kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0292 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

3. juli 2017

17/05509-1

joa-dep

Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af kapitalmar-

kedsunionen, KOM (2017)292

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde 8. juni 2017 en meddelelse om midtvejs-

evaluering af kapitalmarkedsunionen, der blev lanceret i september 2015.

Udover at gøre status på det hidtidige arbejde, har Kommissionen i for-

bindelse med midtvejsevalueringen henstillet til accelereret forløb på tre

lovgivningsmæssige forslag og foreslået ni prioriterede tiltag.

Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at skabe mere velfungerende og

integrerede kapitalmarkeder i EU, herunder at gøre det lettere for virk-

somheder, husholdninger og investorer, særligt små og mellemstore virk-

somheder, at finansiere sig og investere på tværs af EU-landene, og der-

ved bidrage til vækst og beskæftigelse i EU. Initiativet er en central prio-

ritet på det finansielle område for Kommissionen og EU-landene.

Danmark støtter generelt arbejdet med at fremme en kapitalmarkedsuni-

on i EU. Der tages løbende stilling til de konkrete lovforslag, der bliver

fremsat i den forbindelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 30. september 2015 en handlingsplan for

etableringen af en kapitalmarkedsunion i EU, der bl.a. skal gøre det lette-

re for virksomheder, husholdninger og investorer, særligt små og mellem-

store virksomheder, at finansiere sig og investere på tværs af EU-landene.

Det endelige mål er at styrke EU-landenes økonomier, fremme investe-

ringerne og skabe beskæftigelse. Kommissionen foretog i starten af 2017

en offentlig høring i forbindelse med midtvejsevalueringen. Regeringen

afgav svar herpå. Høringssvaret er oversendt til Folketingets Europaud-

valg 3. april 2017.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en lang række forskel-

lige tiltag på det finansielle område, som alle bidrager til at uddybe og

styrke det indre marked for finansielle ydelser i EU. Nogle af disse tiltag

er allerede vedtaget, nogle tiltag er fremsat, mens andre først ventes frem-

sat i løbet af de kommende måneder og år. Kommissionen offentliggjorde

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

2/10

8. juni 2017 en meddelelse om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsuni-

onen. Kommissionen har i forbindelse med midtvejsevalueringen også

annonceret nye konkrete tiltag, som vil blive fremlagt i den kommende

tid.

Lovforslag på området fremsættes af Kommissionen og behandles gene-

relt af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-

beslutningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen har i meddelelsen af 8. juni 2017 opdateret handlingspla-

nen, der inkorporerer udestående aktiviteter fra den oprindelige plan

sammen med en række nye tiltag.

Kommissionen har inddelt tiltagene under hhv. færdiggørelse af forbere-

dende arbejde fra den oprindelige handlingsplan, kommende lovforslag

fra den oprindelige handlingsplan samt nye forslag og initiativer. De væ-

sentligste forslag og initiativer inden for de tre ovenstående kategorier

gennemgås nedenfor.

3.1. Færdiggørelse af forberedende arbejde fra den oprindelige hand-

lingsplan

Arbejdet forventes tilendebragt ved udgangen af 2017 med særligt fokus

på:

A. Anbefaling om udviklingen af private udstedelser af gæld og

aktier

(”private placement”) –

formålet er at øge mulighederne

for finansiering af ikke-børsnoterede

SMV’er ved at skabe mere akti-

vitet for ikke-offentlig køb og salg af virksomheders gæld. Anbefa-

lingen vil være baseret på en analyse, der ventes offentliggjort i 4.

kvartal af 2017.

B. Meddelelse om markedsforholdene for virksomhedsobligatio-

ner

(”corporate bond markets”) –

udstedelse af erhvervsobligationer

anses for at være en vigtig finansieringskilde for større virksomheder

og Kommissionen analyserer disse markeder med fokus på, hvordan

videresalgsmulighederne (likviditeten) i det sekundære marked kan

forbedres. Meddelelsen ventes offentliggjort i 4. kvartal 2017.

C. Adfærdskodeks for at forenkle procedurerne ifm. refusion af

kildeskat

–

formålet er at skabe mere ensartede og forenklede pro-

cedurer for at lette sagsbehandlingen og tidsforbruget i forbindelse

med refusion af kildeskat på tværs af grænserne. Adfærdskodekset

ventes færdiggjort inden udgangen af 2017, og er et led i den køre-

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

3/10

plan for at afvikle barrierer for grænseoverskridende investeringer

som ECOFIN vedtog 23. maj 2017. Der henvises til samlenotatet

oversendt 11. maj 2017.

3.2. Kommende lovforslag fra den oprindelige handlingsplan

Kommissionen fremhæver at man snarest muligt vil fremsætte følgende

lovgivningsforslag, der allerede var annonceret med den oprindelige

handlingsplan:

A. Forslag vedr. et pan-europæisk personligt pensionsprodukt

(såkaldt ”PEPP”):

Kommissionen har ultimo juni 2017 at fremsæt-

te et lovforslag om et fælleseuropæisk pensionsprodukt med det

formål at øge den grænseoverskridende aktivitet for simple pensi-

onsprodukter

B. Forslag om lovvalgsregler vedrørende tredjeparters retsstilling:

Kommissionen forventes i fjerde kvartal af 2017 at fremsætte et lov-

forslag om lovvalgsregler, dvs. regler om hvilket lands retsregler der

skal anvendes i hvilke situationer. Formålet er at tydeliggøre, hvilken

lov, der skal anvendes, for at vurdere og dermed sikre rettighederne

for kreditorer og tredjeparter

ved handel med værdipapirer og sik-

kerhedsstillelse. Øget klarhed angives at reducere omkostninger og

risici ved grænseoverskridende handler og dermed at øge handelsak-

tiviteten.

Forslag vedr. dækkede obligationer (såkaldte ”covered bonds”,

herunder fx danske realkreditobligationer):

Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggjorde i december 2016 anbe-

falinger til et muligt forslag om dækkede obligationer. Kommissio-

nen ventes primo 2018 at fremsætte et forslag for at understøtte ud-

viklingen af markeder for dækkede obligationer i EU. Det ventes at

være baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale mar-

keder, såsom den danske realkreditmodel.

3.3. Nye forslag og initiativer

Kommissionen har med sin midtvejsevaluering bebudet en række nye

forslag og øvrige initiativer indenfor de næste 12 måneder, hvor Kommis-

sionen har peget på ni som værende særligt prioriterede for at opnå en

velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion. De væsentligste ele-

menter er følgende:

Fx den part, som har opkøbt en gældspost fra kreditor og dermed pantsikkerheden, og derefter ønsker at

indløse pantet.

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

4/10

Øget rolle for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne

Kommissionen anfører, at ESA’ernes evne til at udføre effektivt til-

synsmæssigt arbejde er centralt for et velfungerende kapitalmarked.

På baggrund af de foretagne høringer i bl.a. første kvartal af 2017 og

målet om øget markedsintegration, forventer Kommissionen at

fremsætte et

forslag for at styrke ESA’ernes beføjelser, herunder med

tildeling af yderligere direkte tilsynsbeføjelser til Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Forslaget forven-

tes fremsat i tredje kvartal af 2017.

Øget proportionalitetshensyn i regler for SMV’er:

På baggrund af

en kommende rapport om barrierer ift. SMV-børsnoteringer vil

Kommissionen fortsætte arbejdet med at vurdere finansieringsfor-

holdene for SMV’er, herunder hensigtsmæssigheden af yderligere

byrdelettelser for SMV’er i forbindelse med særligt børsnoteringer.

Arbejdet følger således op på nyligt etablerede regimer for SMV-

vækstmarkeder i MiFID

, den færdigforhandlede revision af pro-

spektforordningen

og af EuVECA-forordningen

. Eventuelle for-

slag til lovændringer vil blive fremsat i andet kvartal af 2018.

C. Revision af regler for behandling af investeringsvirksomheder:

Kommissionen ønsker at revidere reglerne på en række områder, så

reguleringen bedre kan tage højde for størrelsen og typen af investe-

ringsvirksomhed. I den forbindelse overvejer man justeringer af au-

toriserings- og adfærdsregler i MiFID og CRR/CRD

for at sikre

ensartede vilkår for tilsvarende virksomheder (level playing field)

samt øge konkurrencen og investorers adgang til nye investeringsmu-

ligheder.

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det finansielle

område i EU28 styrket med etableringen af tre nye tilsyns-samarbejdsmyndigheder (European

Supervisory Authorities

– ESA’er) for hhv.

banker (European Banking Authority

–

EBA), forsik-

ring- og pensionsselskaber (European Insurance and Occupational Pensions Authority

–

EIOPA)

og kapitalmarkeder/værdipapirer (European Securities and Markets Authority

–

ESMA) med

virkning fra 1. januar 2011.

MiFID-direktivet regulerer markederne for finansielle instrumenter og aktørernes adfærd på disse

markeder.

Se endvidere Grund- og Nærhedsnotat af 14. april 2016 for Kommissionens Grønbog om etable-

ring af en kapitalmarkedsunionen, og samlenotatet oversendt til Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN 17. juni 2016. 16. maj 2017 vedtog Rådet det kompromisforslag som Rådet og Euro-

pa-Parlamentet enedes om 20. dec. 2016. Det bemærkes endvidere, at der er i forlængelse af ved-

tagelsen af prospektforordningen fortsat skal vedtages delegerede retsakter, der endeligt fastlægger

den konkrete udformning af prospektdokumenterne.

EuVECA-forordningen regulerer venturekapitalfonde, som er investeringsfonde der investerer i

nye virksomheder med højt vækstpotentiale. Der henvises til samlenotatet oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 8. november 2016. 30. maj 2017 enedes Rådet og Europa-

Parlamentet om et kompromisforslag.

CRR/CRD-regimet regulerer blandt andet kapitalkravsregler på bankområdet.

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

5/10

D. Bedre vilkår for FinTech aktiviteter:

Kommissionen ønsker at

fremme brugen af teknologi og digitalisering i den finansielle sektor

(også benævnte FinTech

). På baggrund af særligt en offentlig høring

på området vil Kommissionen overveje muligheden for at indføre en

EU-ramme for at udstede licens og passporting-muligheder

for

FinTech aktiviteter, så virksomheder lettere kan udøve grænseover-

skridende aktiviteter.

Aktivt sekundært marked for misligholdte lån (”non-

performing loans” eller ”NPL”):

Kommissionen påtænker at

igangsætte tiltag til at understøtte et aktivt og likvidt sekundært mar-

ked (marked for videresalg af allerede bevilgede lån) for misligholdte

lån. Det skal medvirke til at afhjælpe den del af EU-banksektoren,

der står med særlige udfordringer i at afvikle sådanne porteføljer. Et

muligt lovforslag kunne angå styrkelse af sikrede kreditors mulighe-

der for at realisere værdien af det aktiv, der er stillet til sikkerhed for

et lån. Samtidig opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-

Parlamentet til hurtigt at færdiggøre forhandlingerne om et nyt for-

slag om forebyggende rekonstruktion og muligheden for en ny chan-

F. Langsigtede investeringer:

Kommissionen ønsker, at EU skal på-

tage sig en førerrolle for at styrke, at langsigtede investeringer tager

højde for blandt andet forhold vedr. miljø, sociale hensyn og gover-

nance (”Environmental,

Social and Governance (ESG) considera-

tions”). I den forbindelse forventer Kommissionen bl.a. fx at offent-

liggøre retningslinjer som vejledning for metoder til offentliggørelse

af ikke-finansiel information i forbindelse med selskabsretlig rappor-

tering. Kommissionen vil også fx overveje, om der i den finansielle

regulering og tilsyn, og i Den Europæiske Fond for Strategiske Inve-

steringers (EFSI) investeringspolitik, i højere grad kan tages højde

for miljømæssige problemstillinger.

G. Grænseoverskridende investeringer:

Kommissionen ønsker en

mere ensartet anvendelse af markedsføringsreglerne for investerings-

Betegnelsen FinTech dækker over udnyttelsen af ny digital teknologi til at udbyde nye typer af

finansielle tjenester, eksempelvis nye betalingsløsninger, crowdfunding eller big data-analyse.

FinTech-produkter udbydes både af etablerede finansielle virksomheder og af nyopstartede digita-

le iværksættere

–

samt i samarbejde mellem nye og etablerede virksomheder.

Finansielle virksomheder fra et EU-land kan tage tilladelsen til at drive finansiel virksomhed i ét

EU-land med til et andet EU-land, og dermed udøve virksomhed i det andet EU-land uden forud-

gående godkendelse fra nationale tilsynsmyndigheder.

Dette kaldes ”passporting”.

Kommissionen fremsatte den 22. november 2016 et forslag til direktiv om forebyggende rekon-

struktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive proce-

durer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering, jf. Justitsministeriets reviderede

Grund- og Nærhedsnotat af 7. april 2017. Der pågår stadig forhandlinger for at nå generelle indstil-

linger i hhv. Europa-Parlamentet og i Rådet i regi af RIA-ministrene.

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

6/10

fonde. Derudover mener Kommissionen, at øget grænseoverskri-

dende distribution af investeringsfonde er en kilde til øget finansie-

ring og drivkraft for innovation. I den forbindelse overvejer Kom-

missionen mulige justeringer af direktivet om kollektive investerings-

foreninger (UCITS)

og direktivet om alternative investeringsfonde

(AIFMD)

. Et eventuelt forslag til regelændringer forventes fremsat

i første kvartal af 2018.

H. Håndtering af grænseoverskridende investerings-tvister inden

for EU:

Kommissionen peger på, at et stabilt investeringsmiljø i EU

kræver regler for, hvordan man håndterer tvister om investeringer af

grænseoverskridende karakter inden for EU. I den forbindelse over-

vejer Kommissionen at udstede vejledning om forståelse af eksiste-

rende regler samt eventuelt at udvikle et EU-regelsæt for bilæggelse

af sådanne tvister inden for EU. Det vil skulle erstatte de eksisteren-

de bilaterale investeringsoverenskomster som flere EU-lande har.

Kommissionen mener disse er i strid med EU-retten, og har lagt sag

an mod flere EU-lande.

I. EU-strategi for at styrke lokale kapitalmarkeder:

Kommissionen

påpeger, at integrerede kapitalmarkeder forudsætter velfungerende

lokale og regionale kapitalmarkeder. Kommissionen vil derfor styrke

udviklingen af kapitalmarkederne i særligt Central-, Øst- og Sydøst-

Europa, herunder med henblik på at styrke finansieringen af SMV’er,

hvilket blandt andet sker igennem Kommissionens Structural Re-

form Support Programme

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den konkrete meddelel-

se, men støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering har i sig selv ingen

konsekvenser for gældende dansk ret. Konsekvenserne af de enkelte for-

slag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle

vurderes selvstændigt.

UCITS-direktivet regulerer investeringsforeninger.

AIFM-direktivet regulerer forvaltere af alternative investeringsfonde (dvs. kapital- og hedgefon-

de).

Kommissionens Structural Reform Support Programme (SRSP) tilbyder teknisk støtte til natio-

nale myndigheder i forbindelse med deres institutionelle, administrative og vækstorienterede

reformarbejde.

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

7/10

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat

som led i arbejdet med kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selv-

stændigt.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen statsfinansielle konse-

kvenser. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat

som led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen samfundsøkonomiske

konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. I det om-

fang arbejdet med kapitalmarkedsunionen realiserer et mere integreret

kapitalmarked i EU vil det have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led

i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordne-

de hensyn med kapitalmarkedsunionen er at bidrage til øget vækst og be-

skæftigelse. Det vil indebære positive erhvervsøkonomiske konksekven-

ser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse var i skriftlig høring i EU-specialudvalget for

den finansielle sektor med høringsfrist 23. juni 2017. Nedenfor sammen-

fattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra FinansDanmark og

Børsmæglerforeningen, FSR-danske revisorer, Den danske Fondsmægler-

forening og Dansk Erhverv.

Finansdanmark (FIDA) og Børsmæglerforeningen udtrykker stærk støtte

til kapitalmarkedsunionen samt målet om at sikre effektive og dynamiske

finansielle markeder.

I forhold til

den kommende revision af ESA’erne påpeger FIDA og

Børsmæglerforeningen deres støtte til en generel styrkelse af ESA’ernes

rolle i lovgivningsprocessen. Dette bør dog ske med respekt for nærheds-

princippet, så der fortsat tages hensyn til velfungerende finansielle syste-

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

8/10

mer i de enkelte medlemsstater. Endvidere efterlyser FIDA og Børsmæg-

lerforeningen øget gennemsigtighed og inddragelse af interessenter i

ESA’ernes arbejde, bedre tid til udarbejdelse af regulering og fokus på

tekniske og tilsynsmæssige forhold. Endeligt kommenterer FIDA og

Børsmæglerforeningen, at finansiering af ESA’erne fortsat skal ske igen-

nem EU-budgettet.

FIDA og Børsmæglerforeningen hilser det kommende forslag om dække-

de obligationer velkomment og særligt, at forudsætningerne herfor vil

være at bevare eksisterende velfungerende markeder. I den forbindelse

lægger FIDA og Børsmæglerforeningen vægt på, at afgrænsningen af

aktiver, der kan ligge som sikkerhed for dækkede obligationer, definitio-

nen heraf og den øvrige struktur vil kunne rumme den danske realkredit-

model.

I relation til grænseoverskridende distribution af investeringsfonde opfor-

drer FIDA og Børsmæglerforeningen til at harmonisere reglerne for mar-

kedsføring overfor detailinvestorer for alternative investeringsfonde. Det-

te enten ved at indføre et grænseoverskridende markedsføringspas eller

indføre en speciel type fond, der kan udføre en sådan markedsføring.

Endvidere opfordres der til at øge gennemsigtigheden af nationale regler

for markedsføring samt arbejde på at fjerne skattemæssige barrierer.

FIDA og Børsmæglerforeningen konstaterer, at Fintech-definitionen bør

gøres bredere, så den kan omfatte alle udbydere af finansielle tjeneste-

ydelser og produkter med digital teknologi, herunder iværksættervirk-

somheder. Endvidere understreges behovet for lige konkurrencevilkår på

dette område.

FSR - danske revisorer (FSR) stiller sig positivt overfor Kommissionens

arbejde med kapitalmarkedsunionen og formålet om at forbedre adgang til

finansiering. FSR understreger, at der i forbindelse med ESA-revisionen

ikke syntes at være behov for øgede kompetencer til ESMA på bekostning

af eksisterende velfungerende organer.

FSR udtrykker generel støtte til det fortsatte arbejde med fælles regler for

tilsynsmæssig behandling af grænseoverskridende investeringer.

Den danske Fondsmæglerforening udtrykker støtte til arbejdet med kapi-

talmarkedsunionen og hilser særligt udsigten til det kommende forslag om

et nyt proportionalt tilsynsregime for fondsmæglersleskaber velkomment.

Finansieringen af ESA’erne sker i dag via bidrag på 60 pct. fra de nationale kompetente

myn-

digheder (og dermed i Danmark de finansielle virksomheder) og 40 pct. fra EU-budgettet, der er

finansieret af medlemsstaterne.

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

9/10

I den forbindelse opfordres der til, at Danmark arbejder for, at et nyt re-

gime tager hensyn til de varierende størrelser, som fondsmæglersleskaber

kan have.

Dansk Erhverv er positive overfor det fortsatte store fokus, Kommissio-

nen har på kapitalmarkedsunionen. Dansk Erhverv opfordrer kraftigt

Danmark til at deltage aktivt i udformningen af de delegerede retsakter

under prospektforordningen med henblik på at arbejde for brugervenlige

dokumenter og brug af digitale medier samt inddragelse af branchen i den

forbindelse.

Dansk Erhverv støtter fortsat fokus på ensartet tilsynsmæssigt arbejde i

EU. Desuden finder Dansk Erhverv det vigtigt at afhjælpe barrierer til

børsnoteringer af SMV’er og anlægge proportionalitetsbetragtninger i

reguleringen af fondsmæglerselskaberne.

Dansk Erhverv udtrykker stærk støtte til arbejdet med at fremme Fintech i

EU, herunder mulighederne for eventuelt at forenkle licenssystemer for

små finansielle virksomheder og et ”pas” for Fintech-virksomheder

for at

forhindre markedsfragmentering.

Dansk Erhverv udtrykker tvivl overfor nødvendigheden for et yderligere

regime for løsning er investeringstvister internt i EU, idet eksisterende

forhold vurderes som tilstrækkelige.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning til kapitalmarkedsunionen, og der ventes også ge-

nerel støtte til Kommissionens midtvejsevaluering. Det skal bl.a. ses i

lyset af, at kapitalmarkedsunionen er et initiativ, der generelt vil kunne

levere konkrete resultater og løsninger på udfordringer for borgere og

virksomheder i EU, og derved bidrage til vækst og beskæftigelse. Det er

dermed en vigtig del af EU’s fokus efter Brexit.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støttes generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion for

alle EU-lande, idet der tages stilling til de konkrete forslag i takt med, at

de fremsættes. Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at nye

initiativer har merværdi, er proportionale og er baseret på tilstrækkelige

konsekvensanalyser.

Fra dansk side følges særligt Kommissionens arbejde med en mulig fælles

EU-ramme for dækkede obligationer tæt. Fra dansk side er der stor fokus

på, at et evt. lovgivningsinitiativ på området kan rumme centrale elemen-

ter af det danske realkreditsystem. Det er som udgangspunkt positivt, at

der fra Kommissionen og Rådets side er lagt op til, at eventuelle initiati-

kom (2017) 0292 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om om midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

10/10

ver skal baseres på og tage hensyn til eksisterende velfungerende marke-

der, fx dansk realkredit.

Regeringen følger udviklingen i digitaliseringen og FinTech nøje, idet det

er et væsentligt udviklingsområde for Danmark og EU, herunder den fi-

nansielle sektor, hvor det er vigtigt at støtte etableringen af effektive

rammevilkår for nye forretningsformer. Det er i den forbindelse særligt

vigtigt, at nye initiativer bidrager til at skabe en mere enkel regulering,

der gør det nemmere for nye spillere at komme ind på markedet og ned-

bringer omkostninger for virksomhederne.

Fra dansk side lægges der desuden stor vægt på, at udfordringerne med

misligholdte lån (NPL) håndteres på effektiv måde i respekt for EU-

lovgivningens rammer, herunder særligt krisehåndteringsdirektivet

(BRRD) og statsstøttereglerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om midtvejsevalueringen af

kapitalmarkedsunionen forud for ECOFIN 16. juni 2017.