Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1762673_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 19. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 116 (alm. del)
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 116:
Ministeren bedes oplyse, hvad der konkret kan give Danmark anledning til at
forespørge i andre EU-lande om en unionsborgers eventuelle tidligere straffe med
henblik på at undersøge, om den pågældende unionsborger udgør en risiko for
den offentlige orden eller sikkerhed og ministeren bedes oplyse hvem, der typisk
vil fremsætte en sådan anmodning og kan ministeren oplyse, hvor mange sådanne
forespørgsler til andre medlemsstater om deres i Danmark antrufne statsborgere,
der er fremsat fra dansk side siden 2010 og hvor mange lignende forespørgsler
Danmark har modtaget fra andre lande i samme periode herunder om Danmark
konkret har modtaget en forespørgsel fra Sverige vedrørende den fra Danmark til
Kroatien udviste Django Levakovic?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet udtalelser fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
kan oplyse, at behandlingen af ansøgninger om ret til
ophold efter EU-reglerne behandles af Statsforvaltningen, og derfor har styrelsen
indhentet en udtalelse fra Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har oplyst, at der
i forbindelse med udstedelse af et EU-registreringsbevis vil blive indhentet
oplysninger om ansøgerens tidligere straffedomme i andre EU-lande, hvis der i
den konkrete sag er grund til at antage, at ansøgeren er dømt for forhold, der kan
have betydning for vedkommendes opholdsret. Det kan f.eks. skyldes oplysninger
i medierne om, at ansøgeren er tidligere straffet i et andet EU-land. Oplysninger
om tidligere straffedomme i andre EU-lande vil i givet fald blive indhentet via
Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
Statsforvaltningen har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at udtrække
statistiske oplysninger om, hvor mange gange Statsforvaltningen har indhentet
29. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6292
225288
Side
1/2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om forespørgsler vedr. unionsborgeres eventuelle tidligere straffe, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
oplysninger om tidligere straffedomme i andre EU-lande. Hverken
Statsforvaltningen eller Udlændingestyrelsen er bekendt med, at der siden 2010
har været eksempler på sager, hvor der har været grund til at antage, at
ansøgeren er dømt for strafbare forhold i udlandet, og hvor det således har været
nødvendigt at indhente sådanne oplysninger.”
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at en forespørgsel til et andet EU-land om
en unionsborgers eventuelle tidligere straffe typisk vil være begrundet i en
konkret straffesag i Danmark og således ikke have til formål at undersøge, om
unionsborgeren udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed.
Der kan dog f.eks. i forbindelse med internationale højrisikofodboldkampe, større
demonstrationer samt i forbindelse med møder, samlinger eller fester i rocker- og
bandemiljøet, hvor der forventes deltagelse fra udlandet, være anledning til at
sende en forespørgsel til andre EU-lande om disse landes generelle kendskab til
deltagerne. Dette sker med henblik på at foretage en vurdering af det samlede
trusselsbillede.
En sådan anmodning fremsættes typisk af politikredsene over for International
Kommunikation under Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet.
Såvel politikredsenes anmodninger om oplysninger fra udlandet som
forespørgsler fra udlandet om en unionsborgers eventuelle tidligere straffe, der
rettes til International Kommunikation i Rigspolitiet, registreres i et særligt
journaliseringssystem, hvor sagerne tildeles en sagskategori fordelt på
kriminalitetstyper. Denne journalisering giver ikke mulighed for at identificere
sager, hvor der er indhentet oplysninger om en unionsborger alene med det
formål at undersøge, om den pågældende udgør en risiko for den offentlige orden
eller sikkerhed. En sådan identificering vil derfor kræve en meget omfattende
manuel gennemgang af samtlige forespørgsler. Rigspolitiet kan derfor ikke oplyse,
hvor mange forespørgsler til andre medlemsstater om deres i Danmark antrufne
statsborgere, der er fremsat fra dansk side siden 2010, ligesom Rigspolitiet heller
ikke kan oplyse, hvor mange lignende forespørgsler Danmark har modtaget fra
andre lande i samme periode.
Det kan afslutningsvis oplyses, at der ikke i Rigspolitiets registre ses at være
oplysninger om en forespørgsel fra Sverige vedrørende den i spørgsmålet nævnte
person.”
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2