besøg eller observation af bestemte steder som fx en butik, bar eller et torv, hvor

politiet vurderer, at der er risiko for kriminalitet.

Tidspunktet for en af de nyetablerede indsatsers igangsættelse kendes ikke. Indsatsen bestod af en temadag for en

forretnings afsatte.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Som figur 2 viser, varierer tidspunktet for hot spot-indsatsernes igangsættelse. Frem til en måned

efter forsøgets start var knap en tredjedel af de nyetablerede indsatser og omkring halvdelen af de

relancerede indsatser igangsat. I op til fire måneder efter indsatsperiodens begyndelse var over to

tredjedele af både de nye og relancerede indsatser igangsat, mens alle relancerede indsatser var

igangsat et halvt år efter forsøgets start. Først i september 2016 blev de sidste nyetablerede indsatser

igangsat, hvilket vil sige i samme måned, som forsøget stoppede.

5.4.2. Indsatsernes fokus

Det er alene i tre af forsøgsområderne, indsatserne har fokuseret på gadekriminalitet generelt. I to af

disse områder rettede indsatserne sig mod formodede gerningspersoner bag størstedelen af gade-

kriminaliteten, mens fokus i det tredje område er den gadekriminalitet, der begås i de sene aften- og

nattetimer.

I de 12 øvrige forsøgsområder sigter de gennemførte indsatser på at forebygge enkelte former for

gadekriminalitet. I fem af områderne vedrører indsatserne udelukkende tyveri fra personer, mens

indsatserne i seks andre områder derudover inkluderer enten butikstyveri,

tyveri fra og af motor-

køretøj, vold, både hærværk og vold eller både hærværk og tyveri fra og af motorkøretøj. I ét for-

søgsområde har de gennemførte indsatser udelukkende fokus på hærværk.

Forsøgsområdets geografiske omfang er i en del tilfælde blevet reduceret. I nogle områder har poli-

tiet således valgt udelukkende at fokusere på et indkøbscenter, en gågade og dens butikker eller en

gade med mange barer, diskoteker mv., mens indsatserne i andre tilfælde er begrænset til én bestemt

bar eller enkelte butikker inden for hot spottet. Dette er typisk sket på baggrund af en opgørelse

over, hvor kriminaliteten i overvejende grad er begået eller – hvis det ikke har været muligt at ind-

kredse det typiske gerningssted – hvor politiet erfaringsmæssigt vurderer kriminaliteten finder sted.

I enkelte tilfælde har politiet valgt at fokusere på et bestemt område ud fra en formodning om, at

gerningspersonerne bag gadekriminaliteten i hot spottet har en relation til dette sted.

I få tilfælde har politiet valgt at udvide hot spottets geografiske afgræsning. Eksempelvis har politiet

i et tilfælde fundet det meningsfyldt også at besøge nærliggende diskoteker og barer, når der allige-

vel udføres patruljering i hot spottet – også fordi disse steder var kendt som typiske gerningssteder.

Såfremt politiet har valgt at samarbejde med handelsstandsforeninger retter indsatsen sig heller ikke

kun mod butikker beliggende inden for hot spottet, men i stedet mod de butikker, der er repræsente-

ret i foreningen.

Butikstyveri er ikke inkluderet i de former for gadekriminalitet, som hot spottene er udpeget på baggrund af, jf. tabel

1. Såfremt eksterne samarbejdspartnere, der har deltaget i hot spot-arbejdet, har haft en opfattelse af, at butikstyverier

udgjorde et stort problem i området, er de blevet inkluderet i indsatsen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

5.4.3. Indsatsernes indhold

Hot spot-arbejde bygger på en antagelse om, at områder, hvor der forekommer megen kriminalitet,

besidder bestemte situationelle karakteristika, der får kriminalitet til at udspille sig lige netop der.

Teoretisk kan hot spot-arbejdet forstås ud fra rutineaktivitetsteorien,

som politikredsene præsente-

res for i Rigspolitiets koncept.

Ifølge denne teori er forudsætningen for, at kriminalitet finder sted, et sammenfald i tid og sted for

tre betingelser for kriminalitetens forekomst, jf. figur 3. For det første kræver kriminalitet en person,

der er motiveret for at begå kriminalitet, og som har evnen til at realisere sine kriminelle tilbøjelig-

heder. For det andet kræver kriminalitet, at der i situationen er en person eller genstand, der udgør et

egnet mål for den kriminelle gerning, og for det tredje kræver det, at der i situationen er et fravær af

vogtere, der kan gribe ind og forebygge kriminaliteten. Er der blot én af de tre betingelser, der

mangler, vil det forhindre, at den kriminelle handling begås.

Kriminalitet kan således forebygges

ved at rette indsatser mod konteksten for en given handling, dvs. ved at ændre de forhold, hvorun-

der kriminelle handlinger begås.

Figur 3. Situationelle betingelser for kriminalitet.

Egnet mål

Motiveret

gerningsperson

Fravær af

kapable vogtere

I forsøget har enkelte indsatser fokuseret på flere af de tre betingelser på én gang. Som eksempel

kan nævnes en indsats, hvor uniformerede betjente henvendte sig til borgere med det formål at gøre

opmærksom på risikoen for tyveri i området, samtidig som de uddelte postkort med forskellige op-

lysninger om, hvordan borgeren bedst kunne beskytte sig mod tyveri. Betjentene udgør i sig selv

kapable vogtere i denne situation, men der sigtes også på at gøre borgerne opmærksomme på, hvor-

dan de undgår at udgøre egnede mål for en tyv. Langt de fleste indsatser har dog alene sigtet mod at

ændre én af betingelserne for kriminalitet.

Cohen, L.E. & M. Felson: “Social Change and Crime Rate Trends: A Routine Activity Approach.”

American Socio-

logical Review,

44, 588-608, 1979; Felson, M.:

Crime and Everyday Life: Implications and Insights for Society.

Thou-

sand Oaks, CA: Pine Forge Press, 1994.

Cohen, L.E. & M. Felson: “Social Change and Crime Rate Trends: A Routine Activity Approach.”

American Socio-

logical Review,

44,588-608, 1979.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Foruden de ovennævnte indsatser har politikredsene gennemført kortere møder med forskellige eks-

terne aktører, ligesom der er gennemført tryghedsvandringer uden efterfølgende tiltag samt tiltag,

der har til formål at forbedre politiets datakvalitet. Disse tiltag kategoriseres ikke som hot spot-

indsatser i denne evaluering, eftersom de ikke vurderes at ville kunne have en kriminalpræventiv

effekt.

I alt er der gennemført 38 hot spot-indsatser, der alene eller blandt andet sigter mod at forebygge

kriminalitet ved at

synliggøre eller øge tilstedeværelsen af kapable vogtere.

Sådanne indsatser kan

vedrøre enten den primære eller den sekundære sociale kontrol. Mens den sekundære sociale kon-

trol er den kontrol, professionelle udøver, er den primære den, alle mennesker bevidst eller ubevidst

udøver og udsættes for gennem socialt samvær, og som kan mindske risikoen for konflikter og af-

vigende adfærd.

Af de 38 indsatser er der kun én, der kan siges at vedrøre den primære sociale

kontrol. Indsatsen bestod i at fjerne graffiti fra en tunnel, idet det antages, at potentielle gernings-

personer kan opfatte omfattende graffiti som om, området ikke er under opsyn.

Ved at signalere,

at der holdes øje med området, forventes det, at potentielle gerningspersoner oplever en større risiko

ved at begå den kriminelle handling på det specifikke sted.

Flere tilsvarende former for indsatser er debatteret i løbet af forsøget – typisk i tilfælde, hvor områ-

det har haft flere tydelige tegn på hærværk eller på anden måde ikke har fremstået ryddeligt. Ek-

sempelvis er det overvejet at opsætte flere skraldespande, renovere cykelstativer og fjerne ødelagte

og ejerløse cykler. Disse tiltag nåede enten ikke at blive igangsat i indsatsperioden eller blev ikke

igangsat grundet økonomiske hensyn.

De øvrige 37 indsatser på dette område retter sig således mod at

øge tilstedeværelsen af kapable

vogtere.

I enkelte tilfælde har indsatsen bestået i at opsætte overvågningskameraer eller tjekke funk-

tionsdueligheden af allerede opsatte kameraer. I de resterende tilfælde har det drejet sig om at øge

tilstedeværelsen af politi eller professionelle eksterne aktører.

Indsatser, der sigter mod at øge tilstedeværelsen af kapable vogtere, er gennemført i næsten alle af

de udpegede områder. Mens hot spottets karakteristika dermed næppe har været afgørende for,

hvorvidt denne indsats gennemføres, har tidspunktet for indsatsens gennemførelse og dens fokus

derimod varieret i forhold til hvor og hvornår kriminaliteten typisk foregår. Det kan videre nævnes,

at indsatserne i de fleste tilfælde har været gennemført af både politi og eksterne samarbejdspartne-

re.

Balvig, F.:

Kriminalitet og social kontrol.

København: Columbus, 1995.

Wilson, J.Q. & G.L. Kelling: “The police and neighborhood safety: Broken Windows".

Atlantic Monthly,127,

29–38,

1982.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Indsatser, der sigter mod at øge tilstedeværelsen af politi, spænder bredt. Af de mere omfangsrige

indsatser kan nævnes patruljering gennemført af otte uniformerede og civilklædte politibetjente i

tidsrummet mellem kl. 22-06 på 14 udvalgte aftener i løbet af den halvårlige indsatsperiode. Af de

mindre indsatser kan nævnes en lille øgning af omfanget af politipatruljeringer.

Indsatserne, der sigter mod at øge tilstedeværelsen af eksterne aktører, handler i alle tilfælde om at

styrke vagters, dørmænds og butiksansattes rolle som kapable vogtere. Dette er blandt andet sket

ved at påpege typiske gerningssteder og -tidspunkter, den typiske profil for de forurettede og ger-

ningspersonerne samt gerningspersonernes modus. Af de mere omfangsrige indsatser kan nævnes

en ændring af et rengøringspersonales arbejdstid, så personalet var til stede i det tidsrum, hvor der

typisk blev begået kriminalitet. Af de mindre indsatser kan nævnes oprettelse eller opdatering af

telefonkæder mellem butikker med henblik på at orientere hinanden om personer med mistænkelig

adfærd.

Fælles for indsatserne, der har haft til formål at styrke den sekundære sociale kontrol, er, at de ved-

rører enten tidspunktet for kontrollanternes tilstedeværelse, antallet og/eller synligheden af kontrol-

lanter samt deres mulighed for at gribe ind, såfremt en kriminel handling finder sted.

I alt er der gennemført 25 hot spot-indsatser, der alene eller blandt andet har haft til hensigt at

for-

bygge kriminalitet ved at gøre det potentielle mål for kriminalitet mindre egnet.

Det er sket ved at

besværliggøre muligheden for at begå den kriminelle handling mod egnede mål og ved at gøre eg-

nede mål mindre attraktive.

I forsøget har strategien om at besværliggøre muligheden for at begå den kriminelle handling i en-

kelte tilfælde manifesteret sig ved etablering eller tydeliggørelse af diskretionslinjer ved kassediske

eller billetautomater, hvorved gerningspersoner har sværere ved at aflure pinkoder. I andre tilfælde

har den manifesteret sig ved, at borgere er gjort opmærksomme på risikoen for kriminalitet i be-

stemte situationer, og ved at påpege, hvad de eventuelt selv kan gøre for at forebygge kriminalitet.

Dette er gjort via oplysningskampagner bestående af pressemøder, der er blevet efterfulgt af enkelte

lokale eller regionale avisartikler, uddeling af flyers og postkort, afholdelse af oplæg for borgere

og/eller reklamer på elektroniske bytavler og kommuners hjemmesider.

I nogle tilfælde har oplysningskampagnerne været rettet mod bestemte grupper af borgere. Det er

sket i tilfælde, hvor hot spot-analyserne viste, at det typisk er én persongruppe, der er udsat for kri-

minaliteten, eksempelvis ældre medborgere som især er udsatte for lomme- og tasketyverier.

I andre tilfælde har oplysningskampagnerne været stedspecifikke i den forstand, at der eksempelvis

er opsat skilte om risikoen for bestemte former for kriminalitet. Det er sket, hvor kriminaliteten har

været særlig koncentreret på bestemte områder inden for hot spottet. Fx blev der opsat skilte om

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

risikoen for indbrud i biler på bestemte parkeringsarealer, ligesom der blev opsat plakater på typiske

gerningssteder for lommetyverier.

Indsatser, der retter fokus mod egnede mål, adskiller sig fra indsatser, der sigter på at øge tilstede-

værelsen af de kapable vogtere, ved at effekten heraf ikke på samme måde er begrænset til hot spot-

tet eller forsøgsperioden. De potentielle forurettede vil således – gennem den indsigt, de har fået –

være i stand til at reducere deres risiko for at blive udsat for kriminalitet på andre steder og tids-

punkter.

Endelig har seks af indsatserne alene eller blandt andet haft til hensigt at

forbygge kriminalitet ved

at gøre potentielle gerningspersoner mindre motiverede for at begå en kriminel handling.

I nogle tilfælde har sådanne indsatser bestået i møder med personer, der formodes at være i risiko

for at begå en stor del af den kriminalitet, der fokuseres på. Dette har været muligt, når de formode-

de gerningspersoner har været tilknyttet samme kommunale tilbud, eksempelvis en ungdomsklub.

Til møderne blev blandt andet konsekvenserne af at begå kriminalitet, herunder risikoen for friheds-

straf og de reducerede muligheder for at få et arbejde fremover, diskuteret. I andre tilfælde har ind-

satserne bestået i at ændre en rute for kommunens SSP-medarbejdere med det formål at være sær-

ligt opmærksomme på de unge i området, der er alvorlig truede af kriminalitet. Der har også været

fokuseret på at mindske risikoen for kriminalitet ved at bortvise potentielle gerningspersoner fra

bestemte steder eller ved at fjerne opholdssteder for dem. Sidstnævnte er sket ved at fjerne sidde-

pladser og ændre lukketider for det sted, gerningspersonerne var tilknyttet.

Opsummerende retter de gennemførte indsatser sig således hyppigst mod at øge tilstedeværelsen af

kapable vogtere, men mange indsatser har også sigtet på at gøre mulige mål for kriminalitet mindre

attraktive og egnede. Kun ganske få af indsatserne har rettet sig mod de formodede eller potentielle

gerningspersoner.

6. EFFEKTMÅLING

I det følgende gennemføres deskriptive analyser for at belyse, om forsøgs- og kontrolområderne

ligner hinanden i forhold til den kriminalitet, der finder sted. Dernæst er de egentlige effektanalyser

gennemført, hvor det undersøges, om udviklingen i gadekriminalitet har været anderledes i forsøgs-

området end i kontrolområderne. Eftersom nogle af de gennemførte indsatser også har rettet sig

mod butikstyverier, er butikstyverier inkluderet i analyser, der angår den samlede gadekriminalitet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

6.1. Karakteristik af kriminaliteten

Af figur 4 fremgår, hvordan episoderne fordeler sig på ugedage. I figuren indgår alle typer af gade-

kriminalitet, dvs. anmeldelser vedrørende vold, røverier, trusler, hærværk, tyverier (både butiksty-

verier og øvrige tyverier, typisk lomme/tasketyverier) og motorkøretøjskriminalitet (inkluderer både

brugstyverier og tyverier fra motorkøretøj), uanset om alle disse former for kriminalitet har været et

mål for hot spot-indsatsen eller ej.

Som det fremgår af figuren, er fordelingen ikke helt ensartet i forsøgs- og kontrolområderne, idet en

noget større andel af kriminaliteten i forsøgsområderne finder sted i weekenden, særligt om lørda-

gen, sammenlignet med kontrolområderne.

Desuden ses ikke helt ensartede tendenser fra perioden før forsøget til perioden under. Eksempelvis

stiger andelen af kriminalitet i weekenden (særligt lørdage) i forsøgsområderne, mens der sker en

mindskning for kontrolområderne i andel kriminalitet begået fredage og lørdage. Der er dog tale om

tendenser og ikke statistisk signifikante forskelle.

Figur 4. Antallet af anmeldte forhold i forsøgs- og kontrolområder fordelt efter ugedag og perioden

før og under forsøget. Procent.

30%

25%

20%

15%

10%

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Kontrolområder under

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Kontrolområder før

Forsøgsområder før

Forsøgsområder under

Også med hensyn til gerningstidspunktet for kriminaliteten ses forskelle mellem forsøgs- og kon-

trolområder, jf. figur 5. En statistisk signifikant større andel af forsøgsområdernes kriminalitet be-

gås om natten, mens en større andel af kontrolområdernes kriminalitet derimod finder sted om ef-

termiddagen. Denne forskel synes ikke at ændre sig markant fra perioden før til under forsøget.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Figur 5. Antallet af anmeldte forhold i forsøgs- og kontrolområder fordelt efter gerningstidspunkt

og perioden før og under forsøget. Procent.

15%

14%

13%

12%

11%

10%

Kontrolområder før

Kontrolområder under

Forsøgsområder før

Forsøgsområder under

En opgørelse over fordelingen af kriminalitetens art i perioden før indsatsen viser, at denne er no-

genlunde, men ikke helt, ensartet, jf. tabel 2. Forskellen består i, at butikstyverier udgør en signifi-

kant større andel af kriminaliteten i kontrolområderne end i forsøgsområderne, mens der i forsøgs-

områderne til gengæld er en lidt større andel hærværk, motorkøretøjskriminalitet og øvrige tyverier.

Idet typiske gerningstidspunkter for disse typer af kriminalitet ikke er de samme, kan forskellene i

fordelingen af kriminalitetens art være med til at forklare forskellene i ugedag og klokkeslæt for

kriminalitetens gerningstidspunkt.

Tabel 2. Antallet af anmeldte forhold i forsøgs- og kontrolområder i perioden inden forsøget fordelt

efter kriminalitetens art. Procent.

Vold

Røveri og trusler

Hærværk

Butikstyverier

Motorkøretøjskriminalitet

Øvrige tyverier

I alt

Forsøgsområder

37 %

12 %

34 %

100 %

(n=1586)

Kontrolområder

49 %

28 %

100 %

(n=1566)

6.2. Effektanalyse

Af tabel 3 fremgår antallet af anmeldelser for de forskellige typer af kriminalitet i perioden før og

under forsøget i henholdsvis forsøgs- og kontrolområder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

I forsøgsområderne ses en mindre stigning i antallet af anmeldelser vedrørende vold, røveri og trus-

ler. Helt tilsvarende ses i kontrolområderne. I begge områder ses desuden et fald i antallet af butiks-

tyverier fra perioden før forsøget til under. Mere forskellige udviklingstendenser ses ved antallet af

anmeldelser vedrørende hærværk – som falder i forsøgsområderne, mens det stiger i kontrolområ-

derne – og vedrørende motorkøretøjskriminalitet og øvrige tyverier, som i begge tilfælde stagnerer i

kontrolområderne, mens førstnævnte falder og sidstnævnte stiger i forsøgsområderne.

Tabel 3. Antallet af anmeldte forhold fordelt efter forsøgs- og kontrolområder, observationstids-

punkt og kriminalitetens art.

Før

Vold

Røveri & trusler

Hærværk

Forsøgsområder

Butikstyverier

Motorkøretøjskriminalitet

Øvrige tyverier

I alt

Vold

Røveri & trusler

Hærværk

Kontrolområder

Butikstyverier

Motorkøretøjskriminalitet

Øvrige tyverier

I alt

106

130

585

185

543

1586

102

771

136

445

1566

Under

120

479

122

571

1436

120

653

135

443

1492

Relativt set sker de største fald i forsøgsområderne inden for motorkøretøjskriminalitet og hærværk.

Ved hjælp af en difference-in-difference analyse undersøges, om udviklingen i antallet af anmeldel-

ser for de forskellige typer af kriminalitet fra perioden før til perioden under indsatsen er statistisk

signifikant forskellige, når forsøgsområderne sammenlignes med kontrolområderne. Alle forsøgs-

og kontrolområder analyseres samlet, idet opdeling på de enkelte områder reducerer antallet af an-

meldelser så betragteligt, at de statistiske analyser ville blive behæftet med for stor usikkerhed.

Af tabel 4 fremgår, at udviklingen i antallet af anmeldelser i forsøgsområderne ikke er statistisk

signifikant anderledes end den, der ses for kontrolområdet.

Der er dermed ikke tegn på en over-

ordnet effekt af forsøget. For så vidt angår hærværk og motorkøretøjskriminalitet, er udviklingen i

Dette gør sig gældende, uanset om butikstyveri er inkluderet eller ekskluderet fra den samlede beregning for al gade-

orienteret kriminalitet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

forsøgsområdet derimod statistisk signifikant forskellig fra kontrolområderne. I begge tilfælde er

der tale om en positiv effekt, idet antallet af anmeldelser er mindsket mere i forsøgsområderne end

kontrolområderne. For de øvrige typer af kriminalitet kan der ikke påvises en statistisk signifikant

reduktion i omfanget.

Tabel 4. Difference-in-difference regression med antal anmeldelser af kriminalitet som afhængig

variabel.

(n=978)

(SE)

-.016

(.104)

-.029

(.125)

-.201*

(.093)

.052

(.265)

-.254*

(.117)

.121

(.229)

-.311

(.425)

Vold

Vold, røveri & trusler

Hærværk

Butikstyverier

Motorkøretøjskriminalitet

Øvrige tyverier

I alt (al gadeorienteret kriminalitet)

*=p<0,05

Med henblik på at indkredse betydningen af hot spot-indsatserne yderligere, er der gennemført ana-

lyser, som specifikt undersøger en mulig effekt af de mere omfattende indsatser, af kriminalitetsud-

viklingen i alene de tidsrum, hvor indsatserne er gennemført i disse områder med en intensiv ind-

sats, samt ved alene at se på de typer af kriminalitet de mere intensive indsatser har rettet sig mod.

Analyserne i det følgende er således afgrænset til at omfatte de ni hot spots, hvor politiets indsats

har været mest omfattende og intensiv, de typer af kriminalitet, som indsatserne i de ni hot spot-

områder har fokuseret på, samt de tidsrum, hvori indsatserne har fundet sted.

Af tabel 5, som angår de ni forsøgsområder og deres kontrolområder, fremgår dels antallet af an-

meldelser for de typer af kriminalitet, som politiet har målrettet deres indsats mod, og dels antallet

af anmeldelser, hvor lovovertrædelsen desuden er begået inden for de tidsrum, hvor politiet har ud-

ført indsatsen.

Af tabel 7 i bilag fremgår flere af resultaterne fra regressionsanalyserne.

Se tabel 8 i bilag for en oversigt over typer af kriminalitet og tidsrum.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Tabel 5. Antallet af anmeldte forhold i forsøgsområder med de mest intensive indsatser samt i deres

kontrolområder fordelt efter observationstidspunkt. Resultat vedrørende alene kriminalitetstyper og

vedrørende kriminalitetstype og tidsrum for indsatsen.

Før

Målrettede kriminalitets-

typer

Målrettede kriminalitets-

typer og tidsrum

Målrettede kriminalitets-

typer

Målrettede kriminalitets-

typer og tidsrum

635

414

508

307

Under

616

437

528

338

Forsøgsområder

Kontrolområder

Tabellen viser, at der generelt er et højere niveau af den type af kriminalitet, som indsatserne er

rettet mod, i forsøgsområderne end i kontrolområderne. Med hensyn til udviklingen viser tabellen,

at der for de målrettede kriminalitetstyper er et mindre fald i den anmeldte kriminalitet under hot

spot-indsatsen, mens det modsatte gør sig gældende for kontrolområderne, idet der her ses en min-

dre stigning. Betragtes udviklingen i antallet af anmeldelser for de målrettede kriminalitetstyper, der

har fundet sted inden for de tidsrum, hvor politiets indsatser har været iværksat, er der dog en let

vækst for både forsøgs- og kontrolområder.

Af tabel 6 fremgår resultaterne fra difference-in-difference analyser. Disse viser, at udviklingen i

antallet af anmeldelser i henholdsvis forsøgs- og kontrolområder ikke er statistisk signifikant for-

skellig, hverken når de målrettede kriminalitetstyper betragtes, eller når der desuden tages højde for

de tidsrum, hvor indsatserne har fundet sted.

Tabel 6. Difference-in-difference regression med antal anmeldelser af kriminalitet som afhængig

variabel. (n=978)

(SE)

-.161

(.253)

-.034

(.220)

Målrettede kriminalitetstyper

Målrettede kriminalitetstyper og tidsrum

7. OPSAMLING OG DISKUSSION

For at øge anvendeligheden af denne undersøgelse af et forsøg med hot spot-indsatser i Dansk Politi

er målingen af indsatsernes kriminalpræventive virkning suppleret med en procesevaluering, der

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

giver et grundlag for at tolke resultatet af effektmålingen, idet den belyser forhold, der kan have haft

en betydning herfor.

Af effektmålingen fremgår, at de gennemførte indsatser ikke samlet set har en påviselig kriminal-

præventiv effekt på gadekriminalitet. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at hot spot-

konceptet ikke er effektivt i de kontekster, det her er anvendt i. Der er således en række forhold, der

kan have haft betydning for, at det ikke har været muligt at måle en generel, positiv effekt af indsat-

serne.

For det første blev igangsættelsen af forsøget hæmmet af politiets ressourceproblemer grundet be-

vogtningsopgaver og grænsekontrol. Det har medført et mindre ledelsesmæssig fokus på forsøget,

ligesom der ikke i alle tilfælde er blevet allokeret tilstrækkelige ressourcer til at kunne sikre gen-

nemførelsen af mere intensive indsatser.

For det andet har selve måden, udpegningen af hot spot-områderne er gennemført på, betydet, at

politikredsene ikke i alle tilfælde vurderer, at de udpegede områder besidder et omfattende krimina-

litetsproblem og/eller udgør et større problem sammenlignet med kredsens øvrige områder. Også

det kan have influeret på interessen, entusiasmen og lysten til at allokere ressourcer til forsøget og

sikre indsatsernes gennemførelse.

For det tredje har selve indsatserne – ud over at de langt fra altid har været målrettede og intensive –

heller ikke altid været nye. I nogle tilfælde er der fortsat med en indsats, der allerede var igangsat

før forsøget. I sådanne tilfælde vil det naturligvis ikke være muligt at se en kriminalpræventiv effekt

af forsøgsperiodens indsats.

For det fjerde kan det nævnes, at mange indsatser derudover er relancerede tiltag. Nyetablerede ind-

satser vil ikke nødvendigvis have en større præventiv effekt end relancerede indsatser, men for at

kunne påvise en effekt af de relancerede indsatser kræves, at fokus skærpes med hensyn til eksem-

pelvis tid og sted for indsatsen.

For det femte er nogle af indsatserne blevet igangsat relativt sent i forsøgsperioden. Det vil selvsagt

være sådan, at jo senere indsatserne er blevet igangsat, desto vanskeligere er det at opnå en effekt.

For det sjette er muligheden for at kunne opnå en positiv kriminalpræventiv effekt vanskeliggjort af,

at indsatserne ofte har fokuseret på mindre områder inden for hot spottet frem for hele hot spottet. I

Braga, A.A., A.V. Papachristos & D.M. Hureau: “The effects of Hot Spots Policing on Crime: An Updated Systemat-

ic Review and Meta-Analysis.” Justice Quarterly, 31(4), 633-663, 2014; Weisburd, D. & C.W. Telep: ”Hot spots polic-

ing: What we know and what we need to know”.

Journal of Contemporary Criminal Justice,

30(2), 200-220, 2014.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

sådanne tilfælde skal indsatserne være ekstra markante for at opnå en målbar effekt for hele hot

spottet. Omvendt har enkelte indsatser haft et kontinuerligt fokus på både hot spottet og nærliggen-

de områder uden for hot spottet, mens det udelukkende er den kriminalitet, der er begået i selve hot

spottet, der indgår i effektmålingen. I visse tilfælde er det således ikke hele indsatsens intensitet, der

er blevet målt.

For det syvende er det ikke alle indsatserne, der er blevet implementeret efter hensigten. Dette kan i

nogen grad skyldes de ovennævnte ressource- og prioriteringsforhold, men det kan også skyldes, at

planlægningen af indsatsernes gennemførelse ikke har været tilstrækkeligt konkretiseret, og at det

ikke altid er lykkedes at inddrage de eksterne samarbejdspartere på den måde, det var planlagt.

Der er imidlertid også andre forhold, der kan have haft betydning for, at der ikke er målt en positiv

præventiv effekt af forsøget. Det kan eksempelvis skyldes datamæssige begrænsninger, idet forsø-

get er baseret på et relativt lille datamateriale. Det gør det vanskeligt at påvise signifikante forskelle

mellem kriminalitetsudviklingen i forsøgs- og kontrolområderne i det hele taget. Som nævnt tidlige-

re, så er den positive effekt af hot spot-indsatser primært målt i storbyer i USA og andre steder med

et betydeligt højere kriminalitetsniveau end tilfældet er i de områder, der er omfattet af dette forsøg.

At der ikke er påvist en sikker effekt kan muligvis også forklares ved en øget anmeldelsestilbøjelig-

hed i forsøgsområderne. Nogle af de eksterne samarbejdspartnere er således blevet anmodet om at

animere deres gæster eller kunder til at anmelde kriminalitet. Ligeledes kan anmeldelsestilbøjelig-

heden være steget som følge af, at eksterne aktører i hot spot-indsatserne har øget deres fokus på

gadekriminalitet, ligesom det kan skyldes politiets øgede tilstedeværelse i nogle af områderne. Hvis

dette er tilfældet, vil indsatsernes eventuelle effekt meget let blive usynliggjort.

En ændring af registreringspraksis kan også være af betydning i forhold til at kunne måle en even-

tuel effekt. I forsøget har dette eksempelvis været tilfældet for de indsatser, der har sigtet mod at

forbedre datakvaliteten af den anmeldte kriminalitet i hot spottene. Det kan betyde, at kriminalitet,

der ikke før havde en adresseangivelse, under forsøget er registreret inden for hot spottet. En ændret

registreringspraksis kan således give et falsk indtryk af vækst i den anmeldte kriminalitet.

Såfremt der sker en ændringer i de indsatser, der gennemføres i kontrolområderne, kan det naturlig-

vis også forklare indsatsernes manglende målbare effekt. Dette er dog alene forekommet i ét af kon-

trolområderne og må derfor antages at have en meget begrænset betydning.

I visse tilfælde har de gennemførte indsatser ikke haft et klart geografisk fokus. Det gælder indsat-

ser, hvor borgere er gjort opmærksomme på risikoen for kriminalitet i bestemte situationer. Sådanne

indsatser vil også kunne have betydning for kriminalitetsudviklingen i nærliggende kontrolområder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

Som følge af disse indsatsers intensitet må dette dog også formodes at være af mindre betydning for

undersøgelsens resultater.

Selv om der ikke har kunnet påvises en generel kriminalpræventiv effekt af hot spot-indsatserne,

viser effektevalueringen en mindskning i omfanget af motorkøretøjskriminalitet og hærværk i for-

bindelse med forsøget. Ovenstående vanskeligheder omkring forsøgets implementering mv. kan

skabe usikkerhed omkring, om dette resultat afspejler en reel effekt af forsøget, eller om det måske

snarere må betragtes som en form for tilfældighedsfund.

På den anden side kan der argumenteres for, at vældig mange af indsatserne har sigtet mod at øge

tilstedeværelsen af kapable vogtere i gademiljøet, og at dette i højere grad kan formodes at have en

præventiv effekt på motorkøretøjskriminalitet og hærværk end på øvrige former for tyverier. Såvel

motorkøretøjstyverier som hærværk er meget synlige former for kriminalitet, idet gerningsmandens

forehavende kan være vanskeligt at skjule for omgivelserne i modsætning til eksempelvis butiksty-

veri eller lommetyverier. Desuden må det antages, at motorkøretøjstyverier og hærværk er lovover-

trædelser, hvis gennemførelse er af en vis varighed, hvilket også øger risikoen for opdagelse, hvor-

ved tilstedeværelsen af flere kapable vogtere i højere grad kan skabe en præventiv effekt. Og mens

visse af de andre former for kriminalitet, der er omfattet af forsøget, er affektrelaterede og derfor

næppe vil være særligt påvirkelige af en øget opdagelsesrisiko, gælder det næppe motorkøretøjsty-

verier og hærværk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Rapport om forsøg med hot spot-politiarbejde, fra justitsministeren

8. BILAG 1: DETALJEREDE OUTPUTS AF DID

Tabel 7. Difference-in-Difference regression med det daglige antal anmeldelser for al kriminalitet

som afhængig variabel.

Vold,

Røveri og

Trusler

-,029

(,125)

,116

(,089)

,037

(,089)

,549***

(,063)

Vold

Hærværk

Butiksty-

verier

Motorkø-

retøjskri-

minalitet

Øvrige

Tyverier

Al krimi-

nalitet

Forsøgsområ-

de under ind-

sats

Under indsats

Forsøgsområ-

Konstant

-,016

(

,104)

,072

(,074)

,016

(,074)

,418***

(,052)

-,201

(,093)

,072

(,065)

,205

(,065)

,328***

(,046)

,052

(,265)

-,495

(,188)

-,762

(,188)

3,160***

-,254

(,117)

-,006

(,083)

,201

(,083)

,557***

(,059)

,121

(,229)

-,016

(,162)

,402

(,162)

1,824***

(,114)

-,311

(,425)

-,328

(,300)

,082

(,301)

6,418***

(,213)

(

,133

)

*=p<0,05; **=0,01; ***=0,005

Tabel 8. Difference-in-Difference regression med det daglige antal anmeldelser for al kriminalitet,

der er genstand for målrettet indsats, som afhængig variabel.

Målrettede kriminalitetstyper

-,161

(,253)

,073

(,179)

,520

(,179)

2,082***

(,127)

Målrettede kriminalitetstyper

og tidsrum

-,034

(,220)

,121

(,155)

,439

(,155)

1,258***

(,110)

Forsøgsområde under indsats

Under indsats

Forsøgsområde

Konstant

*=p<0,05; **=0,01; ***=0,005