Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0262 Bilag 1
Offentligt
1773831_0001.png
Den 28. juni 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets forordning om fastlæggelse af de retlige
rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013,
forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013,
forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU
KOM(2017) 262
1. Resumé
Forslaget til forordning fastlægger de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps, der skal give unge mulighed for
at deltage i solidaritetsaktiviteter. Målsætningen er, at det europæiske solidaritetskorps skal øge unges og organisationers
deltagelse i aktiviteter af høj kvalitet for at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte lokalsamfund
og imødegå samfundsmæssige udfordringer. Målet for det europæiske solidaritetskorps skal forfølges gennem to typer af
aktiviteter: 1. Solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter og 2. Kvalitets- og støtteforanstaltninger.
Kommissionens forslag indeholder et budget på ca. 341mio. EUR svarende til ca. 2,6 mia. DKK i årene 2018-2020.
Regeringen ser overordnet positivt på forslaget som et bidrag til at fremme solidariteten i EU ved at give europæiske unge
på tværs af landegrænser mulighed for mobilitetsophold på enten frivillig eller erhvervsmæssig basis gennem forskellige
solidaritetsaktiviteter.
Regeringen finder det samtidig nødvendigt, at der sikres tydeliggørelse og afklaring af samspillet/samordningen mellem
solidaritetskorpsets aktiviteter og gældende nationale regler og indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud via omprioriteringer inden for EU´s budget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2017) 262 den 30. maj 2017 vedtaget forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps. Rådet den
1. juni 2017 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivnings-procedure i TEUF artikel 294.
Baggrunden for forslaget er kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand den
14. september 2016 med understregning af behovet for at investere i unge og Kommissionens
efterfølgende meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps " af 7. december 2016 (KOM (2016) 942)
med startskuddet til første fase af solidaritetskorpset.
Kommissionen har i 2016 og 2017 gennemført offentlige høringer og høringer af en bred vifte af
interesserede parter. Forslaget fastlægger de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps som et
nyt selvstændigt initiativ.
 kom (2017) 0262 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps
1773831_0002.png
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med det europæiske solidaritetskorps er at øge unges og organisationers deltagelse i
tilgængelige "solidaritetsaktiviteter" af høj kvalitet for at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i
Europa, støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige udfordringer, fx på klima-, miljø- og
naturbeskyttelsesområdet, katastrofeforebyggelse, beredskab, social bistand m.m.
Målet er, at 100.000 unge inden 2020 er tilbudt muligheder for aktiviteter under det europæiske
solidaritetskorps. Denne målsætning skal opnås ved dels at give unge let tilgængelige muligheder for at
deltage i aktiviteterne og samtidig forbedre deres færdigheder, kompetencer og beskæftigelsesegnethed
og lette overgangen til arbejdsmarkedet og dels sikre, at solidaritetsaktiviteterne bidrager til at tackle
konkrete, samfundsmæssige behov og styrke lokalsamfundene.
Det er ligeledes en målsætning, at solidaritetskorpsets aktioner er i overensstemmelse med og supplerer
de relevante politikker og programmer på EU-niveau og har sammenhæng til nationale programmer og
ordninger.
Andre EU-programmer kan også bidrage til målopfyldelsen ved at støtte aktiviteter, der ligger inden for
deres område.
Forslagets hovedelementer
Forslaget om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps omhandler to
nøgleaktioner, budgetrammen for perioden 2018-2020, kriterier for de deltagende lande, enkeltpersoner
og organisationer, samt hvilke organer, der skal gennemføre det europæiske solidaritetskorps.
Aktioner
De to nøgleaktioner omfatter solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter på den ene side og
kvalitets- og støtteforanstaltninger på den anden.
Solidaritetsophold omfatter frivilligt arbejde, praktik eller job, herunder individuelle ophold på tværs af
eller inden for landegrænser, hvor det grænseoverskridende frivillige arbejde sidestilles med arbejdet
under den europæiske volontørtjeneste (EVS) under EU's Erasmus+-program. Solidaritetsprojekter
omfatter projekter på initiativ af deltagere i det europæiske solidaritetskorps. Aktionen skal ligeledes
støtte netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i det europæiske
solidaritetskorps.
Under kvalitets- og støtteforanstaltninger er der fokus på kvaliteten af solidaritetsophold for både
deltagere og deltagende organisationer, dels ved at tilbyde forskellige former for støtte både før, under
og efter opholdet og dels ved at udvikle et kvalitetsmærke for enheder, der tilbyder ophold. Endvidere
etableres et europæisk ressourcecenter med henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen af
solidaritetskorpsets aktioner og valideringen heraf.
Finansielle bestemmelser
Af den finansielle støtte til solidaritetsophold og projekter går foreløbig 80 % til frivilligt arbejde og
solidaritetsprojekter og 20 % til praktikophold og jobophold.
Den finansielle tildeling kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som
Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af det europæiske solidaritetskorps.
2
 kom (2017) 0262 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps
1773831_0003.png
Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps
De deltagende lande er EU´s medlemsstater og eventuelt andre lande på grundlag af bilaterale aftaler.
Unge i alderen 17-30 år kan tilmelde sig det europæiske solidaritetskorps, men de kan først påbegynde
selve deltagelsen, når de er mellem 18 og 30 år. En deltagende organisation, som kan tilbyde
solidaritetsophold eller
–aktiviteter
til tilmeldte personer, kan være ethvert offentligt eller privat organ
eller en international organisation, der udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, forudsat at de er
blevet tildelt et kvalitetsmærke, som attesterer, at de opfylder kravene for det europæiske
solidaritetskorps.
Adgang til støtte
Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer,
som udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, kan søge om støtte under det europæiske
solidaritetskorps. For at få støtte til et solidaritetsophold er det en forudsætning, at den deltagende
organisation har opnået et kvalitetsmærke. Kvalitetsmærket fører dog ikke automatisk til finansiering
under det europæiske solidaritetskorps.
Resultater og formidling
Kommissionen og de nationale agenturer for Erasmus+-programmet (i Danmark placeret i Styrelsen
for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet) skal sikre regelmæssig
overvågning, rapportering og evaluering af det europæiske solidaritetskorps og sikre formidling af
information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, der støttes af det europæiske
solidaritetskorps. Kommissionen fastlægger et detaljeret program for overvågning af resultaterne og
virkningerne senest seks måneder efter forordningens ikrafttræden.
Forvaltnings- og revisionssystem
Forvaltningsmæssigt er den foreslåede gennemførelsesmetode en kombination af indirekte forvaltning
(gennem nationale agenturer på nationalt plan) og direkte forvaltning (gennem Kommissionen på EU-
plan). Kombinationen af forvaltningsmetoder er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen
af programmet Erasmus+ og bygger videre på de eksisterende strukturer. Forslaget indeholder
bestemmelser om, at de nationale myndigheder og nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte
ungdomsaktiviteterne under Erasmus+, også skal fungere som nationale myndigheder og nationale
agenturer under det europæiske solidaritetskorps i de deltagende lande.
De nationale agenturer vil få ansvar for at forvalte størstedelen af midlerne og skal drives på grundlag af
en delegeringsaftale. I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning vil Kommissionen udføre
opgaver, der indebærer politiske valg, navnlig fastlæggelse af mål og prioriteter, vedtagelse af
arbejdsprogrammer (herunder finansieringsafgørelser), repræsentation af Kommissionen i
programudvalget mv. Kommissionens centrale forvaltningsorgan (EACEA) vil få ansvar for
gennemførelsesopgaver, såsom iværksættelse og afslutning af tilskuds- og udbudsprocedurer,
overvågning af projekter, finanskontrol og regnskab, bidrag til programevaluering og forskellige
støtteopgaver.
Kontrolsystem
Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser skal ske gennem Kommissionens fastlæggelse af det
nødvendige tilsynsmæssige system til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter.
Gennemførelsesbestemmelser
3
 kom (2017) 0262 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps
For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 kræves for at bistå
Kommissionen ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, angiver forslaget det udvalg, der er nedsat
ved artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+. Udvalget vil
arbejde i forskellige sammensætninger (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps), og
medlemsstaterne vil få mulighed for at udnævne deres repræsentanter for disse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 294 medlovgiver, men har endnu ikke udtalt sig om
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge TEUF art.
165, stk. 2 er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og
ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa”.
Kommissionen anfører, at det europæiske solidaritetskorps vil supplere de eksisterende offentlige og
private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt plan som på europæisk plan. Endvidere,
at der vil ske anvendelse af eksisterende strukturer, der har vist sig at være effektive og virkningsfulde,
for derved at sikre en effektiv gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps samt synergi og
komplementaritet med medlemsstaternes tiltag til fordel for unge. En indsats på EU-plan vil kunne
bidrage til at bekæmpe den fragmentering, som den forudgående evaluering har påpeget.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og er således
enig i Kommissionens vurdering heraf.
6. Gældende dansk ret
Der er tale om en forordning, og derfor vurderes det umiddelbart ikke, at solidaritetskorpset vil have
konsekvenser for dansk lovgivning. Afhængig af den endelige udformning af forordningen kan det
blive aktuelt at orientere relevante, berørte myndigheder/aktører om forordningens
indhold/bestemmelser, fx i form af en vejledning eller orienteringsskrivelse.
7. Konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU´s budget. Det europæiske solidaritetskorps
foreslås således finansieret via EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020 med 341,5 mio. EUR for
perioden 1. januar 2018-31. december 2020, svarende til ca. 2,6 mia. kr. Danmark finansierer ca. 2 pct.
af EU´s udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 50 mio. kr. Kommissionen foreslår, at
tre fjerdedele af finansieringen, svarende til ca. 256 mio. EUR, sker gennem udgiftsomlægninger fra
andre programmer. Heraf hentes197,7 mio. EUR fra Erasmus+-programmet og desuden midler fra
følgende programmer: Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (10 mio. EUR), Den
Europæiske Socialfond (35 mio. EUR), EU's civilbeskyttelses-ordning (6 mio. EUR), programmet
Life+ (4,5 mio. EUR) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (1,8 mio.
EUR). De resterende 25 %, svarende til ca. 85,5 mio. EUR, foreslår Kommissionen at finansiere
viaanvendelse af den samlede margen for forpligetelser i 2018 og disponible ikke-tildelte margener i
2019 og 2020.
Forslaget skønnes ikke at medføre konsekvenser for lovgivningen, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
4
 kom (2017) 0262 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps
1773831_0005.png
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 1. juni
2017. Der indkom høringssvar fra to organisationer. Nedenfor følger de to høringssvar i deres fulde
længde.
DLI (Danske Lærerorganisationer International):
DLI anser, at et såkaldt solidaritetskorps i princippet kan være et positivt tiltag for at fremme aktivt
medborgerskab og fremme civilsamfundets og den enkelte borgers rolle i forhold til at bidrage positivt
til samfundet gennem solidaritetsbaserede frivillige initiativer. Men der ligger derudover intentioner i
forslaget om samtidig at fremme beskæftigelse, klimaindsatsen samt landbrug og udvikling af
landdistrikter, for blot at nævne nogle få af de mange områder beskrevet i forslaget. Der er åbenlyst en
fare for at det bliver svært at prioritere i de mange målsætninger med det resultat at der ikke bliver tale
om støtte til solidaritetsfremmende aktiviteter. DLI anser, at det er uhensigtsmæssigt og uønsket, at der
sker en sammenblanding af finansiering til solidaritets-korpset og eksempelvis initiativer vedrørende
praktikpladser og ungdomsbeskæftigelse. Der er en risiko for at man i stedet for at skabe
solidaritetsfremmende initiativer eller initiativer der fremmer beskæftigelse ender med det modsatte -
billig, ung arbejdskraft. Frivillighed er ikke det samme som praktikpladser eller jobtræning. DLI er
skeptisk over om de forventede resultater står mål med finansieringen og mener, at finansieringen af
initiativet ikke må ske på bekostning af andre vigtige initiativer inden for ungdomsområdet.
DSF (Danske Studerendes Fællesråd):
Hensigten med initiativet er overordnet positiv. Det er vigtigt med fokus på inklusion af alle typer unge,
så mulighederne ikke bliver forbeholdt de mere privilegerede unge. Herunder er klar kommunikation
om mulighederne vigtigt, og det er vigtigt at følge op på, om intentionen om accessibility for alle
kommer til at afspejle sig iblandt deltagerne. Vi ser positivt på fokusset på at støtte de involverede
organisationer. Især mindre ressourcestærke organisationer har behov for støtte, både finansiel og til at
forstå systemet. Den administrative byrde forbundet med at ansøge om finansiel støtte skal holdes på et
minimum for at gøre initiativet relevant for organisationer med begrænset administrativ kapacitet. En
vis andel overhead og så simpelt et afrapporteringssystem som muligt gør det mere sandsynligt, at
mindre organisationer får mulighed for at deltage. Grundig konsultation af civilsamfundsorganisationer
på europæisk niveau er vigtigt, og specifikt konsultation af stakeholders på uddannelsesområdet har
ikke været tilstrækkeligt prioriteret i de tidlige faser af initiativet, i betragtning af at der blandt andet er
tale om praktikophold samt ambitioner om at sikre anerkendelse af læringsudbytter. Dette kan med
fordel prioriteres højere fremadrettet for at styrke kvaliteten af initiativerne. Derudover bør det
prioriteres højt at sikre arbejdstagerrettigheder i forbindelse med opholdene, hvilket vi anser som
utilstrækkeligt belyst i det nuværende materiale. Herunder bør det sikres, at frivillige og praktikanter
ikke udnyttes som billig arbejdskraft eller erstatter permanente jobs. Fokus på post-placement support
er positivt. Med hensyn til finansieringen finder vi det kritisabelt, at så høj en andel af pengene tages fra
eksisterende programmer. Added value af initiativet ville forbedres væsentligt, hvis ikke en stor del af
finansieringen stammede fra nedskæringer på fungerende initiativer. Der er et behov for øremærket
finansiering af programmet, men det vil være uhensigtsmæssigt, hvis det kommer fra midler, der
prioriteres frem for en stigning af ERASMUS+ midlerne. Dette særligt I lyset af, at ERASMUS+
projektansøgningerne allerede på det nuværende niveau af finansiering har så lav en successrate, at det
er i høj risiko for at afskrække kvalificerede ansøgere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
5
 kom (2017) 0262 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps
Der har været indledende drøftelser i Rådet, hvor medlemsstaterne tog positivt mod forslaget og
generelt erklærede sig enige i formålet med korpsets etablering, men ønskede flere informationer om
finansieringen, vurdering af konsekvenserne for Erasmus+-programmet og for arbejdsmarkedet samt
om det særlige kvalitetsmærke for udbydere af solidaritetsophold. En del medlemsstater har endnu ikke
fastlagt deres nationale holdning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens generelle holdning er, at en langsigtet løsning kræver nationale arbejdsmarkedsreformer
snarere end yderligere EU-tiltag. Fra dansk side er ønsket således, at ungeindsatsen reguleres på
nationalt niveau efter behovene på arbejdsmarkedet, og at der på nuværende tidspunkt ikke skønnes at
være behov for yderligere programmer, flere midler eller nye fælles EU-mål.
Regeringen ser dog overordnet positivt på forslaget som et bidrag til at fremme solidariteten i EU ved
at give europæiske unge på tværs af landegrænser mulighed for mobilitetsophold på enten frivillig eller
erhvervsmæssig basis i forskellige solidaritetsrettede aktiviteter. Det kan samtidig være med til at udvikle
de unges viden og færdigheder og personlige kompetencer i form af aktivt medborgerskab.
Samtidig er det regeringens holdning, at det er nødvendigt, at der sikres tydeliggørelse og afklaring af
samspillet/samordningen mellem solidaritetskorpsets aktiviteter og gældende nationale regler og
indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud via omprioriteringer inden for
EU´s budgetter.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en øget synergi i brugen af flere eksisterende
EU-programmer og gør det er muligt at organisere både nationale og internationale aktiviteter inden for
solidaritetskorpsets rammer. Ligeledes er det positivt, at der er fleksibilitet i forhold til varighed,
deltagelse af grupper og enkeltpersoner, hvilket giver bedre mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den
enkelte unge og den enkelte organisation.
Regeringen ønsker dertil en nærmere belysning af kriterierne for tildelingen af det foreslåede særlige
kvalitetsmærke. Endelig bør en så stor brugervenlighed som muligt i tilrettelæggelsen af
administrationen af korpset tilstræbes tillige med brugerindflydelse fra civilsamfundet og dets
organisationer.
Ifølge forslaget er de deltagende lande EU´s medlemsstater og eventuelt andre lande på grundlag af
bilaterale aftaler. Regeringen finder, at deltagerkredsen bør afgrænses som i Erasmus+ programmet
–
det vil sige, at programmet blandt andet bør være åbent for deltagelse af EFTA-lande, der er part i
EØS-aftalen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er blevet orienteret om
Kommissionens meddelelse om etablering af et europæisk solidaritetskorps (KOM (2016) 942) ved
grund- og nærhedsnotat af 9. januar 2017, oversendt den 10. januar 2017.
6