Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mattias Tesfaye
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
349 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias
Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 349:
11-04-2017
J.nr. 2017 - 2457
”I hvilke tilfælde er der tale om ”generel anvendelse”, som gør, at punkt 19 i EU’s
håndhævelsesdirektiv finder anvendelse?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der henvises til betragtning nr. 19 i præamblen
til håndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af
15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdsta-
gere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked (”IMI-forordningen”)).
Betragtningen har følgende ordlyd:
”Er
arbejds- og ansættelsesvilkår fastsat i kollektive aftaler, der finder gene-
rel anvendelse, bør medlemsstaterne med fuld respekt for arbejdsmarkedets
parters autonomi sikre, at disse kollektive aftaler stilles alment til rådighed
på en tilgængelig og gennemsigtig måde.”
Jeg kan oplyse, at der ved kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, forstås
kollektive aftaler, der skal overholdes af alle virksomheder inden for den pågæl-
dende sektor eller erhvervsgren i det pågældende geografiske område. Sådanne
overenskomster kaldes også ”almengjorte overenskomster”.
En kollektiv overenskomst almengøres ved, at overenskomsten ophæves til lov. I
en række andre europæiske lande anvendes almengjorte overenskomster på forskel-
lig vis i forbindelse med reguleringen af arbejdsmarkedet.
I Danmark har vi derimod ikke almengjorte kollektive overenskomster som en del
af vores arbejdsmarkedsmodel. Ansættelses- og arbejdsvilkår reguleres i stedet for-
trinsvist ved kollektive overenskomster indgået af arbejdsmarkedets parter, der an-
ses som de nærmeste til at varetage reguleringen på området.
Dette princip støttes af DA og LO, hvilket fremgår af
LO og DA’s fælles erklæring
om den danske model på det private arbejdsmarked fra 2015, der vedlægges.