kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0247 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Kopi:

3. juli 2017

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EURO-

PAUDVALG

En ny dagsorden for videregående uddannelse

KOM(2017) 247

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017 sin meddelelse om en ny dagsor-

den for videregående uddannelse. Formålet er at understøtte, at EU's initiativer

til støtte for modernisering af de videregående uddannelser fokuserer på væsent-

lige problemstillinger. Dagsordenen er fokuseret på fire handlingsprioriteter:

1. Uoverensstemmelse mellem de færdigheder, Europa har brug for, og de

eksisterende færdigheder

2. Vedvarende og voksende sociale forskelle

3. En innovationskløft i kraft af at videregående uddannelser ikke i tilstræk-

kelig grad bidrager til innovation

4. At de forskellige enheder i de videregående uddannelsessystemer ikke al-

tid arbejder gnidningsfrit sammen.

Regeringen kan generelt tilslutte sig Kommissionens udspil til en ny dagsorden

for videregående uddannelser. Regeringen mener, at dagsordenens fire hoved-

områder er relevante at fokusere på for at imødegå de udfordringer, som de vide-

regående uddannelsessystemer står over for i de kommende år. Meddelelsen be-

skriver ikke de konkrete tiltag i detaljer, hvorfor regeringen vil forholde sig hertil,

efterhånden som de bliver udfoldet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

17/032485-01

2. Baggrund

Som led i Europa 2020-strategien og de strategiske rammer for europæisk samar-

bejde om uddannelse (ET 2020) har EU et mål om, at 40 pct. af alle unge skal have

en videregående uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden 2020. Som støt-

te for dette mål har moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse si-

den 2011 udstukket den strategiske kurs for EU's og medlemsstaternes aktiviteter.

EU er på vej til at nå målet om 40 pct., men samtidig er det Kommissionens vurde-

ring, at de videregående uddannelsessystemer i Europa står over for en række ud-

fordringer i forhold til:

Side

1/8

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

Uoverensstemmelse mellem de færdigheder, Europa har brug for, og de ek-

sisterende færdigheder

2. Vedvarende og voksende sociale forskelle

3. En innovationskløft i koblingen mellem videregående uddannelser og in-

novation

4. At de forskellige enheder i de videregående uddannelsessystemer ikke altid

arbejder gnidningsfrit sammen.

For at adressere disse udfordringer mener Kommissionen, at tiden er inde til at

justere sigtet med EU's støtte til de videregående uddannelser gennem en ny dags-

orden for videregående uddannelser.

3. Formål og indhold

Formålet med den fornyede dagsorden for videregående uddannelse er at under-

støtte, at EU's initiativer til støtte for modernisering af de videregående uddannel-

ser fokuserer på væsentlige problemstillinger og sideløbende hermed forbereder

næste EU-finansieringsperiode.

Dagsordenen er fokuseret på fire tilsvarende handlingsprioriteter.

Handlingsprioritet et er fokuseret på at

hindre uoverensstemmelser mellem efter-

spurgte og udbudte færdigheder.

Kommissionen vil igangsætte følgende initiati-

ver:

- lancere et europæisk initiativ om sporing af færdiguddannede for at skabe

bedre viden nationalt og på EU-plan om deres karriereforløb eller videre

uddannelse.

- lancere en større EU-STE(A)M (Science, Technology, Engineering, Arts

and Mathematics)-koalition, der samler forskellige uddannelsessektorer og

arbejdsgivere fra erhvervslivet og den offentlige sektor, for at fremme an-

vendelsen af STE(A)M-fag. Fokus er på tværfaglighed og koblingen mellem

STEM-fag og kunst og design.

- opfordre til, at praktikophold indmeriteres i de videregående uddannelsers

programmer og støtte praktikophold for Erasmus+-studerende med særligt

fokus på digitale færdigheder.

- udvikle og implementere en digital parathedsmodel for at hjælpe de vide-

regående uddannelsesinstitutioner med at gennemføre digitale læringsstra-

tegier. Dette vil blive ledsaget af vejledning om initiativer om åben uddan-

nelse.

- optrappe den strategiske støtte til undervisere på videregående uddannel-

ser, ph.d.-studerende og færdiguddannede ph.d.'er gennem Erasmus+.

Handlingsprioritet to handler om at

skabe inkluderende og forbundne videregå-

ende uddannelsessystemer.

Her vil Kommissionen igangsætte følgende initiativer:

yde direkte støtte under Erasmus+ for at hjælpe de videregående uddan-

nelsesinstitutioner med at udvikle og gennemføre integrerede institutionel-

le strategier for inklusion, ligestilling mellem mænd og kvinder og studie-

mæssig succes.

fremme udvikling og afprøvning af fleksible og modulopbyggede kurser

under Erasmus+.

Side

2/8

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at tildele

ECTS-points til studerende for frivilligt og lokalt samfundsarbejde.

støtte anerkendelse af flygtninges kvalifikationer for at fremme deres ad-

gang til videregående uddannelse.

Handlingsprioritet tre går på

at sikre, at videregående uddannelsesinstitutioner

bidrager til innovation.

Kommissionen vil i den forbindelse igangsætte følgende

initiativer:

udvide EIT-modellen (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknolo-

gi) for en regional innovationsordning (EIT-RIS) og EIT-mærket til flere

universiteter og regioner.

støtte yderligere udvikling og afprøvning af undervisningsmetoder for

kreativitet og innovation på de videregående uddannelser.

udbrede videregående uddannelse for intelligent specialisering (HESS) for

at rådgive de offentlige myndigheder med hensyn til at involvere de videre-

gående uddannelsesinstitutioner i udformningen og gennemførelsen af

strategier for intelligent specialisering.

udvikle muligheder inden for Marie Skłodowska-Curie-aktionerne

til at

håndtere hjerneflugt fra mindre udviklede regioner.

optrappe EU's støtte til samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet

og benytte universitets- og erhvervsfora som platform for videnudveksling

på EU-plan.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Handlingsprioritet fire handler om

støtte til effektive videregående uddannelsessy-

stemer.

Her vil Kommissionen igangsætte følgende initiativer:

- iværksætte en undersøgelse af finansierings-, incitaments- og belønnings-

strukturer for videregående uddannelsessystemer i samarbejde med OECD

og bygge videre på programmet om peer-rådgivning for EU's medlemssta-

ter.

- sikre, at forskere tilskyndes til at varetage undervisningsopgaver og/eller

uddannes hertil som en integrerende del af aktionerne i Marie Skłodowska-

Curie-programmet.

Endelig indeholder dagsordenen et afsnit om, hvordan Kommissionen vil

strømline

EU’s støtte til videregående uddannelser

gennem 4 initiativer:

- etablere et videncenter om videregående uddannelse ved at inkorporere det

europæiske register for videregående uddannelser (ETER) U-Multirank og

den foreslåede pilotfase i sporingsundersøgelsen om færdiguddannede.

- styrke arbejdet i Eurydice-netværket samt styrke samarbejde mellem

Kommissionen og OECD og dets medlemsstater om videregående uddan-

nelse.

- undersøge muligheden for at etablere elektroniske identifikationssystemer

for studerende og således tillade grænseoverskridende adgang til studen-

tertjenester og data.

- lancere en drøftelse med medlemsstaterne og interessenter som led i midt-

vejsevalueringen af Erasmus+.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side

3/8

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og

ungdom den 1. juni 2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives

i deres fulde længde.

Danske Professionshøjskoler:

Danske Professionshøjskoler bakker Kommissionens dagsorden op, da denne vur-

deres at ligge i forlængelse af mange af de aktiviteter, som Danske Professionshøj-

skolers institutioner prioriterer. Institutionerne bestræber sig løbende på at vurde-

re aftagernes behov og har fokus på udveksling af studerende og studentermobilitet

generelt.

Danske Professionshøjskoler er ligeledes positivt stemte overfor, at Kommissionen

arbejder for, at studerende kan opnå ECTS-point for deres frivillige arbejde samt

tiltag, der skal anerkende flygtninge og indvandreres kompetencer og derved un-

derstøtte deres adgang til de videregående uddannelser.

Danske Studerende Fællesråd (DSF):

Det er positivt, at den stigende vigtighed af uddannelse anerkendes. Herunder er

det særligt positivt, at mange forskellige formål med uddannelse fremhæves ud

over de rent økonomiske fordele. Støtten til samarbejde og gensidig læring på tværs

af medlemslande og uddannelsesinstitutioner er vigtig og noget af det mest givtige

EU kan gøre for at fremme gode uddannelser. DSF vil gerne fremhæve, at øget støt-

te til samarbejde og gensidig læring mellem civilsamfundsorganisationer ville være

positivt af de samme årsager, og at civil society med fordel kunne tilføjes i det ne-

derste punkt i første afsnit

på s. 3 (”Strengthen collaboration between higher edu-

cation, research and business.“) Støtten til international mobilitet for studerende

og undervisere er ligeledes meget vigtig og et område, DSF gerne så prioriteret

højere både økonomisk og i forhold til at udbrede adgangen til international mobi-

litet, hvor nogle grupper af studerende desværre stadig er underrepræsenterede på

grund af handicap eller deres sociale baggrund. Behovet for særligt fokus på social

ulighed i uddannelsessystemet nikker DSF genkendende til, også i en dansk kon-

tekst. Der er et fortsat stigende behov for at sikre alle samfundsgruppers adgang til

uddannelse og at investere i at få alle med. Det største og mest væsentlige

’skills

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/8

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

gap’ er, at for mange ikke får de nødvendige grundlæggende færdigheder eller de

nødvendige

’transversal

skills’ til at begå sig på arbejdsmarkedet og resten af sam-

fundet. Fremskrivninger viser, at den gruppe, der kommer til at være mest for

mange af på arbejdsmarkedet i fremtiden, er ufaglærte. Det vigtigste fokus i at

adressere

’skills

gap’ er derfor at udvide adgang til uddannelse i hele uddannelses-

systemet og sikre inklusion af alle grupper, uanset social baggrund, køn mv. DSF

støtter fokus på at få forskellige dele af uddannelsessystemet til at spille bedre

sammen samt at se kritisk på, om de økonomiske incitamentssystemer omkring

uddannelserne er designet til at fremme god kvalitet af uddannelse og forskning,

innovation og social inklusion. På dansk niveau ser vi, at særligt følgende tiltag

arbejder i den modsatte retning end disse ambitioner: Fremdriftsreformen, uddan-

nelsesloftet og grønthøsterbesparelserne. DSF ser overordentligt positivt på

’Stu-

dent Centered Learning’. DSF vil dog gerne understrege, at hvorvidt digitale læ-

ringsteknologier fremmer eller forværrer mulighederne læring er stærkt afhængig

af, hvordan de implementeres. Hvis digitale værktøjer i undervisning skal tilføre en

øget værdi, er det centralt, at det ikke bruges som en spareøvelse til skade for kvali-

teten, men at der tværtimod investeres tilstrækkeligt i det, særligt i opstartsperio-

den. I forhold til

’learning

analytics’ vil vi gerne fremhæve vigtigheden af at gøre sig

grundige overvejelser om etisk brug af data i forbindelse med en eventuel imple-

mentering af dette. At det etiske aspekt fortsat ikke er tilstrækkeligt belyst er (med

rette) en væsentlig medvirkende faktor til, at

’learning

analytics’ endnu ikke har

vundet indpas i nogen nævneværdig grad. DSF ser meget positivt på, at det nævnes,

at forskning med fordel kunne bruges bedre i uddannelserne. Af konkrete redska-

ber til at fremme dette kan nævnes mere direkte inddragelse af studerende i forsk-

ningen samt flere fastansatte forskere med undervisningsforpligtelser og tilstræk-

kelig finansiering til, at forskerne har tid til at fordybe sig i både deres forskning,

undervisning og samspillet mellem disse. I forhold til samarbejde med arbejdsgive-

re ser vi gerne tilføjet, at uddannelserne dog skal bevare deres uafhængighed med

det konkrete uddannelsesindhold skabt i de demokratiske organer på institutio-

nerne, idet relevans for arbejdsmarkedet kun er et aspekt af uddannelsernes rele-

vans for samfundet, som skal ses i et bredere perspektiv.

Danske Lærerorganisationer International (DLi):

DLi hilser et fornyet fokus på de videregående uddannelser velkommen, men øn-

sker, at meddelelsen i langt højere grad end det er tilfældet, baserer 'en fornyet EU-

dagsorden for videregående uddannelser' på vigtigheden af investering i at sikre

forskningsbaserede uddannelser og undervisning inden for videregående uddan-

nelser. Det kan være relevant for de videregående uddannelser at indgå samarbej-

der med eksempelvis erhvervslivet, men kvaliteten af et sådan samarbejde må nød-

vendigvis bygge på, at de videregående uddannelsers kerne er uafhængig forskning

af høj kvalitet.

DLi ønsker at fremhæve betydningen af at skabe fornuftige incitamentsstrukturer

for karriereveje inden for videregående uddannelse som samtidig understøtter

kvaliteten af undervisning på uddannelser. Undervisning af høj kvalitet er naturlig-

vis afgørende for de studerende, men også for den fremtidige kvalitet af uddannel-

serne, herunder forskningen. Undervisningsmeritter bør derfor indgå i vurderingen

af kandidater til stillinger på videregående uddannelse, herunder også professor-

stillinger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/8

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

I meddelelsen fremhæves det blandt andet, at selvstændighed, kritisk tænkning og

problemløsning er vigtige transversale færdigheder og kompetencer på tværs af alle

videregående uddannelser. Samtidig angives det i meddelelsen, at det er vigtigt at

tiltrække studerende til studieretninger, hvor der er mangel på, eller på vej til at

være mangel på arbejdskraft. I den sammenhæng bør der være opmærksomhed på,

at mange uddannelsesretninger uddanner bredt, således at kandidaterne får kom-

petencer, der kan anvendes inden for et bredere udsnit af erhverv, end der lægges

op til i Meddelelsen. Dette er netop resultatet af kombinationen af fokus på tran-

sversale kompetencer og fagspecifikke kompetencer.

Der er, blandt andet i Danmark, behov for, at kønsligestillingen på de videregående

uddannelser kommer i fokus. Det samme gælder den vigtige dagsorden at sikre reel

lige adgang til videregående uddannelse, både som studerende og forsker, uaf-

hængig af socioøkonomisk eller etnisk baggrund.

De særlige forhold og vilkår, der gør sig gældende for de erhvervs- og professions-

rettede videregående uddannelser, mangler at blive beskrevet i og omfattet af med-

delelsen. Denne del af de videregående uddannelser spiller en væsentlig rolle i for-

hold til kundskabsudvikling, innovation og forberedelse til det fremtidige arbejds-

marked.

Samlet set anser DLi det for afgørende, at det anerkendes, at der samlet set er be-

hov for investeringer frem for besparelser for videregående uddannelser. Desværre

ses der besparelser på området i en lang række lande (herunder i Danmark), og

beklageligvis er det i visse tilfælde også en anbefaling fra Kommissionens side til

enkelte medlemslande inden for rammen af Det Europæiske Semester.

Danske Universiteter:

Danske Universiteter bemærker, at den nye dagsorden indeholder mange positive

elementer, men der er en vis bekymring for, at den foreslåede EU-undersøgelse af

færdiguddannede kan give udfordringer i forhold til, hvad der allerede indsamles af

spørgeskemadata på institutions- og nationalt niveau i DK. Hvis muligt, bør UFM

derfor indgå i arbejdet med udviklingen af denne pilotundersøgelse mhp. at sikre,

at en evt. EU-undersøgelse kommer til at hænge sammen med, hvad der foregår i

DK allerede.

FTF:

Kommissionens udgangspunkt for initiativet om en fornyet EU dagsorden om vide-

regående uddannelse er positivt. FTF er enig i at understrege vigtigheden af at give

de videregående uddannelser en høj prioritet. Det bør imidlertid understreges, at

den fornyede dagsorden skal ses i sammenhæng med andre initiativer indenfor

relevante politikområder f.eks. det sociale og beskæftigelsesmæssige. Der er en

risiko for, at udspillets uddannelsespolitiske intentioner bliver fragmenterede insti-

tutionelle tiltag.

Kommissionen foreslår fokus på fire områder, der alle er relevante også i en dansk

kontekst, herunder et styrket samarbejde om at udvikle valide metoder til at spore

færdiguddannedes beskæftigelse og egen vurdering af relevansen af de opnåede

kompetencer. Udveksling af best practice og gensidig inspiration om anvendelsen

Side

6/8

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

af såvel kvantitative som kvalitative metoder til sporing kan være værdifuldt til at

udvikle den nationale praksis. En væsentlig udfordring er at gennemføre ”sporing”

af færdiguddannede, hvor uddannelsen kan give beskæftigelse indenfor flere be-

skæftigelsesområder. Hvis der ikke tages højde herfor vil resultatet tegne et ufuld-

stændigt og skævt billede af beskæftigelsen. Det skal fortsat være op til national

beslutning, hvordan resultaterne af samarbejdet skal anvendes.

FTF er enig i, at det er et vigtigt udviklingsområde for de videregående uddannelser

at opnå et bedre samspil med den praksis som uddannelserne uddanner til. I for-

hold til de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser i Danmark

bør styrkelse af kvaliteten i praktik og praksiselementerne i erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelserne have højere prioritet.

I forhold til den centrale rolle som de videregående uddannelsesinstitutioner skal

spille i innovation og udvikling af ny viden, skal de erhvervs- og professionsrettede

videregående uddannelsesinstitutioners rolle mere i fokus i Kommissionens initia-

tiv. De særlige muligheder og udfordringer, som denne del af den videregående

uddannelsessektor har, bør vægtes mere i det fremtidige samarbejde.

Det er naturligvis vigtig for de videregående uddannelser at anvende de økonomi-

ske midler effektivt, men Kommissionen springer over, hvor gærdet er lavest, når

man ikke klart melder ud, at en høj prioritering af de videregående uddannelser

kræver øget investering

–

og ikke besparelser, som det er tilfældet i Danmark. Ud-

dannelse skal ikke ses som en udgift, men derimod som en helt afgørende investe-

ring for såvel vækst som social sammenhængskraft i samfundet.

En fornyet dagsorden for de videregående uddannelser må også handle om sty-

ring. Fra dansk side bør vigtigheden af at sikre det professionelle råderum hos un-

dervisere og lærere understreges. Det er centralt for at udvikle undervisning af høj

kvalitet og relevans.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der opbakning fra de øvrige medlemsstater til Kommissionens medde-

lelse. Flere medlemsstater har dog givet udtryk for et ønske om mere detaljeret

information om de enkelte tiltag.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt tilslutte sig Kommissionens udspil til en ny dagsorden for

videregående uddannelser. Regeringen mener, at dagsordenens fire hovedområder

er relevante at fokusere på for at imødegå de udfordringer, som de europæiske vi-

deregående uddannelsessystemer samlet set står over for i de kommende år.

I særlig grad hilser regeringen det stærke fokus på at styrke båndene mellem ud-

dannelse, forskning og innovation velkommen. At fostre robuste bånd mellem

forskning, innovation og uddannelse er vigtigt for kvaliteten af videregående ud-

dannelse og derfor også for dimittendernes beskæftigelsesegnethed. At integrere

forskning og innovation i uddannelse er helt centralt for at sprede nye ideer og

viden.

Side

7/8

kom (2017) 0247 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny dagsorden for videregående uddannelse

Regeringen støtter også det stærke fokus på at sikre de videregående uddannelsers

relevans og kvalitet, som er afspejlet i den nye dagsorden. At sikre kvaliteten af de

videregående uddannelser og i den forbindelse dimittenders beskæftigelseseg-

nethed vil blive afgørende i de kommende år.

Meddelelsen beskriver ikke de konkrete tiltag i detaljer, hvorfor regeringen vil for-

holde sig hertil, efterhånden som de bliver udfoldet. Særligt i forhold til initiativet

om en undersøgelse af mulighederne for at etablere elektroniske identifikationssy-

stemer for studerende forholder regeringen sig umiddelbart forbeholden, indtil de

nærmere detaljer heri er nærmere beskrevet. Regeringen har desuden visse forbe-

hold forbundet med initiativet om sporing af færdiguddannede, hvor Danmark

allerede har et veludbygget system. Systemet er dog bygget op i en dansk kontekst

og kan ikke direkte overføres til en europæisk kontekst. Regeringen vil generelt i

arbejdet med opfølgning på meddelelsen sikre, at der er fokus på, at uddannelse er

en national kompetence. Endelig vil regeringen arbejde for, at hele det videregåen-

de uddannelsesområde bliver afspejlet i den videre proces for udfoldelsen af tilta-

gene.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

8/8