kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0759 Bilag 1
Offentligt

Forslag om Forvaltningssystem for Energiunionen

KOM(2016) 759

Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning

om et forvaltningssystem for energiunionen, som er en del af Kommissionens

såkaldte Vinterpakke.

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at:

strømline og integrere eksisterende planlægnings-, rapporterings- og

monitoreringsforpligtelser inden for energi og klima.

ii.

fastlægge en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kom-

missionen for at sikre at energiunionens målsætninger, særligt 2030

målene indenfor energi og klima, opnås.

iii.

give Kommissionen bemyndigelse til at foretage videre foranstaltninger,

såfremt målene for 2030 ikke ser ud til at blive nået i 2024.

I forslaget fokuserer Kommissionen på at medlemsstaterne udarbejder færdige

nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. januar 2019, og

herefter skal der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. Et udkast skal ifølge

forslaget leveres senest den 1. januar 2018. Medlemsstaterne forpligtes ligeledes til

at udarbejde statusrapporter for implementeringen af disse nationale planer. Kom-

missionens instrumenter for vurdering og monitorering af medlemsstaternes planer

er ligeledes indeholdt i forslaget.

Regeringens hilser formålet med Kommissionen forslag om et forvaltningssystem

for energiunionen velkommen, og støtter etableringen af et forvaltningssystem, der

kan bidrage til implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af

EU’s klima- og energipolitiske pejlemærker og målsætninger under energiunionens

fem dimensioner.

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville have konsekvenser for dansk ret, men

det vil formentlig have økonomiske konsekvenser. Regeringen vil derfor analysere

forslaget nærmere mhp. at vurdere omfanget af de økonomiske konsekvenser,

hvorefter regeringen vil tage mere konkret stilling til forslaget.

Dato

20. december 2016

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/10

www.efkm.dk

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 759 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forvaltningssystem for energi-

unionen.

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at etablere

en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som er en

af fem strategiske hovedprioriteter for den nuværende Kommission.

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)

Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)

reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2

og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover

indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen har til formål at etablere en

monitorerings- og planlægningsmekanisme, der sikrer, at relevante energirelatere-

de aktiviteter i Europa samlet set bidrager til EU’s overordnede mål i regi af Energi-

unionen. Dette vil hovedsageligt blive udmøntet via nationale energi- og klimapla-

ner, som skal dække Energiunionens fem dimensioner.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 191, 192 og 194 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindeli-

ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifice-

ret flertal. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i dansk sprogversion.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er forordningsforslagets overordnede formål at sikre, at der

etableres et forvaltningssystem for energiunionen, som hviler på to grundpiller:



strømlining og integrering af eksisterende planlægnings -, rapporte-

rings- og monitoreringsforpligtelser indenfor energi og klima, og



fastlæggelse af en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og

Kommissionen – med tæt inddragelse af øvrige EU institutioner – med

det formål at nå energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene

indenfor energi og klima.

Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er følgende:

Strømlining og ophævelse af mere end 50 eksisterende individuelle

planlægnings-, rapporterings- og monitoreringsforpligtelser indenfor

energi og klima (31 lægges sammen og 23 ophæves).

ii.

Fastsættelse af målsætning om, at medlemsstaterne skal udarbejde

færdige nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 se-

nest 1. januar 2019. Herefter skal der udarbejdes en opdateret plan

Side 2/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

hvert tiende år, som ligeledes skal være gældende for en tiårig perio-

de. Bilag 1 indeholder en bindende skabelon for, hvordan planerne

skal udarbejdes, som fokuserer på en række elementer, såsom politik-

ker, tiltag og det analytiske fundament. Udarbejdelsen af planerne skal

ligeledes gennemgå en konsulterende proces mellem Kommissionen

og medlemsstaterne på baggrund af udkast til disse, som skal leveres

til Kommissionen senest 1. januar 2018. Andre medlemsstater vil også

kunne kommentere på udkast til planer indenfor rammerne af den re-

gionale konsultation. Planerne skal opdateres senest 1. januar 2024

(stadig med et 2030 perspektiv).

iii.

En forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde og rapportere

langsigtede lavemissionsstrategier i et 50 års perspektiv til Kommissi-

onen. Hermed videreføres og udbygges den gældende forpligtelse til

2050 i moniteringsmekanismeforordningen (artikel 4 i 525/2013/EC).

En forpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år at udarbejde sta-

tusrapporter for implementeringen af de nationale energi- og klimapla-

ner – fordelt på de 5 dimensioner i energiunionen – gældende fra 2021

og fremad. I statusrapporterne er medlemsstaterne ligeledes forpligtet

til at rapportere hvert andet år på deres nationale klimatilpasning ,

planlægning og strategier, hvilket er i overensstemmelse med Parisaf-

talen.

En beskrivelse af de monitorerings- og vurderingsinstrumenter, som

Kommissionen har til at følge medlemsstaternes fremskridt i relation til

de mål, der sættes i de nationale energi- og klimaplaner. Herunder

beskrives processen for Kommissionens anbefalinger til medlemssta-

terne, for så vidt angår ambitionsniveauet i og implementering af pla-

nerne, således at de fastsatte mål kan opnås. Ydermere etableres en

ramme for en samlet vurdering af de første nationale planer for a t

identificere en eventuel manglende opfyldelse af EU-målene som hel-

hed. Denne skal muliggøre, at Kommissionen kan komme med anbe-

falinger, tage handling på EU-niveau, eller anmode om foranstaltnin-

ger fra medlemsstaterne, hvis vurderingen af fremskridtet indikerer, at

EU’s 2030 energi- og klimamål ellers ikke vil blive opfyldt.

En forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere nationale systemer

for drivhusgasopgørelser, politikker, tiltag og fremskrivninger senest

pr. 1. januar 2021. Med forslaget er Kommissionen forpligtet til at

etablere tilsvarende systemer på EU-niveau. Disse krav er en videre-

førsel af tilsvarende krav i moniteringsmekanismeforordningen (artikel

5, 6 og 12 i 525/2013/EC).

iv.

vi.

Side 3/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

vii.

Mekanismerne og principperne for samarbejde og støtte imellem med-

lemsstaterne og EU, samt en beskrivelse af Det Europæiske Miljø-

agenturs rolle ift. at støtte op om Kommissionens arbejde. Der er til-

svarende bestemmelser i den gældende moniteringsmekanismefor-

ordning (artikel 23 og 24 i 525/2013/EC).

Etablering af en energiunionskomité, som erstatter den klimakomité

(Climate Change Committee), der blev etableret i artikel 8 i beslutning

93/389/EEC, artikel 9 i beslutning 280/2004/EC og artikel 26 i forord-

ning (EU) 525/2013.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relati-

on til: 1) at foretage ændringer i bilag 1 for at tilpasse dette til ændrin-

ger af bl.a. EU’s energi- og klimapolitiske rammer, 2) ændre i dele i bi-

lag 3, ved at tilføje eller slette substanser på listen over driv husgasser,

samt supplere denne forordning ved at vedtage værdier for de med-

regnede drivhusgassers globale opvarmningspotentiale samt angive

de opgørelsesretningslinjer, der gælder i overensstemmelse med rele-

vante beslutninger vedtaget under FN’s klimakonvention eller Parisaf-

talen, 3) fastsætte de nødvendige bestemmelser for at medlemsstater

kommer med finansielle bidrag til oprettelse og drift af en finansie-

ringsplatform på EU-niveau, 4) fastsætte regler om indhold, struktur,

format og indsendelsesproces for de oplysninger , som relaterer sig til

de nationale systemer for drivhusgasopgørelser, samt krav om opret-

telse, drift og funktion af de nationale og EU’s systemer for drivhus-

gasopgørelser, 5) oprette og føre registre, som skal redegøre præcist

for de nationalt fastsatte bidrag i henhold til artikel 4(13), og for de in-

ternationalt overførte kvoter og kreditter i henhold til artikel 6 i Paris-

aftalen.

Det forslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april

2016 om brug af delegerede retsakter, bl.a. at eksperter udpeget af

medlemsstaterne skal konsulteres inden en delegeret retsakt vedta-

ges. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til

enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.

viii.

ix.

Forslaget lægger op til, at der skal vedtages implementerende retsak-

ter i relation til: 1) fastsætte regler om struktur, format, tekniske detal-

jer og indsendelsesproces for de oplysninger, som relaterer sig til den

toårige statusrapportering vedrørende de integrerede nationale energi

og klimaplaner, 2) fastsætte regler om struktur, format og indsendel-

sesproces for de oplysninger som relaterer sig til den toårige rapporte-

ring vedrørende klimatilpasning, klimabistand til ulande og anvendelse

af auktioneringsprovenuet fra salg af kvoter under kvotedirektivet eller

tilsvarende beløb, 3) fastsætte regler om struktur, tekniske detaljer,

format, indsendelsesproces samt de tidsmæssige rammer for samar-

bejde og koordinering for de oplysninger som relaterer sig til den år li-

Side 4/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

ge rapportering vedrørende tilnærmede drivhusgasopgørelser for det

forudgående kalenderår samt drivhusgas- og LULUCF-opgørelser for

det forrige kalenderår, 3) fastsætte regler om de tidsmæssige rammer,

procedurer og konsultations-bestemmelser for gennemførelse af grun-

dige evalueringer af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser, 4) fast-

sætte den samlede drivhusgasudledning for hver medlemsstat for re-

levante år efter grundig evaluering af opgørelsen fordelt på ETS, non -

ETS og LULUCF, 5) fastsætte regler om struktur, format og indsendel-

sesproces for de oplysninger som relaterer sig til de nationale syste-

mer for politikker, tiltag og fremskrivninger.

xi.

Kommissionen skal senest 28. februar 2028 aflægge rapport til Euro-

paparlamentet og Rådet om forvaltningssystems anvendelse, bidrag til

styring af energiunionen og overensstemmelsen mellem forvaltnings-

systemets planlægnings-, rapporterings- og monitorerings bestemmel-

se og øvrig regulering fra EU, UFCC og Parisaftalen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at da flere elementer i energiunionen vedrører målsætnin-

gerne på EU-niveau, er det på EU-niveau, at der behov for en indsats for at sikre

gennemførelsen af disse mål. Det er ligeledes på EU-niveau nødvendigt at sikre en

sammenhæng i energi- og klimapolitikken i EU og på tværs af medlemsstaterne,

samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne.

Kommissionen anfører endvidere, at de fleste af de energiudfordringer, som EU

står overfor, ikke kan imødekommes gennem ukoordinerede nationale foranstalt-

ninger. Det samme gælder for klimaændringer, som er naturligt grænseoverskri-

dende, og dermed ikke kan løses ved lokale, nationale eller endda EU-indsats ale-

ne.

Endelig anfører Kommissionen, at det er nødvendigt med en indsats på EU-niveau

for at strømline eksisterende planlægnings-, rapporterings- og monitoreringsforplig-

telser, da de eksisterende krav er etableret i EU-regulering, hvorfor disse kun kan

ændres og/eller ophæves gennem et lovforslag på EU-niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder på det grundlag, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk lovgivning.

Side 5/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre behov for tilpas-

ning af dansk lovgivning. Regeringen afventer yderligere analyse af forordningsfor-

slaget, før der kan redegøres i dybden for de lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de statsfinansielle konse-

kvenser af forslaget. Regeringen vil derfor analysere forslaget nærmere mhp. at

vurdere disse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil kunne få positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. Kommissionen vurderer bl.a., at forslaget vil påvirke virksomheder,

og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder positivt, da planlægning for

energiunionen frem mod 2030 vil forbedre investorsikkerhed og -gennemsigtighed.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Regeringen vil dog analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere

mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag for et forvaltningssystem for energiunionen har været sendt

i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkom-

met høringssvar fra: Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri (DI), Det Økolo-

giske Råd, Forbrugerrådet Tænk, NOAH Friends of the Earth, VedvarendeEnergi,

Vindmølleindustrien, og WWF Verdensnaturfonden.

Dansk Byggeri (DB) er positive overfor forslaget om integrerede energiplaner ift.

energiunionens 5 dimensioner, at der fastsættes retningslinjer, så medlemslande-

nes planer bliver sammenlignelige, og at planerne er integrerede, da de forskellige

dimensioner indbyrdes påvirker hinanden.

DB mener, at det er vigtigt, at energieffektivisering ikke linkes til ”dekarbonisering”,

da fokus bør være på alle omkostningseffektive energibesparelser, og ikke kun de,

som giver en CO2-fortrængning. DB finder det beklageligt, at medlemslandene i

deres fastsættelse af mål for energieffektivitet kan tage højde for deres andel af

vedvarende energi, a-kraft og CO2-lagring i energiforsyningen, og opfordrer Dan-

Side 6/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

mark til at arbejde for, at dette ikke bør spille en rolle i forhold til energieffektivitets-

målet. DB ser ligeledes gerne bindende nationale mål, og ikke alene vejledende

mål, som foreslået af Kommissionen.

DB finder det positivt, at det sikres, at offentligheden skal have effektiv mulighed for

at deltage i forberedelsen af udkast til energiplaner. DB finder det ligeledes fornuf-

tigt, at der er indlagt skabeloner til planer ind, samt at der skal laves opdateringer af

planerne. DB støtter, at Kommission vil fremsætte forslag indenfor øget energief-

fektivisering i bygninger mv. i 2024, hvis det vurderes, at EU samlet set ikke vil nå

2030-målet for energieffektivitet. DB havde i tillæg også gerne set, at Kommissio-

nen havde indgået forhandlinger med de medlemslande, som vurderes ikke at bi-

drage nok til det fælles mål.

Dansk Energi (DE) bakker op om en mere strømlinet tilgang til udarbejdelse af

nationale energi- og klimaplaner, som kan skabe investorsikkerhed, såfremt disse

bliver tilstrækkeligt detaljerede og sammenlignelige. DE finder det derfor fornuftigt,

at der skal udarbejdes planer for udbygningen af VE, delt op på de enkelte sektorer

og teknologier.

DE så gerne, at der havde været indarbejdet et historisk element i planerne. Her

foreslår de, at Kommissionen kunne udarbejde en vurdering af nationale potentialer

for de forskellige VE-teknologier og offentliggør disse, hvilket kunne gøre det nem-

mere for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at evaluere ambitionsniveauet i

de nationale planer.

DE mener, at det ift. energieffektivitet vil være gavnligt at inkludere et krav om, at

medlemslandene skal vurdere effekten af energibesparelser på EU’s bidrag til op-

fyldelse af det overordnede CO2-reduktionsmål i 2030. DE mener ligeledes, at

medlemslandene ift. sikring af et velfungerende indre marked bør redegøre for,

hvordan man vil sikre øget regionalt samarbejde mellem TSO’er. Her vil særligt

fremdriften i udvikling af de nye regionale operationscentre (ROC) være relevante.

Dansk Industri (DI) hilser overordnet Vinterpakken velkommen og vil gerne opfor-

dre til, at der afholdes en række dialogmøder om pakkens forskellige initiativer efter

nytår.

DI bakker op om at styrke sammenhængen på tværs af indsatsområderne i EU’s

energi- og klimapolitik, og er enige i, at dette gøres bedst i en forordning i stedet for

et direktiv. DI finder det endvidere positivt, at der kommer en samlet gennemsigtig

opfølgning på EU’s 2030-mål og instrumenter. Dertil mener DI, at der bør være en

balance mellem detailstyring på den ene side og rum til markedsbaseret energipoli-

tik på den anden. DI vil ligeledes gerne opfordre til, at der opstilles nogle parametre

for at redegøre for den energimæssige konkurrenceevne.

DI er glade for, at der sigtes på en hurtig proces for udformning af de nationale

energi- og klimaplaner, og ser derfor gerne, at man fra dansk side relativt hurtigt

Side 7/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

sikrer en god proces for arbejdet, som sammentænkes med arbejdet om en kom-

mende dansk energiaftale. De finder det vigtigt, at man fra dansk side vil kunne

redegøre for, hvordan evt. supplerende mål understøtter ønsket om en fælles EU-

koordineret indsats og optimering på tværs af EU-landenes grænser for at sikre

størst mulig omkostningseffektivitet og klimaeffekt for ressourceindsatsen. Det er

ligeledes vigtigt, at kommende initiativer baseres på tekniske og økonomiske po-

tentialer samt vurdering af sammenhænge til de omkringliggende landes energisy-

stemplanlægning.

Ift. energieffektivisering, er det vigtigt for DI, at de enkelte elementer tænkes ekspli-

cit ind i energisystem-konsekvenser. Hertil er DI positive overfor, at der lægges op

til, at medlemslandene kan medtage hensyn til omkostningseffektive potentialer,

forventede økonomisk udvikling, energimæssig samhandel, teknologiudvikling og

hidtidig indsats. Vedrørende forsyningssikkerheden foreslår DI, at der redegøres

for, om tiltagene i forordningsforslaget sikrer omkostningseffektiv og konkurrence-

dygtig energiforsyning. Ift. det indre energimarked, er det vigtigt for DI at fastholde

dansk pres på interconnectivity mv. DI støtter, at Kommissionen får mandat til aktiv

opfølgning og konkret rådgivning omkring medlemsstaternes nationale planer.

DI mener, at der skal være en tæt indsatskoordinering mellem EU-niveau og natio-

nalt niveau, når det gælder den langsigtede klimaindsats.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at alle rapporteringskrav samles i en selvstæn-

dig forordning, hvor gyldigheden strækkes udover året 2030, om end det kunne

gøres mere konsekvent på alle parametre. DØR støtter ydermere, at der fokuseres

på, at nationale delmål på de fem dimensioner i energiunionen skal flugte med

IPCC og EU’s mål for 2050, samt at Kommissionen får mandat til at identificere,

hvor medlemsstaters planer, handlinger og status ikke samlet set og hver for sig

fører til en overholdelse af fælles mål for EU og nationale målsætninger. DØR me-

ner, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje ende af Paris-aftalens

80-95 pct.

DØR mener, at der mangler en stærkere konsekvens ved manglende opfyldelse af

målsætninger, og mener, at Danmark bør arbejde for at forbedre handlemuligheder

og –krav. Dette gælder f.eks. i henhold til sikre, at medlemsstaternes nationale

bidrag når mindst 27 pct. VE i 2030.

DØR mener, at der burde tænkes mere i, hvordan de absolutte eller relative mål i

de fem dimensioner understøtter hinanden, således at regulering indrettes efter

dette. De mener ydermere, at diversificeret energimiks kan føre til nye afhængig-

heder, herunder bl.a. i form af øget brug af biomasse.

Forburgerrådet TÆNK (FT) hilser Vinterpakken velkommen og er positive over for,

at Kommissionen i sine forslag sætter forbrugeren i centrum for overgangen til et

renere og mere bæredygtigt energimarked, men siger samtidig, at det er vigtigt, at

forbrugeren reelt bliver aktive og involverede medspillere.

Side 8/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

FT er positive overfor forordningsforslaget om et forvaltningssystem og ser især de

nationale energi- og klimaplaner som værdifulde samt mener, at medlemsstaterne

bør bruge disse til at fastsætte de vigtigste målsætninger ift. 2030 energieffektivi-

tetsmål. FT savner dog eksplicitte krav om rapportering af de leverede fordele for

forbrugere gennem den energieffektivitet, der kræves af forordningsforslaget. FT

savner ligeledes sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af nationale mål

og fælles EU-mål. FT mener, at Danmark bør gå ind i forhandlingerne med det

klare sigte at forbedre EU’s sanktionsmuligheder for at opnå fælles EU-

målsætninger. FT så ydermere gerne, at medlemsstaterne definerer kriterier for

energifattigdom og for eventuel afbrydelse af el til disse kunder i kritiske perioder.

Medlemsstaterne kunne med fordel rapportere disse i de nationale energi- og kli-

maplaner.

FT støtter, at Europa-Kommissionen presser på for udrulningen af intelligente må-

lere. FT mener, at specifikationen af smart-meter funktionaliteterne er et positivt

skridt, men forvaltningssystemet kunne med fordel indeholde flere kontrolforpligtel-

ser.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at

forholde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her

menes ift. hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

VedvarendeEnergi (VE) mener, at det er vigtigt, at energiunionen sikrer en hurtige-

re omstilling til vedvarende energi, og de mener derfor, der skal stilles vidtgående

krav til de lande, der ikke omstiller til vedvarende energi eller gennemfører energi-

besparelser i tiltrækkeligt tempo. Dette gælder ligeledes for manglende overholdel-

se af mål om energieffektivisering og reduktion af drivhusgasser.

VE mener, at de foreslåede nationale energi- og klimaplaner samt de langsigtede

planer skal opdateres hvert 5. år for at stemme overens med Paris-aftalens be-

stemmelser, og de mener, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje

ende af Paris-aftalens 80-95 pct.

Vindmølleindustrien (VMI) mener, at en integreret og horisontal tilgang til forvalt-

ning og indrapportering er afgørende for opnåelse af 2030-målene. VMI mener, at

Kommissionens virkemidler i denne henseende skal styrkes og bør være en blan-

ding af dialogbaseret incitamenter og mere håndfaste instrumenter. VMI mener, at

de foreslåede gap-filler virkemidler skal iværksættes i tide, så manglende indsats

kan rettes op.

VMI mener, at det er vigtigt, at rammerne for indholdet i medlemsstaternes nationa-

le planer og medlemsstaternes rapportering iværksættes hurtigst muligt, og er der-

for positive overfor den tidsplan der er indeholdt i forordningsforslaget. VMI er lige-

ledes positive overfor, at planerne sigter ud over 2030.

Side 9/10

kom (2016) 0759 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltningssystem for Energiunionen

VMI mener, at den regionale koordinering af medlemsstaternes indsats er vigtig.

De finder, at rapportering om målsætningen for forskning og udvikling bør tillægges

høj prioritet. Derudover mener VMI, at det er positivt, at medlemsstaterne skal tage

højde for kapacitet, der er nær ’end-of.life’ i deres planer for fremtidig udbygning og

potentialet for re-powering. Ydermere finder VMI indregning af indsatsen på EE i de

nationale indsatser for VE vigtig.

WWF Verdensnaturfonden (WWF) bemærker, at man finder det fornuftigt at samle

alle rapporteringskrav i en selvstændig forordning, og finder det ligeledes rigtigt at

lade forordningens gyldighed og rapporteringskrav gå længere end 2030.

WWF mener, at 2050-mål bør fremgå eksplicit af forordningen, og vil i den sam-

menhæng opfordre regeringen til at arbejde for, at energi- og klimaplaner opdate-

res på baggrund af Paris-aftalen, således at der skabes et overblik over, om EU’s

mål flugter med Paris-aftalen.

WWF opfordrer regeringen til at arbejde for, at redskaberne bliver så stærke som

muligt til at sikre, at EU’s medlemslande rent faktisk leverer nationale bidrag til, at

EU-målene for vedvarende energi og energieffektivitet nås. Ikke mindst i form af

stærkere sanktionsforanstaltninger, end der lægges op til i forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget velkommen og er positiv

overfor etableringen af et solidt forvaltningssystem, der kan bidrage til implemente-

ring af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima- og energipoli-

tiske pejlemærker under energiunionens fem dimensioner og de vedtagne mål for

2030 for vedvarende energi og energieffektivitet.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på, at EU’s medlemsstater sam-

let set bidrager til at opfylde målene med energiunionen, samt at blotlægger, hvor

EU’s medlemsstater kan samarbejde mere om den energipolitiske udvikling i højere

grad, end tilfældet er i dag, og samtidig identificere eventuelle problemområder.

Regeringen er positiv overfor ambitionen, om et forvaltningssystem der kan bidrage

til at strømline medlemsstaternes rapporterings- og planlægningsforpligtelser.

Regeringen vil fastlægge en mere detaljeret holdning til forslaget efter en nærmere

analyse af dets bestemmelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10