Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0053
Offentligt
1602302_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.2.2016
COM(2016) 53 final
2016/0031 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende
mellemstatslige aftaler og ikke-bindende instrumenter mellem medlemsstaterne og
tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 27 final}
{SWD(2016) 28 final}
DA
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Af strategien for energiunionen (COM(2015) 80) fremgår det, at
"et vigtigt aspekt af sikringen
af energisikkerhed (navnlig for gas) er, at aftaler om køb af energi fra tredjelande skal
overholde EU-lovgivningen fuldt ud".
I samme ånd opfordrede Rådet i sine konklusioner af
19. marts 2015 også til at "sikre fuld overensstemmelse med EU-retten i alle aftaler
vedrørende køb af gas fra eksterne leverandører, navnlig ved at styrke gennemsigtigheden af
sådanne aftaler og foreneligheden med EU's energisikkerhedsbestemmelser".
En mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem
medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet blev indført ved en afgørelse, som blev
vedtaget af Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2012, og som trådte i kraft den 17.
november 2012 ("afgørelsen om mellemstatslige aftaler")
1
. Det vigtigste element i denne
mekanisme er, at Kommissionen foretager en vurdering af de mellemstatslige aftalers
forenelighed, efter at en medlemsstat og et tredjeland har indgået sådanne aftaler.
Kommissionen har siden 2012 høstet betydelig erfaring med gennemførelsen af mekanismen.
Overordnet set er det Kommissionens vurdering
–
hvilket også fremgår af
konsekvensanalysen af revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler og rapporten til
Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler
–
at
den nuværende ordning, om end den er nyttig, når det drejer sig om modtagelse af oplysninger
om eksisterende mellemstatslige aftaler og påvisning af problemer vedrørende deres
forenelighed med EU-retten, ikke er tilstrækkelig til at løse en sådan uforenelighed. Som det
fremgår af strategien for energiunionen, har det
"vist sig, at det i praksis er meget svært at
genforhandle disse aftaler. Underskrivernes forhandlingsposition er allerede fastlagt, og det
skaber politisk pres for ikke at ændre nogen af aftalens aspekter".
Hvis Kommissionen følgelig bliver involveret, før en medlemsstat og et tredjeland indgår
sådanne aftaler, vil det medføre betydelig merværdi, fordi det vil løse potentielle konflikter
mellem medlemsstaternes forpligtelser i henhold til international traktatret og EU-retten.
Der er i den forbindelse to primære målsætninger med revisionen af afgørelsen om
mellemstatslige aftaler:
1) Det skal sikres, at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten for at sikre et
velfungerende indre energimarked og øge EU's energisikkerhed.
2) Gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler skal øges for at øge
omkostningseffektiviteten ved EU's energiforsyning og solidariteten mellem medlemsstaterne.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i overensstemmelse med en række foranstaltninger vedtaget på EU-niveau for at
forbedre EU-energimarkedets funktionsmåde og øge EU's energisikkerhed.
1
Afgørelse nr. 994/2012/EU om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende
mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet.
DA
2
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0003.png
Revisionen af den eksisterende afgørelse om mellemstatslige aftaler er et led i strategien for
energiunionen, som blev vedtaget i februar 2015, og som fastsætter de overordnede rammer
og forvaltningsstrukturen for en fornyet europæisk energipolitik.
Den handlingsplan, der er knyttet til strategien for energiunionen, indeholder en række
foranstaltninger, som skal øge EU's energisikkerhed. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng
med andre initiativer, herunder revisionen af forordningen om gasforsyningssikkerhed
2
.
Afgørelsen om mellemstatslige aftaler er tæt forbundet med forordningen om
gasforsyningssikkerhed, men anvendelsesområdet for den mekanisme for udveksling af
oplysninger, den fastsætter, er bredere. I afgørelsen om mellemstatslige aftaler defineres en
mellemstatslig aftale som
"enhver retligt bindende aftale mellem en eller flere medlemsstater
og et eller flere tredjelande, der har indvirkning på det indre energimarkeds virkemåde eller
funktionsmåde eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen".
Afgørelsen om
mellemstatslige aftaler finder derfor anvendelse på alle mellemstatslige aftaler vedrørende
forsyning af og infrastruktur for energiprodukter, navnlig gas, olie og elektricitet. Kun
mellemstatslige aftaler henhørende under Euratomtraktatens anvendelsesområde er ikke
omfattet. I Euratomtraktatens artikel 103 er der fastsat en særlig procedure med forudgående
vurdering for disse aftaler.
Anvendelsesområdet for afgørelsen om mellemstatslige aftaler omfatter ikke kommercielle
kontrakter mellem kommercielle enheder
3
. Dette forslag udvider ikke anvendelsesområdet for
afgørelsen om mellemstatslige aftaler til kommercielle kontrakter tilknyttet mellemstatslige
aftaler, eftersom dette område
–
som angivet i strategien for energiunionen
–
når det drejer sig
om kommercielle gasforsyningskontrakter, allerede er dækket af forslaget om revision af
forordningen om gasforsyningssikkerhed.
Overensstemmelse med andre EU-politikker
Forslaget bidrager ikke blot til EU's energipolitik. Ved at sikre, at de mellemstatslige aftaler er
forenelige med EU-retten, bidrager forslaget ligeledes til andre af Unionens politikker på
områder som det indre marked, konkurrence og offentligt udbud.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Formålene med dette forslag som nævnt ovenfor er i overensstemmelse med følgende mål i
EU-traktaten:
Sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen (artikel 194, stk. 1, litra b), i
TEUF)
Skabe et fungerende indre energimarked i en ånd af solidaritet mellem
medlemsstaterne (artikel 3, stk. 3, i TEU og artikel 194, stk. 1, i TEUF).
OG
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (ref. XXX).
Det understreges i betragtning 7 i afgørelsen om mellemstatslige aftaler, at afgørelsen ikke skaber
forpligtelser i forbindelse med aftaler mellem kommercielle enheder. Det gøres ligeledes tydeligt i
betragtningen, at medlemsstaterne frivilligt kan underrette Kommissionen om kommercielle aftaler,
som der udtrykkeligt henvises til i mellemstatslige aftaler.
DA
3
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0004.png
Artikel 194 i TEUF er derfor retsgrundlaget for den foreslåede revision af afgørelsen om
mellemstatslige aftaler, ligesom den var grundlag for den eksisterende afgørelse om
mellemstatslige aftaler, der blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2012.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nødvendigheden af EU-tiltag: Retsgrundlaget for revisionen af afgørelsen om mellemstatslige
aftaler er artikel 194 i TEUF. Afgørelsen om mellemstatslige aftaler blev vedtaget i 2012 på
dette grundlag og under overholdelse af nærhedsprincippet. Indførelsen af en obligatorisk
forudgående vurdering fra Kommissionen vil imidlertid ændre afgørelsen om mellemstatslige
aftaler. Ændringen vil indebære en overdragelse af opgaver fra medlemsstaterne til EU. Som
forklaret i det foregående viser erfaringen, at medlemsstaternes vurdering ikke er tilstrækkelig
og tilfredsstillende, når det drejer sig om at sikre, at de mellemstatslige aftaler er forenelige
med EU-retten, og det medfører juridisk usikkerhed. Kommissionens forudgående inddragelse
vil give betydelig merværdi med hensyn til at løse problemer (især konflikter mellem
medlemsstaternes forpligtelser i henhold til international traktatret og EU-ret).
EU-merværdi: Den gradvise integration af energiinfrastrukturer og -markeder, den fælles
afhængighed af eksterne leverandører og behovet for solidaritet i krisetider indebærer, at de
grundlæggende politiske beslutninger på energiområdet ikke udelukkende bør træffes på
nationalt plan uden inddragelse af nabolandene og EU. Afgørelsen om mellemstatslige aftaler
står ved en skillevej mellem den eksterne dimension (eftersom den omhandler aftaler med
tredjelande) og det indre marked (da ikke-forenelige bestemmelser såsom
destinationsklausuler har en negativ virkning på den frie strøm af energiprodukter på det indre
marked). Der er derfor klar merværdi ved at styrke samarbejdet og gennemsigtigheden på EU-
niveau inden for rammerne af dette forslag.
Proportionalitet
Forslaget har følgende formål:
1) Det skal sikre, at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten for således at sikre
et velfungerende indre energimarked og øge EU's energisikkerhed.
2) Gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler skal øges for at øge
omkostningseffektiviteten ved EU's energiforsyning og solidariteten mellem medlemsstaterne.
For at nå disse mål foreslås der i hovedtræk en blanding af fakultative standardbestemmelser
og en forudgående vurdering af de mellemstatslige aftaler før deres undertegnelse. Som
forklaret i konsekvensanalysen om revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler vil det
ikke være effektivt at bevare den nuværende ordning, navnlig fordi ingen af de
mellemstatslige aftaler, som Kommissionen har påvist som værende problematiske, er blevet
ophævet indtil nu.
Ligeså konkluderes det i konsekvensanalysen, at løsningen med at udarbejde obligatoriske
standardbestemmelser vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at undgå uforenelighed med
EU-retten, men at den lange række situationer og forretningsmodeller under
anvendelsesområdet for afgørelsen om mellemstatslige aftaler imidlertid ikke gør det muligt
at udarbejde standardbestemmelser, der er præcise nok til at skabe juridisk sikkerhed og
erstatte en grundig forudgående vurdering af det endelige udkast. Afhængig af tredjelandets
standpunkt og forhandlingsposition vil medlemsstaterne derudover måske ikke have held til at
indføre standardbestemmelser i en mellemstatslig aftale.
DA
4
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Det konkluderes derfor i konsekvensanalysen, at løsningen med en obligatorisk forudgående
vurdering er den mindst strenge tilgang til at undgå manglende forenelighed af de
mellemstatslige aftaler.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Den eksisterende lovgivning på området er afgørelsen om mellemstatslige aftaler. Dette
forslag sigter på at styrke og forbedre de foranstaltninger og procedurer, der er fastsat i den
eksisterende afgørelse. Derfor er det passende at vælge en afgørelse som reguleringsmiddel. I
lyset af mængden af nye elementer og deres anvendelsesområde foreslås det i udkastet til
afgørelse at ophæve og erstatte den nuværende afgørelse nr. 994/2012/EU i stedet for at ændre
de gældende bestemmelser.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Dette forslag bygger på de erfaringer, som Kommissionen har gjort i forbindelse med
gennemførelsen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler, siden denne trådte i kraft den
17. november 2012, og som er blevet analyseret i evalueringsrapporten, der er vedlagt som
bilag til konsekvensanalysen af revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler, og i
rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af den eksisterende afgørelse om
mellemstatslige aftaler.
Disse rapporter konkluderer, at hvad angår effektiviteten af afgørelsen om mellemstatslige
aftaler, har de nuværende bestemmelser (især den efterfølgende vurdering af foreneligheden)
ikke resulteret i ændringer af indgåede mellemstatslige aftaler, som var uforenelige, med
henblik på at gøre dem forenelige, ligesom de ikke har påvirket medlemsstaternes
forhandlinger med tredjelande direkte. Der er navnlig aldrig frivilligt blevet indgivet et udkast
til en mellemstatslig aftale, så Kommissionen kunne foretage en forudgående vurdering heraf.
Derfor anses afgørelsen om mellemstatslige aftaler i sin nuværende form for ikke at være
effektiv.
Det konkluderes endvidere, at de samlede omkostninger ved den nuværende afgørelse om
mellemstatslige aftaler berettiges af fordelene ved, at afgørelsen værner om det indre
energimarkeds funktionsmåde og bidrager til forsyningssikkerheden. Afgørelsen om
mellemstatslige aftaler kunne imidlertid være mere effektiv, hvis vurderingen af
foreneligheden med EU-retten blev foretaget på forhånd (frem for bagefter som det p.t. er
tilfældet). Dette ville øge den juridiske sikkerhed og spare omkostninger for både
medlemsstaterne og Kommissionen.
Desuden gør rapporterne det klart, at de mellemstatslige aftaler fortsat vil spille en væsentlig
rolle i EU's energisektor. Afgørelsen om mellemstatslige aftaler er derfor relevant, men den
skal tilpasses de skiftende energiforsyninger og -ruter. Det understreges også, at der er en klar
EU-merværdi ved afgørelsen om mellemstatslige aftaler, idet den styrker samarbejdet og
gennemsigtigheden på EU-niveau og bidrager til forsyningssikkerhed og det indre
energimarkeds funktion.
Samlet set konkluderes det i disse rapporter, at de procedurer, der er fastsat i afgørelsen om
mellemstatslige aftaler, ikke er fuldt ud formålstjenlige. Det største proceduremæssige
problem i den forbindelse er den nuværende ordnings efterfølgende vurdering af
DA
5
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0006.png
foreneligheden, hvilket var resultatet af hårde forhandlinger, da afgørelsen om
mellemstatslige aftaler blev vedtaget i 2012.
Nærværende forslag afhjælper de konstaterede mangler.
Høringer af interesserede parter
Mellem den 28. juli og den 22. oktober 2015 blev der afholdt en offentlig høring.
Kommissionen modtog ca. 25 svar fra interessenter, herunder medlemsstaterne og adskillige
sammenslutninger (myndigheder og repræsentanter for industrien), og responsniveauet på
høringen kan betragtes som tilfredsstillende.
Samtlige respondenter understregede de mellemstatslige aftalers betydning for
energiforsyningssikkerheden og et velfungerende indre energimarked. Respondenterne var
splittede hvad angår behovet for at styrke den ordning, der er fastsat i afgørelsen om
mellemstatslige aftaler, og måden, hvorpå dette bedst kan gøres.
Den fuldstændige rapport om resultaterne af den offentlige høring er knyttet som bilag til
konsekvensanalysen om revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler, og de
ikke-fortrolige svar er offentliggjort på Kommissionens websted
4
.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Oplysningerne relateret til gennemførelsen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler er delvist
fortrolige, hvilket skyldes visse bestemmelser i selve afgørelsen (artikel 4
–
Fortrolighed) eller
visse undtagelser i forordning (EF) nr. 1049/2001
5
om aktindsigt i Europa-Parlamentets,
Rådets og Kommissionens dokumenter (artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led
–
beskyttelse af
internationale forbindelser, artikel 4, stk. 5
–
anmodning fra en medlemsstat om ikke at give
aktindsigt i et dokument fra denne medlemsstat uden dens forudgående samtykke eller artikel
4, stk. 2, andet led
–
retslige procedurer og juridisk rådgivning). Bl.a. af disse
fortrolighedshensyn blev det besluttet ikke at foretage en ekstern undersøgelse af
gennemførelsen af den eksisterende afgørelse om mellemstatslige aftaler.
Konsekvensanalyse
Alle de foreslåede foranstaltninger støttes af konsekvensanalysen.
Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse den 4. december 2015.
Der er i konsekvensanalysen gennemgået i alt fem løsningsmodeller:
Løsning 1: Grundscenarie: Afgørelsen om mellemstatslige aftaler forbliver uændret, men
traktatbrudspolitikken styrkes.
Løsning 2: Standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler, som ikke er i strid
med EU-retten/-retningslinjerne.
Løsning 3: Kommissionen foretager obligatoriske forudgående vurderinger af de
mellemstatslige aftaler.
Løsning 4: Kommissionens deltagelse som observatør i forhandlingerne om de
mellemstatslige aftaler gøres obligatorisk.
Løsning 5: Kommissionen forhandler EU-aftaler på energiområdet.
4
5
Udvalget
for
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-review-intergovernmental-agreements-
decision
EUT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
DA
6
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Det konkluderes i konsekvensanalysen, at den mest omkostningseffektive, effektive og
forholdsmæssige løsning er løsning 3.
Målrettet regulering og forenkling
Forslaget medfører en begrænset forøgelse af den administrative byrde.
Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.
5.
ANDRE ELEMENTER
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Artikel 8 i afgørelsen om mellemstatslige aftaler indeholder en revisionsbestemmelse.
Artiklen fastsætter, at Kommissionen senest den 1. januar 2016 og hvert tredje år herefter
fremlægger en rapport.
Ud over evalueringsrapporten, der er vedlagt som bilag til konsekvensanalysen om revisionen
af afgørelsen om mellemstatslige aftaler, er nærværende forslag om revision af afgørelsen om
mellemstatslige aftaler ledsaget af den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
I fremtiden har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8 i afgørelsen om
mellemstatslige aftaler til hensigt at fremlægge den næste rapport senest den 1. januar 2020.
Endelig vil Kommissionen i kraft af sin rolle som traktaternes vogter, når det er nødvendigt,
fortsætte proceduren i traktatens artikel 258 i tilfælde, hvor medlemsstaterne tilsidesætter
deres forpligtelser vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten.
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
Den reviderede afgørelse består af følgende elementer:
1.
Meddelelsespligt vedrørende mellemstatslige aftaler:
Medlemsstaten er forpligtet til at underrette Kommissionen om sin hensigt om
at indlede forhandlinger med et tredjeland med henblik på at indgå nye
mellemstatslige aftaler eller ændre eksisterende aftaler.
Kommissionen skal regelmæssigt holdes orienteret, når der er givet en sådan
meddelelse om forhandlinger.
Når medlemsstaten giver meddelelse om forhandlinger, kan Kommissionens
tjenestegrene rådgive medlemsstaten om, hvordan der undgås uforenelighed
mellem den mellemstatslige aftale og EU-retten, Unionens politiske
standpunkter som vedtaget i Rådet eller Det Europæiske Råds konklusioner.
DA
7
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Medlemsstaten skal til Kommissionen fremsende udkast til en mellemstatslig
aftale eller til en ændring heraf sammen med alle ledsagende dokumenter, så
snart forhandlingerne har ført til, at parterne er blevet enige om alle aftalens
elementer, så Kommissionen kan foretage sin forudgående vurdering.
Ved ratifikation skal medlemsstaten til Kommissionen fremsende
mellemstatslige aftaler eller ændringer heraf med alle de ledsagende
dokumenter.
Medlemsstaten skal til Kommissionen fremsende alle eksisterende
mellemstatslige aftaler eller ændringer heraf med alle de ledsagende
dokumenter.
Aftaler mellem virksomheder er ikke omfattet af meddelelsespligten, men
meddelelser kan indgives frivilligt.
Kommissionen er forpligtet til at dele de oplysninger og dokumenter, den har
modtaget, med andre medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne
om fortrolighed.
Kommissionen forpligtes til inden for seks uger at foretage en forudgående
vurdering af udkast til mellemstatslige aftaler eller ændringer heraf og
underrette medlemsstaterne om eventuelle tvivl vedrørende foreneligheden
med EU-retten, navnlig med hensyn til det indre energimarked og EU's
konkurrenceret.
Kommissionen er forpligtet til inden for 12 uger efter datoen for meddelelsen
at underrette medlemsstaten om sin udtalelse om, hvorvidt den mellemstatslige
aftale eller ændringer heraf er forenelig med EU-retten.
Medlemsstaten indgår ikke foreslåede mellemstatslige aftaler eller ændringer
heraf, inden Kommissionen har meddelt medlemsstaten eventuelle tvivl og
afgivet sin udtalelse. Når medlemsstaten indgår den foreslåede mellemstatslige
aftale eller en ændring heraf, skal den tage størst mulig hensyn til
Kommissionens udtalelse.
Kommissionen forpligtes til inden for ni måneder efter meddelelsen at foretage
efterfølgende vurderinger af eksisterende mellemstatslige aftaler eller
ændringer heraf og til at underrette medlemsstaterne, hvis der er tvivl om, at
disse aftaler er forenelige med EU-retten.
og
Kommissionens
vurdering
vedrørende
ikke-bindende
2.
Kommissionens vurdering:
3.
Meddelelsespligt
instrumenter:
Medlemsstaten skal fremsende eksisterende og fremtidige ikke-bindende
instrumenter med alle de ledsagende dokumenter til Kommissionen.
Kommissionen kan foretage en efterfølgende vurdering af de fremlagte ikke-
bindende instrumenter og underretter medlemsstaten herom, hvis den mener, at
foranstaltningerne til gennemførelse af det ikke-bindende instrument kan være
i modstrid med EU-retten.
Kommissionen er forpligtet til at dele de modtagne dokumenter med andre
medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne om fortrolighed.
DA
8
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0009.png
2016/0031 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende
mellemstatslige aftaler og ikke-bindende instrumenter mellem medlemsstaterne og
tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
6
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
7
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til Unionen, er
fuldt omfattet af reglerne for etablering af det indre energimarked. Et indre
energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer Unionen i en sårbar og
ufordelagtig situation med hensyn til energiforsyningssikkerheden og underminerer
dets potentielle fordele for de europæiske forbrugere og den europæiske industri.
Målet med strategien for energiunionen som vedtaget af Kommissionen den
25. februar 2015
8
er at give forbrugerne sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig
energi til overkommelige priser. Mere præcist understreges det i strategien for
energiunionen, at et vigtigt aspekt af sikringen af energisikkerhed er, at aftaler om køb
af energi fra tredjelande skal overholde EU-retten fuldt ud, hvilket bygger på den
analyse, der blev udført i forbindelse med den europæiske energisikkerhedsstrategi fra
maj 2014
9
. I samme ånd opfordrede Rådet i sine konklusioner af 19. marts 2015 til at
sikre fuld forenelighed med EU-retten i alle aftaler vedrørende køb af gas fra eksterne
leverandører, navnlig ved at styrke gennemsigtigheden af sådanne aftaler og
foreneligheden med EU's energisikkerhedsbestemmelser.
(2)
6
7
8
9
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
COM(2015) 80.
COM(2014) 330.
DA
9
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0010.png
(3)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 994/2012/EU
10
var nyttig med hensyn til
modtagelse af oplysninger om eksisterende mellemstatslige aftaler og påvisning af
problemer vedrørende deres forenelighed med EU-retten.
Afgørelse nr. 994/2012/EU har imidlertid vist sig at være ineffektiv, når det drejer sig
om at sikre, at mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-retten. Afgørelsen
byggede hovedsageligt på, at Kommissionen foretager en vurdering af en
mellemstatslig aftale, efter at medlemsstaterne har indgået en sådan aftale med et
tredjeland. Erfaringerne fra gennemførelsen af afgørelse nr. 994/2012/EU viste, at en
sådan efterfølgende vurdering ikke fuldt ud udnytter muligheden for at sikre, at den
mellemstatslige aftale er forenelig med EU-retten. Navnlig indeholder de
mellemstatslige aftaler ofte ingen passende ophævelses- eller tilpasningsbestemmelser,
som gør det muligt for medlemsstaterne at bringe den mellemstatslige aftale i
overensstemmelse med EU-retten inden for en rimelig frist. Desuden er
underskrivernes forhandlingsposition allerede fastlagt, og det skaber politisk pres for
ikke at ændre nogen af aftalens aspekter.
For at undgå manglende forenelighed med EU-retten og øge gennemsigtigheden bør
medlemsstaterne hurtigst muligt underrette Kommissionen om deres hensigt om at
indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af nye mellemstatslige aftaler eller
ændring af eksisterende mellemstatslige aftaler. Kommissionen bør regelmæssigt
holdes orienteret om udviklingen i forhandlingerne. Medlemsstaterne bør have
mulighed for at indbyde Kommissionen til at deltage i forhandlingerne som
observatør.
Under forhandlingerne bør Kommissionen have mulighed for at rådgive om, hvordan
uforenelighed med EU-retten undgås. Kommissionen kan sammen med
medlemsstaterne navnlig udarbejde fakultative standardbestemmelser eller
retningslinjer. Kommissionen bør have mulighed for at henlede opmærksomheden på
Unionens energipolitiske mål og princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne
samt på Unionens politiske standpunkter som vedtaget i Rådet eller Det Europæiske
Råds konklusioner.
For at sikre forenelighed med EU-retten bør medlemsstaterne fremlægge udkastet til
mellemstatslig aftale for Kommissionen, før aftalen bliver retligt bindende for parterne
(forudgående vurdering). Kommissionen bør i en ånd af samarbejde støtte
medlemsstaten i dens bestræbelser på at indkredse de problemer med foreneligheden,
der måtte være i udkastet til mellemstatslig aftale. Medlemsstaten vil således være
bedre forberedt til at indgå en aftale, der er forenelig med EU-retten. Kommissionen
bør have tid nok til at foretage en sådan vurdering for uden unødige forsinkelser at
sørge for så stor juridisk klarhed som muligt. For at høste det fulde udbytte af
Kommissionens støtte bør medlemsstaterne afstå fra at indgå mellemstatslige aftaler,
indtil Kommissionen har underrettet medlemsstaten om sin vurdering.
Medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt med henblik på at finde en passende
løsning for at fjerne den påviste uforenelighed.
Set i lyset af strategien for energiunionen er gennemsigtighed med hensyn til tidligere
og fremtidige mellemstatslige aftaler fortfarende yderst vigtig. Medlemsstaterne bør
derfor fortsat underrette Kommissionen om alle eksisterende og fremtidige
mellemstatslige aftaler, uanset om de er trådt i kraft eller anvendes midlertidigt i
henhold til artikel 25 i Wienerkonventionen om traktatretten, såvel som om nye
mellemstatslige aftaler.
EUT L 299 af 27.10 2012, s. 13.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
10
DA
10
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
1602302_0011.png
(9)
Kommissionen bør vurdere, hvorvidt de mellemstatslige aftaler, der er trådt i kraft
eller anvendes midlertidigt forud for denne afgørelses ikrafttræden, er forenelige med
EU-retten og underrette medlemsstaterne herom. I tilfælde af uforenelighed bør
medlemsstaterne tage alle nødvendige skridt med henblik på at finde en passende
løsning for at fjerne den påviste uforenelighed.
Afgørelsen bør udelukkende finde anvendelse på mellemstatslige aftaler, der har
indvirkning på det indre energimarked eller på Unionens energiforsyningssikkerhed. I
tvivlstilfælde bør medlemsstaterne rådføre sig med Kommissionen. I princippet har
aftaler, der ikke længere er i kraft eller ikke længere anvendes, ikke nogen indvirkning
på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen og bør
derfor ikke være omfattet af denne afgørelse.
Medlemsstaterne skaber relationer til tredjelande ved at indgå mellemstatslige aftaler
men også gennem ikke-bindende instrumenter. Selv når de er retligt ikke-bindende,
kan sådanne instrumenter anvendes til at fastsætte en detaljeret ramme for
energiinfrastruktur og energiforsyning. I den forbindelse kan ikke-bindende
instrumenter have virkninger på det indre energimarked, som ligner de mellemstatslige
aftalers virkninger, eftersom deres gennemførelse kan resultere i en overtrædelse af
EU-retten. For at sikre større gennemsigtighed hvad angår alle foranstaltninger
anvendt af medlemsstaterne, der kan påvirke det indre energimarked og
energisikkerheden, bør medlemsstaterne derfor efterfølgende fremlægge de respektive
ikke-bindende instrumenter for Kommissionen. Kommissionen bør vurdere de
fremlagte ikke-bindende instrumenter og, hvis det er relevant, underrette
medlemsstaten herom.
Mellemstatslige aftaler, som skal meddeles i deres helhed til Kommissionen på
grundlag af andre EU-retsakter, eller som henhører under Euratomtraktatens
anvendelsesområde, bør ikke omfattes af denne afgørelse.
Denne afgørelse bør ikke skabe forpligtelser i forbindelse med aftaler mellem
virksomheder. Den er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne frivilligt underretter
Kommissionen om sådanne aftaler, som der udtrykkeligt henvises til i mellemstatslige
aftaler eller ikke-bindende instrumenter.
Kommissionen bør stille de oplysninger, som den modtager, til rådighed for alle de
øvrige medlemsstater i sikker elektronisk form. Kommissionen bør respektere
anmodninger fra medlemsstaterne om at behandle de fremsendte oplysninger som
fortrolige. Anmodninger om fortrolighed bør dog ikke begrænse Kommissionens egen
adgang til fortrolige oplysninger, da Kommissionen har brug for omfattende
oplysninger til sin egen vurdering. Kommissionen bør have ansvaret for at sikre, at
fortrolighedsklausulen respekteres. Anmodninger om fortrolig behandling bør ikke
berøre retten til aktindsigt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1049/2001
11
.
Anser en medlemsstat en mellemstatslig aftale for at være fortrolig, bør den give
Kommissionen en sammenfatning heraf med henblik på videregivelse af denne
sammenfatning til de øvrige medlemsstater.
En permanent udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler på EU-niveau bør
gøre det muligt at udvikle bedste praksis. Kommissionen bør på grundlag af denne
bedste praksis og, for så vidt angår Unionens eksterne politikker, i samarbejde med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-
Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 13).
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
11
DA
11
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis det er relevant, udarbejde fakultative
standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne
og tredjelande. Anvendelsen af sådanne standardbestemmelser bør tage sigte på at
undgå konflikter mellem mellemstatslige aftaler og EU-retten, især lovgivningen
vedrørende det indre energimarked og konkurrenceretten, og konflikter med
internationale aftaler, der indgås af Unionen. Det bør være fakultativt at anvende dem,
og det bør være muligt at tilpasse deres indhold til enhver specifik situation.
(17)
En bedre gensidig viden om eksisterende og nye mellemstatslige aftaler og
ikke-bindende instrumenter burde muliggøre bedre koordinering i energispørgsmål
mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En sådan
forbedret koordinering burde sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at drage fordel
af Unionens politiske og økonomiske vægt og gøre det muligt for Kommissionen at
foreslå løsninger på de problemer, der er påvist i de mellemstatslige aftaler.
Kommissionen bør lette og fremme koordinering mellem medlemsstaterne for at
styrke Unionens samlede strategiske rolle gennem en stærk og effektiv koordineret
tilgang over for producent-, transit- og forbrugerlandene.
Målet for denne afgørelse, nemlig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
og Kommissionen vedrørende mellemstatslige aftaler og ikke-bindende instrumenter
på energiområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne selv og kan
derfor på grund af afgørelsens virkninger i alle medlemsstater bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Bestemmelserne i denne afgørelse bør ikke berøre anvendelsen af EU-reglerne
vedrørende overtrædelser, statsstøtte og konkurrence. Kommissionen har navnlig ret
til at anlægge et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har
overholdt de forpligtelser, der påhviler den i henhold til traktaten.
I 2020 bør Kommissionen vurdere, om denne afgørelse er tilstrækkelig og effektiv
med henblik på at sikre de mellemstatslige aftalers overholdelse af EU-retten og en høj
grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler
på energiområdet.
Afgørelse nr. 994/2012/EU bør ophæves
—
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Ved denne afgørelse indføres en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler og ikke-bindende
instrumenter på energiområdet, som defineret i artikel 2, med henblik på at få det
indre energimarked til at fungere så tilfredsstillende som muligt.
Denne afgørelse finder ikke anvendelse på mellemstatslige aftaler og ikke-bindende
instrumenter, som allerede i deres helhed er omfattet af andre særlige
meddelelsesprocedurer i henhold til EU-retten.
2.
DA
12
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Artikel 2
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
1.
"mellemstatslig aftale": enhver retligt bindende aftale mellem en eller flere
medlemsstater og et eller flere tredjelande, der har indvirkning på det indre
energimarkeds virkemåde og funktion eller på energiforsyningssikkerheden i EU;
omfatter en sådan retligt bindende aftale også andre spørgsmål, er det dog kun de
energirelaterede bestemmelser, herunder generelle bestemmelser, der gælder for
disse energirelaterede bestemmelser, der udgør en "mellemstatslig aftale"
"eksisterende mellemstatslig aftale": en mellemstatslig aftale, der er trådt i kraft eller
anvendes midlertidigt, inden denne afgørelses ikrafttræden
"ikke-bindende instrument": en ikke retligt bindende ordning mellem en eller flere
medlemsstater og en eller flere tredjelande, såsom et aftalememorandum, en fælles
erklæring, en fælles ministererklæring, en fælles aktion eller en fælles
adfærdskodeks, som indeholder en fortolkning af EU-retten, opstiller betingelser for
energiforsyningen (som f.eks. mængde og pris) eller udviklingen af
energiinfrastrukturer
"eksisterende ikke-bindende instrument": et ikke-bindende instrument, der er
underskrevet eller på anden vis aftalt forud for denne afgørelses ikrafttræden.
Artikel 3
2.
3.
4.
Meddelelsespligt vedrørende mellemstatslige aftaler
1.
Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at
ændre en eksisterende mellemstatslig aftale eller for at indgå en ny mellemstatslig
aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt så tidligt som muligt inden den
påtænkte indledning af forhandlinger.
Såfremt medlemsstaten underretter Kommissionen om forhandlingerne, holder den
berørte medlemsstat regelmæssigt Kommissionen orienteret om udviklingen i
forhandlingerne.
2.
Så snart parterne er nået til enighed om alle de vigtigste elementer af udkastet til
mellemstatslig aftale eller en ændring til en eksisterende mellemstatslig aftale, og før
de formelle forhandlinger afsluttes, forelægger den berørte medlemsstat dette udkast
til aftale eller ændring for Kommissionen sammen med eventuelle dertil hørende
bilag til forudgående vurdering i overensstemmelse med artikel 5.
Såfremt udkastet til en mellemstatslig aftale eller ændringerne til en eksisterende
mellemstatslig aftale udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremlægger den
pågældende medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder
elementer, der kan have indvirkning på det indre energimarkeds funktionsmåde eller
på energiforsyningssikkerheden i Unionen.
3.
Ved ratifikation af en mellemstatslig aftale eller af en ændring af en mellemstatslig
aftale fremlægger den berørte medlemsstat den mellemstatslige aftale eller
ændringen, herunder eventuelle tilhørende bilag, for Kommissionen.
Såfremt den ratificerede mellemstatslige aftale eller ændringerne til den
mellemstatslige aftale udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremlægger den berørte
medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der
DA
13
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
kan have indvirkning på det indre energimarkeds funktionsmåde eller på
energiforsyningssikkerheden i Unionen.
4.
5.
Forpligtelsen til at underrette Kommissionen i henhold til stk. 2 og 3, finder ikke
anvendelse på aftaler mellem virksomheder.
Enhver meddelelse i henhold til denne artikels stk. 1-3, artikel 6, stk. 1 og 2, og
artikel 7, stk. 1 og 2, gives via en internetbaseret applikation, som Kommissionen
stiller til rådighed. De perioder, der henvises til i artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 6,
stk. 3, begynder på den dato, hvor den fuldstændige meddelelse er registreret i
applikationen.
Artikel 4
Bistand fra Kommissionen
1.
Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen om forhandlinger i henhold til
artikel 3, stk. 1, kan Kommissionens tjenestegrene rådgive medlemsstaten om,
hvordan der kan undgås uforenelighed mellem den mellemstatslige aftale eller
ændringen af en eksisterende mellemstatslig aftale, der er under forhandling, og EU-
retten. Medlemsstaten kan ligeledes anmode om bistand fra Kommissionen ved disse
forhandlinger.
Kommissionen kan efter anmodning fra den berørte medlemsstat eller efter
anmodning fra Kommissionen selv og med den berørte medlemsstats skriftlige
samtykke deltage i forhandlingerne som observatør.
Såfremt Kommissionen deltager i forhandlingerne som observatør, kan den rådgive
den berørte medlemsstat om, hvordan der kan undgås uforenelighed mellem den
mellemstatslige aftale eller ændringen, der er under forhandling, og EU-retten.
Artikel 5
2.
3.
Kommissionens vurdering
1.
Kommissionen underretter inden seks uger fra datoen for meddelelse af det
fuldstændige udkast til mellemstatslig aftale eller ændring heraf, inklusive bilag, og i
henhold til artikel 3, stk. 2, den berørte medlemsstat om enhver tvivl, den måtte have
om, hvorvidt udkastet til mellemstatslig aftale eller ændring heraf er forenelig med
EU-retten, herunder især lovgivningen vedrørende det indre energimarked og EU's
konkurrenceret. Kommissionen anses for ikke at nære en sådan tvivl, hvis den ikke
har svaret inden for dette tidsrum.
Såfremt Kommissionen i henhold til stk. 1 underretter den berørte medlemsstat om,
at den er i tvivl, meddeler den senest 12 uger fra datoen for meddelelsen som
omhandlet i stk. 1 den berørte medlemsstat sin vurdering af, om udkastet til
mellemstatslig aftale eller ændring heraf er forenelig med EU-retten, herunder især
lovgivningen vedrørende det indre energimarked og EU's konkurrenceret.
Kommissionen anses for ikke at have gjort nogen indsigelse, hvis den i løbet af
denne periode ikke har afgivet en udtalelse.
Med den berørte medlemsstats samtykke kan perioderne i stk. 1 og 2 forlænges. De i
stk. 1 og 2 nævnte perioder afkortes efter aftale med Kommissionen, hvis
omstændighederne tilsiger det.
2.
3.
DA
14
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
4.
Medlemsstaten undertegner, ratificerer eller godkender ikke udkastet til
mellemstatslig aftale eller en ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale, førend
Kommissionen har underrettet medlemsstaten om eventuelle tvivl, jf. stk. 1, eller,
efter omstændighederne, har afgivet udtalelse i overensstemmelse med stk. 2, eller, i
tilfælde af manglende svar eller udtalelse fra Kommissionen, før de i stk. 1 eller,
efter omstændighederne, stk. 2 nævnte perioder er udløbet.
Ved undertegnelse, ratifikation eller indgåelse af en mellemstatslig aftale eller en
ændring heraf tager den berørte medlemsstat størst muligt hensyn til den i stk. 2
nævnte udtalelse fra Kommissionen.
Artikel 6
Meddelelsespligt og Kommissionens vurdering af eksisterende mellemstatslige aftaler
1.
Senest den [tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden] underretter
medlemsstaterne Kommissionen om alle eksisterende mellemstatslige aftaler,
inklusive bilag og ændringer.
Såfremt den eksisterende mellemstatslige aftale udtrykkeligt henviser til andre
tekster, fremlægger den berørte medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt
de indeholder elementer, der kan have indvirkning på det indre energimarkeds
funktionsmåde eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen.
Forpligtelsen til at underrette Kommissionen i henhold til dette stykke finder ikke
anvendelse på aftaler mellem virksomheder.
2.
Eksisterende mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 eller 5, i afgørelse nr. 994/2012/EU eller
artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne
afgørelses ikrafttræden, anses for at være meddelt i henhold til nærværende artikels
stk. 1, under forudsætning af at meddelelsen opfylder kravene i nævnte stykke.
Kommissionen vurderer mellemstatslige aftaler meddelt i overensstemmelse med stk.
1 eller 2. Såfremt Kommissionen efter sin første vurdering er i tvivl om, hvorvidt
disse aftaler er forenelige med EU-retten, især lovgivningen vedrørende det indre
energimarked og EU's konkurrenceret, underretter Kommissionen de berørte
medlemsstater herom inden ni måneder efter meddelelsen af disse aftaler.
Artikel 7
3.
Meddelelsespligt og Kommissionens vurdering af ikke-bindende instrumenter
1.
Ved vedtagelse af et ikke-bindende instrument eller en ændring til et ikke-bindende
instrument fremlægger den berørte medlemsstat det ikke-bindende instrument eller
ændringen heraf, herunder eventuelle tilhørende bilag, for Kommissionen.
Såfremt et ikke-bindende instrument eller ændringen til et ikke-bindende instrument
udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremlægger den berørte medlemsstat
endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der kan have
indvirkning
på
det
indre
energimarkeds
funktionsmåde
eller
på
energiforsyningssikkerheden i Unionen.
2.
Senest den [tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden] underretter
medlemsstaterne Kommissionen om alle eksisterende ikke-bindende instrumenter,
herunder bilag og ændringer heraf.
DA
15
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Såfremt det eksisterende ikke-bindende instrument udtrykkeligt henviser til andre
tekster, fremlægger den berørte medlemsstat endvidere disse andre tekster, for så vidt
de indeholder elementer, der kan have indvirkning på det indre energimarkeds
funktionsmåde eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen.
3.
4.
Forpligtelsen til at underrette Kommissionen i henhold til stk. 1 og 2, finder ikke
anvendelse på aftaler mellem virksomheder.
Såfremt Kommissionen efter sin første vurdering mener, at foranstaltningerne til
gennemførelse af det ikke-bindende instrument meddelt i henhold til stk. 1 og 2, kan
være i konflikt med EU-retten, især med lovgivningen vedrørende det indre
energimarked og EU's konkurrenceret, underretter Kommissionen den berørte
medlemsstat herom.
Artikel 8
Åbenhed og fortrolighed
1.
Medlemsstaten kan, når den fremlægger oplysninger for Kommissionen i henhold til
artikel 3, stk. 1-3, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 2, angive, om nogle af
oplysningerne, hvad enten det er kommercielle eller andre oplysninger, hvis
offentliggørelse vil kunne skade de involverede parters aktiviteter, skal betragtes som
fortrolige, og om de fremlagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater.
Hvad angår de i artikel 6, stk. 2, eksisterende aftaler, foretager en medlemsstat senest
den [tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden] en sådan angivelse.
2.
Såfremt en medlemsstat ikke i overensstemmelse med stk. 1 har angivet, at
oplysningerne er fortrolige, gør Kommissionen disse oplysninger tilgængelige i
sikker elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater.
Såfremt en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 har angivet, at en
eksisterende mellemstatslig aftale, en ændring til en eksisterende mellemstatslig
aftale, en ny mellemstatslig aftale, et eksisterende ikke-bindende instrument, en
ændring af et ikke-bindende instrument eller et nyt ikke-bindende instrument er
fortrolig, stiller medlemsstaten en sammenfatning af de indsendte oplysninger til
rådighed.
Denne sammenfatning skal mindst omfatte følgende oplysninger vedrørende den
mellemstatslige aftale, det ikke-bindende instrument eller den pågældende ændring:
a)
b)
c)
d)
e)
genstand
formål og anvendelsesområde
varighed
parterne
oplysninger om hovedelementerne.
3.
Dette stykke finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er indgivet i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2.
4.
5.
Kommissionen gør sammenfatningerne i stk. 3 tilgængelige i elektronisk form for
alle de øvrige medlemsstater.
Anmodninger om fortrolighed i medfør af denne artikel begrænser ikke
Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger. Kommissionen sikrer, at
DA
16
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til de af dens
tjenestegrene, for hvilke det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger.
Artikel 9
Koordinering mellem medlemsstaterne
Kommissionen letter og fremmer koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på:
a)
at følge udviklingen i forbindelse med mellemstatslige aftaler og ikke-bindende
instrumenter tæt og tilstræbe konsekvens og sammenhæng i Unionens eksterne
energiforbindelser med producent-, transit- og forbrugerlandene
at påvise fælles problemer i forbindelse med mellemstatslige aftaler og ikke-
bindende instrumenter og overveje passende foranstaltninger til at tackle disse
problemer og om nødvendigt foreslå løsninger
på grundlag af bedste praksis og i samråd med medlemsstaterne at udvikle
fakultative standardbestemmelser, som, hvis de anvendes, vil kunne forbedre
fremtidige mellemstatslige aftaler og ikke-bindende instrumenters forenelighed med
EU-retten væsentligt
om nødvendigt at støtte udviklingen af multilaterale mellemstatslige aftaler eller
ikke-bindende instrumenter, der omfatter flere medlemsstater eller Unionen som
helhed.
Artikel 10
b)
c)
d)
Rapportering og revision
1.
Senest den 1. januar 2020 fremlægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af
denne afgørelse for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
I rapporten vurderes især, i hvilket omfang denne afgørelse fremmer de
mellemstatslige aftaler og ikke-bindende instrumenters forenelighed med EU-retten
og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til
mellemstatslige aftaler og ikke-bindende instrumenter. Den skal ligeledes vurdere
denne afgørelses indvirkning på medlemsstaternes forhandlinger med tredjelande, og
om denne afgørelses anvendelsesområde og de procedurer, den fastsætter, er
hensigtsmæssige.
Artikel 11
2.
Ophævelse
Afgørelse nr. 994/2012/EU ophæves.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
DA
17
DA
 kom (2016) 0053 - Ingen titel
Artikel 13
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
18
DA